Alexandra Adornetto

HADES
P dansk ved Nete Harsberg

PolitikEnS ForlAg

Over grnsen
oVEnP
lugtede der stvet og jordslet. P trappeafsatsen havde det elfenbensfarvede tapet lsnet sig fra den fugtige vg. til trods for den brlende fest nedenunder var der usandsynligt stille her p frstesalen, nsten som om noget overnaturligt var til stede. Pigerne labbede stemningen i sig. Det her er helt perfekt, sagde Hallie. Jeg vil vdde med, at det allerede spger i forvejen, tilfjede Savannah, helt rdspttet i ansigtet af ophidselse. Pludselig virkede mine bekymringer lidt ude af proportion. Mske overreagerede jeg simpelthen? Hvorfor skulle jeg ogs altid male fanden p vggen? og hvorfor skulle min bagstrberiske natur altid delgge det for alle andre? Jeg bebrejdede mig selv for at vre s sortseende hvad var sandsynligheden i virkeligheden for, at pigerne ville komme i kontakt med den anden side? Det var sket fr, men krvede som regel tilstedevrelsen af et erfarent medium. Fortabte sjle brd sig ikke rigtig om at blive hidkaldt for at underholde teenagepiger. n, pigerne ville sikkert begynde at kede sig, nr de opdagede, at der ikke skete noget. Jeg fulgte Molly og de andre ind i vrelset, der engang mtte have vret beregnet til gster. De hje vinduer var helt matte af de mange rs stv og skidt. Vrelset var tomt, bortset fra en smedejernsseng, som var skubbet helt hen til et af de beskidte vin-

39

duer. Den vakkelvorne ramme, der engang havde vret hvid, var skrammet og gullig. Der l ogs et falmet tppe med lyserde roser p. Familien knox kom benbart ikke s tit p det gamle landsted og havde da slet ikke sommergster. Vindueskarmene s ud til at vre blegede af solen, og der var ingen gardiner til at skrme for mnelyset. Vrelset vendte mod vest og havde udsigt over skoven i udkanten af grunden. Jeg kunne se fugleskrmslet p sin post i marken med strhatten blafrende i brisen. Uden at konferere med hinanden frst satte pigerne sig i skrdderstilling i en rundkreds p det tyndslidte gulvtppe. Abby stak hnden forsigtigt ned i papirposen, som om den gemte p en kostbar skat. Det kunne sdan set ogs godt g for en antikvitet, det skrammede ouija-brt, hun trak ud af et grnt filtetui. Hvor har du det fra? Min bedstemor, sagde Abby. Jeg besgte hende i Montgomery i sidste mned. Med overdreven hjtidelighed placerede hun brttet i midten af kredsen. Jeg havde kun set dem i bger, og det her var finere, end jeg havde forventet. Hele vejen rundt i kanten stod alfabetet i to lige rkker. Der var ogs tal og nogle symboler, jeg ikke kendte. i hvert sit hjrne stod der JA og nEJ med blokbogstaver omkranset af krummelurer. Selvom det var frste gang, jeg s et ouija-brt, kunne jeg ikke undg at bemrke henvisningerne til sort magi. S viklede Abby et spinkelt, langstilket sherryglas ud af en papirserviet. Hun smed papiret fra sig med en utlmodig bevgelse og placerede glasset p brttet med bunden i vejret. Hvordan fungerer det her? ville Madison vide. Hun var den eneste af de tilstedevrende bortset fra mig selv der ikke var fyr og flamme. Jeg havde dog mistanke om, at det mere handlede om manglen p alkohol og fyre heroppe, end at hun var bekymret for vores sikkerhed.

40

Man skal bruge et stykke tr eller et omvendt glas som mellemled for at komme i kontakt med ndeverdenen, forklarede Abby og nd tydeligvis sin ekspertrolle. Flere i min familie har synske evner, s jeg ved, hvad jeg taler om. Vi har brug for al vores forenede energi, hvis det skal virke. Alle skal koncentrere sig og stte en pegefinger p glassets fod. i m ikke trykke for hrdt s sprrer i for energien, og s virker det ikke. nr vi fr kontakt med en nd, vil den skrive sit budskab til os. okay, lad os komme i gang. lg jeres finger p glasset. Forsigtigt. Det mtte man give Abby hun var virkelig overbevisende, ogs selvom jeg var ret sikker p, at det hele var noget, hun sad og digtede p stedet. Pigerne fulgte ivrigt hendes anvisninger. Hvad s nu? spurgte Madison. S venter vi, til det begynder at bevge sig. Serist? Madison rullede med jnene. Er dt det hele? Hvordan ved vi, at det ikke bare er en af os, der skriver et eller andet? Abby skulede til hende. Det er ikke srlig svrt at kende forskel p en joke og et gte ndeligt budskab, Mad. Desuden ved nden ting, som ingen andre kan vide. Hun kastede med hret. Jeg forventer ikke, at du forstr det. Jeg ved det kun, fordi jeg har prvet det mange gange fr. n, er vi klar? spurgte hun meget alvorligt. Jeg borede neglene ned i det ru tppe og nskede, at der havde vret en mde at slippe ubemrket ud af rummet p. Jeg fr sammen, da Molly strg en tndstik for at tnde de lys, en eller anden havde stillet p gulvet. Hun satte flammen mod vgerne, og lysene blussede op med en sydende lyd. lad gerne vre med at lave nogen pludselige bevgelser under seancen, sagde Abby og sendte mig et sigende blik. Vi vil ikke gre nden nervs. Den skal fle sig tryg i vores selskab. Er det ogs noget, du ved af erfaring, eller har du set det i ndernes magt? rg det sarkastisk ud af Madison.

41

kvinderne i min familie har altid vret i tt forbindelse med den anden side, sagde Abby. Jeg brd mig ikke om mden, hun udtalte den anden side p som om det var en spgelseshistorie p en spejderlejr. Har du nogensinde set et spgelse? hviskede Hallie. Ja, jeg har, erklrede Abby med ddsens alvor. og det er ogs derfor, jeg vil optrde som medium her i aften. Jeg kunne ikke greje, om det, Abby fortalte, var sandt. nogle fangede af og til glimt af de dde, nr de krydsede mellem to verdner. Men langt de fleste ndesyn udsprang af folks livlige fantasi. En flakkende skygge eller et spil i lyset blev hurtigt forvekslet med et overnaturligt fnomen. Det var selvflgelig noget andet med mig. Jeg fornemmede nderne hele tiden overalt. Hvis jeg koncentrerede mig, kunne jeg mrke, hvem der lige var draget af sted, og hvem der ledte efter deres kre. gabriel havde sagt, at jeg skulle holde dem ude af min bevidsthed de var ikke vores ansvar. Jeg tnkte p, dengang min ldre veninde Alice var kommet for at sige farvel lige efter sin dd sidste r. Jeg havde set hende lige s tydeligt uden for mit vindue, og s forsvandt hun igen. Men ikke alle nder var lige s nnsomme som Alice de, der ikke kunne slippe taget i den jordiske verden, kunne blive hngende i revis og blive mere og mere lunefulde og afsindige af at vre omgivet af liv, som de aldrig kunne tage del i igen. De mistede flingen med menneskene og begyndte at hade dem, ofte med voldelige udfald til flge. gad vide, om Abby ville vre lige s meget p, hvis hun vidste, hvad der i virkeligheden var derude. Men det kunne jeg umuligt fortlle hende uden at afslre mig selv. Pigerne nikkede samtykkende og overlod med glde initiativet til aftnens medium. Jeg kunne mrke Molly gyse ved siden af mig. tag hinanden i hnderne, sagde Abby. og uanset hvad der

42

sker, m i ikke give slip. Vi skal sidde i en beskyttelsescirkel hvis den bliver brudt, kan nden slippe ud. Hvor ved du det fra? hviskede Savannah. Vil det ikke bare afbryde seancen, hvis vi slipper hinanden? Jo, og hvis det ellers er en venlig nd, bliver den bare sendt tilbage til sit hvilested. Men hvis den er ondsindet, skal vi vre forsigtige. Vi ved ikke, hvad vi fr fat i. n, men skal vi s ikke bare srge for at f fat i et dejligt venligt spgelse? spurgte Madison og indkasserede et hnligt blik fra Abby. ligesom Casper, mener du? Madison kunne ikke lide at blive drillet, men vi vidste alle sammen, at Abby havde ret. nej, okay s, sagde hun overgivende. S er det tilfldighedernes spil. Jeg mtte bide mig selv i tungen for ikke at argumentere mod Abbys vandttte plan. At g i gang med en ndeseance den ene aften om ret, hvor der rent faktisk var sandsynlighed for at f kontakt, var direkte idiotisk. Jeg rystede p hovedet og forsgte at fortrnge mine bange anelser. Jeg mindede mig selv om, at det bare var en barnlig leg, som nsten alle teenagere eksperimenterede med for sjov. Jo hurtigere vi kunne f det overstet, des hurtigere kunne vi komme ned og tage hul p resten af aftnen. Molly og Savannah, som sad p hver sin side af mig, tog mig hrdt i hnderne. Deres hnder fltes klamme, og jeg gttede p, at de bde var spndte og nervse. Abby bjede hovedet og lukkede jnene. Hendes lyse hr faldt ned foran ansigtet, og hun afbrd sin pberbelse for at stte det op i en ls hestehale med den elastik, hun havde rundt om hndleddet. S rmmede hun sig teatralsk, s sigende rundt p os og begyndte at tale med lav, messende stemme. Du sjl, som vandrer p Jorden, vi hidkalder dig kom og hvil

43

hos os! Vi vil dig intet ondt, vi vil bare i kontakt. Vr ikke bange. Hvis du har noget at fortlle, vil vi gerne hre det. Jeg gentager vi vil dig intet ondt. og vi beder dig om ikke at gre os ondt. Der var ddstille i vrelset. Pigerne udvekslede urolige blikke. Det var tydeligt, at nogle af dem nu var knap s entusiastiske omkring Abbys projekt og hellere ville have siddet nedenunder og drukket med deres venner og flirtet med drengene. Jeg bed tnderne sammen og tvang mig selv til at tnke p noget andet end den usmagelige ceremoni, der udspillede sig for jnene af mig. Jeg vidste, at det ikke bare var uklogt at forstyrre de dde, men ogs virkelig uflsomt. Det stred mod alt, jeg havde lrt om livet og dden. Havde de aldrig hrt vendingen hvil i fred? Jeg havde lyst til at trkke hnderne til mig og lbe ud af rummet, men vidste samtidig, at Abby ville blive stiktosset og udrbe mig til rets partykiller. Jeg sukkede tungt og hbede, at de ville begynde at kede sig over at sidde og vente p svar og snart ville opgive legen. Molly og jeg udvekslede skeptiske blikke. Der gik fem lange minutter, hvor man ikke hrte andet end lyden af vores ndedrt og Abbys gentagende besvrgelse. netop som pigerne begyndte at rre uroligt p sig, og en af dem hjlydt beklagede sig over, at hun var ved at f krampe i sine ben, begyndte glasset at rokke. Alle stivnede og var hundrede procent opmrksomme igen. glasset stod et jeblik og vaklede og begyndte s at glide hen over brttet, mens det stavede en besked, bogstav for bogstav. Abby, det selvudnvnte medium, gentog hvert bogstav, indtil budskabet var frdigt. Stop. Stop nu. Kom vk herfra. I er alle i fare. Uuh, hvor spndende! sagde Madison sarkastisk. De andre s usikkert p hinanden og forsgte at afgre, hvem i gruppen, der

44

stod bag drilleriet. Men vi havde alle sammen en finger p glasset, og det var umuligt at se, hvem der rykkede det. Molly strammede grebet om min hnd, mens en ny besked tog form. Stop. Hr efter. Det onde er her. Hvorfor skal vi tro p dig? spurgte Abby udfordrende. kender vi dig? nu rykkede glasset sig i store ryk, udelukkende ved egen hjlp. Det gled hen over brttet og standsede trodsigt ud for ordet JA. okay, jeg ved godt, at det er en joke, sagde Madison. kom nu hvem er det? Abby ignorerede hendes protester. Hold nu kft, Mad. Der er ikke nogen, der gr det, bed Hallie. Du delgger stemningen. Du kan da ikke serist mene, at ... Hvis vi kender dig, m du fortlle os, hvad du hedder, vedblev Abby. glasset stod stille i nogle sekunder. Jeg sagde jo nok, at det er n stor omgang pis, begyndte Madison, men s genoptog glasset sin dans hen over brttet. til at begynde med virkede det forvirret og standsede ud for et par bogstaver for s pludselig at flytte sig igen, som om det ville drille os. Det virkede usikkert p mig, som et barn, der ikke var helt vant til processen. Det skred over pladen og stoppede ud for bogstaverne T-A-Y. S standsede det, som om det ikke helt vidste, hvad det skulle stille op. Stol p os, tilskyndte Abby. glasset fortsatte tvende ind p midten af brttet og fandt frem til de sidste tre bogstaver L-A-H. Det var Molly, der brd den ubehagelige tavshed. taylah?

45

hviskede hun halvkvalt. Hun blinkede vredt for at standse trerne, der havde fyldt hendes jne, og stirrede rundt i gruppen. okay, det er s lidt sjovt, hvislede hun. Hvem er det? Hvad fanden tnker i p? Hendes beskyldning blev mdt af protester og hektisk hovedrysten. Det var ikke mig, sagde de raden rundt. Det kunne jeg ikke finde p. Jeg mrkede det lbe koldt ned ad ryggen. inderst inde vidste jeg godt, at ingen af pigerne ville synke s dybt og bruge deres afdde veninde i legen. taylahs dd var stadig frisk i hukommelsen, og ingen turde lave sjov med den. og det kunne kun betyde n ting Abby havde fet kontakt. Brudt igennem barrieren. Vi var p vej ud, hvor vi ikke kunne bunde. Hvad hvis det ikke er en joke? sagde Savannah prvende. ingen af os er s langt ude. Hvad hvis det virkelig er hende? Det er der kun n mde at finde ud af p, sagde Abby. Vi bliver ndt til at f kontakt med hende igen og bede om et tegn. Men hun har jo lige bedt os om at stoppe, protesterede Molly. Hvad nu, hvis ikke hun vil have kontakt? Ja, eller hun prvede at advare os? gyste Hallie. Hvor er i naive, alle sammen. Madison vendte jne. kom nu bare, kald p hende, Abby. Der kommer ikke til at ske en skid. Abby lnede sig helt ind over ouija-brttet. Vi befaler dig, sagde hun med dyb rst. kom frem og vis, hvem du er. gennem vinduet kunne jeg se en mrk sky glide hen over himlen. Den skyggede for mnen, og det slvagtige skr, der havde fyldt rummet, forsvandt. Et jeblik fornemmede jeg varmen fra taylahs tilstedevrelse lige s tydeligt som den hnd, jeg holdt i min. Men lige s pludseligt forsvandt hun igen og efterlod sig et koldt tomrum i den bare luft. Vi befaler dig, gentog Abby med strre intensitet. kom frem!

46

Udenfor begyndte vinden at tude, og det klirrede i ruderne. Vrelset fltes med t iskoldt, og Molly klemte s fast om mine fingre, at hun nsten stoppede blodomlbet. kom frem! befalede Abby. Vis, hvem du er! i samme jeblik flj et af vinduerne op og en strid vind fg ind i rummet, s lysene blste ud. Et par af pigerne udstdte et hvin og klyngede sig tttere til hinanden. Jeg kunne mrke vindens greb om min nakke som kolde, dde fingre. Jeg sklvede og krummede mig forover for at skrme mig mod den. Savannah klynkede, og jeg vidste, at hun ogs kunne mrke den. Pigerne her kunne vre rimelig blanke omkring mange ting, men alle fornemmede, at der var et eller andet i rummet nu, som var alt andet end venligsindet. Jeg blev ndt til at sige noget, inden det var for sent. Vi bliver ndt til at stoppe det her, rbte jeg. Det er ikke nogen leg lngere. Du kan ikke g nu, Beth. Du delgger det hele. Abbys jne flj rundt i vrelset. Er der nogen? spurgte hun. giv os et tegn, hvis du kan hre mig. Jeg hrte Hallie udstde et gisp og s ned p brttet, hvor glasset bevgede sig lydlst under deres fingre. Det standsede over ordet JA. Savannahs hnd var nu klistret og klam i min. Hvem er det, der gr det der? hviskede Molly. Hvorfor er du kommet? spurgte Abby. Har du en besked til nogen her? glasset slog en cirkel ind over brttet og landede samme sted igen. JA. Hvem er den til? spurgte Abby. Sig, hvem du er kommet for at mde? glasset gled hen p bogstavet A. S cirkulerede det elegant fra bogstav til bogstav, mens det stavede et navn. Abby forbandt bogstaverne i sit hoved og s forvirret ud.

47

Annabel lee? sagde hun desorienteret. Det er der ingen her, der hedder. Jeg mrkede en isnende klo gribe fat om mit hjerte. navnet sagde mske ikke dem noget, men det sagde mig alt. Jeg kunne stadig tydeligt se ham for mig st der i klassen og recitere digtet med sin fljlsstemme: I en fjern og henfaren Tid ved en Kyst / Havene vandrer forbi / Der leved en Pige, hvis Navn vi tyst / Nvnede Annabel Lee. Jeg kunne huske, hvordan hans mrke blik havde boret sig ind i mit og havde udlst en frygtelig, brndende uro dybt inden i mig. Det var den samme flelse, der netop nu skyllede ind over mig, s mit svlg fltes som sandpapir, og mit bryst snrede sig sammen. kunne det virkelig vre ham? Havde en fjollet leg virkelig hidkaldt noget s forfrdeligt? Jeg ville ikke tro det, men synet af de rdvilde ansigter rundt om mig fortalte mig, at jeg ikke tog fejl. Den besked var mntet p mig og ingen anden. Jake thorn var kommet tilbage og befandt sig lige her i vrelset sammen med os. instinktivt havde jeg lyst til at styrte vk, men det lykkedes mig at st imod. Jeg blev ndt til at beskytte de andre. Jeg bad til, at vi stadig kunne n at afslutte seancen ordentligt og sende den ondskab, vi havde hidkaldt, tilbage, hvor den kom fra. Fortl, hvad du vil, sagde Abby og sank en klump. Hendes stemme var steget flere oktaver. Hvad havde hun gang i? kunne hun ikke se, hvor langt vi var ude? Jeg skulle lige til at overtage styringen og beordre Abby til at stoppe, da drhndtaget begyndte at bevge sig med voldsomme bevgelser. Det ruskede fra side til side, som om en usynlig kraft forsgte at komme ud. Enhver logik sagde, at det ikke skulle kunne lade sig gre. Dren var ikke lst. Den overnaturlige hndelse blev simpelthen for meget for nogle af pigerne. Prv at forholde jer i ro, sagde jeg s roligt, jeg overhovedet

48

kunne, men det var for sent. Molly trak sine hnder til sig og kravlede baglns p alle fire. P vejen kom hun til at sparke til ouija-brttet, s det gled hen ad gulvbrdderne. Sherryglasset flj op i luften og landede ved siden af mig og splintredes i tusind stykker. i samme nu mrkede jeg et slag i brystet af iskold luft, som nsten tog pusten fra mig. Dren flj op og hang og dinglede p hngslerne. Molly! skreg Hallie, da hun var kommet sig oven p det frste chok. Hvad laver du? Jeg vil ikke vre med lngere, peb Molly halvkvalt. Hun slog armene om sig selv, som om hun ville give sig selv varmen igen. Beth havde ret det her var en ndssvag ide. Vi skulle aldrig have gjort det. Jeg rejste mig og fumlede efter lyskontakten, men s kom jeg i tanke om, at der ikke var strm i huset, hvilket forvandlede min mave til en hrd knude. Det er okay, Molly. Jeg lagde en arm om hende og gav hende et klem, mens jeg forsgte ikke at lade det skinne igennem, hvor panikslagen jeg var. En af os blev ndt til at bevare roen. Jeg kunne mrke Mollys krop ryste helt ukontrolleret. Jeg ville gerne sige til hende, at det bare var en tbelig leg, og at vi ville grine ad det hele senere. Men inderst inde vidste jeg godt, at det ikke var nogen harmls joke. Jeg gned Mollys arm og sagde det mest opmuntrende, jeg kunne komme i tanke om. lad os g nedenunder og glemme det hele. Jeg tror ikke, det bliver s let. Abbys stemme var dmpet og ildevarslende. Hun l p kn og samlede glasskr op med blikket stift rettet mod rodet foran sig. Stop det der, Abby, sagde jeg vredt. kan du ikke se, at hun er skrmt fra vid og sans? nej, Beth, du fatter det ikke. Abby s op p mig uden gnisten

49

af sin tidligere skrsikkerhed. Hendes bl jne stirrede p mig med samme ngstelse som Molly. Hun brd kredsen. og hvad s? spurgte jeg irriteret. Hvad end det var, vi hidkaldte, s var det fanget i kredsen, hviskede Abby. Vi kunne have sendt det tilbage. Men ... Hendes stemme sklvede, mens hun s sig uroligt om i vrelset. nu har Molly lige sluppet det ls.