christian bitz & a r n e a s t ru p

Verdens KUR
Vgttab der holder k

bedste

Du bliver, hvad du spiser. Det udsagn er jeg vokset op med i det nordjyske, og jeg mindes altid en lftet pegefinger, nr jeg hrer det citat. Sdan lidt skolemesteragtigt, og det er, som om de mest veluddannede danskere er blevet enige med hinanden om, at det at vre slank er det samme som at vre lykkelig, og s maser de ellers bare salat ned i halsen p os alle sammen i den bedste mening, selvflgelig. Det er bare rigtig drlig kommunikation. For nogle r siden s jeg en bog med lutter glade mennesker. Alle sammen magtmennesker prsidenter, statsministre og virksomhedsledere som vi ellers altid kun ser alvorlige og tilknappede. Men her var de glade, smilende og imdekommende. Billederne var nemlig taget, mens de spiste et mltid mad sammen med andre glade mennesker. Der sker noget, nr vi sidder ved et veldkket bord. Et godt eksempel p inspirerende kommunikation. Sdan er det ogs med Arne Astrup og Christian Bitz nye bog, Verdens Bedste Kur. Den bygger p et usdvanlig veldokumenteret videnskabeligt grundlag, og budskabet slges saftigt og inspirerende: Livet er smukt spis du bare ls, men af det rigtige. Mad og kropsfiksering har fanget danskerne som aldrig fr. En patient sagde forleden til mig: Jeg gik p en afmagringskur og p vandvognen. P 14 dage tabte jeg 2 uger. Sdan m det aldrig blive. Men nyd de velafbalancerede fakta, det store engagement og de mange saftige opskrifter i denne sunde madbibel. Peter Qvortrup Geisling, lge og journalist

13

Mere end en kur

kaPitel 1
Din konkrete guiDe til vgttab og vgtveDligeholDelse

14

u har formentligt allerede prvet alverdens slankekure og opsigtsvkkende kostprincipper, og mske tnker du: Er dette s endnu n i rkken, der bidrager til yoyo-vgt og frustrationer over ikke at kunne overholde endnu en stram dit? Nej, det er s ikke. Med verdens strste koststudie Diogenes, finansieret af EU med 130 millioner kroner, har vi fet et gennembrud. Og det er netop den undersgelse, der er fundamentet for bogens principper. Vi synes derfor, det er berettiget at kalde den Verdens Bedste kur.

15

Verdens bedste kur

Vores kur er baseret p helt almindelige fdevarer kbt i et helt almindeligt supermarked. Vi lover dig helt enkle principper, der har dokumenteret effekt. Vi lover dig retter, der strutter af smag, s hele familien vil vre med uanset vgt. Vi lover, at nr du frst er kommet i gang, s vil du slet ikke undvre dine nye sundere og slankende vaner. Verdens Bedste Kur er nemlig slet ikke en kur, men en livsstilsndring, hvor du ikke skal tnke over kalorier, farlige fdevarer eller mystiske forklaringer. Du skal bare glde dig over velsmagende mad, der gr dig og hele familien sundere og slankere. Vi har gjort det enkelt for dig at komme i gang med kuren, idet vi har udviklet en 4-ugers madplan, som du kan flge. Gr du det, lover vi et vgttab p 1-2 kg om ugen afhngigt af dit udgangspunkt, og hvor aktiv du er ved siden af. Det kalder vi fase 1. Den vil give dig en forstelse for kurens principper, mngder af mad og vre med til at booste dit vgttab. Nr de frste 4 uger er overstet, s fortstter du til fase 2, hvor du skal st mere p egne ben. Til det forml har vi udviklet en rkke lkre opskrifter, som du kan supplere med, og lister med de sundeste rvarer, s du let fr handlet det, du behver for at tabe dig yderligere og holde vgten. Fase 2 er alts den holdbare livsstilsndring, som vi er overbeviste om, at du slet ikke vil undvre, og som er essentiel for et succesfuldt og vedvarende vgttab. Verdens strste vgttabsforsg har givet os svaret p den optimale kostsammenstning til at tabe sig og holde vgten. Den optimale kost til at opn et effektivt vgttab skal baseres p et hjt indtag af proteiner og fuldkornsprodukter (det vil sige kulhydratkilder med lavt glykmisk indeks), s er kalorietlling ikke ndvendig. Med udgangspunkt i det nordiske kkken giver bogen dig en helt konkret guide til vgttab og vgtvedligeholdelse med enkel og velsmagende hverdagsmad samt overskuelige madplaner, der vil begejstre hele familien.

16

slanker light-sodavand?
k
Kunstige sdestoffer giver sd smag uden s mange af sukkerets kalorier og pvirkning af blodsukkeret. Og vi ved, at hvis du udskifter almindelig sukkersdet sodavand med light under et videnskabeligt forsg, hvor energiindtaget ikke er fastlst s vil du tabe dig. Men det er ikke sikkert, at det forholder sig sledes ude i den virkelige verden. Noget forskning tyder p, at kunstige sdemidler, p trods af den sde smag, ikke udlser samme tilfredshedsfornemmelse som sukker. Det kan resultere i, at man spiser eller drikker mere af noget andet og s smuldrer ideen med lightprodukter. S her har vi stadig et stykke vej forskningsmssigt, og vi m opfordre til, at al indtag af lskedrikke begrnses.

det er Meget neMt At spise efter principperne, hVis MA n er ude At spise eller spiser i kAntinen, s kA n MAn stA dig tAb e sig, selVoM MAn ikke selV lAV er opskrifterne fr A bogen hVer dAg. kurens fordel er desuden, At den bestr Af helt enkle principper, og At MAden ik k e skAl Vejes. Margit, 38, der har tabt s ig 5 ,3 kg p 4 uger (fase 1) og nu for tstter med at tabe s ig p fase 2

17

Afsavn virker ikke

Gennem de seneste 30 r er markedet blevet bombarderet med slankebger, som hver og en har garanteret, at netop deres kur havde lsningen p verdens overvgtsproblemer. Havde blot n af dem vret effektiv, s havde der ikke vret noget behov for de efterflgende. De fleste populre slankekoncepter er baseret p trends fra USA. Ophavsmndene og -kvinderne er som regel selvbestaltede guruer med bestsellerbger med principper uden den store videnskabelige dokumentation. Forslagene til lsninger er mangfoldige: ekstrem fedtfattig kost, lav-kulhydrat-dit, lev som i stenalderen, spis efter din blodtype og mange, mange flere mere eller mindre kreative koncepter. Ogs mange motionsbger lover guld og grnne skove, men ingen af dem har reelt levet op til lfterne om et varigt vgttab, og det er derfor, du nu sidder med vores bog i hnden. Det burde blive den sidste! Der er dog en smule rigtigt i nogle af de gamle slankebger. Tag for eksempel en klassisk fedtfattig slankekost der er ingen tvivl om, at der ryger et par kilo, hvis du skifter fra en mellemfed dansk kost til en ultrafedtfattig kost, men hvis du gerne vil tabe 5, 10 eller 15 kg, s bliver du nok skuffet, hvis du kun taber 2-3 kg. Isr nr du faktisk oplever, at kuren er meget restriktiv med, hvad du m spise, og at en rkke af dine yndlingsspiser nrmest er forbudt. Det samme glder Atkins-kuren og de andre lav-kulhydrat-diter de er faktisk ret effektive til at gre dig mt, s du taber sig ret hurtigt og godt i begyndelsen. Men stort set alle videnskabelige undersgelser, som har testet disse lav-kulhydrat-diter, viser, at det gr fint de frste mneder med vgttab p 5-8 kg, men efter t r er stort set det hele taget p igen. Problemet med kurene er, at de reelt udelukker helt basale fdevaregrupper, som de fleste af os godt kan undvre i en periode, men ikke leve uden permanent. P Atkins-kuren siger man farvel til stort alle kulhydrater som pasta, ris, kartofler, couscous, bulgur, havregryn, mysli, cornflakes, frugt, br, honning og sukker. P en ekstrem fedtfattig kur, som for eksempel Ornish, er en masse lkker mad totalt forbudt, fordi den indeholder blot sm mngder fedt. Hvem har lyst til at sige farvel til ost, fede fisk og leverpostej og altid vre pisket til kun at spise de fedtfattige versioner af alle fdevarer? Vores forskning og erfaring viser, at vi i hovedparten af vores liv ikke spiser for at slanke os, men for at f nogle gode madoplevelser helst 3 gange om dagen. Og en madkultur,

18

hvor vsentlige fdevaregrupper er udelukket, fungerer ganske simpelt ikke i lngden. Men vi kan alligevel godt lre noget fra disse kure for eksempel at for meget fedt i maden feder. Og det gr raffinerede kornprodukter som hvidt brd og pasta ogs. Vi har godt af lidt mere protein, men ensidigheden og de ekstreme rd dur ikke. S dem dropper vi helt og glder os over, at Verdens Bedste Kur er lsningen, der giver dig et effektivt og holdbart vgttab helt uden askese og afsavn!

Mthed er vejen til at blive slank

Vi har de seneste 20 r jagtet lsningen p, hvordan man kan skabe strre mthed for frre kalorier uden at skulle eliminere hele fdevaregrupper eller ende op med srprget kost. Kan vi eliminere sulten og fremkalde en god mthedsfornemmelse, s har vi det bedste vrn mod den overspisning, som mange kmper mod. Overspisning kan enten ske ved at spise for meget ved mltiderne eller ved at lade sig friste af lkre, men kalorietunge snacks, kager og slik mellem mltiderne. Lsningen er alts at blive rigtig godt mt, og s skal mtheden holde s lang tid, at sulten er lnge om at dukke op igen. Lever du udelukkende af hvidklshoveder, s er der ingen tvivl om, at du ikke kan undg at tabe dig. Men vores ml er netop at undg de ekstreme diter og i stedet finde nogle naturlige veje til at blive godt mt uden at g p kompromis med velsmagen og madkulturen. Det er nemlig vigtigt, at den mad, vi spiser, tilfredsstiller os sensorisk og socialt. Mad skal med andre ord smage godt og kunne spises sammen med andre. Det er helt essentielt, hvis den sunde livsstil skal opretholdes og blive en naturlig del af din hverdag.

19

jeg har en lav forbrnding

k
Mange overvgtige oplever, at de m vre udstyret med et sygeligt lavt stofskifte, s de tager p af ingenting, og at slankekure slet ikke virker for dem. Vi har mlt mange af de overvgtige patienters forbrnding i vores srlige mlekamre. Og konklusionen er klar: Der findes mennesker, der har en lavere forbrnding end normalt, men den er sjldent af en strrelsesorden, der har nogen betydning for kropsvgten. S der findes alts ikke personer, der bliver tykke, selvom de spiser og drikker ekstremt lidt. Det er alts kun i yderst sjldne tilflde, at overvgtige har s lav en forbrnding, at det gr en forskel og derfor kan bruges som undskyldning.

20

jeg skal p detox-kur for at rense ud

k
Detox-kure, som involverer bestemt kost eller faste, lokker med alt fra vgttab til smukkere hud og mere energi. Argumentet er, at gift- og affaldsstoffer renses ud af kroppen. Men der er intet videnskabeligt belg for, at detox- og/eller udrensningsforlb har nogen som helst effekt p noget som helst (andet end din sultfornemmelse). Kroppen kan snildt sortere affaldsstoffer fra det gr den helt af sig selv hver eneste dag. Som udgangspunkt vil mange opleve, at faste- og udrensningskure gr noget positivt ved kroppen, hvis de indtil da har levet meget usundt. Men du kan lige s godt lgge dine madvaner om til noget holdbart i stedet for at kaste penge efter noget hypet hokuspokus! Og hvorfor egentlig spise s usundt, at vi har brug for at rense ud?

21

appetit versus sult

k
Der er forskel p appetit og sult. Sult er en biologisk drift vores overlevelsesmekanisme, der reguleres af, hvor meget mad vi spiser og har i maven. Sult er derfor udelukkende styret af indre fysiologiske mekanismer. Appetit, derimod, er en psykologisk lyst, det vil sige reguleret af blandt andet vaner, duft og synet af mad. Du kan godt vre sulten uden at have appetit og lyst til at spise, for eksempel nr du er syg. Ligeledes kan du ogs fle appetit, nr du ikke er sulten, for eksempel ved synet af en lkker dessert efter et stort hovedmltid. Derfor er mthed heller ikke det modsatte af at vre sulten. Mthed stimuleres i et andet center i hjernen og er foruden den fysiologiske sult ogs pvirket af vores appetit, hvilket kan opfattes som en slags tilfredshedscenter. For at opleve en tilfredsstillende mthed skal bde appetit og sult stimuleres. S det er alts ikke nok bare at spise sig mt i store mngder mad. Det er derfor, at Verdens Bedste Kur insisterer p, at maden skal smage godt og give optimal mthedsfornemmelse.

22

Velsmag er vejen til tilfredshed

Vores forskning viser, at jo mere speciel en livsstilsomlgning er, og jo flere forbud og fravalg af helt almindelige fdevarer den omfatter, desto svrere er det at holde sig til en dit i lngere tid. Derfor har vi designet Verdens Bedste Kur, s du kan spise mad sammen med venner og familie. Og det er tilmed mad, der smager s fantastisk, at du og dem omkring dig fr lyst til alle de sunde sager. Det er vigtigt, da nyere forskning tyder p, at gode smagsoplevelser kan vre med til at tilfredsstille hjernen, s du spiser mindre. Helt uden at du skal tnke over at spise mindre. Du skal bare nyde. Et grundlggende princip er at stimulere vores sanseindtryk, som er smagssansen, lugtesansen, flesansen og den trigeminale sans (irritationer p tungen af for eksempel strk mad), der alle har afgrende betydning for den samlede madoplevelse. Smagssansen kan grundlggende deles op i 4 grundsmage: surt, sdt, salt og bittert og den 5. smag: umami. Alle dele af tungen kan opfange alle smage, men fordelingen af smagsceller er ikke den samme p hele tungen. Ttheden af de forskellige smagsceller fordeler sig sledes: Sdt smages fortrinsvis forrest p tungen, bittert bagerst og surt og salt langs siderne. Saltflsomheden smages primrt forrest. Umami kaldes ogs det 3. krydderi. Smagen af umami er vanskelig at definere, men beskrives af nogle som kdsmag. Den smages primrt bagerst p tungen og fr maden til at smage af mere. Lugtesansen er essentiel for madens smag. Tnk blot p, hvordan maden smager, eller netop ikke smager, nr nsen er stoppet til ved forklelse. Der findes mere end 1000 duftreceptorer i nsen, hvilket gr lugtesansen langt mere nuanceret end smagssansen. Inden maden spises, bruges lugtesansen, men den bruges ogs, nr du tygger maden, for s frigives aromastoffer, som via svlget nr frem til receptorer i nsen. Lugtsignalerne integreres med andre sansninger inde i selve hjernen, og denne integration giver den samlede sanseoplevelse. Lugtesansen kan ogs overstimuleres, s den faktisk lgger en dmper p appetitten. Et godt eksempel er, hvis du har tilberedt mad til gster i flere timer og oplever, at du, nr du endelig stter dig til bords, slet ikke har nogen appetit.

23

Flesansen relateres ofte til fdevarernes konsistens og struktur ogs kaldet mundfornemmelse. Det er vigtigt at f kontraster mellem det sprde og blde for at opn optimal tilfredsstillelse tnk blot p en fldebolle og kombinationen af det blde indhold og den sprde skal. Det kan ogs udnyttes i det sunde kkken, hvor for eksempel ndder i en salat giver et knasende godt modspil til de vrige ingredienser. Synssansen har ogs stor betydning for vores valg af mad. Tnk blot p et fristende isskilt en varm sommerdag. Det bygger primrt p associationer forbundet med smag og er sledes ikke en del af den direkte sansning i munden. Men synet kan have stor betydning for vores lyst til at spise eller mangel p samme. Foruden disse 4 sanser findes der en 5. sans med afgrende betydning: den trigeminale sans. Denne sans stimuleres af irritationer p tungen, i svlget og i nsen. Den brndende fornemmelse af chili, sennep og brus i l er eksempler p trigeminal stimulering. Der er efterhnden solid dokumentation for, at vores appetit hurtigere tilfredsstilles, hvis maden smager af noget.

24

Alle disse sanser kan mske f madlavningen til at fles som en kompliceret affre. Men det behver det ikke at vre. Start med at tnke i smagsretninger, hvor de 4 grundsmage og umami er nglen til et velsmagende og tilfredsstillende mltid. En rugbrdsmad (bittert) med leverpostej (umami og salt) med rdbede (sur/sd) er faktisk et glimrende eksempel herp. Det samme glder for en hotdog med det hele: plse (umami og salt), brd (sdt), remoulade (surt/sdt), sennep (bittert) og her er der endda ogs kontraster mellem det blde brd og den sprde plse og lg. Men du skal ikke partout presse alle 5 smagsnuancer ned i samme ret. Flere retter er en god lsning, og det behver ikke at tage ekstra tid. En sprd/bitter salat med sur/sd dressing som forret, der flges op af en mere klassisk hovedret med kd eller fisk og grntsager. Afrund mltidet med et mrkt stykke kvalitetschokolade, der lgger lg p de lkkersultne tilbjeligheder. At dele mltidet op i flere retter har yderligere den fordel, at du spiser langsommere, og det giver en bedre mthedsfornemmelse.

Verdens strste kostundersgelse

P Kbenhavns Universitet, LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet har Arne Astrup ledet den hidtil strste videnskabelige undersgelse, hvis forml har vret at finde frem til en kost, som kan bekmpe overvgt. Det store lodtrkningsstudie, kaldet Diogenes, er blevet gennemfrt i 8 europiske lande med et samlet budget p mere end 130 millioner kroner, blandt andet med sttte fra EU. De frste og vigtigste resultater blev i november 2010 offentliggjort i verdens fineste lgevidenskabelige tidsskrift, New England Journal of Medicine, og har dermed allerede vakt stor international opmrksomhed. Formlet med Diogenes-studiet var at sammenligne de officielle kostrd i Europa, herunder de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten hos europiske familier. I alt 938 overvgtige voksne og 827 brn, hvoraf omkring halvdelen var overvgtige eller svrt overvgtige, var med i Diogenes-studiet.

Verdens Bedste Kur til hele familien

En rkke videnskabelige undersgelser har slet fast, at de fleste overvgtige mennesker nemt kommer til at spise for mange kalorier, selvom de flger de officielle kostrd. Derfor satte vi os for at udvikle den optimale kost for at opn vgttab og vedligeholdelse. Vores ml var at sammenstte en kost, som mtter s godt, at du ikke behver at tlle kalorier og frst behver at stoppe med at spise, nr du er rigtig mt. Vi vidste, at protein mtter bedre end kulhydrat og fedt. Det var derfor oplagt at teste, om et lidt hjere proteinindhold (og derved lavere kulhydratindhold) ikke kun mtter bedre, men ogs p sigt kan forebygge overspisning. Desuden var der visse holdepunkter for, at kulhydrater, som giver hurtige stigninger og efterflgende fald i blodsukkeret, mtter

25

drligere end de kulhydrater, som fordjes og optages langsommere. Sidstnvnte resulterer i et mere stabilt blodsukker. Man anvender begrebet glykmisk indeks (forkortet GI) til at klassificere kulhydraters pvirkning af blodsukkeret. Hvis en madvare har et lavt GI, betyder det, at blodsukkeret stiger langsommere og til et lavere niveau end kulhydratrige madvarer med et hjt GI. De overvgtige voksne gennemfrte en skrap slankekur med mltidserstatninger i 8 uger fr selve kostforsget, og de tabte i gennemsnit 11 kg. Det er denne indledende kur, som vi i denne bog har erstattet med en madplan med lkre opskrifter. Du behver alts ikke at g p kulinarisk kompromis og leve af pulver. Du skal blot sl op p side 50 og flge fase 1 for at kunne tabe 1-2 kg om ugen og samtidig f kickstartet dine nye, sundere vaner, som vi er overbevist om, du ikke vil undvre! Efter den indledende kur blev deltagerne ved lodtrkning fordelt til 5 forskellige kosttyper (se boks side 29), hvoraf 548 deltagere gennemfrte den 6 mneder lange kost-intervention. Resultaterne var slende: 30 procent frre deltagere i hj-protein/ lav-GI-gruppen opgav undervejs i projektet end i gruppen med lav-protein/hj-GI, hvilket var et tegn p, at de havde succes med deres vgtkontrol, og at de godt kunne lide maden. Gruppen, der spiste hj-protein/lav-GI, klarede sig bedst, idet de faktisk tabte yderligere kg i lbet af de 6 mneder, hvorimod alle andre grupper tog p. Det bemrkelsesvrdige var, at p trods af at de netop havde tabt 11 kg, s kunne hj-protein/lav-GI-gruppen spise sig mtte, ikke alene uden at tage p, men samtidig med at de fortsatte at tabe sig. Gruppen, som levede efter kostrdene, tog ogs p, nsten 2 kg p kun 6 mneder, s vi ved nu, at de nuvrende kostrd ikke er gode nok til at bekmpe overvgt. Efter at forsgspersonerne havde tabt sig p en intens slankekur, s gjorde det alts en kmpe forskel, hvilke madvarer der blev lagt i indkbskurven, og dermed hvad der blev serveret p tallerkenen. Gruppen med hj-protein/lav-GI, det vil sige principperne i Verdens Bedste Kur, var efter 6 mneder 2 kg slankere end gruppen, der spiste efter de nuvrende kostrd. Det lyder mske ikke af s meget, men forskellen blev strre og strre, som tiden gik. Efter 1 r var der 5 kgs forskel. S p 1 r kan du alts vinde 5 kg p vgten ved at ndre dine vaner en lille smule. Resultaterne viser meget klart, at en proteinrig kost med flere magre kd- og mejeriprodukter, linser og bnner og frre raffinerede kornprodukter virker, nr du skal tabe dig og holde vgten. Samtidig kan du spise dig mt uden at tlle kalorier, og uden at vgten begynder at stige. Lyder det ikke godt? Og som om det ikke var nok, s har vi ogs dokumentation for, at Verdens Bedste Kur er effektiv til overvgtige brn.

26

Nr mindst en af forldrene i en familie er svrt overvgtig, s er der nsten 50 procent sandsynlighed for, at ogs brnene er overvgtige. I den gruppe brn, som spiste kosten fra Verdens Bedste Kur, faldt andelen af overvgtige brn, markant. S Verdens Bedste Kur kan bde give et vgttab og sikre hele familien mod at tage p igen, efter at familien har vret p slankekur.

frer proteinmangel til fedme?

k
Nr vi bruger proteiner i kampen mod fedme, s kan man sprge sig selv, om den voksende andel af overvgtige i befolkningen skyldes, at vi spiser for lidt protein? Er proteinindtagelsen faldet gennem rene? Vores gode amerikanske kollega Jim Hill fra Colorado University, Denver, har faktisk undersgt det sprgsml. Han har fundet ud af, at amerikanernes proteinindtag er faldet gennem de sidste 50 r, og at der er en tt sammenhng mellem faldet i protein og stigningen i kalorieindtagelse og fedmeforekomst i USA. Deres analyser viser, at hvis man ger proteinindtaget i kosten fra de nuvrende cirka 15 procent af kalorierne til de 25 procent, som vi anbefaler i Verdens Bedste Kur, og tilsvarende reducerer andelen af kalorier fra kulhydrat og fedt, s kan man ikke opretholde det samme kalorieindtag, fordi man bliver ekstra mt, og s vil kalorieindtagelsen spontant falde med 150-200 kcal om dagen, hvilket er tilstrkkeligt til at gre et massivt indhug i fedmeproblemet.
27

det, jeg spiser efter 18, tager jeg p om natten

k
En klassik misforstelse er, at mad, du spiser sent om aftenen, feder ekstra meget. Myten hnger sin hat p, at forbrndingen er lavere om natten, og at maden derfor stter sig p sidebenene. Men det er alts kalorieregnskabet totalt set over lngere tid, der betyder noget for din vgt din krop er ligeglad, bare den har nogle relativt faste rammer. Et glimrende eksempel er for eksempel kostvaner i Sydeuropa, hvor de jo spiser meget sent aftensmad, ofte efter kl. 22. Og s nsten ingen morgenmad. Nr de er tykkere end danskere, er det p grund af mere olie og hvidt brd. At der alligevel kan vre noget om denne myte kan vre en god strategi til at holde vgten nede her i Norden, er vores mltidsvaner. Efter aftensmltidet er det nemlig oftest de kalorietunge snacks, der hives frem foran tvet og ja, dropper du dem, s vil du ogs have lettere ved at holde vgten.

28

de 5 kosttyper i diogenes
en kost, soM VAr lAV i protein (13 energiprocent) Med et hjt gi

LP/Hj-GI:

en kost, soM VAr lAV i protein (13 energiprocent) Med et lAVt gi

LP/Lav-GI:

en kost, soM VAr hj i protein (25 energiprocent) Med et lAVt gi

HP/Lav-GI (vBK):

en kost, soM VAr hj i protein (25 energiprocent) Med et hjt gi

HP/Hj-GI:

en kost, soM fulgte de gldende kostrd uden srlige instruktioner oM gi eller protein

KontroL:

29