Kapitel 1

Nicky Landsaat havde levet i det samme hus i alle sine 27 r. Klos op ad Amsterdams kanaler, fem skridt fra de rde lygter, og midt i en rkke af ydmyge, afskallede facader, der lnede sig trtte op ad hinanden. I det hus boede der kun n eneste hvid; en fantasifuldt, men vulgrt tatoveret og afdanket mand, der i renes lb havde gjort sit ypperste for at forpeste sin kones liv og fordrve sit afkom. Han var ingenting. Ikke vrd at nvne, ikke noget at tale om. Bare en karikatur af et lumpent udskud, der kun ejede n eneste formildende egenskab i livet. Han var far til Nicky. I skyggen af dette ophav var Nicky og hendes gyldne sskende pbegyndt deres tilvrelse p livets nstnederste trin kun et par hundrede meter fra Amsterdams livlige ggader. Her i gaden var der ingen tyrkere, afrikanere eller tyskere, og kun surinameserne befandt sig lngere nede i sociallaget end dem. Surinameserne og s de kriminelle, der p tvrs af alle racer godt nok l i bunden af rangordenen, men til gengld havde et strkt sammenhold og en fandenivoldsk indstilling til livet, og hvad det i vrigt kunne fre med sig. Nicky Landsaat var indbegrebet af en halvkaste, til overml forsynet med svel sin molukkanske mors frodige tandst og vandrette nsebor som faderens hovne ansigtstrk og hje vkst. Hun var hverken hvid eller farvet og befandt sig i et etnisk tomrum, der under andre omstndigheder kunne vre en fordel p modehusenes podier i Paris eller New York, men kun voldte problemer i den del af Amsterdams snvre gadenet, som skbnen og lngst svundne tilfldigheder havde anbragt hende i. 11

Nicky var slet ikke utiltrkkende, snarere tvrtimod, og i teenagerene havde flokke af drenge med nysgerrige blikke flagret omkring hende, selv om hun var anderledes end andre piger med sine pjankede, verbale udbrud og den gummiboldsagtige, hoppende gang og ubestemmelige mimik, som boblede af ubekymrethed og anderledes himmelstrg. Men dt, der gjorde Nicky virkelig anderledes, og som forvirrede disse drenge og til sidst fik dem til at bide i det sure ble og definitivt trkke sig tilbage, var frst og fremmest hendes ligegyldighed over for menneskehedens drmme og dens altherskende begr. Hun var et landskab i landskabet. Og Nicky var ligeglad. Hun gik sine egne veje. Uanfgtet af sine sskendes ligegyldighed og forldrenes konstant vaklende vbenstilstand fandt hun et fristed i barnekammerets favntag af bger og udklip, fjernt fra den vrige families hensynslse roderi. Dr blev hun siddende. Frst lsende og drmmende, siden stille fabulerende i flimmerlyset foran computerskrmen, opslugt af internettets enorme vld af oplysninger, som hun sugede til sig med virtuositet. Fanget af mulighederne og mulighedernes mulighed. Nicky var et fnomen i dette grimme hus, hvor vggene sugede em af kastebevidsthed og de evigt boblende kdgryders ubestemmelige miskmask. En ener i et hjtrbende, etnisk farveorgie. Sdan var Nicky. Hun var den eneste i familien, der brugte sin farmors ungpigenavn som mellemnavn, og det havde hun gjort, siden hun kom i skole. Hun skulle ikke hedde De Jong som sin far. Ogs dt skabte afstand. Jeg bliver boende, til jeg er frdig og har fet arbejde, slog hun fast den dag, hun pbegyndte sine studier. Og hele opgangen s skvt til hende. Hidtil havde den bedste uddannelse tilhrt en gammel indoneser p fjerde sal, der var kommet i lre hos en jdisk skrdder i 1941. Da hans mester forsvandt i kz-lejrene, var uddannelsen slut, nrmest fr den var begyndt. En skrdderlrling, der kun kunne sy knapper i, havde ingen stor fremtid i det fag, selv p den tid. Nickys fars protester kom ikke uventet, for han havde aldrig haft ambitioner p sin families vegne, men Nicky trodsede ham. Hvis jeg skal forsrge mig selv, inden jeg bliver frdig, ender jeg bare som mine sskende, gav hun igen. S kom helvedesudladningen. Enten mtte hun betale for at bo 12

hjemme, eller ogs mtte hun flytte. Til sidst endte sknderiet forventeligt i, at hun kom til at yde et huslejetilskud, der, p nr nogle f cent, kunne skaffe hendes far en ekstra flaske genever om ugen. Udviklingen var sre logisk, men ogs det modsatte. I det her tilflde var paradokset i hvert fald, at Nicky ved at blive i ghettoen til den bitre ende samtidig havde fundet den sikreste vej ud af den. Og ud skulle hun. For r tilbage havde lykken vret en krystalklar mulighed. Ganske vist havde familien altid levet i det samme nedslidte hus, men brnene var renskurede og flinke, og fremtiden var noget, man gldede sig til. Sdan havde det vret lige til den dag, hendes far blev grebet i at stjle i den kbmandsforretning, han var ansat i. Lykken havde vret der. Lige til han blev fyret og gradvis forsumpede. Derefter kom rene med triste ntter i moderens favn, mens bstet forgreb sig p smrollingerne inde bag vggen. De febrilske spark mod grove, hrede hnder, der forsgte at trkke hende ind til sig. Det ensomme slid, de arbejdsforstyrrede nattetimer og den konstante tankeflugt. Endelse eksamensforberedelser i skyggen af forldrenes tilpassede afsky for hinanden, de mindre sskendes kulturlshed, gradvise afstumpning og rgerrige indordning i samfundets bund. I skyggen af meningsls larm og overfladisk materialisme. I alle disse r var hun alene om at bygge fremtiden op. Og s var det sket! Endelig var hun blevet frdig. Tilfredsstillet af eksamenskarakterer, der fik hendes bedrestillede medstuderende p handelshjskolen til at lyse af misundelse. For tid og evighed var hun trdt ud deres ringeagts skygge. Hende Nicky. Halvkasten, der aldrig var blevet kysset. Nu ville hun vk. Nickys bror Henk var tyv, og han var flittig. Hans revir rakte helt ud til villaerne i Weesp, og ingen turist skulle regne med at kunne g ustraffet forbi ham med ben hndtaske eller en bule i baglommen. Han var sin fars jesten. Fast hage. Hj og lys. Kunne tale som en af speakerne i et AVRO-tv-program. Var begunstiget med smidige hnder, der havde formet sig om kvinders bryster i alle bydele. Henk nrede ikke illusioner om noget som helst og kendte ikke 13

betydningen af sarte ord som krlighed, flelser og romantik. Da han som tirig havde fundet Nickys poesibog, blev den revet fra hinanden og delt ud i hele nabolaget. Hun havde slet ham, men lige meget hjalp det. Henk og hun havde altid levet i hver deres verden. Skrid, giraf! rbte han til hende, nr han vltede sit tyvegods ud p bordet foran deres fars lysende jne. Skrid din smatso, skrid din vissenkusse, skrid din boglus! truede han, nr han troede at se misbilligelsen lyse i Nickys jne. Henk forstod hende aldrig, for Nicky var lykkelig, nr han kom hjem med sportstasken fyldt. Det var det eneste tidspunkt, hvor pladsen foran tvet var ledig. Og netop sdan en dag indtraf der noget. Eksamen var lige akkurat overstet, bgerne om marketing sat p hylden, papirerne lagt i skuffen, og hun var stadig r. Henk var kommet daskende hjem med nye tyvekoster, s lige nu var fjernbetjeningen til tvet hendes allerbedste ven. Hun sugede lyd og billeder til sig. Mennesker, hun ikke kendte og som ikke bd hende foragt, smilede til hende. Fjernsynets strste force. Og sdan sad hun fastlst foran skrmen, da hun for frste gang s den mand, der skulle komme til at ndre hendes liv. Den kvindelige speaker skubbede rutineret papirerne frem og tilbage med fingerspidserne. Forretningsmanden Peter de Boer, der ruinerede Van Nieuwkoop Holdings i Eindhoven i sidste uge, blev overfaldet foran sit hjem kort fr midnat! var den lakoniske meddelelse, og baggrundsprojektionen skiftede fra et portrtfoto af dagens hovedperson til billedet af den prangende og massive gadedr, foran hvilken overfaldet havde fundet sted. Gerningsmanden, der gentagne gange i lbet af dagen havde kastet sten mod Peter de Boers bopl i Haarlems centrum, blev overmandet af tillbende, netop som han skulle til at hugge finansmanden ned foran hans gadedr med en machetelignende kniv! S blev et klip fra et tidligere interview med Peter de Boer klippet ind i baggrunden. Nicky blev fanget af hans sammenknebne jne og hrte ikke mere af speakerens kommentarer. S blot p Peter de Boers mund i bevgelse og p hans jne. Bagefter zappede hun rundt og konstaterede, at episoden blev omtalt p samtlige kanaler, men uden tilsvarende interviewled14

sagelse. Kun det samme portrtfoto, der vakte forundring og uro, og som til sidst fik hende til at tage en uventet beslutning. Nicky orienterede sig godt. Hun vidste, hvad hun ledte efter, og lnnen kom. Annoncen stod nederst p et tillg til et tillg til De Telegraafs erhvervssider og var lige dt, hun havde hbet p. Peter de Boers firma sgte medarbejdere, og ansgningen blev kort og kontant. Herefter fulgte testen, der blev en tge af forvirring. Alt i alt besvarede de ti hold bestende af lige s mange ansgere mere end to hundrede skriftlige sprgsml. Smukke, uangribelige unge mennesker med hver deres velordnede ldermappe. Ikke som Nickys katastrofe af en nedslidt lrredstaske. Herefter gik hun hjemme og ventede p svar i nsten fire uger. Da Nicky opdagede den lille bunke reklamer p kkkenradiatoren, blev hendes mistanke omgende vakt. Var der alligevel sluppet noget forbi hendes skarpe je? Hun fik hjertebanken. Et hjrne fra en hvid kuvert stak ud. Skjolde og rande vidnede om skbnegangen fra brevsprkke til kkken og derefter fra den ene fedtede papirbunke til den anden. h nej! Hvor lnge har den ligget her? hviskede hun for sig selv og prvede at tyde datostemplet. Det var nsten udtvret og flere dage gammelt. Hun bnede konvolutten med en sjlden uro. Fredag den 9. august 1996 Efter nje overvejelse og p baggrund af Deres markante eksamensresultater og fejlfri test, skal vi herved tillade os at meddele, at De er blevet indstillet til frstkommende trainee-kursus i Christie N.V. Efter overenskomst vil lnnen udgre 8.000 gylden pr.mned i uddannelsesperioden. Hans Blok konomichef Christie N.V. 15

Nicky bed sig i lben. Det var virkelig mange penge. En uventet trang til at skrige lykken ud maste sig p, men Nicky holdt vejret. Det blev hun simpelthen ndt til efter at have lst videre i teksten. Kursusperiode: Introduktion: Pkldning: Tilmelding: 20. august 12. december 1996 19. august 1996 kl. 12.30. Traditionel (mrkt tj, mrke sko). Senest den 16. august 1996 kl. 10.00.

Hun s automatisk p uret og ndede ud i std. Klokken var 13. Fristen var udlbet. For to dage og tre timer siden.