a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

juni 2008

kræmmerHUSET 5
Ønskes: højtuddannede (danske!) iværksættere
Haves: Tag din danske uddannelse i innovation og forretningsudvikling fra CBS, drop dit nye firma og rejs hjem til Australien!

udlændingeservice
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Rie Neuchs

Der er noget galt med dette billede.

Regeringen satser på, at Danmark
sikrer fremtiden ved at blive videns-
samfund og iværksætternation. Det
kræver højtuddannede innovatører
og iværksættere, og derfor udnæv-
ner Videnskabsministeriet hvert år et
"årets iværksætteruniversitet".
Det er CBS blevet kåret som to
gange nu – i år og i 2004 – fordi
CBS' studerende i særlig høj grad
gør sig som iværksættere efter endt
uddannelse. Innovation og iværksæt-
teri er da også markante fokusom-
råder for CBS' uddannelser. En af
de helt centrale er cand.merc. linjen
Management of Innovation & Busi-
ness Development, en af de engelsk-
sprogede cand.merc. linjer, som CBS
også satser på at tiltrække udenland-
ske betalingsstuderende med.
Den uddannelse har australske
Gus Murray taget – oven i en aus-
tralsk bachelor- og en canadisk kan-
didatgrad. Efter dimissionen levere-
de han endda den ønskede vare og
startede firmaet Friprint Aps. op.
Nu står han for at blive udvist.
Gus Murray er cand.merc.(MIB) fra CBS og med sit nystartede – og i danske entreprenørkredse nærmest skamroste – firma, Friprint Aps. en af de højtud- 1
dannede iværksættere, regeringen satser på skal sikre dansk konkurrenceevne i fremtiden. Men Gus Murray er "Made in Australia", og sagsbehandleren i
Udlændingeservice var ikke enig med frontfigurerne i Danmarks entreprenørkredse. Så nu er Gus Murray i gang med at appellere sin udvisning. Læs mere på side 3

Samling på valgfagene Kvalitetsinvestering The CBS Cornet

Der er blevet ryddet gevaldigt op i Arbejdsgruppen for Kvalitet i This month CBS' student environ-
de 300 valgfag for CBS' dagstudier. Administrationen har afleveret ment gets debated, we skirt around
I stedet for at studerende selv skal en delrapport til CBS' bestyrelse anger management courses for tea-
støve dem op fra diverse gemmer og vil være helt færdig med sin chers, we get inspired by how they
på e-Campus og www.cbs.dk, er opgave inden sommerferien. Den get very senior employees to stay
de blevet støvet op af et nyt, fælles anbefaler at investere 30 millioner on in India - and lend a hand in
valgfagssekretariat. Den virtuelle kroner i forbedringer over tre år doing so, and we celebrate 60 years
one-stop-selvbetjenings-shop har inden for Økonomiområdet, HR, IT of AIESEC. Ont top of that, we'll
gjort udvalget dejligt overskueligt, og Journalen og lægger op til øget send you to Roskilde Festival for
og ikke kun for de studerende. standardisering og centralisering. free and do a little CBSummary.

4 6 18-24
'

s u - 2x x x x x xaxdxmx ixn -i s2t r a t o nxexnx x- x6x x x x x s- u2p e r s p r

xxo xgxl xi g
x xh xe xd x - - 72 cxbxsx cx o
x xn xnxexcxt -- 21 0 x xbxi k
x xe r
x x- jxexnxs - - 21 2 - 1 3
.

Endelig en a-kasse der ved, hvem det handler om. ING

RSIKR
ETENCE FO
CA a-kasse handler ikke om fællesskab eller solidaritet. Det handler om dig. Som medlem får du KARRIER
E KOMP

også coaching, relevante kurser og et netværk på 30.000 højtuddannede mennesker – ganske gratis.
Læs mere på www.ca.dk, hvis du tænker på dig selv.
 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Positive, men små SU-justeringer

Der har længe været snak om at lade loftet stige for, hvad studerende må tjene samtidig med, at de modtager SU.
Nu er det vedtaget at forhøje det månedelige fribeløb - hvad de må tjene før de bliver trukket i SU - med 1.5oo kroner

studenterøkonomi
Af Thomas Edvardsen
Grafik: René Lynge

Der er stor uenighed om Statens

Uddannelsesstøtte. Nogle mener,
at de studerende bør være him-
melråbende lykkelige over den
pose penge, de modtager hver
måned. Andre påpeger, at det er en
basal og uundværlig investering i
fremtiden, da SU-systemet og det
fri uddannelsesvalg er en vigtig
kilde til Danmarks succes, hvor vi
i meget vid udstrækning lever af
befolkningens viden.
Politikerne har længe været
uenige om, hvordan SU-reglerne
skulle udformes. Tidligere blev et
forslag om at forhøje loftet for, hvor
mange penge de studerende må
tjene, mens de modtager SU, uden
at blive trukket i SU’en, skudt ned
af Dansk Folkeparti:
- Vi følte, at den foreslåede stig-
ning på 1100 kroner var pinligt
lille og ville ikke acceptere under
1500 kroner, hvilket vi nu har fået,
forklarer Dansk Folkepartis uddan-
nelsespolitiske ordfører, Martin
Henriksen, og forsætter:
- Når det gik ud over dobbelt-
klip-ordningen, så er det fordi kun
cirka fem procent af de studerende
bruger den. Så selv om en del af
pengene til at løfte fribeløbet kom
herfra, vil det komme langt flere til
gode. Derudover fik vi 15 millioner
ekstra på bordet til fordeling på
SU-området til efteråret.
Forhandlingerne er netop afslut-
tet, og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, SF og Radikale Venstre
er blevet enige om at sætte loftet
op med 1.500 kroner, så fribeløbet
nu er på 7.120 kroner om måne-
den. Derudover indebærer aftalen,
at både handikappede og forældre
kan se frem til mere SU efter års-
skiftet.

Behersket glæde
Hos Danske Studerendes Fællesråd
hilser man den nye aftale velkom-
men, men finder det urimeligt,
at regeringen vil bruge de ekstra
skatteindtægter fra de studerendes
arbejde på regeringens jobplan:
- Vi så gerne, at de ekstra penge
blev brugt på at give SU’en et gene-
relt løft. Prisstigningerne på mad,
bøger, bolig og transport har gjort
et stort indhug i rådighedsbelø-
bet, og det giver et behov for at få
hævet selve SU’en, udtaler levevil- højere grad følger lønudviklingen, af studiet, som kunne give plads blevet mindre værd. I øjeblikket sti- tilbage igen.
kårsordfører for DSF, Pernille Miller idet de studerende nu har bedre til mindre arbejde i studieintensive ger fødevarepriserne, og det ram- Den nye aftale er dog blevet

og foreslår derudover, at man også
kunne overveje at gøre studierele-
vante bøger momsfri.
- De studerendes arbejde er at
studere. Derfor er det rimeligt, at
de ligesom alle andre i Danmark
kan trække udgifter til arbejdet fra,
påpeger Pernille Miller.
Hos repræsentanterne for CBS
Students er tilfredsheden umid-
delbart større, men helt tilfredse er
man ikke.
- Aftalen betyder, at SU’en nu i
‘
udbytte af at supplere deres SU perioder. mer dem, der har modtaget som et skridt i den rigtige
igennem karriererelevant arbejde, færrest penge retning. Uanset hvilken holdning
som kan forberede dem på deres Voksende De studerendes arbejde mellem hæn- man må have til SU’en, må der
liv efter studiet, siger Carina efterslæb er at studere. Derfor er det derne hårdest. være enighed om, at ordningen
Berg, politisk næstformand i CBS Samtidigt viser rimeligt, at de ligesom alle Disse tal udgør skal fungere, når den er der.
Students, og fortsætter: beregninger, andre i Danmark kan trække ammunition til Aftalen er i øvrigt endnu et tiltag
- Til gengæld er det ærgerligt, at SU’en har et udgifter til arbejdet fra. dem der mener, på SU-området, hvor det for nyligt
at pengene bliver taget fra de efterslæb i for- at der er behov blev vedtaget, at de studerende
studerendes egen kasse i stedet hold til pris og Pernille Miller for at få tilført ikke skulle betale SU tilbage, hvis
for at blive finansieret indenfor lønudviklingen DSF ekstra penge til de fik et job umiddelbart efter stu-
SU-systemet. Dobbeltklippene tilbød for 1994-2004 på rammen i stedet diets afslutning og kom til at tjente
de studerende en mere fleksibel 12 procent. Det for at tage de over årets indtægtsloft.
afvikling af deres arbejde ved siden betyder, at SU’en helt konkret er studerendes penge og give dem 1
 kræmmerhuset 5 juni
lovligt snæversyn
Af Dalia Siwan
Foto: Rie Neuchs
Australske Gus (Gutavus Aird)
Murray har boet i Danmark i tre
år. Han har en bachelor i busi-
ness administration fra Australien
og en kandidatgrad fra Canada.
I Danmark har Gus så yderligere
suppleret sin uddannelse med
endnu en kandidatgrad inden
for Management of Innovation &
Business Development (cand.merc.
(MIB)) fra CBS.
CBS fik forresten en pris for at
være årets iværksætteruniversitet af
videnskabsminister Helge Sander
sidst i januar. Det var anden gang,
CBS fik prisen, der skal tilskynde
universiteterne til at uddanne folk
til at blive selvstændige iværksæt-
tere frem for at blive lønmodtagere.
I forbindelse med prisen udtalte
ministeren:
”Det er femte gang, at vi kårer
et dansk universitet, hvor de stu-
derende i særlig høj grad er aktive
som iværksættere. Universiteterne
er helt centrale, fordi akademi-
kerne er vigtige som innovatører og
grundlæggere af nye videndrevne
virksomheder – og det er det, som
Danmark skal leve af i fremtiden.
CBS har i særlig høj grad formået
at motivere sine studerende til at gå
iværksættervejen.”.
Gus var motiveret. Han dimitte-
rede faktisk med et gennemsnit på
10,1 og en plan om at omsætte sin
uddannelse inden for innovation
og forretningsudvikling til praksis i
Danmark. Det gjorde han så. Efter
endt uddannelse tog Gus et lån i
banken og stiftede holdingselskabet
GUMU Aps., hvorfra han har inve-
steret i virksomheden Friprint, som
han har startet med studiekamme-
raten Kasper Hulthin.
Helge Sander fik tydeligvis ikke
sendt budskabet videre til Ministe-
riet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration. For i øjeblikket står Gus
Murray over for at blive udvist.
Tag din uddannelse og gå
I marts 2008 søgte Gus om
opholdstilladelse som selvstændig
erhvervsdrivende. Desværre for
Gus noterede sagsbehandleren i
Udlændingeservice sig, at Gus ikke
modtog noget vederlag for sine
aktiviteter i GUMU Aps.. Desuden
vurderede sagsbehandleren, at der
ikke forelå nogen væsentlig dansk
interesse i, at virksomheden blev
etableret her i landet, og at datter-
virksomheden Friprint var at regne
for en detailvirksomhed.
At Gus har en bachelor- og to
kandidatuddannelser, har haft et
studenterjob i CBS Career Center
og deltaget i adskillige iværksæt-
terprogrammer indgik ikke i vurde-
ringen. At forretningskonceptet for
Friprint Aps. har vakt stor interesse
blandt adskillige fremtrædende
innovationseksperter og modtaget
både ros og ni ud af ti mulige stjer-
ner for nytænkning fra innovatør
2008
De danske politikeres råben efter at få iværksættere og veluddannet arbejdskraft til
Danmark overdøves af den dobbeltmoral, der tvinger veludannede iværksættere som Gus
Murray ud af landet.
CBS-uddannet iværksætter
bliver udvist fra Danmark
Danmark efterlyser højtuddannede iværksættere. Cand.merc.(MIB) fra
CBS, Gus Murray, er en af slagsen. Men i stedet for at koncentrere sig
om at udvikle sin nystartede forretning, skal han i gang med en lang,
sej kamp for at få lov til at blive i Danmark og iværksætte videre
og iværksætter Henrik Sørensen,
stifteren af Jubii og SPAMfighter, i
Erhvervsbladet indgik heller ikke.
30. april blev Gus kaldt ind til
Udlændingeservice, hvor han fik
afslag på sin ansøgning om opholds-
tilladelse:
- Jeg fik at vide, at jeg skulle
medbringe mit pas. Da jeg kom, tog
ekspedienten mit pas og satte et
stempel i, hvor der stod annulleret,
og fortalte mig, at jeg havde 30 dage
til at forlade landet eller syv dage
til at appellere afgørelsen, fortæller
Gus og fortsætter:
- Jeg valgte selvfølgelig at appel-
lere. Så nu skal jeg vente tre måne-
der på, at sagen bliver behandlet
i ministeriet, for så igen at blive
sendt tilbage til udlændingeser-
vice, så de kan træffe den endelige
beslutning.
En faglig vurdering?
Med en regering, der i sit nyeste
regeringsgrundlag har som målsæt-
ning, at Danmark i 2015 skal være
den nation i verden, der har flest
3
om et produkt, der er blevet udvik-
let af så højt uddannede mennesker?
Dansk ressourcespild
Det er ikke kun i Career Center,
udvisningen vækker undren. Den
uddannelse i innovation og forret-
ningsudvikling, som Gus har taget
på CBS – cand.merc.(MIB) – er en
af de engelsksprogede kandidatud-
dannelser, som CBS aktivt arbejder
på at få udenlandske betalingsstu-
derende til at søge ind på:
- Når jeg har skullet rådgive
potentielle udenlandske stude-
rende om deres chancer for at blive
og arbejde i Danmark efter endt
uddannelse, har jeg udelukkende
fokuseret på, at de skulle finde
arbejde inden for seks måneder
efter endt uddannelse. I forhold til
at blive selvstændige har jeg aldrig
troet, at der skulle være den her
slags problemer, udtaler Anne Mette
Hou fra CBS Admissions Office, der
holder øje med sagen med henblik
på sin rådgivning fremover.
Formanden for CBS Students
International, Kathrine Rostrup
Lorentzen, finder det både para-
doksalt og selvmodsigende, at
Danmark på den ene side højlydt
efterlyser højt uddannede entrepre-
nører og samtidig vælger at udvise
en dygtig og højtudannet iværksæt-
ter som Gus.
- Der kan jo ikke være nogen
grund til, at Danmark ikke ønsker
ham og hans viden og evner i
landet. Hvis der er en, så er den i
hvert fald ukendt. Jeg synes, at vi
i Danmark burde påskønne, at der
findes mennesker som Gus, der
gerne vil tage et initiativ for egen
regning. I stedet for smider vi dem
bare ud, siger hun.
- Da jeg fandt ud af, at Gus
skulle udvises, blev jeg virkelig
flov på mit lands vegne. Nu er jeg
bare enormt frustreret over, at vi
skal bruge alle vores kræfter på
at kæmpe imod systemet frem for
bare at få lov til at udvikle vores
vækstiværksættere, og samtidig mæssige baggrund, når der ansøges virksomhed og skabe arbejdsplad-
ønsker at tiltrække udenlandske til selvstændigt erhverv, siger CBS ser og vækst, siger Gus’ partner i
betalingsstuderende til Danmarks Career Center Senior Rådgiver Friprint Aps, Kasper Hulthin, der
‘
universiteter, Finn Kjerulff, har været nødt til at hjælpe Gus en
synes der at være der mener, at del i hans sag, da al kommunika-
et stort hul mel- Det virkelig interessante problemet ligger tion fra Udlændingeservice foregår
lem visionerne er, om man overhovedet kan i, at den danske på dansk.
og praksis i tale om, at der foreligger lovgivning ikke Efter de første to måneders tov-
Udlændinge­ en faglig vurdering. Hvad har erfaring med trækkeri med styrelsen skal Gus nu
service. Kritikken kan en medarbejder fra højtuddannede vente på ministeriets beslutning.
fra Gus’ frem- Udlændingeservice vide om selvstændige: Kræmmerhuset har forsøgt at tage
trædende støt- et produkt, der er blevet - I Gus’ sag de generelle spørgsmål i sagen op
ter inden for udviklet af så højt handler det jo i med Udlændingeservice, men sty-
innovations- og høj grad om, at relsen udtaler sig ikke i verserende
uddannede mennesker?
iværksætterområ- sagsbehandleren sager, oplyser styrelsens informati-
det, lyder, at den i Udlændinge- onsmedarbejder.
danske udlæn- Finn Kjerulff, service ikke tror
dingelov dækker Senior Rådgiver, på Friprints pro-
deres område for CBS Career Center dukt og forret-
1
dårligt, især når ningsidé. Loven
afgørelser af denne slags i praksis har svært ved at kringle sagen, fordi Facebook-gruppe
er baseret på en enkelt sagsbehand- der ikke er erfaring med højtuddan- Gus Murray har sammen med
lers vurdering. nede selvstændige og innovative partneren, Kasper Hulthin,
- Der er så meget i medierne om, forretningskoncepter. Det virkelig oprettet en gruppe på
at Danmark mangler arbejdskraft, interessante er, om man overhovedet Facebook ”Tillad udenlandske
så jeg kan virkelig ikke forstå, at kan tale om, at der foreligger en talenter i Danmark”, hvor de
udlændingeservice vælger at se faglig vurdering. Hvad kan en med- søger lignende eksempler.
bort fra ansøgerens uddannelses- arbejder fra udlændingeservice vide
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

I stedet for at vade samtlige af CBS’ bygninger tynde for at finde information om diverse valgfag, kan de studerende nu nøjes med at gå ét sted hen: det nye fælles valgfagssekretariat, der har til
huse på Solbjerg Plads. Her ser valgfagskoordinator Malindi Wilks frem til at kunne yde en bedre service for de studerende.

Haves: 300 valgfag – ønskes: overblik

De 300 valgfag for CBS’ dagsstudier har undergået en gevaldig oprydning. De er blevet fundet frem fra diverse gemmer
på e-campus og www.cbs.dk og samlet i et nyt fælles valgfagssekretariat – til gavn og glæde for store dele af CBS

serviceforbedring
Af Pernille Mortensen
Foto: Atilla Danku
om at forbedre vores service over
for de studerende, så de ikke skal
bruge så meget tid på at lede efter
de forskellige valgfag på diverse
studiers hjemmesider – eller vade
rundt på CBS’ mange afdelinger
sekretariat vil skære ned på taste­
arbejdet, skal det ikke forveksles
med en rationaliseringsplan, under-
streger Stig Hartmann, der er fagle-
der for valgfagene på CBS:
- Der er ingen planer om, at det
rende fra andre universiteter i både betragtes som nogen enkeltstående
Danmark og udlandet. indsats, men som et element i en
overordnet forbedring af CBS’ ser-
Vild med valgfag
vice over for både de studerende
CBS’ valgfag spiller en betydelig og samfundet. Sammen med den
rolle. De giver nye mentor-

‘
Tag CBS’ dagsstudiers cirka 300 for at få den fornødne information fælles valgfagssekretariat skal føre både stude- ordning og et
valgfag. Spred dem rundt omkring om hvert enkelt valgfag, forklarer til besparelser på området. Det rende, institutter Vi skal hjælpe de nyt introforløb
på e-campus og cbs.dk. Overlad det Malindi Wilks, CBS valgfagskoordi- handler om at koordinere og kom- og studienævn studerende til at blive skal det være et
så til de studerende og de enkelte nator. munikere bedre, så både de stude- mulighed for at skridt på vejen
på CBS. De studerende,
udbydere at finde ud af resten. Tanken med den virtuelle selvbe- rende og resten af CBS får mere profilere sig og til at skabe et
Sådan har det været. tjeningsbutik er, valuta for pen- skabe en særlig
der eksempelvis ønsker generelt bedre

‘
De enkelte studienævn beslut- at de studerende, gene, pointerer dybde inden for at skifte studieretning, studieforløb for
tede, hvilke indkomne forslag når de logger ind Det gælder i bund og Stig Hartmann. et givent område. har ofte brug for de studerende
til valgfag der skulle udbydes. med deres pass- grund om at forbedre vores Den ekstra Valgfagene er supplerende fag, og det på CBS.
Studiesekretariaterne disponerede word, nemt og service over for de valuta vil blandt desuden med til skal være nemmere Den større
lokaler. Og de endelige valgfag hurtigt vil kunne studerende, så de ikke skal andet bestå i, at sikre en fleksi- for dem at orientere sig transparens i
endte godt gemt rundt omkring på danne sig over- bruge så meget tid på at at det med det bilitet for de stu- i udbuddet af valgfag. udbuddet af
de forskellige studiers hjemmesider. blik over, hvilke fælles valgfags- derende, der har valgfag er at
lede efter de forskellige
Det var uholdbart og utilfredsstil- valgfag der er sekretariat og brug for ekstra Jan Molin regne for et
lende. Spredningen af indgangene forhåndsgodkendt
valgfag på diverse studiers medfølgende ECTS point eller grundtrin hen
hjemmesider – eller vade uddannelsesdekan.
til de mange valgfag udgjorde et til netop deres overblik vil supplerende fag i imod at opnå
uoverskueligt rod for såvel de stu- studie. rundt på CBS’ mange være muligt at forbindelse med dette. Den gamle
derende som CBS’ fagansvarlige og Systemet skal afdelinger for at få den afdække, om et skift af studieretning. valgfagsmodel var for tung at danse
administrative medarbejdere. desuden indehol- fornødne information om der er enslyden- - Vi skal hjælpe de studerende med, så håndteringen af området
Derfor har man nu oprettet et de en positivliste, hvert enkelt valgfag. de valgfag eller til at blive på CBS. De studerende, er nu kommet op i tempo – fra en
tiltrængt, nyt fælles valgfagssekreta- der automatiserer områder, der der eksempelvis ønsker at skifte slow foxtrot til en quickstep. Håbet
riat på CBS. meritmuligheder- Malindi Wilks ikke er dækket studieretning, har ofte brug for er, at både valgfagssekretariat og
ne, så meritansøg- valgfagskoordinator. ind med valgfag. supplerende fag, og det skal være selvbetjeningsbutik vil fungere 100
Valgfag til salg ninger til valgfag Eventuelle ens- nemmere for dem at orientere sig procent til foråret 2009.
Det fælles valgfagssekretariat giver i fremtiden ikke lydende valgfag i udbuddet af valgfag, siger uddan-
mulighed for en slags one-stop- behøver at blive behandlet manuelt. kan så blive slået sammen, og det nelsesdekan Jan Molin om ét af for-
shopping. Målet er at samle samtli- Det betyder mindre tastearbejde til vil give plads til andre valgfag – og målene med at etablere det fælles
ge af CBS’ valgfag for dagsstudierne CBS’ administrative medarbejdere, i sidste ende et større udbud af fag valgfagssekretariat og uddyber:
i én virtuel selvbetjeningsbutik. der hermed også vil få glæde af det at vælge imellem. - I det store hele handler det
Her kan de studerende hurtigt få et fælles valgfagssekretariat. Et større udbud af valgfag vil om at styrke gennemførelsestiden
overblik over udbuddet og udvælge ikke blot være til gavn for CBS’ og mindske frafaldet for de stude-
de valgfag, de ønsker. Valuta for pengene nuværende studerende, det vil også rende.
- Det gælder i bund og grund Selv om det nye fælles valgfags- kunne bidrage til at tiltrække stude- Valgfagssekretariatet skal ikke
1
 kræmmerhuset 5 juni
nyt og noter
DM klager til Unesco
over Universitetsloven
Dansk Magisterforening (DM) mener, at
det står utroligt sløjt til med de akademi-
ske frihedsgrader i Danmark på grund af
Universitetsloven fra 2003. For at afprøve om
loven lever op til de internationale standar-
der for akademisk frihed og anbefalinger,
der er angivet i UNESCOs Recommendation
on the Status of Higher Education Teaching
Personnel, har de indklaget Danmark til
UNESCO. Ifølge klagen sikrer Danmark
ikke individuel forskningsfrihed, medar-
bejdernes medindflydelse og selvstyre for
universiteterne. Klagen er indbragt, fordi
Videnskabsministeriet hårdnakket har nægtet
at indgå i dialog om den danske universitets-
lovs frihedsgrader.
Videnskabsminister Helge Sander har tidli-
gere, i Berlingske Tidende den 26. december
2007, kommenteret klagen med ordene: ”Jeg
er mildest talt forbløffet. De kan klage lige
så tosset, de vil. Jeg er ikke i tvivl om, at vi
lever op til UNESCOs standarder.”
DM ville gerne have forelagt klagen for
ministeriet, før den blev sendt til UNESCO,
men ministeriet aflyste det planlagte møde.
Eksamen på pc til alle
Danske studerende har vidt forskellige vil-
kår, når de går til eksamen. På mange af
landets universitetsuddannelser skal man
stadig bruge pen og papir til eksamen, mens
man andre steder kan bruge computer. Det
skriver Morgenavisen Jyllands-Posten den
29. maj 2008. Videnskabsminister Helge
Sander mener, at det må være op til univer-
siteterne selv at koordinere indsatsen for
digitaliseringen, men Socialdemokraterne
vil have ens eksamener på alle universite-
terne. Næstformand i Danske Studerendes
Fællesråd, Jeppe Mulvad Larsen, efterlyser
også fælles retningslinjer for landets universi-
teter og opfordrer stærkt til flere eksamener
med computer.
- Man kan vel næppe tale om uddannelse i
verdensklasse, når den foregår med papir og
blyant, konstaterer Jeppe Mulvad Larsen.
Embedsmændenes elite
Videnskabsminister Helge Sander har god-
kendt 12 eliteuddannelser på de danske
universiteter. Indstillingen til godkendelsen
kom ikke fra fagkyndige, men blev foretaget
af embedsmænd i Universitetsstyrelsen med
direktør, Peter Jacobsen i spidsen.
- Man har ladet embedsmænd allokere
efter kriterier, som de selv har udformet. Det
var en klar politisk afgørelse, ikke en faglig,
fortæller Peter Jacobsen til ForskerForum den
3. juni 2008.
Rektorkollegieformand Jens Oddershede
konstaterer, at udvælgelsen er sket efter poli-
tiske kriterier, som han ikke kender:
- Kriterierne for, hvem der kunne søge
inden for opslaget, var for så vidt objektive.
Men universiteterne er aldrig blevet lovet en
fagkyndig vurdering, så det var forudsige-
ligt, at udvælgelsen ville blive foretaget af
embedsmænd, siger han til ForskerForum.
CBS øger kinesisk fokus
I marts blev Verner Worm udnævnt som
den første professor i Chinese Business and
Development ved Asian Studies Programme
(ASP) på CBS. Hans holdning til det store
land mod øst er klar, Kina er kommet for at
blive. Kina er verdens tredje største økonomi
– den næststørste målt i købekraft, og landet
har gennem de sidste to årtier haft en gen-
2008
redigeret af dalia siwan
nemsnitlig vækstrate på ti procent. Derfor
må danske studerende indstille sig på, at det
21. århundrede efter al sandsynlighed bliver
kinesisk, skriver DJØF den 28. maj 2008.
Asian Studies Programme på CBS giver de
studerende mulighed for at øge deres kend-
skab til Asien, herunder Kina, og alt hvad
dertil hører. Nu har CBS valgt at øge sit fokus
på den kinesiske del af ASP for yderligere at
optimere de studerendes muligheder for at
arbejde for – og med – virksomheder i Kina.
Mindre SU til de svage
De planlagte ændringer af SU, hvor den skal
gøres afhængig af beståede ECTS-point, til-
skynder ikke de studerende til at blive hurtigt
færdige, mener Jens Oddershedde, rektor ved
Syddansk Universitet, og Børge Obel, dekan
ved Handelshøjskolen ved Århus Universitet.
Universiteterne risikerer derimod at blive
straffet økonomisk, hvis de studerende sløser.
Derfor foreslår de to universitetsledere, at
man i stedet gør SU afhængig af, hvor flittige
de studerende er, skriver information den 8.
maj 2008.
I Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
tager man dybt afstand fra, at denne form for
økonomisk incitamentsstyring skulle få de
studerende hurtigere gennem studierne:
- Det vil blot ramme de studerende, der i
forvejen har svært ved at klare studierne…
Det vil betyde, at de studerende, der ikke
kommer gennem alle deres eksamener, bliver
nødt til arbejde mere ved siden af studiet,
hvilket med al sandsynlighed vil betyde yder-
ligere forsinkelse, udtaler levevilkårsordfører
for DSF Pernille Miller.
CBS-hovedopgaver
tilgængelige på nettet
Studerende kan efter 24. juli 2008 frit down-
loade CBS-hovedopgaver og -specialer, inklu-
siv HD- og masteropgaver. Det samme kan
dansk erhvervsliv og alle andre interesserede,
som gerne vil følge med i, hvad der rører sig
blandt studerende på CBS. Hvis Studerende
vil aflevere deres opgave elektronisk til
CBS Bibliotek, skal de aflevere en cd-rom
med opgaven (i pdf) til den hovedopgave-
ansvarlige på det enkelte studie. Læs mere
om initiativet på e-campus.dk eller søg efter
hovedopgaver på http://opac.cbs.dk
Nu er der 24/7 læsesal
i Porcelænshaven
Læsesalen i Porcelænshaven er nu døgnåben
for CBS studerende. De studerende skal blot
have et særligt adgangskort for at bruge
faciliteterne uden for almindelig åbningstid.
Adgangskortet udlånes normalt for et seme-
ster ad gangen. Læs mere på e-Campus/
Bibliotek eller kontakt bibliotekets personale.
Strøm og it afbrudt på
Solbjerg Plads 23. juni
Mandag den 23. juni er der fuldstændigt luk-
ket for strømmen på Solbjerg Plads fra seks
morgen til omkring middag, fordi der skal
installeres et nyt nødstrømsanlæg til IT. CBS’
centrale IT-systemer og servere samt www.
cbs.dk vil først blive tilgængelige igen i løbet
af eftermiddagen eller først på aftenen.
1
ISBN 978-87- 7673-034-5
1. udgave 2008
445 sider – hæftet
Normalpris
kr. 398,- (inkl. moms)
MÅNEDENS BOG I JUNI:
kr. 298,- (inkl. moms)
Nyt Juridisk Forlag
ISBN 978-87-629-0346-3
1. udgave 2008
111 sider – hæftet
Kr. 240,00 (inkl. moms)
Handelshøjskolens Forlag
ISBN 978-87-574-1907-8
1. udgave 2008
414 sider – hæftet
Kr. 495,00 (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-629-0340-1
1. udgave 2008
235 sider – hæftet
Kr. 300,00 (inkl. moms)
Handelshøjskolens Forlag
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
5
Den syngende vismand
af Anders Ølgaard
Som vismand sidst i 1960erne og overvis-
mand i første halvdel af 1970erne var Anders
Ølgaard den første økonom i Danmark, der
brændte igennem TV-skærmen. Vismandsinsti-
tutionens rolle i den økonomisk-politiske debat
er derfor et centralt emne i denne erindrings-
bog – men langt fra det eneste.
Anders Ølgaards erindringer er på én gang et
portræt af en farverig personlighed og en over-
sigt over hovedpunkter i dansk, økonomisk po-
litik i slutningen af det 20. århundrede.
Skoleledelse
af Poul Hedemann, Arne Nielsen,
Gunnar Dahl Pedersen
og Jens Jørgen Vinther
Denne fremstilling af skoleledelse er skrevet
at fire forfattere, som hver især har personlig
erfaring som skoleledere i henholdsvis folke-
skolen, gymnasiet, handelsskolen og teknisk
skole. Forfatterkollegiet viser i denne bog, at
det er muligt at drive skoleledelse lige så pro-
fessionelt som ledelse af andre virksomheder.
Fokuserer man på den generelle ledelsesudvik-
ling i samfundet, er det klart, at landets skoler
spiller en fremtrædende rolle. Derfor har det
været naturligt for CAMS på CBS at deltage i
dette skoleledelsesprojekt.
Det fortrængte
offentlige lederskab
Offentlig ledelse efter
New Public Management
Preben Melander (red.)
Ledelsen af den offentlige sektor er til debat.
De store reformer fra 1980erne – Budgetrefor-
men og Moderniseringsprogrammet – har nu
virket i 25 år og trænger til et hovedeftersyn.
Reformerne byggede på New Public Manage-
ment-ideologien (NPM), som søgte at indføre
moderne, rationelle styringskoncepter hentet
fra den private sektor. De finanspolitiske tiltag
blev en succes, men NPM-medicinen havde
nogle organisatoriske bivirkninger, som i dag
virker hæmmende på de offentlige institutioner.
Det er tid til at tænke nyt.
Nye kommuner i støbeskeen
– om organisering og styring i de nye
kommuner
Af Bente Bjørnholt, Karin Hansen,
Peter Kragh Jespersen, Jeppe Agger Nielsen
og Heidi Salomonsen
De nye primærkommuner er stadig i støbeske-
en. Selv om de nu har fungeret i mere end et år,
er det ikke alt, der er faldet endeligt på plads.
Denne bog handler om de nye kommuners poli-
tiske og administrative organisering og om de
styringsformer, som kommunerne planlægger
at tage i brug. Et hovedresultat fra bogens un-
dersøgelse er, at organiseringen af de nye
kommuner ser ud til at fremme adskillelsen af
politik og administration, og at de nye direktio-
ner får en meget stærk position, mens politi-
kernes rolle ser ud til at blive reduceret.
nyt
juridisk
Handelshøjskolens
Forlag forlag
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

n e! Hvis i lige er
r
Såge mmen rykk
alle sa l del tættere
en he en!
samm

nn e vi få for oner
Ku ner kr
30 milliokvalitet, tak?
bedre

For 30.000.000 kroner kvalitet i administrationen

Rapporten fra Arbejdsgruppen for Kvalitet i Administrationen er på trapperne inden sommerferien. Den foreslår
forbedringer for 30 millioner kroner over tre år på fire konkrete områder: Økonomiområdet, HR, IT og Journalen.
Administrationen skal professionaliseres gennem centralt forankrede løsninger

nødhjælpsinfusion
Af Trine Madsen
Tegning: Niels Poulsen
På foranledning af et oplæg fra
sekretariatslederne på institutterne
nedsatte CBS' direktion i august
sidste år Arbejdsgruppen vedrø-
rende Kvalitet i Administrationen.
Arbejdsgruppen har nu fremlagt en
IT- og campusområderne haft lejlig-
hed til at kommentere rapporten.
Arbejdsgruppens delrapport
fokuserer på fire fokusområder i
administrationen: Økonomiområdet,
HR, IT og Journalen. De fire områ-
der er i følge rapporten udvalgt,
fordi de er de mest nødlidende
områder – områder, hvor der er
et stort behov for forbedringer, og
hvor der kræves handling: Ikke
bare handling nu og her, men
lidsrepræsentant, Helle Damgaard
Andersen, har ligeledes store for-
ventninger til resultaterne:
- Løsningen må være en højere
grad af professionalisering af
arbejdsprocedurer. Ressourcerne
i administrationen skal udnyttes
langt bedre end i dag, siger hun.
Patrick S. Gram er enig. På et
internt seminar i foråret 2006, der
ledte til sekretariatsledernes oplæg
om CBS’ administration til direktio-
ning til at se på, om vi kan udnytte
ressourcerne langt bedre, fastslår
Patrick S. Gram.
Fælles standardløsninger
- Der er rigtigt, at der er mange
decentrale enheder på CBS. Derfor
handler det om, at vi på de vilkår
skal finde ud af at organisere os
bedst muligt. Vi skal arbejde hen i
mod en lokal service, som er koor-
dineret og for-
ningsrarbejde bør foretages både i
samarbejde med IT folk og medar-
bejderne.
Arbejdsgruppen arbejder videre.
Der er i øjeblikket ved at blive
nedsat styregrupper og program-
chefer, der skal omsætte rapportens
anbefalinger i konkrete delprojekter
over de næste tre år.
- Den del af arbejdet, vi har leve-
ret indtil nu, sætter fokus på
behovet for stan-

delrapport med tydelige konklu-
sioner:
- Først og fremmest er det løf-
terigt, at vi nu overhovedet kan
snakke om, hvilken kvalitet vi vil
have i administrationen. CBS er jo
vant til at lade sig kvalitetsvurdere
på mange andre områder, så det er
positivt, at vi nu også i administra-
tionen kan tage hul på en drøftelse
af, om vi gør tingene på den mest
hensigtsmæssige måde, siger sekre-
tariatsleder Patrick S. Gram, der
både er medlem af CBS’ bestyrelse
og af arbejdsgruppen, og fastslår:
- For det andet er det en af
denne rapports stærkeste sider, at
den er skrevet i klar tekst. Med det
mener jeg, at den er skrevet, så det
ikke kan misforstås, at der er steder
i administrationen, der skal sættes
ind med forbedringer nu og her,
Nødvendige investeringer
Arbejdsgruppen består af to sekre-
tariatsledere, to institutledere, funk-
tionscheferne for Økonomi, HR,
forskningsdekanens område og stu-
dierne samt udvalgets formand og
sekretær, universitetsdirektør Peter
Pietras. Endvidere har cheferne for
handling med dialog og omtanke
for øje.
Delrapporten har netop været
behandlet i CBS’ bestyrelse, der
ifølge maj måneds Bestyrelsesnyt
lagde vægt på nødvendigheden af
større standardisering og central
forankring af de administrative ruti-
ner og processer og fastslog, at en
væsentlig investering i administra-
tionen over de kommende år er en
forudsætning.
Universitetsdirektøren ser frem til
mulighederne:
- Det giver en mulighed for at
investere i nye systemer og lave
arbejdsgangene bedre, så presset
tages af administrationen, udtaler
Peter Pietras, der har fremlagt en
implementeringsplan og et budget-
forslag på 30 millioner kroner over
en treårig periode.
CBS’ bestyrelse har godkendt, at
fire millioner af kronerne allerede
anvendes i indeværende år – som
en del af den strategiske pulje.
Øget professionalisering
Rapporten har været længe ventet
af de administrative medarbejdere
på CBS. AC TAP’ernes fællestil-
‘
nen, præsenterede han en oversigt ankret centralt. dardløsninger til
over de daværende 14 institutters Med det mener Den del af arbejdet, standardproble-
administrative enheder og arbejds- jeg, at servicen vi har leveret indtil nu, mer. Det, som
opgaver. Oversigten viste, at den skal tættere på sætter fokus på behovet arbejdsgruppen
administrative viden i institutadmi- brugeren gen- for standardløsninger efter min mening
nistrationerne var meget spredt – nem centralt til standardproblemer. mangler nu,
og det er den stadig. koordinerede er at beskrive,
Det, som arbejdsgruppen
Hver institutadministration har løsninger, så som hvilke konkrete
IT-medarbejdere, økonomimedar- tilrettelæggelse
efter min mening mangler løft den enkelte
bejdere, studieadministrative medar- af procedurer og nu, er at beskrive, hvilke medarbejder
bejdere og så videre. Men oversig- forbedringer af konkrete løft den enkelte kan se frem til,
ten viser samtidig, at for eksempel de administra- medarbejder kan se frem til. påpeger Patrick
28 medarbejdere på kryds og tværs tive IT-systemer, S. Gram.
af institutternes administrationer fastslår universi- Patrick S. Gram Det første,
på daværende tidspunkt arbejdede tetsdirektør Peter medlem af arbejdsgrup- der kommer til
med det samme område, nem- Pietras. pen og sekretarisleder på at ske i år, vil
lig økonomi og budget – og at Helle Økonomisk Institut være konkrete
hver enhed har sine egne interne Damgaard initiativer på
arbejdsprocedurer og værktøjer. Andersen undrer IT-området –
Ifølge Patrick S. Gram betyder sig dog over, at rapporten i så høj nemlig forbedringer af mail- og
det, at der er et kæmpe poten- grad fokuserer på IT-systemer, kalendersystemet samt en fælles
tiale for at løfte administrationen, arbejdsgruppens sammensætning opgradering til Office 2007. Den
hvis CBS kan professionalisere og taget i betragtning: endelige rapport fra arbejdsgrup-
udnytte ressourcerne bedre. - Når der er tale om så store pen kommer lige inden sommerfe-
- Som rapporten fastslår, så investeringer som her, må det rien. Delrapporten kan hentes fra
findes der i alt 43 selvstændige forventes, at der følger en nøjere bestyrelsens hjemmeside: http://
administrative afdelinger på CBS. udredning af, hvilke systemer der www.cbs.dk/om_cbs/menu/besty-
Det er heller ikke muligt for cen- passer bedst til CBS, og hvordan relse.
traladministrationen at servicere så systemerne spiller sammen med
mange enheder tilfredsstillende, og hinanden og de systemer, som
efter min mening giver det anled- vi allerede har. Et sådant udred- 1
 kræmmerhuset 5 juni 2008 7

Op mod den
sproglige nedtur
CBS er som led i Campus Frederiksbergs indsats mod den
faldende interesse for sprogstudier gået sammen med
JohannesGymnasiet om en ny supersproglig studieretning

ning, siger Alex Klinge, institutbestyrer på

sprogperspektiver
Af Anne Bach Grønbæk
Foto: Polfoto, Kim Nielsen
Overalt i landet er interessen for at studere
fremmedsprog dalende. Både gymnasier
og videregående uddannelsesinstitutio-
ner kæmper for at tiltrække studerende til
sproglige linjer. På Frederiksberg er CBS og
JohannesGymnasiet nu gået sammen om at
etablere en ny supersproglig studieretning på
gymnasiet i et forsøg på at påvirke udviklin-
gen med lokale initiativer:
- På den supersproglige studieretning
får gymnasieeleverne adgang til viden, de
ellers ikke ville få kendskab til. Samtidig vil
de få grundig indsigt i, hvad videre studier
med sprog kan føre til. Det er en offensiv
strategi i forhold til den faldende interesse
for fremmedsprog, og vi håber at kunne nå
de studerende, inden de vælger studieret-
institut for Internationale Sprogstudier og
Vidensteknologi på CBS.
Samarbejdet betyder, at gymnasieeleverne
vil kunne deltage i relevante forelæsninger
på CBS og få mulighed for at møde erhvervs-
sproglige studerende fra CBS. Desuden vil de
modtage studie- og karrierevejledning med
dedikeret fokus på sprogstudier.
Initiativet kommer i forbindelse med en
omorganisering af CBS sproglinjer, hvor nye
kombinationsuddannelser skal tage over fra de
traditionelle, meget sprogfokuserede studier.
- Vi håber, at samarbejdet med
JohannesGymnasiet vil være med til at til-
trække flere studerende til vores sproguddan-
nelser samtidig med, at vi gerne vil vise det
omgivende samfund, at sprog og sprogud-
dannelser er relevante og interessante, siger
Alex Klinge.
Tidlig indsigt
Vigtigheden af at sikre gode sprogkundska-
Nyudklækkede studenter fra JohannesGymnasiet på Frederiksberg hædrer den gamle tradition
med at valfarte til Kongens Nytorv for at danse rundt om Krinsen efter translokationen. Om
dem i billedet er sproglige, vides ikke, men om tre år kan de snildt være supersproglige.
ber er ligeledes den primære årsag til, at Frederiksbergs seminarium om udviklingen
JohannesGymnasiet er gået ind i samarbejdet. af fremmedsprog.
- Det er vigtigt for et lille land som - Ideen til den supersproglige studieretning
Danmark, der skal agere i et globalt og mul- opstod i forbindelse med et arrangement for
tikulturelt samarbejde med andre lande, at vi Campus Frederiksbergs uddannelsesinstitutio-
uddanner personer, der kan håndtere mange ner, og det er Campus Frederiksberg, der har
sprog og kulturer. Når vi så at sige bygger været udgangspunkt for samarbejdet. Vi gør
bro til CBS, giver vi vores elever muligheden det for at udvikle interessen for sprog, men
for på et tidligt tidspunkt at få indsigt i, hvad også for at uddannelsesniveauerne bliver klo-
de senere kan bruge deres sprogkundskaber gere på hinanden, siger Alex Klinge.
til, siger Bente Aaby Christensen, rektor på
JohannesGymnasiet.
CBS har tidligere samarbejdet med
Frederiksbergs seminarium, Officersskolen og 1

De gamle Råds-rødder kom lige et smut forbi

gensynsglæde
Tekst og fotos: Jørn Albertus
Luk øjnene, tag på tidsrejse og fore-
stil dig, hvordan din verden ser ud
om 50 år.
Nogle læsere vil måske se inder-
siden af en egetræskasse for sig.
Men rigtig mange andre vil være
i begyndelsen eller midten af
70erne og vil kunne se tilbage på
fine karrierer i erhvervslivet. Nu i
slutningen af 2050erne, hvor de er
nået den tredje alder, er de stadig i
fuld vigør og har tid til at foretage
sig det, de har lyst til. Det kunne
for eksempel være at besøge deres
gamle skole sammen med nogle af
nutidens studiekammerater.
Ole Heise og hans studiekamme-
rater gik på Handelshøjskolen sidst
i 50erne og først i 60erne. Forleden
kom de på besøg for at se, hvad
der er blevet af den skole, der har
haft stor betydning for deres liv og
karrierer i erhvervslivet.
Dengang dagens ti besøgende
gik på Handelshøjskolen, var
de aktive i det, de med en vis
ærbødighed kalder Rådet – De
Studerendes Råd, der i dag er ble-
vet til en del af CBS Students. De
var aktive ikke bare i undervisnin-
gen, men også i skolens sociale liv.
Luften er fuld af anekdoter og
historier, mens gruppen bliver vist
rundt i Handelshøjskolens byg-
ninger: om scootere i auditorier,
studenterrevy og lærere, der kunne
hidse sig op under loftet og smide
ting ned ad trapperne. Det har
ikke været kedeligt dengang, og de
besøgende er ikke blevet kedeligere Undervisningslokalernes beskaffenhed imponerede de ti besøgende. Her er de kommet på skolebænken i Kilen hos
med årene. Flere af dem er i øvrigt deres gamle lærer, professor Torben Agersnap.
bemærkelsesværdigt ungdomme-
lige, en af dem – en høj nordmand Rundvisningen forestås af deres regnskabschefer. Det skorter ikke udgivelser også giver et par rigtig
– tager den både op og ned ad gamle lærer, professor emeritus på opvakte og skarpe spørgsmål. gode og veltiltrængte glas hvidvin.
trapperne til 4. sal på Kilen i fuldt Torben Agersnap, og byder – ud Dagen rundes af med et møde Ole Heise kan efterfølgende
firspring og uden at blive forpustet. over besøg i de forskellige bygnin- med en anden af deres gamle berette om en flok gamle stude-
Rundvisningen starter ikke på ger – på møde med CBS Students lærere, som stadig er aktiv i forsk- rende, der var meget imponerede
det nuværende CBS, men på Niels og frokost med rektor. ningen på CBS, professor emeritus over, hvad der var sket med den
Brock Business College på Julius Under frokosten mærker man, at Erik Johnsen, der udover – i sin lille skole, de gik på i gamle dage,
Thomsens Plads 10 over for Forum. mange af de gamle Råds-rødder har sædvanlige tørre humoristiske stil og ikke mindst over dens rektor.
Her lå Handelshøjskolen dengang, tilbragt et arbejdsliv i erhvervslivet – at fortælle om CAMS’ (Center for
og det var den eneste bygning. som direktører, konsulenter eller Applied Management Science) bog- 1

Rødderne skulle også lige have sig en kammeratlig samtale Professor Erik Johnsen, en gammel lærer fra dengang i De besøgende fik sig, under en frokost med rektor Finn Junge-
med Rådet, som det er i dag - og mødtes med CBS Students' 50erne, fortalte om CAMS' virke og mange bøger om, hvordan Jensen (til højre), en orientering om CBS i dag efterfulgt af en
Christian Kryger (tv) og formand Henrik Thorn. man driver ledelse her til lands. åben debat om den strategi, CBS følger i dag.
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

kvalitetssikring
Af Christina D. Tvarnø
Foto: Morten Andersen, Fotomani.dk

ACE Denmark – Akkrediterings­institutionen,

der er en særskilt og uafhængig institution,
skal i fremtiden godkende alle nye og eksi-
sterende lange videregående uddannelser på
CBS. ACE Denmark er i henhold til akkredi-
teringsloven etableret for at sikre kvalitet og
relevans i danske videregående uddannelser.
- Begrundelsen for den nye akkrediterings-
procedure er dels at sikre uddannelsernes
kvalitet og relevans, dels at gøre danske
uddannelser internationalt konkurrencedyg-
tige, fortæller Søren Barlebo Rasmussen, for-
henværende dekan på CBS og i dag formand
for Akkrediteringsrådet.
Søren Barlebo Rasmussens arbejde består
dels i at udvikle, opbygge og forvalte et
sammenhængende akkrediteringssystem
og minimumsstandarder for alle videre-
gående uddannelser i Danmark, dels i at
varetage kontakten mellem uddannelsesin-
stitutionerne, Danske Universiteter (tidligere
Rektorkollegiet), Kultur-, Undervisnings-, og
Videnskabsministerierne og blandt andre ACE
Denmark.

ISO for uddannelser

- Det nye akkrediteringssystem er en del af
Bologna-processen. De Europæiske rege-
ringer har besluttet at lave en minimums-
standard for uddannelser i Europa, og den
danske akkrediteringsproces er et led i denne
plan, fortæller Søren Barlebo Rasmussen og
uddyber:
- Uddannelser er i stigende grad blevet et
internationalt projekt. Som dansker ved man
godt, at en cand.merc. fra CBS eller Syddansk
Universitet er en god uddannelse, men det
ved man ikke nødvendigvis, hvis man sidder
i Thailand eller Peru. Akkrediteringssystemet
skal give uddannelserne et kvalitetsstem-
pel og skabe et gennemsigtigt marked med
juraen i orden.
Alle nye såvel som eksisterende universi-
tetsuddannelser i Danmark skal derfor nu
akkrediteres i henhold til de kriterier, der er
fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen. Der
er i alt ti kriterier, der skal opfyldes, for at en
uddannelse kan godkendes. Disse kriterier Akkrediteringssystemet skal sikre uddannelsernes relevans og kvalitet og gøre dem mere internationalt konkurrence-
er udarbejdet i samarbejde med eksperter fra dygtige, forklarer Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen.

Kvalitetsstempel for
uddannelserne og repræsentanter for afta-
gerne.
Processen er kort sagt, at CBS udarbejder
en ansøgning om at få den enkelte uddan-

nelse akkrediteret, ACE Denmark udarbejder
en rapport, og på baggrund af disse kom-
mer Akkrediteringsrådet med en kendelse.
Kendelsen er enten positiv, negativ eller
betinget positiv.
- Fordelen ved at have den tredje kategori
er, at det er muligt for en uddannelse, der får
denne kendelse, at fortsætte med uddannel-
sen og sideløbende inden for et bestemt tids-
rum rette op på de forhold, der ikke lever op
til minimumsstandarden, siger Søren Barlebo
Rasmussen.
Studielederens arbejde
Det er studielederen på de enkelte studier,
der med bistand fra Ledelsessekretariatet,
Dekansekretariatet og CBS Learning Lab skal
udfylde ansøgningen, der maksimalt må fylde
40 sider. Rapporten skal redegøre for, hvilket
behov der er for uddannelsen, uddannelsens
forskningshøjde, uddannelsesdybden og
uddannelsens resultater.
- I dokumentationsrapporten skal institu-
tionen dokumentere eller sandsynliggøre, at
uddannelsen lever op til ti kriterier. Det er et
omfattende arbejde, særligt for studielederen
der er den centrale person i udarbejdelsen af
rapporten, siger Jakob Ravn fra CBS Learning
Lab, og forklarer, at studielederen får hjælp
fra Ledelsessekretariatet til at indsamle de
hårde data.
Learning Lab bidrager også med de dele
af rapporten, der vedrører tværgående insti-
fremtidens uddannelser
I fremtiden skal alle uddannelser på CBS akkrediteres hvert 5. år.
Godkendes en uddannelse ikke, kan konsekvensen være, at den bliver
lukket. CBS har netop afleveret de første akkrediteringsrapporter, og nu
afventer man godkendelsen for HA- og cand.merc.(jur.) med spænding
tutionelle strategier og politikker, som for - Vi forventer, at tidsforbruget vil blive øvelsen bruges til at opnå en positiv effekt i
eksempel strategi for pædagogisk kompeten- bragt ned, efterhånden som det bliver til studiernes løbende evalueringsarbejde, siger
ceudvikling og CBS’ læringsstrategi. en centraliseret rutine. I forhold til studie- Jakob Ravn fra Learning Lab og uddyber:
I Akkrediteringsrådet er de også godt klar ledernes arbejdstid vil der ikke blive afsat - På den måde får studienævnene generelt
over, at der er et stort stykke arbejde forbun- ekstra timer til opgaven, den kommer blot et bedre grundlag at træffe beslutninger ud
det med at udarbejde ansøgningerne: til at indgå som et element i studielederens fra, og dermed kan akkrediteringsøvelsen
- Vi er ikke blinde for, at institutionerne arbejde, men med den support, studielederen have nogle positive effekter internt.
skal bruge mange ressourcer. Men det er vil få fra centralt hold, forventer jeg ikke, at Studielederen for HA(jur.) og cand.merc.
op til institutionerne selv at afsætte særlige opgaven på sigt vil opleves som særskilt irre- (jur.) indsendte dokumentationsrapporten for
ressourcer. Vi forsøger at skabe en proces, levant eller belastende, siger Sven Bislev. uddannelserne den 25. april 2008, men der
der er så effektiv som mulig, og det gør vi venter endnu et stykke arbejde forude. Som
i dialog med institutionerne og de andre Pilotfasen på CBS led i pilotprojektet vil der den 4. juni blive
aktører, så studielederen og institutionen kan Learning Lab har i forbindelse med pilotfa- afholdt et møde med et ekspertpanel, repræ-
bruge processen positivt, siger Søren Barlebo sen arbejdet med en model for den fremti- sentanter fra ACE Denmark og en række nøg-
Rasmussen. dige organisering af akkrediteringen af alle lepersoner – undervisere, studerende, ledelse
Ifølge uddannelsesprodekan Sven Bislev uddannelserne på CBS. Her er det Learning og uddannelsernes aftagere. Om uddannel-
viser erfaringerne med HA(jur.) og cand. Lab’s ide at der udarbejdes en template, som serne kan godkendes vil man først vide efter
merc. (jur.), at det tog cirka 40 timer at udar- beskriver, hvem der er ansvarlige for hvad. den endelige akkreditering, der forventes at
bejde den første ansøgning. - Det er også vigtigt, at akkrediterings- finde sted i november 2008. 1
 kræmmerhuset 5 juni 2008 9

Adgangskrav skal 3 NYHEDER

forme studierne

FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR
PROTREPTIK
– filosofisk coaching i ledelse
Ole Fogh Kirkeby, Tobias Dam Hede,
Fremover skal studerende have haft specifikke fag på Mette Mejlhede og Jens Larsen
specifikke niveauer for at søge ind på det enkelte studie. 249 kr. · 206 sider

Studielederen skal i forbindelse med ansøgningen At udvikle sig i lederrollen, at implementere virksom-
hedens værdier og at lære andre at lede er blandt le-
om akkreditering endda svare på, om uddannelsens derens største udfordringer i dag. I bogen illustrerer
struktur og indhold er afpasset disse adgangskrav forfatterne, hvordan filosofisk coaching kan hjælpe
lederen med at overvinde disse udfordringer og
træde i karakter som leder og menneske.
Barlebo Rasmussen kunne tage problemet
kravspecificering op.

Af Christina D. Tvarnø Vognen foran hesten

Det gode gennemsnit fra studentereksamen
gør det ikke længere alene. Som sagerne
står, skal valget af videregående uddannelse
på det nærmeste træffes i 1.G, da optagelse
på det enkelte studie fremover skal styres af og tilrettelæggelse.
specifikke, forudbestemte adgangskrav.
Det har allerede vist sig at skabe kon-
krete problemer
I forbindelse med de fire kriterier, som
studielederen skal redegøre for, er der
særligt et af tjekspørgsmålene, der sprin-
ger i øjnene. Det er i forbindelse med
redegørelsen for uddannelsesdybden, der
skal forklare uddannelsens organisering
Her skal studielederen angive, hvordan
uddannelsen er afpasset de speci-
fikke adgangskrav
SAMARBEJDE MELLEM ORGANISATIONER
Peter Beyer og Kim Peiter Jørgensen:
198 kr. · 138 sider
Denne bog beskriver ’collaborative engineering’
– en metode til udvikling af samarbejde. Bogen er
relevant for studerende med interesse i virksom-
hedsudvikling og alle, der arbejder med udvikling
af virksomheder og nye forretningskoncepter. Der-

‘
i forhold til opta- til uddannelsen, der udover har bogen særlig interesse for virksomheder
get på HA (jur.). Umiddelbart virker det er blevet fastlagt af og organisationer, der står over for fusions- og sam-
Kræmmerhuset Videnskabsministeriet. menlægningsprocesser.
bagvendt. Man laver jo først
har talt med Sanne Disse adgangskrav
Nerup, der er stu-
en uddannelse, og derefter skal opfyldes, for
dent fra et teknisk sætter man adgangskravene. at en student kan
gymnasium med 9.4 Men der er flere rammeforhold komme ind på CBS,
i gennemsnit. Hun for danske uddannelser, og for HA(jur.) er de:
ville gerne have søgt der fastsættes ministerielt – Dansk på A-niveau og DANSK-ENGELSK/ENGELSK-DANSK
ind på HA(jur.) og det gælder for eksempel Matematik, Engelsk og ØKONOMISKE ORDBØGER
havde derfor på eget også for optag, taksametre og Samfundsfag/Historie Annemette Lyng Svensson
initiativ fulgt nogle titel. Akkrediteringsproceduren på B-niveau. Begge bøger · 599 kr. – cd-rom · 749 kr.
forelæsninger med er en langvarig proces, og hvis Kræmmerhuset
stor succes. Men inte- rådet opfatter, at der opstår spurgte Søren Barlebo Engelsk-Dansk og Dansk-Engelsk Økonomisk ordbog
ressen og det høje Rasmussen, om ikke er markedets mest opdaterede fagordbøger. Ord-
behov for generelle ændringer
gennemsnit rakte det virker bagvendt, bøgerne indeholder oversættelser og forklaringer
ikke til, at Sanne
på tværs af uddannelser og at det er uddannel- til både alment fagsprog og specifikke ord og be-
kunne komme ind på institutioner, så er det noget, sen, der skal afpas- greber inden for økonomi, regnskab, finansiering,
studiet. vi vil tage op efter en grundig ses adgangskravene. markedsføring og andre erhvervsområder.
At blive optaget på dialog med aktørerne – enten Det burde vel være ger
Begge bø Nu også udkommet i ny elektronisk udgave på cd-
HA(jur.) fordrer på baggrund af en rapport, en adgangskravene, der + cd-rom rom.
nemlig i henhold konference eller via en anden bliver afpasset uddan- 999 kr.
til adgangskra- form for videndeling. nelsen. Særligt når der
vene, at hun havde er tale om eksisterende
Samfundsfag på Søren Barlebo Rasmussen uddannelser, der fand-
B-niveau. Det havde formand for tes før adgangskravene
Sanne ikke. Hun blev fastsat.
havde kun Samfunds-
fag på C-niveau. Til
akkrediteringsrådet
- Umiddelbart virker
det bagvendt. Man
OG EN KLASSIKER
gengæld havde Sanne fire fag på A-niveau: laver jo først en uddannelse, og derefter
Dansk, Matematik, Fysik og Teknik samt sætter man adgangskravene, siger Søren DEN SKINBARLIGE VIRKELIGHED
Kemi og Engelsk på B-niveau. For at Barlebo Rasmussen, og fortsætter: Ib Andersen
komme ind på HA(jur.) skulle Sanne altså - Men der er flere rammeforhold for – vidensproduktion inden for
tage et GSK-kursus i Samfundsfag. danske uddannelser, der fastsættes mini- samfundsvidenskaberne
Tidligere kunne man komme ind alene sterielt – det gælder for eksempel også for 280 kr. · 275 sider
på karaktergennemsnittet, og her ville 9.4 optag, taksametre og titel. Akkrediterings-
være mere end nok til at komme ind på proceduren er en langvarig proces, og Ib Andersens populære lærebog om metodevalg
HA(jur.) uddannelsen. Sanne Nerup har i hvis rådet opfatter, at der opstår behov for udkommer nu i 4. udgave. Den skinbarlige virkelig-
stedet søgt ind på ingeniørstudiet, men hun generelle ændringer på tværs af uddannel- hed er en indføring i de undersøgelsesmetoder, man
er ærgerlig over, at det er et enkelt fag på ser og institutioner, så er det noget, vi vil kan gøre brug af, når man vil undersøge samfund,
B-niveau, der skal afgøre det hele. Det kan tage op efter en grundig dialog med aktø- organisationer, virksomheder, grupper, individer og
CBS så muligvis også være. rerne – enten på baggrund af en rapport, fænomener – med andre ord: virkeligheden i dens
AVE
Hvis akkrediteringsproceduren viser, at en konference eller via en anden form for NY UDG er mange afskygninger.
dette konkrete problem ikke er enestå- videndeling. Udkomm
10. juli 4. udgaven af bogen er gennemskrevet og rummer
ende, men generelt, vil ACE Danmark dog Så blev man altså så meget klogere. nye eksempler og cases samt opdateringer af litte-
ifølge Akkrediteringsrådsformand Søren 1 ratursøgnings- og it-metoderedskaber.

kræmmerhuset

Næste deadline 14. august SAMFUNDSLITERATUR

Debatindlæg max. 1 A4-side Rosenørns Allé 9 · 1970 Frederiksberg C

Tlf. 3815 3880 · Fax 3535 7822
Sendes til red.khuset@cbs.dk www.forlagetsl.dk · email: forlagetsl@sl.cbs.dk

1
 10
Nye forbindelser for CBS Connect
Der bliver kablet om i de organisatoriske og økonomiske tilhørsforhold for enhederne under CBS Connect –
det vil sige CBS Career Center, CBS Corporate Relations og CBS Alumni. Career Center flytter helt ud af
Fællesadministrationen og bliver fremover en del af Studieadministrationen. Men CBS Connect-konceptet fastholdes
organisationsryk
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen
Der skal rykkes rundt i CBS Con-
nect’s organisatoriske forsynings- og
forbindelseslinjer. Den mest mar-
kante ændring kommer til at påvirke
karrierevejlederne i Career Center.
De skal afgive deres chef, Mette
Nordal Reebirk, til Communications
& Marketing og vil fremover selv
høre under Uddannelsesdekanatet
og Studieadministrationen og refe-
rere til studiechef Annette Juhl
Hansen. CBS Alumni vil organisa-
torisk set rykke ind under CBS Cor-
porate Relations, der fortsætter som
hidtil under Jette Ryttergaard, men
vil blive styrket med flere ressourcer,
heriblandt et ekstra årsværk.
Umiddelbart kan justeringerne
vække undring. Connect-konceptet,
der gennem adskillige år har givet
erhvervslivet – aftagerne af CBS’
studerende – én samlet indgang til
CBS, har ikke blot fungeret, men
er blevet studeret nøje og efterlig-
net både i Danmark og i udlandet.
Men i forhold til det understreger
universitetsdirektør Peter Pietras, at
det ikke er hensigten at splitte CBS
Connect ad:
- Connect-konceptet afvikler vi
ikke. Det kommer stadig til at fun-
gere som CBS’ samlede indgang for
samarbejdspartnere i erhvervslivet,
og det er absolut hensigten at fast-
holde det gode og tætte samarbejde
og samspil mellem enhederne
under Connect, fortæller Peter
Pietras og forklarer videre:
- Der er tale om en organisato-
risk omorganisering, ikke en fysisk
omplacering – i hvert fald ikke
umiddelbart. Den centrale hensigt
er at styrke forbindelsen til og sam-
arbejdet mellem Career Centers kar-
De skal vist have gjort noget ved
forbindelsen til studievejlederne!
rierevejledning og studievejlednin-
gen. Den bagvedliggende tanke er
at skabe den mest hensigtsmæssige
opdeling af CBS’ administration, så
alt det studierelaterede, der falder
naturligt under uddannelsesdeka-
nens ansvarsområde, også kommer
til at høre under det.
Universitets­direktøren har aftalt
et meget tæt samarbejde med
uddannelsesdekan Jan Molin, der
skal sikre, at man opnår hensigten
med at styrke noget nyt og ikke
kommer til at svække det eksiste-
rende samspil i CBS Connect.
Win-win i vejledningen
Selv om beslutningen har virket
meget pludselig på de berørte med-
arbejdere i CBS Connect, så har den
ifølge universitetsdirektøren faktisk
været længe undervejs:
- Vi har i direktionen længe
betragtet den hidtidige organisa-
toriske opdeling af CBS Connect,
Communications & Marketing og
Studievejledningen som ulogisk.
Den har medført mange ukoordi-
nerede indsatser, som man gerne
så, spillede nærmere sammen, siger
Peter Pietras og fortsætter:
- Vi vil have øget den gensidige
indsigt mellem studievejledning-
en og Career Center ud fra den
betragtning, at deres respektive
fokusområder er lige vigtige, når
CBS skal rådgive de studerende.
Studievejledernes store indsigt i,
hvad studierne indeholder og tilby-
der, kan tilføres karrierevejledernes
indsigt i aftagernes behov på en
måde, der vil bidrage til studiernes
løbende opdatering og udvikling og
bringe innovation til CBS. Denne
samlede indsats hører klart under
uddannelsesdekanen, da det i sidste
ende udelukkende handler om de
studerende.
Set fra Peter Pietras stol, så har
Career Center et stærkt eksternt
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
fokus, og deres aktiviteter skal
styrkes gennem øget intern indsigt,
men studievejlederne har et stærkt
internt fokus, og deres aktiviteter
skal styrkes gennem øget indsigt i
aftagerne. Det ændrede organisato-
riske tilhørsforhold skulle således
gerne ende i en ren win-win situa-
tion for begge parter – med de stu-
derende som de helt store vindere.
De studerende i centrum
Samme opfattelse har studiechef
Annette Juhl Hansen, der nu skal
i gang med at etablere den koor-
dinering, der skal få den tætte
synergi mellem studievejledningen
og karriererådgivningen op at stå
og samtidig sætte sig grundigt ind i
Career Centers eksisterende aftaler
med henblik på at afdække, hvilke
aspekter der skal styrkes, hvilke der
skal fortsættes, og hvilke der even-
tuelt skal neddrosles eller afvikles.
- Medarbejderne i den del af
CBS Connect, der tager sig af
karrierevejledning og events
(intenships, case competitions
etcetera) falder naturligt ind under
Studieadministrationen, da aktivite-
terne retter sig mod de studerende.
At samle dem giver bedre perspek-
tiver for at udnytte de synergimu-
ligheder, så den specielle og meget
værdifulde viden, som karrierevejle-
derne har gennem deres kontakter
til virksomhederne, bliver formidlet
ind i studievejledningen, når de
skal rådgive om studierne, så per-
spektiverne om, hvad erhvervslivet
efterlyser af faglige og personlige
kvalifikationer kan komme de
studerende bedre til gode, siger
Annette Juhl Hansen og fortsætter:
- Udfordringen bliver at fastholde
karrierevejledernes tætte bånd til de
øvrige medarbejdere, der arbejder
med CBS’ mere ekstra-currikulære
områder, og sikre virksomhedernes
fortsatte input. Men det er vigtigt at
understrege, at vores initiativer og vi mister, så vi kan da nære en vis
aktiviteter er til for de studerendes bekymring for vores evne til at fast-
skyld og ikke erhvervslivets. holde og fortsætte med at udvikle
Det synspunkt er formanden for vores service- og aktivitetsniveau
CBS Students, Henrik Thorn, ikke over for vores samarbejdspartnere
spor ked af: i erhvervslivet til gavn for CBS
- Det lyder jo umiddelbart godt. og CBS’ studerende, siger Finn
Hvis formålet er at sætte de stude- Kjærulff, seniorrådgiver i Career
rende i fokus som dem, der skal Center, og fortsætter:
serviceres, frem for at betragte dem - Med det sagt, så er vi loyale
som det produkt, erhvervslivet skal CBS-funktionærer, og hvis direktio-
serviceres med, kan vi kun være nen mener, at vi kan være til endnu
glade. Jeg håber også, at organisa- mere gavn for de studerende og
tionsændringen kommer til at med- CBS som helhed gennem en organi-
føre, at Career Centers mange gode satorisk samling med Studieadmini-
tilbud bliver endnu mere synlige strationen og en sammentænking
over for endnu flere af CBS' stude- med studievejledningen, så er det
rende, siger han. det, vi vil bruge vores kræfter på at
realisere.
Connect’s forbindelser Den fastholdelse bliver nu
I CBS Career Center vil medarbej- meget afhængig af CBS Corporate
derne gøre deres bedste for at fast- Relations:
holde de samarbejdsflader og det - En af vores styrker har været,
netværk, man har arbejdet så hårdt at vi har arbejdet meget tæt sam-
for at bygge op: men med Career Center og dermed
- For mig at se bliver udfordrin- udviklet en række synergier og
gen for Career Center i dets nye samarbejdsrelationer med erhvervs-
konstellation at livet. Vi skal nu
‘
fastholde oriente- med stor dedi-
ringen mod den For mig at se bliver kation sikre,
hurtige service- udfordringen for Career at vi fremover
ring af aftagerne Center i dets nye bevarer den
i erhvervslivet og konstellation at fastholde synergi og
det dybe engage- orienteringen mod den de relationer,
ment i dem. Det når vi ikke
hurtige servicering af
håber jeg inderligt arbejder under
vil kunne lade sig
aftagerne i erhvervslivet og samme afde-
gøre, siger Mette det dybe engagement i dem. ling, siger Jette
Reebirk, der nu Det håber jeg inderligt vil Ryttergaard,
skal i gang med kunne lade sig gøre. director for
at opdyrke et nyt CBS Corporate
arbejdsområde ud Mette Reebirk Relations, hvor
fra hendes kom- afgående chef for man nu – ud
petencer i og CBS Career Center over at have
erfaringer med at ansvaret for
tænke og opdyrke Corporate
international forretning og forret- Relations – skal stå for den over-
ningsnetværk. ordnede kommunikation til ikke
- Det er en meget ressourcestærk kun CBS’ corporate partnere, men
og kontaktskabende medarbejder, til erhvervslivet generelt. 1
 kræmmerhuset 5 juni 2008 11

fra ad hoc til fælles skabeloner

En større investering i udviklingen af CBS’ administration bliver fast dagsordenspunkt på bestyrelsesmøderne fremover
foto: liselotte østergaard

administrativ t fokus
Af Lonnie Høgh,
Communications & Marketing

Der er behov for en markant ind-

sats i forhold til de administrative
processer og procedurer på CBS.
Det er der fuld enighed om i besty-
relsen, der har besluttet at drøfte
planen for forbedring af admini-
strationen som et fast punkt på de
kommende møder.
En arbejdsgruppe med universi-
tetsdirektøren og repræsentanter
for sekretariatsledere, institutledere
og funktionschefer arbejder i øje-
blikket på en rapport og anbefa-
linger til forbedring af administra-
tionen. Gruppen har udpeget fire
områder, hvor en indsats er særlig
påkrævet: Økonomi, HR, journal og
it-infrastrukturen (herunder mail-
og kalendersystem samt opgrade-
ring til Office 2007).
- I øjeblikket er vi 43 admi-
nistrative enheder på CBS, så - De systemer og procedurer, som vi alle bruger, kan vi med fordel udvikle sammen, så alle enheder ikke skal opfinde den dybe tallerken,
det handler om at finde ud af, siger Patrick S. Gram der er medlem af både CBS’ bestyrelse og arbejdsgruppen, der ser administrationen efter i sømmene.
hvordan vi organiserer os bedst.
Bestyrelsesformanden og jeg er der er medlem af både CBS’ besty- del udvikle sammen, så alle enhe- tingene på, siger Patrick S. Gram. strategiske pulje for 2008.
enige om, at vi skal arbejde hen i relse og arbejdsgruppen, mener, at der ikke skal opfinde den dybe Universitetsdirektør Peter Pietras Ved sit møde den 26. juni vil
mod en lokal service, som er for- det i høj grad handler om, at man tallerken. Derudover koster det har fremlagt et budgetforslag på 30 CBS’ bestyrelse blive præsenteret
ankret centralt, siger universitetsdi- skal gøre op med ad hoc løsninger mange ressourcer at lade central- millioner kroner, der skal investeres for en plan for de mange delprojek-
rektør Peter Pietras. og i stedet skabe flere administra- administrationen betjene de mange i CBS’ administration over en peri- ter, og hvordan de skal prioriteres.
tive skabeloner. mindre enheder på institutterne og ode på tre-fire år. Bestyrelsen har
Penge og prioritering - De systemer og procedurer, centrene, og det er værd at se på, foreløbig godkendt brugen af fire
Sekretariatsleder Patrick S. Gram, som vi alle bruger, kan vi med for- om det er den rigtige måde at gøre millioner kroner som en del af den

tiltrængt overskud skal gavne infrastrukturen

Tilfredsstillende årsregnskab for 2007 gør, at der nu vil blive investeret i CBS’ nødlidende systemer
studerende vokset med cirka
administrativ t fokus 1000, uden at administrationen
af den grund er blevet større.
Af Lonnie Høgh,
Communications & Marketing Enkelte områder er blevet ratio-
naliseret, men vi er også klar
over, at mange medarbejdere
Det var et meget tilfredsstillende har kunnet mærke det i form af et
regnskab med et væsentligt over- øget arbejdspres, siger universitets-
skud på 62,4 millioner kroner, som direktør Peter Pietras.
bestyrelsen kunne godkende på det En anden del af forklaringen er,
seneste møde. I 2006 var overskud- at flere studerende end forventet
det på 16,8 millioner kroner. bestod eksamener, så daguddannel-
Resultatet skyldes først og frem- serne producerede STÅ-indtægter
mest, at udgifterne er blevet holdt for 16,4 millioner kroner mere end
nede, blandt andet til lønninger. forventet. Samtidig modtog CBS
- I de seneste to år er antallet af 15,2 millioner kroner i globalise-
ringsmidler, hvoraf størstedelen
først kan anvendes i løbet af de
kommende år.
Stigende deltagerbetaling
Endelig har en voksende efter-
spørgsel på CBS Executive-området
ført til, at deltagerbetalingen på
diplom- og masteruddannelserne
er steget fra 89,2 millioner kroner
i 2006 til 101,7 millioner kroner i
2007 – ligesom de eksterne forsk-
ningsbevillinger er steget fra 67,2
millioner kroner i 2006 til 83,6 mil-
lioner kroner i 2007.
- Vi har ikke mulighed for at dis-
ponere over pengene før efter regn-
skabsafslutningen, men vi er nu i
en lykkelig situation, hvor vi har
mulighed for at investere i blandt
andet de nødlidende systemer, siger
Peter Pietras.
De administrative systemer er i
dag afskrevet og altså opgjort til en
værdi af 0 kroner.
- Det fortæller, at vi de senere år
har været meget tilbageholdende
med investeringer i it og admini-
stration, fordi vi har haft en stram
økonomi. Det skyldes først og
fremmest de små forskningsmidler
og lave taxametertilskud, siger uni-
versitetsdirektør Peter Pietras.
Balancebudget 2008
Bestyrelsen godkendte samtidig et
balancebudget for 2008, der blandt
andet indeholder en strategisk
pulje på knap 37 millioner kroner,
som skal bruges til at støtte særlige
strategiske indsatser. Her er blandt
andet bevilget knap 15 millioner
kroner til daguddannelserne, fire
millioner kroner til rekruttering af
videnskabeligt personale og fire
millioner kroner til forbedring af de
administrative systemer.

sidste cbs orienterer-side flere studenter­årsværk rektor­rekruttering iværksat

De seneste år har de ”blå” sider med officiel orientering fra
CBS været en fast del af Kræmmerhuset. Efter sommerferien
blander vi imidlertid farverne, og historierne vil fremover
blive placeret rundt om i avisen.
- Nogle gange kræver historierne mere eller mindre plads
end de to faste sider. Derfor tilpasser vi nu formatet til histo-
rierne og ikke omvendt. I fremtiden vil vi fokusere på nyhe-
der og opdateringer fra bestyrelsen. Det kan være en bestemt
debat eller en beslutning, og den information vil du stadig
kunne finde i Kræmmerhuset. Det bliver blot på andre sider,
siger kommunikationschef Janie Huus Tange.
Det vil stadig fremgå af de enkelte historier, hvis de er
produceret af Communications & Marketing og ikke af
Kræmmerhusets redaktion.
i cbs’ bestyrelse fremover Finn Junge-Jensen, der blev valgt som rektor i 1987, fratræ-
der med udgangen af september 2009. Det medfører, at CBS
De studerende i CBS’ bestyrelse kommer til at tilbringe læn- bestyrelse har sat gang i processen med at finde en nye rek-
gere tid ved bestyrelsesbordet fremover. Man har nemlig i tor for Handelshøjskolen.
bestyrelsen besluttet, at et enkelt år er kort tid at deltage, hvis
man for alvor skal nå at blive en integreret del af en besty-
relse, der arbejder strategisk. Derfor skal de studerende frem-
over sidde i bestyrelsen to år i stedet for, som nu, et enkelt.
- Hvis vi skal have en strategisk bestyrelse, giver det meget
mere mening, at vi studerende også kan nå at finde fodfæste
i løbet af en valgperiode. Når vi får historikken med, risikerer
man ikke, at vi kommer med de samme forslag, som de fore-
cbs orienterer
gående studerende, siger bestyrelsesmedlem og stud.HA(dat).
Henrik Thorn, der vurderer, at de studerende på den måde vil af communications & marketing
kunne bidrage til et mere kontinuerligt arbejde.
 12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

dimittendinterview

Af Anne Bach Grønbæk

Dette er en historie om branding, når

den lykkes allerbedst… Om et gennem-
tænkt udviklingsforløb for at markedsfø-
re et produkt, der endte med at blive en
kæmpe succes. Men det er også historien
om en ung fyr, der brandede sig selv så
godt, at ingen efterfølgende ville slippe
det serverede billede. Fordommene står
nemlig i kø, når navnet er Biker-Jens.
Kræmmerhuset har sat CBS-dimittend
Jens Romundstad i stævne:

Hvorfor valgte du at læse på Handels­

højskolen?
Jeg havde en meget klar opfattelse
af, hvad det var, jeg skulle – men nåede
som mange andre at lave den beslutning
om et par gange i løbet af relativt få år.
Da jeg kom på gymnasiet, var jeg over-
bevist om, at jeg ville være kemiingeniør.
Men jeg var også meget politisk interes-
seret og valgte den samfundsfaglige linje.
Det var en erhvervsøkonomisk forsøgs-
gren, og jeg kom til at interessere mig
for økonomisk politik. Så da jeg startede
på HA, var det med sigte på at arbejde
som børs-trader eller med finansiering.
Men jeg er endt i en helt anden retning,
for da jeg for alvor stiftede bekendtskab
med erhvervsorganisation, fandt jeg ud
af, at det var sindssygt spændende.

Hvordan var du som studerende?

Først og fremmest var jeg anderledes.

‘
I virkeligheden passede jeg rigtigt dårligt
ind i datidens handelshøjskolemiljø. Men
jeg fik nogle hamrende gode studiekam- Jeg møder stadig folk,
merater, som jeg var i gruppe med gen- som spørger, hvad jeg nu får
nem næsten hele studiet. De turde være tiden til at gå med.
åbne for ham der med det lange røde De tror, jeg står og roder i
hår, der kom med sin slidte Fjældræv- et knallertværksted et sted.
taske på sin udbombede Kawasaki. De Men nej – jeg er altså HR- &
tænkte, at så længe han kan sine ting, kommunikationschef i en af
kan vi også godt være venner med ham landets mest indtjenende
– og jeg kan, forhåbentlig uden at virke virksomheder.
bitter, godt sige, at det ikke var alle mine
medstuderende, der viste denne imøde-
kommenhed.

Tænkte du nogen gange, at du befandt

dig det forkerte sted?
Ja… hver uge, tror jeg. Jeg kom fra
provinsen og boede på kollegium og i
forskellige kollektiver. Jeg havde nok
en eller anden forestilling om, at de

Fra medierocker til HR- o

andre også var en flok bonderøve fra
provinsen, der var taget til Købehavn
for at studere. Sådan var det bare ikke.
Der var flere fra de storhold, jeg kom
på, som kom kørende i skole i deres
mors Porche i nålestribede habitter med
attachemapper med lås på. Det var ikke
lige min stil. Mange fra mit hold har nok Da han begyndte at læse HA på Handelshøjskolen i København, var han en langhåret bond
kigget på mig, som om jeg var en stor
bonderøv. Men det gjorde mig egentlig
Mød Jens Romundstad, man
ikke noget. Jeg fik lige så høje karakte-
rer som dem – hvis ikke højere. Vi var
bare forskellige. af nogle af disse værktøjer – et produkt, munikationschef i en af landets mest Jeg har tjent millioner af kroner på Hvordan har du det
der passede til en skærmflade i en indtjenende virksomheder. ham, og jeg kan se tilbage på nogle Jamen, jeg er da tr
Hvordan vil du beskrive din karriere? periode. Det er det, og kun det, Biker- fantastiske oplevelser. Men jeg har hele bliver identificeret m
Min karriere har været meget som Jens var for mig. Han eksisterer ikke og Har du haft behov for at lægge Biker- tiden vidst, at det ikke var noget for mig. Men jeg kan ikke beb
standarden med en enkelt omvej. Biker- har aldrig eksisteret. I dag er jeg tilbage Jens bag dig? Jeg har aldrig nogen sinde set det at det. Jeg skabte et bra
Jens! Jeg tog en chance for at prøve der, hvor jeg føler, jeg helt naturligt ville Ja, for pokker. Jeg har selv slået ham være tv-vært som det højeste, jeg kunne Da jeg skulle brande
noget andet i nogle år. Det var hoved- være endt. Jeg har bare haft en omvej, ihjel på min hjemmeside, hvor jeg har blive. Rollen har givet mig nogle fordele Ekspeditionen, sad je
sageligt et resultat af planlægning, der hvor jeg nogle år har lavet noget andet. givet ham en gravsten. Men jeg vrænger i perioder. Men andre gange – især bag- hvad jeg kunne gøre
udsprang af den uddannelse, jeg har fra Jeg møder stadig folk, som spørger, hvad på ingen måde af min tid som Biker- efter, hvor jeg gerne ville tilbage til min blev attraktivt for cas
Handels­højskolen, hvor jeg lærte om jeg nu får tiden til at gå med. De tror, Jens. Jeg er stolt af det, jeg har lavet. faglighed – har det været op ad bakke man skulle skille sig
markedsføring, positionering og kom- jeg står og roder i et knallert-værksted et Men jeg er endnu mere glad for, at jeg under fuld beskydning. rollen som passioner
munikation. Biker-Jens var en afprøvning sted. Men nej – jeg er altså HR- & kom- ikke laver det mere. guitarspiller. Men det
 kræmmerhuset 5 juni 2008 13

foto: morten andersen, fotomani.dk

De folk, jeg omgås med til dagligt,

Næh – er det ikke Biker-Jens!? Nej,
det er Jens Romundstad. Biker-Jens
eksisterer faktisk slet ikke. Kun som
et aflagt produkt-brand, på en grav-
sten på Jens Romundstads hjemmesi-
de og i mange danskeres bevidsthed.
For Jens Romundstad var Biker-Jens
mere en omvej i karrieren end dens
egentlige hovedvej.
kender mine faglige kompetencer og
vurderer mig på dem. Jeg havde en
oplevelse for et stykke tid siden, hvor
en leverandør var på besøg og kommer
gående med en af medarbejderne, da
jeg går forbi. Bagefter hører jeg gæsten
siger: ’Hør engang, det var sgu da Biker-
Jens!’, hvortil vores medarbejder siger:
’Shh… her hedder han altså bare Jens
Romundstad!’ Det var en af de dejligste
oplevelser, jeg har haft.
Men det er klart, at fortiden hænger
ved. For nylig lavede jeg en præsentation
for hele den taktiske ledelse, hvor jeg
også selv er med. Jeg har fået halvan-
den million af Forebyggelsesfonden til
at implementere et sundhedsprojekt i
vores organisation. Da jeg er færdig, bry-
der alle ud i spontan applaus over mit
arbejde – og så er der en, der siger: ’For
øvrigt så jeg dig også i fjernsynet i går,
hvor du smadrede en guitar!’.

Hvad er dine regler for et godt arbejdsliv?

Du skal være tro mod dine værdier.
Det gør, at man kan identificere sig med
sit arbejde, og at det bliver mere selvrea-
lisering end tidsfordriv. Og så skal man
værne om sit familieliv. Det er nødven-
digt at prioritere nærheden i familien for
at få opbakning til at give sig 100 pro-
cent, når man er på arbejde. Sidst er det
vigtigt, at man tager aktiv del i, hvad der
foregår, og ikke bare sidder og venter
på, at ting skal ske for en.

Har du tre gode råd til CBS’ studerende?

Det er vigtigt, at man aktivt prøver at
skabe sig et godt netværk og blive god
til at sparre med andre. Som studerende
følte jeg nogle gange, at der var mange,
der havde rundsave på albuerne og ikke
forstod det med at arbejde sammen om
at nå et mål. Det er nok den tanke, jeg
gerne vil gøre op med.
Og så ved jeg fra min egen studietid,
at 50 procent var fis og ballade. Og det
skal man give sig selv lov til, for dé 50
procent er altså også vigtige – så længe
man ikke glemmer, at der i den sidste
ende er nogle resultater, der skal stå på
et eksamenspapir.
Jeg ved godt, at det sidste råd er et
næsten umuligt krav, fordi læsemængden
er så stor i forvejen. Men det er altså rig-
tig vigtigt, at man ikke kun følger med
i lærebøger, men også følger med i den
offentlige debat og henter inspiration
andre steder end det, man lige får præ-
senteret af sine undervisere.

og kommunikationschef
1

Blå bog
Navn: Jens Romundstad
derøv, der lige var kommet ind med fire-toget. Senere blev han en landskendt mediedarling. Alder: 36
Stilling: HR-kommunikationschef
nden der slog Biker-Jens ihjel i Super-Gross, Dagrofa-koncernens
største selskab
Privat: Har datteren Silje på to år
med det? rigtigt. Hvad kunne jeg mere finde på? end mine, er Anna og Lotte. De sender set er det bedøvende ligegyldigt for mig, med ægtefællen Karen
ræt af, at min person Hov, jeg har sgu’ da en Harley holden- stadig mine programmer om natten, og hvad folk tror. I dag sidder jeg i min Baggrund: Civiløkonom fra
med rollen Biker-Jens. de… Det er der, vi er henne, og det er det er ni år siden, de blev optaget. Helt drømmestilling og trives utrolig godt Handels-højskolen i København i
brejde danskerne ikke engang løgn. Jeg er jo ikke engang ærligt – giv mig en chance for at komme med det. Jeg har gennem mit gamle net- 1993. Selvstændig foredragsholder,
and, og det virkede. en rigtig, decideret biker. videre. værk brandet mig på ny, og det er lyk- primært kommunikation, samarbejde
e mig til Robinson Men altså, jeg kunne godt bruge al kedes. Du kan ikke sidde i den stilling, og personlig branding. Tidligere
eg og tænkte på, Gør du noget for at ændre folks opfat- min tid på internettet på at forklare jeg sidder i, uden at levere resultater. handelsskolelærer, Teambuilding-
e for, at mit produkt telse af dig? alle, der kun ser mig som en bralrende Det gør jeg, og det er det, der er vigtigt instruktør og udviklingskonsulent
sterne. Jeg vidste, at Jeg kan ikke gøre så meget. Det er jo rocker-efterligning, at jeg er meget mere for mig. hos LedelsesAkademiet, Team-
ud, og overvejede ikke så underligt, at folk stadig identi- end det. Men det ville tage mig ni liv og Challenge og BCSyd.
ret lystfisker eller ficerer mig med Biker-Jens – det eneste blive en hysterisk anstrengelse for, at Har du oplevet sammenstød mellem din
t virkede ikke helt program, der er blevet genudsendt mere alle skal synes, jeg er okay. Og dybest identitet som Biker-Jens og som chef?
 14 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Pudebunker, faglige inputs og sumobrydning. Der blev budt ind med lidt af hvert, da den årlige SPRØK/BLC weekend løb af stablen. 60 studerende blev både fagligt og socialt udfordret og fik
netværket på kryds og tværs af de forskellige årgange.

SPRØK/BLC-studerende hytter deres tur

studieweekend
Af Jacob Øster, Tara Miller
og Stephanie Vogelius
Den årlige SPRØK/BLC weekend
er blevet afholdt igen. I år ved en
hytte omkring fem kilometer nord
for Holbæk med over 60 delta-
gere på tværs af alle årgangene på
B.Sc in Business, Language and
Culture samt gamle SPRØK’ere, der
nu læser på overbygningen. BLC-
traditionen går efterhånden over 25
år tilbage og har altid været sam-
mensat af et både fagligt og socialt
program, der giver alle de delta-
gende studerende rig mulighed for
at etablere nye netværk.
Takket være årets hovedsponsor
– Lån & Spar Bank, der selv del-
tog i arrangementet med et oplæg
om bankens mange gode tilbud
til studerende – var det muligt at
finansiere weekendens sociale akti-
viteter og underholdning. Blandt
disse aktiviteter var sumobrydning
et nævneværdigt hit, og næsten
endnu større succes havde lørdag
aftenens line- og square-dance. I
ægte cowboy stil blev de studeren­
de undervist i de to danse af en
erfaren underviser som lærte dem
lidt af hvert indenfor ”the wild west
dance style”.
Faglighed og networking
Ud over det omfattende sociale
program, lå programmets fokus
weekenden over på fagligt input
vedrørende BLC-studerendes poten-
tielle muligheder i erhvervslivet.
Deltagerne fik besøg af Deloitte,
hvis repræsentant fortalte lidt om
virksomheden, og hvordan man
arbejder inden for konsulentbran-
chen, samt hvilke muligheder man
som medarbejder har for at komme
til udlandet, og hvad udstationering
indebærer. Dette faglige indlæg
gav de studerende et ganske godt
indblik i, hvilke muligheder de
som BLC/SPRØK-dimittender har
i arbejdslivet samt inspiration til,
hvor og hvad man kan arbejde
med.
Frem for alt giver den årligt
tilbagevendende begivenhed dog
de studerende mulighed for at
networke på tværs af årgangene.
Derved lærer de nye mennesker
at kende og får mulighed for at
udveksle diverse faglige kund- arbejdslivet.
skaber og erfaringer. Begge dele Årets weekend resulterede i 60
er med til at motivere studerende tilfredse, aktiverede og oplevelses-
såvel fagligt som socialt, da et mætte deltagere. Håbet er så natur-
større netværk resulterer i flere res- ligvis, at næste års hyttetur vil blive
sourcer at trække på, når man har en lige så stor succes.
brug for det fremover i studie- og 2
Frivillige søges
SPRØK/BLC-weekenden er her for at blive. Men for at traditionen kan
blive ført videre, kræver det, at studerende på første, andet eller tredje
år melder sig til at arrangere næste års hyttetur. Hvis DU kunne tænke
dig at være en af dem, er du velkommen til at kontakte Stephanie
Vogelius på stephanie_vogelius@hotmail.com.

Stud.merc.(dat.) nummer tre i Venture Cup 2008

PENSUM EFTERÅR 2008
KÆRE UNDERVISERE OG SEKRETÆRER

Efterårssemestret nærmer sig med hastige skridt.

Derfor vil vi bede jer om at huske:

sATSENDEBOGLADERNEINFORMATIONOMJERESVALG
af bøger til pensumlisterne

sATAmEVEREMATERIALETILKOMPENDIERMVIGODTID

Tusind tak for jeres hjælp

Tirsdag eftermiddag den 3. juni blev fina- sygdomme, og Medichanical Innovation

Sprog-bogladen · Dalgas Have 15 · 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 15 38 75 · Fax 38 88 99 39 · hl@sl.cbs.dk
Økonomi-bogladen · Solbjerg Plads 3 · 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 15 38 70 · Fax 38 15 38 56 · ab@sl.cbs.dk
www.samfundslitteratur.dk
len i universiteternes iværksætterkonkur-
rence, Venture Cup, afholdt i samarbejde
med Dansk Erhverv. Den smukke gamle
Børssal dannede rammen for arrangemen-
tet, hvor cirka 400 konkurrencedeltagere
og indbudte gæster overværede, at øko-
nomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen
overrakte priserne til de tre vindere.
Michael Pham, stud.merc.(dat.) fra CBS
(billedet) kunne glæde sig over en tredje-
plads efter Immutell (Århus Universitet),
der vandt 250.000 kroner for deres innova-
tive metode til at diagnosticere smitsomme
(Aalborg Universitet), der vandt 125.000
kroner for deres nye og patenterede måle-
instrument til at øge succesraten ved hof-
teproteseoperationer. MPSoftware (Michael
Pham – CBS’ repræsentant ved finalen)
modtog 75.000 kroner for at have udviklet
et integreret udviklingsmiljø, som gør livet
lettere for programmører, der bruger PHP,
HTML og CSS sprog. Ud over pengepræmi-
erne fik de tre vindere tildelt et tre måne-
ders coachingforløb med to professionelle
coaches fra Rising Stars.
2
 kræmmerhuset 5 juni 2008 15

Danske film sat på CBS’ program

International konference på CBS med henblik på at afdække, om der er en vej ud af krisen for den danske filmbranche
oplevelsesøkonomi
Af Jørn Albertus
Foto: Tao Lytzen
Der synes at være længere mellem
de gyldne palmer i den danske film-
branche. Flere iagttagere, både i me-
dier og i den danske filmbranche, er
begyndt at spørge sig selv, om den
’danske bølge’ og de sidste 10-15 års
storhedstid er ved at ebbe ud.
En gruppe forskere på CBS tog
derfor i slutningen af maj tem-
peraturen på den danske og den
internationale filmbranche med den
internationale konference, ”Cultural
Production in a Global Context:
The Worldwide Film Industries”.
En dyr succes for branchen
Ironisk nok skal en af forklarin-
gerne på de trange tider i den dan-
ske filmbranche måske findes i den
succes, som dansk film nød godt af
gennem dogmeperioden.
- Succesen fik hele branchen
til at skrue priserne i vejret, og
skuespillere, fotografer, klippere,
scenografer, tonemestre, marke-
tingbureauer med videre vil alle
have en større bid af kagen. Det
gav priserne et hak opad. Det bety-
der, at producenterne nu oplever
en mere presset økonomi i deres
filmproduktioner, forklarer profes-
sor Jesper Strandgaard fra Imagine..
Creative Industries Research Center
og Institut for Organisation på CBS.
I øjeblikket arbejder producen-
terne i de øvrige europæiske lande
og i Hollywood også intenst, både
på at skabe nye produkter og for at
finde nye veje at producere på. Så
som Jesper Strandgaard peger på, er
der nok snarere tale om en dansk
krise end en mere international og
global udfordring for filmbranchen.
En branche der hidtil har nydt godt
af en eksklusiv position holdt op
imod andre oplevelsesøkonomiske Selv om den danske filmbranche har en af de største hjemmemarkedsandele i EU, så er der blevet langt mellem
produkter, så som bøger, musik og invitationerne til internationale filmfestivaler og de internationale filmpriser, billede fra konferencen.
teater. Efter oplevelsesøkonomien
er skyllet ind over samfundet, har ste hjemmemarkedsandele i EU. gestærke Egmont-koncern i ryggen, potentielt godt match. Det kan blive
de øvrige tilbud imidlertid lagt sig Tegn på den i medierne og i købt sig ind i den største filmpro- en stor fordel for både Nordisk
i selen, og filmbranchens konkur- filmbranchen omtalte krise er dog ducerende virksomhed i Norden, Film og Zentropa – og på længere
rence fra koncerter, computerspil og følgende: Invitationerne til de Zentropa. Netop samarbejdet med sigt også for den danske filmbran-
lignende er blevet øget. internationale filmfestivaler og til- Zentropa, der har en stærkt kreativ che som sådan, siger han.
delingen af prestigefyldte priser er og innovativ profil, synes at være et 1
Fusion i den rigtige retning blevet færre. DVD-salget falder. Der
De synlige tegn på en dansk krise er stilhed fra Lars Von Trier, der
kan ellers være svære at se med det ellers har været en af trækkræfterne
blotte øje. Der produceres stadig i dansk film. Og Zentropa skal se Konferencen, ”Cultural Production in a Global Context: The Worldwide
mange danske film – omkring 30 nogen tid tilbage for at genkalde Film Industries”, fandt sted på CBS fra den 29. til 31. maj, 2008 og
film årligt holdt op imod de 235 sig de store succeser, kunstnerisk havde international deltagelse af forskere fra 12 forskellige lande.
film, der havde danmarkspremiere i såvel som kommercielt. Konferencen blev afholdt i et samarbejde mellem Imagine.. Creative
2007. Selv om amerikanske film er Jesper Strandgaard mener dog, at Industries Research Center og CINEMA-projektet, der består af lektor
dominerende, står de danske film, netop fusionen mellem Zentropa og Per Darmer, lektor Chris Mathieu, ph.d. studerende Jesper Schlamovitz,
der ruller hen over lærredet i bio- Nordisk Film kan være en vej ud af ph.d. studerende Sara Strandvad og professor Jesper Strandgaard, alle
grafsalene, fortsat for 25 procent af krisen: fra Institut for Organisation på CBS.
billetsalget, hvilket er en af de høje- - Nordisk Film har, med den pen-

&"YV\ha^chZg
i^a`jc`g#&,*!"
eg#b€cZY

VI HAR DET HELT RIGTIGE TIL DIG, DER

BARE IKKE KAN FINDE DE FEDE BRILLER
VI ER NEMLIG OGSÅ RIGTIG, RIGTIG GODE TIL DET MED KONTAKTLINSER!

K^]VgbVc\Z€ghZg[Vg^c\bZYg€Y\^kc^c\d\
hVa\ V[ `dciV`ia^chZg#K^kVg [V`i^h` YZ VaaZg"
[©ghiZi^aVih¨a\Za^chZge€VWdccZbZcid\k^
]VgjYk^`aZiidineZgVWdccZbZciZg!hdbh`Va
\©gZYZiZ`higVcZbi[dgY^\ViWgj\Za^chZg#
9j`Vck¨a\ZkdgZh76H>HVWdccZbZci!hdb
Zg9VcbVg`hW^aa^\hiZVWdccZbZcie€&"YV\h"
a^chZg i^a `jc `g# &,*!" eg# bY# :aaZg Yj `Vc
k¨a\Z IDI6A"VWdccZbZci [gV `g# &.-!" eg#
bY#d\[€ZcidiVaa©hc^c\bZYWa#V#&"YV\ha^c"
hZg!k¨h`Z!Wg^aaZdgYc^c\d\[g^[dghZcYZahZi^a
Y^cVYgZhhZ#@VcYjhZed^ciZc4

Landsdækkende kundeservice 7013 0111 · www.louisnielsen.dk

 16
Kommunalreformen -
et vindue af muligheder
komm e nta r
Af Steen Houmark
MBA-TMO-studerende
I 2007 medførte Kommunal­
reformen, at 87 procent af de
danske kommuner blev fusioneret.
Målet er at skabe bæredygtige
enheder, der kan fremtidssikre den
offentlige sektor. Begreber som
fusion og ægteskab er blevet brugt
i forbindelse med sammenlægning
mellem kommunerne og anvendes
også hyppigt, hvor private virksom-
heder lægges sammen, men giver
det overhovedet mening at tale om
Indlæggets forfatter er – ud
over at være MBA studerende
på TMO-linjen – sundhedschef
(forvaltningschef) i Gribskov
Kommune og formand for
Fondsbestyrelsen SBBU, der er
leverandørvirksomhed på det
sociale område.
Stenalder-eksamen i det 21. århundrede
debat
Af Agnete Puru
førsteårsstuderende
Nogen vil nok mene, at jeg, en ung
studine på blot 20 år, der stadig er i
gang med første år af min bachelor,
har meget at lære endnu. Og jeg
håber da i den grad, at de har ret.
Alligevel er der ting, der er så fun-
damentalt iøjnefaldende og komplet
uforståelige, at selv de helt nye skud
på stammen kan se, at den er gal.
Sådan havde jeg det, da jeg hørte,
at jeg skulle skrive min økonomiek-
samen på fire timer – i hånden.
Jeg læser International Business,
Language and Culture (BLC) her på
skolen, og vores 2. semester slutter
nu engang med en dræber af en
eksamen i International Economics
på fire timer uden hjælpemidler.
Alene det er vel nok til at få de fle-
ste studerende til at ryste bare lidt i
Få din egen jobagent på Facebook
komm e nta r
Af Rasmus Møller-Nielsen,
Komfo
Nu har studerende på CBS, som de
første studerende i Danmark, fået
muligheden for at bruge Facebook
aktivt i deres jobsøgning. CBS
Jobagent er en applikation på
Facebook, hvor man ud fra egne
valgkriterier bliver præsenteret for
ledige studiejobs direkte på ens
Facebook-profil.
Idéen virker måske lidt fjern
for mange brugere af Facebook,
da platformen i dag hovedsageligt
fusioner eller ægteskab?
En virksomhedssammenlægning
har intet med en fusion eller et
ægteskab at gøre. Begrebet fusion
er misvisende, for bogstaveligt talt
betyder fusion jo, at to elementer
smelter sammen til et tredje ele-
ment under massiv varmeudvikling,
og resultatet er ofte negativt –
nemlig et radioaktivt uanvendeligt
produkt. Begrebet ægteskab giver
heller ikke mening, for i ægteska-
bet er man fortsat to selvstændige
individer efter vielsen.
Oprigtighed og meningsgivende
begreber holder længst. Klare
meningsgivende begreber, der hol-
der længere end det første informa-
tionsmøde, er nødvendige, når vi
som virksomhedsledere skal kom-
munikere med de medarbejdere,
den nye virksomhed får. Det er min
erfaring, at begreber som sammen-
lægning, opkøb eller overtagelse,
uanset hvor ondt de gør, er mere
sigende og konstruktive, hvorfor de
også holder længere i den kræven-
de proces, som en sammenlægning
eller overtagelse er.
bukserne. At prøven så oven i købet
foregår på bedste folkeskolevis i en
stor gymnastiksal med kladdepapir
og hele baduljen, gør ikke ligefrem
presset mindre.
Det stopper ikke engang dér.
Man er tvunget til at sidde i fire
stive klokketimer og trykke hårdt
nok til, at tekst og tegnede grafer
går igennem alle fire lag papir –
for ja, der skal være 4 kopier. Til
sidst skal alle disse kopisæt (der er
typisk 15-16 styks) så skilles ad i
de fire dele og stoppes ned i deres
respektive konvolutter, som perso-
nalet efterfølgende skal efterse.
Smart, effektivt, tidsbesparende
og ikke ret besværligt?
Forkert!
Det er en smadderomfattende
proces. Det er frustrerende pludselig
at være tvunget til at skrive i hån-
den, når alt andet i ens studie og
hverdag foregår på computer. Det
må simpelthen kunne gøres smar-
tere. Nogle vil måske mene, at jeg er
bliver brugt til at pleje ens sociale
netværk. Der er meget langt mel-
lem studerende på CBS uden en
profil på Facebook, og mange bru-
ger dagligt flere timer på at holde
sig ajour med, hvad der rører sig i
deres sociale netværk.
Mange brugere er dog ved at
være mættede af ligegyldige appli-
kationer, der bliver til irriterende
spam på Facebook. Derfor burde
skridtet ikke være unaturligt fra at
bruge Facebook til underholdning
og pleje af sit sociale netværk, til
også at anvende Facebook til mere
praktiske formål, så som karriere-
pleje. Det er den mulighed, man
som CBS-studerende får mulighed
a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Kommunesammenlægningerne
åbner faktisk et vindue af inno-
vations- og markedsmuligheder,
og her bliver kommunesammen-
lægningerne interessante set i et
CBS-perspektiv. Kommunerne har
nemlig fået en række nye opgaver,
som også betyder dannelsen af nye
markeder på blandt andet social og
sundhedsområdet, hvor vi i årene
fremover må forvente flere private
leverandører. Spørgsmålet er her,
om de nye aktører nøjes med at
efterligne de kommunale leveran-
dører, eller om de vil bibringe radi-
kal innovation til området?
Kommunerne har desuden over-
taget ansvaret for blandt andet
lokal erhvervsservice og kollektiv
trafik, veje med videre. Spørgsmålet
er her, hvordan erhvervslivet kan
udnytte og påvirke det innovati-
onspotentiale, der ligger gemt i
ansvarsskiftet fra amt til kommune?
Kommunalreformen har givet
kommunerne nye opgaver og
ansvar, men der er ikke altid fulgt
de fornødne kompetencer med. Det
giver en oplagt mulighed for initia-
netop den naive, forkælede studine,
jeg nævnte før, der bare skal lære
at klappe hælene sammen. Men
jeg mener faktisk, at en anderledes
strukturering af prøven ville gøre
det hele meget lettere for alle parter.
Hvis CBS stillede computere til
rådighed i de fire timer, prøven
varer – det kunne for eksempel
være på Solbjerg Plads’ bibliotek,
hvor der er masser af computere
– ville vi ikke have al papirbøvlet.
Vi ville skulle bruge vagter, ja, men
det skal vi jo alligevel. Snyd ville
kunne udelukkes som problem, da
det er skolens net og pc’er, der er
tale om, og man må gå ud fra, at
computerne kan afkobles dette.
Det er langt fra sikkert, at oven-
stående forslag er den rette løs-
ning. Alligevel mener jeg, at det er
vigtigt, at debatten bliver rejst, og
at CBS begynder at vægte det som
en høj prioritet. På www.cbs.dk
står ting som: ”CBS leverer uddan-
nelser i topklasse og producerer
for at benytte sig af med CBS
Jobagent, der er den første applika-
tion af sin slags i Danmark.
For at få brugerne til at udnytte
dette potentiale i Facebook, er det
naturligvis afgørende, at de har
en garanti for, at virksomheder
og andre potentielt nysgerrige på
ingen måde får adgang til profiler-
ne på Facebook – hvilket de netop
er garanteret imod at kunne med
CBS Jobagent.
Facebook har et uudnyttet poten-
tiale til i langt højere grad at blive
brugt, som en integreret del af
brugernes identitet. Mange caféer,
biografer og foreninger har allerede
i dag deres egne grupper og sider
tivrige CBS-studerende og MBA'er i som en karriereinvestering, hvor
forhold til enten entreprenørmæssigt den enkelte dels får en værdifuld
at skubbe kommunerne i nye retnin- indsigt og netværk omkring kom-
ger ved at melde sig som leverandør munale forhold, der siden kan
eller søge ansættelse i en kommune anvendes ved privat ansættelse,
og få andel i den slipstrøm af inno- dels hands on knowledge omkring
vations- og kompetencemuligheder, sammenlægninger/opkøb, som for
der ligger i kølvandet af kommunal- tiden ikke kan opnås i samme grad
reformen og de enkelte kommune- i den private sektor, og som siden
sammenlægninger. ville kunne rekombineres i en pri-
Ansættelse i en kommunal virk- vat virksomhed.
somhed kan de næste år betragtes 2
fremragende forskning.” og ” Vi er nok bare ikke regnet med, at det var
en af de største business schools i en stenalder-stærk højre arm.
Europa og samarbejder med uni- Jeg håber for de studerende, der
versiteter og virksomheder i både kommer efter mig, at de får mulig-
ind- og udland.” hed for at koncentrere sig lidt mere
Hvis vi skal ”levere uddannelser om selve opgaven – og at de får lov
i topklasse”, leve op til at være én at gå til eksamen under rimelige
af de største handelshøjskoler i omstændigheder.
Europa og i øvrigt sammenligne os
med de store drenge, så er vi nødt 2
til at træde ind i det 21. århundrede
og tilbyde vores studerende noget
bedre end en kuglepen og fire
lag papir i fire timer. Alt andet er
direkte umotiverende. Vi er altså en
skole med over 15 tusind studeren-
de – vi må kunne gøre det bedre!
Jeg er glad for, at min økonomiek-
samen er veloverstået. Foruden det
resultat, jeg fik ud af den, så er jeg
overbevist om, at min højre arm er
mindst dobbelt så stærk som min
venstre. Men man hører jo også hele
tiden, at studiet bringer meget mere
med sig end det, man umiddelbart
modtager undervisning i. Jeg havde
på Facebook, men man kunne fore-
stille sig, at de gik skridtet videre
og lavede deres egne applikationer.
På den måde ville brugerne kunne
booke biografbilletter og bord på
sin yndlings café direkte fra sin
profil på Facebook.
Foreløbig har disse tanker altså
resulteret i en jobservice til de
studerende på CBS, og hvis alt går
efter planen, vil alle studerende
i Danmark få samme muligheder
som CBS Studerende efter som- For mere
merferien. information
Rasmus Møller-Nielsen
Tel.: 2990 9195
E-mail: mah@komfo.dk
2
 kræmmerhuset 5 juni 2008 17

Livet som studerende på CBS
debat
Af Henrik Thorn
formand, CBS Students
I det forige nummer af
Kræmmerhuset blev studiemiljøet
på CBS hårdt kritiseret. Studerende
fra især Dalgas Have klagede
over to primære problemstillinger,
hvoraf den ene var et helt mang-
lende studiemiljø. Den anden kritik
baserede sig på stor utilfredshed
over de restriktioner, som CBS har
pålagt de studerende i henhold til
at kunne skabe aktiviteter for deres
medstuderende.
Studenterorganisationen på CBS,
CBS Students, finder det dybt for-
uroligende, at CBS kan have så
basale problemer med studiemiljø-
et. Især når flere undersøgelser har
påvist, at et velfungerende socialt
studiemiljø er en afgørende faktor
for gennemførelsen af studierne.
CBS Students stiller sig undrende
over for, hvorledes denne proble-
matik kan være gældende – især
når man tager i betragtning, at CBS’
bestyrelse siden 2005 har defineret
campusmiljøet som et strategisk
satsningsområde:
”Afslutningsvis er det vigtigt at
fremhæve nødvendigheden af et
attraktivt campusmiljø på interna-
tionalt topniveau.“
CBS Students har svært ved at få
øje på de konkrete tiltag, CBS har
gjort for at imødekomme strategien.
Kigger vi tilbage på de senere år,
synes studiemiljøet at have været
mere præget af indskrænkninger
end reelle tiltag fra CBS’ side. Et
eksempel herpå er den nu lukkede
studentercafé, La Câble, der ifølge
en lang række studerende havde
stor indflydelse på studiemiljøet i
Dalgas Have – et studiemiljø, der
nu betegnes som ikke eksisterende.
For at fokusere på fremtiden,
så håber CBS Students at kunne
komme i dialog med CBS om, hvor-
dan vi får vendt udviklingen og
dermed skabt et internationalt og
attraktivt campusmiljø, som støtter
de studerende i at afholde arrange-
menter for og med deres medstu-
derende.
Vi tror, at den eneste vej fremad
i skabelsen af et godt studiemiljø
er en større grad af studenterinvol-
vering, hvor CBS lytter til de stude-
rendes behov og ideer.
Den første idé fra CBS Students
side er at slække på de ekstremt
høje krav om rengøring og sikker-
hed, som sætter CBS studerende
ude af stand til at arrangere aktivi-
teter for hinanden.
CBS Students håber, at CBS vil
åbne op for de studerendes initia-
tiver og i højere grad yde støtte i
stedet for modstand. De studerende
har brug for andet og mere end et
fint corporate brand. 2

Reduceret rengøring og sikkerhed? de bedste studerende og forskere.
duplik At det derfor også har betydning
for studieeffektivitet og frafald må
Gert Bechlund være evident.
Direktør for Campus & Facilities
CBS har defineret campusmil-
jøet som et strategisk indsatsom-
Henrik Thorn, formand CBS råde. Lad mig erindre om, at dette
Students, adresserer i sit indlæg betyder, at der skal skabes de bed-
”Livet som studerende på Campus” ste vilkår for forskningsmiljøerne,
behovet for ”et velfungerende for undervisningsaktiviteterne, for
socialt studiemiljø”. Alle på CBS vil de administrative aktiviteter samt
være enige i, at dette er af den stør- naturligvis for studiemiljøet. Her
ste vigtighed. Undertegnede er end- spiller rengøring og sikkerhed en
videre af den overbevisning, at det betydelig rolle, jævnfør nedenfor.
har strategisk betydning i forhold Det er nemlig her, kæden hop-
til den oplevede kvalitet af lærings- per af, når CBS Students foreslår
miljøet, der er med til at tiltrække ”at slække på de ekstremt høje
krav om rengøring og sikkerhed,
som sætter CBS studerende ude
af stand til at arrangere aktiviteter
for hinanden”. Rengøring og sik-
kerhed må være særdeles vigtige
indsatsområder for alle medarbej-
dere og alle studerende. Sågar er
det prioriterede indsatsområder i
Campusplanen for årene 2008-2010.
Næppe nogen medarbejder eller
studerende finder mig bekendt, at
den hygiejniske standard er for høj
i øjeblikket, snarere tværtimod. På
sikkerhedsområdet er det vigtigt at
slå fast, at CBS netop overholder
de minimumskrav, der er fastlagt i
love, bekendtgørelser og vedtæg-
ter – ikke mere. Reglerne er sat i
verden for at forebygge ulykker på
grund af brand.
CBS har gode erfaringer med
at drøfte forhold på campus med
sine studerende, der hidtil har
taget et fint ejerskab til planerne
for udvikling af Campus. Blandt
andet i arbejdsgruppen vedrø-
rende Campus Facilities samt i
Sikkerhedsorganisationen. Vi er
derfor glade for at kunne fortsætte
dialogen herom med CBS Students
i disse fora, som andre steder.
2

s ti pe nd ium til

vÀˆŽ>Ê U dla nd s
‡ÊvœÀ`ÞLiÃiʜ}ʈ˜`È}Ì
ne l s e i u dlandet
œ˜yʈŽÌiÀ]ÊÀiˆ}ˆœ˜]Ê ½ÃÊÓä£xʓF]Ê}œ`ÊÀi}iÀˆ˜}ÃÊv©ÀiÃi]ʎœÀÀի̈œ˜]Ê
uddan
}œL>ˆÃiÀˆ˜}]ʅ>˜`i]ÊÊ©Žœ˜œ“ˆ]ʈ˜ÛiÃÌiÀˆ˜}iÀ]ʓˆ}À>̈œ˜]ʓi}>LÞiÀ]Ê Du kan få støtte til betaling af Vi
“ˆ©]ÊÊv>Ì̈}`œ“]ʏˆÌÌiÀ>ÌÕÀ]Ê`À>“>ʜ}ʓi}iÌʓiÀi°°°°
en hel mastergrad i udlandet. h j æ lp e r d ig
œÀ`ÞLÊ`ˆ}ʈÊ
vÀˆŽ>ÃÊv>ÃVˆ˜iÀi˜`iʓ>˜}vœ`ˆ}…i`Ê«F Du kan også få støtte til et stu- på vej!
dieophold på din danske bachelor

i˜ÌiÀÊvœÀÊ
vÀˆŽ>ÃÌÕ`ˆiÀ
eller kandidatuddannelse.
ˆÊ`iÌʈ˜`ÀiÊ©Li˜…>ۘ]ʏˆ}iÊÛi`ÊÈ`i˜Ê>vÊ,՘`iÌFÀ˜
‡Ê…ÛœÀÊۈʅ>ÀʓiÀiÊi˜`ÊÓäÊFÀÃÊiÀv>Àˆ˜}ʈÊ>ÌÊ Vi samarbejder med 20 forskellige universiteter i udlandet
Õ``>˜˜iÊ
vÀˆŽ>‡ŽÞ˜`ˆ}iʓi`ÊC}ÌiÊ hvoraf flere allerede er godkendte til udlandsstipendium til en
ÌÛCÀv>}ˆ}ʈ˜`È}Ì hel masteruddannelse.

>˜`ˆ`>ÌʈÊ
vÀˆŽ>ÃÌÕ`ˆiÀÊ Studeriudlandet.dk hjælper med vejledning og alt det praktiske.

‡Ê˜CÀ“iÀiʎœ““iÀÊ`ÕʈŽŽiÊi˜ÊÌÛCÀv>}ˆ}ʜ}Ê
Få gratis medlemskab på 8www.studeriudlandet.dk
ʈ˜ÌiÀ˜>̈œ˜>ÌʜÀˆi˜ÌiÀiÌÊÕ``>˜˜iÃiÊ
Eller kontakt os direkte på tlf. 5627 6444,
>ÃÌiÀʈÊ
vÀˆŽ>ÃÌÕ`ˆiÀÊ
eller på mail: info@studeriudlandet.dk
‡ÊÃ>““i˜ÃCÌÊ`ˆÌÊʈ˜`ˆÛˆ`ÕiiÊivÌiÀ‡
Õ``>˜˜iÃiÃÊvœÀ©L

˜ŽiÌv>}
‡ÊŜ«ÊÀ՘`Ìʜ}ʏ>`Ê`ˆ}ʈ˜Ã«ˆÀiÀi

FʓiÀiÊ>ÌÊۈ`iʜ“ÊÃÌÕ`ˆÕ“Êœ}Ê
Ž>ÀÀˆiÀi“Տˆ}…i`iÀÊ«FÊÜÜÜ°Ìiœ°ŽÕ°`ŽÉV>Ã
18 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Student life @ CBS

servicestof

Studenterrådgivningen
Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer,
der påvirker dit studieliv?
Se www.e-campus.dk -> Cybercampus ->
Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen
eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 13, st.,
2000 Frederiksberg, tlf. 3534 3042 (ons-tors-fre 10-15)
SU
Vil du vide mere om SU, se
www.cbs.dk -> e-campus eller www.su.dk
Legatopslag
Se www.cbs.dk/om_cbs/administration/
legatsekretariat/legatsekretariat
publikationer
Ben-Shahar, Tal: ”Lykkeligere. Find glæde i hverdagen”.
Dansk Psykologisk Forlag. 1. udgave 2008, sider 218, kr.
278,-
Busck-Nielsen, Kim og Høg, Ulla: ”Hvidvaskloven”. 1.
udgave 2008, sider 363, kr. 745,-
Ejrnæs, Anders: ”Intrgration eller isolation?
Etniske minoriteter på arbejdsmarkedet”. Forlaget
Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider 257, kr. 295,-
Kåvar, Anna og Nilsonne, Åsa: ”At leve livet sammen”.
Dansk Psykologisk Forlag. 1. udgave, 2008, sider 168, kr.
128,-
Larsenm, Jesper Schultz, Rønne og Scherfig,
Christian (et al.): ”Formueret”. Forlaget Thomson. 5.
udgave 2008, sider 150, kr. 148,-
Lauridsen, Lena og Mørkbak, Line: ”Verden Kalder
– Inspiration til en global hverdag”. Børsens Forlag. 1.
udgave 2008, sider 304, kr. 250,-
Lykke, Nina: ”Kønsforskning. En guide til feministik
teori, metodologi og skrift”. Forlaget Samfundslitteratur.
1. udgave 2008, sider 256, kr. 248,-
Olsen, Einar og Breil-Hansen, Poul: ”Sourcing”. Børsens
Forlag. 1. udgave 2008, sider 112, kr. 199,-
Skov, Signe og Jørgensen, Peter Stray: ”Skriv
godt. Festskrift til Lotte Rienecker i anledning af
hendes 50 års fødselsdag d. 27 maj 2008”. Forlaget
Samfundslitteratur. 1. udgave 2008, sider156, kr. 178,-
Trompenaars, Fons: ”Styr turbulensen, styrk inovatio-
nen”. Børsens Forlag. 1. udgave 2008, sider 296, kr. 460,-
Venezia, Shlomo: ”Sonerkommando. I gaskamrens hel-
vede”. Forlag Gyldendal. 1. udgave 2008, sider 240, kr.
269,-
letter to the editor
By Henrik Thorn
Chairman of CBS Students
In the April-issue of Kræmmerhuset/
CBS Cornet, student life on CBS was
harshly criticized. Especially students
from Dalgas Have complained about
the lack of facilities supporting student
life and the possibility of maintaining a
satisfactory social student milieu. Two
main points from the articles are impos-
sible to miss:
1. Dalgas Have has no student envi-
ronment at all and is especially
missing its student bar and café.
2. Student organizations and people
who have tried to plan a party are
tired of not being allowed to host a
party at CBS.
These two problems conflict with
the official CBS strategy from 2005,
where the board has noted that: “(...)
it is important to focus on the previous
strategic guidelines about the necessity
of an attractive campus environment at
international top level.”
Lower standards of cleaning and security?
r e p ly
By Gert Bechlund,
Campus Director
In his letter to the editor, “Student life
@ CBS”, CBS Students-president Henrik
Thorn focuses on the need for hav-
ing a satisfactory student environment.
Everybody at CBS would undoubtedly
agree with him that the campus envi-
ronment is of utmost importance. It
is my personal conviction that it is of
great strategic importance to the stu-
dents’ experience of CBS’ learning envi-
ronment that contributes to attract the
best students and academic staff. That
the campus environment also influences
student efficiency and lowers drop-out
rates is obvious.
CBS has defined the campus environ-
ment as one of its strategic focus areas.
This implies that we aim to establish
the best possible environment for all of
our research, educational, administrative
On that background, it is surprising cleaning. This will enable the students
to experience that so many students are to arrange activities for each other and
dissatisfied with CBS’ campus environ- hereby take a small step toward creat-
ment – or even worse, feel that they ing a campus environment that is at an
have been forgotten. CBS Students can’t international top level.
help but wonder what CBS has done to CBS Students hopes that CBS will
live up to the abovementioned strategy open up and become more accommo-
over the past three years. Seen from dating with regard to the students’ own
our perspective, Dalgas Have has lost initiatives and offer support rather than
a student bar and the opportunities to restrictions. CBS has a fine corporate
reopen it because of arguments relating brand, but must remember its daily cus-
to cleaning and security. tomers – us, the students.
In CBS Students, we consider this
to be a move in the wrong direction.
We should focus on the future rather
2
than the past, and it would seem that
CBS has a lot of work to do between
now and 2010, when the new 2007
strategy is supposed to be fulfilled. CBS
Students is looking forward to being
invited to discuss how we, in close
cooperation with CBS, will be able
to present CBS’ students with a more
attractive campus environment.
We believe the only way to establish
and support the kind of student life
and campus environment, demanded
by CBS’ executive board, is to involve
students in all processes and to listen to
the students’ ideas. The first idea, com-
ing from CBS Students, is to loosen the
school’s very strict rules on security and
and student activities. With regard to ding Campus Facilities and Security
the latter, the standards of cleaning and Organization. We are pleased to con-
overall security are of utmost impor- tinue this ongoing dialogue with CBS
tance, as stated below. students in at these meetings, as well as
This is where we disagree, when anywhere else.
the CBS Student Organization suggests 2
lowering our high standards of clea-
ning and security in order to enhance
student activities. Cleaning and security
regulations are of utmost importance
for all of CBS’ students and employees.
Furthermore, these are future focus
areas in CBS’ Campus Plan 2008-2010.
There is hardly any student or emplo-
yee who would agree with CBS
Students, on the contrary. With regard
to security regulations, CBS adheres to
mandatory regulations and rules set by
government authorities, nothing more.
These regulations are made in order to
prevent fire accidents.
CBS has profited from its dialogue
with students, who have participated
in the planning of the campus environ-
ment’s future development as mem-
bers of the steering committee regar-

kræmmerHUSET
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
redak­tions­sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
Nr. 5 2008 1 27. årgang 1 ISSN 0106-6560 Pernille Mortensen og Thomas Edvardsen (CBS Students). beholder sig ret til at korte ned. Kræmmerhuset påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg Kræmmerhuset: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
Tlf.: 3815 2778 eller 3815 2779 til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
Fax: 3815 3964 ved henvendelse til redaktionen.
E-mail: red.khuset@cbs.dk
Redaktionel uafhængighed: Kræmmerhuset er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journa-
Udgivelsesdato for nr. 6: 3. september 2008 listiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Deadline til næste nr.: 14. august 2008
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Annonceekspedition DG Media, Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.688 stk.
Gammeltorv 18, Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen i perioden 1.7.06 - 30.6.07
1457 København K og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian
Tlf.: 7027 1155 Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer 19.500 stk.
t h e c b s co r n e t 5 june 2008 19

play for real Sportsspil Poker Casino Games

 20 i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l

Response: CBS student life

as remembered from abroad
letter to the editor
By Kathrine Rostrup Lorentzen
International VP, CBS Students
The lack of networking opportunities
between CBS’ local students and our
exchange students, addressed in a letter to
CBS Cornet's editor in the issue before last, is
unfortunately a well-known problem. Failure
to provide a campus environment and events
aimed at bringing together all CBS students
– Danish as well as international – result in
a divided student body. This poses a huge
problem for CBS’s students, and especially
the exchange students suffer, while the
Jonathan Tuovinen, CEMS Club Copenhagen President 2008-09, in the middle on top of the Danish students miss out on great opportuni-
rock with Andreas Moe Jørgensen, CEMS Club Copenhagen President 2007-08, just below him. ties to socialize with other than their follow
Danish classmates, learn about new cultures,
and countries.
The good news is that CBS’ new student
organization, CBS Students, is on the case.
We are aware of the current state of affairs
and will be working on bringing about the
improvements needed for CBS to reach its
full potential as an international host. With
our new and improved presidency, CBS
Students will be focusing on the international
aspects, hoping that it will establish a fun
and educational experiences to all students.
CBS Students will be working together with
the International Office in order to support
and assist each other in our work to create
the best student environment possible. We
will also be cooperating with International
Week Copenhagen, organized by Danish as
well as international students, in the hope of
raising awareness of its existence and recruit-
ing students for international week exchanges.

Globally networking Master’s Furthermore, we will in the near future be

GBC 2008 in Berkeley, California focused on global student
leadership and developing the leader within
co n f e r e n c e h i g h l i g h t s
By Andreas Moe Jørgensen and
Jonathan Tuovinen (CEMS)
This April, the Walter A. Haas School of
Business at the University of California
Berkeley had the pleasure of hosting the
2008 Graduate Business Conference (GBC).
This annual event is the world’s only inter-
national MBA leadership best practice forum,
attracting participants from the top 40 Master
of Business and Administration-programs in
the world as ranked by the Financial Times.
Two years ago, CBS was the first business
school to host the GBC outside of North
America. In 2007 the National University
of Singapore Business School was the
host of Asia’s first-ever Graduate Business
Conference. As Presidents of CEMS Club
Copenhagen for respectively this and last aca-
demic year, Jonathan Tuovinen and Andreas
Moe Jørgensen represented Copenhagen
Business School at the GBC.
The core of the conference consisted of
several workshops, during which there was
the possibility to discuss and share best
practices in many areas, such as student gov-
ernance, leadership, creation of new student
programs/initiative etcetera. This was a very
rewarding experience, as there was a lot to
be learned about topics such as event orga-
nization, integration of international students
and motivating team members.
Getting in the know
In addition to the leadership workshops, the
organizing team had invited several external
speakers to talk about their personal leader-
ship experience.
The best of these included Chip Conley –
founder, president and CEO of Joie de Vivre
Hotels – who spoke about how following his
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
personal beliefs and taking the less traveled
road has enabled him to build America’s sec-
ond largest boutique hotel chain. Each of the
company’s 40 award-winning hotels has an
original theme, personality and unique collec-
tion of services and amenities.
It was very impressing to hear how he has
managed to do all of this while still living up
to his principles, which manifest themselves
in a unique customer experience, excellent
service and a fair relationship with employees.
According to Chip Conley, this was achieved
by implementing Maslow’s hierarchy of needs
and applying them to key stakeholders like
employees, customers and shareholders.
Another highlight was a lecture given by
Marshall Goldsmith, acclaimed executive
coach and author of the NY Times bestseller
“What Got You Here Won’t Get You There”.
Marshall Goldsmith is a world authority in
helping successful leaders become even bet-
ter by achieving positive, lasting change in
behavior and xzis one of a select few advi-
sors who have been asked to work with over
80 major CEOs and their management teams.
This presentation was the one that struck
us the most – because of its clarity, its ease
of application and its potential of improving
everyone’s life. You can check out one of his
exquisite speeches on YouTube by searching
his name.
Topping everything off
The conference ended in a wine tasting trip
on Sunday to Napa Valley, where there was a
unique opportunity to visit a couple of pre-
mier wineries set in a beautiful landscape of
wine lands and exceptional views with the
added benefit of getting to enjoy different
wines from the region.
The GBC 2008 experience was extremely
rewarding, and hopefully yet another CBS
generation will be able to attend the confer-
ence next year. 2 Gus' present situation and the Danish
t h e c b s co r n e t
Next deadline: August 14th
Mail to: red.khuset@cbs.dk
1 for one term. Check e-Campus/Library or contact CBS Library staff for more information.
hosting various events, such as movie nights,
excursions and parties all with the same aim:
to provide an educational and fun student
environment for all CBS students.
Finally, we strongly recommend all students
with fresh ideas, fun initiatives or original
thoughts on CBS’ international life to join
our International Committee. Additionally,
we would like to emphasize that our offices
both in Dalgas Have and on Solbjerg Plads
are open to any student looking for support
or help as well as simply a place to hang out
with fellow students. Anyone can stop by for
the latest update on school events, a chat
about student politics or CBS Sport.
2
CBSummary
edited by bjørn hyldkrog
Wanted: highly educated (Danish!) entrepreneurs
Denmark’s future lies firmly in developing an ever more knowledge based business sector.
Thus, the Danish government encourages universities to promote the idea of students gaining
the necessary competencies to become highly educated and innovative entrepreneurs. CBS does
quite well at this and has twice – in 2004 and again last January – been lauded as Denmark’s
Entrepreneurial University of the Year. But either Denmark only has use for Danish graduate-
entrepreneurs, or someone must have forgotten to tell the Danish Immigration Service.
Australian Gus Murray fits all the criteria. He is highly educated – he holds an Australian
BSc in Business Administration and a Canadian Master’s focusing on innovation and business
development. On top of that, he came to Denmark and took another MSc in Economics &
Business Administration – the Management of Innovation & Business Development program –
at CBS. He even worked at CBS Career Center while studying here.
After graduating with a pretty good average, he started up his own business, Friprint Aps.,
with a Danish friend from the study program. The Friprint Aps business concept has been
publically lauded by prominent members of the Danish entrepreneurial community as unique
and highly innovative. But the case worker in the Danish Immigration Service didn’t agree.
So now Gus is facing deportation, a decision he has of course appealed, and has to spend his
time dealing with immigration bureaucracy instead of building up his business and creating
employment and growth in Denmark.
Ironically, the MSc in Economics &
Business Administration (Management
of Innovation & Business Development)
is one of CBS' English-language gradu-
ate programs, to which the school seeks
to attract fee-paying foreign students. In
this context, the message being sent by
Immigration Service; that non-EU for-
eigners may have great difficulty in
getting to use their Danish education in
Denmark after graduation, might not be
Gus Murray - made in Australia, but educated in the best selling point that the program
Denmark and willing to build up a business here. could have wished for.
24/7 Reading Room in Porcelænshaven
CBS-students can now enjoy round-the-clock access to the Reading Room in Porcelænshaven.
Outside normal opening hours, access to the facilities requires a pass. Passes are normally valid
1
 kræmmerhuset 5 juni 2008 21

Not one word about anger management! Definitely not in the lecture hall where the teacher might be fighting a losing battle to control their temper. Actually: Teachers! Don't get mad!
Get a course in positive dialogue through CBS Learning Lab instead! You'll keep cool, feel a lot better about yourself and be a better teacher. That might even affect the student's behaviour.

We can work it out – through positive dialogue

In the lecture hall, emotions are definitely a communication issue. An annoyed teacher doesn’t feel good about teaching or
teach very well. So how does one get from annoyance to positive dialogue? One takes a course through CBS Learning Lab

five minutes talking to each other.
getting across And many are eating. When things
By Chris Day don’t work out like this, I’m left
Photo: Rie Neuchs thinking: Why? Is it because the
subject’s boring, or because they
didn’t read?”
Good feelings equal good commu- The students’
that respond emotionally to it are
harmful to that flow of dialogue.
But help is at hand for harassed
teachers at CBS.
In response to requests from CBS
teachers asking for help in hand­-
ling this issue,
- If I have a mission, it is to sup-
port teachers and make them feel
comfortable in what they are doing.
When the learning process gets
difficult for the students, it hurts
the teachers… They take it person-
ally when the problems have to do
inside, explains our CBS-professor,
who goes on to enthuse:
- It was the best course I have
ever attended at Learning Lab, and
I will be promoting it to all the
other teachers at CBS. I’m sure they
would have the same experience.

nication. And learning happens.
Bad feelings equal bad communi-
cation. Learning does not happen.
One of the core preoccupations
of the age is how to get the mes-
sage across without letting emotion
cloud the issue. In the lecture hall,
clear communication that facilitates
learning and dialogue is vital for
the well-being of CBS’ teachers and
students alike.
At the front-line of learning, in
the classroom itself, a lesson may
occasionally not go as planned and
emotions can cause a breakdown in
the learning process. As one teach-
er explains, to experience a lecture
that is not going well can lead to
all sorts of frustrations:
- You work very hard to prepare
for a lecture: For a young lecturer,
you sometimes spend three or four
days in order to prepare for two
hours. A lot of time and energy
is taken to put knowledge, feel-
ings and self into the subject, she
explains and goes on to tell about
what then happens:
- In general, half the students
come late. The rest spend at least
‘
disrespectful Helle Marstal with the process, Helle Marstal says Helle Marstal relates the positiv-
behaviour at the You have to try and from University about her objectives. ity to the teachers’ determination:
start of the lec- meet the students where College - The feedback is really posi-
ture can leave the they are in their minds. Copenhagen Getting the win-win tive, because teachers are allowed
communication In order to establish a (Professions­ The two day course is essentially to focus on themselves within
process damaged. dialogue, you have to think; højskolen about aiding the exchange of dia- a pedagogical framework. They
And as emotions “Where are they?”, København – logue. Teachers are trained to really want to improve and be good
surface, the learn- afdelingen for look at themselves, to deal with teachers. They are very ambitious
and not; “Where am I?
ing experience Udvikling, forsk- their own emotional or personal in a positive way.
suffer. The teach- ning og efter- og responses better and above all, 1
er continues: Helle Marstal videreuddannel- to keep the dialogue going. One
- For a lot of MSc in Gestalt in se), has designed notable exercise has teachers facing
lectures, you take Organisations a course offered questions from other teachers, but
it personally and
you think: Oh
through CBS
Learning Lab.
only being allowed to answer with
a further question.
For more
no, it’s me – it’s my fault. You walk The course is called “Dialogue and - This is very difficult for a information,
away sad and frustrated and think: resistance to learning” and places teacher. The things that they expe- contact:
Why am I doing this?” focus on the teachers themselves. rience here, they experience for Helle Marstal, cand.mag., MSc
As Ib Anderson, Head of CBS Training is structured around a themselves. We create a real life in Gestalt in Organisations
Learning Lab explains, the key main objective and the teachers’ here for them to reflect on, Helle Professionshøjskolen
principles of the Learning Lab are own learning objectives. As Helle Marstal says. København, UCC
based on learning through dia- Marstal explains, the idea is: The response from CBS’ teachers E-mail: hm@cvustork.dk
logue: - …to go further into the per- to the course has been phenom- Telephone: 7020 2840
- Our opinion is that you learn sonal side of their professional side. enal:
when you are in dialogue and hav- As our teacher emphasises: - When you create positive dia- Ib Andersen at CBS Learning
ing discussions with a teacher, and - You have to try and meet the logue, you create learning. When Lab:
not just being lectured. students where they are in their you have the dialogue, your brain E-mail: ia.ll@cbs.dk
minds. In order to establish a dia- reacts to the dialogue and you Telephone: 3815 2782
Dialogue on course logue, you have to think; “Where start to think. This creates a new
Clearly, bad behaviour and teachers are they?”, and not; “Where am I? box that you can put new learning
 22
Of long term thinking and broad horizons
In a buzzword riddled business world of stakeholder networks, knowledge sharing and collaborative working
environments, CBS professors are doing their best to keep up. CBS’ involvement in the eSangathan project includes
all of the above – with an Indian social twist
Proving that there's life in the old dogs yet - something that Indian businesses rely on, CBS Associate professor Leif Bloch Rasmussen's eSangathan project
facilitates a best practice knowledge sharing, providing ICT-support for Indian grey knowledge and learning how to keep the very seniors working here.
non-retirement
By Lidewei Mulders
Photo: Liselotte Østergaard
eSangathan is an EU funded proj-
ect dealing with the fundamental
problem of the ageing knowledge
worker. As European citizens keep
getting older, the most likely solu-
tion would be that people will have Sweden and Denmark, testing the
to work longer. The inadequacy of
most European nations to deal with European technological capabilities
this impasse has encouraged the
EU to push this issue higher up on
the agenda, allowing all kinds of
alliances to focus and be funded.
The focus of eSangathan lies
firmly on knowledge sharing, aim-
ing to tackle this problem through
Information and Communications
Technology (ICT), but including
an intercultural perspective. This
consists of an alliance with India,
where working longer is already a
common practice, and a large pro-
portion of the retired knowledge
workers continue to work for their
former employers as experts.
However, a lack of ICT tools
makes these Indian senior expert’s
lives more complicated than neces-
sary. eSangathan wishes to experi-
ment on how they could benefit
from using collaborative ICT tools,
and this is where two major stake-
holders – CBS’ Centre for Applied
Information and Communications
Technology (CAICT) and
Indian multi billion corporation
Mahindra&Mahindra – have stepped
in to run the pilot project.
A tale of two pilots
The project is titled “Collaborative
Working Environments and Social
Innovations for Seniors” and holds
two pilot projects. One pilot is
running in the Öresund region of
Indian social model, which using
should enable more European 50+
knowledge workers to re-enter the
labor market.
The other pilot is running in India tional connection in India.
in one of the country’s major corpo-
rations, testing how the implemen-
tation of a Collaborative Working
Environment could facilitate and
increase efficiency in the work and
life of expert retirees. The Mahindra
& Mahindra Corporation, as a mem-
ber of the consortium, is hosting
and managing this pilot project with they are particularly interested in
the technical support of its subsid-
iary Tech Mahindra.
Social ICT innovation
The project consequently is a two
way street in terms of a shared
interest, as project alliances usu-
ally are, catering to both European
interest in the Indian social models
and Indian interest in the European Rasmussen elaborates.
ICT methodologies.
Associate Professor Leif Bloch
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
Rasmussen, who is in charge at the
CAICT-end of the project, explains:
- In the EU, the workforce is
ageing, and knowledge is lost as
seniors move out of the organiza-
tion. In India they hold on to their
retired employees, acknowledging
the need for their knowledge, and
also need to develop better tools
to facilitate this. This project looks
at how ICT can be used to create
more flexible working methods,
in order to increase knowledge
sharing and enable people to stay
involved in organizations for longer. spend, so they
This gives the project its social con- are looking to
nection in the EU and its informa-
The alliance between
Mahindra&Mahindra and Leif Bloch
Rasmussen was also struck through
the company’s curiosity about
European ways of thinking.
- As Mahindra&Mahindra has
plans to make a strategic move
into Europe through acquisitions,
European models of decision mak-
ing. The company’s interest in this
project is also that they will learn
more about the European way of
doing business. They recognize the
fact that doing business is quite dif- Systemer”, and it is primarily used
ferent in Europe, and they hope to
learn ways of establishing networks
in the European way, Leif Bloch
Mahindra&Mahindra is part of
the Mahindra Group, a multi billion
tice of open dialogue, meaning
that being open minded will create
new ways of thinking and there-
fore more innovation. One of the
theorists, we use, is David Snowdon
(former head of IBM Knowledge
Management; now head of the
Cynefin Centre in Wales), as well
as Manuel Castells on the network-
ing society, Leif Bloch Rasmussen
explains and points out that in
this project, sense making takes an
important role by establishing an
open inquiry from the start.
- This is followed by the rela-
tion making, where teams define
their own themes with 30 people
sitting in India and 30 people in
the Öresund region. The message
of the project is to try and look
for other cultural ways of doing
business and being open minded,
which is beneficial to innovation.
Because when people try to hide
their knowledge and try to register
and trademark their ideas, they
stop the flow of information and
thereby stop the advancement of
knowledge, Leif Bloch Rasmussen
continues and emphasizes:
- In the quest of solving the
problems of the ageing society, it
seems that nations need every help
they can get.
Sustainable innovation
Rasmussen’s methodology aims
to combine the ICT and the social
development in an optimum way.
The result of the project will be a
white paper that should stipulate
Indian consortium of over 400,000 advice for the EU on making policy
employees in the business sectors decisions on how to use ICT for
of automotive, ICT and financial ser- seniors to enhance their functiona-
vices. As they are in the process of lity and knowledge transfer in the
expanding into Europe, they seek to workplace – with the added value
acquire companies that will comple- of having examined how seniors
ment and enlarge them in the con- function in the workplace in diffe-
sortium’s automotive and farming rent cultural settings.
equipment business area, and are The lessons learned from this
trying to make deals quickly. project and the Indian involvement,
- It is a huge where competing
‘
company, and on sustainability
they have a lot I think it would be good and long term
of money to for CBS as an institution to thinking is a big-
value a broader range of ger factor than
influences than just those in the Western
make a fast of Michael Porter and BCG. world. We can
move, hoping and should coop-
The school could be so much
the methodol- erate more on
ogy used in
more innovative if it stuck innovation from
the project less to the beaten path. the Bottom of
will help them the Pyramid as
along the way, Leif Bloch Rasmussen expressed by C.K.
says Leif Bloch Associate professor Prahalad – the
Rasmussen. four billion poor
people, as Leif Bloch Rasmussen is
Scandinavian methodology quite happy to conclude:
The methodology developed - I think it would be good for
by CBS and Folkuniversitetet in CBS as an institution to value a
Landskrona (the Swedish Partner broader range of influences than
in the project) and used in the just those of Milton Friedman,
project is called the “Kundskabende Michael Porter and BCG. The
school could be so much more
to create social innovation: innovative if it stuck less to the
- It is made up out of eight tools beaten path.
to create a collaborative work-
ing environment and should help
to make sense of the world. It is
based on the philosophical prac- 1
 t h e c b s co r n e t 5 june 2008 23

border crossing
By Ridhima Kapur
Cartoon: Niels Poulsen

It may be old enough to collect its

old age pension in some countries.
But the world’s largest international
student organization, AIESEC, is
still as youthful and spirited as it
t
was at its conception in 1948. CBS
students have participated in this e e e e z ! I thoughnge
G excha
going onear would be
organization since the beginning,
bringing its vision of post WW2-
peace to Denmark. next y venture of a
Indeed the organization has a lot the ad e, but those
to celebrate. From encompassing 7
lifetim des really
old du !
countries in 1948, AIESEC is now
active in more than 100 countries
and can count 23,000 members. rocked
Saturday the 19th of April this year,
AIESEC Denmark’s active members
and alumni celebrated the organi­
zation’s 60th Anniversary with a
Climate Change Summit at Solbjerg
Plads.

Almost a lifetime ago

One of the seven founding mem-
bers of AIESEC at a global level, 86
year old Kaj Verner Slot, attended
and spoke at the celebration,
receiving several spontaneous
standing ovations from more than
three hundred people; mostly
AIESEC members and alumni, and

Sexagenarian on exchange
most of them 65 years his junior:
- I am amazed how AIESEC has
developed. Sixty years ago, we
could never have imagined that it
would fly to these heights. At that
time we were just learning how to
crawl, Kaj Verner Slot, who is also a
former CBS student, recollects and About a month ago, the world’s largest international student organization, AIESEC,
explains:
- I have great difficulty explain-
could look back on 60 years of world wide learning, exchange and leadership
ing to students today what Europe
was like 60 years ago. All young- en Sciences Economiques et members organizing internships the core of the organization’s work, of the acronym AIESEC is, some-
sters were prevented from travel- Commerciales (AIESEC). The goal and study tours for students from but with every progressive year, how they never forgot that the
ling. Universities were shut. Most of this organization was simple: abroad, while members from other fewer and fewer exchanges happen. main objective of the organization

‘
towns were in making internati- AIESEC countries did the same for One would assume that the drive was to reach out to people from
ruins. It was onal friends and them in return. This was (and still for globalization would really help different parts of the world and
disastrous. I have great difficulty gaining cultural is) known as an AIESEC exchange. an organization that fundamentally understand each other.
It was only explaining to students understanding in Through the 1950s, the organi- promotes international cooperation, Therese Hjermind explains her
after returning today what Europe was like order to create zation expanded nearly five times but that is not the case. passion for the organization:
from service 60 years ago. All youngsters harmony in the over, organizing around 4000 of - It is getting hard to get Danish - At the AIESEC International
as an officer were prevented from world. these ‘exchanges’ a year in the companies to take a trainee from Congress last year in Turkey, we
in occupied travelling. Universities By 1951, 1960s. By the 1980s, the Danish abroad, because they worry about welcomed new members from Iran
Germany in were shut. Most towns were Denmark had chapter of the organization found cultural and language barriers. and Afghanistan. This year they
1948-49 that Kaj in ruins. It was disastrous. become one of new ways to ensure this contact This is at cross purposes to how have started planning an expansion
Verner Slot was the founding between students, institutions of they really ought to act. Denmark to Iraq. That is really cool. Where
able to resume members of a learning and business life and is a small country, and we need to else do you see that among people
his studies at
Kaj Verner Slot considerably began to organize a large career be more internationally oriented, our age in this time and age?
Copenhagen Co-founder of AIESEC more internation- fair, now known as KarriereDagene explains Therese Hjermind, Vice- Rifling through old archives of
Business School. ally oriented (Career Days). Since then, through President of External Relations in the organization, one finds the
Here he was soon elected Chairman AIESEC, and CBS was one of the the ‘90s and now into the 2000s, AIESEC Denmark. word ‘bridge building’ repeated
of the Student’s Council, and at founding local chapters. the organization has evolved to Another aspect could be that busi- constantly. Founder Kaj Verner Slot
that time in history, there was a focus a lot more on the personal ness schools the world over have had an explanation for that:
great demand in business schools Evolution of a vision development of its members and become more internationally and - The philosophy is in the men-
for establishing an international AIESEC’s central concept is much their leadership skills. globally oriented through the last 60 tality of people. One can see it in
exchange program for students. the same today as it was in the years, arranging exchange and the Europe today. People want to be
So he made his first task as beginning. The main aim of the Fewer exchanges like themselves as part of being a friends and have open borders.
Chairman to get CBS in touch with organization has always been to Creating internships for interna- modern educational institution.
an exchange organization, he had create and ensure greater contact tional students here in Denmark
heard was starting between Sweden between students, institutions of or sending Danish students on an Still building bridges
and France, called Associations learning and business life. The internship abroad (exchange, as While members today may not even
Internationale des Etudiants primary means was local AIESEC they call it in AIESEC) still lies at remember what the full expansion 1
For more information about
AIESEC or its exchange pro-
gram, log on to

www.aiesec.org/denmark

or

Send an email to

cbs@aiesec.dk
AIESEC veteran Kaj Verner Slot - today in the company of the new AIESEC generation (pictures left) and when he was co-founding AIESEC in 1948.
 ”… and a special thanks to our
Danish colleague for making
this congress possible”

BLIV KONGRESVÆRT I KØBENHAVN OG SÆT INTERNATIONALT

FOKUS PÅ DIT FAGOMRÅDE
Det er ikke blot udfordrende og spændende at stå i spidsen for en
international kongres. Det er også en enestående eksponerings-
mulighed for dit fagområde, for dig som person og for Køben-
havn. Som kongresvært er du med til at sætte den internationale
dagsorden inden for dit fagområde. Og du skaber et internationalt
netværk, som kan være betydningsfuldt for din forskning og din
karriere.
Umiddelbart kan det virke som en stor opgave at organisere en
international kongres. Men du får professionel og gratis opbak-
ning fra Wonderful Copenhagen - hovedstadens officielle kongres-
og turismeorganisation. Vi hjælper med rådgivning og planlæg-
ning, så du kan koncentrere dig om kongressens faglige indhold.
Hvis du vil vide mere, så ring til os på tlf. 3325 7400 eller klik
ind på vores hjemmeside www.blivkongresvaert.nu

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r june 2008

cbs CORNET 5
Adresseændringer mv.:
red.khuset@cbs.dk
PMP ID nr 42327

Let there
photo: morten andersen, fotomani.dk

be ROCK!
Magsinpost
Pakket

CBS Students is looking for 500 vol-

unteers to work at Roskilde Festival
2008 in exchange for a ticket
volunteering
By Sebastian Schwolow
From July 3rd to July 6th, Roskilde will
once again become the musical Mecca for
thousands of people who like their music
loud, varied and under the open skies.
With an attending crowd of more than
100,000 people, Roskilde Festival is the
largest North-European music and culture
festival, and this year the festival offers
up about 200 artists, performing on seven
stages over three days.
Each year, more than 25,000 volunteers
shape the “unique, intimate and exciting
ambience at Roskilde Festival” (www.rosk-
ilde-festival.dk) and make it happen. CBS
Students invites you to become one of
them. So if you are at least 18 years old,
and if sound waves from massive amps
work for you like a pacemaker, and if you
want to get in for free, listen up!
CBS Students is looking for 500 Danish
and international students who are willing
to work three eight-hour shifts in the peri-
od June 27th to July 8th. In exchange, the
volunteers receive a Roskilde wristband –
a free ticket to the festival.
Those who sign up will work in teams
of two as camping security staff. Their
task will be to make sure that order
is kept on the camping grounds – for
example by ensuring that tents are set up
within the designated areas.
English-speaking volunteers are accept-
ed under one condition – they have to
sign up together with a Danish-speaking
buddy. But with ticket prices currently
starting at DKK1.650, teaming up with a
Dane should be a small price to pay for
getting your world rocked for free.
1
Rock on - courtesy of CBS Students.
If you're willing to volunteer and do a
couple of security shifts, you can live the
dream of the Roskilde Festival scene for
free this summer.
Check out these sites …
www.roskilde.cbsstudents.dk
www.roskilde-festival.dk/2008/
frontpage/
… and sign up here:
http://roskilde.cbsstudents.dk/til-
melding/inviteGroup.php
For questions and more information
write to Sussi.sol@cbsstudents.dk or
call 3815 3900