Professional Documents
Culture Documents
Morten Knudsen: Mellem Inddragelse Og Sammenhæng
Morten Knudsen: Mellem Inddragelse Og Sammenhæng
Kvalitetsdag, Region Syddanmark Morten Knudsen, lektor, Ph.d. Institut for Organisation, CBS mk.ioa@cbs.dk
Jagten p sammenhng
Det sammenhngende sundhedsvsen Det samarbejdende sundhedsvsen Sammenhngende patientforlb Det hele sundhedsvsen Sammenhng i borgerforlbene O.l.
Sprgsml 4: (Om forandringer) Hvad er den strste udfordring i lsningen af de kommunale sundhedsopgaver efter din vurdering? ( Flere svar muligheder)
13.3%
2.1%
46.8%
63.4%
20.0%
30.0%
40.0%
50.0%
60.0%
70.0%
Der har vret mulighed for at vlge svar Det betyder at summen er strre end 100 %. Svar under andet er gengivet i nedenstende liste i uredigeret form.
Rapport om ledelse og organisering af den kommunale sundhedsindsats, 2010. Udarbejdet af Master of Health Management (MHM), CBS samt Center for ledelsesudvikling, KL, 284 respondenter
Reaktioner p sammenhngsproblemer
Koblingsvrktjer: patientforlb, kvalitetsstandarder, finansieringsordninger, pakker, genoptrningsplaner, samarbejdsaftaler, kontrakter, it-systemer, praksiskoordinatorer, kliniske retningslinier, serviceml, sundhedsaftaler, tilfredshedsundersgelser osv. Strukturelt: fusioner, samarbejde, tvrfaglige teams, projektorganisering.
Kan man arrangere sig til bde sammenhng og patientinddragelse som et sprgsml om faste og lse koblinger
Sammenhng tnkes i sundhedsvsenet typisk som etablering af faste koblinger, dvs. en p forhnd fastlagt forudsigelig sammenhng mellem diverse aktiviteter. Inddragelse forudstter lse koblinger resultatet af inddragelsen ikke programmeret. Kan man kombinere faste og lse koblinger?
Kravet om inddragelse
Genoptrningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk beskrivelse af patientens genoptrningsbehov, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og nsker(Socialministeriet, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2006, s. 12, Vejledning om trning i kommuner og regioner).
Program
Sammenfatning
Organisationen vil bde have faste koblinger og inddragelse (forudstter lse koblinger). I casen: kder af suspension, hvor der er plads til at suspendere tidligere beslutninger (suspendere de faste koblinger) Muliggres af uopmrksomhed, ignoreringer, afvigelses-tolerance Ingen total lsning p alle hensyn, men typer af kompensationer for inkompetence Flgeproblemer: bl.a at det faktiske serviceniveau afgres i interaktionen mellem terapeut og borger?
Udfordringer - fortsat
Det krver mod at afst fra at styre, organisere, behandle (lave faste koblinger) - defensiv medicin, defensiv kvalitetssikring, defensiv politik, defensiv konomistyring, defensiv ledelse osv. Udfordring: at udvikle en slags buffer-mekanismer, som gr det mindre risikabelt at afst en afsten eller selvbegrnsning som er en forudstning for at andre aktrer kan f plads til at yde deres bedste i en kompleks offentlig sektor. Husk: den ene standards orden er den anden standards uorden: det gr aldrig op,
Center for Health Management
Ls mere:
Knudsen, Morten & Hjlund, Holger (2010): Grnser for inddragelse : En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer p genoptrningsomrdet. I Peter Kjr & Anne Reff Pedersen (red.)(2010): Ledelse gennem patienten: Nye styringsformer i sundhedsvsenet. Handelshjskolens Forlag, pp. 75-99. Morten Knudsen (2011): Forms of Inattentiveness: The Production of Blindness in the Development of a Technology for the Observation of Quality in Health Services, Organization Studies 32/7, 963-989 Morten Knudsen (2011): Om grnser for kvalitetsteknologier og om hvorfor det er vigtigt for kvalitetseksperter at reflektere over dem. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver p evalueringer i sundhedsvsenet
Referencer
Morten Knudsen (2011): Forms of Inattentiveness: The Production of Blindness in the Development of a Technology for the Observation of Quality in Health Services, Organization Studies 32/7, 963-989 Morten Knudsen (2011): Om grnser for kvalitetsteknologier og om hvorfor det er vigtigt for kvalitetseksperter at reflektere over dem. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund Nr. 15: Kvalitative perspektiver p evalueringer i sundhedsvsenet