Blogs

http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html?page=16

mange nder afgrende for at ramme en global klimaaftale. I Danmark er man villig til at betale 60 re per kilowatt-time for grn strm. Det burde vre tydeligt for enhver, hvorfor Stirling DK vlger at slge deres banebrydende miljteknologi i et andet land end i danske byer og landsbysamfund. Det kunne ellers skabe interessante krydsbefrugtninger og videnudvekslinger, der ville hjlpe Danmark med et blive dt grnne innovationslaboratorium i verden, mange nsker. Nogle burde stte en rkke kloge embedsmnd ind i et rum, sparke dem et vist sted og fortlle at de ikke kommer ud, fr de har en lsning. Hvor svrt kan det vre?

Dem der ikke hopper, de hader klimaet

TOBIAS LAU 15. sep. 2009 Hvad vil man vre allermest stolt af, at ens virksomhed har udrettet? Hvad vil man vre allermest stolt af, at den virksomhed man er en del af, har udrettet? At have skabt kundetilfredshed? At have skabt brugbare produkter? At have skabt x antal arbejdspladser? Skabt vkst og sunde konomiske rammer for sig selv og ens familie? Hvad er kort sagt formlet med ens virke og virksomhed? Jeg er 30 r. Jeg er ikke begyndt at tnke i de baner endnu. S meget. S ville jeg g hen og blive mere kuk i brret end det i forvejen er tilfldet. Men jeg regner med at det er en del af mange andre, lidt ldre, virksomhedsansattes og lederes logiske tanker og overvejelser. Jeg arbejdede engang p et projekt i Canada for en af verdens strste mobilproducenter. De havde tabt pusten og gejsten for at producere mobiltelefoner. Hvad var det overordnede forml, som ledelse og ansatte kunne tro p, som forklarede hvordan de i fremtiden skulle designe de mange millioner mobiler, de introducerede p markedet hvert r? Hvad skulle lede udviklingen af mobiltelefoner i fremtiden? Hvad skulle motivationen vre, for at f de ansatte til at yde deres bedste? Hvad skulle den overordnede innovations-retning formlet vre? Det er sprgsml, som alle virksomheder forhbentlig stiller sig selv med enkelte rs mellemrum. Verden udvikler sig; nye muligheder bner sig, nye produktionsmetoder og maskiner ser dagens lys og ndrer markedsforhold. En virksomheds innovations-retningen m hele tiden indstilles og justeres for at kunne holde sig konkurrencedygtig i det udskillelseslb som, let lososk, kan kaldes historiens udvikling. Det er efterhnden tydeligt, at en rkke markedsforhold er ved at ndre sig, som presser virksomheder. Ikke p innovationsevnen, ikke p kundetilfredsheden, osv. Men den store elefant i rummet, som er klimaudfordringen, tvinger alle virksomheder til at overveje, hvad det overordnede forml med deres virksomhed er. Kunne man have gjort det bedre? Hvad er ens egen rolle? Hvor meget har man selv, uforskyldt, skadet i tidens lb? Alle har en rolle at spille. Alle kan gre det bedre. Men det krver ofte en personlig, ledelses-stttet indsats p arbejdspladsen. Da jeg (sammen med andre) arbejdede med mobiltelefon-producenten, blev det klart, at der kan udvikles en

2 af 6

30/01/13 14.09

Blogs

http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html?page=16

rkke brugbare vrktjer, som virksomheder kan benytte for at krydse deres evner med et deneret forml. Ikke ved at vre hellig; ikke ved at bruge irriterende lftede pegengre. Men ved at forst hvad kernen i virksomheden er og afstemme den til en nutidig, samfundsrelevant kontekst. Derved kan nye innovationsmuligheder opst. Dem der ikke gr noget, dem der ikke hopper, de kan fortstte med den 20. rhundredes tankegang og det virksomhedsrygte der medflger.

Eksterne links: Ophedet dialog mellem Milton Friedman og Whole Foods John Mackey om vkst og forml (jeg holder med Mackey): http://www.reason.com/news/show/32239.html Porter/Kramers nyklassiker Strategy and Society fra Harvard Business Rreview (pdf): http://www.empresaysociedad.org/NR/rdonlyres/B41F86FA-5CE0-4E48-8B96-1ED5C05AB53A /9270/StrategySocietyMichelEPorterandMarkRKramerHarvardB.pdf

Fra Not-In-My-Back-Yard til Local Tech innovation

TOBIAS LAU 9. sep. 2009 For ganske nylig offentliggjorde Vattenfall at de ville udstte deres millioninvestering i deres stort anlagte CO2-lagringsteknologi (CCS) i Nordjylland. Hvorfor? Naboerne vil ikke ha det. De mener det er bde miljskadeligt og farligt. Den hndelse er vrd at bide mrke i, hvis man har til hensigt at skabe klimalsninger til det 21. rhundrede. I England sker det samme inden for vindmlleparker. Ud af alle vindmlleparker der kunne bygges i England inden for de sidste 5 r, er 80% ikke blevet bygget p grund af manglende lokal opbakning. Jeg gentager: Firs procent. Lad os ikke begrde den manglende opbakning, men i stedet g lige til kdet: De klimalsninger, isr energilsninger, vi m skabe over de nste rtier, for at mde de vkstrater der forventes af klimateknologi-virksomheder, vil i hj grad best af lsninger, som kan skabe decentral energiproduktion. Decentral energiproduktion sker, nr der lades el op i garagen til elbilen, eller nr solceller og tag-vindmller p ens tage skaber energi. Decentral energiproduktion; ikke central energiproduktion fra centraliserede kraftvrker som i det 20. rhundrede. S langt, s godt. Men decentral energiproduktion krver, at lokalsamfund skal involveres langt mere effektivt for at skabe den forndne energi. Det krver, at lokalsamfund forstr deres rolle som lokale energi-producenter. Lokalsamfund, ned til den mindste borger, er ikke lngere energi-modtager, men energimedejer og medansvarlig. Det er en ny rolle for lokalsamfundene rundt om i Danmark (for ikke at glemme lokalsamfund i EU, USA og resten af verden). Lokalsamfundene skal lre at forst, at de spiller en aktiv rolle, for at realisere fremtidens klimalsninger. Og dt krver igen, at man skaber brugerdrevne

3 af 6

30/01/13 14.09