Professional Documents
Culture Documents
http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html
jagten efter 100% bredygtige produkter er talemden perfect is the enemy of good i denne sammenhng (og i mange andre bredygtighedsmssige sammenhnge) ganske meningsfuld. I jagten og i forsgene efter at skabe produkter der bde er bredygtige og af hj kvalitet, lever vi en tid der i kategoridenitions-mssige sammenhnge (eller produkt-artbestemmelsesmssigt) kan sammenlignes med det der i geologiske fagkredse kendes som den kambriske eksplosion. Det refererer til tiden for 543-530 millioner r siden, hvor der pludselig opstod et hjt antal nye, komplekse organismer i verden. Livet gik evolutionsmssigt amok og skabte den ene sindssyge og vanvittigt udseende art efter den anden. Det samme, hber jeg, er ved at ske indenfor produktion af varer; varer og rmaer der vil efterleve og afprve nye mde at producere bredygtigt p. Our Vodka i Berlin er et eksempel. Mske behver min bror og jeg alligevel ikke at vente 50 r, fr vi kan handle i de samme butikker.
2 af 9
09/04/13 11.59
Blogs
http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html
Groft sagt: der er ikke andre debatprogrammer som kan oplyse vores befolkning om hvor vi, som nation, er p vej hen, eller kan n hen. Ikke andet end debatprogrammet, hvor der bliver klappet og nedrigt grinet blandt publikum, og sikkert ogs hjemme i stuerne, nr en politiker bliver anbragt i en retorisk flde. Men hvad er oplysningen i dt? Underholdende og retorisk ot er det uden tvivl. Hvor bliver den ny viden af, som reelt kan hjlpe dig og mig i at navigere i verden? Hvor er den viden jeg kan bruge for at danne mig meninger om hvordan verden kan se ud 1, 2 eller 5 r ude i fremtiden og ikke bare 1, 2 eller max 5 dage ude i fremtiden? Fx hvor er debatterne om hvor videnskaben er p vej hen, fortalt p en mde som giver mig mulighed for at opfre mig som oplyst borger (hvad det betyder af adfrd, karrierevalg, tidsudnyttelse, hobbyer, frivillig tjeneste i interesseorganisationer, politiske overvejelser, etc.)? Sat p en spids: Hvorfor handler debatemner p tv (og i aviserne) stort set kun om politik og ikke om videnskab? Hvor var Clements debatprogram om Higgs-Boson da det blev opdaget? Eller om Curiositys Mars-landing? Eller om EU's nylige milliardinvestering i en hjerne-simulator? Et tredje eksempel er Politikens net-forside. Et eksempel p, hvad der bruges pixelplads, er denne historie: Musikfestivallen Distortion havde IKKE ringet til Blachman for at f hans X-Factor solist til at optrde. Indtil nste dag p forsiden: Distortion undskylder; de HAVDE faktisk ringet alligevel. Bemrk: Politiken undskylder ikke at have brugt skrmplads p denne fuldkommen ligegyldige historie, der netop ikke er nogen historie. Hvis ny og banebrydende oplysning skal fordeles i pixels (og det skal den i disse skrmtider), s ser det rigtig skidt ud for vores generelle oplysningsniveau i landet. --Jeg synes journalistiske produkter - hver eneste artikel og tv-program der optager pixelplads p folks skrme - br opfattes som vrktj, der kan benyttes af lserne til vidt forskellige ting, ligesom en hammer og sav kan benyttes til forskellige ting. Men benyttes skal de kunne. Og det er pointen: hver eneste nyhed skal kunne bruges - enten ved at stte os ind i en kontekst eller simpelthen ved at f os til at reektere over vores holdninger og adfrd. - Vrktj der har som deres ypperste opgave at hjlpe os med at forestille hvad vores samfund er, og hvad det kan udvikle sig til. Som politologen Benedict Anderson skrev det i den bermmede Imagined Communities: [The nation] is imagined because the members of even the smallest nation will never know most of their fellow-members, meet them, or even hear of them, yet in the minds of each lives the image of their communion." Pressen spiller her en vigtig rolle, ppeger ogs Anderson. Jeg mder ikke folk der bor to huse ned ad gaden p Nrrebrogade hvor jeg bor. Ej heller folk i Thy eller Tarm. Alligevel forestiller jeg mig i mit hovede, at vi er en del af samme fllesskab, blandt andet gennem hvad pressen skriver om os alle, det vil sige gennem de fortllinger jeg fr hver dag om hvad der sker (hvis der sker noget) to huse ned ad gaden p Nrrebrogade, eller i Thy eller i Tarm. Det er et forestillet fllesskab, hvor pressen spiller en naturlig og aktiv rolle. Og hvad er s den forestilling af nationen jeg sidder inde med, som pressen gr mig til en del af i dagens Danmark? Hvad er fortllingen om vores nation som landsdkkende medier skaber til mig? Det er en forestilling om politikere der ikke kan samarbejde og en verden der farer afsted og som vi ikke, rigtig, er en del af. Det er en flelse som pressen skaber, frem for at skabe vrktj. Det er en flelse af ej-det-er-ogs-for-galt, hvis ikke det er fuldkommen ligegyldigheder der deles. Og s ender den der. I en flelse af forargelse og ubrugelighed. Lammelse og apati. Fantasilshed. Eller snarere fantasi-udhuling. --Jeg vgner op hver morgen og kigger forbi pol.dk. Jeg vil jo gerne flge med, som man siger. Her er hvad dette medie i torsdags havde at fortlle befolkningen i nvnte rkkeflge: "Bondo og Ziegler venter begge p en opringning"
3 af 9 09/04/13 11.59
Blogs
http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html
"Nelson Mandela er atter indlagt" "Danmark er fyldt med dopinghuller" "Windows 9 er blevet lkket p nettet" "100 separatister forsgte at storme kasino" "Lastbiler fyldt med pengesedler ruller ind i Cyperns hovedstad" "Leder: Trykkefrihedsselskabet str afkldt tilbage" "Her er 4 fede app-brtspil til pskedagene" "Her er kreative aktiviteter du kan lave med dine brn" "Sdan fr du vaskemaskinen til at vaske helt rent" "En spade er ikke bare en spade" "VKO lber med det hidtil strste forspring til rd blok" "Legendarisk festival kaprer The Rolling Stones som hovednavn" "Knivoverfald p Strget: Teenager fr lunge punkteret" "To skud affyret mod pizzeria i Kbenhavn" De artikler der minder mest om nyheder, som ogs er vrktjer, handler om at kbe app-brtspil og om at f vaskemaskiner til at vaske bedre. Som modstning str andre landes nyhedsmedier, som nyhedsmediet New York Times. De har klart en anden vinkel p nyheder. Efter at have lst en artikel her, kan man nsten ikke lade vre med at google videre for at nde mere information om et emne, en person eller en organisation. Man bliver efterladt nysgerrig og med en udvidet horisont. Tag deres mange nylige artikler om online lring (eller Massive Open Online Courses, MOOC, som de er kendt som). Her bliver nye tiltag som Coursera dkket (et initiativ hvor USAs strste universiteter er get sammen for at skabe gratis undervisning til alle p nettet, ja ogs du kan nu gratis blive undervist af Harvard professorer). Og dt er en nyhed. Og et vrktj. Selv har jeg nu, sammen med 2 millioner andre, meldt mig til kurser derinde. For god ordens skyld skal det nvnes, at Politiken havde Thomas Friedmans kommentar om fnomenet i deres trykte avis - taget direkte fra New York Times. Men hvordan tilstanden for et s relevant fnomen som online lring har det i Danmark i disse lockout-tider, det fortller ingen os, danskere; det inviterer ingen medier os til at tnke over eller handle p. Til det m man lse New York Times for at flge med. --S hvad gr jeg selv? Jeg m nde mod-medicinering. Jeg m indhente viden fra alle andre steder end i de landsdkkende medier for at flge med. Jeg stter pt. min lid til isr fagblade for at f nogle nyheder jeg kan bruge til noget. Hvad kan det vre? Ingeniren fx, Brsen fx (jaja, det r da et fagblad), Information (samme), New Scientist, Mind og Ekko, New York Times, the Daily Show, Charlie Rose, International Herald Tribune, Brainpickings (blog) og I Fucking Love Science (Facebook gruppe). Nej, jeg lser selvflgelig ikke det hele hele tiden; det er snarere blevet et ndvendigt onde at holde udkig efter rigtige, brugbare nyheder. Pointen er, at jeg faktisk fler jeg ikke bliver klogere om verden ved at flge med i de klassiske, landsdkkende nyhedskanaler. --4 af 9 09/04/13 11.59
Blogs
http://borsen.dk/opinion/blogs/7231180/tobias-lau.html
I 2009 lancerede DR et nyt nyheds-paradigme de kaldte 'Konstruktive Nyheder'. Det var netop et opgr mod koniktnyheder og resulterede i gode dkninger under starten af krisen i TV-Avisen, bl.a. Indlggene 'Krise Knuserne' som fortalte fortllinger om hvordan man kom UD af krisen. Nyheder og vrktjer p samme tid. Jeg var s glad at jeg gemte linket fra dengang DR lancerede nyheds-visionen. Se beskrivelsen af DRs tanker fra dengang, her: http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/konstruktive_nyheder/2009/07/08134026.htm Men - - de er nu faldet af p den, desvrre. Men linkets eksistens dokumenterer at der heldigvis dybt inde i fx DR er tanker og visioner om at ville gre en forskel. Men der er brug for at komme op p den store klinge. For hvordan kan vi danskere ellers blive en del af en forandrende verden? Det kn vi jo ikke uden en nysgerrig presse. --Hvad s nu? Jeg skal vre rlig og sige at jeg startede dette blog-indlg med at skrive lige prcis denne stning. For det er s svrt at begynde at beskrive noget man kun har en fornemmelse af; at jeg ikke bliver klogere p min rolle i verden ved at se og lse de este nyheder fra de store danske medier. - Og det er s ufedt at skulle kritisere andre. Men bliver man irriteret over noget man mdes med hver dag, m man jo rbe op. I vrktjets nd er hermed nogle links til medier med artikler og nyheder som jeg selv synes der kan bruges til noget i den verden der udvikler sig i Danmark og omkring os: www.ing.dk www.information.dk www.borsen.dk www.iht.com www.fastcodesign.com www.brainpickings.org www.radio24syv.dk/programmer/halloej-i-betalingsringen/ www.facebook.com/IFeakingLoveScience?fref=ts www.facebook.com/Mechatronics.Power www.coursera.org www.scienticamerican.com/sciammind www.charlierose.com (Vil du ikke igennem alle links, er Charlie Rose et godt sted at starte). Held og lykke.