Nattens skygge er en perfekt blanding af fantasy, historie og krlighed ... Hvis du har lst Heksenat, er den et absolut must.

Miami Herald

Fortsttelsen af H E K S E NAT
Rom an

DEBOR A H H ARKNESS

Lindhardt og Ringhof

NATTENS SKYGGE er oversat fra engelsk efter Shadow of Night Copyright 2012 by Deborah Harkness All rights reserved First published in 2012 by Viking, a member of Penguin Group (USA) Inc. Dansk copyright 2013 Lindhardt og Ringhof A/S, Kbenhavn Omslag: eyelab.dk efter originaldesign Illustration: Panorama of Londonby C.J. Visscher, 1616, London Metropolitan Archives Bogen er sat med Minion Pro hos Lymi DTP Service og trykt hos Scandbook, Sverige, 2013 ISBN 978-87-11-38041-3 1. udgave, 1. oplag 2013 Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Untitled-1 1

07/02/13 23.15

P dansk ved Lene Gullv

Untitled-1 1

LINDHARDT OG RINGHOF

07/02/13 23.15

Frste del

Woodstock: The Old Lodge

1
Vi ankom i en uvrdig bunke af heks og vampyr. Matthew l under mig, og hans lange arme og ben var bjet p en akavet og ukarakteristisk mde. En stor bog var klemt fast mellem os, og den hrde landing fik den lille slvfigur, jeg havde knuget i hnden, til at kure hen ad gulvet. Er vi havnet det rigtige sted? Mine jne var knebet sammen for det tilflde, at vi stadig befandt os i Sarahs lade i Madison i det enogtyvende rhundrede og ikke i Oxfordshire i det sekstende rhundrede. Ikke desto mindre sagde de uvante dufte mig, at jeg ikke var i min egen tid eller p mit eget sted. Iblandet duftene var der noget grsagtigt og sdt samt en voksagtig lugt, der mindede mig om sommer. Der var ogs en gennemtrngende lugt af brnderg, og jeg kunne hre knitrende ild. Luk jnene op, Diana, s skal du bare se. Klige lber strejfede fjerlet min kind, og der ld en dmpet klukken. jne i samme farve som et stormfuldt hav s ind i mine, fra et ansigt, der var s blegt, at det kun kunne tilhre en vampyr. Matthews hnder gled fra min hals til mine skuldre. Er du uskadt? Efter at have rejst s langt tilbage i Matthews fortid fltes min krop, som om den kunne falde fra hinanden ved det mindste vindpust. Sdan havde jeg ikke haft det siden vores kortvarige tidsvandringer i tanternes hus. Jeg har det fint. Hvad med dig? Jeg koncentrerede mig om Matthew, fordi jeg ikke turde kigge mig omkring. Jeg er lettet over at vre hjemme. Matthews hoved faldt ned p gulvbrdderne med et dmpet bump, hvilket udlste mere af den sommerlige aroma fra de siv og lavendler, der var spredt ud over gulvet. Selv i 1590 var han fortrolig med The Old Lodge. 13

Mine jne vnnede sig til det svage lys. En stor seng, et lille bord, smalle bnke og en enkelt stol tonede frem. Mellem de udskrne stolper, der stttede sengehimlen, fik jeg je p en drbning ind til et andet rum. Derfra faldt lyset ind p sengetppet og gulvet og dannede et deformt, gyldent rektangel. Rummets vgge havde det samme smukke foldevrk, som jeg huskede fra de f gange, jeg havde besgt Matthews hjem i nutidens Woodstock. Jeg lagde hovedet bagover og kiggede op p loftet et pudset kassette loft med en prangende rd og hvid Tudor-rose, fremhvet med forgyldning, i samtlige fordybninger. Roserne var obligatoriske, da huset blev bygget, bemrkede Matthew trt. Jeg kan ikke dje dem. Vi maler dem alle sammen hvide ved frstgivne lejlighed. De gyldne og bl flammer i lysene i en lysestage blussede op ved en pludselig trkvind og oplyste hjrnet af en farverig gobelin og de mrke, blanke kontursting omkring et mnster af blade og frugter p det lyse sengetppe. Moderne stoffer havde ikke den glans. Jeg smilede begejstret. Jeg klarede det! Jeg kludrede ikke i det og frte os et andet sted hen, ssom Monticello eller Nej, sagde han med et smil, du klarede det fint. Velkommen til den frste Elizabeths England. For frste gang i mit liv var jeg jublende henrykt for at vre heks. Som historiker studerede jeg fortiden. Eftersom jeg var heks, kunne jeg tilmed aflgge besg i den. Vi var kommet til 1590 for at oplre mig i magiens forsvundne kunst, men der var meget mere, jeg kunne lre her. Jeg bjede hovedet for at fejre det med et kys, men jeg stoppede, da jeg hrte en dr blive bnet. Matthew pressede en finger mod mine lber. Han drejede hovedet lidt og spilede nseborene ud. Anspndelsen forlod ham, da han inds, hvem der var inde i det tilstdende rum, hvor jeg svagt kunne hre raslen. Matthew samlede bogen op og trak mig samtidig ubesvret op at st. Han tog min hnd og frte mig hen til dren. I rummet ved siden af stod der en mand med pjusket, brunt 14

hr ved et bord, der fld med korrespondance. Han var middelhj, havde en nydelig kropsbygning og var ifrt dyrt, skrddersyet tj. Jeg kendte ikke den melodi, han nynnede, og indimellem sang han nogle ord, der var for dmpede til, at jeg kunne hre dem. Matthew s et jeblik chokeret ud, s fortrak hans lber sig i et hengivent smil. Hvor er du i virkeligheden, min egen sde Matt? Manden holdt en side op mod lyset. Lynhurtigt kneb Matthew jnene sammen, og fornjelse blev erstattet af mishag. Leder du efter noget, Kit? Ved Matthews ord tabte den unge mand papiret ned p bordet og snurrede omkring med et ansigt, der lyste af glde. Det ansigt havde jeg set fr p min paperbackudgave af Christopher Marlowes Jden fra Malta. Matt! Pierre sagde, at du var i Chester og mske ikke nede hjem. Men jeg vidste, at du ikke ville forsmme vores rlige mde. Ordene var velkendte nok, men belagt med en ejendommelig kadence, der krvede, at jeg fokuserede p, hvad han sagde, for at forst dem. Elizabethansk engelsk var hverken s anderledes end moderne engelsk, som jeg havde lrt, eller s let forsteligt, som jeg havde hbet i betragtning af mit kendskab til Shakespeares skuespil. Hvor er dit skg blevet af? Har du vret syg? Marlowes blik flakkede, da han fik je p mig, og puffede til mig med det pgende pres, der umiskendeligt viste, at han var dmon. Jeg undertrykte lysten til at storme hen til en af Englands strste skuespilforfattere og trykke hans hnd, inden jeg bombarderede ham med sprgsml. De f oplysninger, jeg engang havde haft om ham, flj ud af min hjerne nu, da han stod foran mig. Var nogen af hans stykker blevet opfrt i 1590? Hvor gammel var han? Helt givet yngre end Matthew og mig. Marlowe kunne ikke vre fyldt tredive endnu. Jeg smilede varmt til ham. Hvor i alverden har du fundet dt? Marlowe pegede, og hans stemme var fuld af foragt. Jeg kiggede mig over skulderen og regnede med at se et hsligt kunstvrk. Men der var helt tomt. Han mente mig. Mit smil blev usikkert. Far med lempe, Kit, sagde Matthew skulende. 15

Marlowe slog irettesttelsen hen med et skuldertrk. Det er uvsentligt. Du kan fornje dig med hende, inden de andre kommer, hvis du absolut skal. George har vret her i et stykke tid, naturligvis, og spist din mad og lst dine bger. Han mangler stadig en velynder og ejer ikke en penny. George kan forsyne sig frit med alt, hvad der er mit, Kit. Matthew lod blikket hvile p den unge mand, og hans ansigt var udtrykslst, da han lftede vores flettede fingre op til lberne. Diana, dette er min kre ven Christopher Marlowe. Matthews prsentation gav Marlowe mulighed for at studere mig mere benlyst. Hans opmrksomme blik bevgede sig langsomt fra mine ter og op til toppen af mit hoved. Den unge mands foragt var tydelig, men hans jalousi var godt skjult. Marlowe var virkelig forelsket i min mand. Det havde jeg fet mistanke om, da mine fingre gled hen over hans tilegnelse i Matthews udgave af Doctor Faustus. Jeg havde ingen anelse om, at der var et bordel i Woodstock, der specialiserede sig i velvoksne kvinder. Strstedelen af dine skger plejer at vre mere spinkle og tiltrkkende, Matthew. Hende her er jo en ren amazone. Kit snftede foragteligt og kiggede over skulderen p de rodede papirbunker, der l og fld p bordet. Iflge Gamle Rvs seneste brev var det forretninger og ikke brunst, der frte dig nordp. Hvordan har du dog haft tid til at erhverve dig hendes tjenesteydelser? Det er bemrkelsesvrdigt, Kit, hvor ubesvret du stter hengivenhed over styr, drvede Matthew, men der var en advarende undertone i hans stemme. Marlowe, der jensynlig var opslugt af korrespondancen, hrte det ikke og smilede skvt. Matthews fingre knugede om mine. Er Diana hendes rigtige navn, eller er det blevet valgt for at gre hende mere tillokkende for kunderne? Mske ville det vre p sin plads, at hun blottede hjre bryst eller havde bue og pil i hnden, foreslog Marlowe og samlede et stykke papir op. Kan du huske, da Munke-Bess forlangte, at vi kaldte hende Afrodite, inden hun lod os 16

Diana er min hustru. Matthew var forsvundet fra min side, hans hnd holdt ikke lngere min, men knugede om Marlowes kravetj. Nej. Kits ansigt afslrede tydeligt hans chok. Jo. Det betyder, at hun er fruen i huset, brer mit navn og str under min beskyttelse. Alt dette taget i betragtning og vores mangerige venskab, naturligvis vil der fremover ikke komme et eneste kritisk ord eller den mindste hvisken, der drager hendes dyd i tvivl, over dine lber. Jeg bjede og strakte fingrene for at f flelsen tilbage i dem. Matthews hrde greb, da han blev vred, havde boret ringen p venstre hnds langfinger ind i kdet og efterladt et lyserdt mrke. Trods manglen p facetter fangede diamanten det varme skr fra ilden. Ringen var en uventet gave fra Matthews mor, Ysabeau. For nogle timer siden rhundreder siden? Kommende rhundreder? havde Matthew gentaget ordene i den gamle vielsesceremoni og sat diamantringen p min finger. Med lyden af klirrende service kom to vampyrer ind i rummet. Den ene var en slank mand med et udtryksfuldt ansigt, vejrbidt hud i samme farve som en hasselnd og sort hr og jne. I hnderne havde han en flaske vin og et glas, hvis stilk var formet som en delfin. Den anden var en knoklet kvinde med et fad med brd og ost. De er hjemme, herre, sagde manden desorienteret. Mrkeligt nok gjorde hans franske accent ham nemmere at forst. Budbringeren i torsdags sagde Jeg ndrede planer, Pierre. Matthew s p kvinden. Min hustrus ejendele gik tabt under rejsen, Franoise, og det tj, hun havde p, var s beskidt, at jeg brndte det. Han lj med utilslret selvsikkerhed. Hverken vampyrerne eller Kit s overbeviste ud. Deres hustru? gentog Franoise med en accent, der var lige s fransk som Pierres. Jamen, hun er h Helt varmblodet, sluttede Matthew og tog glasset fra bakken. Sig til Charles, at der er endnu en mund at mtte. Diana har ikke vret rask og skal have frisk kd og fisk efter lgens rd. En eller anden m g p markedet, Pierre. 17

Pierre glippede med jnene. Ja, herre. Og hun skal bruge noget at have p, bemrkede Franoise og betragtede mig vurderende. Da Matthew nikkede, forsvandt hun med Pierre i sit klvand. Hvad er der sket med dit hr? Matthew lftede op i en rdblond krlle. h, nej, mumlede jeg og lftede hnderne. I stedet for det sdvanlige korngule hr mrkede mine hnder fjedrende, rd gule lokker, der nede ned til taljen. Sidste gang mit hr havde udviklet sin egen personlighed, gik jeg p college og spillede Ofelia i en opstning af Hamlet. Dengang som nu var den unaturligt hurtige vkst og farvendring ikke gode tegn. Heksen i mig var vgnet under vores rejse til fortiden. Det var ikke til at sige, hvor meget magi der yderligere var blevet sluppet fri. Vampyrer ville nok have lugtet adrenalinet og den ngstelse, der ledsagede denne erkendelse, eller hrt den musik, mit blod frembragte. Men dmoner som Kit kunne fornemme, at min hekse-energi steg. Ved alle guder. Marlowes smil var fuldt af had. Du har taget en heks med hjem. Hvilken ondskab har hun bedrevet? Lad det ligge, Kit. Det vedkommer ikke dig. Matthews stemme fik igen den bydende tone, men hans fingre rrte stadig blidt mit hr. Du skal ikke gre dig bekymringer, mon cur. Jeg er sikker p, at det ikke er andet end udmattelse. Min sjette sans blussede op i protest. Denne seneste forvandling kunne ikke forklares med slet og ret trthed. Jeg var heks af afstamning og kendte endnu ikke det fulde omfang af mine nedarvede evner. Ikke engang min tante Sarah og hendes partner, Emily Mather der begge var hekse havde med sikkerhed kunnet sige, hvad de var, eller hvordan de bedst skulle tackles. Matthews videnskabelige prver havde afslret genetiske markrer for det magiske potentiale i mit blod, men der var ingen garantier for, hvornr eller hvorvidt dette potentiale nogen sinde blev realiseret. Inden jeg kunne spekulere mere over det, vendte Franoise tilbage med noget, der lignede en stoppenl, og der stak en masse 18

knappenle ud mellem hendes lber. Et omvandrende bjerg af fljl, uld og lrred ledsagede hende. De slanke, brune ben under dyngen tydede p, at Pierre var begravet et sted derinde. Hvad er de til? spurgte jeg mistnksomt og pegede p knappenlene. Til at f madame i dette her, naturligvis. Franoise snuppede et kedeligt, brunt kldningsstykke, der lignede en melsk, fra toppen af tjbunken. Den virkede ikke som det mest nrliggende valg til selskabelighed, men med mit ringe kendskab til moden p den elizabethanske tid var jeg prisgivet hende. G nedenunder, hvor du hrer hjemme, Kit, sagde Matthew til sin ven. Vi kommer inden lnge. Og ti stille med det her. Det er mig, der skal fortlle det, ikke dig. Som du vil, Matthew. Marlowe trak ned i sin morbrfarvede, korte jakke, men den nonchalante gestus blev modsagt af hans rystende hnder, s bukkede han kort og spottende. Den fyndige bevgelse formede bde at acceptere Matthews besked og undergrave den. Da dmonen var get, lagde Franoise skken over en bnk og begyndte at g rundt om mig og studere min krop for at finde frem til den mest gunstige angrebsplan. Med et opgivende suk begyndte hun at klde mig p. Matthew gik hen til bordet med blikket p papirdyngerne, der l og fld. Han bnede et sirligt foldet brev, der var forseglet med en klat lyserd voks, og hans blik pilede hen over den diminutive skrift. Dieu. Det havde jeg glemt. Pierre! Herre? ld en dmpet stemme inde fra stoffernes dyb. Lg det dr fra dig og fortl mig om lady Cromwells seneste klage. Matthew behandlede Pierre og Franoise med en blanding af fortrolighed og myndighed. Hvis det var sdan, man behand lede tjenestefolk, ville det tage mig nogen tid at mestre kunsten. De to talte dmpet sammen henne ved ilden, mens jeg blev draperet, hftet og snret ind i noget, der var prsentabelt. Franoise slog smld med tungen ad min enlige rering, de snoede guldtrde med delsten, der oprindelig havde tilhrt Ysabeau. Ligesom 19

Matthews udgave af Doctor Faustus og den lille slvfigur af Diana var reringen en af de tre ting, der havde hjulpet os med at vende tilbage til denne specielle fortid. Franoise rodede i et skrin og fandt uden problemer dens mage. Da mine smykker var i orden, trak hun et par tykke strmper op over mine kn og fstnede dem med skarlagenrde bnd. Jeg tror, jeg er klar, sagde jeg, for jeg var ivrig efter at komme nedenunder og indlede vores besg i det sekstende rhundrede. Det var ikke det samme at lse bger om fortiden som selv at opleve den, hvilket mit korte samvr med Franoise og mit lynkursus i denne periodes pkldning beviste. Matthew vurderede min fremtoning. Det er udmrket forelbig. Det er mere end udmrket, for hun ser undselig ud og tiltrkker sig ikke opmrksomhed, sagde Franoise, prcis som en heks skal vre i denne husstand. Matthew ignorerede Franoises udtalelse og vendte sig mod mig. Inden vi gr ned, Diana, vil jeg minde dig om at vare din mund. Kit er dmon, og George ved, at jeg er vampyr, men selv de mest fordomsfri vsener er mistroiske over for nogen, der er ny og anderledes. Nede i den store forhal hilste jeg formelt og, syntes jeg selv, passende elizabethansk p George, Matthews ludfattige og velynderlse ven. Taler den kvinde engelsk? George mbede og lftede et par runde briller op, der forstrrede hans bl jne til frlignende proportioner. Han havde den anden hnd p hoften i en positur, jeg sidst havde set p et miniaturemaleri p Victoria and Albert Museum. Hun har boet i Chester, sagde Matthew hurtigt. George s skeptisk ud. Selv ikke bhlandet i det nordlige England lod til at kunne forklare min ejendommelige udtale. Matthews accent var mildnet og passede bedre til periodens kadence og stemmeklang, men min forblev resolut moderne og amerikansk. Hun er heks, rettede Kit og tog en slurk vin. 20

Virkelig? George studerede mig med fornyet interesse. Der var ikke noget, der indikerede, at denne mand var dmon, ingen heksesummen, og heller ikke de iskolde bivirkninger af en vampyrs blik. George var bare et almindeligt varmblodet menneske som virkede midaldrende og trt, som om livet allerede havde slidt ham op. Men du bryder dig lige s lidt om hekse, som Kit gr, Matthew. Du har altid forsgt at forhindre mig i at beskftige mig med emnet. Da jeg satte mig for at skrive et digt om Hekate, gav du mig besked p Jeg kan lide hende her. S meget, at jeg har giftet mig med hende, afbrd Matthew og trykkede et fast kys p mine lber for at overbevise ham. Har du giftet dig med hende? Georges blik gled hen p Kit. Han rmmede sig. S er der to uventede gldelige begivenheder at fejre: Du blev ikke forsinket p forretningsrejsen, som Pierre troede, og du er vendt tilbage til os med en hustru. Jeg gratulerer. Hans hjtidelige tone mindede mig om en translokationstale, og jeg undertrykte et smil. George sendte mig et strlende smil tilbage og bukkede. Mit navn er George Chapman, madame Roydon. Hans navn virkede bekendt. Jeg gennemgik den rodede viden i min historikerhjerne. Chapman var ikke alkymist det var mit forskerspeciale, og jeg fandt ikke hans navn i de omrder, der var helliget dette mystikomspundne emne. Han var forfatter ligesom Marlowe, men jeg kunne ikke huske nogen af titlerne. Da vi havde overstet prsentationerne, indvilligede Matthew i at stte sig foran ilden et par minutter sammen med sine gster. Mndene snakkede politik, og George gjorde sig umage for at drage mig ind i samtalen ved at sprge til vejret og vejenes tilstand. Jeg sagde s lidt som muligt og forsgte at notere mig de sm fagter og ordvalget, s jeg kunne efterligne dem og g for at vre fra denne epoke. George var henrykt over min opmrksomhed og belnnede mig med en lang afhandling om sine seneste litterre bedrifter. Kit brd sig ikke om at blive forvist til at spille andenviolin, s han satte en stopper for Georges forelsning ved at tilbyde at lse hjt af Doctor Faustus. 21

Det vil vre en prve mellem venner, sagde dmonen med strlende jne, forud for den egentlige opfrelse senere. Ikke nu, Kit. Det er langt over midnat, og Diana er trt efter rejsen, sagde Matthew og trak mig op at st. Kit s efter os, da vi forlod rummet. Han vidste, at vi skjulte et eller andet. Han havde kastet sig over hver eneste vending, nr jeg dristede mig til at deltage i samtalen, og han var blevet tankefuld, da Matthew ikke kunne huske, hvor han havde lagt sin lut. Inden vi forlod Madison, havde Matthew forberedt mig p, at Kit havde en usdvanlig hurtig opfattelsesevne, selv for en dmon. Jeg spurgte mig selv, hvor lnge det ville vare, fr Marlowe regnede ud, hvad vi skjulte. Svaret p mit sprgsml kom i lbet af f timer. Nste morgen l vi og sludrede bag forhnget i vores varme seng, mens der kom liv i huset. I begyndelsen var Matthew villig til at besvare mine sprgsml om Kit (som viste sig at vre sn af en skomager) og George (som til min store overraskelse ikke var ret meget ldre end Marlowe). Men da jeg kom ind p kvindelige greml og det rent praktiske ved at styre husholdningen, begyndte han hurtigt at kede sig. Hvad med mit tj? spurgte jeg for at prve at f ham til at koncentrere sig om mine umiddelbare problemer. Jeg tror ikke, at gifte kvinder sover i sdan n, sagde Matthew og trak i min fine lrredsnatkjole. Han lsnede bndet i den krusede halsudskring og skulle til at plante et kys under mit re for at overtale mig til at dele hans synspunkt, da en eller anden flede forhnget til side. Jeg kneb jnene sammen i det strke sollys. Hvad siger du s? spurgte Marlowe skarpt. En mrkldet dmon kiggede Marlowe over skulderen. Han lignede en energisk nisse med sin spinkle kropsbygning og spidse hage, der blev fremhvet af et lige s spidst kastanjebrunt skg. Hans hr havde helt tydeligt ikke set en kam i ugevis. Jeg knugede fast om natkjolen foran og var strkt bevidst om, at den var gennemsigtig, og at jeg ikke havde undertj p. Du s mr. Whites tegninger fra Roanoke, Kit. Heksen ligner overhovedet ikke de indfdte i Virginia, svarede den fremmede 22

dmon. Han lagde lidt for sent mrke til Matthew, der s vredt p ham. h. Godmorgen, Matthew. Tillader du, at jeg lner din reduktionspasser? Jeg lover, at jeg ikke tager den med ned til floden denne gang. Matthew lagde panden mod min skulder og lukkede stnnende jnene. Hun m vre fra den nye verden eller Afrika, hvdede Marlowe og ngtede at omtale mig ved navn. Hun er ikke fra Chester, heller ikke fra Skotland, Irland, Wales, Frankrig eller det britiske imperium. Jeg tror heller ikke, hun er hollandsk eller spansk. Godmorgen, Tom. Er der en god grund til, at du og Kit absolut skal diskutere, hvor Diana er fdt, lige nu og i mit sovekammer? Matthew trak bndene i min natkjole sammen. Dagen er alt for dejlig til at ligge i sengen, og du har vret vanvittig af koldfeber. Kit siger, at du m have giftet dig med heksen, da feberen var p sit hjeste. Der findes ikke nogen anden forklaring p din letsindighed. Tom knevrede videre p gte dmonvis uden at gre sig den ulejlighed at besvare Matthews sprgsml. Vejene var trre, og vi ankom for flere timer siden. Og vinen er allerede sluppet op, beklagede Marlowe sig. Vi? Var der flere? The Old Lodge fltes allerede proppet til bristepunktet. Ud! Madame skal vaskes, inden hun hilser p Hans Nde. Franoise kom ind i vrelset med et vandfad med dampende vand i hnderne. Som sdvanlig var Pierre lige i hlene p hende. Er der sket noget betydningsfuldt? spurgte George p den anden side af forhnget. Han var diskret kommet ind i vrelset og kom elegant p tvrs af Franoises forsg p at genne de andre mnd ud. Lord Northumberland er helt alene i den store forhal. Hvis han var min velynder, ville jeg ikke behandle ham p den mde! Hal lser en afhandling om konstruktionen af en sklvgt, som jeg har fet tilsendt af en matematiker i Pisa. Han er smnd ganske godt tilfreds, svarede Tom fortrdeligt og satte sig p sen gekanten. 23

Det mtte vre Galileo, han talte om, tnkte jeg spndt. I 1590 havde han en lrestol p universitetet i Pisa. Hans vrk om sklvgten var ikke offentliggjort endnu. Tom. Lord Northumberland. En, der korresponderede med Gali leo. Jeg mbede af forblffelse. Dmonen, der sad p det quiltede sengetppe, mtte vre Thomas Harriot. Franoise har ret. Ud. Alle sammen, sagde Matthew og ld lige s fortrdelig som Tom. Hvad skal vi sige til Hal? spurgte Kit og sendte mig et megetsigende blik. At jeg snart kommer nedenunder, sagde Matthew. Han vendte sig om og trak mig ind til sig. Jeg ventede, indtil Matthews venner var strmmet ud af vrelset, fr jeg dunkede ham p brystet. Hvorfor gr du det? Han krympede sig af forstilt smerte, men det eneste, jeg havde kvstet, var min egen knyttede hnd. Fordi du ikke har fortalt mig, hvem dine venner er! Jeg lftede mig op p den ene albue og stirrede ned p ham. Den fantastiske skuespilforfatter Christopher Marlowe. George Chapman, digter og forsker. Matematikeren og astronomen Thomas Harriot, hvis jeg ikke tager meget fejl. Og Troldmandsjarlen venter nedenunder! Jeg kan ikke huske, hvor Henry fik det genavn, men der er ikke nogen endnu, der kalder ham sdan. Matthew s fornjet ud, og det gjorde mig bare endnu mere gal. Vi mangler bare sir Walter Raleigh, s har vi hele Nattens Skole i huset. Matthew s ud ad vinduet, da jeg nvnte denne legendariske gruppe af radikale, filosoffer og fritnkere. Thomas Harriot. Christopher Marlowe. George Chapman. Walter Raleigh. Og Hvem er du egentlig, Matthew? Det havde jeg ikke tnkt p at sprge ham om, inden vi tog af sted. Matthew Roydon, sagde han med et nik, som om vi i dette jeblik blev prsenteret for hinanden. Ven med digtere. Historikerne ved stort set ingenting om dig, sagde jeg lamsl24

et. Matthew Roydon var en af de mest skyggeagtige skikkelser, man forbandt med den gdefulde Nattens Skole. Du er vel ikke overrasket nu, da du ved, hvem Matthew Roy don i virkeligheden er, vel? Han hvede et sort bryn. h, der er overraskelser nok til resten af livet. Du kunne godt have advaret mig, inden du kastede mig ud i alt det her. Og hvad ville du s have gjort? Vi havde knap nok tid til at klde om, inden vi tog af sted, for slet ikke at tale om at udfre et researchprojekt. Han satte sig op og svingede fdderne ned p gulvet. Vores tid p tomandshnd havde vret srgeligt kort. Du har ingen grund til at vre bekymret. De er bare helt almindelige mnd, Diana. Uanset hvad Matthew sagde, var der ikke noget almindeligt ved dem. Nattens Skole havde ktterske meninger, spottede dronning Elizabeths korrupte hof og hnede kirkens og universiteternes intellektuelle og videnskabelige pstande. Gale, slemme og farlige at kende var en perfekt beskrivelse af denne gruppe. Vi havde ikke sluttet os til nogle venners hyggelige sammenkomst allehelgensaften. Vi var dumpet ned i en hvepserede af elizabethanske intriger. Helt bortset fra hvor ubesindige dine venner kan vre, kan du ikke forvente, at jeg tager det ovenfra og ned, nr du prsenterer mig for nogle mennesker, jeg har brugt hele mit voksne liv p at studere, sagde jeg. Thomas Harriot er en af tidens mest fremtrdende astronomer. Din ven Henry Percy er alkymist. Pierre, der var velbevandret i tegnene p, at en kvinde var irriteret, stak hurtigt min mand et par bukser, s han ikke var barbenet, nr min vrede brd ud. Det er Walter og Tom ogs. Matthew ignorerede kldestykket, der blev rakt frem, og klede sig p hagen. Kit fusker ogs lidt med det uden synderlig succes. Prv at lade vre med at dvle ved det, du ved om dem. Det er nok ogs alligevel forkert. Og du skal vre forsigtig med dine moderne historiske etiketter, fortsatte han og tog omsider sine bukser og trak dem p. Will finder p Nattens Skole som et hib til Kit, men det ligger nogle r frem i tiden. Jeg er ligeglad med, hvad William Shakespeare har gjort, gr 25

eller kommer til at gre i fremtiden forudsat, at han i dette jeblik ikke befinder sig i den store forhal sammen med jarlen af Nor thumberland! svarede jeg skarpt og gled ned fra den hje seng. Selvflgelig er Will ikke dernede. Matthew viftede affr digende med hnden. Walter bryder sig ikke om hans verseml, og efter Kits mening er han en skribler og en tyv. N, det var da en lettelse. Hvad har du tnkt dig at fortlle dem om mig? Marlowe ved, at vi skjuler et eller andet. Matthews grgrnne jne mdte mine. Sandheden, gr jeg ud fra. Pierre rakte ham en kort jakke sort med et snrklet quilte mnster og stirrede ufravendt p et punkt over min skulder, indbegrebet af en god tjener. At du er tidsvandrer og heks fra den nye verden. Sandheden, sagde jeg tonlst. Pierre kunne hre hvert ord, men viste ingen reaktion, og Matthew ignorerede ham, som var han usynlig. Jeg tnkte p, om vi kom til at vre her lnge nok til, at jeg heller ikke nsede ham. Ja, hvorfor ikke? Tom vil skrive alt ned, du siger, og sammenligne det med sine notater om det algonkiske sprog. Derudover er der ingen, der vil ofre det ret meget opmrksomhed. Matthew virkede mere bekymret over sin pkldning end over sine venners reaktioner. Franoise vendte tilbage med to varmblodede unge kvinder, begge med favnen fyldt med rent tj. Hun pegede p min nat kjole, og jeg smuttede om bag sengestolpen for at klde mig af. Jeg var taknemmelig for, at min tid i omkldningsrum havde kvalt de fleste af mine betnkeligheder over at skifte tj for jnene af fremmede, og jeg trak natkjolen op over hofterne og op til skuldrene. Kit vil. Han har ledt efter en grund til ikke at kunne lide mig, og det her vil give ham adskillige. Han bliver ikke noget problem, sagde Matthew skrsikkert. Er Marlowe din ven eller din marionetdukke? Jeg var stadig ved at bakse hovedet fri af stoffet, da der ld et gisp af rdsel og et dmpet mon Dieu. 26

Jeg stivnede. Franoise havde set min ryg og det halvmne formede ar, der gik fra den ene side af de nederste ribben til den anden, og stjernen, der sad mellem mine skulderblade. Jeg klder madame p, sagde Franoise kligt til tjeneste pigerne. Lg tjet og vend tilbage til jeres arbejde. Pigerne kniksede nysgerrigt og gik. De havde ikke set mrkerne. Da de var get, begyndte vi alle at tale i munden p hinanden. Franoises forfrdede hvem har gjort det? blandede sig med Matthews ingen m vide det, og mit eget lidt forsvarsberedte det er bare et ar. En eller anden har brndemrket Dem med Clermont-familiens mrke, vedblev Franoise og rystede p hovedet. Det, der bliver brugt af herren. Vi brd pagten. Jeg kmpede med den kvalme, der fik det til at vende sig i mig, hver gang jeg tnkte p den nat, hvor en anden heks havde stemplet mig som forrder. Det her var Rdsforsamlingens straf. Det er alts grunden til, at I begge er her. Franoise fns. Rdsforsamlingen var en tbelig id lige fra starten. Philippe de Clermont skulle aldrig vre get med til det. Den har holdt os i sikkerhed for menneskene. Jeg var ikke srlig vild med hverken aftalen eller Rdsforsamlingen p ni medlemmer, der hndhvede den, men det var ubestrideligt, at den lnge havde haft held til at skjule ujordiske vsener for unsket opmrksomhed. De ldgamle lfter, der blev indget mellem dmoner, vampyrer og hekse, nedlagde forbud mod at blande sig i menneskenes politik og religion, og de forbd personlige alliancer de tre arter imellem. Hekse skulle holde sig for sig selv, og det samme skulle vampyrer og dmoner. De mtte ikke forelske og gifte sig p tvrs af arterne. I sikkerhed? De m ikke tro, at De er i sikkerhed her, madame. Det er ingen af os. Englnderne er et overtroisk folkefrd, der har det med at se spgelser p enhver kirkegrd og hekse rundt om samtlige store gryder. Rdsforsamlingen er det eneste, der str mellem os og den totale udslettelse. Det er klogt af jer at sge til27

flugt her. Kom, De skal kldes p og ned til de andre. Franoise hjalp mig ud af natkjolen og rakte mig et vdt hndklde og en skl flydende lanolinsbe, der duftede af rosmarin og appelsiner. Det var en mrkelig fornemmelse at blive behandlet som et barn, men jeg vidste, at det var skik og brug, at folk af Matthews stand blev vasket, kldt p og madet som dukker. Pierre rakte Matthew et bger med noget, der var for mrkt til at vre vin. Vil det sige, at hun ikke alene er heks, men ogs en fileuse de temps? spurgte Franoise dmpet Matthew. Den ukendte vending tidsspinder fremmanede billeder af de mangefarvede trde, vi havde fulgt for at n frem til netop denne fortid. Det er korrekt. Matthew nikkede med opmrksomheden rettet mod mig, mens han nippede til sit bger. Men hvis hun er kommet fra en anden tid, betyder det ... begyndte Franoise med store jne. S blev hendes udtryk tankefuldt. Matthew ld og opfrte sig benbart anderledes. Hun har mistanke om, at det her ikke er den samme Matthew, inds jeg uroligt. Det er tilstrkkeligt for os at vide, at hun str under herrens beskyttelse, sagde Pierre hrdt, og der var en tydelig advarsel i hans stemme. Han rakte Matthew en daggert. Hvad det betyder, er uvsentligt. Det betyder, at jeg elsker hende, og hun elsker mig. Matthew s fast p sin tjener. Uanset hvad jeg siger til andre, er det sand heden. Er det forstet? Ja, svarede Pierre, men hans tonefald tydede p det stik modsatte. Matthew sendte Franoise et sprgende blik, og hun spidsede lberne og nikkede modstrbende. S koncentrerede hun sig om at gre mig klar og indhyllede mig i et tykt lrredshndklde. Franoise m have bemrket de andre mrker p min krop, dem, jeg fik i lbet af den ene uendelige dag med heksen Satu, samt mine vrige, senere ar. Hun stillede imidlertid ikke flere sprgsml, men anbragte mig p en stol ved ilden, mens hun friserede mig. 28

Og indtraf denne krnkelse, efter at De havde erklret heksen Deres krlighed, herre? spurgte Franoise. Ja. Matthew spndte daggerten fast omkring livet. Det var ikke en manjasang, der mrkede hende, mumlede Pierre. Han brugte det gamle occitanske ord for vampyr blod spiser. Ingen ville lbe den risiko at pkalde sig familien Clermonts vrede. Nej, det var en anden heks. Selv om jeg var beskyttet mod den kolde luft, fik den indrmmelse mig til at sklve. Men to manjasang s til og lod det ske, sagde Matthew sammenbidt. Og det kommer de til at undglde for. Sket er sket. Jeg nrede intet nske om at starte en fejde mellem vampyrer. Vi stod over for tilstrkkelige udfordringer. Hvis herren havde taget Dem som hustru, da heksen tog Dem, er den sag ikke ude af verden. Franoises ferme fingre flettede mit hr i stramme fletninger. Dem snoede hun omkring mit hoved og satte dem fast. Deres navn er ganske vist Roydon i dette gudsforladte land, hvor der ikke findes synderlig loyalitet, men vi vil ikke glemme, at De er en de Clermont. Matthews mor havde advaret mig om, at familien de Clermont var en hel flok. I det enogtyvende rhundrede var jeg blevet irriteret over de forpligtelser og restriktioner, der fulgte med medlemskabet. Men i 1590 var min magi uforudsigelig, mit kendskab til heksekunster nsten ikkeeksisterende, og min tidligste kendte ane var endnu ikke blevet fdt. Her havde jeg ikke andet at stte min lid til end min egen forstand og Matthew. Vores intentioner med hinanden var helt klare dengang. Men jeg vil ikke have nogen problemer nu. Jeg s ned p Ysabeaus ring og mrkede p den med tommelfingeren. Mit hb om, at vi ubesvret kunne smelte ind i fortiden, forekom mig nu bde usandsynligt og naivt. Jeg kiggede mig omkring. Og det her ... Vi er her kun af to rsager, Diana: for at finde en lrer til dig og for at finde det alkymistiske manuskript, hvis vi kan. Det var det gdefulde manuskript kaldet Ashmole 782, der havde bragt os sammen. I det enogtyvende rhundrede havde det vret trygt 29

begravet mellem millioner af bger i Bodleian Library i Oxford. Da jeg udfyldte bestillingssedlen, havde jeg ikke haft den ringeste anelse om, at den enkle handling ville lse op for en kringlet besvrgelse, der bandt manuskripterne til hylderne, eller at den samme besvrgelse ville blive aktiv igen, nr jeg afleverede det. Jeg vidste heller ikke noget om de mange hemmeligheder om hekse, vampyrer og dmoner, som rygterne sagde, at manuskriptets sider afslrede. Matthew havde ment, at det ville vre klogere at lokalisere Ashmole 782 i fortiden frem for at prve at lse besvrgelsen op for anden gang i den moderne verden. Dette er dit hjem, indtil vi tager tilbage, fortsatte han i et forsg p at berolige mig. Jeg kendte de solide mbler i vrelset fra museer og auktionskataloger, men The Old Lodge ville aldrig fles som mit hjem. Jeg pillede ved det tykke hndklde, der var s anderledes end de falmede frottst, som Sarah og Em havde, og som alle var tyndslidte efter at vre blevet vasket alt for mange gange. Stemmer i et andet rum dansede melodist i en rytme, som intet moderne menneske, historiker eller ej, kunne have forudset. Men fortiden var vores eneste valg. Det havde andre vampyrer gjort helt klart de sidste dage i Madison, hvor de havde jagtet os og nr havde slet Matthew ihjel. Hvis resten af vores plan skulle fungere, skulle jeg koncentrere mig om at kunne g for at vre en tidstypisk kvinde. h, fagre nye verden. Det var en grov historisk overtrdelse at citere fra Shakespeares Stormen, to rtier fr det blev skrevet, men det havde vret en hrd morgen. Ja, den er ny for dig, svarede Matthew. Er du klar til at mde problemerne? Selvflgelig. Lad os f mig i tjet. Jeg rankede ryggen og rejste mig fra stolen. Hvordan hilser man p en jarl?

Af samme forfatter Heksenat

Sammen lftede vi fdderne og trdte ind i det ukendte ...

ette er den spndende fortsttelse af Heksenat om historike ren Diana Bishop fra Oxford, som er ud af hekseslgt. En dag

stder hun p et gammelt, fortryllet manuskript, som det viser sig, at andre vsener hekse, vampyrer og dmoner forgves har forsgt

at f fingrene i i rhundreder. En af dem er vampyren og genetikeren Matthew Clairmont, og et romantisk forhold udvikler sig mellem ham og Diana. I Nattens skygge er Diana og Matthew, ved hjlp af Dianas evne som tidsrejsende, sgt tilbage til Matthews hjem ved Oxford i r 1590. De vil skjule sig for dem, der misbilliger deres forhold, men de skal ogs lokalisere manuskriptet, fr det bliver fortryllet. Rejsen tilbage til dunkle elizabethanske London er fuld af farer og spioner, men parret modtager hjlp fra Matthews venner i det mystiske selskab Nattens Skole, og Matthew bliver konfronteret med en del af sin lange fortid, som han troede var glemt og begravet. Deborah Harkness har endnu en gang kreeret en fascinerende og farefuld verden fuld af fantasi, alkymi, tidsrejser, krlighed og magiske opdagelser.

www. lindhar dt ogr inghof . dk

7 8 8 7 1 1 3 8 0 4 1 3