5 Programpunkter for Arbejderbevagelsen. ACJ). Ips De danske Arbors hax bese Bee crt yceln, at con ee Bee ten ie BE issicccn lige esealige sig ct Bete ckulde dc spams tigre files: Rei: Borg) te eistet bjom Mere have Goldater, da 1 ted. Beccnserblniionen Me Sider. Men den ex fF 91 er Lanct bogud Havde en ny Samfundeorden store ‘hancer; i Tyskeland have den meget faa; og hos os har den slet ingen. Hvis vi ikke kan faa Arhej= fecen fil at tanke ander end Politi te Tsinkamp, kommer vi ikke vi dere, endl hvor vi er nui: i den s0- aldemokratiske Kapitalistsat Det gamie Program og de gamle: Organisitioner er udslidte. Revo- Titionstanken gr alle Ting: nye. Under disse Omstendigheden, | eg Sérlig fordi vi har hele vor fae eaglige Socialieme {ea Tyskland er det jeg mener, at de danske Nt hoejdere skulde Inge Menneskehe- F dens Betrelse fil Side of tznke pa dees egen Befrielse, et Read som D ailecede Alexander Herzen i sin Tid fear Anvisning pan. Sely har jeg | Beskedenhed udtrykt det saale-| ian kan til syvende og sidat Arbejderbevagelsea her jemme er bevislict saa langt tilbage 0m vel muligts Den er nemligc i Ati med Kapitalisibevaegelsen.. S0- ialdemokratismen og Kapitalismen stemmar samen, lovgiver! sam men og regerer summer, Del er jo foverordentiig smut, naesten_ Dis else: Foaret gressende sammen med Ulvens Der bliver da ogsaa tid forsikret Arbejderne, at de har det som i Paradisets Have [Ganske vist eile Adam of Eva 08 cores Basra ikke paa Fabrik; men [der er di ogsaa en Del, som ikke jaor det i yore Dage, nemtig alle dem, som ejer Fabrikerne, om des iden er der vediaget humane Love: Jom Poletaremes og deres Hi truers og Thorns Arhejde ¢ Fabri Jkerne, Af Taknemmeliehed er Tine Soclaldemokratiet nylig| 1) Arbejderne skal stampessemmen med tee helt bude opgive Klasskam= ep ved al san Klaweinddlingen He ke itary og ers Cea endo ‘lve slaacnde sad te om, at Klasclampen reli kc tars Aline od ctor son’ De lpheea ated (Groserer TTelbuth of ance Medd ener af Kapialisraes tae (ional. Pari burl abn exe san fociyde cane Reareael Me jee thd Ee ao. pan. femmede: Generis Regring Delle Programponkt har, dl skal ilgt indmimes: en bemorinia Bismag. Men Skylden er den dane ske Sovialsmes, Sociliemoleafet far nemfig.med Avene dvi el dabbeltkonnet Vase, At Tye pan en Ga er Halen a tex hinge [te Of Keptliome. er aa det en Operation lly dt ene Kon a fjeines. sn Part eaten igen Bt vel Keomprisen wooo Ke, om) yer statis eller, vis Tbs aret tH Ue reiden geen en andes Relsing see tye en Pa ic have lage Ovetaand, erkres dng bevligel soo Milioner Kroner for rent apialinisk, Sker ike eb ff mitunevesen: vad der jo hit’ af ise to Tne, er Soctalismen te timelige ane Arbejderne er | Danmark med Reape st melde adhe Soller t Verden, Same get et Voksiabinel. lig er der ent en Del Penge pany 2). Arejdemes Orseistiones Rigen, Ehs,em Snes Milionr| ska sive fn ener Forbindele eine Arbejdemnes Brandbelsfor-[se med polake Pater Minto. med. Kejervitisterne;| Uden at gore Ker! Mare tiken eon aee iinet fst ikke ef|Autortet kam man ye avis med asst | Anbejdernes Lommer, si/her at eidre om hans kendte Ud ‘fidt som Kullene er gaaet i deres|talelse; Hvis Fagforeningerne: [feet es arnt ve lt ek pls Pee Fld Glaeden over, at det er goacl| det ude med dem." Hos os har andre dlesto. bedre, Urgennyltig Fagtoreningerne ikke blot slttet “Verdenemission er en herig Ting. ‘Parliy men [Ffler Sigende skal Kineserne vere | Pierd med at omvende sig {il So- ‘cialdemokratiet.rganisntioner: Hots dello Sor ime san or det fhe saa under Tigt, at Millosereroe efterhaanden llesammien gar over 1) Socials I) Der shal dunes Arbejderaad, Delte Vejen tl Fagforeninge es Reorganisation. Derimod er der igen Mening 1 al dane Sold terraady for hvad skal vi med Sol dater? Programmel for Arbejdes taadene ef der Heke Anleaning Ul at Komi ind pn det naa vel bhve asian som den hOtige Aiance fortoker den 4) Aibejderne skal opive Ln For dal forse e Socialismen ik Lankamp, mea Kamp or Lonness Afskalfelwe. For det andet ar det tinge se del, at Arbejderne tn Indfiydelse har pao Lanne bejsgiverne for Resten heer i men at den Tid skal det Tilbud 3g Elterspongseh af “Pen: genes Vere, af Raavarernes Pris al Konkurrencen, af det inlernali nale Marked, af Toldgranserne THssten ‘og al en hel Del andre Ting. som enhver Student i Stale skonami kin give Besked om men den bestemmes aldrig al Ac trejderne, Det kan man bevise med al frend vi havde Arbejderorgan dio ik disse, of den Dag 4 D: fe llor daarigt organicerede Ar Dejdereligesa vel som for de goot organiserede} et Eksempel har vi i-de franske Organisaioner, som tan ikke plejer st rose for Styrke, men som alligevel fe har opvist tijere Lansalser end-de tyske Or-| anisationer med eres talrige Medlenmer og militere Disciplin Endelig har hajere Lan aldrig. be tyel andet end hsjere Varepriser, higjere Husteje of hojere Slaler Lnkampen er en Indbiidning. For Tiden opretholdes den tiled i ganske_pacolisk Form. Arbeiderne skal gare Alvor af det. gamle Paradenunsmer: Overt felsen af Jorden og. Produktions| Imidlerne, derved at disse ikke blo trkleves for, men faltsk gores Si Fnaleseje, er er fuld Erstatning for Opat- selxon af Esnkampen. Mfen-netop| her har vi adrig kunset faa Arbej- dernes _professionelle Politiere tied; thi dette Punkt er selve Som Gialismens Realisation, den socal Resolution i Stedel for den inlets politike, Og vel at merke ike Statens Overtagelse af Jorden of Proftionamidlee;for Slaten ile andal end de forenede Ka “+ pilasters Stal, eer sm Kar! Mars jag en lrvkkelse af andre ord, ‘Transporter, FFabriker. Maskiner og Ret shat Thke overgives til Staten men [IN J clres relmassige Ejeres del ate] ne beidende Folk. Begyadelsen kan gras pa Asn Mande, at By-A tejderraadene prtsentanter nisder fren ph italistelskabernes aarligg® Gone [rattorsamiinger oi kersever Arbejdsudbytet, Sea. kenge Ke talen faar Lov at eksistee sit sikkert Komme en Ovefga Periode, hori dete liver ildet maa den dele med Arhejdet. Tag et akwelh Eksempel som en. Gen tforsamting 1 et Damypshibsse.| 1 nnider ikke engang Ake ne, de gider ikke. Der mi dre end Besty iver der saa opleeses, at Segkabo li Atek tote hen a ton M. Hler udbetales ti Akgineerer en eller a ade Lb ikke har rt en Hiaand for Sel kabel: og der seltes noglé Tusin Jder af til Pensionening agoViyle kesforsieing fr i, som Jskrabe alle Millionerne sanimen Men er Skibsmandsieberne henne ved en saadan Generalfor- samling? Ja, de indbydes sVérho- rede ikke de ejer ikke en \Planke feller Plade t det Skib, de he see sme i Sofaen sidder Burssvindleren Jog leser, at Ditektionen har be- teenkt fam med. 25--s0-199, pC Jog manske mere foruden en Frisk lie, fil Somanden neste Agr; igen skal Alans Seadan omtrent gaar del for &ig logsaa i de saakaldle Arheidernes| [Selskaber, undertiden.forsigtigere| som i Falleshageriet og Sterne-| bajeren, til andce Tider vildere som Arbejdernes (1). Braendselyforsy- ing. Del er Kliken, der tager det hele; Arbejderne faar Arena have skatft det tl Veje. ler ret tere Skammen, For det ergn.Skam lat arbejde Penge sanmen,(h,Akte-| jobbere, Det er Ullige umoralsk; for whvot der fndos et Menneske, som ikke besliller nogel, des, findes| Jer andet Menneske, somes af ISult." Det ex for den lange over- vejende Det Drivester, som hvert JAar haever Udyttel i allestare Ak Lieselskaber — og overlader: Prole- arerne Lsinatbejdet of Sulton. ‘Naturligvis kan det ikke nylte at Ihenvende sig herom tit Folk som| [Baperidirekler C. C. stdersen: [Manden kan ikke paa en Ging ble- Ise og have Mel i Munden, Pier il Bryggeridirekier Sigoald Olsen med paa Liv og Ded. Meb/iyjem-|1 sol, hvad de faar os den ssl naar do skal slagles, fet de forine| den har faaet Low til at slemimelom, hivilken Sauce de ansker at blve| piste Vi kommer nu til dal sidste Punk! jel og or sig Ider indie let Program, Arbejdeme skal sette” Kome| tmunestyre | Siedet for det mivabren=| de socialdemokratiske-kapilalistiske Del har tistekcelig vist sigs # red endau mere end under Krig i denne Stal kan ibke skabe Or: den, kun Uorden, ikke Ise Erna ringssporgsmaalet, kuin vanskelig. fore del. Arbejderbeviegelsen er fendi i'en uhyse. Fatliglovgivning, Arbejdslisheden er bleven en Stats- instittion; den affenllige Gad vokser: Fordelingen af Produk tionsudbyttet er yanviltigy felles Inleresser mangler ud over nogle Fraser om et Feedreland, som de Neste ilShut ke har meget me re af end Udsigten lil en. Kirke: gaardsparcel; alt. er organiseret Borvicring: og dumt Slagsmasl Her kommer da den. oprindeli Socialisme og spsriger, om det nu ke snart er nok Statscksperimen.| terne har fort til Konkurs, saa vist som det var de slore Koncentrato-| ner i Stater, der forte til Verden: krigen, Og bad Mening er der saa il syvende og sidst i, at Follei Bs bjeng eller Aarhus skal rezeres in- de fra Kobenbavn ? Den Bismarck ke Slatside: et starre og starre [Bredeeland, er slaaet til Jorden; vi Jer igen inde pian den franske Revo- fusions Desventralisationslanke, Tisis Konsekvens_ er Statens Om Jdannelse til et Samfund af selv- stendige Kommuner. Og da ingen Kommune, san lidt som nogen Stat, kan teve isolerel, maa det alferede eksisterende nationale og internation nale Samarbejde laegges om til el |Samarhejde i og mellem de forskel- lige Nationers -Kommune-Sam- fund. Dersom oxen spgrger, hvordan delte skal gan til er det forelobig Jet aldetes.listrekkligt Svar. at naar Menneskene har Kunnet finde ud af al lave det nuveerende inter nationale Statsspektakel, bliver det Jsandelig ogsaa Menneskenes Sag Jc skabe ami ndstig an kan to do ks attretse, fra Soy Anton Ni Bos .Fangselsminnen* toot Januar-Numeret af «Dam te Kerig", opholder alg 4 Gat ns j Sovjet-Rusland, hvortra i sender of en Hilsen. Han or traadt som Privillig 18 tons-Armeen, byork ham ge neste som Plyver “Anton Nilason beklager- e|den nforstasende Holdalng, Kelte’ revolutionare Blade indtaget overtor de russtake BO Jschoviker, den internationale ‘Solutions, Verdensreyolutfonens Avantgarde, vis Self mane Ger han, det er en hver Revor ations Plige at yderste Bye fox med alle th Randigh fstauende Midler at arbelde a ‘Vor _Kammera jewen, Redakter 6. J. BAS Tung, der efter ot kortere hold.” i Sovjet- Rusland Jvendt tilbage til Sverige, sects 1 Siutningen at Decea /P. Krapotiin | bans Hjem | rmitrow. Krapotiin med han morede sis Kosteligt 0 mange Forse, den borge [Presse ger tor at faa ham al jel, at han ikke havde % Aighedernes Side, of at sit Vedkommende var ‘med Revolutionan, sel [som Anarkist hatde sine pielleTndvendinger raliseringen. ‘Maxim Gork{. Jaensry, har ud fal se at finde ud af, vordan de] Bol skal blive det kvit. Of hvis Arbej- derne er fornajede med det, som de Thar def, fad dem san blive det. Ugo:spavcukisten Lieb xneeht aor er “Erosmesdiom af Mosk é _ jet, akrivers BnhverArbe}| ay axbelte == Rv Tee “catvcr Revolutions, er |ranbande Forbistelse! HPiperiatsterne eller Socia ‘ Porvedderno. Inder” sig forleda)t Forholdene slaar omen Grunder nogen soin Nels Form/ ned Upene, ef IMGHKe ele dainge | Keonaantn mca yr fh rualske Kuminera'e, dor med] et, at Arbeldetne att das five som Tisai kenper for] Use, og del ¢ umonnenkeli Vergenstevolutionen, nan uve-[at Soolaldemoxeaterne opt feng seemples, sin Forreder, som Revolutionens Bgaler fScom Forbryder moa den tater] I Kampen mod Kapltaliamen Hefonate, revolutionsefe, Koso det hap talletisno Samfunte ualsme r system Ugh alle Socalater af dl ‘Odense, den 12, Janva {Grekeltige We-ninger Kuume Rig Bw fro Kammerater tra Odense| par sendt ov ovenstanende med imodning om Optngelse, "og i ffedaxtionskomt‘cen har ke Literatur. fundet Grand til'at naete dete ous frartimod. Don ide, Koi Siftdbe "Sud far Jo fpr bait Antedning Ul at Gt Sele precisere. sin. SUlling overfor vsleding ide sociale Spores Bitcneviamen, udsprungen som] maal og Socalsmen, Ud don cr at oprinieligtradliat vet a Dishssonkhbben pcialgemokrati. Og for en Sik si Man. 30 Sie, 40 Krrheds Skylds bar vi skelnet Rell Bolschevismen og dca iteiske Revolation, 'som efter Fuiue, Uiforiaelige Oplvsnta-|vcledaing har Skjldbo fuer: den Braet Ferd med at modes, I tnemmeige Opgave at gve en For focialis isk Menta fegnels over den evdelignte Liter | Vilar vilet_gore opmerksom| ua dette. saa meset mere, som Hens Underskritt (hvie den |Tanet pa unge Arbejdere, som vl frke represent-rer hver ise af{slutte sig sammen of satte sig ind i de to Kammoraters Standpunkt)|besiemte Sporgsmaal af socal Karak faWisk sammentgjer to wforenc- |p, Tige Begrebur, -Bolschevismen er eee eer estiddel, den in| Ea Indvending er der at gore Mekotdes Gasaa ct ‘Enilemeal, er| Hvorfor er ingen af de Pjece, som er Dalry forset contrallstisk, re-[udgivet paa Ungsoialistisk Forenings Siecmtative. “Samfuadearsleri| Forlag, sesdtagel?, 1. Ipecns Pjex fom maa Komme 1 Modes ning rSecaldenokalerne ct Aioial fin anarkistiske Samtundsop- awe Serer dog et saa beet Indi ees en tikke meget fjern| til Klargorelse af Socialismen, at man Premtia kommer det maaske til! maa anse det for en Fornermelse mod Ae vise sig, hvad man TorsVTiEt|ioidhes Forsog. pantat vere objek ait ar, sei on Begyadeleg 1 tty, naar fan har adsadt denne, Ti fais, allem. Dolschevisme og| Kompletering af Forfaterens Opa Synaiwalisme som Middet 1|vese over Literatur for Studie af Syn den sociale Revolution ikatiamen, vil vi henvse til den Stu Hvis dot forholdcr slg, som | diejledning over Syndikalismen, som fan fra vinso Sider vil gore Bel-| angra 4 ,Soridartte« Ugeblad 3 t| onde, at Dolseheviemen kun er] donde, at Bolsche vara Tran ff dts Novembernumse: Men i vil Stteowe med Anarko-Syndikal-|anbefale Kemmeraterne at stale si Ster og Anaviko-oleheviker. | Skjoldbos Studierejledning, og vi ha Tndsenderen har, saavidt_ Jester, at den kan opleve et andet Opa, har Kunnet Konstatere for f9r86) yor den paapegede Fel kan live ret Seaeaeteenisii as wo Moube| genres ainger, Anwrko—Botehevik, 08 fitter mit Skpn er dst Vold pas Rudolf Holme: Hive Betegnelsernee Yegrebmessize! er Splittlsesmaend? Pris tndhola 4% @,, Non syn Men nok om dite, Lad os ae| Shak Federations Forlag ort fra Bolchevismen og samle Adr. Box 4, Keristiania, os om den russlake Revolution G: Noree. fa om den ryeeisfordismbagne,|, Og hee i Danmark har nan Som de forskreckkede Kapital |jo tra reformistisk Side kastet. Or Stor af‘alle Nationer, har sat i]t Solittekesmend” i Ansigtei Gang, og tom vf ser Kejeer-So0'-[paa dem, der tate for syndikalist Aiteniotraterne underststte, maa|Taktlk. og Organisationsformer, AC ails Revolutionsre impdegnas| men 1 Sverige og Norge, hvor man] fed, a/v slger Sandheden om har selvsizndige, synelkalististe fen russiske: Revolution of st-)Kamporganisationer, far denne Iig_ gy Arbesderue opmarkeom Kampagne varet endny verte. Nu as Omyeltaingen. Ihae Forfatteren tl Proletarens| ‘AL Kapitalisterne raser_over,! Kamporganisation", Rud. Holme. fur over sacale Ener, narmest be-| Stodtiamens Se Rhetaniestl Salem Lor con pe Balamentrinnet ch Bevan tress Be Ne ‘rd Pjece kan seleireres ge nem ovenconende Adtesee da fjristorbud tes Norge foe ce incre wre Pong Can roe cer sonic Anal Eisele et ees tee erik Hansen: Hoon ice mogtr t vara. Sb feo. Unga stk “Torbunde Fora Rymbegrejn 39 8 Denne jer tremkom for note Nar siden som en Artikelserie f igen skulde lees ener efor devs. den skull inte’ Dansk Mande woe bgjskammerater ofr ee de pate Praen pu ‘Piecon er netilg ant fer ont Forhola, og desaden Bins fror Gatgrectetormdet on ai a deh tert og faa den wabred ingfer et Kolbe sd ME imator Kristendommen- Arbejderklassens Fjende. -. ‘Ti. J Ipsen iPDeres Remerkninger mod] min AFUkel med ovenstaaend rite f/,Den réde Krig* vil Ses et Iman da vere Protestan- tisme aller Katolieisme, Sta skir~ ky eller Prikivke; det © Arbed- deridssens svorne Piende, ford dot aivendos at Overklassen som tide? th at nolde Arbesderktas- sen FTreldom og Uvidenhed. Dor faxes med Kristendommen| il Fo#del for det bestaaende gerpanstant nu forresten 1+ fe Fahim Artikel, at der ikke fn es nionen Gud. "Jou holder mix} fil Rviatendommen som Leere Enhvenimaa Nave sit Besreb of sti Trovom Gud, om han eksiste-| [rer ellor kiko, Hvem er Jee, at seg i etgandant Spsresmaal skul-| de date mig ti at size, snalodes| Jer dety trode det at Videnskaben| {io faktisk har kuldkastet Troen| paa en Skaber. Men ligesom der| Handed dem, der siger, Naturen er} “ab de tikce tar dores Aagerren: {en udmarket Pjece tage ti a ot on hvu Fal feud, ‘mides jy det hverken Jdon vere for Arboid Religion, aa st homme Folkeon fom. med Hensit holder A fteridassen ned Trwldom Privataas Jeg skulde derne il Kamp mod .Vorhetre®? Nes, det er ikke .Vorherre", Jog Uetattor mig med. Seerligt da det Jor hoist tvivisomt, om der finds jon -Vorhere* - Vist burde lgrnene opdrages supartisi overfor de Dosmer, For celdrene har anakaifet sig. Mem de Durde ogsaa opdrages parm yverende Skolesystem oF saa Heb ‘aa, det of natop $ denne Heuser jende, Perrer-Skolen har en OP gave at udfylde, Ferree var over= hevist om Ngdvendigheden af, at saavel Rellgionen som de soe'ale Dogmer dréftet { Skolei, meri pel drsttes, Perrerskolen erket= Ter ingen Dogmer, Den er base rot paa en videnakabelig of for- nuttig Undervisning, Hvis Bgr= none bliver opdraget efter Fer | rer-Skolens Principer et Jeg over= evist om, at Forholdenes retta ‘ammenhiehs kal —fremstaa. ‘klart for dem. Da Ferrerskolen ikke er en viljedrasbende Anstalt, Horudemttes det. at Befnone ckal opdrages saaledes, at de udrustes ted Evne til sely at kunne ve se, hvad de vil tro om Tingene fed det nuvaerende Skotesystem jit dor derimod tke kuntie we re Tale om noget Vale, AI Religion, som hindrer Ar bojderklassens Frigerelse er for= astolig og bsr derfor ikke forbi- Jeaas. Det er ingen Privatsas, at JArbejderus undertrykkes, gen jnom Religionen. Derfor maa vi Jraste oa til Kamp moa wl Un erylekelse,oreaa mod den, ige og moralske Undertry} som Kristendommen udp