SERVERRUMSVEJLEDNING 2013

Kom godt i gang med at gre serverrummet energieffektivt

Til energiansvarlige og it-ansvarlige i private og o entlige virksomheder

KOM GODT I GANG

Hvor meget betyder serverrummets energiforbrug?
kWh el om ret. Det er lige s meget, som en lejlighed eller et parcelhus. Vejledningen er skrevet med udgangspunkt i Samlet bruger vi i Danmark for omkring 1 milliard kroner i el til serverrum. Behovet for serverydeldrastisk over de kommende r. HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Sdan behver det ikke at vre. I kan halvere elforbruget i jeres serverrum ved at bruge de metoder, vi beskriver i denne vejledning med god konomi og uden, at det gr ud over funktionalitet og itsikkerhed. Nogle af forslagene kan give besparelser her og HVORDAN KAN VEJLEDNINGEN HJLPE? Vejledningen giver jer it- og energiansvarlige den ndvendige viden om energieffektiv indretning, driftsstrategi og valg af udstyr. Vi gennemgr alle forhold, der er vigtige ved opbygning, renovering og drift af serverrum fra de helt sm serverrum med f servere uden kling til store datacentre. Mlet er, at I fr viden, inspiration og konkrete rd. Noget kan I selv gennemfre, og noget skal I have rdgivere og installatrer til at gennemfre. nu. Andre kan krve analyse og en plan, der skal gennemfres over en periode. Begynd med at lse kom godt i gang-afsnittet, som passer til jeres virksomheds strrelse. Her beskriver vi de vigtigste aktiviteter, I skal gennemfre for at komme i gang. ser stiger lbende, og elforbruget kan nemt vokse kendte metoder for energieffektivitet brugt i Danmark og i udlandet. Vores samarbejdspartnere er kommet med forslag og kommentarer til indholdet. gennemsnitlig dansk familie bruger rligt i en En enkelt server bruger mellem 2.000 og 4.000 Der er forslag bde til jer, der ikke tidligere har arbejdet med energieffektivitet i serverrum og til jer, der allerede har vret i gang i lang tid.

INDHOLD
Kom godt i gang - Lille virksomhed Kom godt i gang - Stor virksomhed Kom godt i gang - Datacentervirksomhed 4 6 8 10 11 12 14 16 18 20 22 23 24 25 26 27 28 29 30 38 46 50
Fonts used: Avenir Next LT Pro, Bold, Demi
Pantone: Cool Grey 2C C8 M6 Y7 K30 R230 G230 B230 Hex: #E6E6E6 Pantone: Cool Grey 11C C58 M48 Y48 K15 R109 G111 B112 Hex: #6D6F70 Pantone: 534 C C91 M67 Y23 K6 R39 G90 B138 Hex: #275A8A Pantone: 376 C C53 M2 Y100 K0 R133 G191 B35 Hex: #85BF23
PANTONE Ref. Blue C C: 100% M: 90% Y: 0% K: 0% C: 0% M: 30% Y: 100% K: 5% R: 0 G: 35 B: 149 R: 234 G: 171 B: 0 Greylevel : Black : 80% PANTONE 431 C

3
Vejledning er udarbejdet i samarbejde med flgende samarbejdspartnere:

Tjekliste for best practice Elforbrug i serverrum Serverrummets komponenter Elmlinger i serverrummet Overblik over udstyr og ydelser Ngletal Virtualisering og konsolidering Servere Storage Netvrksudstyr UPS-anlg Redundans Serverhoteller og cloud computing Projektering og ombygning Krav til luften i serverrummet Energieffektiv indretning Kling af serverrummet Varmegenvinding Sammenligning af klesystemer

CORPORATE COLORS

C: 45 M: 25 Y: 16 K: 53

R: 94% G: 106% B: 113%

Greylevel : Black : 65%

PANTONE 124 C

Greylevel : Black : 40%

Om Energistyrelsen Energistyrelsen har ansvaret for hele kden af opgaver knyttet til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi. Herunder ligger ogs energieffektivisering og -besparelser, CO2-ml og indsatsen for at begrnse udledningen af drivhusgasser. Energistyrelsen har desuden ansvaret for byggepolitik og understtter et mere bredygtigt byggeri med hensyn til energiforbrug, materialer og konomi.

energy people

KOM GODT I GANG LILLE VIRKSOMHED

For virksomheder med f servere og ingen fuldtids it- eller energiansvarlige
Er I en virksomhed med op til omkring 50 medarbejdere, har I nok et par servere med eller energiansvarlig p fuld tid. Mske tnker I ikke meget p energiforbruget, men overvej at gre det. En enkelt server bruger typisk det samme som en hvilket svarer til over 4.000 kroner. gennemsnitslejlighed: Cirka 2.000 kWh om ret, LAV EN ENERGIPLAN, OG GENNEMFR DEN Det bedste er, hvis I laver en energiplan med aktiviteter og ml for servernes elforbrug. Det sker ved frst at finde ud af, hvad energien bliver brugt til. Derefter skal I undersge, hvordan I kan spare, og hvad det koster. Nste trin er at prioritere besparelserne, og hvornr projektet skal ske afhngig af jeres ressourcer. Nr I har gennemfrt besparelserne, skal I flge op p, om tiltagene gav det forventede resultat.
Energieffektiv Strmsluger 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000
El levetid Pris

5
Eget ngletal: Suppler med jeres egne ngletal for hele elforbruget i serverrummet. Vlg en enhed for vigtigste funktion i serverrummet. For kontorvirksomheder vil det typisk vre antallet af kontormedarbejdere. Ngletallet kan s vre elforbrug pr. medarbejder. Hvis I har medarbejdere, som belaster serverne kraftigt f.eks. med videoredigering eller store databaser, kan de tlle dobbelt eller mere. Beregn ngletallet hver mned og r, og sammenlign med tidligere mneder og r. Ls mere om egne ngletal p side 18.

uden kleanlg og hverken en it-ansvarlig eller

Hvis I gr en mlrettet indsats og ikke allerede har gjort det er der store chancer for, at I over nogle r kan reducere jeres energiregning til serverrummet til halvdelen eller mindre. Og uden at det gr ud over it-driften og sikkerheden. Faktisk tvrtimod, fordi mange af aktiviteterne giver bde bedre it-drift og lavere energiforbrug. Vi giver her de vigtigste rd til at komme i gang.

Det hele sker lbende, hvor I af og til flger op p resultaterne og justerer energiplanen. Se figur 1 herunder.
g og registrerin g Mlin

Figur 2: Den energieffektive server kan koste lidt mere, men dens samlede omkostning i levetiden er lavest. G derfor ikke efter laveste indkbspris, men efter laveste omkostninger over hele levetiden (indkb plus rlige elomkostninger). TJEK JERES ENERGIFORBRUG MED

TJEKLISTE FOR DE VIGTIGSTE SPARERD Tjek, om I har udstyr, som I ikke lngere bruger eller kun bruger sjldent. Tjek ogs, om I har for meget kapacitet nogle steder. Sluk, reducer kapacitet og skrot. Ls mere p side 16. Fjern udstyr fra serverrummet, som ikke har brug for kling, og srg for, at der ikke kommer varme ind udefra. Dk f.eks. vinduerne af, s der ikke kommer sol ind. Hvis I har kleanlg, s srg for ikke at kle luften til serverne til under 26 C, medmindre serverleverandren krver det. Ls mere p side 29. Srg for, at den kolde luft kommer s direkte som muligt til serverne. Ls mere p side 30. Saml mange servere p frre servere med virtualisering og konsolidering. Ls mere p side 20. Vlg energieffektivt udstyr. Ls mere p side 22. Vlg kleanlg med frikling, eller undg helt kling. Ls mere p side 38.

0 0 1 4 0 8 kWh

Implementering

F STYR P ORGANISERINGEN, OG F ALLE MED Start frst med at tale med ledelsen om, at I mske kan spare en del p elregningen. F ledelsens accept af, at I undersger mulighederne. G sammen nogle stykker i en energigruppe om projektet. I br have de ndvendige ressourcer i form af medarbejdertimer og penge. Som regel bliver pengene hurtigt tjent ind igen. Udpeg en projektleder, som typisk er den hos jer, som tager sig af jeres it. Hvis I har n, som tager sig af driften og energiforbruget, er det ogs godt at f vedkommende med.

NGLETAL Brug ngletal til at tjekke, hvor effektive jeres servere er sammenlignet med andre og med jer selv over en periode. Vi anbefaler disse ngletal:
dm

Analyse

Sm og mellemstore virksomheder

Pr i

ori

te r i
ng og

me e n e rgi p l a n

PUE (Power Usage Effectiveness): Det er en standardmetode, som bruges verden over for at angive, hvor effektivt strmmen til alt andet end servere, storage (datalagring) og netvrk bruges. Det kan I bruge, hvis I bruger kling af serverne, og hvis I har mlt elforbrug til it-udstyret og til kleanlgget. Tallet beregnes som elforbrug i alt til bde it og kling divideret med elforbrug til det vigtige it-udstyr. Ls mere om PUE p side 18.

Figur 1: Energiledelsescirklen fra mling til impleg og registrerin g Mlin mentering.

0 0 1 4 0 8 kWh TNK ELOMKOSTNINGER MED VED KB AF

I skal sammen undersge mulighederne, hvad det koster, og hvad I kan spare. Lav derefter et forslag til ledelsen, som skal give den endelige accept af projektet, hvorefter I kan stte det i gang. Det er en god id at mdes et par gange om ret for at se, om der er flere muligheder for at spare p elregningen til it-udstyret.

IT-UDSTYR til elregningen. Nr I kber it-udstyr, tnker I

Implementering

I har sikkert et budget til it-indkb og et budget sikkert ikke p, hvad det koster p elregningen. Vi anbefaler, at I fremover kigger p prisen for bde at kbe og at drive udstyret over levetiden.
For meget serverudstyr er energiomkostningen i P l
ri

Analyse

ori te d m Se eksempel levetiden hjere end ring indkbsprisen. n me

o g e n e rgi p l a

Kom godt i gang herfra 1 2 3 4 Lav en energigruppe, og gr ledelsen interesseret. Kb udstyr, som har lav omkostning i hele levetiden, hvor elforbruget er regnet med. Lav en energiplan med ml og aktiviteter blandet andet ud fra denne vejledning. Og gennemfr planen. Start med de simple tiltag med resultater p kort sigt.

p omkostningerne i hele levetiden for en energieffektiv og en strmslugende server i figur 2.

KOM GODT I GANG STOR VIRKSOMHED

For virksomheder med eget serverrum og it- og energiansvarlige
flere, har I nok bde en energiansvarlig og en itansvarlig. For hver 100 medarbejdere I har, bruger om ret til at drive serverrummet. Er I en virksomhed med 50-100 medarbejdere eller koster. Nste trin er at prioritere besparelserne, og hvornr projektet skal ske afhngig af jeres ressourcer. Nr I har gennemfrt besparelserne, skal I flge op p, om tiltagene gav det forventede resultat. Det hele sker lbende, hvor I af og til flger op p resultaterne og justerer energiplanen. Se figur 3 herunder.
g og registrerin g Mlin

7
It-afdelingens budget skal selvflgelig hves med energiomkostningen. En forudstning er, at der er elmlere p serverudstyret.
40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
El levetid Pris

tal gr, at I kan sammenligne med andre tilsvarende serverrum og se, hvor effektivt jeres serverrum er. Ls mere om PUE og NPUE p side 18. Egne ngletal: Suppler med jeres egne ngletal for hele elforbruget i serverrummet. Vlg en enhed for vigtigste funktion i serverrummet. For kontorvirksomheder vil det typisk vre antallet af kontormedarbejdere. Ngletallet kan s vre elforbrug pr. medarbejder. Hvis I har medarbejdere, som belaster serverne kraftigt f.eks. med videoredigering eller store databaser, kan de tlle dobbelt eller mere. Beregn ngletallet hver mned og r, og sammenlign med tidligere mneder og r. Ls mere om egne ngletal p side 18.

I typisk for omkring 30.000-75.000 kroner strm Hvis I som energiansvarlig og it-ansvarlig gr en mlrettet indsats og ikke allerede har gjort det

burde det vre muligt over nogle r at reducere jeres energiregning til serverrummet til halvdelen eller mindre, uden at det gr ud over it-driften og sikkerheden. Tvrtimod giver mange af aktiviteterne bde bedre it-drift og lavere energiforbrug.

0 2 8 5 7 1 kWh

15.000 10.000

Implementering

Vi giver her de vigtigste rd til at komme i gang. F STYR P ORGANISERINGEN, OG F ALLE MED Det er en god id at g sammen som energiansvarlig og it-ansvarlig om energiaktiviteterne. I br forankre jeres arbejde i virksomhedens ledelse, og I br have de ndvendige ressourcer i form af medarbejdertimer og penge. Som regel bliver pengene hurtigt tjent ind igen. Vi anbefaler, at I starter med at oprette en styregruppe med reprsentanter fra virksomhedens ledelse, den energiansvarlige, den it-ansvarlige, bygningsdriften og evt. andre medarbejdere, som bliver involveret i aktiviteterne. Samtidig br I udpege en projektleder, som typisk er den it-ansvarlige. Styregruppen skal vre med til at beslutte de energibesparende foranstaltninger. Hvor tit I skal mdes, afhnger af omfanget af jeres energiforanstaltninger. I br dog under alle omstndigheder mdes mindst 2 gange om ret, og gerne en gang af energiledelsesgruppen. hver 2. mned eller oftere i forbindelse med opstart LAV EN ENERGIPLAN, OG GENNEMFR DEN Energiledelse handler om at stte og n et ml for serverrummets elforbrug. Det sker ved frst at finde ud af, hvad energien bliver brugt til. Derefter skal I undersge, hvordan I kan spare, og hvad det

5.000

Analyse

Store virksomheder

Energieffektiv

Strmsluger

Pr i

ori

te r i
ng og

e n e rgi p l a n

med

Figur 4: Den energieffektive server kan koste lidt mere, men dens samlede omkostning i levetiden er lavest. G derfor ikke efter laveste indkbspris, men efter laveste omkostninger over hele levetiden (indkb plus rlige elomkostninger). TJEK JERES ENERGIFORBRUG MED

TJEKLISTE FOR DE VIGTIGSTE SPARERD Tjek, om I har servere og andet udstyr, som I ikke lngere bruger eller kun bruger sjldent. Tjek ogs, om I har for meget kapacitet nogle steder. Sluk, reducer kapacitet og skrot. Ls mere p side 16. Hold temperaturen af luften til serverne p omkring 26 C. Ls mere p side 29. Opdel serverrummet i varme og kolde omrder, og srg for, at den kolde og varme luft ikke bliver blandet. Ls mere p side 30. Saml mange servere p frre servere med virtualisering og konsolidering. Ls mere p side 20. Vlg energieffektivt udstyr. Ls mere p side 22. Vlg kleanlg med frikling. Ls mere p side 38. Brug Serverrumsvejledningen til at stille energikrav til jeres leverandrer.

Figur 3: Energiledelsescirklen fra mling til impleg og registrerin g Mlin mentering.

0 0 1Elmlinger, 4 0 8 kWh side 14, og Ls mere i afsnittene

NGLETAL Brug ngletal til at tjekke, hvor effektivt jeres serverrum er sammenlignet med andre serverrum og med jer selv over en periode. Vi anbefaler disse ngletal: PUE (Power Usage Effectiveness): Det er en standardmetode, som bruges verden over for at angive, hvor effektivt strmmen til alt andet end servere, storage (datalagring) og netvrk bruges. Tallet beregnes som elforbrug i alt til serverrummet divideret med elforbrug til det vigtige it-udstyr. Genanvender I varmen fra serverrummet, eller er I f.eks. tilsluttet fjernkling, br I anvende NPUE (Net Power Usage Effectiveness) i stedet for. Begge ngle-

hvad det bliver brugt til.

Implementering

Overblik over udstyr og ydelser, side 16, om,

hvordan I kan mle energiforbruget og vurdere,

Analyse

EL-INDKB OG IT-INDKB FRA SAMME KASSE I mange virksomheder er det it-afdelingen, der har
af serverudstyr, mens budgetansvaret for indkb

det er driftsafdelingen, der har budgetansvaret for

ori teri serverudstyret. d kb af el til at drive ng n me
o g e n e rgi p l a
Pr i

l m

Det betyder, at it-afdelingen ikke altid tnker elomkostningerne med ved kb af nyt udstyr. Hvis det derimod er it-afdelingen, som betaler bde for udstyret, og det det koster at drive udstyret i hele levetiden, er der strre chance for, at elforbruget bliver en vigtig parameter ved valg af udstyr. For meget serverudstyr er elomkostningen i levetiden hjere end indkbsprisen. Se eksempel p levetidsomkostninger for en energieffektiv og en strmslugende server i figur 4.

Kom godt i gang herfra 1 2 3 4 Lav en energigruppe, og gr ledelsen interesseret. Lad it-afdelingen overtage energiomkostningen til serverrummet og budgettet. Lav en energiplan med ml og aktiviteter blandt andet ud fra denne vejledning, og gennemfr planen. Start med de simple tiltag med resultater p kort sigt.

KOM GODT I GANG DATACENTERVIRKSOMHED

For virksomheder, som lever af at slge datacenterydelser
Er I et datacenter, som slger server- eller cloudydelser, eller et colocation-center, hvor kunden kommer med serverne, har I sikkert allerede fokus p elforbruget til udstyret. Men det kan vre, at I alligevel kan spare en del p elregningen, uden at det gr ud over jeres ydelser. Tvrtimod kan besparelserne vre med til at snke jeres omkostninger og i sidste ende prisen
Implementering

9
40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
El levetid Pris

Det hele sker lbende, hvor I af og til flger op p herunder. resultaterne og justerer energiplanen. Se figur 5
g og registrerin g Mlin

Egne ngletal: Suppler med jeres egne ngletal for hele elforbruget i datacentret. Vlg en enhed for de vigtigste funktioner i datacentre, hvis det er muligt. Det kan vre kunder p forskellige typer ydelser. Ngletallet kan s vre elforbrug pr. kunde. Hvis I har kunder til ydelser, som belaster serverne kraftigt, kan de tlle dobbelt eller mere. Beregn ngletallet hver mned og r, og sammenlign med tidligere mneder og r. Ls mere om egne ngletal p

0 8 5 1 4 5 kWh

15.000 10.000 5.000

p ydelserne. Vi giver her de vigtigste rd til at komme i gang. Vi tager udgangspunkt i datacentre, som slger server- eller cloudydelser. Er I et colocation-center, er nogle af rdene ikke relevante for jer.

Analyse

Datacentervirksomhed

Energieffektiv

Strmsluger

Pr i

F STYR P ORGANISERINGEN, OG F ALLE MED Vi anbefaler, at I starter med at oprette en styregruppe med reprsentanter fra virksomhedens ledelse, de relevante ansvarlige for drift og indkb af it og kleanlg og evt. andre medarbejdere, som bliver involveret i aktiviteterne. I skal udpege en projektleder, som er ansvarlig over for styregruppen og ledelsen. I br forankre jeres arbejde i virksomhedens ledelse, og I br have de ndvendige ressourcer i form af medarbejdertimer og penge. Som regel bliver pengene hurtigt tjent ind igen. Styregruppen skal vre med til at beslutte de energibesparende foranstaltninger. Hvor tit I skal mdes, afhnger af omfanget af jeres energiforanstaltninger. I br dog under alle omstndigheder mdes mindst 2 gange om ret og gerne en gang af energiledelsesgruppen. hver 2. mned eller oftere i forbindelse med opstart LAV EN ENERGIPLAN, OG GENNEMFR DEN Energiledelse handler om at stte og n et ml for serverrummets elforbrug. Det sker ved frst at finde ud af, hvad energien bliver brugt til. Derefter skal I undersge, hvordan I kan spare, og hvad det koster. Nste trin er at prioritere besparelserne, og hvornr projektet skal ske afhngig af jeres ressourcer. Nr I har gennemfrt besparelserne, skal I flge op p, om tiltagene gav det forventede resultat.

ori

te r i
ng og

e n e rgi p l a n

med

Figur 6: Den energieffektive server kan koste lidt mere, men dens samlede omkostning i levetiden er lavest. G derfor ikke efter laveste indkbspris, men efter laveste omkostninger over hele levetiden (indkb plus rlige elomkostninger). TJEK JERES ENERGIFORBRUG MED NGLETAL OG MDER AT VURDERE EFFEKTIVITETEN P Brug ngletal til at tjekke, hvor effektivt jeres datacenter er sammenlignet med andre datacentre og med jer selv over en periode. Vi anbefaler disse ngletal: PUE (Power Usage Effectiveness): Det er en standardmetode, som bruges verden over for at angive, hvor effektivt strmmen til alt andet end servere, storage (datalagring) og netvrk bruges. Tallet beregnes som elforbrug i alt til serverrummet divideret med elforbrug til det vigtige it-udstyr. Genanvender I varmen fra serverrummet, eller er I f.eks. tilsluttet fjernkling, br I anvende NPUE (Net Power Usage Effectiveness) i stedet for. Begge ngletal gr, at I kan sammenligne med andre tilsvarende serverrum og se, hvor effektivt jeres serverrum er. Ls mere om PUE og NPUE p side 18. Kom godt i gang herfra 1 2 3 4 Lav en energigruppe, og gr ledelsen interesseret. Tnk elomkostningen med ind i kb af it-udstyr.

TJEKLISTE FOR DE VIGTIGSTE SPARERD Tjek, om der er servere og andet udstyr, som ikke lngere bruges, kun bruges sjldent eller har for meget kapacitet. Sluk, reducer kapacitet og skrot. Ls mere p side 16. Hold temperaturen af luften til serverne p omkring 26 C. Ls mere p side 29. Opdel serverrummet i varme og kolde gader, og srg for, at den kolde og varme luft ikke bliver blandet. Ls mere p side 30. Saml mange servere p frre servere med virtualisering og konsolidering. Ls mere p side 20. Vlg energieffektivt udstyr. Ls mere p side 22. Vlg kleanlg med frikling. Ls mere p side 38. Brug Serverrumsvejledningen til at stille energikrav til jeres leverandrer.

side 18.

Figur 5: Energiledelsescirklen fra mling til impleg og registrerin g Mlin mentering.

0 0 1Elmlinger 4 0 8 kWh i serverrummet, Ls mere i afsnittene

vurdere, hvad det bliver brugt til.

Implementering

side 14, og Overblik over udstyr og ydelser, side 16, om, hvordan I kan mle energiforbruget og
Analyse

EL-INDKB OG IT-INDKB FRA SAMME KASSE Tnk altid indkb af udstyr sammen med el udstyret. I mange omkostningen til at drive

datacentre har n afdeling budgetansvaret for

Pr i

ori te r i d indkb af serverudstyr og kleanlg, mens en ng n me

o g e n e rgi p l a

l m

anden afdeling har budgetansvaret for kb af el til at drive udstyret. Det betyder, at elomkostningerne til at drive det nye udstyr ikke bliver tnkt ind ved nykb. Hvis det derimod er den samme afdeling, som betaler for udstyret, og det det koster at drive udstyret i hele levetiden, er der strre chance for, at elforbruget bliver en vigtig parameter ved valg af udstyr. For meget serverudstyr er energiomkostningen i levetiden hjere end indkbsprisen. Se eksempel p levetidsomkostninger for en energieffektiv og en strmslugende server i figur 6.

Lav en energiplan med ml og aktiviteter blandt andet ud fra denne vejledning, og gennemfr planen. Start med de simple tiltag med resultater p kort sigt.

10

TJEKLISTE FOR BEST PRACTICE

Brug tjeklisten til at f et hurtigt overblik over, om I overholder best practice for energieffektiv drift, vedligeholdelse og ombygning
ENERGISTYRING OG ORGANISERING Ledelse, bygningsdrift, it-ansvarlige og energiansvarlige deltager i en styregruppe omkring serverrummets drift og energiforbrug. Energiforbruget registreres systematisk med efterflgende analyse, rapportering og opflgning. Udstyret i serverrummet registreres og overvges i DCIM-softwarelsning (DCIM: Data Center Infrastructure Management). Elforbrug til it-udstyr og kleanlg registreres p separate elmlere. Energiudgiften er en del af serverrummets driftsbudget. Serverrummet er tilmeldt Energistyrelsens Se Elforbrug. INDKB AF NYT IT-UDSTYR Nyt udstyr er energieffektivt og overholder Energistyrelsens indkbskrav. For serverrum med mere end 10-12 servere anvendes bladeservere. For mindre serverrum anvendes rack-servere. Servere og UPS-systemer opfylder nyeste Energy Star-krav. Serverne understtter s mange lavenergitilstande som muligt. Deduplikering og komprimering benyttes til at optimere kapaciteten af storage. Energieffektive lagermedier som SSD-diske og 2,5 tomme diske benyttes. Diske og systemer kan g i lavenergitilstand i tomgangsperioder. It-udstyr kan bruges op til mindst 26 C lufttemperatur. VURDERING AF BEHOVET FOR IT-UDSTYR Outsourcing af relevante it-ydelser til serverhoteller og cloudleverandrer er overvejet og evt. sat i kraft. Virtualisering og konsolidering gennemfres lbende. Udstyr, der ikke lngere bruges, skrottes. ROBUSTHED OG REDUNDANS Behovet for robusthed og redundans er fastlagt, og it-udstyret er tilpasset dette. Serverrummet er opdelt i omrder med forskellig redundans efter behov. It-udstyr og forsyningsanlg udbygges i moduler, som gr ydelserne mere eksible. KLEANLG OG VENTILATION Ingen opblanding af kold og varm luft. Indblsningsluft er s hj som mulig og helst mindst 26 C. Service p ltre, trklere og kondensatorer udfres regelmssigt. Lovpligtige eftersyn udfres som krvet. Serverrummet kles s vidt muligt med direkte frikling. Hvis direkte frikling ikke er muligt, har serverrummet indirekte frikling med hje fremlbstemperaturer. Varmen fra serverrummet genvindes s vidt muligt. PROJEKTLEDELSE VED NYBYGNING ELLER OMBYGNING En detaljeret projektplan er udarbejdet. En konomiberegning med beregning af levetidsomkostninger (TCO Total Cost of Ownership) er udarbejdet.

ELFORBRUG I SERVERRUM
El til serverrum for 1 milliard kroner om ret
En enkelt server bruger mellem 2.000 og 4.000 eller et parcelhus. Et helt serverrum p en gennemsnitlig kontorarbejdsplads koster mellem 100.000 og 200.000 men omkring 500.000.000 kWh om ret, og det koster cirka 1 milliard kroner. Forbruget svarer til, hvad mere end 100.000 parcelhuse bruger i gennemsnit. kroner rligt. Serverrum i Danmark bruger tilsamkWh strm om ret. Det er lige s meget, som en gennemsnitlig dansk familie bruger i en lejlighed STORT FORBRUG OGS OM NATTEN I en kontorbygning er der om natten normalt ikke meget forbrug til lys, ventilation og computere. Men de fleste serverrum bruger den samme mngde strm en stille weekendnat som en travl arbejdsdag. Det skyldes, at de fleste servere ikke er gode til at skrue ned for elforbruget, nr de ikke arbejder s meget. Figur 8 viser elmlinger fra et serverrum i en strre kontorbygning. Serverrummet bruger konstant rlige elregning er her cirka 275.000 kroner. 18 kW, og det er en tredjedel af grundlasten. Den Elforbruget er mlt uden kling, og forbruget til

11

En typisk fordeling af elforbruget i et serverrum er: Kling og fordeling af den kolde luft i serverrummet: Cirka 30 % af forbruget Andet it-udstyr i serverrummet: Cirka 10 % af forbruget 10 %
30 % 10 %
Servere Kling Servere Andet it-udstyr Kling

Servere: Cirka 60 % af forbruget

kling skal derfor lgges til. I eksemplet gr cirka 30 % af elforbruget til kling, og den totale udgifter for serverrummet bliver dermed cirka 393.000 kroner om ret. Ved at konsolidere, virtualisere og udskifte kleanlgget i serverrummet i eksemplet ville det vre muligt at reducere elforbruget med minimum 50 %. Det giver en besparelse p cirka 200.000 kroner om ret.
250

30 %

60 %

Mellemstrrelse serverrum i strre kontorbyggeri

Cirka 70 fysiske servere. Udledning: Cirka 73 ton CO2/r. Cirka 160.000 kWh/r.

60 %

Andet it-udstyr

200 150 kW 100

8%
Servere

50 0 Sn Man Tir Ons Tor Fre Lr Sn

8%

Kling Servere

92 %

Kling

Bygningens totale effektoptag Serverrummets totale energiforbrug eksklusive kling

92 %

Figur 8: Elforbruget i serverrum er de este steder nsten konstant over ugen.

Figur 7: Typisk fordeling af elforbrug p vigtigste udstyr i et gennemsnitligt serverrum verst og i et energieffektivt serverrum nederst. En del isr mindre serverrum bruger dog langt mere el til kling. Det er ikke unormalt, at op mod 50 % af elforbruget i serverrummet gr til kling. elforbruget til kling. Et energieffektivt serverrum bruger under 10 % af

12

SERVERRUMMETS KOMPONENTER
Hvad bestemmer elforbrugets strrelse?
Vi viser i figur 9 de vigtigste komponenter i serverrummet og sammenhngen mellem varmebelastog kleanlgget. Den kolde luft fra kleanlgget sendes til serverrummet og igennem it-udstyret, der kles, hvorved luften bliver opvarmet. Luften fres herefter til kleanlgget for at blive afklet igen. KLING AF SERVERRUMMET VARME I SERVERRUMMET De dele af serverrummet, der giver mest varme fra sig, er servere, storage, UPS-anlg og switches, som er vist til hjre i figuren med de vigtigste forhold, der kan vre med til at ge og reducere varmebelastningen. ning og kling. I midten af figuren er serverrummet Til venstre ses 4 hovedprincipper for klingen af For hvert princip kan man se kleeffektiviteten Klingen af serverrummet kan ske alene med n af de 4 viste hovedprincipper, men i mange tilflde at foretrkke. Vi beskriver alle teknologierne i denne vejledning. Figur 9: Serverrummets vigtigste komponenter og sammenhngen mellem varmebelastning og kling. vil en kombination af flere lsningsprincipper vre serverrummet med de mest energieffektive verst. (EER, Energy Efficiency Ratio) til venstre for illustrationen, hvor en hj EER giver et lavt elforbrug.

13

4 hovedprincipper for kling: Direkte frikling

EER (Energy Efficiency Ratio)

Hj

50 Filter Varm luft fra serverrum

Lavt elforbrug Lav varmebelastning God driftskonomi

Varm luft fra serverrummet

Hjt elforbrug Hj varmebelastning Drlig driftskonomi

Servere
Konsolidering Virtualisering Energieffektive servere ldre servere Dedikerede servere til hver it-ydelse Lav gennemsnitlig CPU-belastning

Kold udeluft Lav

Blser

Indirekte frikling med vandkling

Varm returluft
EER (Energy Efficiency Ratio)

Hj

Pumpe

Storage
SAN-netvrk Direkte frikling Deduplikering Komprimering Overkapacitet Diske i hver enkelt server ldre diske Flashdiske Virtualisering Spin down-funktioner

35 Grundvand 20 Havvand Svand Lav Varmeveksler

Glycolkreds

Indirekte frikling med luftkling

Varm returluft
EER (Energy Efficiency Ratio)

Kleanlg

Varmeveksler Kold luft til serverrummet

Varmebelastning

Hj

Pumpe

Indirekte frikling

Switche
ldre switche Energieffektive switche Ikke under 26 C og op til 40 C i switch-rum

Glycolkreds

15 Lav Trkler Varmeveksler Kold luft til serverrummet

Mekanisk kling

Udstyr tilsluttet, der ikke bruges mere Overkapacitet For meget kling eller for lav temperatur

Mekanisk kling
Varm returluft
EER (Energy Efficiency Ratio)

UPS-anlg
Kompressor

Hj

Energieffektive UPS-anlg
Klemiddelkreds

ldre UPS-anlg Undvendigt UPS-forsynet hardware Overkapacitet Placeret i koldt serverrum

Kapaciteten er tilpasset behovet Kold luft fra kleanlgget Rumtemperatur p 25 C

3 Lav Kondensator Ekspansionsventil Fordamper Kold luft til serverrummet

14

ELMLINGER I SERVERRUMMET
St elmlere op, og find ud af, hvor I kan spare
Vil I gre en stor indsats for at skre elforbruget ned, br I have flere elmlere opsat i serverrummet og lbende flge elforbruget. SE ELFORBRUG Energistyrelsen har udviklet et gratis webvrktj, Se Elforbrug, til at flge med i eget elforbrug og sammenligne sig med andre. Det kan I bruge, hvis I ikke har DCIM (Data Center Infrastructure Management) med integrerede elmlinger. Se Elforbrug arbejder sammen med fjernaflste elmlere, som bliver aflst 4 gange i timen. Elmlingerne bliver overfrt til Se Elforbrug, hvor I nemt kan flge udviklingen i elforbruget med ngletal og figurer. I kan ogs sammenligne jer med andre lignende virksomheder. I kan se vrktjet p Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk/forbruger/se-elforbrug. Her str der ogs, hvordan I tilmelder jer. FLERE ELMLERE I SERVERRUMMET For at kunne bruge Se Elforbrug og komme i gang med at lave en energiplan skal I installere elmlere i serverrummet, hvis der ikke er det i forvejen. Vi anbefaler, at I fr installeret mindst 2 elmlere: n til it-udstyret (servere, storage, switche og UPS) og n til kleanlgget. Se et og 2 bimlere. Hvis det ikke er muligt at installere 2 elmlere, kling, servere og diverse udstyr. Tjekliste for elmlerne: Tjek, hvor mlestederne br vre i installationen, evt. sammen med en elinstallatr herunder: Kan mlerne monteres i eksisterende tavler, s I undgr ekstra montage-kasser? Er det ndvendigt at ndre i installationen for at kunne mle det nskede elforbrug? Kan I f lov til at slukke for dele af serverrummet, mens mlerne bliver installeret? Kan I njes med direkte mling og undg mletransformere, som er ndvendigt ved stort elforbrug? Vlg typegodkendte elmlere med dataopsamling og datakommunikation, som kan bruges sammen med jeres system, Se Elforbrug eller et DCIM-system. F installeret elmlerne af en autoriseret elinstallatr. br I som minimum installere n ud over hovedmleren, som mler serverrummets elforbrug for

15

eksempel p figur 10, hvor der er n hovedmler

Figur 10: Eksempel p installation af ekstra elmlere (bimlere) og opsamling og visning af elforbrug. Skyggebimleren er en sum af bimler for kling og bimler for servere.

16

OVERBLIK OVER UDSTYR OG YDELSER

F styr p serverrummets udstyr, og tjek, om der er overfldigt udstyr
Det krver overblik over udstyret og ydelserne at vurdere, om I har for meget kapacitet, og om der er udstyr, I ikke har brug for. I har ogs brug for overblikket, hvis I skal i gang med at virtualisere og konsolidere. Det kan ske med en simpel liste over udstyret eller med et mere avanceret system i form af DCIM Data Center Infrastructure Management. SIMPEL OVERSIGT En simpel oversigt kan f. eks. indeholde: Id-nummer for enheden Producent, model og serienummer Installeret software Funktion Alder Gennemsnitlig belastning Elforbrug Andre driftsparametre Hvis I allerede har et managementsystem, s brug det. Ellers opret oversigten i et regneark, database, intranet eller lignende. Brug det ogs som logbog over ndringer, og husk lbende at opdatere oversigten. DCIM DATA CENTER INFRASTRUCTURE MANAGEMENT DCIM er en forkortelse for Data Center Infrastructure Management, som er et princip for lbende at f et overblik over it-udstyr, elforsyning, elforbrug og kling for serverrum og store datacentre. Det giver ogs mulighed for at styre serverrummet optimalt ved at f vist konsekvenser af ndringer, fr de bliver gennemfrt. Data analyseres med det samme, som de indsamles, hvilket giver den it-ansvarlige mulighed for hele tiden at flge med i, hvordan serverrummet har det. DCIM bestr af software, som indsamler data fra udstyret og elmlere, hvorefter det behandler dataene og viser ngletal og andet vigtigt med diagrammer og tegninger. Et typisk DCIM-system bestr af: DCIM Energy Management System: Denne del opsamler elforbrug fra elmlerne i serverrummet. PUE og andre ngletal kan beregnes lbende, s I hele tiden kender energieffektiviteten af serverrummet. DCIM Environment Management System: Denne del opsamler f.eks. temperatur, luftfugtighed, effektmling, spndingsmling og meget mere. DCIM Capacity and Change Management System: Denne del giver overblik over udstyr og placeringer. Systemet kan foresl, hvor en ny server skal placeres i forhold til strmdistributionen, pladsen i rackskabene, klekapacitet og kabling. I kan se konsekvenser af ndringer i systemet, fr I faktisk gennemfrer ndringerne. OVERFLDIGT UDSTYR Med overblikket over udstyret finder I mske ud af, at der er udstyr, som ingen bruger eller sjldent bruger. Udstyr, som ingen bruger, kan I selvflgelig slukke og fjerne. Hvis der er serverudstyr, som I sjldent bruger, s overvej, om I kan flytte ydelserne til en virtuel server. Hvis det er storage-udstyr med data, som I ikke bruger meget, kan de mske flyttes til backupbnd. Andet udstyr kan mske tndes og slukkes i takt med brugen. Hvis I har servere, storage- og netvrksudstyr, der krer p lav last, kan I muligvis omorganisere udstyret, s en del bliver udnyttet bedre, og resten fjernes.

17

18

NGLETAL
Tjek serverrummets energieffektivitet
Brug ngletal til at f et overblik over serverrummets energieffektivitet. I kan flge, hvordan det gr med energieffektiviteten ved at mle elforbrug og beregne ngletal med jvne mellemrum. I kan ogs sammenligne jer med andre serverrum. Det mest brugte ngletal er PUE (Power Usage Effectiveness). PUE er internationalt anerkendt og beskriver energieffektiviteten af isr klingen. PUE beregnes ved at dividere det samlede elforbrug i serverrummet med elforbrug til it-udstyret. Hvis I har varmegenvinding eller bruger fjernkling, er det mere korrekt at beregne NPUE (Net Power Usage Effectiveness), som dog ikke er s udbredt. NPUE beregnes ved at dividere den totale nettoenergistrm til og fra serverrummet med den totale energi til it-udstyr. BEREGNING AF PUE OG NPUE i figur 12. PUE beregnes som vist i figur 11 og NPUE som vist PUE og NPUE viser, hvor effektivt serverrummet er i forhold til elforbrug til kling og diverse udstyr. Det viser ikke, hvor effektivt it-udstyret arbejder, hvilket der endnu ikke findes noget simpelt ngletal for. For at kunne beregne PUE skal I kunne mle elforbrug for it-udstyr og for hele serverrummet. For at beregne NPUE skal I ogs mle energistrmme f.eks. i form af leveret fjernkling. Beregningseksempel for PUE og NPUE for et serverrum med varmegenvinding El til it-udstyr El til varmepumpe UPS-tab Belysning (10 % af tiden) Varmegenvinding Opvarmningsperiode COP p varmepumpe PUE = 25 kW 6,25 kW 1,25 kW 0,2 kW 68.250 kWh 1. oktober til 31. marts 4 32,5 kW x 8.760 h + 0,2 kW x 876 h 25 kW x 8.760 h = 1,30 Hvis I ogs mler elforbruget til kling separat, kan I beregne effektiviteten af kleanlgget, EER (Energy Efficiency Ratio), ved at dividere det totale elforbrug i serverrummet med det totale elforbrug for kleanlgget. I kan sammenligne med leverandrens garanterede effektivitet og se, om kleanlgget krer optimalt.

19

Netto-energiforbruget beregnes ud fra det totale elforbrug til hele serverrummet plus tilfrt kleenergi (f.eks. som koldt vand) divideret med virkningsgraden for produktion af kleenergien minus overskudsvarme fra serverrummet, som bliver brugt andre steder, divideret med COP. COP er en forkortelse for Coefficient Of Performance, som beskriver, hvor effektivt varmen genvindes. For en varmepumpe vil vrdien f.eks. typisk vre 4.

NPUE =
TOTALT ELFORBRUG I SERVERRUMMET Generelt udstyr UPS Elforsyning Batterier Andet it-udstyr Elforbrug til kling TOTALT ELFORBRUG TIL IT-UDSTYR Servere Storage Switches Netvrksudstyr Andet it-udstyr

32,5 kW x 8.760 h + 0,2 kW x 876 h 25 kW x 8.760 h

68.250 kWh 4

= 1,22

Figur 11: Beregning af ngletallet PUE (Power Usage Effectiveness).

TOTAL NETTO-ENERGI Total elforbrug til it-udstyr UPS Elforsyning Batterier Kling Genvindingsenergi TOTAL ENERGI TIL IT-UDSTYR Servere Storage Switches Netvrksudstyr Andet it-udstyr

Figur 12: Beregning af ngletallet NPUE (Net Power Usage Effectiveness).

20

VIRTUALISERING OG KONSOLIDERING
Opn de helt store elbesparelser ved at virtualisere og konsolidere servere og serverrum
Virtualisering og konsolidering af servere er en af de mest effektive metoder til at gre driften bde mere sikker og meget elbesparende. Det sker ved at omdanne indholdet af en fysisk server til en virtuel server. Derefter kan mange virtuelle servere lgges ind p n fysisk server. Hver virtuel server krer uafhngigt af de andre. fysisk server afhngig af funktionen af de virtuelle servere og strrelsen af den fysiske server. Ofte kan der vre 20 til 40 virtuelle servere p n samlede elforbrug for serverrummet ogs falde. I sparer ogs p elforbruget til kleanlgget, fordi serverne afgiver langt mindre varme. Serverdriften bliver mere sikker, da det er nemmere at lave backup og gendanne fra backup og nemmere give ekstra CPU- og RAM-ressourcer til krvende programmer. Serverrummet behver ikke at vre s stort, fordi der er langt frre fysiske servere. Figur 13 viser et eksempel p, hvad man kan spare ved at konsolidere 20 fysiske servere til n. Den OGS TIL SM VIRKSOMHEDER Selv om jeres virksomhed er lille, kan I alligevel bruge virtualisering som alternativ til at kbe en ekstra server. Hvis I har behov for ekstra servere eller allerede har et par servere, s overvej at virtualisere. S kan I klare jer med en enkelt fysisk server og ofte den, I har i forvejen. Hvis I har behov for meget hurtig oppetid efter nedbrud af en fysisk server, kan det dog vre ndvendigt med 2 servere. KOM I GANG MED VIRTUALISERING Virtualisering af alle serverne kan vre en stor opgave, og den skal planlgges ordentligt. Her er vores forslag til, hvordan I kommer i gang: 1. Start med at danne et overblik over den nuvrende it-infrastruktur og belastning af de enkelte komponenter. Tjek storage-forbrug og CPU- og netvrksbelastning. 2. Skab overblik over alle applikationerne. Undersg, om de kan kre p en virtuel server. Hvis ikke, kan applikationen mske opgraderes. Ellers m applikationen kre videre som nu. 3. Overvej jeres behov de nste par r, og om I har brug for at udvide eller indskrnke serverydelserne. Vil I f.eks. bruge flere cloud-ydelser fremover? 4. Overvej, om I kan have fordel af at virtualisere brugercomputerne, s brugerne arbejder p virtuelle computere p serveren. I br dog I sparer typisk ogs plads, da serverrummene ofte fylder langt mindre efter sammenlgning. samtidig skifte brugernes computere til tynde klienter (terminalcomputere) for at spare strm. 5. F hjlp fra producenterne af virtualiseringssoftware eller uafhngige konsulenter til at analysere eksisterende servere og applikationVIRTUALISERING KONSOLIDERING

21

Den gennemsnitlige belastning for en server kan 80 %. Elforbruget for den fysiske server stiger, men da antallet af fysiske servere falder kraftigt, vil det med virtualisering typisk hves fra 5-15 % til 60-

KONSOLIDERING AF SERVERRUM En anden form for konsolidering er p serverrumsniveau, hvor flere serverrum lgges sammen til et enkelt. Ud over elbesparelsen og den mere sikre drift kan I ogs spare transport for it-afdelingen, hvis serverrummene nu ligger spredt p mange adresser.

rlige elregning bliver skret ned med 49.000 kWh, hvilket svarer til omkring 85.000 kroner om ret. CO2-udsendelsen bliver 22 ton mindre.

er. Eller brug producenternes onlinevrktjer til at beregne totalkonomi, der kan give et fingerpeg om den konomiske gevinst. 6. Vurder, om kling og indretning er tilstrkkelig. Nr I gr over til strre servere med

20 fysiske servere

20 virtuelle servere 1 fysisk server

kraftigere belastning, stiger varmeafgivelsen for de enkelte servere. Den samme serverplads i et rack krver derfor mere kling end tidligere, hvilket I skal tage hjde for. Se mere om indret7. Undersg, hvilke nye og energieffektive fysiske ning og kling p side 30. side 22.

Fr konsolidering
Gennemsnitlig belastning pr. server Elforbrug pr. server Totalt elforbrug til servere Totalt elforbrug til kling Totale omkostninger til el Total CO2-udledning % W kWh/r kWh/r kr./r ton/r

Efter konsolidering
60-100

Besparelse

5-8 220 38.500 16.500 96.300 25,3 4.400 1.900

11.000

500 34.100 14.600 85.300 22,4

servere I skal kbe. Se vores anbefalinger p 8. Nr analysen er frdig, s lav en plan for virtualiseringen. Start med enkelte servere for at f erfaring. Planlg samtidig, hvordan I kommer af med det undvendige hardware i takt med virtualiseringen.

2,9

Figur 13: Eksempel p at samle 20 fysiske servere p n server og spare 85.000 kroner pr. r. De farvede sjler viser fr- og eftervrdier for en rkke ngleparametre.

22

SERVERE
Kb energieffektivt, og f billigere serverdrift
Serverne er kernen i serverrummet, og de betyder mest for elforbruget. Derfor kan det godt betale sig at bruge tid p at vlge de mest energieffektive typer ud fra behovet. VALG AF ENERGIEFFEKTIVE SERVERE Fra og med juli 2014 stiller EU mindstekrav til effektiviteten af strmforsyningerne i servere, der bliver solgt i EU. Kravene er dog ikke ret skrappe, s det kan godt betale sig at stille flere energikrav. Frst og fremmest br I vlge servere, som opfylder de nyeste Energy Star-krav. Dem kan I finde her: www.energystar.gov/products/specs. Dernst br I g efter servere, der har de laveste samlede omkostninger over levetiden, hvor I medregner bde kbsprisen og de rlige elforbrugsomkostninger. I kan beregne det rlige elforbrug ved at bruge SERT-forbrugstallet i kW, som svarer til serverens forventede belastning, og gange med antal timer, serveren arbejder om ret som regel 8.760 timer. SERT (Server Efficiency Rating Tool, se www. mling af serveres energieffektivitet. Derudover anbefaler vi flgende krav ved indkb af servere: Vlg lsning i forhold til behovet. Overvej blandt andet: Virtualisering, hvor I kan njes med f fysiske servere ved at have mange virtuelle servere p den samme fysiske server. Flere funktioner p samme server, hvor I f.eks. kan have mailserver, filserver, Active Directory, DNS og backupsystem. Servertype, hvor rack-servere er den mest energieffektive lsning, hvis der kun er behov servere er ofte de mest effektive, hvis I skal bruge flere servere. for f servere (op til omkring 10-12). Blade spec.org/sert) er en international teststandard for Videregende energikrav: Overvej at stille videregende energikrav end Energy Star-kravene. Bed leverandren oplyse servernes energieffektivitetstal mlt efter SERT, og vlg servere med lavest elforbrug i forhold til den nskede ydelse. Lavenergitilstande: Vlg servere, der understtter s mange lavenergitilstande som muligt. I lavenergitilstande gr hele serveren eller komponenter ned p et lavere aktivitetsniveau med lavere elforbrug. Servere uden diske: Spar omkring 50 watt pr. server ved at bruge storage-systemer og ikke have diske i serverne. Storage bruger typisk store og energieffektive diske. Temperaturkrav: Vlg systemer, der kan anlgget ikke at kle s meget. bruges op til mindst 26 C. S behver kle-

STORAGE
Vi skaber flere og flere data hvordan lagrer vi dem energieffektivt?
Mngden af data i virksomhederne og det offentlige vokser konstant. Det krver strre storagesystemer og dermed voksende elforbrug, hvis I ikke gr noget ved det. Heldigvis er der mange muligheder. Der findes nu mder at lagre data p, som gr, at de fylder mindre, s behovet for lagerkapacitet bliver mindre. Der er desuden udviklet en mde at mle elforbruget p, s man kan sammenligne, hvad det koster at drive storage-systemerne, og Energy Starkrav er p vej. Storage-systemer er kabinetter med lagermedier og styringselektronik, som supplerer eller erstatter diskene i serverne. VALG AF ENERGIEFFEKTIVE STORAGE-SYSTEMER I br frst og fremmest vlge storage-systemer, som opfylder de nyeste Energy Star-krav. Find dem her: www.energystar.gov/products/specs. De trder i kraft i lbet af 2013. Energieffektive lagermedier: SSD-diske (Solid State Drive) er meget mere energieffektive end mekaniske diske, men koster dog ogs en del mere. 2,5 tomme diske er mere energieffektive end 3,5 tomme diske, og de fylder ogs

23

mindre. Store diske med lavere hastigheder og protokoller som SAS, SATA og FATA er typisk mest energieffektive pr. GB sammenlignet med andre diske. Bndlagring er meget energieffektivt for langtidslagring af data, som sjldent bruges. Understttelse af datapolitik: Storage-systemet br understtte Automated Storage Tiering eller tilsvarende, der gr, at data kan klassificeres og flyttes mellem storage-typerne i forhold til, hvor hurtigt I skal kunne hente dataene. Lavenergitilstande: Vlg storage, som understtter, at systemet og diskene gr i lavenergitilstand i tomgangsperioder. Kapacitetsoptimering: Vlg systemer med kapacitetsoptimering som deduplikering og komprimering. Deduplikering kan reducere fil kun fylder som n fil i storage, selv om den datamngden med 90 %. Det sker ved, at hver

ENERGIEFFEKTIV DRIFT AF SERVERE Sdan sikrer I jer, at serverne krer mest energieffektivt: Sluk ubrugte servere: Tjek, at I ikke har servere, som ikke lngere bliver brugt. Det ser man ofte i serverrum. Sluk dem, og skrot dem evt. Indstil strmstyringen: Srg for, at strmstyringen af processorer, diske m.v. er indstillet til maksimal strmbesparelse under hensyntagen til funktionen. Rens udblsning og indsugning: Tjek af og til, at servernes indsugning og udblsning ikke er stvet til eller blokeret med ledninger.

Dernst br I g efter storage-systemer, der har de laveste samlede omkostninger i hele levetiden, hvor I medregner bde kbsprisen og de rlige elforbrugsomkostninger. I kan beregne det rlige elforbrug ved at bruge SNIA-forbrugstallet i kW (se herunder) og gange med antal timer, serveren arbejder om ret som regel 8.760 timer. SNIA (Storage Networking elforbruget, se www.snia.org/emerald. Derudover anbefaler vi flgende krav ved indkb af storage: Videregende energikrav: Vil I g mere i dybden med energikravene og sammenligne elforbrug af storage-systemer, s brug SNIAs mlemetode for elforbruget, se ovenover. Industry Association) er en brancheorganisation for storage, og de har udviklet en mlemetode for

ligger mange steder p drevene og i medarbejdernes mailbokse. Desuden gemmer backup kun ndringer til filerne og ikke de komplette filer. Ved komprimering fylder dataene kun omkring halvdelen. Der findes ogs andre kapacitetsoptimeringsmetoder. Temperaturkrav: Vlg systemer, som kan befaler som hjeste temperatur i serverrummet. DRIFT AF STORAGE-SYSTEMER Hvis I allerede har storage-systemer og ikke har behov for at skifte dem ud, kan I i mange tilflde stadig bruge en del af rdene ovenover. Isr de nederste 3 punkter. I nogle tilflde kan I ogs vlge energieffektive lagermedier ved udskiftning. bruges op til mindst 26 C, som vi generelt an-

24

NETVRKSUDSTYR
Styr p netvrket med mindst muligt elforbrug
Netvrksudstyr bestr hovedsageligt af switches og routere i serverrummet og rundt om kontorbygningen. Der findes endnu ikke Energy Star-krav til netvrksudstyr, men I har alligevel mulighed for at stille energikrav ved indkb. I kan ogs gre noget ved det nuvrende udstyr, s det bruger mindst muligt. Mange steder har netvrksudstyret det samme elforbrug dgnet og ret rundt uanset belastningen, men sdan behver det ikke at vre. VALG AF ENERGIEFFEKTIVT NETVRKSUDSTYR G efter netvrksudstyr, der har de laveste samlede omkostninger i hele levetiden, hvor I medregner bde kbsprisen og de rlige elforbrugsomkostninger. I kan bede leverandren om at oplyse elforbruget mlt efter standarden: Energy Efficiency for Telecommunications Equipment: Methodology for Measurement and Reporting for Router and Ethernet Switch Products (ATIS 0600015.03.2009, se arbejder om ret som regel 8.760 timer. netvrksudstyr: Vlg lsning i forhold til behovet: Afklar jeres behov, og kb ikke strre eller flere enheder, end I har behov for. Udvid eller indskrnk antallet efter jeres aktuelle behov, og husk at lukke tomme positioner i racks og lukke huller efter kabler, som I fjerner. Ellers gr det ud over klingens effektivitet. Lavenergitilstande: G efter udstyr, som understtter standarden Energy Efficient Ethernet (IEEE802.3az), som sikrer, at elforbruget falder ved lav belastning af netvrksudstyret. Automatisk sluk af ubrugte porte: Vlg switches, som automatisk afbryder ubrugte porte eller i hvert fald stter dem i en lavenergitilstand med lavere elforbrug. www.atis.org). Det rlige elforbrug beregner I ved at gange elforbruget i kW med antal timer, udstyret Temperaturkrav: Vlg netvrksudstyr, der kan bruges op til mindst 26 C, som vi generelt anbefaler som hjeste temperatur i serverrummet. S behver kleanlgget ikke at kle s meget. Ingen kling uden for serverrummet: Srg for, at netvrksudstyr placeret rundt om i bygningen kan klare sig uden kling. ENERGIEFFEKTIV DRIFT AF NETVRKSUDSTYR Sdan sikrer I jer, at netvrksudstyret krer mest energieffektivt: Sluk ubrugte switches og routere: Hvis I fjerner dem fra racks, s husk at lukke de tomme positioner. Indstil power management: Srg for, at power management er indstillet til maksimal strmbesparelse under hensyntagen til funktionen. Tjek ogs, at switchene slukker for ubrugte porte, hvis de kan. Sluk uden for arbejdstiden: Tjek, om der er lokale switches i bygningen, som I kan slukke uden for arbejdstiden. Hvis I har udstyr, der trkker strm fra nettet med Power over Ethernet, sikrer I dermed ogs, at de ikke bruger strm uden for arbejdstiden. Nogle switches kan indstilles til at slukke og tnde p indstillede tidspunkter. Switches i serverrum ellers uden kling: Hvis switches krver aktiv kling, br de placeres i serverrummet, hvor klingen er indrettet til den mest energioptimale drift. Alternativt kan de placeres i bygningen tjek, om placeringen kan ndres. Udblsning og indsugning: Tjek af og til, at switchenes indsugning og udblsning ikke er stvet til eller blokeret med ledninger.

UPS-ANLG
Hvordan kan ndstrmmen blive mere energieffektiv?
UPS-anlgget srger for at forsyne serverrummet med strm ved strmnedbrud og derefter lukke serverne ned eller starte en ndstrmsgenerator. Anlgget kan ogs give serverrummet en strm af hjere kvalitet, da korte stigninger i spndingen (transienter) og elektrisk stj kan filtreres fra. UPS str for Uninterruptible Power Supply uafbrydelig strmforsyning. En UPS bestr typisk af batterier og elektronik. Elektronikken omformer vekselstrmmen fra elforsyningen til jvnstrm, som oplader batterierne. Strm fra batterier bliver derefter igen omformet ningerne og batterier giver tab p typisk 2-20 %. Tabet kan betragtes som UPSens elforbrug. Strre UPS-anlg, der hurtigt skal give en stor strmstyrke, kan have energien lagret i et svinghjul. VALG AF ENERGIEFFEKTIVT UPS-ANLG I br frst og fremmest vlge UPS-anlg, som opfylder de nyeste Energy Star-krav. De svarer til Energistyrelsens indkbskrav. I kan dem finde her: www.energystar.gov/products/specs. Dernst br I g efter anlg, der har de laveste samlede omkostninger i hele levetiden, hvor I medregner bde kbsprisen og de rlige elforbrugsomkostninger. Beregn elforbruget ved at gange elforbruget, der gr gennem UPSen, med tabet i %. til vekselstrm p 230 eller 400 volt. Omform Derudover anbefaler vi flgende krav ved indkb af UPS-anlg: Vlg korrekt strrelse: Tjek, hvilke servere og storage-systemer, det er ndvendigt at sikre med UPS. Mske er det ikke alle. Jo flere systemer, der skal have UPS-strm, desto strre UPS og tab. Find ud af, hvor lang tid UPS-anlgget skal kunne drive hardwaren. Lngere tid krver strre UPS. Hvis UPS-anlgget er for stort, arbejder det p lav belastning, hvilket giver strre tab. Vlg anlg med bypass: Overvej at kbe UPS-systemer, som har mulighed for at sende strmmen uden om selve UPS-anlgget, nr spndingskvaliteten er god nok. Det kaldes ogs bypass eller passiv standby. Virkningsgraden kan blive meget hj omkring 99 %. er tilsluttet meget kritiske it-systemer. Og brug funktionen, med mindre UPS-anlgget Overvej placering: Tjek, om I kan placere UPSanlgget uden for serverrummet, da tabet i UPS-anlggets omformere ellers betyder ekstra elforbrug for kleanlgget for at fjerne varmen. Temperaturen i rummet br typisk vre mellem 20 og 25 C for den bedste levetid. I nogle tilflde kan man placere batterierne i serverrummet og resten af UPS-anlgget udenfor.

25

Derudover anbefaler vi flgende krav ved indkb af

Hvis I allerede har et UPS-anlg og overvejer at skifte til et mere energieffektivt anlg, kan I bede leverandren om at oplyse effektiviteten af jeres nuvrende anlg. I kan s sammenligne med effektiviteten af et nyt anlg.

26

REDUNDANS
Redundans er overkapacitet, som koster p elregningen, men giver sikkerhed
For kritiske serverydelser kan det vre ndvendigt med redundans det vil sige backup af serverydelse, harddiskplads, backup-elforsyning og kleeffekt. Redundans i serverrummet er med til at ge serverrummets robusthed over for nedbrud. Det kan vre fra en server, der har 2 strmforsyninger over med det samme, hvis den anden bryder ned. Hvis I har for meget redundans, spilder I dyrt indkbt energi. Ofte har udstyret stort set fuldt elforbrug, selvom det ikke er fuldt belastet eller mske endda kun krer i tomgang. Med modularitet menes, at serverrummet udbygGENNEMG JERES REDUNDANS G igennem jeres serverrum og kleanlg, og kortlg, hvor I har redundans. Overvej hvert sted, om redundansen er ndvendig. Hvis ikke, s undersg, om I kan fjerne den overfldige redundans. TIER-KLASSER FOR DATACENTRE Overvej, om serverrummets ydelser kan deles op i flere niveauer alt efter den enkelte ydelsesvrdi for virksomheden og behovet for driftssikkerhed. Ved at tilpasse robustheden til driftssikkerheden kan I undg overdimensionering. afhngig af datacentrets redundans og den Datacentre kan deles op i 4 klasser kaldet tier ges i moduler, som giver mulighed for at tilfje eller fjerne ydelser efter behov. F.eks. findes der UPS-systemer, hvor man kan starte med en lille enhed og nemt udbygge til et strre UPS-system. indbygget, til parallelle servere, hvor den ene tager For UPS-anlg kan det f.eks. vre nok, at anlgget kan levere strm i den tid, det tager at lukke serverne forsvarligt ned. For mange virksomheder er det nok, fordi de alligevel ikke kan arbejde normalt under en strmafbrydelse. Hvis I kan bruge modularitet i dimensioneringen og udbygningen af it-udstyr og forsyningsanlg, kan I gre energispildet mindre ved dellast. En anden fordel er, at udstyret nemmere kan skiftes ud, og investeringer kan komme mere jvnt over tiden.

SERVERHOTELLER OG CLOUD COMPUTING

F andre til at levere it-ydelserne
Fr I ombygger eller investerer for store summer i serverrummet, s overvej, om dele af eller alle itydelserne med fordel kan udliciteres til et serverhotel eller en cloud-udbyder. Ved at gre det bliver mange ting nemmere, og det kan vise sig ogs at vre en konomisk attraktiv lsning. CLOUD COMPUTING Overordnet set findes der 3 niveauer af outsourcede it-ydelser: Leje af fysisk plads hos et serverhotel, hvor I selv kommer med serverne, og hvor serverhoteller str for plads, indretning, el og kling af serverne. Leje af servere, storage og infrastruktur, hvor I lejer fysiske eller virtuelle servere og storage hos serverhotellet. Leje af applikationer, databaser, exchangeservere, web-servere m.v., f.eks. via en cloud computing-leverandr. SERVERHOTELLER Serverhoteller er en mulighed for at f jeres egne servere placeret hos en professionel udbyder, der varetager driften af servere, storage m.v. I overdrager derved ansvaret for kling og drift til en leverandr, der ofte har en professionel infrastruktur med hj effektivitet af kling, UPS-forsyning og generel sikkerhed. Ved cloud computing kber I retten til at bruge applikationer, som er tilpasset jeres behov. Det betyder, at I kun betaler for de ydelser, der bliver leveret p et givet tidspunkt. En cloud-lsning er meget fleksibel med mulighed for frit at skalere ydelserne. F.eks. kan I kbe strre kapacitet ved juletid til en webbutik. En cloud-lsning betyder ofte, at de servere, der leverer it-ydelserne, er optimalt belastede, da den installerede kapacitet er tilpasset det antal kunder, som cloud-leverandren har. Ved at vlge en cloud-leverandr sikrer du dig i mange tilflde, at dine it-ydelser bliver leveret energieffektivt. Hvis du er i tvivl om, hvordan datacentret bliver drevet, s kontakt cloud-leverandren. Fr I vlger at placere jeres it-udstyr hos et serverhotel, br I sikre jer, at serverhotellet har fokus p energieffektive lsninger til infrastruktur, indretning og kling. I betaler selv for den el, som it-udstyr og kling bruger.

27

forventede oppetid. Tier 1 er det laveste niveau

uden redundans og med en oppetid, der svarer til, at datacentret er nede 29 timer om ret. Tier 4 er minutter om ret. oppetid, der svarer til, at datacentret er nede 26 det skrappeste niveau med meget redundans og en

28

PROJEKTERING OG OMBYGNING
Nyt serverrum hvordan bliver det energieffektivt?
Projektering og ombygning af serverrum bliver nemt til et stort projekt. Hvis I s samtidig skal tage energieffektivitetskrav med, kan det blive uoverskueligt for mange. Men husk, at det er bedst og billigst at bygge energirigtigt fra starten af. Vi giver her inspiration til, hvordan I kan komme igennem processen og f et nyt og meget energieffektivt serverrum. Husk at tage alle relevante parter med i en dialog: It-ansvarlige, bygningsansvarlige, rdgivere, hardwareleverandrer m.v. FASTLG BEHOVET GRUNDIGT Start med at definere jeres behov. Tnk isr p: Hvilken serverydelse har I brug for? Vil I fortstte med samme antal medarbejdere, eller bliver I flere eller frre? Vil deres computer arbejde vre som nu? Vlg et realistisk niveau for den nre fremtid, og lad vre med at planlgge efter stor overkapacitet. Undg for hjt sikkerhedsniveau og oppetid. Det krver meget redundans og hjere energiforbrug end ndvendigt. Overvej, om I selv skal levere alle serverydelserne, eller om noget skal dkkes af cloudleverandrer eller serverhoteller. FASTLG ENERGIKRAVENE Start med at lgge niveauet fast for energiforbruget. Gr I efter et meget lavt energiforbrug, hvor det tager lngere tid at betale investeringerne tilbage, eller gr I efter mindre skrappe krav? Stil krav og energikrav til: Indkb af alt it-udstyr Placering og indretning af serverrummet Kling Overordnet PUE (Power Usage Effectiveness), dvs. elforbrug for hele serverrummet divideret med elforbrug for it-udstyret Energikravene skal med i et udbud. Enten som minimumskrav, som skal opfyldes, eller som tildelingskriterier, hvor de mest energieffektive fr flere points i forhold til de mindst energieffektive. Det kan ogs vre en kombination. OVERVG BYGGEPROCESSEN Det er vigtigt, at I overvger byggeprocessen for at sikre, at energikravene bliver overholdt. Det glder f.eks. bde, at indretningen bliver som nsket, og at PUE bliver som lovet. Overvgningen kan ske med en lille energigruppe f.eks. med en itansvarlig og en energiansvarlig, som tjekker opbygningen undervejs.

KRAV TIL LUFTEN I SERVERRUMMET

Hj temperatur giver lavere elforbrug
Valg af temperatur og fugtighed af kleluften betyder meget for kleanlggets elforbrug. Vores anbefalinger er: 26 C og tttest muligt p 26 C. Temperaturen Temperatur: Kleluft til serverne br vre 23LUFTFUGTIGHED Den relative luftfugtighed er ogs en vigtig parameter for at have en hj MTBF. Luftens elektriske ledningsevne stiger i takt med indholdet af vand i luften. En hj relativ luftfugtighed vil derfor vre med til at gre risikoen for statisk elektricitet mindre. Statisk elektricitet kan skade det elektriske udstyr. Risikoen er dog lille ved jording af udstyr og personale. Bliver den relative luftfugtighed for hj, vil der vre risiko for kondens p kolde overflader, som kan give korrosion p metaldele og fejl i elektronikken. Risikoen er dog lav, da serverrummet er et varmt sted, hvor indsugningsluften nsten altid opvarmes. For at serverne kan fungere, skal den relative serverne vil have den bedste ydeevne og lngste levetid med en relativ luftfugtighed p 45-55 %. luftfugtighed ligge i intervallet 20-80 %, men

29

Luftfugtighed: Serverne har et funktionsden optimal drift er ved 45-55 %.

br ikke variere med mere end 1,5 C pr. time.

omrde p 20-80 % i relativ luftfugtighed, og

Luftfilter: Hvis I bruger udeluft til direkte kling, s skal luften g igennem et filter frst.

Tjek ogs udstyrsproducenternes krav til luftkvaliteten. TEMPERATUR For at sikre en hj driftssikkerhed p it-udstyret og samtidig give mulighed for hj energieffektivitet p kling af serverrummet anbefaler vi, at kleluften den bedste driftskonomi. Desuden anbefaler vi, pr. time, da det giver frre fejl p udstyret. til it-udstyret ligger p 23-26 C, hvor 26 C vil give

at temperaturen ikke varierer med mere end 1,5 C Temperaturen af kleluften til serverne br ikke Stiger temperaturen over 26 C, falder MTBF vre over 26 C og m ikke komme over 35 C.

LUFTKVALITET

Hvis I bruger udeluft til kling, er det i de fleste tilflde ndvendigt at filtrere luften, s stv og snavs i luften ikke blses ind i serverrummet og delgger udstyret. Vi anbefaler, at udeluften filtreres igennem et finfilter klasse F7, men finere filtre kan vre ndvendige afhngig af udeluftens partikelindhold. partikler, stv og sporer. Et klasse F7-filter udskiller hovedparten af strre Luft, der cirkulerer internt i serverrummet, behver ikke at blive filtreret, med mindre lokale forhold gr det ndvendigt. Jo finere filteret er, jo strre tryktab er der over det, og jo strre elforbrug gr til at transportere luften igennem. Brug derfor ikke filtre, der er finere end ndvendigt.

(Mean Time Between Failures), hvilket betyder, at der kan komme flere fejl. Kommer temperaturen over 35 C, er der risiko for, at udstyret ikke bliver klet nok og bryder sammen. Som tommelfingerregel glder det, at MTBF falder med 3-7 % for hver grad, temperaturen er over 26 C. MTBF

falder tilsvarende, hvis temperaturen kommer under 19 C.

30

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING
Rigtig indretning af serverrummet giver lavt energiforbrug og hj driftssikkerhed.
Indretning af serverrummet betyder meget for, hvor meget kling I skal bruge for at fjerne varmen, og dermed hvor meget el I skal bruge til kleanlgget. Det vigtigste princip for energieffektiv indretning er, at den kolde luft s direkte som muligt blses ind omkring komponenter i serverne, storageudstyret og andet, der har behov for kling. Den kolde luft ind i serverne og den varme luft ud af serverne m ikke bliver blandet. Derudover er det vigtigt, at indretningen gr det muligt at bruge frikling, og at der ikke er varmekilder i serverrummet, som ikke behver kling. DYRT AT BLANDE KOLD OG VARM LUFT I figur 14 viser vi et eksempel p, hvor meget det kan koste p elregningen at blande kold og varm luft. Hvis en fjerdedel af den varme luft bliver blandet med den kolde luft, bliver kleanlgget ikke kommer over 26 C. Det koster 15-20 % mere ndt til at kle til 22 C, for at luften til rackene Kold luft direkte til it-udstyret Luften skal g direkte igennem servere, storage og andet it-udstyr, der skal kles, uden forhindringer, og uden at den kolde luft gr udenom. Ellers skal luftmngden vre hjere, og lufttemperaturen lavere end ndvendigt. I br tjekke, at: Der er blndplader foran tomme huller i rackene. Luften ikke gr fra n server til anden. Ellers skal lufttemperaturen vre meget lav, for at den sidste server bliver klet nok. Alle kabelgennemfringer gennem teknikgulv og -loft og inde i racket fra forside til bagside er stoppede til. Der ikke hnger kabler eller andet foran serverne.
Drlig lsning
Kling

31
Luften ikke gr ind mellem stativ og sidepaneler. Pakninger og ttningslister p dre og lger er ttte. Nye eller flyttede racks str prcist i forhold til indblsningsriste i gulvet. Luftfiltrene er rene. Tilstoppede filtre krver ekstra strm til ventilatoren, for at den kan yde det samme som med rene filtre. Hvis noget ikke er, som det skal vre, s f det udbedret. Bagefter kan I justere luftmngden ned og temperaturen op. Se korrekt og forkert indretning i figur 15. Der ikke er varmekilder i rummet, der ikke har brug for kling. Tjek om UPS og switche behver kling eller evt. kan flyttes uden for rummet. Isr for serverrum i mindre virksomheder sker det, at rummet bliver brugt til andet, og der derfor ogs str kopimaskiner, printere, computere, kaffemaskiner m.v. i rummet. Evt. varmerr gennem serverrummet er godt isoleret, og at radiatortermostater er skruet helt ned. Der ikke kommer varm luft ind fra lokaler ved siden af serverrummet. I slukker lyset, nr ingen er i rummet eller har automatisk slukning af lys installeret.
Forkert indretning INDRETNING AF SM SERVERRUM

I det flgende kan I lse, hvad I kan gre ved jeres nuvrende serverrum. Derefter gennemgr vi de energieffektive principper, I br flge, hvis I skal bygge nyt eller bygge om. FORBEDRING AF NUVRENDE SERVERRUM Selv om I ikke har planer om et nyt serverrum, kan der alligevel vre omrder, I kan forbedre.

Undg, at der kommer varme i serverrummet fra andet end it-udstyret. I br tjekke, at: Der ikke kommer sol ind gennem vinduer. Hvis der er vinduer, s st solfilm p ruden, eller st udvendig solafskrmning p.

Varm afkastluft, 30 C

Varmekilder i serverrummet

Hvis I kun har et enkelt rack eller enkelte servere, kan I mske undg helt at investere i et kleanlg.
Varm zone, 33 C Kold luft til serverne, 24 C
Kold luft til serverne, 26 C

manuelt srge for at holde temperaturen nede. Start med at flge rdene om at undg andre varmekilder i rummet.

i elforbrug afhngigt af, om kleanlgget har frikling eller ej.

I kan heller ikke bruge s meget frikling, hvis temperaturen fra kleanlgget er lav.
Energirigtig lsning
Kling

Korrekt indretning
Varm afkastluft, 37 C Varm afkastluft, 32 C

Forkert indretning

Varm zone, 35 C

Varm zone, 37 C

Kold zone, 26 C

41 C

26 C

41 C

26 C

Serverrack

Serverrack

Serverrack

Kold luft til serverne, 26 C

Serverrack

Falsk luftindtag

Figur 14: Eksempel p, hvad det koster i ekstra elforbrug, nr kold og varm luft blandes. Den energirigtige lsning er til venstre, hvor kleanlgget kler den varme luft fra serverne til 26 C. Til hjre er den drlige lsning, hvor en fjerdedel af den varme luft bliver blandet med den kolde luft. Kleanlgget skal her kle til 21 C, hvilket koster 15-20 % ekstra i el.

Figur 15: Ved den korrekte indretning gr al kold luft gennem serverne. Ved den forkerte indretning gr noget af den kolde luft igennem huller i racket uden at blive udnyttet.

Kold zone, 26 C

41 C

26 C

36 C

25 %

21C

Kold zone, 24 C

Hvis I holder je med temperaturen, kan I sagtens

Serverrack

32

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING

33
OVERBLIK OVER INDRETNINGSPRINCIPPER Det grundlggende indretningsprincip for energieffektive serverrum bestr i opdeling i kolde og varme omrder, s den kolde og varme luft ikke blandes. Den kolde luft blses ind i det kolde omrde fra kleanlgget og videre til serverne. Den varme luft fra it-udstyret blses ud i de varme gange og herfra til kleanlgget. I det flgende prsenterer vi de mest almindelige energieffektive indretninger: Direkte kling i racks Kolde og varme gader med in row-cooling Kolde og varme gader med hvet gulv Direkte indblsning i serverrummet DIREKTE KLING I RACKS Direkte kling i racks betyder, at der er en kleflade i selve racket. Vi beskriver her 2 af principperne. Kling bag p racket Her er der en kleflade p bagsiden af racket. Den varme luft fra serverne bliver klet og sendt ud i rummet. Klefladen fr koldt vand fra kleanlgget. Det kaldes rear door-cooling. Se figur 16. Rackintegreret kling Her er klefladen midt i racket, og der er en kold zone p den ene side og en varm zone p den anden side. Den varme luft fra serverne sendes gennem kleren. Efter afkling suges luften ind i serverne. Se figur 17. En enkelt kleenhed kan kle 1 eller 2 racks.

Nr det bliver varmt, kan I bruge en simpel form for frikling ved at bne et vindue. I kan ogs have en ventilator p et vindue eller en ventilationsskakt. Luften skal komme fra et sted, der er koldere end serverrummet. Den indblste luft skal helst filtreres. Husk, at luften skal kunne komme ud af rummet igen, s I skal mske have huller i dren til serverrummet. Den varme luft kan mske bruges til at opvarme et andet rum. VALG AF STED FOR SERVERRUM Hvis det er muligt, s vlg et rum uden vinduer, og som ikke ligger op til en varm vg f.eks. en varmecentral eller en drligt isoleret ydervg, som kan blive varm om sommeren. Det skal helst ogs vre muligt at bruge direkte eller indirekte frikling, som krver plads til luftkanaler eller vskeslanger.

De 2 frste principper er typisk de mest energieffektive.

Figur 16: Direkte kling i racket med kleaden bag p racket (rear door-cooling)

Figur 17: Direkte kling i racket med rackintegreret kling.

34

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING

Figur 18: De tykke bl pile er kold luft, og de rde er luft opvarmet af serverne. De ade pile til og fra kleanlgget er klemiddel eller klevand. Figur 20 viser en typisk indretningsfejl, hvor der Hvis det ikke er muligt at bruge hvet gulv til den kolde luft, s brug kanaler eller lignende for at sende den kolde luft fra kleanlgget til de kolde gange. Hvet gulv Et hvet gulv bestr af lse gulvplader, der hviler p sttteben. Ventilationen kan blses under gulvet og frem til ristene foran serverne. Det Krav til den energieffektive indretning: Serverrackene arrangeres p rkker, s der er gader mellem rkkerne. Gaderne er skiftevis kolde eller varme. Den kolde gade fr kold luft fra kleanlgget, og den varme fr opvarmet luft fra serverne. Gaderne lukkes i hver ende med en dr eller anden afskrmning. Fra den varme gade stiger luften op under loftet og bliver ogs kaldt edb-gulv, installationsgulv eller computergulv. Vigtigt for energiforbruget er: S vidt muligt at undg kabler og installationer under gulvet, da de bremser luften, hvilket ger energiforbruget til ventilatorerne. Kablerne br i stedet fres i kabelbakker under loftet. At bruge justerbare riste i gulvet, s I kan regulere luftmngden, der kommer op af hver rist og dermed f den rette mngde kling til hvert rack. Brug professionelle firmaer, da det er svrt at indregulere luften korrekt. ikke er kanaler eller nedhngt loft for at adskille den varme luft fra den kolde. Det betyder, at noget af den varme luft over rackene bliver suget ind i de verste servere i rackene, som fr for hj temperatur. Desuden gr en del af den kolde luft direkte op i den varme returluft mellem rackene uden at blive brugt.

35

KOLDE OG VARME GADER MED IN ROW-COOLING I in row-cooling er kleenheder placeret direkte mellem rackene. Se princippet i figur 18.

KOLDE OG VARME GADER MED HVET GULV Figur 19 viser opdeling af serverrummet i kolde og varme gader kombineret med et hvet gulv og kanaler under loftet, sdan som det br udfres. Her er der ikke opblanding af kold og varm luft, og al kold luft gr igennem serverne.

suges til afkling i flles klesystem. Serverrackene br st p et hvet gulv, hvor den kolde luft blses op gennem riste i gulvet. Brug riste, hvor tryktabet kan reguleres, s luftmngderne kan tilpasses rackene. Brug helst riste, der kan retningsreguleres, s luften styres direkte hen mod serverne i stedet for at blse op foran serveren.

Den varme luft bliver suget fra den varme gang gennem kleenhederne og blst ud i den kolde gang. Kleenhederne fr koldt vand fra kleanlgget.

Figur 19: God energieffektiv indretning. De bl pile er kold luft, der kommer fra kleanlgget og blses under gulvet op i de kolde gange. De rde pile er opvarmet luft fra serverne, som blses ud i de varme gange og videre over loftet hen til kleanlgget. Til hjre sidder kleanlgget med varmegenvinding, frikling m.v.

Figur 20: Typisk indretningsfejl, da der ikke er kanaler eller nedhngt loft for at adskille den varme luft fra den kolde.

36

ENERGIEFFEKTIV INDRETNING

37

Figur 21: Direkte indblsning i serverummet.

DIREKTE INDBLSNING I SERVERRUMMET Dette princip er det mest enkle af de nvnte. Her blses luften direkte ind i serverrummet uden et hvet gulv, kanalfring eller snket loft. Rummet er opdelt i en kold og en varm zone. Den kolde luft kan vre frisk luft udefra eller kan komme fra et kleanlg. Se figur 21.

PLACERING AF UPS-ANLG, SWITCHES OG ELTAVLER Overvej, om I kan placere UPS-anlg, switches og eltavler i et omrde uden for serverrummet. Se et eksempel p det i figur 22.

Figur 22: Placering af UPS-anlg og andet udstyr i et separat rum.

38

KLING AF SERVERRUMMET
Der er mange penge at spare ved at vlge energirigtig kling
Kleanlgget til kling af serverrum bruger cirka 30-50 % af serverrummets elforbrug. Det er energieffektiv ved at have en hj temperatur af kleluften til serverne og ved at bruge energieffektive kleanlg med frikling, hvor udeluften bliver brugt til kling. Luften til serverrummet driftskonomi. skal vre 23-26 C, hvor 26 C giver den bedste derfor et vigtigt fokusomrde. Klingen kan gres dimensioneringsgrundlaget for kleanlgget. Klebehovet svarer til den mngde varme, der skal fjernes fra isr serverne, storage, UPS-anlg og switches. Vlg en driftstemperatur, der er s hj som mulig i forhold til udstyrskravene. Derefter skal I vlge det rigtige kleanlg og helst med frikling. Elregningen til kling kan ofte mere end halveres sammenlignet med et ldre serverrum. Frikling fjerner varmen i serverrummet vsentlig Vi anbefaler, at I dimensionerer efter en lufttemperatur til serverne p 26 C. Udsugningstemperaturen kan uden problemer vre 40 C. Har I gammelt serverudstyr, der krver en lavere luftdata og software over p nye enheder, der kan arbejde med hjere lufttemperaturer. temperatur end 23-26 C, br I overveje at flytte mere energieffektivt end mekanisk kling med et traditionelt kleanlg og br s vidt muligt vre en del af serverrummets klelsning. Energiforbruget ved frikling er hjst en femtedel af forbruget ved mekanisk kling. Med rigtig indretning af serverer det kun cirka 50 timer om ret p et typisk r, at udeluften ikke er kold nok. Udviklingen af nyt it-udstyr gr meget hurtigt. Da VARMEN SKAL VK, MEN HVORDAN? I br indrette serverrummet efter de principper, vi beskriver i denne vejledning. Beregn derefter serverrummets klebehov i kW. Det vil vre der er store energimssige besparelser at hente ved at ge temperaturerne, anbefaler vi, at I undersger kravene for jeres udstyr. Direkte frikling med udeluft kan reducere energifrikling, hvor en vskeblanding transporterer kulden udefra til serverrummet, kan reducere energiforbruget til kling med op til 50 %. forbruget til kling med op til 75 %. Indirekte rummet og en lufttemperatur til serverne p 26 C BESPARELSER MED FRIKLING Frikling betyder, at man bruger udeluften til at kle serverrummet med. Ved direkte frikling blser man udeluften efter rensning direkte ind i serverrummet. Ved indirekte frikling kler udeluften en vske, som bliver pumpet ind i serverrummet, hvor vsken afgiver kulden. For direkte frikling med udeluft skal man ogs tage hensyn til luftfugtigheden. I nogle tilflde skal udeluften be- eller affugtes. Som tommelfingertimer. I de resterende cirka 1.400 timer skal luften befugtes. I figur 23 er rets timer under en given temperatur akkumuleret ud fra det danske referencer (ogs kaldet DRY = Danish Reference Year). Figuren p et helt r i forhold til temperaturkravet for serverrumsklingen. Langt strstedelen af tiden er Det betyder, at I kan frikle i op til 450 timer udetemperaturen mellem 0 og 20 C i Danmark. viser, hvor mange timer der kan bruges til frikling regel kan udeluften bruges direkte i 7.250 af rets

39

Uden frikling sparer man som tommelfingerregel cirka 3 % af elforbruget til kleanlgget for hver grad, temperaturen af den kolde luft hves. Med frikling sparer man endnu mere, fordi en hjere temperatur gr det muligt at bruge frikling en strre del af ret.

mere om ret, hvis I hver temperaturgrnsen

for frikling bare 1 C. For et serverrum med en p cirka 6.000 kWh.

belastning p 50 kW betyder det en rlig besparelse Ved indirekte frikling er varmevekslernes strrelse ogs vigtig for energiforbruget. En lille varmeveksler krver strre temperaturforskelle for at overfre tilstrkkelig varme. Strre vekslere krver mindre temperaturforskelle, hvorved der kan frikles i flere timer om ret.

Frikletimer i Danmark
10.000 9.000 8.000 87 % 7.000 6.000 5.000 51 % 4.000 3.000 2.000 1.000 34 % 69 % 96 % 99 %

KLEPRINCIPPER Kleanlgget er en vigtig del af projektering eller ombygning af et serverrum og har stor betydning for elforbruget. Der findes mange forskellige mder at designe et kleanlg p, men grundlggende bygges de fleste anlg op ved hjlp af 3 forskellige kleprincipper, som vist i figur 24. Kleprincip Kleeffektivitet Beskrivelse Direkte frikling Indirekte frikling Mekanisk kling Meget energieffektivt Energieffektivt Ikke energieffektivt EER 50 Filtreret udeluft sendes ind i serverrummet. Den varme luft fra serverne blses direkte ud i det fri. EER 15-35 Varmen fjernes fra serverrummet med en kreds med vske, der pumpes rundt.
Udetemperatur (C)

Akkumuleret antal timer under given temperatur

EER 3

Et kleanlg med kompressor fjerner alt varme.

-24

-20

-16

-12

-8

-4

12

16

20

24

28

32

Figur 23: Antal frikletimer rligt i Danmark ved direkte frikling. F.eks. er udetemperaturen 20 C eller derunder i 96 % af rets timer p et typisk r.

Figur 24: Beskrivelse af kleprincipper. EER (Energy Efciency Ratio) er kleeffektiviteten, hvor er hjt tal giver lavt elforbrug.

40

KLING AF SERVERRUMMET

41
DIREKTE FRIKLING SUPPLERET MED MEKANISK KLING Ved direkte frikling bruges den filtrerede udeluft til at kle serverne direkte. Nr luften er for varm om sommeren, supplerer det mekaniske kleanlg med kling. Nr udetemperaturen overstiger den nskede indblsningstemperatur, bruges mekanisk kling til at kle luften ned til indblsningstemperatur. Klingen kan ske med en koldtvandskreds med glykol klet af en chiller eller ved direkte kling i et DX-anlg (direkte ekspansion), som beskrevet i afsnittet om direkte kling. Det er den mest energieffektive lsning, da I kan bruge frikling de fleste timer om ret. Det skyldes, at friklingen kan ske ved hjere udetemperaturer, da der ikke er varmeveksling med en vskekreds. Ventilationslsningen kan udformes som strre anlg srligt designet til serverrummet eller som mindre anlg sat sammen af eksisterende kommercielle produkter. Se figur 25. Den relative luftfugtighed mles lige fr indblsningen til serverrummet, og mlingen afgr, om luften skal be- eller affugtes. Den relative fugtighed i indblsningsluften skal holdes mellem 20 og 80 %. Kleanlgget vil i et typisk r kun vre i drift omkring 50 timer om ret. Nr anlgget projekfrekvensstyrede spareventilatorer til friklingen frem for at prioritere en ekstraomkostning til et kleanlg med en ekstra hj energieffektivitet (EER: Energy Efficiency Ratio), nr kleanlgget krer s lidt. teres, er det derfor vigtigt at g efter hjeffektive INDIREKTE FRIKLING SUPPLERET MED MEKANISK KLING Vi beskriver her 3 typer: Direkte ekspansion (DX) med vandklet kondensator, trkler og frikling Koldtvandsenhed med frikling og chiller Kling med svand, havvand og grundvand Klelsninger med direkte frikling med udeluft krver store luftmngder, hvilket ikke altid er muligt p grund af serverrummets placering i bygningen og bygningens konstruktion. Indirekte frikling krver ikke s meget plads.

Serverrummets placering i bygningen og andre praktiske forhold kan vre afgrende for, hvilken klelsning I kan bruge. Vi anbefaler s vidt muligt enten direkte frikling eller indirekte frikling med hje fremlbstemperaturer p klevsken. De 2 friklingsprincipper skal som regel suppleres med mekanisk kling og opblandes med luft fra serverrummet, nr temperaturen eller fugt i udeluften ligger uden for de tilladte grnser. Nr udetemperaturen er lav, kan serverrummet kles udelukkende med frikling. I en lang periode af ret vil klingen vre en kombination af mekanisk kling og frikling. Om sommeren kan der vre kortere perioder, hvor der kun bruges mekanisk kling, fordi temperaturen udenfor er for hj. I flgende afsnit beskrives typiske kleanlg til serverrum fra de mest energieffektive anlg med frikling til de ineffektive anlg, man typisk ser i ldre serverrum.

Vandet i klekredsen blandes med glykol, s det ikke fryser. DIREKTE EKSPANSION (DX) MED VANDKLET KONDENSATOR, TRKLER OG FRIKLING Det mekaniske kleanlg er placeret i en kleenhed i serverrummet. Den indirekte frikling kler bde serverluften, nr udeluften er kold nok, og kondensatoren p det mekaniske kleanlg. Figur 26 viser princippet.

Udeluften kan blandes med luft fra serverrummet for at holde en konstant indblsningstemperatur. Er udetemperaturen lav, blandes mere luft fra serverrummene i indblsningsluften. Er udetemperaturen tt p nsket lufttemperatur, bruges kun udeluft.

Frikleventil

Kleflade

Varm returluft

Trkler

Pumpe Kondensator Ekspansionsventil

Udeluft

Vskekreds

Klemiddelkreds

Udedel Serverrum
Kompressor Fordamper Kold luft til serverrummet

Figur 25: Ventilation til serverrum med direkte frikling. De rde pile er varme strmme, og de bl er kolde.

Figur 26: Direkte ekspansion (DX) med vandklet kondensator, trkler og frikling. Rde pile er varme strmme, og bl er kolde.

42

KLING AF SERVERRUMMET

43
KLING MED SVAND, HAVVAND OG GRUNDVAND Grundvandskling og kling med svand og havvand er eksempler p indirekte frikling, som er srligt energieffektive, fordi vandet som regel er koldere end udeluften. EER (Energy Efficiency Ratio) ligger typisk mellem 20 og 50. Vi beskriver her 2 typer: (DX) i et splitanlg Mekaniske kleanlg med direkte ekspansion (DX) med vandklet kondensator og trkler Mekaniske kleanlg med direkte ekspansion MEKANISK KLING Mekaniske kleanlg uden frikling er den traditionelle klelsning, der dog ikke er energieffektiv, fordi der ikke er frikling. MEKANISKE KLEANLG MED DIREKTE EKSPANSION (DX) I ET SPLITANLG Mekanisk kleanlg med direkte ekspansion er det mest enkle kleanlg med kun n klekreds, der cirkulerer et klemiddel mellem en indedel og en udedel (ogs kaldet split-anlg) ved hjlp af en kompressor. Se figur 28.

KOLDTVANDSENHED MED FRIKLING OG CHILLER Serverrummet kles af en koldtvandskreds. Nr udetemperaturen er tilstrkkelig lav, klarer friklingen hele klebehovet. Ved hjere udetemperaturer kles koldtvandskredsen af et mekanisk kleanlg normalt kaldet en chiller. Det er ogs muligt at udnytte delvis frikling, nr udetemperaturen ikke er helt lav nok til at fjerne alt varmen. Temperaturen snkes frst med indirekte kling, og derefter srger chilleren for at fjerne den sidste del af varmen med mekanisk kling. Se figur 27.

Fordelen ved grundvand er, at vandet har en lav temperatur ret rundt. Det er dog vanskeligere at etablere et anlg med grundvandskling, og mange steder kan det ikke lade sig gre. Har I nem adgang til svand eller havvand, kan I bruge det til at kle serverrummet hele ret. Undersg, hvordan vandtemperaturen er om sommeren for at vre sikker p, at vandet er koldt nok til at kle serverrummet.

I Danmark m der maksimalt vre 10 kg syntetisk klemiddel pr. fysisk adskilt kreds i et mekanisk til cirka 20 kW. Det gr, at der nogle steder med strre klebehov bliver installeret flere anlg i samme serverrum, hvilket er meget ineffektivt. Det er vigtigt, at alle anlggene trkker luft ind fra de varme omrder i serverrummet og blser den kolde luft ud til kolde omrder. Effektiviteten vil falde, hvis et anlg trkker luft ind fra udblsningen fra et andet anlg. kleanlg, hvilket i praksis begrnser kapaciteten

Kondensator

Kompressor

Fordamper

Pumpe

Kleflade

Varm returluft

Udeluft

Klemiddelkreds

Ekspansionsventil

Kondensator

Kompressor

Fordamper Varm returluft

Chiller (mekanisk kling)

Trkler

Serverrum
Kold luft til serverrummet

Udeluft

Klemiddelkreds

Udeluft

Udedel Indirekte frikling

Ekspansionsventil

Serverrum

Kold luft til serverrummet

Figur 27: Koldtvandsenhed med frikling og chiller. Rde pile er varme strmme, bl er kolde.

Figur 28: Direkte ekspansion (DX). Rde pile er varme strmme, bl er kolde.

44

KLING AF SERVERRUMMET

45
Tjek filtre i kleanlgget hver mned, og skift engangsfiltre hvert kvartal. Tilstoppede filtre mindsker kleydelsen meget og krver ekstra strm. Tjek luftfiltre i kleenhederne hver mned, og husk at skifte dem efter producentens anbefalinger. Tilstoppede filtre krver ekstra strm til ventilatoren, hvis den skal yde det samme. Srg for, at remtrk til ventilatorer er korrekt spndt op, og husk at skifte remme efter producentens anbefalinger. Tjek jvnligt, at klesystemets setpunkter i styringen er korrekte, og at de ikke fejlagtigt er blevet ndret. Tjek ogs, at alle mlepunkter fungerer, som de skal. Udviklingen inden for kling til serverrum gr strkt. Tjek derfor nye muligheder, nr I skal bygge om, udskifte udstyr eller projektere nyt serverrum. Skift om muligt til sparemotorer. Tjek typen af klemiddel p dit kleanlg. R22 p kleanlggene. Benyt muligheden til at skifte til et nyt, energieffektivt og miljvenligt kleanlg. R22 udfases, og fra 2015 m der ikke fyldes nyt

MEKANISKE KLEANLG MED DIREKTE EKSPANSION (DX) MED VANDKLET KONDENSATOR OG TRKLER Det mekaniske kleanlg placeres i serverrummet, og anlgget suppleres med en sekundr klekreds med vand, som fjerner varmen fra kondensatoren. Den sekundre klekreds kles i en udendrs trkler. Se figur 29. Anlgget kan levere mellem DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Tnk ogs p energiforbruget ved vedligeholdelse og drift, ogs selvom kleanlgget er konstrueret energioptimalt. Alle typer anlg vil med tiden blive drligere, og uden effektiv vedligeholdelse vil ydeevnen set i forhold til energiforbrug forringes. Vi anbefaler: Hold en s lav kondenseringstemperatur i kleanlgget som muligt ved jvnligt at rense trklerfladen og kondensatoren. Stv og snavs p trkleren hver kondenseringstemperaturen og elforbruget. Husk jvnlig service af kleanlgget ud over det lovpligtige eftersyn. 20 og 40 kW.

Trkler

Pumpe

Kondensator

Kompressor

Fordamper Varm returluft

Udeluft

Vskekreds

Klemiddelkreds

Udedel

Serverrum

Ekspansionsventil

Kold luft til serverrummet

Figur 29: Direkte ekspansion (DX) med vandklet kondensator og trkler. Rde pile er varme strmme, bl er kolde.

46

VARMEGENVINDING
Brug af overskudsvarme til rumopvarmning kan ofte betale sig
Den varme luft fra serverne kan have en temperatur p cirka 35 C, og luften kan bruges til genvinding. at opvarme bygningen med. Det kaldes varme Installationen skal gennemfres sdan, at der er mulighed for at komme af med varmen til en frikler eller trkler i de tilflde, hvor bygningens varmesystem ikke kan aftage varmen. Hvis forudstningerne er opfyldt, br I f en teknisk rdgiver til at vurdere muligheden og evt. give et tilbud p teknisk lsning, investering og energibesparelser. PRINCIPPER FOR VARMEGENVINDING Til varmegenvinding bruger man typisk t af flgende principper: Ventilationsanlg tt ved serverrum: Hvis indsugningsluften til ventilationsanlgget kan fres forbi serverrummet, kan man bruge en krydsveksler. Indsugningsluften til bygningen fr varme fra den varme luft i serverrummet. Ventilationsanlg langt fra serverrum: Her er det ndvendigt at have en vskekreds mellem serverrummet og teknikcentralen. I teknikcentralen kan det varme vand fra serverrummet bruges til at forvarme indsugningsluften til ventilationen. Ved at bruge en varmepumpe kan temperaturen hves. Figur 30 viser en varmepumpe kan se ud. principskitse af, hvordan kredslbet med en Overskudsvarmeafgift for procesvirksomheder Virksomheder, der kan f godtgjort afgifter p el, skal betale afgift for udnyttelse af overskudsvarme i perioden oktober-marts. Afgiften varierer i forhold til type varmegenvinding. Ved varmegenvinding med en krydsveksler uden en indskudt vskekreds er afgiften 2 gange ventilatorens elforbrug i perioden, hvor man varmegenvinder. Ls mere i SKATs punktafgiftsvejledning F.6.9.3. Ved genvinding med en varmepumpe betaler man kun afgift af den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Den nyttiggjorte varme mles ved udgangen fra varmepumpen. Ls mere i SKATs punktafgiftsvejledning F.6.9.2. Som alternativ til ovenstende kan I vlge at betale overskudsvarmeafgift af eget forbrug p basis af en standardsats pr. m2 pr. mned efter areal. Ls mere i SKATs punktafgiftsvejledning F.6.8.4. KONOMIEKSEMPEL Vi giver her et eksempel p at bruge en varmepumpe til varmegenvinding. I eksemplet har den varme luft i serverrummet en temperatur p 35 C. Varmepumpen hver temperaturen til 55 C, s i bygningen. varmen kan bruges til at opvarme vand til varmt brugsvand eller til radiatorer. Al varme bliver brugt Genvinding med en varmepumpe er en videreudvikling af den vskekoblede genvinding. Varmepumpen hver temperaturen p opvarmningssiden til et niveau, som er nemmere at udnytte til f.eks. varmt brugsvand. Til gengld har varmepumpen et konomien i varmegenvinding kan vre god med en tilbagebetalingstid p 3-5 r. KOM GODT I GANG Forudstningerne for varmegenvinding er: Serverrummet er energieffektivt og er opdelt i kolde og varme zoner. Der er nok overskudsvarme i serverrummet. Som minimum skal der vre omkring 10 kW Der er et tilstrkkeligt behov for varme i bygningen. Der er ikke planer om strre ndringer f.eks. i form af konsolidering af flere serverrum, reduktion eller udvidelse. Planlagte strre ndringer br indarbejdes ved dimensioneringen af varmepumpen. Det skal vre muligt at installere en velfungerende rrfring mellem serverrummet og varmecentralen, hvor varmen fra serverrummet skal afsttes. installeret, svarende til cirka 20-40 servere. strre elforbrug, hvilket gr prisen for systemet en del dyrere. konomiberegningen er for en momsregistreret procesvirksomhed, der fr godtgjort forskellige energiafgifter og derfor skal betale overskudsvarmeafgift. For virksomheder, der ikke betaler overskudsvarmeafgift, vil konomien vre nogenlunde den samme, fordi elprisen typisk er lidt hjere for disse virksomheder. Typisk betyder varmegenvindingsafgifter kun lidt for konomien i varmegenvinding. F jeres tekniske rdgiver eller revisor til at vurdere, om afgifterne betyder noget for jer.

47

Kondensator 55 C

Kompressor

Fordamper 33 C

Varmeveksler 35 C

Varmepumpekreds

Vskekreds

26 C

Varmecentral

Ekspansionsventil

Pumpe

Serverrum

Figur 30: Principskitse af varmegenvinding med en varmepumpe.

20 C

35 C Elforbrug: 29 GJ/r

48

VARMEGENVINDING
25 kW

Luftmngde: 7.043 m3 /h

49

Varmeveksler Elforbrug: 19 GJ/r Figur 31 viser beregningerne over en 10-rig

Luftmngde: periode fordelt p investering, varmebesparelse, 4.697 m3 /h

5 C 24 C bagediskonteringsrente. Beregningen tager hensyn

elbesparelse, restvrdi (dvs. vrdi af anlgget ved udlbet af perioden), drift og vedligeholdelse og afgift. Den rde linje er resultatet, dvs. summen af alle besparelser og udgifter. Figuren viser, at investeringen er betalt tilbage allerede efter 3 r.

Alle resultater er vist i nutidskroner med 5 % tilEnergistyrelsens prisfremskrivninger. I bereg-

til prisudviklingen for el og fjernvarme ved at bruge ningerne er der ogs taget hensyn til, om virksomheden fr godtgjort energiafgifter eller ej. Figuren viser, at energiafgifterne kun betyder meget lidt for tilbagebetalingstiden.

1.000 kr.
600 500 400 300 200 100 0 -100 -200 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Resultat (indtgter minus udgifter) Restvrdi af anlg efter 10 r Elbesparelse Varmebesparelse Drift og vedligeholdelse Overskudsvarmeafgift Investering

Figur 31: konomiberegning for etablering af en varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme for en momsregistreret virksomhed, der fr godtgjort forskellige energiafgifter og derfor skal betale overskudsvarmeafgift.

50

SAMMENLIGNING AF KLESYSTEMER
Spar op til 90 % i energiforbrug til kling ved energieffektiv indretning og kling
Hvilken type klesystem I br vlge, afhnger af mange forskellige faktorer, men energiforbruget br veje tungt, fordi energiomkostninger udgr en stor del af de samlede omkostninger over levetiden. Vlg desuden lsning i samarbejde med et firma med speciale inden for kling af serverrum. Som en hjlp til at vlge indretning og kleprincip viser vi de vigtigste kle- og indretningsprincipper, som I kan bruge i jeres nuvrende serverrum. Vi har beregnet, hvor meget I kan spare p de rlige energiomkostninger til kling med 6 kombinationer af bedre indretning og kleprincipper. Beregningerne er foretaget for et serverrum med omkring 50-100 servere, som sammen med andet udstyr i serverrummet bruger cirka 40 kW. De 6 eksempler er: 1. Indretning: Ingen ndring. Kling: Nyt kleanlg med samme kleprincip, dvs. direkte ekspansion 2. Indretning: Opdeling i kolde og varme gader Kling: Nyt kleanlg med samme kleprincip, dvs. direkte ekspansion 3. Indretning: Opdeling i kolde og varme gader Kling: Nyt kleanlg med direkte ekspansion med vandklet kondensator og trkler 4. Indretning: Kolde og varme gader/In row-cooling/Kling bag p racket/Rackintegreret kling Kling: Nyt kleanlg med direkte ekspansion med vandklet kondensator, trkler og frikler 5. Indretning: Kolde og varme gader/In row-cooling/Kling bag p racket/Rackintegreret kling Kling: Nyt kleanlg med koldtvandsenhed med indirekte frikling og chiller Nogle af kleprincipperne er med direkte frikling, som krver, at serverrummet har mulighed for at kunne forbindes til udeluften. Se resultatet i figur 32. Besparelserne ligger mellem 6. Indretning: Direkte indblsning i serverrummet Kling: Nyt kleanlg med direkte frikling med ventilationslsning med indblsning af udeluft Vi har ikke angivet investeringspriser, fordi prisen er et resultat af mange forskellige faktorer, og der derfor kan vre store variationer.

51
Indretning og kling Mekanisk kling Indirekte kling Direkte kling Opdeling af kold og varm luft Ngleparametre Temperatur i serverrummet (C) Returluft til kleanlg 40 kW klelsning Estimeret EER ved 40 kW kl rlig besparelse kr./r Besparelse p klingen % Nu Ja Nej Nej Nej Nu Varierer Varierer Nu 1,5 1 Ja Nej Nej Nej 1 Varierer Varierer 1 2,2 135.050 33 2 Ja Nej Nej Ja 2 26 35 2 3,2 217.175 53 3 Ja Nej Nej Ja 3 26 35 3 3,0 204.400 50 4 Ja Ja Nej Ja 4 26 35 4 8,0 332.150 81 5 Ja Ja Nej Ja 5 26 35 5 8,0 332.150 81 6 Ja Nej Ja Ja 6 26 35 6 20,0 378.140 93

Figur 32: Energiomkostninger til kling ved 6 forskellige klelsninger og indretninger i forhold til et ldre serverrum. Servernes elforbrug er konstant for alle eksempler. Elpris: 1,75 kroner pr. kWh.

Forholdet mellem energibesparelserne for kleserverrum.

principperne er det samme ved strre og mindre

som er et ldre serverrum med et ldre, mekanisk kleanlg med direkte ekspansion og ingen opdeling mellem kold og varm luft. Den mest energieffektive lsning sparer knap 400.000 kroner om ret.

33 og 90 % sammenlignet med udgangspunktet,

52

BRUG ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OG VRKTJER

Vil I gre mere for at bruge energien effektivt, s brug vores vejledninger og vrktjer. De dkker de vigtigste omrder for energiforbrug i bygninger. SPAR ENERGI MED GODE INDKBSVANER Brug vores Indkbsvejledning hver gang, I skal kbe energiforbrugende produkter og udstyr. S sparer I bde energi og penge. Vejledningen er et vrktj til offentlige og private indkbere til at n de langsigtede energiml og til at forbedre driftskonomien i offentlige og private virksomheder. SPAR ENERGI MED GODE ENERGIVANER Gode energivaner kan i de fleste tilflde reducere energiregningen med 5-10 %. Energistyrelsen har en rkke gratis materialer til kampagner om energirigtig adfrd p arbejdspladser, og der er udviklet srligt materiale til kontorer, vrksteder, storkkkener, butikker, hospitaler og laboratorier. VEJLEDNINGER En rkke vejledninger guider jer til at spare energi og penge p mange forskellige omrder. Der er blandt andet vejledninger om energiledelse, natrundering, serverrum, storkkken, indkb af medicoudstyr og standbyforbrug p hospitaler og i laboratorier. FLG NEMT JERES ELFORBRUG Med det gratis onlinevrktj Se Elforbrug kan I flge med i og analysere jeres elforbrug. Find det p www.ens.dk/oe.

Energistyrelsen har udgivet vejledninger og vrktjer, som giver hjlp til at spare p energien. Find dem p www.ens.dk/oe.

2013

IndkbsvEjlEdnIng
Til ansvarlige for indkb af energiforbrugende produkter
Tabel 9: Handlingsplan for energisparetiltag Indsatsomrde Kort beskrivelse af aktivitet/tiltag Prioritet Timeforbrug til udfrelse Ansvarlig Hvem hjlper? Tidspunkt for Investering i udfrelse kr. (internt/eksternt) Forventet besparelse i kWh Forventet besparelse i kr.

Natrundering
F styr p jeres energiforbrug om natten

Samlet

Personer med ansvar for at gennemfre aktiviteter i handlingsplanen br lbende informere resten af virksomheden om, hvilke tiltag der er gennemfrt, og hvilke der str for tur.

Page 10 of 12

Energistyrelsen anbefaler, at alle offentlige institutioner og private virksomheder bruger Indkbsvejledningen, nr I skal kbe energieffektive produkter og udstyr. P den mde sparer I bde energi og penge.

Vejledning til, hvordan I selv kan nde undvendigt energiforbrug om natten.

Vejledning og skabelon til Energihandlingsplan

Energiledelse
Hospitaler

Indkbsvejledning

Natrunderingsvejledning
Energiledelse
Sm og mellemstore virksomheder

Kom let i gang med

Energiledelse
Kontor

Kom let i gang med

Energiledelse
Stat og kommuner

Kom let i gang med

Kom let i gang med

En guide til hospitaler i at bruge energien e ektivt

En guide til kontorer i at bruge energien e ektivt

En guide til statslige og kommunale myndigheder i at bruge energien e ektivt

En guide til sm og mellemstore virksomheder i at bruge energien e ektivt

Energiledelse Hospitaler

Energiledelse Kontor

Energiledelse Stat og kommuner

Energiledelse Sm og mellemstore virksomheder

ISBN: 978-87-93071-20-9
54

1P rin t e

d m atte Rosendahls

5 r4

Udgivet af Energistyrelsen juli 2013 Telefon 33 92 67 00 - www.ens.dk

Amaliegade 44 - 1256 Kbenhavn K