Lnefinansiering af

erhvervsinvesteringer
International konomi A
Anshul Sharma 3.P


Anshul Sharma 3.P 2

Opgave 1. Redegr p grundlag af bilag 1 for udviklingen i bankernes og
realkreditinstitutternes udln til erhvervsvirksomheder siden 2004 og sammenhold
denne udvikling med udviklingen i Nationalregnskabets bruttoinvesteringer i samme
periode. Illustrer redegrelsen med en graf.
Sammenlign din redegrelse med bilag 2



Banken og realkreditinstitutternes rolle for erhvervsvirksomheder er stor. Deres rolle er, at
lne penge til virksomhederne, som har brug for kapital for deres produktion. Pengene kan
bruges til bygninger, maskiner, inventar mm., som samtidig kan skabe arbejdspladser, og
vkst i et land.
Verden er pt. i en konomisk krise, som blev udlst, af en finansielkrise, som opstod i USA,
hvor kort sagt de finansielle institutioner, havde risikovurderet visse udln forkert primrt
p boligmarkedet. Dette havde gjort, at de finansielle institutioner mistede penge, og blev
mere tilbageholdte med udln til f.eks. virksomheder.

I grafen forneden ses udviklingen for erhvervsudln fra bde realkreditinstitutter og fra
banker. Samtidig viser grafen faste bruttoinvesteringer, som er de samlede investeringer i
landet svel som nettoinvesteringer og reinvesteringer.

Anshul Sharma 3.P 3


Den finansielle krise udlste sig omkring 2007 og havde effekt omkring 2008, hvor den
finansielle sektor blev ramt.
1
Vi kan se, at bankernes udln til erhverv i Danmark falder i
2009, og dette bliver den ved med til grafens afslutning i august 2009.
Bankernes udln toppede i december 2008, hvor den l p 595,5 mia. kr., og i september 2012
var den p sit laveste, efter den havde toppet nemlig p 417,6 mia. kr. Dette er et fald p
29,88%. Dette kan skyldes, at bankbranchen har fortaget store nedskrivninger, og samtidig er
en del af erhvervslne get over til finansiel stabilitet som er statslig, da der har vret
konkursramte banker.
2


Realkreditinstitutioner er dog klaret sig godt gennem krisen. De har haft en stigning, ogs
gennem krisetiderne. Stigning er sket siden december 2003, hvor de tidligste tal er fra. Det
seneste tal er p 570,8 mia. kr., som er blevet brugt udln til erhverv. Dette skyldes, da
realkreditinstitutionerne slger realkreditobligationer, som samtidig ikke har haft en effekt af
krisen, som har gjort at de har sikret en konkurrencedygtigpris p realkreditln.
3



1
http://www.faktalink.dk/titelliste/kris/hele-faktalinket-om-finanskrisen
2
http://finans.borsen.dk/artikel/1/235594/bankers_erhvervsudlaan_falder_hastigt.html
3
http://www.realkreditraadet.dk/Nyt_-
_presse/Nyheder/Arkiv/Arkivvisning.aspx?Action=1&NewsId=551&PID=8098
0.0
200.0
400.0
600.0
800.0
1,000.0
1,200.0
D
e
c

2
0
0
3
A
p
r

2
0
0
4
A
u
g

2
0
0
4
D
e
c

2
0
0
4
A
p
r

2
0
0
5
A
u
g

2
0
0
5
D
e
c

2
0
0
5
A
p
r

2
0
0
6
A
u
g

2
0
0
6
D
e
c

2
0
0
6
A
p
r

2
0
0
7
A
u
g

2
0
0
7
D
e
c

2
0
0
7
A
p
r

2
0
0
8
A
u
g

2
0
0
8
D
e
c

2
0
0
8
A
p
r

2
0
0
9
A
u
g

2
0
0
9
D
e
c

2
0
0
9
A
p
r

2
0
1
0
A
u
g

2
0
1
0
D
e
c

2
0
1
0
A
p
r

2
0
1
1
A
u
g

2
0
1
1
D
e
c

2
0
1
1
A
p
r

2
0
1
2
A
u
g

2
0
1
2
Ssonkorrigeret udln til erhverv i mia. kr.
og faste bruttoinvesteringer
Realkreditinstitutter udln Banker udln
I alt udln for banker og realkredit Faste bruttoinvesteringer
Anshul Sharma 3.P 4
Hvis man samler disse to slags ln, har det haft en stabil vkst, hvor den er faldet eller steget
meget lidt. Dette skyldes, at de to erhvervslntyper supplere hinanden med tab og stigning.
Her kom det hjeste belb i december 2008 p 1,063 mia. og efterflgende det laveste
efterflgende, som er det seneste tal p 988,4 mia. kr. i september 2012, som er et tab p
7,02%.

Hvis man sammenligner disse erhvervsudln, som har vret pvirket af krisen fra bankens
side negativt, men samtidig har vret positiv fra realkreditinstitutterne med de faste
bruttoinvesteringer, som skaber arbejdspladser og vkst i sidste ende. S har der vret en
stor forskel. De faste bruttoinvesteringer er hverken vret drastisk faldende eller stigende.
Den var p sit hjeste niveau i 2007 fjerde kvartal p 94,9 mia. kr. og sit laveste efterflgende
p 71 mia. kr. i frste kvartal 2010. Det seneste tal er p 80,1 mia. kr. p tredje kvartal 2012.

Klummen som er skrevet af Finansrdets direktr Jrgen A. Horwitz, beskriver at hverken
regeringen, organisationer eller folketinget kan skabe arbejdspladser. Men man br stte
attraktive og gode rammer for virksomheder, som skal placere deres aktivitet i Danmark
fremfor Sverige og Tyskland. Samtidig kan det ses, at bankerne har penge til rdighed til
udln, men har sat hjere krav til sm- og mellemstore virksomheder, som betyder at det
bliver svrere for dem, at lne penge. De vil hellere give ln til virksomheder, som kan skabe
sund og bredygtig vkst. Dette er oftest virksomheder med ansvarlige kapitalforhold,
gennemarbejdet forretningsplan og gode fremtidsudsigter. Derfor bakker Finansrdet op for
et regeringstiltag, til erhvervsobligationer og ansvarlige ln, til de mindre virksomheder.
Noget som realkreditinstitutter udsteder.
Af redegrelsen af udlnene kan det konkluderes, at realkreditinstitutterne lner flere penge
ud i forhold til bankerne, da disse type ln er mere sikker. Den manglende finansiering er
samtidig ikke problemet, men forringelse af konkurrenceevne og utilstrkkelig eftersprgsel
har vret rsagen. Derfor br man stte gode rammer for virksomhederne, til at investere og
investere i Danmark i sammenligning med bedre lnemuligheder til sm-og mellemstore
virksomheder. Det er samtidig ogs se, med de faste bruttoinvesteringer, som har vret
stabil, men ikke er steget drastisk, som ville vre en fordel for Danmark.
Regeringen prver dog, at gre Danmark mere attraktiv for virksomheder, hvor de i denne
uge har fremlagt en vkstplan til Danmark, hvor bl.a. selskabsskatten bliver sat ned.
Anshul Sharma 3.P 5

2. Analyser med udgangspunkt i bilag 3 de sidste 10 rs udvikling i BNP og de enkelte
eftersprgsml posters bidrag til denne udvikling


Krisen Danmark er ikke forrsagede i den grad af eksporten og konkurrenceevnen, men mere
den hjemmelige eftersprgsel. Den hjemmelige eftersprgsel forsts ved det private og
offentlige forbrug samt erhvervslivets investeringer, som kan komme under
konkurrenceevnen. Dette konkludere en analyse, som er udarbejdet af Chefkonsulent
Frederik I. Pedersen fra AE-rdet.
Rapporten viser samtidig ogs, at Danmark bruttonationalprodukt (BNP), som viser den
danske velstand er 100 mia. kr. lavere end fr krisens start. Hvis man beregner dette til pr.
indbygger, bliver dette hele 18.000 kr. mindre.
Den hjemmelige eftersprgsel er 130 mia. kr. lavere end fr krisen start, og dette er markant
hjere end vores nabolande Tyskland og Sverige, som har klaret sig igennem krisen godt.

Hvis man frst ser p tallene fra eksporten, som oftest bliver omtalt til en af hovedrsagerne
til krisen, kan man se, at eksporten er p same niveau, som fr 2008. Hvis man skal
sammenligne det med Sverige og Tyskland, s er den danske eksport steget liges meget som
Sverige, mens Tyskland ligger hjere.
Hvis man s ser p den hjemmelige eftersprgsel, som er den egentlige grund ifl. rapporten s
er den 6,5% under niveauet fra starten af krisen i 2008. Sammenligning vis s er Tyskland 2%
hjere, og Sverige, som ikke har haft en boligkrise har en stigning p hele 5,5%.
Dette er en stor problematik for Danmark. Den hjemmelige eftersprgsel er s lav, at
beskftigelsen er faldet pga. denne udvikling. Beskftigelsen er faldet mere end de andre EU
lande. Her er de mest udsatte lande ssom: Grkenland, Irland, Spanien, Cypern og Portugal
ikke talt med.

Nr man taler om beskftigelsen og det svage hjemmemarked, kan man se en sammenhng
mellem disse to ting. Mange af de private erhverv er afhngige af den hjemmelige
eftersprgsel ssom bygge- og anlg, energi- og vandforsyning, finansvirksomheder og
hoteller og restaurationer.
Anshul Sharma 3.P 6
Og samtidig betyder eksporten ikke for beskftigelsen. Dette er pga. importindholdet i
eksporten er meget stort. Den direkte og indirekte importindhold i eksporten er p 50%.
Dette betyder, at hvis man skal slge for 100 kr. mere til udlandet, skal man have en import
p 50 kr. Og importen bliver skabt af den hjemmelige eftersprgsel som er lav.

Alts den danske velstand er forringet med 100 mia. kr. siden 2008, hvor den var p sit
hjeste. Hvis man ser p udviklingen de sidste 10 r, s har var den p 1.700 mia. kr. i 2002,
og ligger p ca. 1.800 mia. kr. i 2012, hvilket kun er en stigning p 100 mia. kr. de sidste 10 r.
Den toppede i 2008, hvor den var p lidt over 1.900 mia. kr. Dette skyldes, at det gik godt for
den danske samt globale konomi, som gjorde at BNP steg.
Hvis vi tager udgangspunkt i forsyningsbalancen s ser formlen sledes ud:

BNP + M = C + I + X

Her har det isr vret import, som kan komme under den
hjemmelige eftersprgsel og investeringer, som har vret
de strste faktorer, til negative udvikling siden 2008, hvor
man fr har givet eksporten skylden for hele krisen. Den
hjemmelige eftersprgsel som er den private og offentlig
forbrug, som hrer sammen under betegnelsen C, er en af de
faktorer, som skal rettes op p. Dette kan gres igennem
investeringer fra det offentlige, eller at de danske familier
forbruger mindre. Den tidligere samt denne regering, har
prvet at lave skattelettelser, for at f det private forbrug til at stige, dog er dette ikke sket.
Mange konomer tror nemlig, det er frygten, der holder danskerne tilbage med at forbruge. Et
andet vigtig punkt, er erhvervslivets investeringer, som man kan f ind under
konkurrenceevnen. Den danske konkurrenceevne er lav, hvilket betyder at virksomheder for
det frste ikke kan konkurrere p lige fod med resten er verden samt Europa. Samtidig er der
flere fordele for virksomheder, at invester i andre lande ssom vkstlandene, i stedet for
Danmark. Dette har gjort, at arbejdspladser er rykket til udlandet, hvilket har en effekt p
BNP.
Da de gik godt for den danske konomi, var det isr det private og offentlige forbrug, som
gjorde velstanden hj samt kunne det tnkes erhvervslivets investeringer. Det privatforbrug
BNP:
Bruttonationalprodukt

M: Import af vare og
tjenester

C: Forbrug

I: Investering

X: Eksport
Anshul Sharma 3.P 7
var isr boligkb, som ogs forrsagede boligboblen. Samtidig havde det offentlige rd til at
investere, hvilket skabte velstand i BNPen. Da 75% af alle arbejdspladser er afhngige af den
hjemmelige eftersprgsel, betd det ogs at flere arbejdspladser blev skabt.
Den tideligere regering prvet samtidig, at lave en genopretningspakke, som har fet BNPen
til at vre stabil men dog ikke stigende.
Samtidig da den offentlige sektor er s stor i Danmark, er det svrt at give store
skattelettelser i samfundet, for at f det private forbrug til at stige. Regeringens Vkstplan
DK har givet skattelettelser til virksomheder, som man nu vil prve at give bedre
konkurrenceevne, hvilket kan skabe arbejdspladser og f forbruget til at stige i sidste ende.

S man kan konkludere, at der har vret en positiv udvikling af BNP fra 2002 til 2008, hvor
bl.a. den hjemmelige eftersprgsel, som er en stor rsag til den negative udvikling herefter,
har vret hj. Efter krisen udbrud, har det private og offentlige forbrug vret formindsket.
Dette er sket bl.a. pga. tabte arbejdspladser, samt usikkerhed om fremtiden hos den private
forbruger, mens et underskud p de offentlige finanser hos det offentlige.

3. Bilagene 4-7 beskriver nogle i forhold til bankln alternative og/ eller supplerende
finansieringskilder. Forklar indholdet af hver af disse finansieringskilder og vurder hver
finansieringskilde egnethed til at stimulere erhvervslivets investeringer.

En af rsagerne til den lave vkst, har vret erhvervslivets manglende investeringer. Disse
investeringer er ikke kunne blive skabt bl.a. pga. den manglende lyst fra bankens side, til at
udlne penge til f.eks. sm og mellemstore virksomheder.
Man har dog prvet, at lave alternative finansieringskilder, som ser ud til at virke, men gerne
vil have udbredt. De fire forskellige finansieringsmuligheder er sledes:
Eksport Kredit Fonden
Erhvervsobligationer
Vkstln
Pensionskasser

Det frste alternativ er Eksport Kredit Fonden (EFK)s udlnsmuligheder. EFK som er en fond,
hvis ml er, at hjlpe danske virksomheder, som har til forml at eksportere. Dette gre man
Anshul Sharma 3.P 8
ved, at forsikre virksomhederne om de risici, som kan vre konomiske svel som politiske,
der er forbundet med, at handle med et bestemt land. EFK yder garantier, kautioner og ln til
danske eksportprojekter. Det er typisk sm og mellemstore virksomheder, som har fet et nej
fra bankens side, der benytter sig af dette. Indtil nu har det dog vret store virksomheder,
men man nsker at de sm og mellemstore, benytter sig mere, da antallet er stort.
EKF er finansieret af staten, som fr pengene fra danske pensionskasser. Der er bl.a. lavet
aftaler med PFA og PensionDanmark. Her har de stillede 10 mia. kr. af hver.
Der er en stor interesse for pensionsselskaberne, at investere i dette, da risikoprofilen hos
disse virksomheder er lav. Samtidig bliver der givet en merrente, til pensionsselskaberne p
1,0 1,5% end almindelige statsobligationer. Man kan sige, pengene bliver givet til staten,
som finansiere denne fond, der hjlper virksomheder til finansiering.
Finansieringsalternativet er en forholdsvis god mde, at stimulere de erhvervslivets
investeringer. Sm og mellemstore virksomheder, kan finansiere deres ln, og herefter
komme ud og eksportere. Dog er der en risici ved, at der er blevet tegnet en forsikring af selve
fonden. Disse virksomheder har fet afslag fra banken, hvilket betyder at banken ikke kan
eller vil dkke. Hvis EFK alligevel er villige til at tage den risici, betyder det at staten vil
finansiere disse projekter. Dog som vi s i forrige sprgsml, s er eksporten ikke den strste
udfordring, til at skabe vkst, og her er det primrt eksportprojekter der bliver givet kapital
til.

Det andet alternativ for finansiering er erhvervsobligationer. De er stadig ikke slet igennem i
Danmark, mens at der bliver brugt i udlandet, hvor isr de danske erhvervsobligationer er
attraktive. Erhvervsobligationerne som er de stats- og realkreditobligationer, er p et
rekordlavt niveau. Hidtil har det vret store virksomheder, der har benyttet sig af dette. Men i
form af en udvikling, som har gjort, at man kan stille mindre belb til udstedelse, betyder det,
at mindre virksomheder, ogs kan f mulighed for dette alternativ. Det betyder, at
virksomhederne udsteder obligationer, som de herefter kan bruge til at finansiere. Det gode
ved erhvervsobligationer, er man er sikret som investorer et afkast, hvis virksomheden ikke
gr konkurs eller i betalingsstandsning. Mens, at der er en strre risiko ved aktier, som kan
have op og nedture. Erhvervsobligationer er nemlig sikre end aktier, men mindre sikkert end
statsobligationer, dog kommer disse ogs med et bedre afkast.
Anshul Sharma 3.P 9
Der er godt nok ogs negative konsekvenser ved dette, som ogs nvnes i artiklen. Det er, at
finansieringen kan blive dyre, end almindelig bankln.
Nr en virksomhed har brug for kapital, kan erhvervsobligationer vre en mulighed, men jeg
vil dog ikke mene, det er det bedste alternativ. Det kan blive dyre for virksomhederne, at blive
finansieret gennem obligationer. Og da der er snakke og sm og mellemstore virksomheder,
kan dette blive et stort problem.

Det tredje alternativ er vkstln. Vkstln er et ln, som bliver udstedt af Vkstfonden, som
har fet stillet 5,5 mia. kr. til rdighed i form af kreditpakken. De kan samtidig stille garantier
p 2 mia. kr. Et srlig fokusomrde er isr de grnne investeringer, dog kan sunde
virksomheder, med realistiske vkstplaner vre med, til at f disse ln. Der er dog en stor
risiko, ved dette. Dog ser man tab, g igennem renteindtgter, og man tror ikke p risikoen, at
de virksomheder der bliver udlnt til fejler. Fonden kan udstede disse ln, da statens hje
kreditvrdighed kan hente kapital billigere, og herefter stille dem til rdighed for fonden.
Dette alternativ, er en forholdsvis god mulighed, for at give ln. Dog er der en forholdsvis stor
risiko forbundet med dette. Frst og fremmest fokusere man p grnne investeringer, men
virksomheder som er sund, og har en god vkstplan, kan ogs opn lnene. Dette er meget
abstrakt, og jeg tror selv, mange virksomheder vil f afslag p disse ln. Kapitalen bliver
samtidig hentet gennem en smutvej, hvor man tage fordelen fra den hje kreditvrdighed af
staten, til at lne penge. Tabene, som samtidig sker, skal dkkes af renteindtgterne, hvilket
ogs er uklart gjort. Ved en vis risiko, kan dette ikke vre sikkert.


Disse ln bliver finansieret af staten eller pensionskasserne, men hvilken fordel af f.eks.
pensionskasserne ved dette. Pensionskasserne lgger kapital til visse forskellige projekter,
som gr under navnet Offentlige Private Partnerskab (OPP). Her er det private aktrer, der
finansiere forskellige projekter. Pensionskasserne har nemlig en del sum penge, som ikke skal
bruges i den nrmeste fremtid. Nr man investere dem i danske statsobligationer, hvor
renten er rekordlav, er investorer villige til at betale den danske stat, for at opbevare pengene.
Den offentlige sektor bygger nemlig ikke ls, da man har mangel p finansieringsmulighed.
OPP offensiven fra pensionsselskaberne gr dog, at man kreativt placere danskerne
pensionspenge et andet sted. Disse projekter er derfor langsigtede, og der bliver givet garanti
Anshul Sharma 3.P 10
fra staten, p tilbagebetaling, der fristen er s lang. Her bliver bankens model, om lave, korte
indln til lange udln udfordrede.
Dette er samtidig en god og effektiv finansierings alternativ. Dog kan der vre problemer,
med at kreditvurdere disse projekter. Pensionskasserne rder danskernes opsparing, som
skal investeres i sikre investeringer. Og med dette udvider man risikoen en smule. Hvis
pensionskasserne mister penge, skal det offentlige vre klar til at dkke tabene, hvilket kan
vre en dyr fornjelse. Dog vil der vre en stimulering fra det offentlige forbrug, hvilket kan
gavne erhvervslivet, som skal udfrer arbejdet. Og det kan samtidig hjlpe problemet, med
den hjemmelige eftersprgsel.