Carlsen, Kennth - Alene På Banen PDF

Denne side er kbt p www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset
evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
siden til undervisningsbrug eller erhvervsmssig brug.
Denne side er kbt p www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset
This page intentionally left blank
Alene p banen
Kenneth Carlsen
I samarbejde med Jonas Nyrup
Lindhardt og Ringhof
Kenneth Carlsen
i samarbejde med Jonas Nyrup
Alene p banen
2008 Kenneth Carlsen, Jonas Nyrup og
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
Forlagsredaktion: Jakob Bergmann Moll
Omslag: Kenneth Schultz med foto af Kristian Holm
Billedredaktion: Conny Mikkelsen
Bogen er sat med PMN Caecilia af Pamperin Grask
og trykt hos Clemenstrykkeriet
ISBN 978-87-11-31951-2
1. udgave, 2. oplag 2008
Fotos: hvor fotografen ikke er nvnt, er der tale om privatbilleder.
Printed in Denmark
Kopiering fra denne bog m kun nde sted p institutioner,
der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden
for de i aftalen nvnte rammer.
www.lindhardtogringhof.dk
Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

Til Trine
7
Indhold
1. En sejr for glden 11
2. Benhrd og bld 21
3. I den svenske skole 39
4. Voksen som 15-rig 53
5. Omkldningsrummets fyrster 63
6. Skudt ud af en kanon(serv) 75
7. Ensom nationalhelt 91
8. Bagmndene og de skjulte millioner 101
9. Tt p solen 111
10. Kampen mod hverdagen 129
11. Manierne 151
12. De hemmelige skader 171
13. Dont worry, be happy 191
14. Balladen om Kristian Pless 209
15. Rundt p gulvet i sten 221
16. Hvid sport, sorte skyer 233
17. Memphis-blues og happy-jazz 242
18. Den irriterende rekord 249
19. Barnls 258
20. Beslutningen 264
21. Flyv, fugl, yv 277
Statistik 285
Skribentens efterord 287
10
Sejr! Mit strste jeblik i Wimbledon. Jeg har
slet et af mine barndomsidoler p Centre Court.
Foto: Preben Sborg/Sportsfoto
11
Kapitel 1
En sejr for glden
Kenneth Carlsen!
Jeg sidder i Omkldningsrum 2 p Wimbledons bermte an-
lg i 1994, da en ofcial kalder p mig. Det er tid til at g ud til
den store kamp. Jeg slynger mine to omfangsrige sportstasker
over skulderen og flger i ofcialens fodspor. Min mave er nervs
og urolig. Og jeg glder mig samtidig som et lille barn. Uden-
for, i det aftagende dagslys, ligger Wimbledons historiske Centre
Court og venter p mig. Nu skal det ske.
Jeg elsker at spille tennis. Sdan har det vret, lige siden jeg
som 8-rig for frste gang slog til en tennisbold. Det var sjovt og
herligt. Men det blev ogs hurtigt alvor. Jeg ville vinde. Jeg drmte
om at vinde. Jeg drmte om de strste sejre. Allerede i en tidlig
alder brndte jeg efter at kmpe mig op i top-10 og tilhre den
absolutte elite. Jeg ville vre den bedste i verden. Jeg ville vinde
Wimbledon. Sdan var det. Det var svimlende ml, men de ud-
sprang af en helt enkel flelse. Min glde ved at spille tennis.
I lbet af min karriere skulle jeg opleve denne glde i fulde
drag. Jeg skulle miste den og genvinde den. Kmpe for den. Jeg
skulle ogs se i jnene, at jeg ikke nede de strste ml, jeg satte
mig. Men der var andre sejre. De kom p banen, men de kom
ogs udenfor. I begyndelsen s jeg kun modstanderen p den an-
den side af nettet, men mange gange var jeg min egen vrste
fjende. Og det skulle vise sig, at jeg skulle besejre mig selv og min
hang til det overperfektionistiske, mine skader og mine tvangs-
handlinger eller manier for at nde ind til den rigtige flelse af
bde livsglde og spilleglde.
I Wimbledon 1994 har jeg varmet op p et par kvadratmeter i
omkldningsrummet. Man kan ikke varme op udenfor, fordi det
myldrer med mennesker. Nu gr jeg ud blandt dem.
Turen varer tre-re minutter. S str jeg foran Centre Court.
Personalet lukker mig ind og viser mig mod det eftertragtede
Omkldningsrum 1. Derinde venter min modstander i 2. runde.
Jeg skal ind til ham, s vi kan flges p banen. Dr str han: Sel-
veste Stefan Edberg. Mr. Wimbledon himself. Nummer tre p ver-
densranglisten.
12
P dette tidspunkt i sin karriere har han vret i 75 ATP-naler
og vundet de 41. Jeg har vret i n ATP-nale og rangerer som
nummer 113 i verden.
For tre mneder siden gav Stefan Edberg mig trt p efter
Davis Cup-kampen mod Sverige, hvor Danmark tabte 0-5. Jeg
tabte til Edberg med 1-2 i st i en kamp uden betydning for det
samlede resultat.
Han skal trne meget mere hurtighed og grundspil, hvis han
skal tilbage i top-50, sagde Stefan Edberg bagefter.
Nu kommer han hen ved siden af mig. Hilser. Vi flges ind. Jeg
har et af mine orange trklder om hovedet.
Egentlig br jeg ikke blot vre nervs, men ogs lidt skrmt.
Edberg har vundet turneringen to gange og er blandt favoritterne
til at gre det igen. Men jeg fler mig simpelthen bare s godt til-
pas. Fler mig hjemme, har glemt alt om problemer og lader mig
overmande af ren, barnlig glde. Wimbledons Centre Court er
den bane, jeg har spillet allermest p i hele mit liv i fantasien.
P vrelset derhjemme forestillede jeg mig aldrig andet, end
jeg spillede p Wimbledons grnne grs.
Op ad vggen og p de ganske f kvadratmeter udkmpede
jeg de drabeligste slagdueller mod verdens allerbedste. P det
vrelse, p den Centre Court, var Bjrn Borg, John McEnroe og
Jimmy Connors mine legekammerater, mine ofre. Jeg husker,
hvordan jeg desperat kastede mig frem til ugtninger og afgjorde
matchboldene som en storspiller. Hvordan jeg vandt alle kampe.
Nu er det virkelighed, og jeg skal spille mod Stefan Edberg. Jeg
str over for ham p grund af min sejr i 1. runde over Marc-Kevin
Gllner, en fremadstormende ung tysker, blot et halvt r ldre
end mig. Adidas brugte ham meget i reklamerne, og de gav ham
en kmpemssig sponsorkontrakt, fordi de virkelig troede p
ham.
Efter Boris Becker og Michael Stich, s kommer Gllner, var
forventningen. Senere i 1994 l Gllner helt oppe som nummer
26 i verden, men jeg slog ham overraskende nemt i tre st med
6-4, 6-3, 7-6. Det gav mig et naturligt lft af selvtillid og spillelyst.
Hvert eneste af de 29 skridt, jeg nu tilbagelgger i hlene p Ed-
berg fra de dobbelte mahognidre ind til Centre Court og hen til
min stol, forstrker flelsen. At komme ind p Centre Court og
hre bruset af klapsalver fra 10.000 tilskuere er ubegribeligt stort.
13
Jeg fler mig som en gladiator. Det er sdan, jeg ofte har haft det.
Jeg er alene, og nu skal der kmpes, og det er nsten et sprgs-
ml om liv eller dd.
Men denne gang p Wimbledon er der ogs noget andet p
spil. Jeg tror aldrig fr eller siden, jeg har nydt at spille en ten-
niskamp s meget. Jeg glder mig usigeligt til styrkeprven med
tenniskmpen Edberg. Det er sdan, tennis skal vre. Det er s-
dan, livet skal vre.
Jeg kender alt ved Centre Court, selv om jeg aldrig har spillet der i
virkeligheden. Igen og igen har jeg i mine drmme stet p netop
dette sted, denne bane. Jeg genkender tilskuerpladserne, det ka-
rakteristiske Rolex-ur og dets placering, resultattavlen. Det to-
tale fravr af bandereklamer. Jeg har set det hele p tv s mange
gange, at jeg kan det udenad. Jeg lader mig opsluge af stedet og
stemningen. Min venstre hnd er bundet ind p grund af vabler i
hndaden. Dem mrker jeg ikke.
Jeg kender ogs Stefan Edberg. Ved alt om hans kickserv. Nr
han sender den af sted, springer bolden pludselig i en anden ret-
ning, nr den rammer grsset. Flere gange har bolden retning ud
af banen, indtil skruet stter ind, og den hopper lige ind i maven
p mig i stedet.
Jeg ved ogs, at Edbergs server er meget stabile. At hans ugt-
ninger p modstanderens frste returnering er knivskarpe. At
han har en fantastisk baghnd og slr til bolden meget tidligt i
bde den og forhnden. Han spiller hurtigt og adt. Utroligt ef-
fektivt p grs.
Min viden giver mig en perfekt start. Jeg bryder hans allerfr-
ste parti. Men jeg opdager hurtigt et problem. Mine sko er alt for
glatte. To gange i frste parti m jeg sl dem p slen, som om jeg
spiller p grus og vil fjerne nogle smsten. Det er, som om ethvert
grsstr fr mig til at miste lidt fodfste. Da jeg slr p skoene
for tredje gang, i andet parti, begynder publikum at mumle.
Alligevel holder jeg sammen p spillet. Frst ved 5-4 til mig
bryder Edberg tilbage. I et parti, hvor jeg glider to gange midt i
en duel. Han bevger sig helt ubesvret og sikkert. Prcis som
rygtet vil vide: Han bevger sig som en kat.
t parti senere kikser jeg tre breakbolde. Efter en times spil
afgr vi sttet i tiebreak. Han vinder den 8-6. Det rrer mig ikke,
14
for jeg fler, jeg lige s godt kunne have vundet. Hold kft, jeg
er med, tnker jeg, da de afbryder kampen p grund af mrke
lige efter afgrelsen p sttet. Jeg glder mig til fortsttelsen,
og samtidig passer det mig rigtig godt, at de stopper kampen. Det
giver mig endnu en entr p min drmmebane.
P hotellet sover jeg med et smil om munden. Vgner som i
en drm, gr klar til kamp. Tager p anlgget, klder om, hrer
en ofcial kalde p mig, gr turen fra Omkldningsrum 2 til Om-
kldningsrum 1. Flges med Edberg ind og glder mig. Nu sidder
der 13.118 tilskuere p de helt fyldte tribuner. Klokken er 14 lokal
tid. Solen skinner p mig. Det kan ikke vre bedre. Jeg er igen en
gladiator, der ser frem til at komme i kamp. Og selv om jeg taber
2. st 6-7 (6) ogs, har jeg det nt og er fuld af fortrstning.
Under sideskiftene sidder jeg p min stol og bliver utlmodig
af spillelyst. Jeg vil i gang igen. Jeg tager lidt at drikke fra min
dunk og tnker med det samme, at nu m dommeren gerne sig
Time, s vi kan spille videre. Sig nu time, sig nu time, tnker
jeg. Men samtidig er jeg meget afslappet. Jeg er i perfekt mental
balance og forrer intet vk. Jeg er i zonen.
Spillet udfolder sig tilsyneladende af sig selv. Hovedet er fri for
tanker, og slagene sidder per reeks. Jeg svver i en form for in-
tethed. Fler ikke, gr bare tingene. Jeg registrerer intet uden for
banen, og det p banen bemrker jeg uden at over-registrere det.
Jeg lader tingene ske. Jeg bliver t med spillet.
I 3. st bryder jeg til 1-0. Server mig p 2-0, 3-1 og bryder til
4-1. Jeg vinder sttet 6-2.
I 4. st kommer jeg bagud 0-2. Bryder straks tilbage, udligner
til 2-2. Ved 4-4 laver han dobbeltfejl og forrer mig en breakchan-
ce. Jeg tager den. Pludselig vinder jeg 4. st 6-4.
I femte st bryder jeg til 2-1 og holder serven frem til 5-3. Jeg
bemrker, at Stefan Edberg trkker vejret dybt ind, ud, ind, ud.
Han forsger at genvinde fokus. Det er nu, det glder. Jeg svver,
forbliver i zonen. Tre gange server Edberg i det efterflgende par-
ti. Alle tre dueller vinder jeg og frer pludselig 40-0. Ja! Tre match-
bolde. P Centre Court i Wimbledon. Dette er ikke en drm.
Men Edberg fr udlignet og overlever yderligere to matchbol-
de. Han vinder sit parti og reducerer til 4-5. Nu skal jeg simpelt-
hen vinde mit. Min puls holder sig jvn. Jeg er anspndt. Og
15
afslappet. Jeg ved, hvad jeg skal: Gre som Bjrn Borg glemme,
hvor jeg er henne i kampen. Koncentrere mig fuldt ud om hver
enkelt bold og samtidig spille uden at tnke. Det er en balance-
gang mellem viljen til at vinde og nydelsen ved at spille.
Kampen har nu stet p i tre timer og 40 minutter.
Min frsteserv. Bang! Han kan ikke holde returneringen inde:
15-0.
Server igen. Lber frem og ugter. Uden for hans rkkevidde:
30-0.
Det er mrkvrdigt. Jeg fler, jeg nu kan slappe fuldstndigt
af.
Jeg server igen. Edberg slr sin returnering i nettet: 40-0.
Sdan!, siger jeg til mig selv.
Quiet please, siger overdommeren til tilskuerne for at dm-
pe dem.
P frste matchbold sender jeg frsteserven mod hans str-
keste vben, baghnden, for at overraske ham. Det krver mod.
Serven er for lang, men det rrer mig ikke.
Nste gang vil jeg serve ned p kroppen af ham. Jeg ser poin-
tet, inden det er spillet. Jeg ved, jeg vinder.
Han returnerer min andenserv longline. Det lser jeg. Lber
frem og str klar til at ugte cross, dybt ned i hans forhnds-
hjrne. Lader s, som om jeg vil lbe til samme side af nettet for
at lukke af for et passerslag ned til venstre for mig. Men jeg bliver
stende. Han sender bolden lige mod mig. Jeg gr ind i den og har
stadig den rigtige flelse i hele kroppen, da jeg perfekt ugter den
tilbage.. Et vinderslag. Med t er kampen forbi. Sejren er min.
Mine arme ryger i vejret. Mit blik nder min trner Niklas
Rosengren p tilskuerpladserne.
JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!!
Niklas r sin kasket af. Tre gange hamrer han venstre arm
ud i luften:
Yes! Yes! Yes!.
Det er uvirkeligt. For frste gang i karrieren har jeg besejret en
top-10-spiller. Med en sejr p Centre Court. En brutal rus af glde
skyller gennem kroppen. Selv nr jeg fortller om den kamp s
mange r senere, fr det min stemme til at vibrere, mine jne til
at fyldes af gldestrer og min hud til at prikke af gsehud.
16
Edberg pakker hurtigt sammen og venter p mig. Vi skal fl-
ges ud i respekt for hinanden og traditionerne. Jeg er s lykkelig,
min trner danser rundt, og nede i hjrnet af Centre Court str
fans parat til at f autografer fra den store sensation.
Edberg siger et eller andet til mig. Jeg fatter ikke budskabet.
Thank you, siger jeg bare.
Han kigger mig i jnene. Fr min opmrksomhed og laver et
tegn med sin ene hnd.
Jeg skynder mig at bukke sammen med ham.
Samme jeblik gr det op for mig, at man jo altid skal bukke,
nr man gr forbi den kongelige loge p Centre Court.
Det husker Edberg heldigvis.
Det viser stort overskud i en sjlden grsnedtur for ham. I 88
og 90 vandt han turneringen, nede nalen i 89, og i de seneste
10 r var han ikke rget ud af turneringen s tidligt. Den engelske
avis The Times trykker overraskelsen p sportens forside dagen
efter. Det er yderst sjldent, at verdens nummer tre ryger ud i 2.
runde af en Grand Slam p et af sine favoritunderlag og til ver-
dens nummer 113.
Jeg svver ud gennem Omkldningsrum 1, hvor der hnger
tv-skrme med resultat-opdatering og live-signal. Nsten alle
spillerne ser, hvad der lige er sket. I overensstemmelse med de
uskrevne regler siger de ikke s meget. De begrnser sig til at
mime et well done til mig af respekt for Edberg.
Vandringen fortstter gennem folkemngden ned til de an-
dre i Omkldningsrum 2, og jeg bevger mig som en vgtls.
Helt inde i omkldningsrummet dirrer luften af elektricitet, men
der hersker en underlig stilhed. Prcis, som nr hovedpersonen
i en historie pludselig trder ind i rummet, hvor historien for-
tlles. Jeg er tilbage blandt de hbefulde i Omkldningsrum 2
men nu som strlende stjerne for en dag og med et uigendrive-
ligt bevis p min egen forestilling om, at jeg kan mle mig med
de absolut bedste. At min ranglistenedtur fra slutningen af 1993
til nu ikke afspejler mit sande talent. Jeg er en vinder.
Hjemme p hotellet buldrer det gode humr selvflgelig gennem
mig og min trner, og dt med at holde benene p jorden er for
en sjlden gang svrt.
17
Jeg bor p The Gloucester, som ligger p vejen fra det centrale
London og ned mod Wimbledon. Da jeg kommer op p vrelse
342, ligger der lyknskningstelegrammer og venter. Hjemme i
Danmark trykker aviserne spisesedler, som min mor klistrer i
samlemappen dagen efter. B.T.s spiseseddel lyder: Verdens bed-
ste Carlsen. Ekstra Bladets: Mit livs bedste dag.
Det er ogs fantastisk at f sin helt store drengedrm til at g
i opfyldelse.
Efter omkldning p hotellet gr vi ned p den samme re-
staurant som aftenen fr, og jeg bestiller prcis de samme to
portioner pasta. Gentagelsen garanterer god karma. Sdan er det.
Det har jeg altid troet p.
Frst for sent i min karriere fandt jeg ud af, at denne tro p
gentagelser og ritualer voksede mig over hovedet og truede selve
min tennisglde. Efter triumfen mod Edberg ville jeg ikke ndre
opskriften p succes midt i det hele, og da slet ikke med kun et
halvt dgn til nste kamp.
Desvrre.
Klokken to om natten vgner jeg og har det elendigt. Straks
stormer jeg ud p toilettet og kaster op. Jeg mrker, hvordan syg-
dommen tordner gennem kroppen. Hele natten raser den videre.
Jeg sover nsten ikke og mister meget vske.
Da vkkeuret ringer, fler jeg mig strkt afkrftet, kaster op
igen og fortller min trner, hvor drligt det gr.
Nedturen er brat og tung, men der er ikke andet at gre end at
kmpe. Arrangrerne vil ikke udstte min kamp, og lgen siger
bare, jeg skal drikke meget. Jeg prver.
Bleg, svedig og tom indeni kmper jeg mig til opvarmnings-
trning med Michael Chang som aftalt. Efter f dueller gr den
ikke lngere. Jeg m ned at sidde p kn.
Jeg har lige oplevet den strste dag i min karriere. Nu har jeg slet
ingen krfter i kroppen overhovedet.
Jeg ngter at kaste hndkldet i ringen, runger en fast stemme
i mit svimle indre.
Jeg kaster aldrig hndkldet i ringen. Jeg er en gladiator. En
vindertype.
To uger fr Wimbledon mtte en turneringslge true med
operation af blindtarmen og indlgge mig p hospitalet til ob-
18
servation, fr jeg gik med til at trkke mig fra en opvarmnings-
turnering i Queens. Jeg hadede at trkke mig og havde utroligt
svrt ved at give op. Selv med kramper i hele kroppen. I US Open
mod Xavier Malisse opgav jeg frst, da jeg kollapsede p grund
af dehydrering og l p jorden og rystede, som om jeg havde epi-
lepsi. I en kamp mod Marcelo Rios havde jeg s mange kramper,
at jeg ikke kunne sidde ned i pauserne i 4. og 5. st. Mange gange
s min kreste, Trine, mig i en tilstand, som gjorde hende meget
nervs for mit helbred.
Nu dr han, kunne hun sidde og hviske til sig selv p tri-
bunen, nr hun s mig vakle rundt i 40 graders varme, ildrd i
hovedet og med krampe i hele kroppen.
Hun vidste, jeg ikke kunne sige stop. Dels fordi jeg hadede at
tabe, dels fordi jeg hbede til det sidste. Alt for mange gange spil-
lede jeg med skader. Men da jeg vakler direkte fra endnu et op-
kast og ned til Wimbledons bane 13 lngst muligt vk fra Centre
Court, ved jeg godt, at chancerne for sejr kun lever i den yderste
teori. Modstanderen i 3. runde er min svenske ven Jonas Bjrkman.
Svimmelheden overmander mig ere gange p vej derned. Publi-
kums klapsalver og smldet fra Bjrkmans serv runger hult.
Hvordan jeg bryder hans frste serveparti og server mig p 2-0,
fr han vinder sttet 6-4, aner jeg ikke.
I en slret ds vakler jeg rundt, prver og prver. Jeg har intet
at skyde med. Hele tiden lurer det nste brk-anfald, og i 3. st
kan jeg ikke holde det tilbage lngere. Jeg lber ned til endevg-
gen. Prver at standse det uundgelige ved at presse en hnd for
munden med det resultat, at det kommer til at st ud af mig
som et springvand. Frst n gang. S en kaskade mere.
Larmen i mit hoved overdver verden udenfor, og jeg hrer
ikke dommeren give mig en advarsel for at overskride tiden. Eller
at tilskuerne pifter af ham.
Du str og kaster op. Det er for langt ude, tnker jeg.
Tnker, at nu m jeg give op. Tnker, at det er o.k. Alligevel
sker det frst, da Niklas styrter ind p banen, stopper mig, vinker
overgivelse op til dommeren og hjlper mig over til min stol. Jeg
vakler.
Billedet kom p forsiden af 1. sektion i The Times dagen ef-
ter.
19
Publikum klapper, da jeg sidder foroverbjet tildkket af et
hndklde. Jeg tror, tilskuerne kan se, hvad jeg er oppe imod. At
jeg igen gav mig 100 procent.
Mere kan hverken de eller jeg forlange. Jeg kmpede mod mig
selv og sygdommen til det sidste. Jeg hader at tabe eller give op.
Derfor blev jeg ikke hjemme p hotellet i stedet for at g til kamp
mod Bjrkman. Jeg ville opsge alle muligheder for sejr. Jeg hav-
de det forfrdeligt med at forlade Wimbledon p den mde. Selv
om der ikke var noget at gre.
Min stdighed og opvkst bd mig bare at spille, selv nr jeg
kunne mrke, det stod slemt til. Den drlige samvittighed rege-
rede, og det havde den gjort fra barnsben. P den mde var der
altid to ting, der drev mig p tennisbanen: Min lyst til at spille og
min lede ved at tabe eller give op. Kunsten for mig blev at nde
den rette balance imellem dem.
Det skulle vise sig, at det var et problem, der ikke blot angik
mit tennisspil, men hele min indstilling til tilvrelsen.
Billedet fra Wimbledon, hvor jeg kaster op. Optrin-
net gik verden rundt, og den aparte situation er
siden blevet brugt i uddannelsen af tennisdommere.
Foto: Boris Horvat/Polfoto
Brian og jeg p vej til skole for frste gang.
Jeg tror, at han gldede sig mere end mig.
21
Kapitel 2
Benhrd og bld
Nr jeg ser tilbage p min barndom i dag, slr n tanke mig:
Min barndom var direkte modsat dt, mit liv udviklede sig til at
vre.
Som barn voksede jeg op i s trygge rammer, at jeg hadede
at rejse og komme p ukendt grund. Mange r senere lavede
jeg ikke andet end at opsge nye, fremmede steder i verden for
at mde spillere, hotelmanagere og turneringsledere, jeg aldrig
havde mdt fr.
Min opvkst gav mig bde mit livs base og frste rigtigt store
udfordring: At nde modet til at forlade kvarteret omkring Sund-
holmsvej. Det var s hyggeligt og rart.
Cyclekrsel og Boldspil i Gaarden forbudt.
Forbuddet stod klart og tydeligt malet re steder p murene. I
begge ender af grden og p hver side af det plankevrk, der skar
den ned gennem midten.
De gamle planker stod ranke op fra den asfalt, som i min fan-
tasiverden var Wimbledons grs, Wembleys slagger og Anelds
grnsvr. Eller rettere: Min og Brians fantasiverden.
I den grd gennemlevede vi de drabeligste naler i tennis,
speedway og fodbold.
Brian var min bedste ven og min hrdeste rival. Lyshret li-
gesom mig og kun tre mneder ldre. Vi kunne g for at vre
brdre. Sdan flte vi os ogs.
Brian var ham, jeg ignorerede grdens forbud sammen med.
Vi konkurrerede i alt. Tit s lnge, at vores forldre nede at
kalde p os rigtig mange gange, fr vi kom op for at spise.
Brian var en ghter. Lavere og tyndere end mig og oppe mod
en meget dominerende ven. Jeg ville bestemme det hele og gen-
nemtrumfede trods vedvarende modstand nsten altid, hvem
jeg skulle vre. Som jeg husker det, var jeg altid Bjrn Borg og
Jimmy Connors. Jeg var Ole Olsen. S kunne han f lov at vre
Ivan Mauger. Han kunne vre ham nummer to.
Ikke at han altid endte sdan, nr pokalen skulle uddeles,
for vi konkurrerede i alt. Om det s var stileskrivning i skolen.
22
Det gjorde skoletiden sjov, selv om ledelsen p Amagerbro Skole
hurtigt besluttede at skille os ad. P grund af den frste og ene-
ste gang, vi kom op at sls. I brnehaveklassen. Det skete en
dag, Brian blev ved at prikke mig p skulderen med sin nger.
Han fortsatte, selv om jeg advarede ham om at lade vre. Men
han blev ved, s det endte med, han k nseblod. Inspektren
kaldte min mor til mde, og s k vi ikke lov at g i samme klas-
se fr i 6.
Det kunne nu ogs vre det samme, for hjemme i grden
fortsatte de intense dyster gennem hele vores barndom, og en
dag trykte lokalavisen den annonce, som blev den egentlige ind-
gang til vores professionelle idrtsliv.
Sundby Boldklub sger drengespillere, stod der.
Godt nok drengespillere p fem r, og Brian og jeg var kun re.
Mine forldre fastholdt, at det var lige tidligt nok at begynde,
indtil Brians mor stak hovedet ind ad gadevinduet og sagde til
min mor, at de ville g derover alligevel. Og s k jeg ogs lov.
P n betingelse: At jeg ogs skulle starte til svmning. Min mor
flte strkt for, at brn lrer at svmme, s efter aftale tilmeldte
hun mig i svmmeklubben MK31. I de nste seks r svmmede
jeg hver torsdag plus til konkurrencerne.
Fra den dag, Brian og jeg trdte p Sundby Boldklubs baner,
spillede vi organiseret fodbold to gange om ugen. Banerne l lige
rundt om hjrnet, dr hvor DR Byen ligger i dag, og hjemme i
grden legede vi Kevin Keegan, Frank Arnesen, Allan Simonsen
og Preben Elkjr. Vi drmte om at blive proffer ligesom dem. Det
lykkedes for os begge. I hver vores sport Brian blev siden profes-
sionel fodboldspiller.
Grden hrte til rdstens-ejendommen p hjrnet af Brigade-
vej og Sundholmsvej p Amager i Kbenhavn. Til at starte med
boede mine forldre i en 2-vrelses p Brigadevej. Der boede de,
fra de giftede sig. Senere yttede de rundt om hjrnet til Sund-
holmsvej 43, stuen, i en 3-vrelses. Da jeg var 5-6 r gammel, og
vi k brug for mere plads, rykkede de en tak op. Til Sundholmsvej
41, 2. t.v., hvor de lejede 4 vrelse med to altaner. Der bor de
stadig.
Brian boede i nummer 47 p 3. sal.
Kvarteret omkring Sundholmsvej var rart og trygt.
I grden kunne vi komme og g, fordi murene sikrede vores
23
forldre mod frygten for, at vi lb ud p vejen, og hvis vi havde
rinder, l de alle sammen s tt p, at vi kunne g derover p
et par minutter.
Bde brnehave og fritidshjem l lige om hjrnet nede p Bry-
des All, og hele vejen gennem folkeskolen gik vi p Amagerbro
Skole. Skolen l i to bygninger. Den lille p Peter Vedels Gade fem
minutter vk, og den store, hvor 5. klasse og op hrte til, l p
Sundholmsvej, bogstaveligt talt et stenkast fra mit hjem. I de l-
dre klasser gik jeg frst hjemmefra, nr jeg hrte skoleklokken
ringe. Min farfar og farmor boede i Kongedybet 500 meter vk, og
min mormor og morfar i samme blok, p Borgerbo.
Alting var velkendt og tt p. Det er sjovt at tnke p, nr nu
mit liv formede sig som n lang rejse til fremmede steder.
Jeg voksede op som bymenneske og flte mig godt tilpas i vores
kvarter. Der var ingen gadebander eller tsk i luften, som jeg
husker det.
Min far, Ole, arbejdede som typograf. Nr han kom hjem, gik
han altid direkte i bad, fordi han havde tryksvrte over det hele.
S skiftede han til jeans og skjorte eller T-shirt. Han gik mest
Jeg havde altid fart p som barn isr hvis der var en bold i nrheden. Her
spiller jeg fodbold i vores grd.
24
med arbejdsskjorte eller skovmandskjorte og var en meget af-
slappet og afdmpet person.
I hans pladesamling i skabet p tv-stuens endevg str der
stadig danske og udenlandske klassikere p stribe: Led Zeppelin,
Steve Miller Band, Ten Years After, Creedence Clearwater Revival,
Kinks, The Byrds, Steppenwolf, Bob Dylan, Gasolin, The Carpen-
ters, Troels Trier og Rebecca Brel, Thomas Helmig, Anne Linnet
og Beatles.
Bde min far og hans venner, der lavede miksbnd til mig,
lrte mig tidligt at stte stor pris p god musik. Pressen nvnte
senere Metallicas sorte album som min yndlingsplade, men min
musiksmag er meget bredere end det, og gennem karrieren ha-
dede jeg sprgsml om yndlingsmad, yndlingsmusik og s vide-
re, for jeg vil ikke sttes i bs eller indsnvre min verden p den
mde. Jeg lrte at stte stor pris p fremmede horisonter.
Min far tog mig p nogle af de frste eventyr. Han dyrkede tidli-
gere gymnastik, fodbold og hndbold, og han cyklede altid rundt.
Ogs med mig bagp. S krte vi ned p Bryggen og satte os ved
havnebassinet. Der fortalte min far mig om sin barndom, hvor-
dan han og farfar skede i havnen og andre rverhistorier. Ovre
i en af kioskerne kbte han en l til sig selv og en sodavand til
mig.
Nogle gange nr vi sad dernede p Bryggen, k vi en sport ud
af at spotte katte. Andre gange krte vi rundt p Christianshavn
for at se de vilde dyr. Det var ligesom at tage p safari. Vi kom
forbi strdet, hvor de optog Huset p Christianshavn og krte
rundt i kvarteret omkring kanalerne eller ud p Christiania.
Tit krte min far mig ogs ud p gokart-banen i nrheden
for at se de vilde racere eller med ud at se Fremad Amagers fod-
boldhold spille. Dengang, da jeg var helt lille, syntes jeg, det var
lidt underligt at se Fremads spillere. Jeg troede da ikke, at voksne
mnd legede med en fodbold ligesom os. For dengang betrag-
tede jeg jo stadig sport som en leg. En beskftigelse, der var for-
beholdt brn. Allerede som teenager skulle jeg lre, at sport ogs
kunne vre hrdt arbejde og streng selvdisciplin.
Min mor, Lone, arbejdede p kontor hos Esso (senere Statoil) og
lagde meget stolthed i sit arbejde. Det er sikkert fra hende, jeg
25
har min hang til det perfektionistiske og til altid at yde mit bed-
ste. Hun var den udadvendte af mine forldre. Min far var mere
afdmpet, men ligesom min far prioriterede hun mig utroligt
hjt. Cigaretterne rg ud, s snart hun blev gravid, og hun gik p
halv tid p arbejdet, straks hun fdte mig deres eneste barn
den 17. april 1973. Min mor vil bare det bedste for folk. Frst
efter jeg fyldte 15 r, begyndte hun at arbejde p fuld tid igen.
Mine forldre var henholdsvis 26 og 22 r, da de k mig, og de
nedprioriterede med det samme de konomiske aspekter af livet
og fravalgte hus og bil. For min skyld. For selvflgelig kostede
det konomisk, at mor gik p halvtid, s vi kunne vre s meget
sammen som muligt.
Hun arbejdede skiftevis to dage om ugen og tre dage om ugen.
Nr hun arbejdede, gik jeg p institution. Nr hun havde fri, pas-
sede hun mig. S tog vi toget rundt. Til Dyrehaven, til Frederiks-
borg Slot, Kronborg, p museer og p landet. Mine forldres ven
Knud havde et sted i Stenlille. Det kaldte vi Godset, og mine for-
ldre og deres venner mdtes tit der med deres brn og lavede
blaftener og alt muligt. Brian var ogs tit med.
Det samme var min fars ven Jrgen Olsen fra bandet Brdrene
Olsen. Jrgen spillede guitar og sang, nr vi sad rundt om blet,
og hjemme hos ham k jeg ogs lov til at spille trommer. Nogle
gange tnkte jeg, at det mske kunne vre fedt at blive rock-
stjerne ligesom ham.
Jeg husker min barndom som meget lykkelig. Det eneste problem
med trygheden derhjemme var, at jeg mske p grund af den
kom til at hade en vsentlig del af verden udenfor: Brnehaven
og fritidshjemmet.
Fritidshjemmet droppede jeg i 2. klasse og legede hjemme i
stedet for. Det k jeg lov til p den betingelse, at jeg ringede til
min mor, hvis hun var p arbejde, nr jeg kom hjem fra skole.
Min mor insisterede p, at jeg skulle ringe, hver gang jeg gik no-
gen steder. Og jeg aagde rapporten for at leve op til mit ansvar.
Jeg ville helst ikke skuffe mine omgivelser, og jeg overholdt af-
talerne, selv om andet lokkede. Sdan k jeg det ogs over for
tennissen senere.
Det kan godt lyde lidt dengse-agtigt, det ved jeg godt. Jeg var
en god dreng, lidt skrbelig og genert. Det viste sig imidlertid
Frste skoledag. Jeg var bestemt ikke tryg ved situationen.
27
hurtigt, at der var en anden side af mit vsen. Den side, der kom
til at dominere min tennistilvrelse s meget, at den til tider
truede min livsglde.
Nr det gjaldt sport, gik jeg altid forrest.
S ville jeg vre den bedste og krvede frsteret. Der var in-
gen pardon. Vinderinstinktet l mig i blodet. I skolen domine-
rede Brian og jeg rent sportsligt, og set i bakspejlet kan jeg f helt
drlig samvittighed over, at jeg svinede mine holdkammerater i
skolegrden til, hvis de spillede drligt. Det skete kun en enkelt
eller to gange, men jeg kan stadig huske det. Det var, som om de
to sider af mit vsen kom i konikt med hinanden. Jeg hadede
at tabe, og i kampens hede forsvandt de este sociale hensyn ud
af mit synsfelt. Kun sejren talte. Men nr kampen var slut, trdte
jeg ind i hverdagen og det normale liv igen, og her nskede jeg
kun det bedste for andre. Jeg hadede, nr nogen blev mobbet. Det
blev jeg aldrig selv, mske fordi jeg var s god til sport. Her var der
ikke mange, der kunne rre mig. Her flte jeg mig ene, strk og
suvern, og sejren var altid inden for rkkevidde. Mske var det
derfor, en fra min klasse kaldte mig Kal-El, som var Supermans
oprindelige navn p planeten Krypton. Det var selvflgelig en
overdreven sammenligning, men jeg havde det p visse punkter
lidt ligesom tegneseriehelten: S snart spillet gik i gang, var det,
som om den rolige, hjlpsomme og venlige dreng forvandlede
sig og blev udstyret med bde superkrfter og et srligt talent.
Med bde svmning og fodbold fyldte sporten nsten hele min
fritid, fra jeg var helt lille. Min mor siger, jeg var meget mlrettet
og fokuseret fra start.
Hun lrte mig meget tidligt, at hvis man melder sig til noget,
s fuldfrer man det. Nr mine forldre betalte kontingent, s
forpligtede jeg mig til at opfylde medlemskabet i hele den pe-
riode, de havde betalt for. For penge smider man ikke bare vk.
En gang var jeg p Madame Tussauds voksmuseum med hen-
de. Egentlig undvrede jeg helst voksdukkerne, og da vi kom ned
i det uhyggelige, ville jeg bare ud med det samme. Min mor for-
klarede mig, at hvis vi gik ud, s kunne vi ikke komme ind igen.
Men jeg ville bare vk fra det uhyggelige. Ud. Da jeg s kom ud,
fortrd jeg med det samme og ville ind igen, men det kunne vi
bare ikke komme uden at betale. Jeg grd hele vejen hjem p
grund af drlig samvittighed over, hvad jeg havde gjort.
28
P den front mindede jeg om min far: Meget flsom og lidt
skrbelig. Hvis han blev udsat for kritik eller flte, han gjorde
noget forkert over for folk, eller blev uvenner med nogen, gik han
og tumlede med det i lang tid og havde det drligt med det.
En del af min skrbelighed arvede jeg derfor nok fra ham. Li-
gesom begge mine forldres krlighed til mig og til sport for-
plantede sig. I det hele taget endte jeg nok som en blanding af
min mor og far med alle de positive og negative ting, der ligger i
det. I sport var jeg hrd, men uden for banen var jeg bld.
Jeg var vant til at have mine forldre, isr min mor, meget
tt p hele tiden, fordi hun elskede at se mig dyrke sport. Hun
var altid med p sidelinjen, nr hun kunne. Ligesom min far.
Mine forldre kom altid og hentede mig til fodbold, nr de kunne
hvis ikke min mor ligefrem var med helt fra trningens start.
Som dreng havde jeg ere venner hjemme i grden, og jeg havde
intet imod at vre sammen med de brn, jeg kendte i forvejen.
Jeg havde ogs mange venner i skolen. Det var mere problematisk,
nr jeg mdte brn, jeg ikke havde noget at gre med til daglig.
Jeg hadede, nr jeg skulle p lejrtur. Nr jeg skulle vre sam-
men med en masse andre brn, jeg ikke kendte, blev jeg usikker
og k hjemve.
Da brnehaven skulle p koloni, ngtede jeg at tage af sted,
men min mor insisterede og k mig tvunget ved ogs selv at
tage med.
Mine forldre ville mig bare det bedste, og deres krlighed og
tillid pvirkede mig kraftigt. Hvis skolekammeraterne ville noget,
jeg mente stred imod mine forldres ider, k jeg drlig samvit-
tighed ved tanken om ikke at gre, som de ville synes, var det
bedste at gre. Meget tit forsgte jeg at indrette mig efter dem.
Behagesygen, den drlige samvittighed og tendensen til at
tnke meget over, hvad andre synes om mig, tog jeg med mig vi-
dere i livet. Og det gav indimellem store problemer med at tackle
en karriere, hvor alt mles i sejre og nederlag. Hvor alle p bag-
grund af n eneste kamp kunne flde dom over min prstation.
Selvflgelig trdte jeg ved siden af og afprvede grnser, men
bortset fra i kamp, hvor alt andet gled i baggrunden, opfrte jeg
mig pnt. Min far husker stadig, hvor nem jeg var at have med
p restaurant. I bund og grund var jeg en stille, lidt genert og glad
29
dreng, der bare elskede fysisk udfoldelse og en god dyst. Bolden
var altid i nrheden. Jeg sad aldrig stille derhjemme. Der kom
selvflgelig nogle klager over larm i grden, og der rg nok en
rude i ny og n, nr vi spillede fodbold. Men jeg havde slet ikke
trang til at hrge som nogle af mine senere skolekammerater.
Jeg vidste godt, hvor grnsen gik, for det havde mine forldre
lrt mig, og jeg fandt ingen glde i at delgge noget bare for at
delgge noget. Jeg kunne hvde mig p andre omrder og k
respekt fra de andre p grund af min sport og indsats i skolen.
En gang, da jeg var omkring otte r, synes min nabo Peter og
jeg benbart alligevel, det var sjovt at kaste sten ned efter bilerne
fra en bro, da vi var i sommerhus. Natten efter episoden kunne
jeg slet ikke sove og vgnede og begyndte at grde. Jeg var bange
for at blive afslret og mtte fortlle, hvad jeg havde gjort. Jeg k
fat i min mor og lettede min drlige samvittighed. Jeg skulle bare
ud med det, og s kunne jeg sove godt.
Min mor har siden forklaret mig, at de ikke lagde en decideret
plan for min opdragelse. Kun at de ville lre mig at elske livet
og elske mennesker. At have mine egne meninger og mod til at
prve nye ting. Nr jeg ser tilbage p det, synes jeg, der er tale
Min undulat fulgte gerne med, nr jeg lavede lektier. Min far var glad for at fo-
tografere, og det var ham, der tog de este billeder dengang, inklusive det her.
30
om gode og vigtige vrdier. Mit problem blev, at de i lange perio-
der var vanskelige at forene med min tenniskarriere. S snart jeg
k en ketsjer i hnden, var det, som om der blev sat en parentes
om mine forldres vrdinormer. Kun langsomt og p den hrde
mde gennem skader og mentale nedture skulle jeg lre, at
det kunne lade sig gre at have en balance mellem de to verde-
ner. Og nyde livet samtidigt.
Selv om mine forldre valgte en mindre lukrativ livsform, ko-
nomisk set, flte jeg aldrig, jeg manglede noget. Selvflgelig kun-
ne mine forldre ikke give mig hvad som helst, og selvflgelig
mtte jeg lre at spare sammen, men det, fler jeg, var lige s
meget ud fra pdagogiske overvejelser.
Mine forldres princip ld, at man ikke kunne f alt. De lrte
mig respekt for penge og at passe godt p mine ting. Dyrere ting
som rulleskjter og bipspil mtte jeg ogs selv kbe, nr de op-
sparede lommepenge var mange nok. P den mde lrte jeg at
spare op, og det k betydning for den mde, jeg hndterede mine
prmiepenge senere. Dem satte jeg i banken og gik ikke amok i
et overforbrug. Jeg forklede mig selv med omtanke.
Derhjemme k jeg lommepenge, selv om jeg ikke lavede no-
get. Nr jeg endelig havde fri, synes min mor, jeg skulle have helt
fri. Hun havde jo ogs tid til at lave tingene for mig. P den mde
kunne man nok kalde mig ret forklet. Ogs fordi vi hyggede os
s meget derhjemme, at vi brugte et srligt ord for det: Vi dul-
sede.
At dulse er min fars udtryk. Det kan betyde to ting. Dels kan det
betyde at hygge. Dels at vre ekstremt lang tid om noget, der
ikke burde tage lang tid som nr jeg dulsede rundt og tog tj
p. Det kunne tage mig en evighed at f p, fordi jeg faldt i staver
midt i processen. Senere, nr jeg sad i omkldningsrummene
rundt omkring p kloden, kunne jeg ogs g i st, nr jeg var
midt i pkldningen. Men s var det, fordi jeg havde problemer
og flte mig presset. Der var bestemte gentagelser og ritualer, jeg
skulle gennemfre. Hyggen var forduftet. At prstere var blevet
mit liv. Ja, mere end det: En gordisk knude, jeg blev ndt til at
rydde af vejen.
Sdan var det slet ikke derhjemme i barndomsdagene, nr vi
31
dulsede i betydningen at hygge. Mine forldre var altid med p
en gang fodbold i gangen i lejligheden eller bordtennis p spise-
bordet for min og Brians skyld. Gangen fra mit vrelse og ned til
de to stuer var meget lang, og vi brugte den ogs som ljpe, nr
vi legede skilb. Jeg ville vre Ingemar Stenmark, og s kunne
Brian vre italieneren Piero Gros. Mine forldre gav os numre p
ryggen og p maven, og s sad de inde i stuen og tog tid p os.
Midt i legen og munterheden var der hele tiden en strk kon-
kurrencend, der l p lur. Ogs hos mine forldre. De var p
vagt over for den og ngtede tit at spille backgammon med mig
eller hinanden, fordi det skabte drlig stemning og k sindene for
meget i kog. Hvis vi en sjlden gang spillede ludo, kunne brttet
godt ryge op i loftet. Der var ikke blot tale om et uskyldigt lille spil
for brn og barnlige sjle. Ludobrttet blev en slagmark, og jeg
blev igen forvandlet til en kriger, som kmpede for sit liv.
Dette had til nederlag forlod mig aldrig. Jeg tog skolen som en
konkurrence og ville vinde i alt. Om det s var stileskrivning, dik-
tat eller i rundbold. Isr hvis Brian deltog eller k samme opgave.
Mange r senere, da jeg mdte Henri Leconte i en opvisnings-
kamp p toppen af min karriere og i en periode, hvor jeg ellers
burde stte pris p lidt afslappende underholdning, kunne jeg
slet, slet ikke holde igen.
Under overskriften Ddbider Carlsen skrev Eva Nielsen fra
Thisted et lserbrev i Ekstra Bladet om sin oplevelse i KB Hallen:
Hvis arrangrerne havde tnkt mere p showmanship end
ranglisteplacering, skulle Morten Christensen have spillet sing-
len mod Henri Leconte i stedet for Kenneth Carlsen. Christensen
har nemlig humor og kunne have bidraget til lidt underhold-
ning. Som medlem af franskmandens fanklub havde jeg hbet
p boldkunstneri frem for inddte slagdueller fra baglinjen. Men
det kan jo ikke lade sig gre, nr den ene part er lige s alvorlig,
som havde det drejet sig om en Wimbledon-nale.
Jeg kunne ikke vre andre end mig selv. Leconte mtte levere
showet. Jeg havde absolut ingen erfaring i opvisningskampe og
mtte lgge mig lidt i baghjulet p ham. Problemet var bare, at
han ikke rigtig begyndte at lave show, og jeg havde ingen forud-
stninger for at gre det. For mig var tennis aldrig et show. Det
var altid en strid. Frst sent i min karriere skulle jeg opdage kon-
sekvenserne af denne indstilling.
32
Vejen til min professionelle tenniskarriere gik over Klvermar-
ken Tennis Klub (KTK). Og den vej l ligefor. Min far begyndte
at spille tennis i KTK i 1977, da jeg var re r, og som otterig
begyndte jeg at vre bolddreng for ham, nr han spillede med
sin makker. Ligesom Danmarks p det tidspunkt seneste rigtigt
store tennisspiller, Jan Leschly, havde vret det for sin far.
Nr min far og hans makker langt om lnge var frdige med
slagudvekslingerne, k jeg endelig lov til selv at spille med ham.
Tit til det var helt mrkt. Helt bulderragende mrkt.
Jeg forelskede mig i sporten fra frste slag, og den forelskelse
forlod mig aldrig.
Det er naturligvis svrt at forklare flelsen. Det er mske
som flelsen, man fr, nr man spiller golf og rammer bolden
helt prcist. Man ser, hrer og mrker det hvide projektil suse
af sted, njagtigt som det er meningen. Nr det er lykkedes n
gang, er man simpelthen ndt til at f den oplevelse igen. Mere
vil have mere.
For mig var det flelsen at bringe kroppen i perfekt position,
fre svinget tilbage, trkke igennem ned mod bolden, ramme
den klokkerent med fuldendt timing og se den piske tilbage over
nettet. t helstbt slag slettede alle minder om fejlslag og bolde
ud i hegnet. Det reddede hele dagen.
Dn barnlige glde levede jeg lnge p, og den bragte mig
tilbage til toppen, da skader nsten smadrede min karriere.
Nrmest fra frste gang, jeg ramte bolden og s den yve
over nettet, ville jeg selv vre medlem i KTK. Men det mtte jeg
ikke for mine forldre, fordi jeg spillede fodbold og svmmede i
forvejen. De ville have, jeg frst skulle starte som 10-rig.
Det skulle vre lgn. Jeg plagede og plagede, indtil jeg k lov.
De kunne jo godt se, han havde boldje, ham den lille lyshrede,
og at han elskede sporten. S til sidst gav min far sig og sagde, at
jeg mtte vre med fra det nste r, da jeg fyldte ni.
Dengang i 1982 vandt en 17-rig Mats Wilander French Open,
og jeg kan huske, man sagde om ham, at han lste spillet utro-
ligt godt og spillede, som om han havde en radar indbygget.
Nr jeg rendte rundt ude i KTK, grublede jeg over, hvor han mon
havde kbt den radar, og hvad det lige var, han lste.
33
Min allerfrste ketsjer k jeg af min farfar i gave. Det var en tr-
ketsjer fra Toms Chokolade-fabrikker, hvor min farfar arbejdede
som slger. Den var gul med plastikstrenge og Bjrn Borgs auto-
graf trykt p siden af skaftet. P skaftet kunne man ogs se, det
var en Donnay-ketsjer, men jeg malede et stort D for Donnay p
strengene ogs, s den lignede Bjrn Borgs endnu mere.
Jeg spillede med den i grden og op ad vggen p mit v-
relse. Den duede ikke til rigtig tennis p grund af den blde op-
stregning, men p vrelset og i grden var den n. Jeg legede, at
jeg spillede p Wimbledon.
Jeg elskede tennis. Min mor sagde, at hun og far nogle gange
flte vanviddet rulle i blodet, fordi jeg simpelthen ikke var til at
drive hjem fra tennisbanen. Jeg ville spille. Jeg ville vinde. Jeg ville
udfre det perfekte slag. Derfor blev jeg ogs en af de strste ba-
nehajer i klubben.
En banehaj er en af de spillere, som str p spring for at f fat
i de baner, folk ikke indtager til tiden. I KTK havde vi en regel om,
at man skulle vre p banen senest 10 minutter efter reservatio-
nens start. S nogle af de andre spillere og jeg stod p nakken af
hinanden nede ved banebestillingstavlen for at kaste os over de
baner, der blev ledige.
P samme mde nr klubben afholdt Hyg-Ind i weekender-
ne. Konceptet var, at man spillede double, og efter 45 minutter
ringede en af klubfolkene med en klokke. Nr han gjorde det,
skulle man skifte til en ny makker. Hyggearrangementet varede
fra klokken 13 og cirka re timer frem. Jeg kunne nde p at tage
derover efter morgenmaden og blive, til det blev helt mrkt. Bde
for at spille s meget som muligt og for at vre sammen med de
andre i klubben.
Jeg husker det, som om jeg kunne spille syv timer om dagen
uden at nse det.
Da jeg fyldte ni, k jeg min frste rigtige ketsjer i fdselsdags-
gave: En Wilson Vitas Gerulaitis jr
Jeg hentede den ude i Sport House ved KB. Den var ogs lavet
af tr, og jeg k den sammen med mit frste rigtige st tennis-
tj: Hvidt med medflgende rdt pandebnd. Sdan et st, som
spillerne i Wimbledon havde p.
Rejsen til de legendariske grsbaner klarede fantasien p
34
et sekund, selv om der i den virkelige verden var langt fra en
baggrd p Amager og Klvermarken Tennis Klub til Den Hvide
Sports hjborg i England.
Den lille amagerklub lignede mest en feriekoloni. En trbarak
udgjorde klubhuset, og banebestillingssystemet mindede om et
lodret spil kinaskak. Klubben efterlod mere et indtryk af hygge
end af konkurrence. I starten tnkte jeg heller ikke s meget p
kampene. For mig gjaldt det udelukkende om at f lov til at spille,
s jeg igen og igen kunne koncentrere mig om at ramme bolden
helt korrekt og fornemme denne flelse af fryd, nr krop og slag
gik op i en hjere enhed. S var det ligesom at svve. Min al-
lerfrste kamp tabte jeg 0-6, 0-6 til en meget ldre modstander,
men da jeg k lov at begynde til tennis, vidste jeg meget hurtigt,
at jeg var klar til at g meget langt for at komme s hjt til tops
som overhovedet muligt.
Den beslutning kom til at koste blod, sved og masser af t-
rer. For da jeg et par r senere blev suvernt nummer t i min
rgang, skiftede kampene fra at vre en gldelig udfordring til
ogs at blive en alvorstung belastning. Og fra den dag gldede
jeg mig ikke lngere helt p samme mde til at spille kamp. Pr-
stationspresset var begyndt at tynge p mine skuldre, og siden
Mit frste st tennistj og ketsjer k jeg, da jeg fyldte ni. Jeg var ikke til at skyde
igennem.
35
skulle det med tiden blive tungere og tungere, indtil det fltes
som om, at jeg nsten ikke kunne lfte fdderne fra underlaget.
Efter det frste r begyndte jeg at spille med en skv stlketsjer,
jeg havde fundet i en glemmekasse. Den var s bld i rammen, at
jeg mtte rette den ud efter hver trning.
Frste alvorlige skridt p vejen mod den kolde top indtraf dog,
da jeg skiftede til Kjbenhavns Boldklub. Man kunne nemlig ikke
spille indendrs i Klvermarken, s jeg risikerede at g inaktiv
rundt syv mneder om ret. I mit forsg p at komme videre stod
jeg under en af Klvermarkens Tennis Klubs invitationsturnerin-
ger og spillede uafbrudt op ad trningsmuren, fordi jeg hbede,
at de gode spillere s ville se, hvor godt jeg kunne ramme bolden,
nr de slentrede forbi. Nr de s det, ville de hente mig til KB,
hbede jeg. Sdan var min drm, og i de r drmte jeg hele tiden.
Tennisdrmme.
Frste gang jeg som 9-rig sgte til storklubben, ngtede de
mig adgang.
Der er ikke plads, sagde de.
Det var der lige pludselig ret efter, da jeg som 10-rig besej-
rede Henrik Nissen. Hans far, Bjarne, var nemlig juniorformand i
KB.
Afvisningen var ikke en bevidst drivkraft for mig, men man
skal ikke undervurdere betydningen af at skulle bevise noget for
at blive accepteret i stedet for at f det hele forret. Og det lrte
jeg hurtigt, at man ikke k i storklubben.
Her var tonen en helt anden end i hyggelige Klvermarken.
Amagerklubben var omgivet af haver og l 10 minutters cykeltur
fra mit hjem.Turen til KB tog 45 minutter hver vej og snrklede
sig syv kilometer gennem Kbenhavn: Fra Sundholmsvej, over
Langebro og havnens vand, ind til Rdhuspladsen og videre ud
p Frederiksberg til Peter Bangs Vej med buslinje 1 det sidste,
lange stykke vej.
Det var en rejse ind i en anden verden. En verden, som skabte
afstand til Brian og min tidlige barndom. Og som kom til at kr-
ve s meget af mig og isr af den side af mit vsen, som frst og
fremmest sgte hyggen og trygheden.
Allerede da jeg tog p en af mine frste tennisture, opstod der
problemer.
36
37
Vi skulle spille Vinter Grand Prix i Nykbing Falster, og spil-
lerne skulle bo p sovesal. Jeg var nsten 12 r. Min mor fulgte
mig derned og tog s ud til noget familie for at sove hos dem.
Kort tid efter jeg havde vundet min frste kamp 6-1, 6-0, og hun
nede frem til sit overnatningssted, ringede telefonen hos fami-
lien. Fra den anden ende af rret ld en klubleders stemme med
en besked til min mor.
Du er simpelthen ndt til at komme ud og hente ham, ld
den:
Kenneth kaster op og er helt ude af den.
S hentede min mor mig, og vi tog hjem lrdag i stedet for
sndag.
Sdan var det bare. Jeg var mest tryg i nrheden af min mor
eller far. Nr jeg spillede, var det ligegyldigt. S var jeg bare mig
selv. Alene p banen og besat af tanken om sejren og den gode
flelse ved spillet.
Den tryghed mine forldre gav mig, lrte jeg hurtigt at lgge fra
mig i KB. Her var der ikke plads til pylren eller rejseskrk, hvis
man ville noget med tilvrelsen.
Jeg var jo ikke s gammel, da jeg begyndte at rejse Danmark
rundt, og kun nogle gange i starten fulgte mine forldre med
helt til Fyn og Jylland. Det l overhovedet ikke til mig at rejse
alene, s det mtte jeg lre. Da jeg skulle til U12-EM i Heidelberg
og vre vk i to uger, var det for mig det samme som to mne-
der. Det fltes som en evig pinsel. Jeg var direkte bange for de
andre, dels fordi de var ukendte, og dels fordi nogle af dem var s
store, at man skulle tro, de havde fusket med passet. De lignede
jo nogle p 18 r. Jeg kendte dem ikke og var derfor sikker p, de
var de rene overmennesker. Hurtigt rg jeg ud af turneringen og
i taberrkken.
Jeg hadede nederlag, og de store KBere havde ikke meget til-
overs for tabere.
I KB lrte jeg derfor p den hrde mde, at det ikke nyttede
noget at klynke, og samtidig fandt jeg i klubben den drivkraft, der
for alvor satte gang i min modningsproces. Jeg var ndt til at gre
op med tryghedstrangen. Det var den eneste mde, hvorp jeg
kunne blive en vinder.
38
Jagten p det perfekte slag blev indledt i en tidlig alder. Fra frste dag i Klver-
markens Tennis Klub trnede jeg, s meget jeg kunne komme til men det var i
KB, at det virkelig blev alvor.
39
Kapitel 3
I den svenske skole
Det var i KB, jeg k tilnavnet Kylling.
De rbte det efter mig p gangen foran omkldningsrummet.
Jeg tror, Peter Bastiansens bror, Simon, fandt p det. Fra den dag
kaldte de mig bare Kylle.
Jeg var en lille, tynd, lyshret splejs, og der gik ikke lang tid,
fr jeg deltog i den fysiske trning sammen med alle de store
mandfolk. De kunne bde se og hre, jeg var meget ung: Tynde
arme og tynd stemme. I rent billedlig forstand var jeg ganske rig-
tigt en kylling.
Store, hvide skilte p drene til de to omkldningsrum slog fast,
hvor de andre drenge og jeg hrte til: Ungdom, stod der. Ved
siden af: Senior.
I de voksnes omkldningsrum havde de bde bnke, stole,
borde og skabe til rdighed. Vores rummede intet andet end to
hvide trbnke med taske-hylder ovenover. Det gode ved det
var, at det gav masser af plads til at bruge linoleumsgulvet i rum-
mets midte som en lille tennisbane. Vi spillede tit minitennis i
omkldningsrummet for at sl ventetiden ihjel mellem trnin-
gen p tennisbanen og den fysiske trning.
Vi havde hrt historien om, at to af de ldre drenge fyldte et
boldrr med urin og hldte det ud over en dreng ude i det lille,
lukkede baderum med kun re brusere og en almindelig enkelt-
dr for, fr de lste dren, s drengen mtte st i mrket uden
mulighed for at komme ud til sit tj.
De k karantne i klubben p grund af episoderne, men det
fortller alligevel lidt om miljet i KB. En dag da min makker
Henrik juniorformandens sn og jeg sad inde i vores omkld-
ningsrum, kom en af de andre store drenge farende ind efter os.
Han stak en nl i lret p Henrik og ede mig op over skulderen,
s han nsten hev mit ben af led.
I KB blev man svinet til og dukket. Hvis man ikke kunne klare
det, bukkede man under. Det gjorde mange gode talenter gen-
nem tiden. Kunne man ikke tage tonen, k man bare endnu ere
verbale hug.
40
Hvis man spillede drligt, k man at vide, at man var elendig
og noget af det vrste, verden endnu havde set. Selvflgelig sagt
med et glimt i jet. Men det glimt kunne godt vre svrt at op-
fatte for nogle.
Mange i de andre klubber syntes, at KBere opfrte sig arro-
gant og groft.
Jeg havde bare gldet mig s meget til at komme til klubben
med Michael Tauson og Peter Bastiansen, som jeg s i fjernsy-
net og havde dyb respekt for. Derfor forsgte jeg ikke at tage
mig af tonen. Og i hvert fald srge for ikke at vise det, hvis jeg
gjorde.
Set i bakspejlet tror jeg faktisk, at det ligefrem var sundt for mig
at f den ballast, den indlrte selvironi eller hrde fdsel som
tennisspiller, om man vil, nr jeg tnker p, hvor meget jeg se-
nere skulle f af kritik fra presse og omgivelser. Det er jo ikke s
sjovt at drille folk, der p overaden i hvert fald ikke tager
tingene srligt nrt eller ligefrem griner med p vittighederne.
Selvflgelig hjalp det nok ogs en del p de hurtigt aftagende
drillerier, at jeg med det samme viste et stort talent.
En af vores trnere, svenskeren Martin Bohm, lagde mrke
til, at jeg havde visse evner. Allerede da jeg var 12 r, bad Bohm
mig vlge enten fodbold eller tennis fra.
Han kan ikke spille begge dele p eliteplan, ld det.
Og selv om mine forldre mente, at det kunne man godt,
endte svenskeren med at f sin vilje. Bohm brugte hensynet til
skader som argument. Fodbold indebar for stor en risiko, mente
han.
Hvad synes du, jeg er bedst til, far? Hvad skal jeg vlge?
spurgte jeg en dag min far.
Hvis du skal vlge, skal du vlge tennis, svarede han.
Det var nu heller ikke s svrt, og egentlig spurgte jeg vist
bare for at f bekrftet min egen beslutning. I hvert fald smilede
og nikkede jeg anerkendende til ham: Jeg var ret god til tennis og
brugte efterhnden klart mest tid p det.
Fra jeg skiftede til KB som 10-rig, ld mit program p fem til
syv timers ugentlig tennistrning og fysisk trning, og allerede
dengang mtte jeg vlge svmningen fra.
Da Martin Bohm k mig til at fokusere udelukkende p ten-
41
nis, satte det modningsprocessen yderligere i gang. P banen og
udenfor.
Udenfor, fordi tennis som individuel sport stillede store krav
til mig som enkeltperson, og fordi trningsdagene i KB ofte var
s lange, at klubben blev mit andet hjem.
Desuden tog vi p trningslejre i Sverige af to til tre dages
varighed, s jeg lrte ogs at vre sammen med folk, jeg ikke
kendte i forvejen. Hvis jeg bare rejste for at vre sammen med
andre brn, var det aldrig get.
Tennissen blev min tryghed i forhold til rejser. Nu kunne jeg
se et forml med turene og havde noget at fokusere p i stedet
for bare at skulle af sted uden noget andet forml end at lege
med en masse fremmede brn.
P banen viste fokuseringen af energi sig ogs. Jeg havde ln-
ge vidst, at jeg ville vre professionel idrtsmand, og i 1985, da
jeg satte tennissen endegyldigt over alt andet, vandt jeg U12-DM
i single bde indendrs og udendrs samt DM i double udendrs
sammen med Allan Larsen.
En af rsagerne til mine gode resultater var nok, at jeg havde en
rigtig god serv og forhnd i forhold til min alder. Jeg havde ere
vben end mine jvnaldrende modstandere. Jeg var stabil, god
allround og k nok ogs et overtag p grund af min strke psyke
under kampene. Jeg tror, de andre kunne mrke min serisitet.
Min alvor og intensitet i trning og kamp. En positiv sult.
Jeg var rgerrig bde p kort og langt sigt. Det kunne sik-
kert fornemmes i min udstrling. Jeg vidste prcis, hvad jeg ville,
og ingen skulle f lov til at stoppe mig. Jeg var kompromisls
og koncentreret. Men jeg hvilede ogs i mig selv og var fortrst-
ningsfuld. Det var, som om der var en hjere, forudbestemt me-
ning med min tilvrelse.
I KB kunne jeg stbe fundamentet, fordi jeg k gode konkur-
renter p min alder, kom under krav om fysisk trning og k
tilknyttet professionelle, lnnede trnere i Martin Bohm og Niels
Rokkjr. Med deres hjlp fandt jeg hurtigt ud af, at Mats Wilan-
ders radar og lseevne handlede om talentet for at placere
sig godt p banen og forudse, hvor bolden kom.
Desuden introducerede Martin Bohm mig p den hrde mde
til den fysiske side af tennis.
42
Bohm udstak en rkke fysiske krav og forventninger, som jeg tog
med mig videre i karrieren. Med hjemmefra havde jeg i forvejen
trangen til at leve op til andres forventninger og overholde afta-
ler og forpligtelser. P den mde k jeg fundamentet til at trne
som en vanvittig uden at brokke mig.
I starten syntes jeg ikke, det var sjovt at komme til fysisk tr-
ning hos Martin Bohm og ligge og vre lige ved at kaste op af
udmattelse bagefter. Men jeg var perfektionist og vidste, det var
godt for min tennis.
Mlet for den fysiske trning var at gre mit bedste s godt,
at selv Martin Bohm syntes, jeg gjorde et glimrende stykke ar-
bejde. Mit ultimative ml var at blive professionel. Hvis jeg ikke
engang kunne tilfredsstille min trner, hvor stor var chancen s
for, at jeg nogensinde blev god nok til at leve af tennisspillet?
De vigtigste lektier i Den svenske skole var hrd trning og
stor selvdisciplin.
Derfor knoklede jeg til trning og i kampene. Jeg lrte mig
meget tidligt at trne, til jeg segnede. Det k jeg store problemer
med senere i karrieren. Jeg trnede til grnsen og ofte over. Ef-
terhnden som de fysiske krav til tennisspillere voksede gennem
rene, trnede jeg bare endnu hrdere.

Martin Bohm og Niels Rokkjr pudsede virkelig min konkurren-
cend af. Mange af os kngte ville benlyst gerne vre proffer.
Det var drmmen om at sl igennem og blive en af de allerbed-
ste. Med den hder og anerkendelse, der fulgte med. At leve af
det. Jeg drmte meget stort. Og jeg s jo, hvordan fodboldspil-
lerne Sren Lerby og Frank Arnesen blev solgt fra Fremad Amager
til storklubben Ajax i Amsterdam.
Drmmene om en professionel tilvrelse kunne Martin Bohm
godt lide, og i 1986, da jeg var 13 r, sagde han offentligt om mig,
at han slr jo alle slag perfekt. Det gjorde mig glad.
Men Martin Bohm lod ikke mine drmme g uptalte hen. En
dag hev han mig til side. Han sagde, jeg skulle kigge andre steder
hen end til KBs og Danmarks egne stjerner for at nde forbil-
leder hvis jeg alts mente det alvorligt med at n til tops p
verdensplan.
Danskerne havde ry for at vre en ok forklede primadon-
naer, som aldrig udfoldede talentet fuldt.
43
Danskerne syntes ofte, det var nok at vre konger i Danmark.
Derfor haltede vi s langt bag efter svenskerne, der uendeligt
meget bedre evnede at holde talenterne skarpe og under udvik-
ling hele vejen til verdenstoppen.
Mske p grund af Martin Bohms ord valgte jeg DM fra i en
stor del af min seniorkarriere. Jeg mente ikke, at man skulle be-
tragtes som nummer t i Danmark p grund af DM-titler, men
tvrtimod mtte man basere denne hder p verdensrangli-
sten. Sdan tror jeg ikke, alle mine forgngere tnkte.
Mine resultater p hjemlig grund skabte respekt. Og hurtigt k
jeg ogs fornemmelsen af, at jeg kunne noget internationalt. I
Prins Henrik Cup i Lyngby k svenskerne kl lige indtil nalen, og
samme r k jeg min frste tjsponsor.
Senere i den store SALK-turnering i Stockholm k jeg mit fr-
ste rigtige internationale gennembrud. SALK var Nordens strste
ungdomsturnering med deltagelse af den svenske tennisskoles
stortalenter. I frste runde besejrede jeg topseedede David Ekdal,
og det var i sig selv kmpestort. I kvartnalen slog jeg Patrick
Ohlsson ud og gik i seminalen. Iflge avisen var det frste gang,
en dansk drengespiller nede s langt.
Desvrre delagde Dansk Tennis Forbund totalt den oplevel-
se. Seminalen endte som en absurd opvisning i drlig ledelse.
Forbundet regnede slet ikke med, jeg ville n s langt, s det
havde tilmeldt mig EF-mesterskabet i Arlon, Belgien. Det over-
lappede slutkampene i SALK. Men i stedet for at afmelde mig
EF-mesterskabet insisterede forbundet p, at jeg skulle forlade
Sverige og rejse til Belgien til turneringens start. Forbundet gik
s langt som til at lgge pres p min familie, og min far bnfaldt
dem om at lade mig blive i den svenske turnering, men de truede
med alt muligt og ignorerede fuldstndig, hvor stor SALK var,
for at f mig til at forlade turneringen i den svenske hovedstad.
Fuldstndig ligeglade med, at jeg tog stormskridt mod nalen.
Mit spil d nt, og resultattavlen i seminalen mod Johan
Hesser viste mod slutningen af kampen 6-4, 6-7, 5-1 og 40-15 til
mig, der alts havde to matchbolde. Men i stedet for at serve sej-
ren hjem, smed jeg bolden bagud, gik til nettet med slbende
fdder og sagde tak for kampen:
Jeg trkker mig.
44
Hvis jeg havde servet sejren hjem, ville nalen blive afgjort
uden kamp, og det var synd.
Trerne stod i jnene p mig, da jeg pakkede sammen. Min
far rasede mod forbundet, og det samme gjorde vores holdleder.
En sejr i SALK havde vret kmpestor.
Selv om jeg ikke k lov til at spille nalen, hjalp spillet i Sve-
rige godt p selvtilliden. Ogs i Belgien nede jeg nalen, s da
jeg kom hjem, sad overbevisningen om, at jeg ville vre profes-
sionel, kun endnu bedre fast.
Det var vigtigt for mig at komme ud og nedbryde den respekt,
jeg havde opbygget for udenlandske modstandere ved U12-EM i
Heidelberg.
I starten troede jeg jo, at enhver spiller fra de store tennisnati-
oner per automatik var bedre end mig. Men efterhnden som jeg
slog svenskerne, begyndte jeg at korrigere den opfattelse. Samti-
dig kunne jeg med rejserne til udlandet lgge presset i Danmark
bag mig. Derhjemme var jeg efterhnden suvern nummer t og
havde alt at tabe.
Siden jeg var 10, havde jeg ligget helt i toppen af min rgang.
Ikke en eneste gang havde jeg tabt en kamp til en jvnaldrende
dansk 1973er, men s skete det. I 1985. Da jeg var 12 r. I Anders
And Cup i Helsingr.
Min farfar krte mig derop i sin rdbrune Golf, som han havde
kbt af Toms, da han gik p pension. Turneringerne langt vk
srgede KB for at fragte os til, men Birkerd Mini, Anders And
Cup i Helsingr og turneringer i Hrsholm krte farfar mig til.
Uden hans transport havde det vret op ad bakke. Jeg var nok
stadig endt som en god tennisspiller, men jeg mtte have undv-
ret mange turneringer, fordi han kunne kre mig p alle tider af
dagen, fordi han var pensionist. Men lige prcis denne tur til Hel-
singr kunne jeg godt have undvret. Min modstander var Mikkel
Jacobsen fra Skagen. En rigtig skubber. Han havde en stor evne
til at hlde rigtig mange bolde tilbage over nettet og s lukrere p
modstanderens fejl. Jeg spillede meget mere offensivt, normalt
meget stabilt og kunne selv afgre duellerne. I DM-nalen havde
jeg lige slet ham 6-2, 6-2. Nu tabte jeg. Nedturen fltes ubrlig.
Samme r som min senere gode bekendte Boris Becker vandt
Wimbledon som 17-rig med nalesejren over den ranglede ser-
45
vekanon Kevin Curren, sad jeg helt knkket i omkldningsrum-
met i Helsingr. Jeg havde skuffet mig selv og mine omgivelser og
betalte ikke tilliden og opbakningen tilbage, flte jeg.
Heldigvis skulle det blive den eneste gang i hele min junior-
karriere, at jeg tabte til en fra min rgang.
Det voksende pres viste sig p forskellige mder. Under en ju-
niorturnering i Hillerd kom min far til at rgre sig lidt for hj-
lydt p mine vegne efter en duel, og s rbte jeg til ham:
Nu holder du din kft, ellers skrider du ad helvede til.
Jeg var 12 r gammel.
Min far smuttede, og siden s han ikke en hel kamp fra side-
linjen. Enten stak han kun lige hovedet ind og s et par bolde,
eller ogs rendte han rundt uden for hallen under hele kampen.
Selv siger han, at det ikke skyldes episoden i Hillerd, men hans
egen nervsitet.
Min farfar kom til at betyde meget for min tenniskarriere og for mig. Her er ogs
min far med p tur i farfars chokoladeslgerbil.
46
En anden gang kom jeg til at kaste ketsjeren i ryggen p min
modstander. Egentlig ville jeg bare kaste den ind i det net, som
opdelte to baner, men p en eller anden mde havnede den i
ryggen p min modstander. Der skete ikke noget med ham, men
min far gik hjem i arrigskab.
Da jeg selv kom hjem, k jeg jordens strste skideballe. Det
kunne simpelthen ikke vre meningen, at mine forldre skulle
vre ove over deres sns opfrsel.
Det var nu ogs utroligt pinligt og gav mig ret drlig samvit-
tighed.
Jeg eksploderede af en rsag. Trods alle de gode resultater
havde jeg lnge flt et enormt pres. S enormt, at jeg kunne ka-
ste op af nervsitet. Jeg vidste jo ikke, om min modstander var
god, for jeg kendte ham ikke. Ukendte modstanderes ukendte
styrke tyngede mig, og da jeg efter et stykke tid fandt ud af, at jeg
kunne sl dem alle sammen, gav det bare et andet enormt pres.
Nu ville det vre en katastrofe for mig personligt, hvis jeg tabte.
Tit vandt jeg 6-0, 6-0 i 1. runde, og nogle sagde, at jeg da godt
kunne slappe lidt af, men det kunne jeg ikke, og det gjorde jeg al-
drig siden. Ikke engang de letteste modstandere undervurderede
jeg.
Jeg tnkte, at der nok dukkede en ny stjerne op. Jeg forbe-
redte mig perfektionistisk til alle kampe. Det vrste, der kunne
ske overhovedet, var, at jeg slappede af og s tabte p grund af
det. Det ville vre en katastrofe. S ville jeg slet ikke kunne se
mig selv i jnene. Nr man ligger nummer t, kan man kun over-
raske negativt, og der er kun n vej tilbage. Det kan vre lettere
mentalt at vre undertippet, fordi man kan spille mere frit og
har mindre at tabe.
Det kunne vre helt uoverskueligt at skulle p banen. Angsten
for at spille drligt og g glip af sejren rasede i mig. Det var et
pres, som kunne forflge mig overalt. Jeg kunne sidde i en yver
p vej til en turnering i udlandet og pludselig tage mig selv i at
nske, at yet faldt ned, og alt var forbi. Det ville vre meget
lettere, for s var der ikke lngere noget at leve op til. Det var
foruroligende indfald for en ensom og uerfaren teenager. Der var
dog overhovedet ikke tale om konkrete selvmordstanker, men
blot om stille forhbninger. Jeg ville s gerne have ro i hovedet og
47
krnge det tyngende pres af mig. Men p den anden side mtte
jeg lre at leve med de modbydelige flelser. Vejen til boldleg
og lykkerus p banen gik tilsyneladende direkte igennem dette
mentale terrn af strk ngstelse og nervsitet. Der var ingen
vej udenom. Eller sdan s det i det mindste ud for mig i teen-
agealderen og i alt for mange r fremover. Men ogs her skulle
jeg komme til et vendepunkt og nde ud af, hvordan jeg p bde
tennisbanen og i livet i almindelighed kunne f de mrke skyer
til at lette.
I teenagerene fortalte jeg ikke nogen om disse vanskeligheder.
Ikke engang mine forldre.
Jeg tog det ikke op med nogen som helst. Jeg var alene. Genert
og meget privat omkring det. Tennisbanen var mit rette element.
Her kmpede jeg, til jeg segnede, og gik ikke af vejen for nogen
eller noget. De kunne bare komme an. Uden for banen var det
derimod, som om andre aspekter af min personlighed hurtigt
trngte sig p og gjorde mig usikker p mig selv. Jeg overvejede
ogs risikoen ved at betro mig til min nrmeste familie. Hvis jeg
sagde noget til mine forldre eller min farfar om mine inderste
tanker og trangen til at slippe for presset, ville de mske pille mig
ud af sporten. Lige s angst jeg kunne vre op til en kamp, lige
s glad var jeg jo, nr jeg vandt, eller det gik godt. S flte jeg en
ekstrem forlsning. Bde af glde og af lettelse.
Hvis man taber i tennis, kan man kun bebrejde sig selv. Man
kan ikke hente sttte i kampene, ikke lne sig op ad nogen el-
ler skyde skylden p andre. Men hvis man vinder, har man ogs
hentet sejren selv. S er det dig, der har gjort det fremragende.
Dig, der har slet gode slag, lst modstanderen perfekt og udfrt
den taktiske plan. S str du selv med hele lykkerusen.
Mske sagde jeg ikke noget til nogen, fordi jeg syntes, det var
pinligt, at jeg havde det s drligt med presset i s ung en alder.
Mske ville jeg bare klare det selv, ligesom jeg senere klarede
det hele, da jeg fra 10. klasse begyndte at rejse alene rundt i ver-
den.
Heldigvis var min psyke strk, nr jeg frst stod p banen. P
banen kunne jeg lukke mig inde i en glasklokke af koncentra-
tion. Jeg var urrlig. Jeg levede og ndede, og jeg gjorde det via
48
Omgivet af nogle af Danmarks bedste spillere, da forbundet prsenterer Co-
dan som sponsor. I rkken bag mig str Peter Bastiansen, Michael Tauson og
Finn Christensen, som siden skulle blive min gode ven som Davis Cup-kaptajn.
Kvinden ved siden af mig er Tine Scheuer-Larsen.
49
ketsjeren i min hnd, mine fdders rappe bevgelser og boldens
vidunderligt rene ugt over nettet.
I 1987 vandt jeg tre U14-DM-titler, Karolines Idrtspris og
medflgende hndtryk fra Frank Arnesen.
For at vnne mig til fysisk strkere spillere, som de meget
store udlndinge, der havde skrmt mig fra vid og sans ved U12-
EM, stillede jeg som 14-rig op ved senior-DM og nede kvart-
nalen. Jeg vidste, at hvis jeg spillede og trnede med spillere, der
var bedre end mig, ville jeg udvikle mig.
Faren ved den taktik er, at man risikerer nogle ordentlige re-
tver og at blive knkket af en masse nederlag Derfor garderede
jeg mig ved at spille bde mod seniorer og spillere p min egen
alder. Og det gik nt. Jeg tabte ikke srlig tit.
Alligevel begyndte min doublemakker Allan Larsen at lgge
mrke til en ndring i min adfrd. Sm, ydre tegn, som faldt i j-
nene, hvis man regelmssigt tilbragte tid sammen med mig. Men
heller ikke Allan vidste, hvordan det i virkeligheden hang sam-
men, nr han registrerede disse tilsyneladende lidt pudsige n-
dringer i min adfrd. Han og andre k kun je p krusningerne
p overaden, men anede ikke, hvor dybt problemerne egentlig
stak. Der var begyndt at dukke dmoner op i mit liv. Visse manier
og overdrevne gentagelser, som skulle brede sig til mange hjrner
af min tennistilvrelse og true med at tage magten og glden fra
mig. Noget af det tidligste, der viste sig, opstod i bussen frem og til-
bage mellem lejligheden p Amager og klubben p Frederiksberg.
Det lignede blot en uskyldig leg, der skulle f tiden til at g.
Legen gik ud p at sidde og lave navnene om p de butikker, vi
krte forbi:
Frst kom Fona. S snart jeg gennem bussens ruder s det
velkendte navn, byttede jeg rundt p bogstaverne og sagde for mig
selv: Nafo. Straks efter fulgte de nste butikker, og jeg fortsatte
min besynderlige beskftigelse. Brugsen gentog jeg for mig selv
som Senbrug og Matas som Tamas.
Det blev til en helt lille vrvleremse inde i mit hoved, og p en
mde var det sikkert en slags forsvarsmekanisme. Denne trang
til at hndtere presset vha. gentagelser og ritualer dukkede ef-
terhnden op mange steder i mit tennisliv. Det var ikke s srt,
Allan med undren iagttog min opfrsel. Engang forklarede han i
et interview med Berlingske Tidende:
50
Kenneth tnder og slukker lyset ere gange, inden han lg-
ger sig til at sove, og engang i Tjekkoslovakiet, da vi skulle sove,
sad han og drejede sit ur rundt i remmen et minut, inden han
slukkede lyset. Hvad Allan ikke vidste, var, at jeg havde opar-
bejdet en ks id om, at jeg hver eneste nat skulle sove prcis
otte timer. Hverken mere eller mindre. Om aftenen fr jeg skulle
i seng, holdt jeg derfor nje je med klokken for at kunne ramme
den udmlte mngde svn p en prik. Jeg l i sengen og stirrede
p mit armbndsur. Ventede, til tiden var inde. Og frst da sluk-
kede jeg lyset og tillod mig selv at falde i svn.
Jeg bildte mig selv ind, at der var en rationel forklaring bag ritua-
let. Hvis jeg f.eks. sov otte timer og 30 minutter, flte jeg, jeg blev
groggy. Hvis jeg sov mindre end otte timer, flte jeg mig trt. Og
s ville jeg mske tabe den kommende kamp. Jeg ville jo gre alt
for, at det gik mig godt i kampen. S meget nskede jeg det, at jeg
efterhnden blev forfulgt af den tanke, at hvis jeg ikke gennem-
frte mine mange ritualer, ville jeg aldrig vinde igen.
Sledes blev frygten og leden ved nederlag ved med at vokse i
mig. Men det samme gjorde den krampagtige trang til gentagel-
ser og manier. De to ting hang ulseligt sammen. En ond cirkel
var hermed blevet sat i gang, og i alt for mange r formede jeg
ikke at vriste mig fri og nde tilbage til det gode og lystbetonede
ved tennisspillet.

51
52
53
Kapitel 4
Voksen som 15-rig
Jeg havde nsten ingen fritid. Det var skole og tennis det hele. Da jeg
var 13, begyndte mine skolekammerater at g i ungdomsklub. Det
havde jeg slet ikke tid til. Hele ungdomsklubtiden sprang jeg over.
I en meget tidlig alder foretog jeg meget store fravalg og lrte
at tage stilling til mange praktiske ting og arrangere mine rej-
ser ud i verden, mens mine jvnaldrende rendte rundt og drak
sig fulde i weekenderne og ikke havde andre forpligtelser end at
mde i skole.
Jeg tog min karriere meget alvorligt og spillede ikke tennis for
sjov lngere. Lige pludselig var jeg voksen. Som 15-rig.
Da jeg i den alder begyndte p Team Danmark-centret som
den eneste junior, begyndte jeg at omgs spillere, der var meget
ldre end mig. Fra den dag havde jeg ikke jvnaldrende lege-
kammerater lngere. Og frst da jeg var frdig med skolen, be-
gyndte jeg at g lidt i byen.
Angsten for at tabe forplantede sig som sdan p den gode
mde til min trningsindsats og indstilling til livet som profes-
sionel. Livet som del af et omrejsende cirkus.

Fra den 45-rige jugoslav Nikola Spear tiltrdte som landstr-
ner p Team Danmark-centret i maj 1989 og ret ud, deltog jeg
i 13 udenlandske turneringer og forsgte som 15-rig at spille
mig ind i hovedturneringen i Copenhagen Open en ny turne-
ring, som et par af dansk tennis centrale skikkelser startede op
i Challenger-regi.
Ikke s lnge efter sin ansttelse k Nikola Spear kniven,
fordi de indydelsesrige spillere syntes, han var for uorganiseret
og ikke slog til.
Mens spillerne rakkede ned p Spear, rettede han imidlertid
skytset den anden vej og udtrykte stor irritation over det, han
kaldte den danske det-gr-nok-mentalitet.
Fokus. Jeg tog min sport dybt alvorligt fra en tidlig alder. Mske i for hj grad,
skulle det senere vise sig. Her spiller jeg kamp i april 1989 Foto: Mads Winther/
Polfoto
54
Forklelsens barriere, kaldte Politiken-journalisten E. Tri-
er Hansen det, da han et par r senere gjorde status over Team
Danmark-centrets frste tre lever og ansttelsen af Christer
Lindorff som ny landstrner:
Tidligere k Niki Spear, hvis kemi passede drligt med den
danske mentalitet, skylden for det meste af drligdommen. Helt
forkert. Spear skar blot ud i pap, hvad Christer Lindoff i dag, p
mere afdmpet svensk, forsger at pointere.
Manglende serisitet.
Hos de danske spillere, som ikke er indstillet p det sure slid,
der danner fundamentet for en professionel karriere.
Forklelsen af danske topspillere, der er verdensmestre i egen
andedam, er s udbredt, at den synes at danne en uoverstigelig
barriere for et gennembrud p verdensranglisten. Undtagelsen
er Kenneth Carlsen, hvis serisitet er indiskutabel og hvis psy-
kiske styrke, selv med negative udsving i den nu lidt sensible 18
rs alder, forekommer at vre dejligt u-dansk.
Hver dag trnede jeg tennis i to gange to timer halve timer
udelukkende med trning af slag cross court efterfulgt af halve
timer udelukkende med longline-slag. Efter re timer med tennis
stod den p styrketrning eller intervaltrning. Undtagelserne
var f og afhang af, hvad skolen forlangte i forhold til min tilste-
devrelse.
Jeg elskede at trne, og hvis det indimellem blev trttende,
hjalp det at huske p, hvor trt man kunne vre i slutningen af
en tre-stskamp, hvis man ikke havde sin form p plads.
Tennis var mere end en livsstil for mig. Jeg levede tennis 24 ti-
mer i dgnet. Trnede, tnkte p tennis, spillede kamp, analyse-
rede kampen, trnede, analyserede, trnede. Hele tiden havde
jeg i baghovedet, hvad der var bedst for mig og min tennis. Alle
aktiviteter l i skyggen af det. Det var ndvendigt at satse alt,
hvis jeg skulle sl igennem i en sport, hvor der den 22. maj 1989
stod 1060 spillere p herrernes verdensrangliste. 1060 spillere,
der ikke er inddelt i vgtklasser eller discipliner, men alle spil-
ler i n og samme rkke. I lbet af min karriere steg det til tal til
1800.
55
P resultaterne kunne jeg se, at jeg udviklede spillet i takt med
min krop og holdt mine jvnaldrende danskere bag mig. De l-
dre kom jeg efterhnden tttere p.
I 1988 og 1989 vandt jeg seks U16-DM-titler. Alle gange i single
inde og ude samt i double udendrs. Double spillede jeg stadig
med Allan Larsen. I 1989 vandt vi ogs U16-EM-guld i double
sammen. Danmarks frste nogensinde. Det k Allan og jeg 5000
kroner for af Codan Komiten. I single tabte jeg kvartnalen til
svenskeren Thomas Enqvist, som jeg et par r senere kom til at
kmpe med om frstepladsen p juniorernes verdensrangliste.
Samme r droppede jeg p anbefaling fra KB-trner Hkan
Arvedson det dobbelte baghndsgreb, jeg hidtil havde brugt, og
kom samtidig som 16-rig p KBs frstehold.
P klubbens anlg bnede Team Danmark det ny eliteten-
niscenter. Det gav mig endnu en mulighed for at spille og trne
med spillere, som alle sammen var bedre end mig. Det udviklede
spillet p banen yderligere.
Prstationerne i konkurrence og til trning rygtedes, og en
af mine modstanderes far blev gennem rene ved med at prikke
til mig og sige, jeg nok skulle blive til noget. Ole. M. Frederiksen
hedder han. Han havde en brende rolle i Copenhagen Open op
gennem rene, og fra 1989, da jeg var 16 r gammel, k Ole en
meget stor hovedrolle i mit liv. Det skete, da jeg efter lidt tillb
ringede til ham og sagde ja. Ja til at blive professionel.
Reklamemanden havde alle kontakterne i dansk tennis. For-
bindelserne til, at det overhovedet kunne realiseres at blive prof.
Det var gennem Ole eller slet ikke. I august indgik jeg en ma-
nagerkontrakt med ham, s han kunne slge mig til sponsorer
mod at f andel i de reklamepenge, han skaffede mig.
Det var en fantastisk flelse at skrive under p den kontrakt.
Det var, som om jeg nu havde papir p, at jeg var p rette vej. Men
det k mig ikke til at miste jordforbindelsen.
Jeg var ikke her-kommer-jeg-typen, og p centret spillede jeg
nsten altid med nogle, som var meget ldre end mig, og dem
koster man ikke lige rundt med. Samtidig srgede mine venner
for, at jeg ikke kom for godt i gang, men holdt begge ben p jor-
den, selv om succeserne steg i antal.
56
Det frste, Ole skaffede mig, var et wildcard til en Satellit-tur-
nering i Lissabon i efterret. Med to sejre, blandt andet over den
sjette-seedede hollnder Jan Willem Lodder, rg de frste ATP-
point ind p kontoen. Belnningen kunne ases den 6. novem-
ber: En placering som nummer 969 p verdensranglisten. Min
frste notering nogensinde.
Opringningen til Ole Frederiksen ndrede mit liv. Skolen gav
mig lov til at blive vk alt det, jeg ville. Det blev aldrig noget
problem, for jeg passede mine lektier og endte med at f en n
eksamen efter 9. klasse med et gennemsnit p 9,1.
I 1989 skrev jeg kontrakt med Ole F. Frederiksen og blev professionel. Med de
frste sponsorer fulgte, at jeg skulle stille op til PR-fotos.
57
Nr jeg kigger tilbage p min barndom og ungdom, kommer jeg
mske til at lyde som en enspnder. Mange opfattede mig ogs
sdan i lbet af min karriere: At jeg er en indelukket, lidt mut
type, der hellere vil kede sig end vre sammen med andre. Det
er en fejltagelse. Og det er nok til dels min egen skyld. Meget
tidligt i karrieren ville jeg gerne fremst seris. I interviews gav
jeg meget saglige svar, og nr jeg ser tv-indslagene i dag, kan jeg
se mig svare med en meget alvorlig mine i nsten alle sammen.
Jeg tror, jeg p den mde prvede at lgge afstand til genera-
tionen af danske spillere fr mig, som Bohm rdede mig til.
Et eller andet sted var kernen i det hele mske, at min krlig-
hed til tennis var s strk, at den gav mig krfter til at overvinde
de ting min hjemve og min tryghedstrang som burde have
fet mig til at beskftige mig med noget helt andet.
Uanset hvor meget tiden i KB modnede mig, lagde jeg aldrig
behovet for social stabilitet bag mig. Jeg holdt mig til n manager,
skiftede aldrig til en anden klub end KB og lrte at bygge tryghed
op omkring mig, nr jeg var ude.
P den mde kunne jeg gre et hvilket som helst hotelvrel-
se til mit hjem. Og der var god brug for det. Fra 10. klasse rejste
jeg konstant rundt i verden og var overhovedet ikke i skole. Det
var rent selvstudium. Op til eksamen lste jeg som en gal og
gik til prveeksamener hjemme i lejligheden p Sundholmsvej
med min mor som kyndig eksamensvagt. Hun havde fet det
helt store foredrag ovre p skolen og gik op i rollen med liv og
sjl. Hun er altid get meget op i det, jeg laver, ligesom min far.
Det gr de stadigvk. Deres scrapbog over min karriere fylder 66
ringbind.
Nr jeg var hjemme i Danmark, trnede jeg hver dag p Team
Danmark-centret fra 10-12 og 14-16 efterfulgt af fysisk trning,
som en militrmand stod for. Vi blev indprentet, at to gange to
timer om dagen var vejen frem, og pligtopfyldende som jeg er,
tog jeg det meget bogstaveligt.
Samtidig begyndte den nyudnvnte landstrner Christer
Lindoff at komme med forslag til ndring af min spillestil. Sven-
skeren var en fremsynet mand og tilhnger af aggressivt spil. Vi
blev enige om, at jeg skulle lgge mit spil om fra at spille sikkert
og vente p bningerne til at tage ere chancer. S mtte det
58
koste de fejl, det nu gjorde, for det vigtigste var at komme meget
til nettet og spille s offensivt som muligt for at stresse min mod-
stander.
De hurtige underlag indbd til aggressivitet dengang. Se bare
p de spillere, der toppede ranglisten i en rrkke: Boris Becker,
Stefan Edberg, Michael Stich, Pete Sampras, Richard Krajicek,
Goran Ivanisevic. Alle sammen superservere med fremragende
ugtninger.
Outsiderne, der spillede lidt anderledes og baglinjebaseret,
var Andr Agassi, Jim Courier og Michael Chang.
Lindoff mente, at jeg skulle g efter det aggressive, hvis jeg
ville helt til tops. Jeg kunne godt forst tankegangen og fulgte
den. Det krvede imidlertid en indre kamp.

Den aggressive spillestil passede slet ikke til mit temperament.
Jeg sgte tryghed. Og nr man sger tryghed, gr man efter det
sikre. Det kan man ikke gre, nr man spiller aggressivt. Serve/
ugtninge-spillet indeholder en meget hjere grad af gambling,
og gambler p den mde var jeg ikke af natur.
Desuden var omlgningen et opgr med min tidlige opdra-
gelse i KB. Her lrte Martin Bohm mig den klassiske svenske
mde at spille p: Gode grundslag fra baglinjen og hj sikkerhed.
Det kom jeg til at betale en pris for senere.
Trods satsningen p de hurtige underlag spillede jeg frem til
starten af halvfemserne stadig meget godt p grus, og i 1990 del-
tog jeg 17 r gammel i min frste Grand Slam-turnering. Grus-
turneringen French Opens juniorrkke. Pressen kaldte det en
sensation, da den danske tennis-komet nede seminalen,
fordi jeg blot var nummer 99 p juniorranglisten. En mned efter
seminalepladsen p Roland Garros nede jeg kvartnalen i ju-
nior-Wimbledon.
I 1990 stod seniorernes Wimbledon-nale for tredje r i trk
mellem Stefan Edberg og Boris Becker. Stefan Edberg vandt i fem
st. P den mde k svenskeren revanche fra nalen ret fr og
gentog bedriften fra 1988. Undervejs besejrede Edberg verdens
nummer et, Ivan Lendl, i seminalen og det unge amerikanske
hb Michael Chang i ottendedelen.
Med nalesejren blev Edberg ny verdensetter, og da jeg i 1991
i US Open deltog i turneringens juniorrkke, havde jeg mulig-
59
heden for at slutte som nummer t p junior-verdensranglisten
efter den hidtil bedste sson i karrieren:
Sejr i de bne svenske indendrsmesterskaber og i Canada
Open, naleplads i de bne italienske mesterskaber, exit i ot-
tendedelsnalen i French Open, kvartnaleplads i Wimbledon,
EM-slv i single. Desuden vandt jeg et dansk indendrs holdme-
sterskab for seniorer med KB og k dansk seniorgennembrud i
Hafnia Open.
Han er jo kun en lille junior. Han spiller da pnt, men hvis
jeg har en god dag, burde han f rvfuld, sagde min modstander
i seminalen, Frederik Fetterlein, til Ekstra Bladet inden kam-
pen.
Jeg tror ikke, man skal tage hans udtalelser som udtryk for
forholdet mellem juniorer og seniorer, for jeg oplevede det som
meget homogent. Jeg tror, Frederik sagde sdan for at skjule sin
usikkerhed bag en form for arrogance. Jeg vandt 6-1, 7-6.
I nalen slog jeg Christian Camradt 6-3, 7-5.
Under udendrs-DM for seniorer 1991 mdte jeg Fetterlein
igen. Denne gang valgte han andre ord i optakten og vandt 7-5,
7-5.
Efter 1991 tabte jeg aldrig mere til en dansk tennisspiller i
single.
P det tidspunkt l drmmen om top-100 p seniorernes ver-
densrangliste et par r ude i fremtiden. Det jeblikkelige ml ld
at slutte s hjt som muligt p juniorranglisten. Derfor var jeg
ligeglad med, at jeg gled langt vk fra den seniorplacering som
nummer 647, jeg indtog ret fr. Fokuseringen p juniorrangli-
sten havde taktisk karakter. Den skulle nemlig bruges til at bne
dre til reklamernes pengestrm og wildcards. Det er derfor, man
bliver i juniorrkken.
Hele pointen er at f omtale i junior-Grand Slams eller kom-
me s langt op ad ranglisten, at man skaber store forventninger
til karrieren p seniorernes ATP Tour. De store sponsorer nder
fremtidens ansigter ved at kigge i top-10, mske endda top-5 hos
juniorerne. Alternativt leder de efter juniorer, der allerede er i gang
p ATP Touren og gr det lovende der. For en junior er en placering
som nummer 250 p seniorranglisten ganske udmrket.
Jeg gik efter at stte dansk rekord for hjeste placering p
juniorranglisten, s min danske manager Ole M. Frederiksen og
60
amerikanske Advantage, som skulle slge mig i udlandet, kunne
f s gode aftaler i land som muligt.
Rejsen til de afsluttende juniorturneringer i 1991 startede nt
med en nalesejr i Canada Open. Der slog jeg de senere storspil-
lere Jevgeny Kafelnikov, Greg Rusedski og juniorrangliste-etteren
Thomas Enqvist. P den mde bevarede jeg hbet at pille frste-
pladsen fra Enqvist.
I US Open slog jeg igen Jevgeny Kafelnikov. Desvrre tabte
jeg kvartnalen til Leander Paes. Han vandt juniorernes Wimble-
don ret fr og endte med at vinde vores rkke i US Open, efter
han slog mig ud. Paes spillede allerede som fast mand p Indiens
Davis Cup-hold.
Min kamp mod Paes bemrkede nu de frreste, for hos senio-
rerne leverede min davrende helt Jimmy Connors sensationer
p stribe. P et tidspunkt skete der det, at Connors og jeg kom til
at ligge ved siden af hinanden p briksene i massagerummet. Jeg
vidste, han var 39 r. En aldrende tennisstjerne, der havde prvet
det hele. En af sportens giganter. Ung og fuld af drmme og am-
bitioner l jeg nu lige ved siden af ham. Kunne rkke ud og rre
ved ham. Jeg havde kun n tanke i hovedet:
Nu er jeg ved at vre der, hvor jeg gerne vil vre. Det er her, jeg
skal vre.
S gjorde det mindre, at Thomas Enqvist ikke lod sig vippe
af juniorranglistens frsteplads. Min tredjeplads var Danmarks
hjeste nogensinde.
P det tidspunkt krte farfar mig ikke rundt mere. Dels fordi
langt de este turneringer nu l i udlandet, dels fordi sygdom
trede hrdt p ham. Efter farmors dd fandt han en ny kreste,
og da hun s dde, gik det hurtigt ned ad bakke for ham. Krften
brd ls.
Allerede et godt stykke tid inden da stoppede han med at kre
mig rundt. Han kunne ikke rigtig orientere sig i trakken lngere
og krte efterhnden som en spgelsesbilist.
Da han holdt op med at kre mig, sluttede et kapitel.
Frederik Carlsen dde i 1991 p Sundholms hospitalsafdeling
og kom sledes aldrig til at se, at jeg som tennisspiller opnede
det meste af det, han havde hbet p.
61
Han s ikke mine store sejre. Han s mig ikke bryde igennem
som senior og blive den frste dansker i top-100. Han s ikke, at
der stod Kenneth Carlsen ud for den hjeste danske placering
nogensinde p juniorranglisten. Og han s ikke min frste kring
som rets Tennisspiller i Danmark, 1991. Prisen k jeg foran Ka-
rin Ptaszek vinderen af fem ud af seks mulige DM-titler det r.
Det havde farfar fortjent at opleve.
62
Tennissporten er et forunderligt sted. Her har jeg
i 1993 trningstime med Jim Courier et af de
mange verdensnavne, jeg skulle komme tt p i
min karriere. Foto: Helle Moos/Polfoto
63
Kapitel 5
Omkldningsrummets fyrster
Episoden med Jimmy Connors i massagerummet skulle vise sig
at blive et af mange mder med mine gamle idoler og sportens
levende legender. Tennissen bragte mig gennem rene ind p li-
vet af Pete Sampras, Roger Federer, Andr Agassi og ikke mindst
Ivan Lendl.
De kaldte Lendl for Ivan den Grusomme. Hans tempera-
ment var berygtet, hans ubarmhjertighed p banen frygtet. Selv
i omkldningsrummet forsgte manden med stenansigtet at
holde sine modstandere i et jerngreb.
Lendls rekordliste stoppede p 1071 sejre og 239 nederlag.
Otte gange i trk nede han US Open-nalen, re gange i trk
nalen i French Open, tre gange p stribe slutkampen i Austra-
lian Open og to gange i trk i Wimbledon. Af i alt 19 Grand Slam-
naler vandt han de otte, og i sine Grand Slam-turneringer gik
han 222 gange til nettet efter kampen som vinder. P Touren gik
han 144 gange i en nale. De 94 gange vandt han. Det var denne
storspiller, som en dag pludselig spurgte mig, om jeg ikke ville
vre hans doublemakker.
Ivan Lendl og jeg mdtes frste gang i kamp i Marseille i 1993,
hvor han gav mig trt p. Jeg lavede for mange fejl til at true ham.
Her ret efter sad vi ved siden af hinanden i spillerbussen p
vej ud til anlgget i Osaka. Vi smsnakkede p hele turen. Da
jeg en uge senere stdte ind i ham hos fysioterapeuten i Tokyo,
fortsatte vi snakken. Vi svingede nt sammen.
Spiller du egentlig double?, spurgte han pludselig.
Jaa men kun, hvis det lige passer ind i min turnerings-
planlgning, svarede jeg.
Han havde det p samme mde og kunne godt lide det for
trningens skyld.
Har du s ikke lyst til at spille double med mig i Hongkong i
nste uge? spurgte han.
Det var ubegribeligt stort. Han vandt over 21 millioner dol-
lars i prmiepenge i lbet af karrieren og havde et par mneder
forinden, i februar 1994, vundet turneringen i Sydney. Der beviste
han, at han trods sine 34 r stadig kunne styre en kamp med
64
sine jernhrde slag fra baglinjen. Selv mod slutningen af karri-
eren hrte han til verdens bedste.
Da vi kom til Hongkong, forsgte jeg at kvalicere mig til single-
rkken, men det gik ikke. P den mde havde jeg intet andet end
double med selveste Ivan Lendl at tnke p.
Jeg var simpelthen s nervs, da jeg returnerede frste bold i
vores frste kamp. Jeg ville jo ikke skuffe Ivan.
Han var en legende, perfektionist til ngerspidserne og be-
skrevet som spillets strste strber.
Heldigvis satte jeg returneringen perfekt og slappede s helt
af. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har spillet s god en double. Her
ramte jeg netop den perfekte balance mellem anspndelse og
nydelse. I tre st vandt vi over Michael Tebbutt og Jeff Tarango i
1. runde.
Lendl vidste lige, hvordan de skulle tackles. Han fortalte hele
tiden jokes under kampen og forsmte ikke en chance for at
tryne modstanderne ved at tyre bolden efter dem Tarango var
kendt for at have et hidsigt temperament
I 2. runde mdte vi David Adams og Andrei Olhovskiy hen-
holdsvis verdens nummer 10 og 12 i double og nummer tre som
par. Vi vandt 1. st 6-2. Ved sidebyttet k Lendl stukket en seddel
i hnden.
Hvad er det? spurgte jeg ham.
N, det er bare ytider, svarede han.
Vores turneringsprogram i sten var helt sindssygt med Osa-
ka, Tokyo, Hongkong og Seoul p stribe, s da Lendl k den seddel
med ytider, tnkte jeg med det samme: h nej, nu gider han
nok ikke spille double mere.
Men der var ikke noget at komme efter. Ivan gav den fuld gas,
og vi vandt 2. st 6-3 og dermed kampen. Jeg kom helt op at kre
med udsigten til en tredje kamp med min store helt og en poten-
tiel turneringssejr lige om hjrnet.
I seminalen skulle vi nemlig mde Jim Grabb og Brett Ste-
ven, som l omkring nummer 100 p doubleranglisten. De var
rigtig gode doublespillere, men p papiret drligere end dem, vi
lige havde slet klart. Vi spillede godt, Ivan havde ikke misset en
returnering i de to frste kampe, og han holdt sin side helt fanta-
stisk.
65
Samarbejdet gik fremragende. Lige indtil seminalen.
Pludselig satte Ivan ikke en eneste returnering, og vi tabte
hurtigt kampen i to st.
Da jeg tnkte over, at det da var underligt, at han pludselig gik
sdan ned i niveau, kom jeg ogs i tanke om sedlen med ytider
og om, at han inden vores seminale lige var rget ud i single med
nederlag til Patrick Rafter. Formentlig s Ivan ikke lngere den
store grund til at hnge ud i Hongkong med mig, men ville hel-
lere hjem og slappe lidt af med over en uge til nste turnering.
Det vrste var nsten, at Jim Grabb og Brett Steven k walko-
ver i nalen, alts at modstanderne trak sig. Hvis Ivan Lendl bare
havde taget sig sammen, havde jeg vundet en ATP-turnering i
double.

Det var nu fedt at spille med Ivan alligevel, for p den mde kom
jeg til at kende ham. Indtil da var han bare stenansigtet med de
stramme, fokuserede ansigtstrk og de karakteristiske, kraftige
jenbryn.
Rigtig mange spillere hadede Lendl. Jeg kunne godt lide ham
lidt fordi de andre ikke kunne, men ogs af en mere konkret
rsag.
Som junior var jeg den bedste i Danmark gennem alle rene
og tabte kun n kamp til en jvnaldrende. I samme periode var
han suvern verdensetter, og jeg flte en slags tilknytning til
ham. Forstod, hvordan han flte. Hvor ensom og udsat han var i
sin position p den absolutte top. Hvor drligt han nogle gange
m have haft det med dt pres. Han var jo den spiller, alle de an-
dre helst ville besejre.
Fra midten af 1985 til august 1988 l han konstant verst p
verdensranglisten, og igen fra starten af 89 til midten af 1990.
Mange mennesker elsker at se de store falde, se overraskelserne
udfolde sig. Jeg kunne godt lide, at favoritterne vandt. Jeg vidste
jo, hvor ondt det gjorde at vre offer for en sensation, at tabe til
en undertippet spiller. Jeg kunne ikke holde disse nederlag ud.
Ivan Lendl elskede at drille folk. Hans humor var grov og til
tider ubehagelig. Ogs nr han serverede den med et vist glimt i
jet.
Mig gjorde han nu ikke noget, men han skrmte mske andre
med sin opfrsel, fr de overhovedet stod foran ham p banen.
66
Der er ikke noget at sige til, at tennis ogs er et psykologisk spil. At vre
centrum for s meget opmrksomhed er en ubeskrivelig flelse p godt og
ondt. Her spiller jeg i 1998 mod Michael Chang p Australian Opens centre
court. Foto: AFP/Torsten Blackwood
67
68
Lendl gik af og til over grnsen, men holder man sig inden for
tennissens uskrevne regler, er psykologisk krigsfrelse en del af
spillet.
I omkldningsrummet hersker et gentleman-kodeks, men
under overaden kan der ogs vre et psykologisk spil.
Omkldningsrummenes strrelse og indretning varierer me-
get: Fra klassisk fllesbad, som i KB, til bse med et lille forhng
for. Nogle steder bygger de bruserne til vesterlndinge, og i Hong-
kong rammer vandstrlen en mand af min hjde lige i brystet.
Nogle steder skal man vre tidligt ude for at f et ordentligt skab,
andre steder som i San Jos, hvor indendrsturneringen afvikles
i en ishockeyarena, fr spillerne hver sin enorme ishockeyboks.
Men alle steder, p nr i Wimbledon, deler alle de mellem 32
og 128 spillere, som kvalicerer sig til hovedturneringen, samme
omkldningsrum. Det er ikke som i boksning, hvor man frst ser
sin modstander i ringen eller som i fodbold, hvor man kun deler
med sine holdkammerater. I tennis str vindere, tabere og kom-
mende modstandere side om side.
Roger Federer og Rafael Nadal kan se direkte p hinanden, inden
de skal ind og mdes p banen. Og de skal vre i samme lokale
igen, nr slaget er afgjort.
Omstndighederne betyder, at forlsningen ikke er s over-
stadig i tennis som i andre sportsgrene. Man ser sjldent vindere
hoppe rundt, rbe og skrige, som da de danske hndboldherrer
vandt EM. Alle vindere ved, hvor ondt det gr p en taber at dele
omkldningsrum med sin overmand. Isr hvis vinderen render
rundt og hoverer. Alle spillere ved, at de hver isr, nsten hver
eneste dag i ugen, selv risikerer at st tilbage i taberens rolle.
Derfor gr gentleman-kodekset ud p at have pli over for ham,
man lige har slet, og respekt for de andre spillere i omkldnings-
rummet, som lader op til deres kampe. Mske fr man et klap p
skulderen af de andre spillere, nr man vender tilbage som vinder,
og det er helt sikkert, at alle skifter grimasse, nr taberen lusker
ind. S begynder folk at kigge vk, ned i gulvet og tie stille.
Nr taberen har banet sig vej gennem tavsheden og over til
sin plads, kan man s vurdere, om hans humr holder til en op-
muntrende kommentar bad luck eller noget lignende. Der n-
des spillere, der i stedet for at smadre en ketsjer p banen gr
69
ud og smadrer tre ketsjere og et skab i omkldningsrummet i
stedet. S ved man ligesom godt, man ikke skal sige noget lige
med det samme. Ellers skal de andre, der venter i omkldnings-
rummet p at komme i kamp, nok sende jne og tegn til n om
at tie stille.
Nr jeg selv sad dr i omkldningsrummet og havde tabt,
prvede jeg at komme vk fra vinderens synsfelt og holde en
form for facade. Jeg prvede at spille cool i stedet for at smide
med ketsjeren. Det gjorde jeg, fordi det handler om at undg at
tabe ansigt og vise svagheder. Det ville modstanderen kunne
bruge mod mig nste gang.
Det handler om at skjule skuffelsen lige s meget som gl-
den. benhed koster simpelthen for dyrt p det niveau. Og det
kan man mrke ogs p de store stjerner. De vil ikke vise svag-
hed og prver at forsvare deres psykologiske fordele.
Roger Federer kendte jeg siden juniortiden, og jeg kendte ogs
hans trner Peter Lundgren rigtig godt. Da Federer var junior og
i de frste r som senior, var han meget udadvendt og rendte
rundt og gav high ves til alle. Da han senere blev nummer et i
verden og vandt Wimbledon, gik han fra den ene dag til den an-
den fra at vre en ubekymret, jubelglad junior til at vre meget
mere indadvendt.
Det ville mange uden for tennisverdenen mske rynke p
nsen af og kalde ham hjrvet for, men personligt har jeg stor
forstelse for det.
Nr du er nummer t i verden, vil alle sl dig, men de har
samtidig for meget respekt for dig. Derfor vinder du rigtig mange
kampe p, at din modstander tror, han er chancels. Superstjer-
nerne har slet ingen grund til at opgive det psykologiske overtag
ved at vre venner med alle og trne med alle. Gr de det, mi-
ster de noget af det overtag, som respekt og refrygt skaber.
Stjernerne ved, at de vinder mange kampe over unge spillere,
netop fordi de unge spillere har s stor respekt for dem, at de
risikerer at forcere deres spil med uprovokerede fejl til flge.
Man skal tro s meget p sig selv, at man uanset modstande-
ren gr p banen med troen p, at man kan vinde kampen. Ingen
spillere er overmennesker, og jvnbyrdigheden p ATP-touren er
s stor, at alle stort set kan sl alle.
70
Man skal have respekt, men ikke sl sig selv ud p forhnd.
Mens Roger Federer holder distancen p en afdmpet en-
spndermde, skaber hans store spanske rival Rafael Nadal
overtag med sin fysiske fremtoning.
Da Nadal mdte franskmanden Jean-Ren Lisnard i Monte
Carlo 2006, lb Nadal rundt inde i omkldningsrummet og brag-
te sig selv i kog lige inden kampen, og p vej p banen gav han
Lisnard et skub med skulderen. Han ville bare stte sig p ham
med det samme.
Den psykologiske krigsfrelse i tennis gr meget p at vise, at
man er strkere end sin modstander. Nadal lber rigtig meget,
ligesom den strigske French Open-vinder Thomas Muster i sin
tid gjorde, for at vise stort overskud og give indtrykket af at have
masser af energi i behold.
Mine rutiner i omkldningsrummet var mere stilfrdige,
men som jeg senere vil fortlle ogs meget tidskrvende og
belastende. Jeg gik i bad, valgte tj, lavede greb, lavede sportsdrik
og varmede op.
Stemningen i omkldningsrummene kunne skifte mellem det
afslappede, hvor der blev fortalt historier og jokes som i alle an-
dre omkldningsrum, og det mere stille og serise, lige inden
en vigtig kamp begyndte. Stemningen afhang naturligvis ogs af,
om omkldningsrummet l i Hongkong, hvor en hndfuld spil-
lere ventede i et rum p strrelse med et sovevrelse eller om
man befandt sig i US Open, nr det begyndte at regne, og 150 spil-
lere skulle nde en plads i t kmpe omkldningsrum.
I omkldningsrummet mdte jeg selvflgelig mange af ver-
densstjernerne. De este, bl.a. Pete Sampras og Roger Federer, var
afdmpede og holdt en vis distance. De var ikke utilnrmelige,
og man kunne sagtens snakke med dem, som man gjorde med
alle andre.
Andre var mere socialt indstillede, selv om de befandt sig i
verdenseliten. For eksempel Andr Agassi, som jeg skulle spille
mod i en stor turnering i Los Angeles i 2002. Han var en af de
strste i verden og rejste i privaty verden rundt.
Mens vi sad i omkldningsrummet, begyndte han p et tids-
punkt at pille ved sin halskde, og jeg lagde mrke til, at den
var lavet af fem sm, runde sten. Der stod et bogstav p hver
71
sten, og de dannede tilsammen ordet Daddy. Vores samtale
blev pludselig meget privat. Andr begyndte at fortlle om sit
og Stef Grafs ldste barn, snnen Jaden Gil. Tennis blev for en
stund skudt i baggrunden.
Sdan er det i tennis. Tre kvarter fr kampen kan man sidde
og snakke om familie og krlighed med en megastjerne, som
man ellers skulle tro var fuldkommen utilnrmelig.
I lbet af min karriere trnede jeg ogs med mange af de store
navne. Da jeg stoppede karrieren, sagde tennisforbundets sports-
chef Johan Sjgren, at de andre spillere s gerne ville trne med
mig, fordi de vidste, at jeg altid gav alt. Og dermed leverede god
modstand. Nr jeg frst stod p banen, og spillet var i gang, kun-
ne jeg umuligt f mig selv til at tage let p det. Jeg ngtede sim-
pelthen at tabe.
Generelt flte jeg mig vellidt og respekteret af de andre spil-
lere. Jeg k ikke rigtig nogen uvenner p Touren. Mange synes, at
en spiller som Lleyton Hewitt var irriterende og provokerende.
Han havde en tendens til at hovere efter vundne point ved at
knytte sejrsnven, pege den mod sin modstander og rbe Come
oooooooon! til sig selv.
Jeg accepterede det. Jeg forstr godt, at nogle typer har brug
for at bygge sig selv op p den mde, og jeg gjorde det jo ogs selv
lidt, nr jeg spillede Davis Cup eller Copenhagen Open hjemme i
Danmark. Men jeg stod aldrig og hoverede.
Som sdan lagde jeg mig heller ikke ud med nogen i omkld-
ningsrummet. P det omrde havde jeg det lidt ligesom min far,
der hader at blive uvenner med folk. S det undgik jeg, og jeg
mdte aldrig spillere, jeg ikke turde snakke til. Det er lidt sjovt at
tnke p, nr jeg havde det virkelig drligt med at tage ud blandt
fremmede brn som dreng.
Med rene fr man mange gode bekendtskaber, som man taler
med, nr man mdes, ogs fordi man typisk har en lang historie
sammen i tennisverdenen. Nogle af dem udvikler sig til egentlige
venskaber.
Hvor tt man kommer p hinanden, hnger dog ofte sam-
men med ens nationalitet. Den professionelle tennisverden er
nemlig prget af kliker. Sproget afgr ofte, hvem man gr ud
72
og spiser middag med: de spansktalende gr ud med hinanden,
franskmnd holder sig sammen, skandinaverne gr p restau-
rant sammen osv.
Nr jeg ser p de egentlige venskaber, der opstod undervejs,
var det isr blandt spillerne fra Norden, hvor svenskerne fyldte
mest isr tidligt i min professionelle karriere. Der var ogs spil-
lere fra andre lande, som jeg over rene udviklede venskaber
med. For eksempel strigeren Markus Hip, som jeg senere i min
karriere skulle f et tt forhold til, da vi begge boede i Monaco og
prvede at komme os oven p alvorlige skader.
Da jeg p et tidspunkt i min karriere trnede med Jim Courier i
USA, forsgte han at give mig en af mine frste lektioner i at op-
arbejde et mentalt overskud. Desvrre fattede jeg dengang ikke
Gennem hele min karriere havde jeg et srligt forhold til de svenske spillere. Ste-
fan Edberg str som noget specielt for mig p grund af vores kamp i Wimbledon.
I 2007 mdtes vi i forbindelse med Legends Live. Foto: Birger Vogelius
73
pointen. Det kom frst senere. James Spencer Courier, som er
hans fulde navn, erobrede frstepladsen p ranglisten fra Stefan
Edberg I februar 1992 efter en forrygende Grand Slam-serie med
sejre i Australian og French Open, en naleplads i US Open og
kvartnale i Wimbledon hvor han tabte til den senere mester.
Kvartnalen var den drligste placering af de 14 tllende turne-
ringer, og han havde kun spillet 18 i alt.
Grundlaget for Couriers succes l i en jernhrd psyke p ba-
nen. Han havde den uofcielle verdensrekord for trningsdisci-
plin, sagde man.
Uden for banen gjorde han dog meget for at koble af. En aften
da vi var ude sammen, os to og hans trner Brad Stine, endte vi
p bar. Da jeg ville bestille en aske vand, skar Jim igennem:
Nu tager du en l eller en drink. Det er p tide, du lrer at
slappe lidt af.
Jeg var meget seris og skulle i hvert fald ikke have noget som
helst, der bare mindede om alkohol. Hvorfor skulle det dog vre
en god id?
Jeg havde jo lige trnet lnge med Jim og set, hvor sindssygt
han trnede igennem, og det undrede mig, at han nu ville de-
lgge det hele ved at hlde sprit p kroppen.
De forbehold gad han overhovedet ikke hre p:
Hold nu op, Kenneth, du trnger sgu da til en drink.
En af de mest serise tennisspillere i verdenshistorien stod
nu og pressede mig til at tage en drink. Og s hldte han en gin &
tonic p mig. Sdan en lille junior skulle ogs lre at drikke lidt.
Ikke p grund af festen, men fordi det gav et lille afbrk i den
daglige rutine og mulighed for at ytte tankerne vk fra tennis-
sen for en enkelt aften og slappe helt af mentalt.
Den slags sm afbrk lrte jeg frst meget, meget senere i
min karriere at tillade mig selv. Indtil da mtte jeg trkkes med
min evindelige drlige samvittighed.
Fr jeg nede s langt i mine erkendelser, og fr jeg overhovedet
k mulighed for at komme s tt p Courier, Lendl og alle de
andre, skulle jeg frst i gang p ATP Touren. Jeg havde hbet, jeg i
lbet af ATP-debutssonen i 1992 kunne komme rimeligt hurtigt
op ad ranglisten. Ikke i min vildeste fantasi forestillede jeg mig,
at det skulle g s strkt, som det endte med at gre.
74
1992. Et sjldent jeblik p vrelset p Sundholmsvej.
Noget stort var under opsejling.
Foto: Mads Winther/Polfoto
75
Kapitel 6
Skudt ud af en kanon(serv)
Copenhagen Open rangerede i 1992 som en ATP-turnering, s der
skulle ikke mangle noget. Arrangrerne srgede for det hele til
spillerne: otte Chryslers og 22 chauffrer, hotel og forplejning.
Det gik bare hen over hovedet p mig. Under besget i Dan-
mark boede jeg hjemme p mit gamle vrelse, hos mine forl-
dre p Sundholmsvej, og jeg tnkte ikke p, at den betalte trans-
port ogs gjaldt derfra og for mig. Min store sportstaske pakkede
jeg sirligt med nyt sponsortj og nye sponsorsko, en hndfuld
Kennex-ketsjere og en lille hndfuld forskellige trklder til at
binde rundt om panden.
Tasken stod ved siden af mig p sdet i bussen ind til Rd-
huspladsen og i 1eren videre til Frederiksberg.
I 1992 optrappede pressen gevaldigt dkningen af mig. Jeg mtte
undlade at tnke p det. Nyde det gode afst fra den sidste ju-
niorsson, nu hvor jeg for frste gang skulle spille en hel senior-
sson.
Jeg forsgte at holde fokus p mine ml.
Jeg m nok forvente, at min tid frst kommer om nogle r,
nr jeg har vnnet mig til en hel seniorsson, sagde jeg til Ama-
gerbladet inden Copenhagen Open.
P det tidspunkt drmte jeg om at n top-250 i lbet af det
frste r. Top-100 l et par r lngere ude i fremtiden.
Mlene satte jeg ud fra en realistisk forventning i stedet for at
stile s hjt, at jeg i virkeligheden lagde endnu mere pres p mig
selv. Jeg satte heller ikke levetid p min karriere. Gjorde jeg det,
ville jeg mske p et tidspunkt komme til at begynde at sge ef-
ter sejre med stor risiko for at miste lysten i tilflde af en stribe
nederlag.
Skbnen ville, at jeg stort set ikke kom til at tnke p andet
end sejre i mit debutr og helt slap for at rejse rundt blandt de
hbefulde opkomlinge med lang vej til toppen.
Jeg tvivlede ikke p, det nok skulle kunne lade sig gre at n til
tops i sporten. Jeg vidste bare ikke, hvor lang tid det ville tage. Jeg
76
var stadig kun 18 r. Derfor rrte det mig egentlig heller ikke s
meget, at jeg gjorde det ret middelmdigt i et par tyske Satellit-
turneringer i rets frste mneder.
Spillet svingede ikke helt.
Dengang ld mit hb at tjene 100.000 kroner i lbet af 1992,
og mlet med turen til Tyskland bestod i point til ranglisten og s
ellers optakt til Copenhagen Open. Min manager havde nemlig
skaffet mig en srlig invitation et skaldt wildcard som gr, at
man slipper for at skulle gennem kvalikation og i stedet kom-
mer direkte ind i 1. runde i hovedturneringen. Jeg vidste lnge
inden Copenhagen Open 1992, at det ville blive sdan:
Jeg var kret til rets Spiller i Danmark 1991, sluttede som
nummer tre p juniorranglisten, hvilket var dansk rekord, og
blev udrbt til det store unge hb. Det strste siden Jan Leschly.
S det l i kortene, at jeg selvflgelig skulle have chancen i den
strste danske turnering, som s gerne ville give de danske ta-
lenter muligheden for et internationalt gennembrud.
Jeg havde spillet kvalikation til Copenhagen Open fr, forg-
ves sat nsen op efter et wildcard i 1991 og deltaget i en Chal-
lenger-turnering i Cherbourg. Nu skulle jeg op i min frste ATP-
hovedturnering nogensinde.
Jeg var meget opsat. Bde fordi jeg gerne ville spille min frste
rendyrkede seniorsson ordentligt i gang, og fordi jeg gerne ville
have point til kontoen, s mit liv ville blive meget lettere. ATP-
turneringen i Kbenhavn var en kmpe chance for at f mange
point p kort tid. Og i tennis bestemmer point meget i en spillers
liv.
Det er nemlig sdan, at verdensranglisten baserer sig p et point-
system. Jo ere point, jo hjere placering.
Pointene tjener man via sine placeringer i de forskellige tur-
neringer. Jo strre turneringen er, rent prestige- og pengems-
sigt, jo ere point fr spilleren for sejrene undervejs og sin ende-
lige placering.
Turneringerne rangerer i re klasser: Future/Satellit, Challen-
ger, ATP og Grand Slam.
Future, der aste Satellit-turneringerne i lbet af min kar-
riere, rangerer lavest og giver nsten ingen penge og meget f
ATP-point.
77
Challengers ligger lige under ATP Tourens turneringer, hvor
verdenseliten deltager.
Grand Slam er de re store, sagnomspundne turneringer,
hvor absolut hele verdenseliten med garanti mder op: Austra-
lian Open, French Open, Wimbledon og US Open.
Systemet fungerer p den mde, at jo ere point en spiller har
alts jo hjere vedkommende ligger p verdensrangslisten jo
strre turneringer kan han komme direkte ind i.
Derfor m de lavt rangerede spillere oftest enten forsge at
samle point til en bedre ranglisteplacering i de mindre, drligere
betalte turneringer eller forsge at komme ind i ATP-turnerin-
gerne via kvalikationen. Kvalikationsturneringerne er bde
tids- og energikrvende, og konkurrencen er tit desperat hrd,
og jvnbyrdigheden er stor. Frst nr spillerne stiger i graderne,
fr de et nemmere tennisliv fordi de s kan lave en mere lang-
sigtet planlgning af deres rejse- og turneringsaktiviteter.
Som lavt rangeret ved man sjldent, hvilke hovedturneringer
man kommer ind i. Kun de hjt rangerede spillere har mulighed
for at planlgge efter sikker deltagelse.
Frst lige op til turneringsstart nder de lavt rangerede ud
af, om de skal halse af sted til kvalikationen eller kan udskyde
rejsen, til hovedturneringen starter i begyndelsen af den nste
uge. Nogle gange fr man endelig besked p, om man er inde
eller ude, seks uger fr turneringen. Andre gange kan man f
besked med en halv times varsel. Isr dem, der str allerverst
p ventelisten har travlt med at ringe til ATPs hovedkontor om
fredagen, fr turneringen starter. Frst klokken 18 europisk tid
sttes de sidste navne p deltagerlisten, og frst da kan nogle af
spillerne tillade sig at kbe ybilletten.
P samme mde med kvalikationsturneringen. Ogs den
har et loft for deltagerantallet. Kun i de allerstrste turneringer
skal man tilmelde sig kvalikationen, i resten mder man bare
op. Det vil sige, at de lavtrangerede kan rejse til en turnering for
at spille kvalikation for efter ankomsten at nde ud af, at s
mange hjere rangerede har fet samme id, at de lavest range-
rede ikke fr lov at stille op.
En hj rangering giver derimod adgang til den gode cirkel: Jo
ere turneringer, en spiller sikrer sig direkte adgang til 1. runde
i, jo strre er chancerne selvflgelig for at vinde disse, dermed
78
f ere point til ranglisten og dermed adgang til endnu ere og
strre turneringer.
Inden Copenhagen Open spillede jeg en god hndfuld kampe i
en Satellit-turnering i Israel. En Satellit-turnering strakte sig over
re sammenhngende turneringer over re uger. Man skulle
spille alle ugerne for at f ATP-point. Den sidste uge gav est
point. Problemet var, at man ikke kunne n op p maksimum-
point, hvis man fejlede i bare n af ugerne, og alt andet end mak-
simumpoint battede ikke s meget i pointregnskabet. Selv om
jeg vandt ere kampe i Israel, k jeg kun re ATP-point ud af
anstrengelserne. I Kbenhavn endte jeg med at f 13 gange s
mange point for to kampe.
En god start i Copenhagen Open ville med andre ord bne nogle
dre, s jeg kunne slippe for en masse sm turneringer og kvali-
kation til Challengers, og i stedet for at indlede min rejse gen-
nem karrieren p 3. klasse kunne opgradere mig betragteligt. Det
strejfede mine tanker i busserne p vej til KB Hallen.
Jeg opfattede stadig ATP Touren som noget meget fjernt og
ATP Tour-spillere som en slags overmennesker. P et tidspunkt
i 1991, da jeg rangerede omkring nummer 900 i verden, s jeg
det som en kmpe sejr at sl svenskeren Ulf Stenlund fordi
han var tidligere Top 100-spiller. Jeg kunne godt mrke, jeg ikke
skulle rende rundt i Satellit-miljet alt for lnge.
Jeg kunne mrke, at mit ambitionsniveau risikerede at dale,
at jeg ville stille mig tilfreds med for lidt, og det var jeg p ingen
mde interesseret i.
Desvrre k jeg en drlig lodtrkning, som sendte mig i favnen
p verdens nummer 18, den topseedede Alexander Volkov, i 1.
runde.
Op til Copenhagen Open havde han bde besejret Ivan Lendl,
Andr Agassi og Guy Forget, og ugen inden gik den hje, mrk-
hrede russer i nalen i en stor ATP-turnering i Rotterdam, hvor
han tabte til Boris Becker med 1-2 i st.
Volkov stod som kmpefavorit hos bookmakerne. Til odds 4,3
til at vinde hele turneringen.
Jeg husker kampen tydeligt:
79
KB Hallen er mindre end mange af de andre ATP-stadioner, jeg
kom til at optrde p. Den summer. 1.500 tilskuere sidder klar.
Klar til at se ham det nye tennishb. Om han kan noget eller
hvad? Mine forldre sidder der ogs begge to i hvert fald indtil
min far m tage en tur ud i den friske luft for at dulme nerverne.
Jeg er ogs nervs.
I KB Hallens omkldningsrum kan jeg hre publikum. Jeg
varmer op. Fr varmen i kroppen. Mrker sveden og pulsen.
Landstrner Christer Lindoff kommer ind. Genopfrisker de tak-
tiske rd og gentager, at jeg skal turde tage chancer. Han nsker
mig held og lykke.
Jeg minder mig selv om, at jeg ikke kan gre mere end at gre
mit allerbedste.
I spejlet kan jeg se mig selv i mit nye Lotto-tj. Hvidt med
grnne og bl stjerner p ryggen, p hjre side af brystet og p
venstre arm. Servearmen.
Jeg vlger et trklde til at binde om panden. Hvilken far-
ve skal jeg bruge? Sort? Nej. Hvidt? Nh. Mrker efter. Det skal
vre et orange.
Jeg kigger rundt i omkldningsrummet en sidste gang. Puster
ud.
Publikum klapper. Jeg kan hre dem p turen fra omkld-
ningsrummet, ned ad gangen, gennem dobbeltdrene ind i are-
naen og ud til menneskemngden omkring det grnne tppe.
Ind til Alexander Volkov, verdens nummer 18.
Han er fra SNG. Er venstrehndet og har redt sit hr i sideskil-
ning. Han har rigtigt korte, stramtsiddende shorts p og poloen
stukket ned i bukserne.
Jeg strkker ud. Finder en af de hvide Kennex-ketsjere frem.
S er det nu, jeg skal forvandle mig fra forsagt teenager til selv-
sikker gladiator. Kuldegysningerne skyller gennem mig. Jeg pu-
ster ud.
Jeg ved, han har et kort, akavet tilbagesving i bde forhnd og
baghnd. At han gerne vil blive p baglinjen. Jeg har svrt ved at
lukke larmen fra tilskuerne ude.
Frste parti. Han server. Jeg tager sigte, hugger til bolden
rammer den helt skvt. Den ryger helt op p tilskuerpladserne.
Det er startnervernes skyld. For frste gang spiller jeg p al-
lerhjeste niveau i KB Hallen. Dr, hvor vi rendte og lavede fysisk
80
trning gennem hele min juniortid. Det fles specielt at vre
tilbage.
Nerverne skal vk. Jeg slr boldene hrdt tilbage over nettet.
Frst ved 30-40 vinder Volkov en duel. Indtil da vinder han
kun p sine server.
Jeg trykker til. Sender bolden fra side til side, indtil han ikke
kan n den lngere. Nyt breakpoint.
Jeg gr rundt i forhnden og slr til. Han fr ikke bolden til-
bage over nettet.
1-0. Jeg frer. Mit frste parti i min frste ATP-turnering, og s
bryder jeg endda hans serv.
Publikum jubler. Jeg fler forlsning. Den sidste nervsitet
forsvinder.
Jeg sidder p ham. Har breakpoint igen i hans andet serve-
parti og kommer rimeligt upresset p 5-4, s jeg kan serve sttet
hjem. Sidste point slr jeg ind med et servees. 194 km/t.
1. st er mit. 6-4.
Ogs i 2. st er planen klar. Jeg skal serve ham i forhnden.
Han baghnd er bedre, s den skal jeg spille p med mde.
Fordi han er venstrehndet, passer det med, at jeg server ud af
banen i ulige side, nr jeg server ham i forhnden. Min yndlings-
serv. Serven sidder. Esserne piber om rene p ham. Sdan!
Alt gr perfekt. Jeg bryder til 5-4 i 2. st. Virkeligheden kom-
mer tordnende ind i min glasklokke. Jeg er ved at sl nummer 18
i verden.
De nste to partier taber jeg rent.
Jeg kmper mig p 6-6 og taber s tiebreaken 6-8.
Publikum er med mig. I 3. st larmer de, hver gang jeg vinder
et point. Det nrmer sig et vanvid, der er svrt at holde ude.
Hallen er s intim. Det giver mig energi. Mange gange gr jeg til
sidebytte med hrene strittende p armene. Tilskuerne hiver mig
op, hver gang det er lidt tungt.
I min serv ved 3-3 overlever jeg tre breakbolde. Laver et es.
Publikum jubler. Laver et es til. Publikum brler. Jeg er foran 4-3.
Jeg ryger tilbage i glasklokken, tilbage i zonen, hvor tingene
81
bare krer. Og pludselig: To matchbolde i hans parti ved 5-4, efter
jeg hamrer en forhnd ned i hjre hjrne, fr bolden retur og slr
den ned i venstre side.
Pludselig: Sejrsbrl.
Gldesrusen blnder mig. Det eneste, jeg husker, er, at jeg
rkker hnderne mod himlen efter sejren.
Jeg stter mig p stolen ved nettet. Bare smiler og smiler. Med
hovedet lnet tilbage i en form for lykkelig vantro. Jeg kan slet
ikke fatte den flelse, jeg har i hovedet og kroppen. Alt er perfekt.
Alt er en befrielse. Det er en flelse, som kun tennisspillet kan
give mig.
To r tidligere fungerede jeg selv som linjedommer i Copen-
hagen Open. Nu har jeg lige vundet 6-4, 6-7 (6), 6-4 over verdens
nummer 18.
Jeg smiler endnu vantro, da DR fanger mig p banen lige efter
den stende applaus fra publikum.
18 rene esser landede jeg gennem kampen, det hurtigste
sendt af sted med 196 km/t.
Men jeg vidste jo ogs, at jeg var langt bedre end min rangering
lod vide. Sejren bekrftede min egen teori om, at jeg var god nok
til at komme i top-100.
Samme aften i KB Hallen k jeg et lyknskningstelegram fra
en familie i Jyllinge. Dagen efter vgnede jeg op til forsiden af
Ekstra Bladet:
Carlsens tennissensation, ld den.
B.T. omtalte mig som en 18-rig superstar.
Berlingske Tidende skrev: Sensation af Carlsen. Den strste
danske tennisbedrift, siden Danmark slog Spanien i Davis Cup.
Copenhagen Opens direktr, Sren Hjorth, klappede i hn-
derne og mig p skulderen ved udsigten til get billetsalg. Han
jokede med, at ledelsen efter sejren ville overveje at lade en af
privatchauffrerne samle mig op p Langebro, s jeg ikke beh-
vede tage bussen hele vejen til KB.
Selvtilliden, jeg k med sejren over Volkov, kunne jeg ikke have
kbt mig til for milliarder. Selvtillid er alt, og med s meget af den
i banken tegnede 1992 lovende allerede nu.
Nu krte det. Sejren over Volkov gav i alt s mange point, at de
82
83
sendte mig 474 pladser op ad verdensranglisten i t hop, fordi jeg
k bonuspoint p grund af Volkovs hje rangering. P grund af den
slog jeg samtidig en af vidunderdrengen Pete Sampras rekorder.
Da jeg besejrede Volkov, var han nummer 18, og jeg nummer
893 p verdensrangslisten. Aldrig tidligere havde en s lavt ran-
geret spiller slet s hjt rangeret en spiller. Den tidligere rekord
satte Pete Sampras, da han selv var nummer 893 og besejrede
verdens nummer 25, Eliot Teltscher. Dengang var Sampras 17 r
og syv mneder gammel. Jeg var kun et r ldre.
I frste omgang handlede det derfor om at holde benene p
jorden. Fokus p spillet. P at bruge hviledagen til at falde ned og
gre mig klar til at mde verdens nummer 112, tjekken Martin
Strelba, der havde sendt Frederik Fetterlein ud.
Jeg er overhovedet ikke favorit, men kan sl alle i verden. Og
det er en nskeposition, tnkte jeg.
Modstningen til nskepositionen er at komme under s
stort et pres fra omverdenen, fra favoritvrdighed eller fra rang-
listerne, at man fokuserer mere p konsekvenserne af et eventu-
elt nederlag end p selve processen, der er ndvendig for sejr.
Fr kampen mod Strelba havde jeg intet at leve op til eller be-
vise.
I omkldningsrummet gennemgr jeg ritualerne og adlyder
min voksende overtro. Finder det orange pandebnd frem.
S er jeg klar. Jeg gr ind, fler mig godt tilpas fra start.
Martin Strelbas frste serveparti bryder jeg rent.
Kommer bagud 15-40 i egen serv, men husker serverutiner.
Fokuserer. Laver et es til 30-40, spiller mig til fordel og tager
s partiet med endnu et es. 2-0. En psykisk mavepuster til tjek-
ken, netop som han tror, han kan udligne.
P 22 minutter vinder jeg sttet med 6-0.
2. st. Jeg bryder Strelba i frste parti, og jeg tager mit eget
rent til 2-0. I duellerne satser jeg med bolde helt ned til hans bag-
linje og helt ud til sidelinjerne for at holde ham i skak og uden
mulighed for angreb.
Tnk, at noget kan fles s godt. I lykkerus efter Volkov-kampen. Foto: Ole
Steen/Polfoto
84
Strelba kommer aldrig tilbage.
Efter yderligere 40 minutter gr jeg jublende til nettet som
vinder med 6-0, 6-4.
I alt 13 esser lavede jeg.
Jeg spillede bare min chance, sagde jeg til journalisterne
bagefter.
Sejren nede helt til Arab News og stod som brende historie
p spisesedlen af Politiken ved siden af et stort billede af mig, der
nu hang foran mange kiosker i Kbenhavn.
I min frste store turnering. Som 18-rig. Jeg havde allerede
en daglig gang med pressen og havde da fet lidt omtale gennem
rene, men alligevel: Det var sjovt at vre dr.
S gjorde det ikke s meget, at et af de store nyhedsbureauer
troede, jeg hed Kenny Carlsson og kom fra Sverige.
Nr vi om nogle r skal skrive tennishistorie for 1992, kom-
mer der til at st, at Copenhagen Open k sit store gennembrud
sammen med Kenneth Carlsen, sagde turneringsdirektr S-
ren Hjorth, da overskuddet var p plads med 3000 ere besgen-
de end det foregende r, der ligesom 88 og 90 gav turneringen
underskud.
Desvrre viste min modstander i kvartnalen sig for skrap. Itali-
eneren Diego Nargiso, verdens nummer 116, varierede hele tiden
sit spil, angreb og lukrerede p, at jeg ikke var helt skarp i mine
server. Han gav mig aldrig ro og vandt i to st.Det drejer sig om,
at han brer sig rigtigt ad og fr den rette sttte i den vigtige tid,
han str foran,, sagde italieneren om mine udviklingsmulighe-
der.
Sren Hjorth og ere af tennisskribenterne understregede
samme pointe. At s ung en spiller skulle beskyttes og have en
trner som fast rejsepartner. Desvrre hrte ingen i tennis-
sporten alvoren i udsagnene, og jeg havde alts endnu ikke lige
500.000 kroner til at hyre en trner i et r. En trner skal have
ln, og jeg skulle ogs betale for hans forplejning og transport.
Jeg mtte tage, hvad der kom min vej.
Jeg tnkte nu ikke s meget over det, for landstrner Christer
Lindoff fulgte mig stadig i ny og n, og alt gik jo perfekt. Verdens-
rekorden i forbindelse med sejren over Volkov sagde det hele og
gik verden rundt.
85
Det samme gjorde historien om den unge dansker, der snup-
pede 537 ranglistepladser p n uge og rg helt op til nummer
356 i verden. Det havde kun Pete Sampras gjort bedre med sit
592-pladsers-hop op til 301. Samtidig l alle danskere nu bag mig
p ranglisten. Frederik Fetterlein passerede jeg med sejren over
Strelba.
Sammenligningen med Sampras p forsiden af ATPs ofcielle
blad, International Tennis Weekly, tyngede mske lidt, men den
gik helt i spnd med mine drmme. Drmmen p det tidspunkt
var ubetinget at komme i top-10, blive den bedste i verden og
vinde Wimbledon.
Den forrygende begyndelse gav ikke pres. Jeg var p rette
spor. Allerede nu var jeg blandt dem, jeg gerne ville sammenlig-
nes med.
Samtidig voksede forvisningen om, at sejrene ville give en
selvtillid, jeg ikke tidligere havde flt.
Jeg havde aldrig haft det bedre med mig selv.
Sdan fortsatte det ret ud.
Jeg var helt oppe at kre efter Copenhagen Open. Managerr-
maet Advantage, som varetog mine interesser i udlandet, skulle
som en del af vores aftale forsge at skaffe mig wildcards, og det
var lykkedes til turneringen i Singapore. Landstrner Christer
Lindoff rejste med. Han s mig g i endnu en kvartnale.
Jeg var klar til det store udlandseventyr, som mange danske
talenter fr mig iflge iagttagerne valgte fra eller ikke kunne
klare s lnge, fordi de ikke ville investere den ndvendige tr-
ningsmngde i det og hellere ville njes med hjemlig succes og
gode byture i Kbenhavn.
Jeg vidste, at det ikke var noget for mig. Som 18-rig havde
jeg ingen fritid overhovedet, og jeg kan faktisk ikke huske mange
fridage i 1992 og 1993.
Iflge Martin Bohm gjaldt det samme langtfra alle andre i
dansk tennis generelt, og min fornemmelse var da ogs, at man
tidligere tog p trningslejr op til landskampene i Davis Cup,
fordi spillerne ikke var i ordentlig form.
I april 1992 skulle vi p trningslejr i Cannes som optakt til Davis
Cup-kampen mod Kenya i Holbk i maj men det skyldtes ikke
86
drlig form blandt spillerne. Vi tog af sted, fordi det var s koldt i
Danmark, at banen ikke var klar til trningsbrug i april.
ret fr var jeg udtaget til truppen mod Italien, selv om Mi-
chael Tauson syntes, jeg var for ung. Men jeg kom ikke i kamp,
da Danmark tabte i kvalikationen til den bedste rkke, World
Group. Vi skulle derfor vinde over Kenya for at f chancen for
oprykning igen.
Men det hele startede ret skidt, og centrum for balladen var
Frederik Fetterlein. Han var ikke p det aftalte sted p det aftalte
tidspunkt i trningslejren og endte med at blive udelukket fra
holdet. Michael Tauson var stoppet med kampen mod Italien.
Med Frederik Fetterlein udelukket og ast af Christian Camradt,
kom der endnu mere pres p mig.
Under opvarmningen til den frste kamp mod Kenya strm-
mede nervsiteten gennem mig som aldrig fr. Ogs selv om
Kenya ikke fylder meget p tennissens verdenskort. Men jeg
mrkede et get pres, fordi jeg ikke kun spillede for mig selv,
men ogs for nationen og mine holdkammerater.
Igen afgjorde starten meget, og jeg vandt kmpestort i tre st
over Eno Polo, siden ogs doublen sammen med Morten Chri-
stensen og s min sidste singlekamp. Det gav et kmpe rygstd
p den mde at bygge videre p succesen i Copenhagen Open.
Med tre sejre af tre mulige og samlet dansk sejr p 5-0 og med-
flgende chance for oprykning til World Group svvede jeg p en
lyserd sky.
De nste mneder gik med et par Challenger-turneringer. Via
sejr i kvalikationsnalen slap jeg ind i hovedturneringen Poh-
land Cup, hvor jeg besejrede tre spillere fra top-300 og to fra
top-150 og selv rykkede op som nummer 155 i verden med sejren
i hovedturneringens nale. Det var stort.
S var dt ogs overstet. Jeg slap for at hige mere efter frste
turneringssejr som senior.
Endnu et lyknskningstelegram dukkede op.
Kre Kenneth. Tillykke med din frste rigtige turneringssejr
men sikkert ikke den sidste. Velkommen i klubben. Med venlig
hilsen Peter Bastiansen.
Han vandt selv en Challenger-turnering i karrieren.
Efter sejren i Kln rejste jeg til Lillehammer for at spille OL-
87
kvalikation. I single slap jeg videre til Legene som eneste dan-
sker, i double sammen med Frederik Fetterlein.
Senere p ret nede jeg til nalen i en grusturnering i Tam-
pere, Finland det var min tredje Challenger-nale i 1992, da jeg
ogs havde vret i nalen i Sevilla. Turneringen i Finland str
stadig som noget specielt, fordi jeg egentlig skulle have holdt fri-
uge og endte med at mde Frederik Fetterlein i kvartnalen. Jeg
havde overhalet ham p verdensranglisten lige efter Copenha-
gen Open.
Fetterlein frte 6-3, 5-3 og 30-0 i egen serv. Ved 30-15 hamrede
han en serv af sted. Det lignede et klart es, men p en eller an-
den mde k jeg ketsjeren p, ramte bolden med det yderste af
ketsjeren, halvt med rammen. Bolden agrede mod nettet, ramte
netkanten og dumpede dd ned p Frederiks side. Pludselig stod
den 30-30 i stedet for 40-15 og to matchbolde til ham. Da gik Fre-
derik kold, og jeg vandt 2. st med 7-5.
Alligevel kom han foran 4-3 i 3. st og skaffede sig fem break-
bolde i min serv. Dem afvrgede jeg og brd bagefter ham.
Forsteligt nok hang han lidt med skuffen efter den kamp. Jeg
vandt den 3-6, 7-5, 6-4.
Kampen husker jeg s tydeligt, fordi det var s sjldent, at
to danskere mdtes i udenlandske turneringer. Alt for sjldent.
Den konkurrence skrpede fokuseringen, mlrettetheden og
ambitionerne om at drive det vidt uden for Danmarks grnser.
P vej til nalen i Tampere vandt jeg re kampe, tre af dem
var ttte tre-sts-kampe, og i to af kampene slog jeg spillere fra
top-100 blandt andre den topseedede svensker Jonas Svensson,
vinderen af Copenhagen Open 1991 og tidligere top-10-spiller.
I nalen havde jeg tre matchbolde imod mig, fr jeg k re-
vanche for et tidligere nederlag til belgieren Bart Wuyts og min
anden turneringssejr p to mneder.
Jeg rejste hjem med et kmpe smil p lben
Jeg var 19 r, og opturen fortsatte direkte mod himlen.
Min mentale tilgang ld hele tiden at bestrbe mig p at vre
bedre end dagen fr. S talentet k optimale betingelser for at
udfolde sig. Jeg mindede mig selv om, at det naturligvis krvede
en benhrd selvdisciplin, hrdt arbejde og held, hvis drmmen
om at n helt op blandt verdens bedste skulle g i opfyldelse.
88
Det er faktisk det, jeg arbejder for, ld beskeden til journali-
sterne, fr eventyret fortsatte med OL i Barcelona.
Frederik og jeg boede p vrelse sammen. Vi rg ud i 1. runde
i double, og i single tabte jeg ogs i frste kamp til Kroatiens
Goran Prpic.
Ved OL deltog jeg samtidig for frste gang siden min juniortid i
en turnering, hvor alle de allerbedste var med. I 1992 kiksede jeg
nemlig kvalikationen til French Open og droppede Wimbledon
for at udvide ssonen p grus. De 10 hjest seedede ved OL var:
Jim Courier, Stefan Edberg, Pete Sampras, Goran Ivanisevic, Boris
Becker, Michael Chang, Guy Forget, Michael Stich, Wayne Ferreira
og Thomas Muster. Inden for de kommende r skulle jeg mde
dem alle sammen p banen.
Top-100 bragede nemlig fortsat mod mig i fuld fart: Den 17.
august nede jeg endnu en kvartnale, i en Challenger i Istanbul.
Og ugen efter stod jeg i den fjerde Challenger-nale det r. Denne
gang p vindblste Azorerne midt i Atlanterhavet.
I blsevejret spillede jeg seminale og nale samme dag.
Slutkampen tabte jeg til den senere assisterende danske lands-
trner, svenskeren Henrik Holm. Med det l jeg nummer 101 p
ranglisten lige efter Davis Cup-kampen mod Argentina i septem-
ber. Blot et halvt r efter jeg deltog i min frste ATP-turnering.
Allerede s kort tid inde i min seniorkarriere kunne jeg f di-
rekte adgang til de strste turneringer og slap for at kmpe mod
at st i stampe p tenniscirkussets laveste trin.
Det var surrealistisk, men helt i overensstemmelse med min
indre virkelighed p samme tid.
Jeg svvede hjem til Danmark for at spille Davis Cup mod Argen-
tina. Og piskede bagefter videre til Australien.
Mens jeg gldede mig over at komme direkte ind i de store
turneringer, begyndte fornemmelserne for succesens omkost-
ninger imidlertid at melde sig. Rejsen til Brisbane varede halv-
andet dgn p grund af otte timers ophold i Bangkoks fugtige
varme og en times stop-over i Melbourne. Da jeg endelig nede
frem til hotellet, besvimede jeg nrmest af trthed.
P den baggrund var det egentlig utroligt, at jeg nede s langt
i Brisbane, og normalt spillede jeg generelt ikke s godt efter
89
Davis Cup i lbet af min karriere, fordi landskampene krvede
meget energi.
I 1. runde i Brisbane vandt jeg i to st over rutinerede Andrei
Olhovskiy, men kunne lige s godt have tabt. Det var et sprgs-
ml om selvtillid, marginaler og tilfldigheder. Jeg red p blgen
i stedet for at f den i hovedet. Senere skulle jeg spille langt bedre
kampe, men med langt mindre selvtillid og tabe.
I 2. runde vandt jeg i to st over den forsvarende mester Gi-
anluca Pozzi.
I 3. runde, kvartnalen, slog jeg Jim Grabb med 6-4 i afgrende
st efter at have overlevet fem breakchancer i nstsidste serve-
parti og sledes slap videre til seminalen og en sejr over sven-
skeren Thomas Hgstedt.
I nalen gik den imidlertid ikke lngere. Marginalerne smut-
tede over p Guillaume Raoux side. Den lille franskmand med
briller vandt 6-4, 7-6 med 12-10 i tiebreaken, da jeg slog et pas-
serslag ud og ikke k noget ud af i alt re stbolde.
Men jeg gik i nalen i den frste ATP-turnering, jeg selv sik-
rede mig adgang til uden kvalikation. Og k 120.000 kroner med
hjem. Mere end jeg regnede med at tjene p et helt r, da jeg
rejste til Satellit-turneringer i Tyskland ved rets begyndelse og
bare hbede at slippe vk fra det niveau hurtigst muligt.
Efter den hektiske tur fra Brisbane videre til Sydney, Japan og
Taiwan fortsatte rejserne til Aachen, Tyskland, og Moskva i Rus-
land.
Da jeg i november endelig satte fdderne p dansk underlag
igen, endte det med lettelse mere end glde. Pressen udrbte
mig til dansk indendrsmester p forhnd. Heldigvis gik det
godt. I de re kampe frem til nalen afgav jeg blot 11 partier. Fi-
nalen vandt jeg over den forsvarende mester Christian Camradt
med 6-2,6-1.
Jeg kan godt forst, Argentina havde problemer. Manden la-
ver jo tre esser i hvert parti, sukkede han bagefter.
91
Kapitel 7
Ensom nationalhelt
Meget tidligt i min professionelle karriere fandt jeg ud af, hvad det
vil sige at vre alene. Og at det kan gre mindst lige s ondt at
vre alene med glden, som det gr at vre alene med smerten.
Mine smerter delte jeg sjldent med andre. Nedturene, mani-
erne og endda nogle skader holdt jeg hemmelige og hndterede
selv.
Men glderne ville jeg gerne dele, s da jeg frste gang fandt
ud af, at tennisspillere kan vre helt alene selv efter de strste
sejre, gjorde det ondt. Jeg glemmer aldrig den depression, jeg sad
tilbage med efter Danmarks Davis Cup-kamp mod Argentina i
1992.
Hele ugen gik vi op og ned ad argentinerne p anlgget i rhus.
Mrkede spndingerne. Flte energien sende ekkoer mellem de
to lejre. Kampen var utrolig vigtig og gjaldt oprykning til tennis-
sportens superliga, World Group. Argentina nede kvartnalen i
World Group ret fr, og de argentinske spillere vidste, det ville
vre en kmpe skandale i Sydamerika, hvis de foran 10 millio-
ner tv-seere tabte til lille Danmark. Omvendt havde vi en chance
for at spille Danmark op blandt verdens 16 bedste nationer, og vi
vidste ikke, hvornr vi k den chance igen.
Jeg var 19 r og spillede min anden landskamp. Alligevel be-
gyndte journalisterne at kalde mig Styrmand Carlsen. Det gav
et vist pres, selv om min debutsson p ATP Touren gik over al
forventning.
Under fredagens frste opgr mellem Frederik Fetterlein og
den tidligere top-10-spiller Alberto Mancini blev jeg ndt til at
forlade rhus Stadionhal og g en tur i smskovene udenfor for
at f luft. For at klare tankerne fr mit mde med stortalentet
Gabriel Markus. Han havde i samme sson slet de tre verdens-
stjerner Michael Chang, Pete Sampras og Ivan Lendl.
Danmarks overraskende sejr over Argentina er en realitet. I baggrunden jubler
mine holdkammerater i frste omgang med en enkelt undtagelse. For holdet
fortsatte festen. F timer senere sad jeg alene i et y. Foto: Annelise Fibk/Polfoto
92
Da Frederik Fetterlein tabte til Alberto Mancini i fem st, steg
presset p mig. Tabte jeg ogs, ville vi vre bagud 0-2 og p vej
mod et samlet nederlag. Alt tydede nemlig p, at Argentina ville
vinde doublen klart og dermed bringe sig p 3-0 med to kampe
tilbage.
Det var jeg ndt til at fortrnge. Jeg mtte glemme Frederiks
nederlag og koncentrere mig om Gabriel Markus. Jeg mindede
mig om, at han slog bedre med sin baghnd end med sin for-
hnd, og at det derfor gjaldt om at lgge pres p forhnden og
samtidig komme til nettet: At holde min egen aggressive spille-
stil skarp p det hurtige underlag, vi havde valgt for at f s stor
fordel som muligt. At det gjaldt om at holde fokus p serv-ugt-
ning, sl fr og hurtigere til bolden end argentineren og hellere
tage chancer for at afgre duellerne hurtigt end at lade mig lokke
ud i et defensivt, taktisk spil, hvor jeg kom til at halse rundt efter
bolden. Hellere spille p mine prmisser og fejle end lade ham
diktere slagets gang.
Det handlede om at vre sig bevidst, hvor han var svagest,
og bruge den viden som trumfer, nr jeg var presset, eller poin-
tet rigtigt vigtigt: Med hvilken serv k jeg strst chancer for et
serve-es, hvor lagde han typisk sine passerslag som longline
eller cross? Hvor servede han selv p frsteserver, andenserver
og specielt p vigtige bolde? Hvor var han mest srbar for mine
returneringer? Og hvordan kunne jeg redde mig ud af situatio-
ner, hvor han begyndte at spille p min baghnd, der var svagere
end min forhnd?
Kabalen gik op. Jeg vandt i re st og udlignede til 1-1 i kam-
pe.
Lrdag spillede vi double. Morten Christensen og jeg mdte
Christian Miniussi og Javier Frana. De vandt OL-bronze og var p
ranglisterne 10 gange bedre placeret end os. Morten Christen-
sen havde droppet proftilvrelsen og ikke spillet internationalt i
18 mneder, og hans seneste registrering p verdensranglisten i
double l seks mneder tilbage. Dengang stod han opskrevet som
nummer 788, og jeg l en delt nummer 896. Vi vandt i tre st og
frte overraskende 2-1 fr landskampens sidste dag. Vi begyndte
virkelig at tro p den samlede sejr. Vi vidste, doublesejren sendte
chokblger gennem den argentinske lejr.
93
Da jeg vgnede sndag morgen, listede lyden af blgernes slag
mod kysten sig ind gennem vinduet p Hotel Marselis ved rhus
Bugt, hvor hele holdet boede. Jeg var spndt. Vandt jeg over Al-
berto Mancini, rykkede vi op. Tabte jeg, l det igen til Argentina.
Jeg kan huske, jeg s det som en kmpe chance for mig. Jeg
havde drmt om at f chancen for at afgre s vigtig en Davis
Cup-kamp. Det var et privilegium. Det ultimative. Det var drm-
men om at kunne juble og fle som Kim Christofte m have gjort
det, da han snurrede rundt om sig selv efter det afgrende straf-
fespark i seminalen ved EM i fodbold i 1992.
Jeg behvede ikke ekstra virkemidler. Vi frte jo 2-1, s presset
var ikke s slemt, selv om vi selvflgelig godt vidste, at dt her
var vores store chance for at vinde. Trsten l ogs i, at Mancini
var under strre pres fra Argentinas side, end jeg var fra dansk
side. Alle inklusive Mancini selv forventede, forlangte, at han
vandt.
Jeg mindede mig om, at jeg ikke kunne gre mere end mit
bedste. Jeg tnkte p Copenhagen Open et halvt r tidligere og
min sejr over verdens nummer 18, Alexander Volkov. KB Hallens
supreme-underlag l nu p halgulvet i rhus. Og prcis som i
Kbenhavn handlede det om at f publikum med mig og Man-
cini op ad muren med det samme. Han mtte ikke f lov at styre
spillet med sine tunge grus-grundslag og korte, vinklede slag. Jeg
skulle trykke p hele tiden, udnytte det hurtige, grnne kunst-
stof-underlag, gre det til en duel p server, returneringer og
ugtninger.
Jeg sad p det. 6-4 i 1. st.
3-6 i 2. Hmm. Holdkaptajn Finn Christensen hjalp med analy-
sen.
Du skal variere mere. Lgge strre pres, sagde han.
Det hjalp. 6-3 til mig i 3. st.
I 4. st lavede Alberto Mancini 10 esser, men kunne ikke bry-
de mig, for jeg servede nsten lige s godt. Vi skulle i tiebreak.
Hallen kogte. Duellerne gik hurtigt.
Jeg udlignede til 1-1 p en servevinder. Kom p 2-1, da Man-
cini returnerede min ugtning ud af banen. Jeg brd til 3-1 med
en hrd forhndsreturnering ned ad linjen. Kom p 4-1, da Man-
cini slog et cross-slag ud.
Kenneth, KENNETH, Kenneth, KENNETH.
94
Publikum gav alt.
Jeg rullede to bolde i hnden. Stak den ene i lommen. Rette-
de strengene. Pustede i min hnd. Slog bolden i jorden. Servede.
Kom p 5-1 p en servevinder. Gentog rutinerne. gede til 6-1 p
et servees. Det 17. i kampen.
Mancini kmpede videre. Reducerede til 3-6, fr jeg servede
igen. Rullede boldene i hnden. Pustede i hnden. Servede. Mine
rutiner sad s dybt, at jeg ikke sknkede dem nogen tanker.
Mancini k kun lige ketsjeren p min serv. Bolden slog ned i
jorden lige foran ham. 7-6 (7-3). Oprykningen var en realitet.
P n gang sprang jeg, tilskuerne, trnerne, det faste team
af lge, holdleder og fysioterapeut, holdkammeraterne og mine
forldre op i luften af glde. De hoppede og klappede, mens jeg
spnede rundt. Holdkaptajn Finn Christensen gjorde klar til at
storme mod mig og sammen med landstrner Christer Lindoff
fange mig i en jubelkrammer.
Kun n af de 1600 danskere i hallen jublede ikke, da Davis
Cup-kampen nede sit klimaks: min ven Frederik Fetterlein. Han
blev siddende sammenbjet p sin stol.
Han ville s gerne have vret nationalhelt, og nu havde hans
vrste konkurrent til hovedrollen lige snuppet den til en oscar.
En fotograf fangede scenen.
Han gldede sig selvflgelig over, at jeg vandt, men ville hel-
lere selv have afgjort landskampen. P holdet var vi bde ven-
ner og konkurrenter i ordets mest positive forstand. Frederik
skulle lige komme sig over den forduftede chance for at blive
helt, og det gjorde han hurtigt. Da jeg hoppede ud af Finn Chri-
stensens favntag, var Frederik en af de allerfrste til at gribe i mit
ben og gre sit for at give mig en lufttur. Suget sidder stadig i min
mave.
Det samme gr det brutale farvel til drengene og holdet.
Mens jublen stadig rungede i hallen, og holdet gjorde klar til den
sidste kamp, skyndte jeg mig til omkldning og videre ud i en bil.
Chauffren frsede mig tilbage til Hotel Marselis.
Mens jeg pakkede taskerne, s jeg noget af vores sidste kamp
mellem Morten Christensen og Gabriel Markus p hotellets tv.
Den var uden betydning for vores samlede sejr, men selv om jeg
gerne ville, kunne jeg ikke se den frdig eller mdes med dren-
95
gene og juble over vores sejr. Jeg skulle skynde mig til lufthavnen
i Billund, s jeg kunne n et y til Kbenhavn og videre til Austra-
lien. Nrmere bestemt Queensland Open i Brisbane.
For frste gang i karrieren havde jeg sikret mig direkte adgang
til en ATP-turnering. Jeg havde ikke noget valg. Det var bare med
at komme af sted i jagten p ere point til verdensranglisten.
Ikke engang mine forldre nede jeg at sige farvel til. De var
med i rhus, og selv om min far vanen tro ikke havde nerverne
til at se meget inde i hallen, s han de sidste partier mod Man-
cini.
Mit y fra Kastrup i Kbenhavn afgik klokken 22.30.
Da mine forldre kom hjem til lejligheden klokken 00.30,
fandt de kun en seddel.
Hej mor og far. Jeg var lige hjemme og vende. Ha det godt.
Krlig hilsen Kenneth, stod der.
Jeg kan huske den tomme flelse endnu.
Det fltes meget mrkeligt at sidde dr i lufthavnen helt ale-
ne og slet ikke feste med de andre, som man normalt gr p et
hold, og som udgjorde en stor del af lykken ved at spille Davis
Cup. Jeg blev helt deprimeret af at vre s meget oppe at kre og
samtidig sidde alene tilbage med de flelser. Som det ensomste
menneske i verden.
I tennis er man i forvejen altid alene p banen. Ingen kan
hjlpe dig. P nr i Davis Cup har du ingen holdkammerater. Alt
afhnger af dig selv. Du kan ikke lne dig op ad nogen eller sge
sttte hos nogen, nr kampen er i gang. Det er kontant afregning.
Taber du, er det dig, der har tabt. S er det dig, der ikke er god
nok. Det er dig, der ikke er forberedt godt nok, ikke har trnet
nok. Det er dig, der ikke er i god nok form. Du kan ikke give andre
skylden. I kampen er man helt alene.
Uden en trner eller en rejsekammerat kan man hurtigt fle
sig alene i fritiden ogs. Jeg havde ikke rd til at hyre en trner
endnu, s Davis Cup-kampene var en af de f chancer for at dele
glderne med andre. Og nu skulle jeg videre, mens landkampen
stadig var i gang.
Resten af Davis Cup-spillerne og jeg aftalte godt nok at fejre sen-
sationen senere, men det var med en meget trist fornemmelse,
jeg rejste. I yveren mrkede jeg tydeligt omkostningerne ved at
96
satse alt p min sport. Allerede i min frste sson p ATP Touren
opdagede jeg, at ubetinget glde og sejrsrus kan fre depressi-
on og tungsind med sig. Det knkkede mig lidt som det ogs
gjorde de andre gange i karrieren, hvor jeg sad alene i et om-
kldningsrum efter en stor triumf og ikke havde andre end den
slagne modstander at dele det med.
Generationen fr mig havde mske festet en mneds tid efter
sdan en sejr, og hvad gjorde jeg?
Samme sndag som den eventyrlige Davis Cup i rhus slut-
tede, steg jeg op i et y til Kbehavn. Og s i et til Australien.
Blev genkendt af SAS-personalet og opgraderet til businessclass.
Flj i 35 timer med mellemlanding i Bangkok, ringede derfra kort
til min mor. Landede i Brisbane tirsdag, tog ud og tjekkede lod-
trkningen og spilletider. Arrangerede og spillede en trnings-
kamp for at vnne mig til udendrs-banens underlag og faldt
frst, fuldstndig segnefrdig, sammen p hotellet 22.30 lokal
tid. Onsdag indledte jeg turneringen, spillede kampe og gik til
efterflgende pressekonferencer torsdag, fredag, lrdag og nede
nalen sndag. Min frste ATP-nale nogensinde!
Uden tid til at dvle nrmere over det hastede jeg videre til
Sydney samme sndag for at spille Sydney Indoor fra mandag.
Der rg jeg ud i 1. runde af hovedturneringen og j direkte vi-
dere til Tokyo over Bangkok igen og spillede to kvalikations-
kampe til Tokyo Indoor, hvor hele verdenseliten deltog. Lste til
eksamen p mit enkeltfags-hf i de ledige stunder om aftenen p
hotelvrelset, rg ud i 1. runde til Jim Grabb som jeg ellers lige
havde slet i Brisbane missede dermed en kamp mod Stefan
Edberg, pakkede sammen og j videre til Taipei i Taiwan for at
spille yderligere re dage.
Med en plads i kvartnalen i Taipei overhalede jeg Jimmy
Connors p verdensranglisten og blev som nummer 75 den bedst
placerede dansker p ATP-ranglisten, siden det internationale
forbund indfrte den i 1973. Michael Tausons 101.-plads stod
som den hidtil bedste.
Heller ikke det havde jeg nogen at fejre med. Jeg rejste alene
rundt.
Otte mneder inde i min frste sson p ATP Touren havde jeg
rejst meget af verden rundt p kryds og tvrs: Marokko, Singa-
97
pore, Jugoslavien, Tyskland, strig, Spanien, Finland, tilbage til
Spanien, Tyrkiet, Portugal og s videre til Australien, Japan og Tai-
wan. Jeg boede p hotel mere end i nogen anden bopl.
I Sydney var jeg meget ude med svenskeren Henrik Holm.
Ogs Stefan Edberg spiste jeg ude med. Men specielt i Taipei var
jeg alene. Alene i verden, fltes det som om. Den flelse mtte jeg
kmpe for at komme til livs.
Jeg kom fra en ekstremt tryg opvkst og skulle lre at beg
mig i et meget fremmedartet milj. Kammeratskabet levede p
en helt anden og kligere mde i den internationale klasse, jeg
nu spillede i. Spillerne gav ikke s meget af sig selv privat. De
bedste holdt sig for sig selv. Et kendskab til privatpersonen bag
slagene kan bruges p banen. Folk ser hinanden an. Sdan er
professionalismens vilkr. De andre skulle lige se, om jeg var god
nok. Om jeg skulle lukkes ind i deres klike.
Det er ikke sdan, at man hellere sidder alene og spiser fro-
kost end snakker med nogle af de andre, men i debutret kendte
jeg endnu ikke s mange ud over svenskerne, og det var rimelig
sjldent, jeg gik ud at spise med folk fra andre kliker, nr sven-
skerne var der.
Derfor fltes det ikke helt naturligt at skulle opsge nyt sel-
skab selv og hver gang jeg ville have selskab til middag eller
frokost, skulle jeg ud at opsge det. Opsge, opsge, opsge. Det
holdt ikke i lngden, kunne jeg mrke. Der skulle ndes en ls-
ning; en rejsekammerat.
Jeg savnede en fortrolig, et fast selskab, en trner. En trner
kunne ogs hjlpe med alt det praktiske omkring de mange rej-
ser, med at dosere trningen og ikke mindst vre der til at dele
glderne og sorgerne med.
Frst den 4. december 1992 fejrede vi Davis Cup-sejren, der nu
l to og en halv mned tilbage i tiden.
Da ret gik p hld, sad jeg tilbage med en lille hndfuld vigtige
lektier:
For det frste k jeg tydeligt bevis p, at projektet kunne
bre: Prmiepengene rundede den halve million, og spon-
sorerne gav mig et hjt sekscifret belb oveni. Jeg vandt to
turneringer, nede derudover tre naler og gjorde rent bord
98
i seks Davis Cup-kampe. Politiken krede mig i samarbejde
med Team Danmark og Danmarks Idrts-Forbund som rets
Fund, jeg vandt DM indendrs uden at afgive st og k pri-
sen som rets Tennisspiller i Danmark for andet r i trk. Jeg
nede top-100 allerede i oktober som den frste dansker no-
gensinde efter indfrelsen af ranglisten og l nummer 69 p
verdensranglisten ved rets afslutning. Det gik tre gange hur-
tige end min mlstning ved rets indgang. Det var helt vildt.
Pete Sampras sluttede sin debutsson som nummer 97.
Den anden lektie ld, at det var ndvendigt at nde en rejse-
kammerat i en fast trner. Den bratte afsked med Davis Cup-
holdet efter sejren over Argentina efterlod et skarpt minde
om, hvor vigtigt det er at nyde sine succeser, nr man har
dem. Bde de store og de sm. At man skal huske at glde sig,
nr man kan. Jeg havde indledt et liv med op til 280 rejsedage
om ret, trning hele tiden og kun en kort ferie omkring jule-
tid. Der var aldrig noget tidspunkt, hvor jeg naturligt koblede
af og ikke skulle et eller andet.
For det tredje skulle mit hf-enkeltfag bare afsluttes i en fart.
Kun fem gange i lbet af hele ret var jeg til undervisning.

En af de fem gange, jeg dukkede op p hf-holdet, skulle vi i tea-
tret i engelsk og se Crazy Christmas Cabaret. Det var sdan et
interaktivt teaterstykke, hvor man frst s teater og bagefter selv
skulle p scenen og deltage i sang og skuespil. Vores hf-klasse
trdte op p scenen, og det samme gjorde en gymnasieklasse fra
Hje Taastrup. Dr omkring scenen og rampelyset, midt i virvaret
af teaterkunst, kreative og dybt generte mennesker mdte jeg 19
r gammel hende den lyshrede, smilende, helt store gevinst. 16-
rige Trine. Mit livs udkrne.
Sikke et r. Men det havde jeg ikke tid til at dvle ved.
Jeg gldede mig til at komme til Australien igen i januar og
fortstte derudad. Selv uden trner havde jeg gjort det godt og
klaret mig alene p banen. Frst senere fandt jeg ud af, at jeg
midt i succesen burde have trdt p bremsen i stedet for p spee-
deren. Men det havde jeg ingen til at fortlle mig i slutningen af
1992, og det kom til at koste dyrt.

99
P et nedlagt skibsvrft i Helsingr skulle vi indspille reklamelm for Faxe Kondi
i december mned. Da kamerafolkene kom anstigende i forede yverdragter og
regissren i tyk dynejakke og bjergstvler, vidste jeg, det ville blive ren overlev-
else. Bagefter l jeg syg i to uger. Men hvad gr man ikke for sine sponsorer?
101
Kapitel 8
Bagmndene og de skjulte millioner
Sponsorerne er sammen med managere og prmiepenge de tre
grundsten i enhver tennisspillers forretning.
Managere er dem, man hyrer til at tage sig af alt, der har noget
med penge at gre. En manager skaffer sponsorer, garantipenge,
holdkampe, autografskrivninger osv. De kan ogs hjlpe med in-
vesteringsrdgivning, hotelbookning og turneringstilmelding.
Min danske manager hed Ole M. Frederiksen. En charmeren-
de mand. Afslappet kldt. Han foretrak jeans og polo frem for
blazer, og jeg s ham meget sjldent med slips. Bde af udse-
ende og indstilling var han anderledes end mange af dem, man
kunne mde ude i verden. Ole var selvlrt og dejlig gammeldags
i sin indstilling. En mand, for hvem et ord var et ord. Han var
mere til hndslag end hurtigsnak og luftige lfter, og sine uven-
ner huskede han lnge. Mange managere ude omkring i verden
snakkede hurtigt, med store ord og mod p at slge bde vand
og sand i Sahara.
Aftalerne med Ole var enkle og gennemskuelige, og man
skulle ikke vre bange for det med smt p side 24. Kunne han
holde kontrakten p en side, gjorde han helst det. Vores aftale
var simpel. Han solgte mig, s godt han kunne, og for hver aftale,
han indgik p mine vegne, skulle jeg betale ham en bid af bde
de faste sponsorindtgter og de bonusbaserede tillg. Prmie-
pengene k han ikke del af.
Ole kunne sit kram. Codan havde han i baghnden, da jeg rin-
gede til ham og sagde ja til at blive professionel i 1989, og efter
gennembruddet i Copenhagen Open 1992 k jeg min frste spon-
sorbil. En lille rd Daihatsu Charade.
Halvanden mned efter Copenhagen Open trykte aviserne
annoncer om, at jeg nu krte Daihatsu. Reelt krte jeg nu ingen
steder, for jeg havde ikke noget krekort. Faktisk bestod jeg frst
teoriprven i september og k kortet i november. Fra starten af
1993 sponserede Faxe Kondi mig ogs, og som sdan s tennis-
forretningen Kenneth Carlsen fra start ganske fornuftig ud.
Typisk har en tennisspiller en sponsor p hvert rme af po-
loen, en tj/skosponsor og en ketsjersponsor.
102
Ole fyldte hurtigt mine rmer op. Jeg flte mig tryg ved Ole
og havde ham i mere end 10 r. Jeg brd mig ikke om for stor
udskiftning i personerne omkring mig, og da jeg tilknyttede en
udenlandsk manager ogs, holdt det samarbejde til slutningen
af karrieren. Den 26. august 1991 indgik Ole og det internationale
managerrma Advantage en 50-50-aftale: Advantage (som i dag
hedder Octagon) k del i honoraret for de danske sponsorer, mod
at Ole k andel i honoraret for de udenlandske.
Advantage skulle skaffe de udenlandske sponsorer, ld afta-
len.
Med sponsoraterne p plads er man ikke s afhngig af pr-
miepenge for at f forretningen til at lbe rundt og s kan man
spare sig for mange hovedbrud. For har man frst rd til sine
ybilletter, behver man ikke ptage sig ere udgifter.
S heldige er alle spillere ikke. Ikke alle fr en manager, og
nogle fr ikke penge for at spille i sponsorernes tj og udstyr. Li-
gesom sponsorerne er managere mest interesserede i at tilknytte
spillere, de kan se et potentiale i. Alle de gode amerikanske ju-
niorer fr store sponsorater, fordi eksponeringsmulighederne er
enorme, mens andre skal vre virkelig gode for at komme i be-
tragtning til de gode aftaler.
De spillere, der ikke har sponsoraterne p plads, m prve at
skaffe penge p anden mde, for eksempel ved at spille hold-
kampe i forskellige lande, for eksempel i den tyske Bundesliga.
Med udgangspunkt i tredjepladsen p juniorranglisten og overra-
skelserne i Copenhagen Open 1992 k jeg et godt navn meget tid-
ligt i min karriere, og det kunne jeg se p sponsorkontrakterne.
Min tjsponsor Lotto strikkede den frste femrige kontrakt
sammen p den mde, at jeg k et grundbelb samt en bonus
afhngig af placeringen p verdensranglisten samt for at n
langt i de store turneringer. I de frste tre r l grundbelbet p
t niveau, og i de sidste to r af kontraktperioden p et hjere
niveau. Til gengld k jeg i de frste tre r bonus for placeringer
i top-100, mens jeg i de sidste r, hvor grundbelbet var hjere,
k bonus ved top-40-placeringer.
Da ketsjerproducenten Donnay ville ind p markedet og skrev
kontrakt med blandt andre Andr Agassi og mig i 1994, k jeg et
stort sekscifret grundbelb i tre r og en bonus for alle placerin-
103
ger i seminaler og frem i de almindelige ATP-turneringer. For
hver gang jeg vandt en af ATP-turneringerne, k jeg desuden 33
procent af grundbelbet oveni. I Grand Slams og de rigtigt store
ATP-turneringer lb bonussen op i det dobbelte alts helt op til
66 procent oven i grundbelbet.
Foruden at pleje mine interesser i Danmark gav Ole senere
bde Frederik Fetterlein og mig rdet om at ytte til Monaco. Her
kunne vi komme helt tt p ATPs hovedkontor, bo i en by med
mange andre spillere, s vi kunne trne bedre, og spare en del i
skat. Vi rejste jo s meget rundt, at forholdet til Danmark udvan-
dede sig rent fysisk alligevel.
Da jeg i 1997 skiftede ketsjer fra Donnay til Babolat, k jeg oven i
selve betalingen mine foretrukne strenge gratis.
I 1997 var Donnay kommet i konomisk ufre, og deres nye
ketsjermodel passede mig ikke. Samtidig begyndte Babolat at
rykke p markedet og skrev kontrakt med Carlos Moya, som se-
nere nede frstepladsen p verdensranglisten.
Gratis strenge? Det lyder mske ikke af s meget, men i for-
vejen spillede jeg og 80 procent af ATP-feltet med Babolats tarm-
strenge de bedste strenge i verden gennem mange r og brugte
en mindre formue p dem. De kostede kassen. 450-500 kroner for
en opstrengning. Jeg spillede med nye opstregninger hver gang
og havde mellem to og seks ketsjere med til hver kamp afhngig
af humret. Regner man de nye opstregninger til trning med,
brugte jeg hurtigt op over 300 st strenge om ret.
Meget f spillere k dem gratis, for alle ville have dem, selv
om de skulle betale for dem. Dengang var de syntetiske strenge
heller ikke s gode, s det bedste jeg kunne f ud af Babolat p
det tidspunkt, var en fast rabataftale, s jeg slap med 25 dollars
per opstregning.
S da Babolat lavede rigtig gode ketsjere, sprang jeg i forret
1997 p som en af de frste og k penge for at spille med deres
ketsjere samt gratis strenge med i kbet.
Fidusen ved tarmstrenge er, at de giver power og god flelse
p grund af strengens naturlige ruhed modsat plastikstrenge,
som giver mindre flelse med bolden, fordi strengene er helt
glatte. P den anden side er tarmstrenge meget livlige og kan
give problemer med kontrollen, nr man slr igennem, s mod
104
slutningen af min karriere spillede jeg med tarmstrenge p ket-
sjerens lange led og syntetiske strenge p tvrs ligesom Roger
Federer. P den mde k jeg flelsen fra tarmstrengen, men sam-
tidig de syntetiske strenges begrnsede livlighed, s jeg kunne
sl hrdere til bolden, uden den rg af sted ude af kontrol.
Til gengld for mine sponsorater skulle jeg stille mig til r-
dighed for fotosession re gange om ret, srge for at gre mine
Codan- og Faxe-mrker synlige p tv og srge for at have mit
sponsortj og ketsjer med, nr der skulle tages pressebilleder, og
det virkede naturligt.

P samme mde, som jeg var heldig at f gode sponsorater me-
get tidligt i karrieren, kunne jeg efter 1992-ssonen for alvor
mrke forskellen p ATP Touren og de mindre turneringer, hvor
jeg havde indledt min seniorkarriere. P ATP Touren k man ud
over hjere prmiepenge ogs ere gratis goder end i de mindre
turneringer.
Da jeg startede min karriere, betalte ATP-turneringerne spil-
lernes hotelophold, fra de landede i den pgldende by, til de
tog af sted. Det var meget dyrt for turneringerne. Midt i 90erne
ndrede man det derfor til, at turneringerne betaler spillernes
ophold fra om lrdagen (to dage fr turneringens start) og derfra
minimum fem dage, uanset om spilleren ryger ud i 1. runde. Hol-
der spilleren sig inde i turneringen i mere end fem dage, betaler
turneringen naturligvis for alle ndvendige overnatninger.
Ud over at betale for vores hotelophold forpligtede turnerin-
gerne sig til at forpleje os. De forskellige turneringer gjorde sig
meget umage, for jo mere populr en turnering er, jo ere top-
spillere tiltrkker den. Og jo ere topspillere, jo ere tv-penge
og sponsorater. Derfor gik nogle turneringer meget langt for at
tiltrkke og fastholde de rigtige navne. Det vender jeg tilbage
til.
I frste omgang vil jeg fortlle om de grundlggende goder
p ATP Touren. Alle steder k vi frokost i klubhuset, hvis vi n-
skede det. Middag kunne man f til mange turneringer. P den
mde kunne man som fast del af Touren spare en del omkostnin-
ger, hvis man ville. I alle turneringer p ATP-niveau blev vi hentet
i lufthavnen af privatchauffr og for det meste krt direkte til et
femstjernet hotel.
105
S ne var forholdene ikke helt i Challengers og de sm tur-
neringer.
P ATP Touren skulle vi dog betale ybilletterne selv. De kostede
til gengld et par bondegrde om ret. Mske kan et kig i kalen-
deren fra starten af min karriere give en id om, hvor meget man
rejser frem og tilbage i verden.
Januar: Australien udendrs hardcourt.
Februar/marts: Europa indendrs hardcourt eller tppe.
April/maj: sten udendrs hardcourt, eller Europa grus.
Juni: Europa grs.
Sensommer: USA udendrs hardcourt.
Efterr: sten indendrs tpper.
Vinter: Europa indendrs hardcourt eller tpper.
I 1993 rejste jeg rundt til 30 turneringer i sten, USA, Ocea-
nien og Europa.
Jeg prvede s vidt muligt at yve med selskaber, hvor jeg
havde bonuskort ligesom spillerne generelt prvede at f nogle
aftaler med gode pladser til billige penge. Det gjaldt om at have
et godt rejseselskab og masser af bonuspoint p frequent yer-
kortet, som man kunne bruge til opgraderinger. Min rekord i op-
sparede bonuspoint er p over 200.000. Det svarer til mere end
to gratis ture til en hvilket som helst lufthavn i verden. Normalt
forsgte jeg at bruge pointene lbende.
P de korte ture kbte jeg bare den billigste billet, for det be-
td ikke s meget, hvordan jeg sad p en kort tur p to en halv
time fra Nice til London. Men skulle jeg til Australien, gav det god
mening at sidde ordentligt p businessclass.
Tennisspillere bruger mange penge p yrejser og kommer fak-
tisk ofte til at betale mere end andre. Som spiller ved man ikke
p forhnd, hvor langt man nr i turneringerne, og som sdan
er man ndt til at kbe en billet med ben afrejse. De billetter er
meget dyrere end standardbilletter.
For mange tennisspillere er den slags konomiske overvejel-
ser ndvendige. Da jeg rejste rundt i USA og Canada fra slutnin-
gen af juli til begyndelsen af september 1993, kostede det mig
13.036 dollars i hotel, ybilletter, opstregning, krsel, fortring
og bolde. Prmiepengene nede op i 28.546 dollars, men turene
106
endte ikke altid med overskud. Da jeg ret efter rejste til Dublin i
Irland for at spille en Challenger, gav turen underskud, fordi jeg
kun spillede 520 dollars ind.
Med sponsoraterne p plads kunne jeg imidlertid lade vre med
at spekulere srligt meget over det. Men det kan alle spillere
ikke. Tennisspillere er reelt provisionslnnede. Prmiepenge og
bonus afhnger udelukkende af resultater og rangering, og det
kan stte en spiller under et voldsomt nervepres: Uden spon-
sorpengene bliver prmiepengene endnu vigtigere, og dermed
stiger presset for at gre det godt, samtidig med at rejseaktivite-
terne skal kres s meget ned i omkostninger som muligt. Og det
er svrt, hvis man ligger lavt rangeret og derfor ikke i god tid ved,
hvilke turneringer man kan komme ind i.
Uden gode sponsorater er det ogs svrt at f rd til en or-
dentlig trner, som kan gre dig bedre. Mange render mske
endda rundt og tnker p, at de ikke kan betale trnerlnnin-
gerne, hvis de ikke vinder den nste kamp.
Spillere, der ikke sprang direkte ind i den gode cirkel af mange
ranglistepoint og gode sponsorater, m derfor skele meget mere
til konomien undervejs. Mange unge spillere i dag er ndt til at
spille Bundesligakampe plus svenske, engelske og danske hold-
kampe for at f det til at lbe rundt. De lever et helt andet liv end
det, jeg meget hurtigt k.
Jeg k relativt hurtigt et stort konomisk rderum og slap for
hovedpine over overtrk eller ubetalte regninger. Men jeg glemte
aldrig min opvkst.
Som barn lrte jeg, hvad en krone er vrd, og at man er ndt
til at spare op. Det sad fast. Den sunde fornuft forsvandt ikke
med pengenes indtog i mit liv. Jeg vidste godt, at de penge, jeg
spillede ind, skulle brdfde mig, nr jeg var frdig med karri-
eren eller hvis den lige pludselig sluttede fr tid.
Men derudover har jeg forsgt at tnke p det s lidt som
muligt. Jeg valgte aldrig, aldrig, aldrig sporten for pengenes skyld.
Mine konomiske overvejelser handlede om, hvordan jeg opti-
merede mine sportslige muligheder s meget som muligt. Alene
det er et fuldtidsarbejde.

107
Tennisspillere har aldrig nogen fast base og spiller p nye ba-
ner uge efter uge. Trner nye steder hele tiden. Der er ingen fast
hjemmebane eller et trningsanlg, man kommer p nsten
hver dag i lbet af ret. Ingen fortller dig, hvornr du skal tr-
ne, og hvad du skal trne. Tennisspillere skal selv skaffe trnere,
fr aldrig direkte ordrer i kampene og kan ikke gemme sig blandt
holdkammerater. En spiller skal vre direktr for sin egen for-
retning mske med sttte fra manager og trner og planlg-
ger selv alle rejserne i en sson med sine helt egne rstider. P
prcis samme mde med fridage.
Da der er tennisturneringer ret rundt undtagen december,
kan det fles svrt at holde fri. Man kan fle, at de andre spillere
overhaler en ved at spille turneringer, man selv har fravalgt til
gengld ved man ogs godt, at man ikke er en maskine, og det er
ndvendigt at holde fri for at lade batterierne op. Det er en svr
balancegang.
Al den planlgning skal man nde tid til ved siden af den
hrde, daglige trning og alle kampene, der i forvejen krver
nok i sig selv. Da den amerikanske tv-kanal ESPN satte sig for
at kre verdens mest krvende sportsgren, kom tennis ind p
syvendepladsen.
P baggrund af forskellige kriterier blev boksning rangeret
som verdens mest krvende sportsgren efterfulgt af ishockey,
amerikansk fodbold, basketball, brydning, kampsport (Martial
Arts) og alts tennis.
Derfor er det vigtigt at have gode folk omkring sig, der kan
hjlpe med at tage fra. Og det koster penge, hvilket ikke alle spil-
lere har samme konomiske rderum til at betale.
Generelt er en spiller formentlig godt med fra top-120 og frem.
Men det er lidt svrt at vide, for jeg snakkede aldrig med de an-
dre spillere om deres konomi. Jeg spurgte ikke til deres, og de
spurgte ikke om min. Sdan var det. Ogs i henhold til sponsor-
kontrakternes tavshedsklausuler.
Det eneste konomiske aspekt, vi for alvor snakkede om, var
startpengene. Det er en managers opgave at forsge at klemme
dem ud af arrangrerne, og rygterne om, hvor meget de var vil-
lige til at betale, gik lystigt.
Hvis en spiller er attraktiv og kan bruges til at give turnerin-
108
gen tv-dkning og til at slge billetter og sponsorater til turne-
ringerne, kan han ud over prmiepenge ogs f penge bare for
at mde op. Jo mere uundvrlig man er, jo ere startpenge fr
man.
Da jeg spillede, kunne det vre lige fra 500 dollars og iflge
rygterne op til en million dollars bare for at stille til start. Nogle
af de strste stjerner k ere startpenge end turneringens sam-
lede prmiesum.
Behovet for at uddele startpenge samt summen af dem af-
hnger lidt af, hvor godt en turnering ligger i kalenderen. Ligger
den drligt f.eks. i sten lige omkring en stor turnering i Europa
m turneringsledelsen betale mere for at f verdenstoppen til
at mde op.
De turneringer, der ikke har rd til at betale startpenge eller
ngter at bruge dem som lokkemiddel, m g andre veje.
Startpenge takkede jeg sjldent nej til, nr jeg k dem til-
budt. Da jeg brd igennem med raketfart og trak overskrifter i
international presse, skaffede Advantage mig 22.500 dollars p
re starter med 10.000 dollars som det hjeste belb.
Da jeg rejste til Tokyo i 2003 som forsvarende vinder af AIG Ja-
pan Open, prvede min udenlandske manager Advantage natur-
ligvis af f arrangrerne til at betale mig startpenge. Argumentet
ld, at jeg k masser af fans og omtale i forbindelse med sejren
i 2002, samt at en turnering bare ikke er det samme uden den
forsvarende mester blandt deltagerne.
Mit problem var bare, at jeg som nummer 66 i verden ikke l
hjt nok p verdensranglisten til at kunne presse de japanske
arrangrer ved at true dem med at tage en friuge. De vidste ud-
mrket, at jeg havde brug for at spille turneringen for at holde
min placering og blive i top-100. Havde jeg ligget i top-20, havde
det vret en helt anden sag. Derfor k jeg kun betalt busines-
sclass-billetter til Trine og mig til Japan og de vrige asiatiske
destinationer p den tur. Jeg k ogs betalt hotelopholdet i Japan
for os og en trner, hvis jeg havde haft en p davrende tids-
punkt.
De store stjerner fr klart mere end det og har ingen udgifter
overhovedet. De kan ud over startpenge ogs f betalt yrejserne
og hele hotelopholdet. Ikke kun for sig selv, men ogs for tr-
nere, massrer og alle andre, de slber med.
109
Blandt andet derfor er tennisverdenen skvt fordelt. De, der
tjener mest, fr alle omkostninger betalt. De kan njes med at
spille de turneringer, de har lyst til, og behver ikke halse efter
point. Derfor er det ogs lettere for dem at tage friuger for at
restituere, og de kommer altid til turneringerne med maksimalt
fysisk og psykisk overskud.
Jeg har forsgt at give et billede af, hvordan tennissporten fun-
gerer. Nr jeg ikke gr i detaljer omkring min egen indtjening,
er det, fordi jeg ikke bryder mig om at snakke konomi. Det er
meget let at bedmme folk p, hvad de tjener eller har af mate-
rielle goder, og for mig er det aldrig interessant at bedmme et
menneske ud fra de kriterier.
Jeg synes, det er en overadisk mde at bedmme folk p, og
det har man en tendens til at gre i samfundet i dag. Den udvik-
ling har jeg ikke lyst til at bidrage til eller underlgge mig.
Penge har aldrig vret en drivkraft for mig. Det lyder meget
forklet og m endelig ikke misforsts. Jeg var virkelig privile-
geret ved at dyrke en sport, hvor man tjener rigtig gode penge,
hvis man nr et vist niveau. Meget tidligt i karrieren k jeg gode
sponsorer, og allerede da jeg var helt ung, stttede Ole mig ko-
nomisk, s jeg ikke behvede at spekulere p, om jeg havde rd
til at rejse. Og det var mit helt basale behov fra starten: Om jeg
havde rd til at rejse ud til turneringerne. Da jeg k det, behvede
jeg ikke tnke mere p det. Jeg havde ikke de store behov for an-
det end at kunne optimere min tennis.
Derfor svarer jeg aldrig p, hvad jeg njagtig har tjent. Men
selvflgelig glder jeg mig over, at karrieren gik s godt, at jeg i
dag har friheden til at gre, hvad jeg vil. I lbet af karrieren blev
jeg afhngig af at rejse. Jeg bliver rastls, hvis jeg er det samme
sted for lnge, og derfor er det dejligt at sidde i Monaco og kunne
adlyde den pludselige trang til at komme til et nyt sted, nr den
melder sig. Det er den frihed, der giver mig livskvalitet.
110
111
Kapitel 9
Tt p solen
Kre Kenneth Carlsen.
Tusinde tak for en helt vidunderlig oplevelse under Australian
Open. Jeg har set Australian Open i de sidste 3-4 r og selvflge-
lig ogs de andre store turneringer rundt om i verden men jeg
m indrmme, at jeg aldrig har flt mig s pavestolt som under
dine re kampe, hvoraf jeg s de to sidste live i tv, og jeg m ind-
rmme, at jeg nok havde ere sommerfugle i maven end dig, der
jo har en fantastisk evne til ikke at lade noget g dig p. I Dan-
mark er det nu morgen efter din kamp mod Stich, og selv om du
desvrre tabte, s synes jeg, at du gjorde det helt utroligt godt,
indtil regnen kom helt rligt, s havde du ham Jeg glder
mig allerede til at se dig igen i Copenhagen Open, hvor jeg sim-
pelthen M vre tilstede.
Krlig hilsen en hengiven fan, Rikke.
PS. Undskyld jeg skriver, men jeg flte, at jeg blev ndt til at
gre et eller andet for at takke dig.
Fanbrevene begyndte s smt at dumpe ind allerede efter debu-
ten i Copenhagen Open 1992. De steg i antal efter Davis Cup-sej-
ren over Argentina og nede et regelmssigt stort omfang efter
Australian Open 1993.
De este afsendere stillede ganske almindelige sprgsml:
om mine strste ml, om at rejse s meget, om alvorlige skader
og om at have tid til en kreste eller lyst til sdan en. Min hjde,
vgt, om jeg havde sskende eller ej. Flere skrev, at de troede, jeg
kunne blive nummer et p verdensranglisten. Og rigtig mange
nskede bare held og lykke med de kommende kampe.
Nogle breve sendte de direkte hjem til mine forldre p
Sundholmsvej, andre kom via Dansk Tennis Forbund og KB, og f
fandt jeg under vinduesviskeren p min lille bil.
Nogle skrev kun n gang, andre mindst en gang om mneden
i ere r. Nsten alle bad om autograf og billede. Selv om jeg
Jubelstund under Australian Open i 1993. Foto: Arne Forsell/Bildbyrn
112
svarede s mange som overhovedet muligt, nr jeg lste brevene
hjemme i Danmark, og sendte bde hilsner med svar p sprgs-
mlene, billeder og autografer, mtte der alligevel vre grnser.
Jeg kunne ikke n det hele. Medierne ede i mig, og fr jeg rigtig
nede at standse op og nyde sejrene, satte forventningspres og
fejldispositioner en brat stopper for min optur. Kurven knkke-
de.
1993 startede ellers, som 1992 sluttede. Med fuld fart op ad ver-
densranglisten. I Australian Open skulle jeg efter to sejre mde
den lokale helt Todd Woodbridge i en aftenkamp p Centre Court.
Ind trdte vi som et par gladiatorer. Da vi gik ud igen efter re
st, var jeg vinderen, og han taberen. Jeg var klar til ottendedels-
nalen. I min Grand Slam-debut som senior og som den frste
dansker siden Dorte Ekner i 1978. Jeg var 19 r.
Far hrte matchboldene over telefonen fra sin bror i Kar-
rebksminde, og min mor fulgte med via interne beskeder p
computersystemet i Statoil. Vi havde ikke TV3 derhjemme.
Landstrner Christer Lindoff rejste med derned, og p Hyatt-
hotellet i Melbourne mdte jeg en del af mine tidligere juniorkol-
leger. Jeg kendte ikke s mange af de store stjerner personligt
endnu, men nu skulle jeg mde tyskeren Michael Stich, der se-
nere i 1993 l nummer to i verden. Jeg mdte ham i en kamp, der
udstiller marginalernes betydning.
1. st vandt jeg 7-6 (3) og havde godt fat i 2. st. S gik alt
Stichs vej. Jeg husker kampen tydeligt:
Jeg spiller godt. Finder rytmen og sender gang p gang returne-
ringerne tilbage i fdderne p den lange tysker, s han ikke kan
n ned til dem. Jeg holder min serv. Ved stillingen 3-2 til mig fr
jeg breakpoint i hans serv med et lob og en ugtning. Han kikser
frsteserven, men kommer p 40-40. Jeg slr den nste retur-
nering i fdderne p ham. Fr breakpoint igen. Han laver fejl p
frsteserven. Udligner alligevel igen. Han satser p esser p an-
denserven.
Partiet vipper p en knivsg: Fordel til ham, udligning, fordel
til mig p en dobbeltfejl.
Den efterflgende duel indleder han med at sende frsteser-
ven for langt.
113
Andenserven sender han mod min forhnd i ulige side. Ud
af banen. Lige neden for overdommeren. Bolden slr ned p den
forkerte side af linjen.
Out!
Linjedommeren har dmt.
Correction. First serv, lyder en stemme i mikrofonen.
Overdommeren omstder linjedommerens helt rigtige kendelse.
Iflge reglerne skal Stich derfor ikke kun lave andenserven om.
Han fr ogs en ny frsteserv.
Tyskeren med det bl trklde om hovedet kikser den igen.
Server sig til fordel. Det ulmer under den hvide murerkasket, jeg
brer i stedet for det orange trklde p grund af varmen. Mine
tnder knaser p grund af spndingerne i kben.
Nr jeg ser optagelserne i dag, overrasker det mig, at jeg ikke
gik amok. Jeg m alligevel have flt mig i rigtig god balance, og
nr man er det, lader man sig ikke g p af dommerfejl p sam-
me mde, som hvis man kmper med selvtillid og resultater. Se-
nere i karrieren gik jeg amok over mindre end det, jeg blev udsat
for mod Stich.
Mod Stich fokuserer jeg. Sender bolden tilbage i fdderne p
ham. Udligner. Fr nyt breakpoint. Taber pointet og fr break-
point igen. Endnu en gang udligner han. Det er s tt. Enhver
bold tller.
Frsteserven sender han ud. S er det nu.
Stich server. Den sidder midt i feltet. En elektronisk fejl fr den
sensorstyrede servekontrol til at bippe, som om serven var ude.
Nu fr han iflge reglerne en ny frsteserv.
Han laver et es.
Advantage Stich, siger dommeren.
Frsteserven sender tyskeren i nettet. Han lner sig s meget op
af en ny dobbeltfejl.
Game suspended, lyder det nu fra overdommeren. Han har
mrket en regndrbe.
Arrangrerne ruller taget hen over arenaen. De lader det blive
p, s da vi genoptager spillet, driller vinden ikke lngere den
tyske servekanon. Han starter p fordel og fr p grund af udst-
telsen en ny frsteserv. Han laver et es og udligner til 3-3.
114
Sort uheld.
Derfra tipper kampen. Han vinder de nste tre st, og match-
pointet s jeg slet ikke. Esset mlte de til 211 km/t.
Nr jeg ser tilbage p det nu, kan jeg ikke lade vre med at tnke
p, hvad det havde gjort for min karriere med en kvartnale i
min frste senior-Grand Slam at ketsjer-kontrakten med Don-
nay ret efter havde givet mig endnu ere konomiske mulighe-
der, og at selvtilliden nok ville sprnge skalaen.
Jeg kunne have valgt at brokke mig over dommerens fejlken-
delser. Men det er sdan, at nr dommeren frst har truffet sin
beslutning, ndrer han den ikke igen. S kan man brokke sig alt
det, man vil uden at f andet end advarsler og i sidste ende bder
ud af det. Nr jeg brokkede mig, var det derfor mest af afmagt og
frustration. For at lukke damp ud.
Oftest var min koncentration strk. Men jeg havde ogs kam-
pe, hvor jeg rg op og ned og mistede mange point p grund af
alle mulige bagateller, fordi jeg er s perfektionistisk. I perioder
med strkt pres og mindre selvtillid lod jeg sm ting pvirke mig.
I French Open senere i 1993 rg jeg ud af turneringen efter en
kamp, hvor jeg blandt andet brugte energi og opmrksomhed p
at f en mand med cigar til at nde en anden plads p tribunen
og lod mig irritere meget af en ok brn p tilskuerpladserne.
Nr jeg spillede bedst, lod jeg mig ikke irritere og tnkte ikke.
Da lb jeg ikke rundt og sagde til mig selv, at jeg skulle huske
at g rundt i forhnden eller sende den tilbage i hans baghnd.
Bde teknisk og taktisk havde jeg stbt brikkerne til trning. Nr
selvtilliden s var hj, faldt brikkerne p plads af sig selv i kamp.
S stolede jeg p mine instinkter.
Andre gange stolede jeg mere p de manier og ritualer, jeg
havde udviklet og brugte meget energi p dem op til kampene.
Meningen er jo, at man skal slappe af op til en kamp, s man
har krfterne og fokuseringen, nr man skal bruge dem p ba-
nen. Man skal have et psykisk overskud med sig for at kunne
beg sig i tennisverdenen. Kampene i de almindelige turneringer
kan vare helt op til tre timer, i Grand Slam helt op til fem timer.
Derfor giver det en stor fordel at vre psykisk ovenp og afslap-
pet. For mig begyndte det at g galt, nr jeg lagde for meget pres
p mig selv og fokuserede p resultatet i stedet for p processen,
115
og det kom jeg til i 1993, da mine omgivelsers forventninger over-
halede mine egne.

Straks efter hjemkomsten fra Australian Open sad jeg foran
Gregers Dirckinck-Holmfeld i Onsdag Direkte p DR. Ugen efter
bd p kamp mod selveste Ivan Lendl i Marseille, og lige bagefter
Boris Becker. Da Becker troppede op til frokost i Stuttgart fr vo-
res kamp, skete det med hele flget: Hans kone Barbara, en fysio-
terapeut, en opstrenger og en tennistrner. Dt var en stjerne.
Becker-kampen p det rde underlag i Stuttgart Indoor fy-
rede endnu mere op under postyret i Danmark. For at f ngre i
Becker mtte jeg gennem to kvalikationskampe p grund af de
mange hjtrangerede deltagere i den pengetunge tyske turne-
ring og forbi Javier Sanchez i hovedturneringen. Den turnering
gav omtale i mange dage hjemme i Danmark.
Becker vandt kampen 6-4, 7-6.
En million seere kiggede den aften med p sammendraget i
TV-Avisen og gjorde for frste gang TV-Avisen strre end TV 2s
programmer p det nye sendetidspunkt om aftenen.
Efter nederlaget sagde tennispsykologen Roland A. Carlstedt,
der spede mig i top-20 p baggrund af Australian Open, at jeg
med en medrejsende trner p fuld tid kunne have slet Becker.
Selv den strkeste har brug for hjlp, og det skulle jeg ogs have
haft.
Omkring Rotterdam-turneringen i slutningen af februar mr-
kede jeg for alvor presset, for nu ventede Copenhagen Open lige
om hjrnet.
Aviserne bugnede af tennishistorier, og eksperterne snakkede
om, at top-10 i verden bestemt burde vre et realistisk ml for
mig. I slutningen af 1992 nominerede ATP mig til de tre priser
Newcomer of the Year, Most Improved Player of the Year og
Sportsmanship. Indstillingerne gjorde mig stolt.
Jeg havde et godt forhold til spillerne, dommerne og ofci-
als. Jeg gjorde ikke en dyd ud af det. Jeg var bare mig selv, og
jeg k drlig samvittighed, hvis jeg opfrte mig drligt p banen.
Afgrelsen p prisuddelingen skulle falde i marts 1993, lige ef-
ter turneringen i Kbenhavn. Det skrev aviserne om, ligesom de
vinklede p detaljer, som gede presset p mig yderligere:
116
P verdensranglisten l jeg nummer 43, og derfor blev jeg see-
det som nummer 8 i Copenhagen Open. Forbundet meldte om
alt udsolgt til Davis Cup-kampen mod Tjekkiet i rhus 14 dage
senere, og billetterne til KB Hallen gik som varmt brd.
Samtlige partoutkort er solgt, forklarede turnerings-direk-
tr Sren Hjorth.
Jeg begyndte at frygte, at jeg ikke kunne leve op til forventnin-
gerne om en ugelang festopvisning.
For frste gang i karrieren skulle jeg ud at forsvare point. Medi-
erne regnede ud, at jeg skulle n en kvartnale i Kbenhavn for
at bevare min rangering p grund af bonuspointene fra sejren
over Volkov dengang sidste r. Samtidig krte Faxe Kondi-rekla-
men p hjtryk ; fanbrevene dumpede oftere ned i postkassen,
bde DRs 3. Halvleg og TV 2s Meyerheim & Co. havde bedt
mig gste programmerne.
I 3. Halvleg forklarede jeg mine serveritualer. Ritualer, som
ogs fulgte de rigtig store stjerner. Michael Tauson fortalte om
mine sportstasker:
Han har udstyr med til trning, som om han skulle vre
vk i en uge. Han er uhyggeligt disciplineret, sagde han.
Journalisterne svrmede omkring min familie og mig.
I lbet af 1993, ret efter fodboldlandsholdets vilde EM-tri-
umf, skrev Politiken, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende og
Jyllands-Posten iflge en artikeldatabase tilsammen 856 artikler
med landstrner Richard Mller Nielsen i. For Michael Laudrup,
der spillede p hjdepunkt i Barcelona, ld tallet 762, mens de
fem store aviser omtalte cykelrytteren Bjarne Riis 421 gange.
Kenneth Carlsen optrdte 628 gange.
I Politiken senere p ret stod mit navn p listen over de 23
mest markante danskere efter 1945.
Det hele begyndte frst at prikke, s at banke til min prsta-
tionsangst og de manier, som nu fulgte med.
Siden jeg var junior, havde jeg udviklet forskellige njagtige
ritualer for, hvordan hndkldet skulle ligge og sportstasken st,
nr jeg spillede kamp. Ud over det havde jeg udviklet en overtro.
Og det kom til udtryk omkring lodtrkningen til sammenst-
ningen af kampe i Copenhagen Open 1993.

117
Jeg hadede lodtrkninger. De gjorde mig simpelthen s nervs.
Jeg havde det virkelig drligt med at vre i samme lokale som
lykkens gudinde. Skete det, k jeg med garanti en elendig lod-
trkning og tabte kampen. Det var jeg stensikker p. Jeg prvede
derfor altid at undg det.
Ledelsen bag Copenhagen Open ville imidlertid meget gerne
have mig derud, nr nu de brugte mig p alle plakaterne. Jeg
kunne simpelthen ikke sige ja. De plagede, men nej, s vi aftalte,
de kunne ringe til mig og lade pressen gre det samme, nr lod-
trkningen var p plads. Stende i mors kkken med rret fra
vgtelefonen i hnden k jeg beskeden: Lodtrkningen gav mig
franskmanden Guillaume Raoux. Den lille ttte fyr med briller-
ne, der slog mig i min frste ATP-nale i Brisbane ret fr.
Billie Jean King sagde noget meget klogt og brugbart i forhold
til at f mentalt overskud, da Maria Sharapova vandt Australian
Open i 2008. King sendte inden nalen en sms til russeren:
Champions take chances. Pressure is a privilege, stod der.
Pres er et privilegium, for pres betyder forventninger, og for-
ventninger opstr ud fra en analyse af dine evner. Pres kommer,
fordi du er hamrende god.
Pressure is a privilege rungede nu ikke inde i hovedet p
mig op til Copenhagen Open 1993. Det var mere:
Fuck, fuck, fuck.
Folk forventede, at jeg burde gre det bedre end frste r. For-
ventede, jeg snart gik i top-10 og vandt Copenhagen Open. Jeg
vidste, hvor svrt det ville vre at vinde bare n kamp.
Fodboldhold stter som regel stor pris p at spille p hjem-
mebane p grund af opbakningen og p grund af, at holdet er
vant til at spille p netop dt stadion, i netop de rammer. I 1993
hed min hjemmebane imidlertid verden i stedet for Kben-
havn. Det var allerede uvant for mig at spille foran et dansk
publikum. Samtidig var jeg slet ikke kommet ud over det med
at ville tilfredsstille alle. Jeg ville s gerne vise alt, jeg kunne
hele min udvikling og mit livs form. Alt det, jeg havde leveret
i udlandet.
Det satte mig under et utroligt pres, og den tankegang er for-
kert. Jeg var ikke net til bare at slappe af, bare gre mit bedste og
s lade opbakningen komme mig til gode undervejs.
118
KB Hallen bugnede af 3000 tilskuere, blandt dem prins Henrik,
Janni Spies og Christian Kjr. Bare jeg dog havde nydt det i stedet
for at fle det som et pres. Den slags lrer man desvrre kun
med erfaring.
Presset gjorde mig for defensiv, spndt i kroppen og totalt
stiv i benene. Da Raoux brd til 4-2 i 1. st, vred jeg om p den
ene fod. I slutningen af 2. st vred jeg om p den anden.
Der var ikke noget at gre. Raoux vandt forholdsvist let i to
st.
Jeg er sikker p, jeg forstuvede begge fdder p grund af den
anspndthed, nervsiteten lammede mig med.
Et mareridt. Nsten tragikomisk. I stedet for at vre helt sad
jeg nu som en lille dreng med isposer p begge fdder. Jeg kan
huske pressemdet bagefter. Stuvende fuldt. Alle danske medier
var der. Lokale og landsdkkende tv-stationer, sportsblade og
ugeblade. Pludselig gik det op for mig, hvor stort det hele var i
Danmark, og hvad jeg havde gjort med skuffelsen.
Jeg indrmmede selvflgelig ikke, at jeg var mere nervs end
normalt, men journalisterne s svaghedstegn og var mske mere
skuffede end tilskuerne.
Stemningen var trykket. Journalisterne begyndte at sprge til
min psyke.
Antiklimaks. En fl fuser. Et slag mod Carlsen, dansk ten-
nis og Copenhagen Open, skrev de.
I tiden efter nederlaget til Raoux skrev de ikke lngere om
sensationer og fremgang, men pludselig ogs om kriser. Jeg tror,
det negative smittede. Det var lidt som at prikke hul i en ballon.
Luften sivede ud af mig. Jeg holdt op med at lse dansk presse.
Den begyndte at hive mig ned fra piedestalen. Stemningen skif-
tede, ATP tildelte Newcomer-prisen til australske Patrick Rafter
og de to andre priser til amerikaneren Todd Martin.
P trods af nedturen i Kbenhavn gik det i frste omgang godt,
da jeg forlod Danmark og tog til sten. I Hongkong nede jeg
kvartnalen. Ogs hjemme i Europa hentede jeg et par gode sejre
blandt andet i Rom op til French Open. Og s k jeg besg af to
mnd, der skulle vise sig at ndre mit liv dramatisk: Brad Stine
og Jos Higueras. Jim Couriers trnere.
Jim vandt Australian Open i begyndelsen af 1993, men havde
119
lige mistet frstepladsen p verdensranglisten, da hans trner-
duo opsgte mig i Rom i maj. Nu havde de haft Courier i ere r
og ledte efter en ny, de kunne fre helt frem til samme succes,
sagde de. En ny spiller, som de kunne tage helt nede fra og trne
ved siden af Courier.
Farvel til Copenhagen Open 1993 med to forstuvede fdder. Foto: Preben Sborg/
Sportsfoto
120
De havde snakket med Jim om det, og aftalen var, at jeg ikke
bare skulle vre hans opvarmningsmakker. Det lagde Stine og
Higueras meget stor vgt p. De kunne godt tnke sig et nyt
succes-projekt som Courier, eller som da Higueras i 1989 guidede
Michael Chang til en sensationel sejr i French Open. Med mig hed
det frste ml top-20 i verden.
Det tilbud behvede jeg ikke tnke srligt meget over. Jeg var
20 r gammel, og de var verdens bedste trnere. Det skal man
vre meget, meget selvsikker eller vide prcis, hvad man vil, for
at sige nej til. Eller i hvert fald have fantastiske rdgivere, som
man stoler 100 procent p, og som frarder dig det.
Under French Open hev Brad Stine mig med til store middage
og spurgte mig en dag, da vi s kamp p Centre Court, hvad jeg
egentlig ledte efter hos en trner. Der gik lidt panik i mig, for det
vidste jeg faktisk ikke helt. Svaret blev et eller andet standard-
svar, som jeg havde hrt andre levere noget om at gre mig til
en bedre spiller osv.
Havde Stine spurgt mig, da jeg var 28 r, havde jeg sagt noget
helt andet og meget mere konkret:
Vi skal bruge rigtig meget tid sammen, s jeg leder efter en
trner, jeg ogs kan med privat. Han skal kunne inspirere mig og
gre mig i godt humr, og det er lettest, hvis han kender mig godt.
Det skal vre en, der er s kompetent, at jeg tr stole p hans
rd og p, at han er en god sparringspartner. Jeg vil bede om rd
omkring mit spil p forskellige underlag, om taktik og om min
karriere. Min trner skal stte sig ind i alle mine modstanderes
spil og kunne hjlpe mig med trningsdosering, turneringsvalg
osv., s jeg kan teste mine egne forestillinger om tingene over for
trnerens. Han skal kort sagt kunne give mig rd om alt, der har
med tennis at gre bde p og uden for banen.
Det sagde jeg ikke. De frreste 20-rige ved, hvad de har brug
for. Man skal simpelthen have noget hjlp rundt om sig. Den
havde jeg ikke og takkede ubetinget ja til tilbuddet fra de to ame-
rikanere.
Vi lavede den aftale, at de forsgsvis skulle hjlpe mig op til
bde French Open og Wimbledon, og senere skulle jeg rejse med
dem til USA. Det gik nt til French Open, hvor jeg kunne mrke
effekten af den hrde trning med Jim Courier og hans folk.
121
P gruset i Paris besejrede jeg overraskende storfavoritten,
grusspecialisten Emilio Sanchez og nede dermed op p ver-
densranglistens 41.-plads. Den hjeste placering i hele min kar-
riere.
Samarbejdet spillede ogs nt i min frste Wimbledon i juni,
hvor jeg prsterede rigtig godt, kom p Ekstra Bladets spisesed-
del og nede 3. runde.
Men det hele gik i smadder, da jeg rejste med Brad Stine og
Jos Higueras til USA for at trne, inden den amerikanske del af
Touren gik i gang i midten af juli.

P det tidspunkt var jeg begyndt jeg at se Trine for alvor, og det
var ved at blive hverdag p den mde, at jeg kunne mrke trt-
hed bde fysisk og mentalt. Jeg havde simpelthen spillet s me-
get og flte mig allerede i januar helt udkrt. Trtheden vejede
nsten mere end de to store sportstasker og ketsjertasken, da
jeg stod i lufthavnen og vidste, jeg skulle vre vk i et par mne-
der. Det gjorde ondt som ung og nyforelsket. Afstanden til Trine
var endnu et dunk i hovedet. Jeg savnede hende voldsomt.
Vi mdtes i teatret i julen 1992, men p grund af mig og alle
rejserne gik vi frst p anden date efter Australian Open, i fe-
bruar, og det var alts fr smsernes tid. Vi havde kmpet. Nu
adskilte karrieren os igen, og i USA krte Stine og Higueras mig
rigtig hrdt. Det satte en nedtur i gang.
I 1992 gik alt godt, og i 1993 var det hele fantastisk sjovt lige
indtil nu.
Boris Becker sagde det faktisk efter vores kamp i Stuttgart.
Han advarede om, at mange unge spillere knkker nakken i an-
den sson. Her skal man ud at forsvare point, og det er noget
helt andet end at erobre dem. Der er helt anderledes pres p.
Og Boris Becker har ret. Lige pludselig bliver det hverdag.
Pludselig kan du skuffe. Pludselig skal du forsvare point. Jeg vid-
ste godt, det ville blive svrt. Jeg havde bare ingen erfaringer, der
kunne hjlpe mig med at hndtere det. Og s voksede de usunde
dunk i hovedet i antal.
I frste omgang rejste jeg til Palm Springs, hvor Jos Higueras
holdt til.
Jerry Palmer, Alex OBrien og jeg boede i et hus, vi havde lejet.
122
Vi havde hvert vores vrelse, stor flles stue og stort kkken.
Jim Courier havde sit eget hus i nrheden, s han kom kun til
trningen. I 14 dage lavede vi ikke andet end at trne, slappe af,
trne og sove. Det hele handlede om tennis. I dgndrift.
Isr to spillevelser satte Jos stor pris p. Den ene foregik
ved, at der stod to spillere ved nettet p den ene banehalvdel
og en enkelt spiller p baglinjen p den anden banehalvdel. Det
siger sig selv, at spilleren p baglinjen krte ad, fordi nettet var
dkket af. Ligegyldigt hvor han sendte bolden hen, k han den
tilbage igen og mtte spurte fra hjrne til hjrne for at holde spil-
let i gang. Nr baglinjespilleren s var trt, kom han til nettet og
aste en af de to deroppe. I den anden velse var det omvendt:
To spillere stod p baglinjen og krte rundt med en enkelt spiller
ved nettet. Sdan fortsatte vi i timevis.
Efter den hrde trning hos Jos tog vi til Montreal i slutnin-
gen af juli, fr jeg rejste til Fresno for at bo hos Brad Stine og hans
familie i en uge. Godt nok grillede vi lidt, men mit humr dalede
kraftigt.
Resultatet viste sig med det samme. P re uger i august spil-
lede jeg re turneringer og tabte i 1. runde i tre af dem. Ogs i US
Open, hvor jeg skulle toppe.
Efter turneringen snakkede jeg med Brad Stine og havde
egentlig bestemt mig for, at det ikke skulle vre os alligevel. Men
fr jeg nede at sige det, gjorde han det forbi. Han havde snakket
med Jim Courier og besluttet sig for, at de ville fokusere al ener-
gien om ham. Det, syntes jeg, ld som en god id.
Straks efter i oktober gled jeg ud af top-100.
Som jeg ser det, skyldtes min nedtur i hj grad ogs fravr af
opbakning fra Dansk Tennis Forbund. Forbundet hjalp en del af
vejen, men ikke 100 procent op gennem ATP-rkkerne. I de to
vigtigste r overhovedet lod forbundet mig sejle alene det meste
af tiden.
Elitecentret bnede, da jeg var 15 r, og det hjalp mig rigtig
meget. Jeg var godt nok i KB i forvejen, hvor alle de bedste trne-
de Peter Bastiansen, Michael Tauson, Peter Flints, Nick Bendt-
sen s jeg havde fet en god opdragelse alligevel med god kamp
fra de andre og en virkelig god trner i Martin Bohm. Der var styr
p det i KB.
123
Da Elitecentret bnede, kom Morten Christensen, Frederik
Fetterlein, Christian Camradt, Thomas Srensen, John Larsen og
sdan nogle oveni. Dengang var jeg en af de drligste og k som
sdan lov til at spille opad, mod bedre spillere hele tiden. Det
styrkede meget.
I starten af 1990 tiltrdte Christer Lindoff som landstrner
og rejste meget med mig som junior. Mske 8-10 uger om ret.
Peter Bastiansen havde jeg med til junior-Wimbledon og nogle af
opvarmningsturneringerne et r, og Lindoff var med til US Open
og Canada Open i 1991. Men han var langtfra fuldtidstrner for
mig. Han skulle jo ogs passe alle de andre spillere. I midten af
1992 efter turen til sten sluttede trnerhjlpen s med undta-
gelse af turen til Australien og et par Grand Slams. Og da svigtede
forbundet, synes jeg.
Forbundet mente, at jeg mtte have rd til selv at betale en
trner, og det argument kan jeg godt forst. Som jeg ser det,
manglede jeg da heller ikke penge, men kontinuitet og vejled-
ning. Det skulle have srget for, at jeg havde den samme trner
omkring mig, fra jeg var junior og s igennem de frste to meget
svre seniorr. De kunne have foreslet, at jeg betalte for at f
landstrner Christer Lindoff 20 uger om ret.
I dag kan jeg kun hbe p, at mine drlige erfaringer kan
komme de danske tennistalenter til gode fremover.

Allerede i slutningen af 1992 flte jeg mig trt bde mentalt og
psykisk. P det tidspunkt stoppede det mig dog overhovedet ikke.
Jeg var ung og ville bare spille og trne s meget som overhove-
det muligt. Jeg voksede op med, at man skal gre sit bedste hele
tiden og vre seris og spille meget. S ved at gre netop det
og trne hrdt, havde jeg min ryg fri og slap for drlig samvit-
tighed.
Det var blandt andet p det tidspunkt, at jeg godt kunne have
brugt en til at hive i mine tjler og overbevise mig om, at jeg
skulle slappe af. S jeg havde bevaret sulten i stedet for lige plud-
selig at ryge ud over kanten, tabe humret og klaske hovedet ind
i muren i USA.
Jim Courier forsgte godt nok at lre mig det i USA, men
hans pvirkning var sporadisk og ikke s vedholdende som en
medrejsende trners ville vre. Jeg skulle have haft nogen, som
124
kendte mig bedre ogs psykisk og ville holde mig tilbage, s jeg
ikke overtrnede eller spillede s mange turneringer.
Forbundet slap for tidligt efter en utrolig god junioruddan-
nelse, for et r inde i karrieren havde jeg hverken overblik eller
penge til at hyre en fuldtidstrner. Det skete frst i 1994, da jeg
hyrede Niklas Rosengren som trner to r inde i skiftet til vok-
senrkkerne. To meget afgrende r.
P den mde kan man ogs sige, at tenniskarrierer har meget
med held at gre i forhold til, om dine omgivelser er gearede til
at hjlpe dig, og om du har de rigtige folk tt p. Roger Federer
havde talentet og rg samtidig ind i et schweizisk system, som
havde ansat de tidligere topspillere Peter Carter og Peter Lund-
gren, som virkelig vidste, hvad det gik ud p. Carter dde senere
i en ulykke, men Lundgren fulgte Federer hele vejen fra junior-
tiden og op til Federers frste Wimbledon-titel og topplacering
p verdensranglisten. Lundgren vidste jo alt om at holde Federer
fra overtrning og alle de andre forstyrrende pvirkninger for-
retninger, rejseplanlgning, billetbestilling, managere, sponso-
rer, fans, som alle krver opmrksomhed. De kendte ogs til det
pres, der er p en ung tennisspiller fra omgivelserne inklusive
medierne, og til det pres, der opstr, nr pointene skal forsvares i
stedet for at vindes. De kendte det, for de havde selv prvet det.
Tilsammen drner s mange ting batteriet. I overgangen fra
ung til voksen tennisspiller gr rdgivning utrolig meget, og Ro-
ger Federer lavede det kloge trk, at han holdt sig til de samme
folk gennem hele den svre, frste periode, hvor en tennisspiller
formes.
Sikken en befrielse det var at komme hjem fra USA og spille
Davis Cup mod Kroatien i september 1993. Lige efter min ned-
tur i Copenhagen Open tidligere p ret tabte vi 1-4 til Tjekkiet
i rhus. Afgrelsen faldt i lbet af de frste tre kampe, som alle
endte med klare nederlag. S mod Kroatien hed det igen alt eller
intet i forhold til at blive i World Group. Men i modstning til ret
fr sejlede Kaptajn Carlsen ikke ind p blgens top. Han kom
ydende p et par planker efter et forlis i rum s.
Hold kft, hvor jeg elskede at komme tilbage til drengene og
vk fra USA og fokusere p at gre noget i fllesskab med an-
dre.
125
I samtlige Davis Cup-matcher krte jeg p 100 procent in-
tensitet. Presset fra Davis Cup delagde mig heller aldrig helt p
samme mde, som det senere skulle gre i Wimbledon, hvor alt
var liv og dd med et helt r til nste chance. I Davis Cup kunne
man tabe fredag og alligevel blive helt sndag.
For mig startede landskampen mod Kroatien perfekt. Jeg flte
mig tryg. Over re timer og 35 minutter besejrede jeg Goran Prpic
i fem st. Sndag ventede verdens nummer 10, Goran Ivanese-
vic. Hans spil skulle blive en opvisning i det, som med et srligt
tennisudtryk kaldes at tanke (udtalt p engelsk).
En tanker er en totalt uforudsigelig og humrsvingende spil-
ler. For sdan en spiller kan det g s galt, at han skyder bolden
op i loftet eller ud af banen med vilje. S vil han bare til omkld-
ning og hjem.
Fr en spiller nr s vidt, balancerer han p et stadie, man
kalder halv-tank. Han virker uovervejet og tager mange chan-
cer i sit spil. Han sger vindere hver gang ogs p tidspunk-
ter, hvor chancen for at sl en vinder er meget lille, hvilket man
normalt ikke gr som professionel tennisspiller. Normalt bygger
man spillet op og venter p sine chancer.
Goran Ivanisevic var en tanker. En type, jeg hader. Dels fordi
de typer er utilregnelige, dels fordi jeg selv har den indstilling,
at man altid skal kmpe til sidste bold. Jeg har aldrig tanket en
kamp. Det ligger slet ikke til mig.
Jeg vandt 1. st med 9-7 i tiebreaken, og Ivanisevic gik op i en
spids. Han rg direkte i halv-tank.
I andet st k jeg tre breakbolde i hans andet serveparti. Tre
gange i trk fejlede han sin frsteserv hvorefter han knaldede
andenserven af sted med trnhj risiko og endnu hjere fart. 200
km/t. blev den tredje mlt til.
Havde jeg brudt Ivanisevic, ville han helt sikkert have tanket
og tabt sttet. Nu vandt han i stedet partiet og red p en blge
resten af kampen.
Da jeg satte mig for at se Fetterlein i den afgrende kamp mod
Goran Prpic, troede jeg, at mit nederlag havde afgjort matchen til
Kroatiens fordel. Men Frederik k sit gennembrud og frte 6-4,
6-3, 2-6, 6-5, da Prpics kn gav op. Kroaten spillede 10 st i lbet
af fredag og lrdag og havde problemer med knet i forvejen. Det
126
var en ad fornemmelse at vinde p den mde, men pyt, nu var
Frederik nationalhelt og Danmark igen i World Group. Han lov til
at juble, som jeg gjorde mod Argentina. Det undte jeg ham.

Davis Cup-sejren gav strk opmuntring i en svr tid. Mdet med
drengene hjalp gevaldigt p mine prstationer og mit humr.
Faktisk hjalp det s godt, at jeg glemte at vre irriteret over at
tabe til min skrkmodstander, Carlsens onde nd, som pres-
sen dbte Guillaume Raoux i den frste turnering efter Davis Cup
i Basel. Efter den turnering k jeg i oktober og november stoppet
rkken af nederlag i 1. runde og kunne se p resultaterne, at ret
havde vret o.k.
Hele Davis Cup-holdet vandt prisen som rets Spiller, og ved
juletid blev Trine og jeg forlovet. I Eiffeltrnet. Forlovelsen fltes
bare s rigtig.
Med buler i hovedet efter mdet med muren i USA fandt jeg
20 r gammel mit livs krlighed, stod foran endnu et r uden
mange dage hjemme, og lige om hjrnet ventede udfrielsen af
en af mine store drengedrmme: sejr p Centre Court i Wimble-
don.
Det vidste hverken jeg eller mine fans endnu. Mange sendte
mig stadig breve og lagde heldigvis mere vgt p mine sejre end
nederlag i 1993.
Nytret fejrede jeg med en sodavand i Adelaide.
127
128
Det er en udfordring at rejse jorden rundt med tilvrelsen i en kuffert. Her fler
jeg mig ikke s alene, som det ser ud p denne tur til Island var Trine begyndt
at rejse med mig.
129
Kapitel 10
Kampen mod hverdagen
Sejren i Wimbledon over Stefan Edberg betyder, at 1994 altid vil
st for mig som et lyst r i karrieren. Men hverdagen indfandt sig
og med den en krisestemning.
I kontrast til 1992, hvor det gik fra gevinst til gevinst til gevinst,
var det nu op ad bakke. Jeg klarede mig ikke s godt i de store
ATP-turneringer og spillede ikke op til det niveau, jeg startede
ud med. Samtidig havde jeg nu vret s lnge p ATP-touren,
at modstanderne kendte mig. De kunne ikke overraskes lnge-
re. Nu kendte de bde mine styrker og svagheder. De vidste, de
kunne presse mig i baghnden. Jeg slicede meget med baghnden,
fordi den topspundne baghnd fltes usikker, s jeg havde pro-
blemer med spillere, der kunne spille mig dybt i forhnden og s
presse mig ud i baghnden, s jeg skulle lbe ud til bolden. I de
situationer var min baghnd ikke sikker nok, og nr jeg blev pres-
set i baghnden, lavede jeg for mange fejl.
P underlag med mange dueller begyndte jeg at blive udstil-
let, og jeg var med f undtagelser ikke i nrheden af at sl de
rigtig gode spillere Thomas Muster, Michael Chang, Jim Courier,
Goran Ivanisevic og Boris Becker som uheldige lodtrkninger
sendte mig op imod lige efter hinanden i begyndelsen af ret.
Undtagelsen hed Stefan Edberg. Simpelthen fordi duellerne i
Wimbledon var s hurtige og korte, at mine svagheder ikke n-
ede at blive udstillet. P grs tager man chancer og slr vindere.
Nederlagene til de absolutte topspillere kunne jeg leve med,
bildte jeg mig ind. Selvflgelig trnede jeg stadig som en vanvit-
tig, og det holdt mig fra at falde helt igennem. Jeg klarede kriser
ved at arbejde p tingene, og fordi jeg altid gav 100 procent til
trning, pvirkede de svingende ranglisteplaceringer mig egent-
lig ikke. Jeg gjorde jo mit absolut optimale. Det var hele tiden mit
alibi. Eller mit forsvar. Ingen kunne sige, jeg bare skulle trne
mere. Det var det rigtige, var jeg sikker p. Og nr jeg nu gjorde
det rigtige, kunne jeg ikke gre det bedre.
Jeg ville nske, at nogle havde sagt, jeg skulle trne mindre.
Niklas Rosengren tilknyttede jeg som personlige trner for at
blive strkere. Desvrre udviklede jeg mig alligevel ikke nok.
130
Niklas var bde min tennistrner, min fysiske trner, min rd-
giver og min rejsekammerat. Han skulle udfylde mange roller, og
mske havde det vret godt for mig, hvis jeg allerede p det tids-
punkt havde haft en egentlig fysisk trner tilknyttet, som jeg k
senere i karrieren. I 1993 spillede jeg 30 turneringer, og efter tre
ugers juleferie spillede jeg 30 turneringer i 1994, og jeg trnede
hrdt mellem turneringerne.
Problemet l nok ogs i mig selv. Jeg var endnu ikke klar til at
stole p, at jeg ville blive bedre af at trne mindre og restituere
mere. Set i bakspejlet var jeg nok overtrnet til mange af de tur-
neringer, jeg stillede op i.
Da ret gik p hld, vidste jeg, at jeg skulle lave mit spring op i
verdenseliten forfra.
Jeg var bevidst om problemerne. Vidste, hvor meget tlmodig-
hed det krvede at n helt til tops og bide sig fast. Det sidste
stykke mod toppen krver utrolig meget selvtillid. Trods alt var
jeg stadig kun 21 r og fuldt bevidst om kvaliteten af modstan-
derne p ATP-touren. Egentlig var jeg sikker p, jeg nok skulle n
det, og at tilvrelsen uden for top-100 hurtigt ville ndre sig til
det bedre.
Det store problem var, hvad jeg skulle gre ved den jeblik-
kelige stilstand.
Heldigvis kunne jeg indimellem stadig se, at jeg havde hjt
niveau. I Davis Cup i september mod Peru vandt jeg igen alle
mine tre kampe, i doublen igen over fem st med Morten Chri-
stensen, og jeg besejrede blandt andre verdens nummer 19, Jai-
me Yzaga.
Kort tid forinden sendte Yzaga bde verdensetteren Pete
Sampras og Cedric Pioline 15 p ranglisten ud af US Open,
men i Valby Hallen tabte han i re st, s vi kom afgrende for-
an 3-1 i kampe og sikrede os endnu en tilbagevenden til World
Group. Det gav Davis Cup-holdet prisen som rets Spiller for an-
det r i trk.
Ud over at spillerne p ATP-touren nu kendte mine styrker og
svagheder, var der noget andet, som forstrkede min negative
spiral: Jeg begyndte at mangle noget international konkurrence
fra Danmark og savnede, at andre danskere lavede resultater i
131
udlandet. Jeg ville nsten hellere d end at blive overhalet af
en landsmand eller tabe til en. Selv om ethvert nederlag gjorde
ondt, gjorde det mindre ondt at tabe til en eller anden fyr fra
Spanien et eller andet sted i USA, langt hjemmefra og uden risiko
for at ryge ned p andenpladsen blandt danskerne. Jeg kunne
gemme mig og manglede det nre pres, vi alle var under til Davis
Cup-kampene derhjemme.
Ilden kan brnde lnge, og ilden brndte stadig i mig. Men
samtidig sneg en magelighed sig ind p mig. Det gik jo meget
godt.
Mit ml om top-100 opfyldtes nsten med et knips. Min frste
turneringssejr og min frste ATP-nale opnede jeg i det frste r
som professionel, i 1993 gik jeg langt i bde Australian Open og
Wimbledon, og i 1994 slog jeg verdens nummer tre p Wimble-
dons Centre Court, 21 r gammel.
Lige pludselig var det bare hverdag at leve p ATP-touren.
Jeg er helt sikker p, at alle sportsfolk bliver bedst, nr de har
direkte konkurrenter at sammenligne sig med: Nogle, de hader
p en tennisbane, eller nogle, medierne hele tiden holder dem op
i mod. En rivalisering, de kan forholde sig til.
Roger Federer og Rafael Nadal er et eksempel. Nadal holdt
lnge Federers ild i fuld amme, fordi Roger ikke kunne f hul
p bylden mod ham p grus.
Fra midten af 1994 og helt frem til 1998 gled dagene bare forbi
mig.
At der kom ere store hjdepunkter, inden jeg fyldte 25 r,
skylder jeg Frederik Fetterlein en stor tak for. En tak for det an-
fald af serisitet, som ramte ham de r. Det gav mig brndstof til
blet, og da Trine senere begyndte at rejse med mig rundt p fast
basis, k hverdagen et langt mere eventyrligt indhold.
Rivalisering og krlighed holdt mig p sporet.
Jeg mdte frste gang Frederik Fetterlein som ungdomsspiller.
Selv om han var tre r ldre end mig, var han bare en kngt.
Han holdt meget langt oppe p ketsjeren, fordi den var for stor
for ham. Han rbte og skreg, frte sig frem og virkede rigtigt for-
klet. Senere lb jeg ind i ham i Team Danmark-centret og rejste
med ham til ungdomsturneringer i USA.
Jeg tror ikke, han tog s let p det, da det som junior lykkedes
132
mig at indfri mlet om at sl hans bedste placering p juniorver-
densranglisten, som det skete med min tredjeplads i 1991.
Vi var konkurrenter, han var ldre end mig og i begyndelsen
den bedste af os. S da jeg overhalede ham, kmpede han for at
komme op p siden af mig i frste omgang ved at lgge billet
ind p rollen som nationalhelt i Davis Cup-kampene og fra 1994
med et erklret ml om at lgge en seris indsats bag turnerin-
gerne i udlandet.
Indtil da havde han ry for at vre et meget stort talent uden
den store trningsdisciplin.
Frederik elskede fest og farver, elskede at vre kendt og vidste
alt om at gre sig populr p andet end spillet p banen. Men i
1994 ndrede han stil. Op til nytrsaften l han pludselig nummer
143 p verdensranglisten 400 pladser bedre end ved rets start
og 35 pladser efter mig. S nu rg vores venskab i baggrunden.
At vi kendte hinanden s godt, havde det sjovt sammen og
snart skulle ytte til Monaco begge to, betd langtfra, at jeg gik
Fra jeg var helt ung, fyldte Frederik Fetterlein meget i min karriere. Her er vi som
teenagere sammen p tennistur til USA.
133
og hbede, han vandt sine kampe. Jeg ville vre den bedste, og
mit vinderinstinkt slog nok en gang ud i lys lue. Det var umuligt
at holde nede.
Hele tiden tjekkede jeg, hvordan det gik ham. Om han kom
tttere p eller gled lidt vk. Det provokerede mig, nr han
vandt, og jeg tror, han havde det p samme mde, nr jeg trak
lidt fra p ranglisten.
Han indledte 1995 med at bestille 15 ketsjere, fordi hans fore-
trukne model gik ud af produktion. Hans vedholdenhed gav mig
ny motivation. I rets frste store ATP-turnering, i Jakarta, nede
jeg seminalen, og i Cherbourg fem uger senere nede jeg den
frste Challenger-nale siden 1992.
Midt i stimen med yderligere en ATP-seminale og retning
mod Top 70 hoppede Frederik ind p en 103.-plads p ranglisten
fra den 15. maj. Han holdt fast.
Frederik spillede s godt, at hans sejr over verdens nummer tre,
Thomas Muster, i efterret kunne ses som et forelbigt klimaks
p en lfterig optur. To nalepladser i forrets Challengers satte
den i fart, og da ranglisten kom p gaden den 17. juli 1995, strg
han forbi mig.
Det gjorde ondt, da Frederik overhalede mig. Konkurrence-
mennesker synes ikke, det er sjovt at vre nummer to, og jeg
tror ikke, at Frederik vil have vret i top-100, hvis jeg ikke havde
gjort det s godt.
Hans serisitet k mig til at bide tnderne endnu hrdere
sammen, knytte nverne. Hans succes genantndte blet i mig,
og vores kaplb gav rigtig god underholdning i Danmark. Vi var
to ghtere i en skarp duel om at vre den bedste. At vinde var
det eneste, der betd noget. Lige fra barnsben havde jeg frygtet
denne form for konfrontation. Og lige s lnge havde jeg elsket
og efterstrbt den endnu mere.
Da Frederik og jeg gik i byen en aften, lukkede drmanden
frst ham ind og bagefter, lidt tvende, mig med de provokeren-
de ord: N, ja, nummer to m ogs godt komme ind i dag.
Det skulle vre lgn. Jeg kunne ikke acceptere blot at vre
nummer to. rgerrigheden ammede i mig, for inderst inde var
jeg jo overbevist om, at jeg altid var en vinder.
Kort tid efter tog jeg til USA med min trner Niklas Rosengren.
134
Jeg indtog USA med opbakning hjemmefra og stor beslutsom-
hed. Det var som et felttog. Jeg var en mesterspiller p en svr
mission. I New Haven slog jeg verdens nummer fem, Michael
Chang, og to uger senere nede jeg 3. runde af US Open, hvor
min gamle trningsmakker Jim Courier stoppede mig.
I Kuala Lumpur rg jeg frst ud til verdens nummer 22, Paul
Haarhuis, og i Tokyo indendrs ugen tog det tankeren Goran
Ivanisevic (7) at bremse mig i 3. runde.
Fem uger efter Frederik overhalede mig, generobrede jeg pla-
ceringen som bedste dansker. Jeg begyndte at trkke vejret ro-
ligere, men Frederik gav ikke op. Kampen var langtfra forbi. Selv
om jeg i oktober rykkede helt op som 65 i verden min bedste
rangering i mere end to r holdt han sig 12 pladser bag mig.
I november indsnvrede han mit forspring til tre placeringer,
72-75, og ugen efter til 75-77, og kun p grund af min naleplads
i Challenger-turneringen i Andorra ugen efter, hvor jeg sendte
Jeff Tarango ud i 1. runde, lykkedes det mig at afvise Frederiks
slutspurt.
Ved rets afslutning l jeg 72. Han 99. Jeg var sejrherre i den
store duel og havde fet smk i ketsjeren igen.
I de danske medier lagde man vgt p, at jeg med prstatio-
nen i nalen i Andorra nu havde tabt fem af de syv naler, jeg
havde net i karrieren. Men det var slet fast, at jeg trods str-
kere modstand stadig var den bedste i Danmark.
I februar var vi utrolig tt p at sende de forsvarende Davis Cup-
vindere Sverige ud.
Hjemme i Brndby vandt jeg frste kamp over Jonas Bjrkman
(47) i re st, fr Frederik Fetterlein ligesom jeg havde gjort i
Wimbledon besejrede Stefan Edberg, selvom Frederik tabte det
frste st 1-6. Vi var foran 2-0. Mod Sverige. Det var helt ufatte-
ligt.
Desvrre leverede Morten Christensen og jeg ikke et nyt dou-
blemirakel. Jeg ramte ikke mit niveau, og da Edberg k revanche
mod mig i re st, udlignede svenskerne til 2-2.
Den sidste kamp tabte Frederik til Bjrkman i fem dramati-
ske st. Med nederlaget til Sverige skulle vi for tredje r i trk
vinde efterrets kamp for at blive i World Group. Denne gang i
Venezuela, hvor tilskuerne sang og spillede p bongotrommer,
135
Frederik Fetterlein har altid haft en evne til at gre mig i godt humr og f mig
til at slappe af. Her har han og jeg netop spillet double i Davis Cup. Foto: Preben
Sborg/Sportsfoto
136
og hvor militret om sndagen satte soldater p de omkringlig-
gende hustage, fordi prsidenten kom.
Jeg vandt mine to singler og Frederik den afgrende og sidste
kamp, s Danmark vandt 3-2 og blev i den bedste rkke for
sidste gang skulle det vise sig.
Frederik Fetterlein sagde til aviserne, at vi havde lovet hin-
anden ikke at g i seng, fr yet afgik mandag morgen. Han gik
nu i seng fr mig. Vi dansede p en natklub til den lyse morgen
og mdte for vrigt Venezuelas landshold, som trods nederlaget
ogs var ude at feste.
Motivationen bed sig fast. I 1996 fandt jeg en resultatstime som
i min debutsson. Efter en mislykket tur til Australien og New
Zealand bildte jeg ellers mig selv ind, at jeg ikke magtede at st
p egne ben, nu hvor Niklas Rosengren efter to r stoppede som
min trner. Han nskede ikke at rejse s meget lngere.
Min gamle trner Christer Lindoff beskrev engang i Ekstra
Bladet en tennistrners liv med ordene:
Det er ikke et liv for en voksen mand. Tennistrnere, der
rejser p touren, er mere butlere end trnere. En spiller trner
en-to gange, spiser tre gange og sover mske to gange i dgnet.
Jeg kan njes med at spise halvanden og sove en gang. Der er for
mange timer at sl ihjel, og man kan ikke under de vilkr have et
privatliv.
Niklas stoppede af personlige rsager, og Christer Lindoffs be-
skrivelse er sat lidt p spidsen. Men i bund og grund er det rigtigt,
at en trner blandt andet skal vre den praktiske gris, der gr
hverdagen lettere ved at booke trningstider, nde trnings-
makkere og rende efter de ting, som spilleren mangler, s spil-
leren ikke selv skal stresse rundt efter det. Men samtidig hjlper
trneren med trningsdosering, turneringsvalg og skal udvikle
spilleren, komme med taktiske input og vre sparringspartner.
Og han gr det ud for en rejsekammerat. Derfor er det vigtigt,
man kan sammen privat og har respekt for hinanden. Da Niklas
Rosengren stoppede, skulle jeg vnne mig til ikke at have ham
med. Han havde givet mig inspiration og var mit faste holdepunkt
i to r. Uden ham vidste jeg drligt, hvordan jeg skulle spille og
tabte for eneste gang i karrieren i frste runde i de tre turneringer
i Oceanien. Prmiepengene dkkede drligt ybilletterne.
137
Tankerne hvirvlede rundt inde i hovedet p mig, og mit tem-
perament kogte oftere over.

Da Rosengren stoppede, satte Trine og jeg os ned og talte om,
hvad vi nu skulle gre. Hun ville gerne stoppe med at arbejde, s
vi kunne se mere til hinanden. Det kunne jo vre dejligt for os
begge to.
Hun ville bare vre sammen med den mand, hun elskede,
og jeg kunne ikke nde den rette trner som aser for Niklas,
s nu skulle livet vre vores sammen. Den beslutning ndrede
meget. Trine kendte mig bedre end nogen andre, k mig til at
stresse af, hjalp mig i mental ligevgt og srgede sledes for at
fjerne noget af min til tider destruktive fokus p tennis. Bedre
psykolog kunne jeg ikke f. Hun stttede mig konstant, og efter
en seris snak omkring nedturen i Australien fulgte selvtilliden
og trygheden trop med den motivation, som Fetterleins fortsatte
succes gav mig.
I februar vandt jeg en kamp efter seks nederlag i trk, og
pludselig vendte det hele. Selvtilliden steg og steg, og jeg kom
ind i den gode cirkel af risikovillighed, afslappethed, hjlp fra
marginalerne og total tillid til egne evner. Jeg svvede. Jeg vandt.
Jeg stod p toppen af verden. I februar nede jeg tre naler i trk:
I Cherbourg for andet r i trk, i Hamborg og i ATP-turneringen i
Kbenhavn.
I Cherbourg tabte jeg nalen, s der var pres p i Hamborg,
hvor to danskere for frste gang mdtes i en nale i udlandet
Frederik Fetterlein og jeg.
Presset op til den kamp var ikke sjovt. Det hele vendte tilbage
til mig og ramte mig lige i ansigtet: Prcis som da jeg var dreng, k
tankerne om, at dette var alt eller intet, mig nsten til at kaste op.
Skulle jeg leve eller d? Jeg flte risikoen for, at jeg med et enkelt
nederlag til Frederik ville miste alt det, jeg mlrettet havde erobret
gennem min karriere. Nydelsen og glden var forduftet fra denne
kamp. Det hele var nervepirrende surt og sammenbidt.
At spille mod Stefan Edberg havde vret en oplevelse. Fet-
terlein var en enorm trussel. Det var som at vre i to forskellige
sindstilstande. Heldigvis vandt jeg i tre st i Challenger-nalen
i Dima Sport Center og kom p 2-0 i vores indbyrdes opgr i ud-
landet.
138
Hjemme i Danmark hyggede arrangrerne af Copenhagen
Open sig gevaldigt. De kunne ikke f bedre optakt til deres turne-
ring to uger efter. Det kunne jeg selvflgelig heller ikke, og langt
om lnge gik det forrygende i min hjemby. I kvartnalen i K-
benhavn sendte jeg Magnus Gustafsson ud og k dermed revan-
che for nalenederlaget til ham i Cherbourg.
Desvrre k jeg det ikke til at glide helt som nsket, da jeg
mdte Cedric Pioline i nalen. Ham havde jeg ellers slet i An-
dorra 1995, men denne gang gik drmmen om at vinde p hjem-
mebane ikke i opfyldelse. Pioline vandt i to st.
Min og Danmarks frste ATP-turneringssejr mtte alts
vente.
At den kom et par r senere, skyldtes i hj grad Trine.
Fra frste jeblik, jeg s Trine p Mermaid Theatre i december
1992, klikkede det bare. Trine var der med sin gymnasieklasse
fra Hje Taastrup Gymnasium. Vi sad i et lille lokale med gamle
mbler, k lidt at drikke og skulle op at synge lidt sange i rund-
kreds. Da jeg k je p den her sde, lyshrede pige med store
bl jne, kunne jeg ikke lade vre med at kigge p hende. Igen og
igen sendte jeg jne til hende, og hun begyndte at sende varmen
tilbage. Kemien og kontakten var der med det samme. Men vi
var meget diskrete, og det lykkedes os at udveksle telefonnumre,
uden nogen opdagede det.
Faktisk gik det s ubeset for sig, at Trines veninde k helt for-
kerte ider om den aften:
Nj, s du, at Kenneth Carlsen sad og sendte mig blikke
hele aftenen, sagde hun til Trine, da de gik hjem.
P grund af succesen i Australian Open januar 1993 mtte
Trine og jeg vente med frste date til den 7. februar.
Da faldt vi i hak med det samme. Ingen af os spillede skuespil,
og vi flte en gensidig respekt og accept.
Hverken jeg eller Trine fortalte nogen om vores forhold i de
frste mange mneder, netop fordi vi ikke ss s tit. Men da vi
begyndte at se hinanden for alvor, afslredes det hurtigt. Mange
piger og drenge i kvarteret omkring Trines forldres hus gen-
kendte min Daihatsu Charade og holdt sig ikke tilbage fra at rin-
ge p dren og bede om en autograf.
For Trine spillede det aldrig nogen rolle, at jeg var kendt. Hun
kunne have fyldt meget mere i ugebladene, hvis hun ville.
139
Vi forlovede os i 1993 som et dybtflt troskabslfte og et signal
om, at vi begge var optagede. Jeg var 20 r, og hun var 17. Forlovel-
sen signalerede et ubrydeligt bnd, og vi k ring p som et fysisk
symbol p, at vi havde hinanden, selv nr jeg befandt mig omme
p den anden side af jorden.
Da Niklas Rosengren og jeg afsluttede samarbejdet, begyndte
Trine fra begyndelsen af 1996 at rejse med mig rundt i verden
som min faste ledsager.
Med hende ved min side blev det nu muligt for mig at foretage
nogle fysiske og mentale skift, som jeg altid havde haft brug for,
men aldrig lrt at administrere. Min koncentration om tennis-
spillet var s altopslugende, at den d mig op indefra, hvis jeg
ikke k koblet af. Bde min krop og mit hoved havde brug for
pusterum, men i min jagt p resultater turde jeg slet ikke lade
den slags komme p tale. Det var userist og gav mig blot drlig
samvittighed. Med Trine kom pusterummene af sig selv, og de
viste sig at blive nglen til en strre lykke bde p og uden for
banen.
Med en ketsjer i hnden var jeg stadig en kriger, en ghter
uden forbehold. Men nr slagene p banen var overstet, brag-
te samvret med Trine og hendes uvurderlige mentale sttte
mig vk fra stress og pres. Jeg blev en anden. Slappede af og
k fornemmelsen af at have en fritid, jeg kunne tillade mig at
nyde. P den mde oplevede Trine og jeg verden og de mange
spndende byer sammen. Jeg flte, jeg havde fet et nyt liv og
begyndte at blomstre op. Trine hjalp mig ogs med det praktiske.
Hun stod for min tjvask, nr vi forlod hjemmet for at tage p
tennisturn. Men selve pakningen stod jeg selv for. Hele forlbet
var meget tidskrvende for mig. Dels fordi jeg havde svrt ved
at tage mig sammen til pakningen, dels fordi jeg altid prvede at
placere hver enkelt ting det samme sted i taskerne, for s var jeg
nogenlunde sikker p aldrig at glemme noget vigtigt. Jeg havde
lidt svrt ved at begrnse min pakketrang og k ry for at vre
den spiller, som rejste rundt med de strste tasker af alle.
Min bagage bestod af ere dele: trningstj, civilt tj og tj til
kampene. Det, jeg slbte med ud til banen, nr jeg skulle spille
kamp, var:
* Tre-re par tennissko (et par til opvarmning og mindst to til
140
Da jeg s Trine i 1992, slog det klik med det
samme. Vi har vret sammen lige siden.
141
142
kamp, fordi jeg nogle gange svedte s meget, at jeg satte svedfod-
spor p banen).
* Op til 10 poloshirts (en for hvert st, kampene kunne vare,
og s samme mngde som gardering i tilflde af regnvejr).
* Tre par shorts.
* Otte par underbukser.
* Fire til seks par sokker.
De andre spillere og deres koner kaldte altid Trine og jeg for de hjemlse,
fordi vi med al vores bagage lignede nogle, der lige var blevet smidt ud.
143
* En lille taske p strrelse med en videomaskine fuld af sved-
bnd, pandebnd og tape.
* Sportsdrik.
* Otte ketsjere (hvoraf jeg tog seks med til kamp) og ekstra
strenge og greb.
Nr jeg pakkede hjemmefra, skulle jeg ogs nde plads til tr-
ningstj. Derudover havde jeg selvflgelig alt det civile tj med:
* Fire par bukser.
* 10 T-shirts.
* 16 par underbukser og sokker.
* Fem skjorter.
* Fem trjer.
* 2-3 par sko.
* En toilettaske p strrelse med en skotjsske.
* Overtj.
Jeg tog det samme med, om jeg skulle vre vk i en uge eller to
mneder.
Man ved jo aldrig, hvad man fr brug for. Og jeg hadede tan-
ken om pludselig at mangle noget.
Vi gjorde nu ogs en dyd ud af at tage alt det ndvendige til at
skabe hjemlig hygge med. Cder, dvder og en masse magasiner
og bger, s vi med en hurtig omgang roomservice kunne skabe
en hyggelig stuestemning.
Trine planlagde al den kunst og kultur, vi skulle nde sam-
men, nr jeg k fri fra tennisbanen.
Det byggede vi dagene op mod: frst god, strk espresso p
den udvalgte caf p byens hyggelige plads, og siden et godt re-
staurantbesg om aftenen hvis kampen alts ikke l dagen ef-
ter.
Med tiden k vi favoritsteder overalt p kloden, bde caf-
er og restauranter. I starten af ret gldede jeg mig altid til at
komme til Melbourne og drikke god espresso p Caff e Cucina
p Chapel Street, i New York skulle vi p Tao Restaurant og spise
thaimad i storbycool stemning, i London k vi himmelsk itali-
ensk mad p San Lorenzo i Knightsbridge. Sdan var det hele
verden rundt.
144
Nr jeg trnede, dyrkede Trine sit eget liv: Dyrkede tness i det
nrmeste center, tog p sightseeing i byen, vi nu boede i, lste
bger og sludrede med de andre medrejsende spillerkoner. Lige-
som hende havde de opgivet karrieren for deres mnds skyld.
Trine droppede sit arbejde som kosmetolog, senere sit job i
en skobutik i Illums Bolighus og drmmene om et liv som ind-
retningsarkitekt for min skyld. Til gengld k hun en grundig
uddannelse i pdagogisk tlmodighed.
Trine ventede vel mest af samtlige spillerkoner p touren.
Rygtet gav mig prdikatet som den langsomste af alle spillere
bde til trning, i omkldning fr og efter kampene, i opvarm-
ning og udstrkning, fordi jeg var s omhyggelig med alle de for-
skellige ting. De andre spillere og trnere grinede af mig og
k lidt ondt af Trine, som de altid s sidde og vente med en bog
mellem hnderne. Da kaldte hende lsehesten, fordi hun p
en normal reugers-tur lste otte bger.
Gennem hele min karriere forsgte jeg at gre mine hotelvrelser s hjemlige
som muligt. Her sidder jeg med min brbare, mens en roman venter p Trine.
Hun har altid vret glad for bger og lser i perioder ere bger om ugen.
145
Fordi hun underholdt sig selv s godt, slap jeg for at f alt for
drlig samvittighed over for hende over al den tid, jeg brugte i
omkldningsrummet.
Trine rdgav mig ogs i turneringsplanlgningen, hvis jeg
spurgte hende. Hun vidste, hvad jeg kunne holde til uden at f
alt for meget stress, for eksempel om jeg skulle tage re uger i
sten eller kun to.
Hun vidste, hvordan presset fra ranglisten og jagten p point
fungerede og gav modvgt til overvejelserne om at spille s man-
ge turneringer som muligt. Det var dejligt at blive bekrftet, nr
jeg traf en beslutning om at tage en sjlden friuge eller afkorte
turen til sten. Hun kunne sige, at det ikke var userist at blive
hjemme, og var en vsentlig del af beslutningen, da vi engang
tilmeldte mig en turnering p Mauritius, s vi kunne kombinere
turneringen med en ferie.

Trine og jeg diskuterer alt og trffer mange beslutninger sam-
men. Selvflgelig foregik meget ogs udelukkende p mine pr-
misser, og det accepterede hun uden brok. F.eks. at jeg holdt
hende uden for alle beslutninger omkring rejsetidspunkter, y-
billetter og hotelbestillinger. Det klarede jeg selv, for beslutninger
om, hvilke tidspunkter der passede mig bedst, om det var pen-
gene vrd at opgradere sig til businessclass osv., havde jeg svrt
ved at give fra mig. Hotelbestilling klarede mit managerrma, og
dem gav jeg besked p, hvad jeg ville have. Selv nr jeg havde en
trner med rundt, klarede jeg selv alt det praktiske omkring rej-
serne. P det omrde var jeg ret egenrdig og nskede sikkerhed
for, at alle mine personlige behov blev opfyldt.
Ved OL i Atlanta rejste jeg for en kort stund uden Trine, og jeg
gik desvrre glip af selve indmarchen ved Legenes begyndelse,
fordi det gik rigtig godt i turneringen i Washington lige op til. Med
sejre over blandt andre verdens nummer 15, Albert Costa, der
var i fem ATP-naler det r, nede jeg helt til seminalen, hvor
jeg tabte til Michael Chang (5), og derfor kom jeg til Atlanta med
masser af selvtillid. Den vekslede jeg til en slutplacering blandt
de 16 bedste, hvor jeg tabte til Wimbledon-nalisten Malivai Wa-
shington. Frederik rg ud en runde tidligere.
I 1997 og 1998 rejste Trine kun med en gang imellem, fordi jeg
hyrede Peter Carlsson som trner. Hun rejste vel med en 10-14
146
uger om ret og var med til de store turneringer. Resten af tiden
var hun hjemmegende.
Med ny motivation fra kaplbet med Frederik, Trines totale
sttte og Carlssons kompetencer nede jeg i min tredje ATP-na-
le, i Auckland i januar 1997. Undervejs besejrede jeg spanske Al-
berto Berasategui, der l nummer 20 i verden, men tabte nalen
til Jonas Bjrkman en ven, jeg senere skulle f store problemer
med uden for banen. Senere i 1997 sendte jeg verdens nummer
10, Marcelo Rios, ud af en turnering i Nottingham. Det gik nt.
Men blot en uge senere gik det helt galt i Wimbledon.
Min modstander hed Emilio Benfele-Sanchez fra Spanien.
Han vandt aldrig noget fr eller siden og kom slaskende til kam-
pen ifrt afrohat med kunstige afrokrller og lignede en, der bare
skulle hente sin check og hurtigt videre p solferie. Historien vil
vide, at Peter Schmeichel sad p tilskuerpladserne til kampen og
sagde til sin sidemand:
Hvis Kenneth taber til ham, skal han have inddraget sit dan-
ske pas.
Jeg kom foran 2-0 i st og 4-2 i 3. st. S gik det galt. Jeg tabte
3. st. Og ogs de to nste.
Peter Carlsson havde tidligere givet en forklaring p den slags
udsving:
Nr Kenneth er i store turneringer og mder spillere, han
ved, han br sl, lgger han et alt for stort pres p sig selv.
I dag er jeg sikker p, han havde ret. Wimbledon var min store
drm. Den havde siddet dybt i mig siden drengerene. I forhold
til dette var en modstander som Benfele-Sanchez en modstan-
der, jeg burde sl. Men netop denne kendsgerning ramte mig i
min allermest skrbelige psykiske tilstand og k mig til at stiv-
ne. Det pres, jeg lagde p mig selv, gjorde mig krampagtig, og jeg
snublede direkte ind i et nederlag.
Hen over efterret spillede jeg til gengld nt. I Ostrava spillede
jeg nale uden at vide det. Jeg tabte en meget tt kamp til Karol
Kucera i ottendedelsnalen. Efterflgende mdte Karol Kucera i
kvartnalen en meget syg Jiri Novak, som han derfor slog klart,
og i bde seminalen og nalen vandt Kucera p, at modstande-
ren trak sig med skader. Det siger lidt om, hvor meget heldet er
en faktor nogle gange.
147
Juleaften holdt jeg det r allerede den 19. december for at rej-
se til januars turneringer i Australien i god tid. Bde 1997 og 1998
endte trods svingende resultater med en samlet prmiesum h-
jere end nogle andre r i min karriere indtil da.

Mod slutningen af 1998 k Trine mig med p min frste badefe-
rie nogensinde. Til Maldiverne. Det var ren, tiltrngt luksus. Jeg
kunne ikke lave andet end at slappe af og snorkle, og det passede
mig helt fantastisk, nr jeg levede s stresset til hverdag. Jeg var
s afslappet, da vi kom tilbage, og jeg havde slet ikke fulgt med i,
hvad der skete i verden i de to uger. Det var som at tage til mnen
i to uger og s komme tilbage til Jorden og se, hvad der var sket.
Da vi kom hjem, blinkede pren i telefonsvareren. Beskeden
var fra ATPs pressemand. Han ville bare lige hre, hvilken trner
jeg skulle have nste r, for han havde lige hrt, at Peter Carls-
son skulle rejse med Jonas Bjrkman.
Inden jeg tog p ferie, havde jeg lavet en mundtlig aftale med
Carlsson om, at vi skulle fortstte samarbejdet, men den igno-
rerede han, da Bjrkman spurgte ham. Jeg blev sur p Carlsson
og Bjrkman og snakkede ikke med dem, de frste mange gange
jeg mdte dem p Touren. I bund og grund var jeg nok mest sur
p Carlsson, for det var jo ham, jeg havde aftalen med. Jeg synes,
han rvrendte mig. Han var min nrmeste fortrolige i to r, og
Bjrkman var en af mine rigtigt gode venner p turen. De brd
alle grnser selv om kuppet var en del af markedskrfterne.
En trner har som regel kun n elev, s derfor er der stor
kamp om bde de gode spillere og de gode trnere. Nogle gange
nder parterne ud af, at en spiller eller trner er fri via de-
res managere, andre gange via rygterne i feltet. Men indimellem
venter spillere eller trnere ikke p, at deres igangvrende afta-
ler udlber, og s forsger de indimellem at kuppe hinanden.
Jeg tror, man skal passe p at give trnerne for stor en del af
skylden for spillernes prstationer. Det kommer meget an p
spillerens potentiale, men den rigtige trner kan p det rigtige
tidspunkt i karrieren lfte spilleren til et hjere niveau. Tennis-
kampe afgres ofte p marginalerne, og dermed kan selv en min-
dre forbedring af en spillers spil give stor selvtillid. Og selvtillid
kan nogle gange ytte bjerge. S p den mde kan den rigtige
148
trner virkelig gre en stor forskel. Nogle gode spillere fr helt
sikkert svrere ved at n helt til tops, fordi de ikke har rd til de
bedste trnere.
Nr jeg ser tilbage p min karriere i dag, kan jeg ikke se de sto-
re resultatmssige forskelle p de r, hvor jeg havde trner, og
de r, hvor jeg rejste med Trine. Tidligt i min karriere var jeg nok
ikke s god til at lytte til mine trnere og sparre med dem. Jeg
fastholdt ofte mine mder at gre mange ting p. Men trnerne
gav mig meget som et fast holdepunkt og selskab p rejserne.
Lige indtil Peter Carlsson brd vores aftale.
Jeg k ikke nogen fast trner efter ham. I stedet rejste Trine
med igen. P fuld tid og herfra gennem resten af min karriere.
Som sdan s hun mig f den boomerang i nakken, jeg selv
havde smidt af sted mange r tidligere.
Helt i starten af min karriere kunne man vlge, om man ville
spille p grus i Europa eller tage til sten og spille hardcourt i
stedet. Det brugte davrende landstrner Christer Lindoff i ar-
gumentationen, da vi blev enige om, at jeg skulle specialisere
mig p hurtige underlag.
For en type som mig, der havde et stort tilbagesving fr slage-
ne, krvede det stor tilvnning at spille p de hurtige underlag,
hvor man har meget kortere tid til at ramme bolden, fordi den
kommer s hurtigt. Da jeg s k indarbejdet hardcourt- timingen
i mit spil, k jeg problemer p grus, fordi jeg nu havde fralagt mig
vanen med at lade boldene hoppe hjt og trde et skridt tilbage,
fr jeg slog dem retur.
Derfor kom jeg til at betale en pris for min omlgning af spil-
let, da ATP midt i halvfemserne begyndte at gre frst boldene
og siden underlagene meget langsommere og mindre velegnede
for serv/ugt-spillere. Fr den tid vandt spanierne stort set aldrig
kampe indendrs, hvor det gik alt for hurtigt for dem. Deres tek-
nik var lagt an p langsommere underlag, og de gjorde sig klart
bedst p grus. Efter ATPs ndringer stod nalen i en af de al-
lerstrkest besatte indendrsturneringer pludselig mellem spa-
nierne Carlos Moya og Alex Corretja. De mdtes i Masters-nalen
i 1998, hvor de slog henholdsvis Tim Henman og Pete Sampras i
seminalen. I 1993 mdte jeg Javier Sanchez indendrs i Stuttg-
art og vandt i to st.
149
ndringerne var klart drlige for en type som mig. Til gen-
gld var det nok bedre for publikum, for p det tidspunkt var der
s meget serv-ugtning, at det var kedeligt.
Desvrre ndrede ATP ogs sin kalender, s man ikke p
samme mde kunne fravlge grusssonen til fordel for hurti-
gere underlag. ATP yttede alle forrets hardcourt-turneringer i
sten til om efterret, s grusssonen pludselig blev meget ln-
gere. Og det var noget mg for mig, for det gav mig reelt frre
turneringer p mine foretrukne underlag at samle point i. Sam-
tidig skulle jeg ndre mit spil for at kunne beg mig p mit fore-
trukne underlag. Jeg var ndt til at have meget mere tlmodighed
i duellerne. P den mde blev jeg ndt til at gennde nogle af de
facetter, jeg havde i mit spil tidligere, og nogle gange vre mere
baglinjebaseret.
Det kunne Trine se mig arbejde med til trning. Vi var sam-
men 24 timer i dgnet. Alle ugens dage. Som sdan k hun igen
mulighed for at hjlpe med det, hun egentlig ikke havde en
chance for at hjlpe mig med. De manier, der nr kostede mig
min frste ATP-nalesejr.

151
Kapitel 11
Manierne
Fona Nafo. Brugsen Senbrug. Nr jeg sad i bussen p
vej ud til KB, legede jeg for at sl tiden ihjel. Butikkernes skilte
langs ruten observerede jeg og lavede om.
Hold naturen ren Ren naturen hold.
Kolonial Nial kolo.
Hjernen krte hele tiden.
Linje 33 blev til 30, treer.
Nr jeg s 1eren, sagde jeg etteren ren-te-et.
66 tresser-seks.
Jeg reagerede p alt omkring mig uden at bide srligt mrke
i specielle steder p ruten fra Amager over Rdhuspladsen og ud
ad Vejgekon Melgam til KB.
Det startede som en uskyldig leg. Et uskyldigt forsg p at sl
tiden ihjel, men som presset steg, ndrede legen karakter. Frst
til ramme alvor, s til tvingende ndvendighed og til sidst til en
plage, jeg ikke kunne slippe for uden videre.
For sent inds jeg, at denne trang havde en skjult forbindelse
til mit tennisspil. Jeg var en vinder. Det vidste jeg. Det ville jeg
vre. Men det var ensomt at kmpe sig frem til denne efter-
tragtede position, og samtidig var det p mange mder ogs i
modstrid med mit mere forsigtige vsen uden for banen. Hvad
skulle jeg gre? Ubevidst forsgte jeg at spnde et sikkerhedsnet
ud under mig selv ved at gentage og gentage bestemte ord og
handlinger. S kunne det ikke g galt.
Undervejs i karrieren prsterede jeg p trods af det, og jeg
formede at skjule det for folk, jeg ikke kendte. F lagde mrke
til det, og frst i en alder af 29 r k jeg vendt udviklingen.
Ordlegen krte af sporet, da jeg begyndte at dele gentagelserne
op i blokke af re. Der var bare noget trygt over det tal. Hvis jeg
Alle tennisspillere har rutiner at sttte sig til, nr presset vokser. Men rutiner kan
udvikle sig til usunde ritualer eller ligefrem manier og sdan gik det for mig.
Foto: Preben Sborg/Sportsfoto
152
gentog tingene re gange, ville det g mig godt. Hvis jeg ikke gjor-
de det ordentligt eller ikke udtalte ombytningerne p den rigtige
mde, s ville det g mig drligt. Ordlegen gik helt amok.
Nr man i dag tager bussen fra Rdhuspladsen mod KB, krer
man forbi Holmegaard i Smallegade. P Holmegaards glasvg ud
til vejen str der Factory Outlet ere gange. Da jeg dyrkede gen-
tagelserne intensivt, ville jeg s sige:
Factory Outlet, Factory Outlet, Factory Outlet, Factory
Outlet.
Hvis jeg var rigtig stresset, hvis det virkelig sejlede i mig, eller
hvis jeg ikke flte, jeg k sagt det godt nok i frste omgang, skulle
jeg vende mig om og s sige ordet re gange for hver gang det
stod der:
Factory Outlet Factory Outlet Factory Outlet Factory Outlet,
Factory Outlet Factory Outlet Factory Outlet Factory Outlet.
Og hvis jeg s ikke gjorde det ordentligt, skulle jeg gre det om
og i stedet for 4 x4 gange sige det 4x4x4, alts 64, gange i stedet
for.
I de ekstreme tilflde med 4x4x4 gentagelser kunne jeg ikke
n at sige hele ordet og mtte s njes med at mumle frste sta-
velse:
Fafafafafafafafafafafafafafafafa,fafafafafafafafafafafafafaf
afafa,fafafafafafafafafafafafafafafafa,fafafafafafafafafafafafaf-
afafaFactory Outlet.
Jeg blev helt stresset af det, selv om jeg var ret skrap til at
holde styr p tallene. Jeg vidste instinktivt, nr jeg nede 64.
Denne mani med bestemte tal og gentagelser bredte sig til om-
kldningsrummet, og flelserne omkring ndvendigheden af at
gre alle ting p bestemte mder, tog jeg med p banen.
Nr vanddunken stod p banen foran mig, sad jeg foroverb-
jet p stolen og arbejdede minutist med dunkens placering. Lf-
tede og drejede den ganske lidt, en centimeter til den ene side,
en halv tilbage, lidt frem, lidt til hjre, lidt til venstre, satte den
ned, mrkede efter indeni, om placeringen fremkaldte de rig-
tige flelser, og startede s forfra, hvis dunken ikke stod p det
helt srlige sted. Jeg kunne mrke, nr den stod helt rigtigt, men
153
kunne ikke p forhnd sige, hvornr den prcist gjorde det. Det
var, som om jeg famlede mig frem.
Jeg kunne stille dunken, rejse mig fra stolen og g mod banen
for at genoptage kampen for s at vende om, bukke mig ned og
rette lidt mere p vanddunken. Sdan.
Nr jeg endelig havde placeret dunken rigtigt, kom turen til
hndkldet. Det skulle foldes med to folder og p en helt be-
stemt mde, nr jeg lagde det oven p tasken. Uden at tnke
nrmere over det kunne jeg st lnge for at f det til at ligge p
denne mde, og jeg kunne vre p vej ud til nste parti og lige
kigge tilbage p hndkldet og blive enig med mig selv om, at
det ikke l ordentligt og s g tilbage og rette det.
Det samme med tasken. Den slyngede jeg ikke bare tilfldigt
over skulderen. Hverken derhjemme eller i omkldningsrum-
met, og denne tilsyneladende bagatel kostede mig nr karrie-
rens og Danmarks frste ATP-sejr.
I forret 1998 rejste jeg direkte fra en seminale i Copenhagen
Open til Hongkong. Hardcourt-underlaget p den travle pas-
sede mig godt, og forholdsvist sikkert nede jeg seminalen mod
den senere Australian Open-vinder og top-10-spiller Thomas
Johansson. Han vandt Copenhagen Open ret fr og besejrede
mig marginalt i Rotterdam en mned inden vores mde i sten.
Denne gang satsede jeg p lange dueller, s han mistede tlmo-
digheden. Jeg besejrede den tredjeseedede svensker og stod igen
i en ATP-nale. For fjerde gang.
Inden nalen var jeg faktisk lidt bange for at tabe igen og
komme ind i en alvorlig stime med tabte ATP-naler efter neder-
lagene i Brisbane (1992), Kbenhavn (1996) og Auckland (1997).
Men det i sig selv var en biting. Det var manierne og det generelle
stress over at skulle prstere noget svrt og vigtigt, der k det til
at g helt galt, da jeg skulle mde Byron Black i nalen.
Han k prisen som ATPs Newcomer Of The Year anno 1991,
slog i ugen inden Hongkong verdens nummer re, Patrick Rafter,
i Davis Cup og rangerede som en af verdens bedste doublespil-
lere med 22 turneringssejre i double bag sig. Men den mentale
kollaps, jeg nu vil fortlle om, kunne lige s godt vre indtruf-
fet tidligere i turneringen, eller da jeg forlod hotellet om morge-
nen.
154
I stedet skete sammenbruddet i omkldningsrummet, netop
som jeg skulle forlade det og g i kamp mod Black.
Finalen skulle spilles klokken 14, men blev udskudt s meget
p grund af regn, at vi frst kom i gang klokken 20. Da pressen
bagefter spurgte, hvad jeg brugte ventetiden til, svarede jeg, at
jeg lste lidt og slappede lidt af. Det var en sandhed med visse
udeladelser:
Lige inden nalen kunne jeg simpelthen ikke f mig selv til at
g p banen. I stedet stod jeg som forstenet i omkldningsrum-
met og lftede min taske op og ned, op og ned. At lfte tasken
korrekt fra gulvet og placere remmen over skulderen havde ud-
viklet sig til en mani, der holdt mig i et jerngreb. Jeg skulle gre
det re gange, og samtidig skulle jeg hver gang tlle til re, mens
jeg gennemfrte bevgelsen en, to, tre, re, op p skulderen.
Men noget blev ved med at g galt. Jeg flte ikke, jeg havde gjort
det nok. At jeg ikke havde gjort det godt nok. Jeg prvede igen og
igen, prvede at lfte skulderremmen fri af tasken re gange, fr
jeg begyndte at lfte selve tasken re gange. Jeg prvede at lfte
hele tasken 4x4 gange, men det fungerede ikke. Jeg var blevet
ltret ind i mit eget sikkerhedsnet. Jeg nskede brndende at
vinde denne nale, men angsten for at tabe og ikke sl til k mig
samtidigt indvendigt til at skrige p tryghed. Noget gik i bagls i
mig. Jeg kunne hverken springe ud som gladiator eller acceptere,
at jeg blot skulle overgive mig som en tsedreng. Jeg var hand-
lingslammet.
I selve situationen diskuterede jeg med mig selv inde i hove-
det. To argumenter kmpede om at f herredmmet:
Nu er du ndt til at lfte tasken 64 gange, ld det irratio-
nelle.
Hold nu op, din idiot, g ind og vind ld det rationelle.
Pludselig kom turneringens supervisor ind. Jeg vidste, hvad
han ville, og straks blev jeg endnu mere stresset. Jeg vidste jo, at
afgrelsens stund var inde og k derfor behov for at lfte ta-
sken endnu ere gange p den helt korrekte mde. Jeg m have
lignet en robot i panik. Han kiggede p mig et jeblik og sagde
s:
Kenneth, nu er vi alts ndt til at g ind.
Det var de skrmmende ord, jeg ikke ville hre. Ind til hvad?
155
Jeg kunne blive udslettet p den bane. Alt kunne vre forbi om et
jeblik. Det var bedre at blive i omkldningsrummets sikre ram-
mer. Det var bedre, hvis jeg aldrig nogensinde blev frdig med at
lfte min taske fra gulvet og op p skulderen.
Supervisoren fortalte, at min modstander havde stet p ba-
nen i ere minutter og ventet. Det anfgtede mig i frste om-
gang ikke. Jeg syntes stadig ikke, jeg var klar. Men hvad skulle
jeg gre? Tiden kunne ikke st stille. Enten kunne jeg trkke mig
eller ogs kunne jeg overvinde mig selv og g ind til duellen p
tennisbanen.
Nu gr vi alts ind, hr. Carlsen! sagde supervisoren.
Tvende fulgte jeg med ind. Det fltes helt forkert. Jeg havde
ikke fet lftet tasken ordentligt op og ned. Jeg manglede at hve
og snke den nogle gange. Mine tanker tumlede stadig rundt ude
i omkldningsrummet, og under hele opvarmningen og hele det
frste parti eller to tnkte jeg kun p, at jeg ikke var klar til at
spille.
I det lys var nalesejren imponerende. P en eller anden mde
k jeg sagt til mig selv, at nu mtte jeg videre. Det kunne alts
lade sig gre.
I de virkelig store kampe formede jeg generelt at vre god til
at lukke alt andet ude. I de situationer kunne jeg sige: Det her er
vigtigere end alt andet, og nu fokuserer jeg 100 procent p det.
P den mde har jeg ogs haft en god mental knap. Nogle gange
havde jeg bare lidt svrt ved at nde den, nr hjernen kogte og
de indre diskussioner krte mig ud p et sidespor.
Det var til tider meget drligt for min tennis, for denne hrde
kamp mod mig selv krvede meget energi og kunne gre mig
helt udbrndt lige op til kampstart.
I lngden endte min ordleg i bussen alts med, at jeg lod mig
fange ind af en rkke maniske handlinger. Jeg skulle hele tiden
holde styr p en masse tal, og hvad der fltes godt inde i mit ho-
ved. Hvis det ikke fltes rigtigt, skulle det gres om.
Hvis vanddunken ikke stod rigtigt eller hndkldet ikke var
foldet korrekt, flte jeg, det ville g forfrdeligt bde i kampen, i
min karriere og for mine kre.
Jeg tror, jeg havde det, man kalder OCD (Obsessive Compul-
sive Disorder).
156
Mange mennesker lider af det i mild grad. Som nr man sid-
der i bilen p vej p ferie og bander over, at man ikke er sikker p,
om alt lyset, strygejernet, stearinlysene, anlgget og det hele nu
ogs er slukket. Forskellen er bare, i hvor hj grad de tanker over-
mander n, og hvor mange gange man render op og tjekker efter,
fr man krer. Nogle har simpelthen svrt ved at komme af sted.
Det var sdan, jeg i perioder havde det som tennisspiller.
OCD-foreningen betegner handlingsmnstrene med ordene:
OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er
bange for at blive opfattet som sdan af omgivelserne. OCD n-
des i alle svrhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlig-
hedsvis optrden til den svrt invaliderende tilstand, hvor stort
set alle dgnets vgne timer er beslaglagt af tvangstanker og
handlinger. 2-3 procent af befolkningen rammes af OCD, hvilket
svarer til cirka 100.000 150.000 danskere.
Tvangshandlinger (kompulsioner) og ritualer er tilbageven-
dende handlinger, der udfres efter bestemte mnstre, ofte for
at undg en eller anden frygtet begivenhed og ofte foranlediget
af tvangstanker. De hyppigste tvangshandlinger er vaske/reng-
ringsritualer, kontrolritualer (tjekken), tlleritualer og ordens-/
symmetriritualer.
Nogle har udelukkende tvangstanker, andre nsten kun ri-
tualer. Men oftest er det en kombination af begge dele.
Svel tvangstanker som handlinger erkendes af patienten
som overdrevne og meningslse, men p grund af den samtidige
angst og flelse af uro er de frreste OCD-ramte i stand til at
bryde den onde cirkel ved egen hjlp.
Obsessive Compulsive Disorder bryder oftest ud i de tidlige
ungdomsr (omkring puberteten) og i begyndelsen af tyverne.
OCD kan dog ogs bryde ud p andre tidspunkter i livet, for ek-
sempel i 3-rs-alderen eller nr man er fyldt de 50 r. OCD ram-
mer begge kn lige hyppigt.
Jeg har aldrig fet diagnosticeret det. Jeg kan bare konstatere, at
jeg har samme symptomer, som jeg har set i forskellige tv-pro-
grammer, og jeg har ogs snakket med en sportspsykolog om
det.
De tidligste symptomer kan jeg spore tilbage til tiden i KB. Jeg
157
startede med at gre de ting, fordi jeg ville gre alt for, at det gik
mig godt i kampen, og jeg kunne f den tanke, at hvis jeg ikke
gjorde det, ville jeg aldrig vinde en kamp mere. Jeg kunne ogs
indfre alle mulige manier for, at jeg ikke skulle d lige pludselig
eller for at mine nrmeste skulle have det godt. Alle sdan nogle
ting. Og jeg bildte mig ind, at hvis jeg udfrte alle mulige hand-
linger p en bestemt mde, ville mine nsker g i opfyldelse.
Det er vigtigt at skelne mellem gavnlige rutiner og de former for
overtro og ritualer, som kan udvikle sig til farlige manier.
Rutinerne hjalp mig til at skrpe koncentrationen. Det var de
rutiner, som k mig til at fokusere p den nste serv undervejs i
kampen:
Frst rullede jeg to bolde i den ene hnd, som en videreudvik-
ling af John McEnroes trick, stak den ene bold i lommen, rettede
strengene p ketsjeren, pustede i hnden og bankede til sidst
bolden to gange ned i banen, fr jeg var klar til at serve. Nr mine
venner lavede grin med mig, tog rutinen ret lang tid i deres for-
tolkning.
P et tidspunkt prvede jeg at droppe den serverutine og bare
klaske til bolden ligesom Pete Sampras. Under hele vintertrnin-
gen vede jeg mig p at undvre rutinen. De frste par mneder
i den nye sson gjorde jeg det s ogs i kampe for at se, om det
kunne frigive noget energi eller kreativitet. Jeg lavede jo ikke den
serverutine hele tiden til trning, og nogle gange spillede og ser-
vede jeg bedre under trning end i kamp. Mske fordi jeg var
mere afslappet, nr jeg ikke skulle huske rutinerne.
Det gik ogs nt at serve uden dem. Jeg servede faktisk ud-
mrket. Problemet var bare, at jeg k udfald under kampene. Det
var helt symptomatisk, at jeg i et par servepartier per st lige-
som faldt ud. Hvor boldene gik for hurtigt. Bom, bom, bom. Plud-
selig var jeg bagud 0-40 i min egen serv. Min analyse af udfaldene
ld, at uden rutinerne havde min koncentration det sdan, at nr
jeg kom bagud 0-15, s skyndte jeg mig bare videre til nste serv
uden at vide, hvad jeg skulle. Uden at have en plan. Det kunne
vre nt nok, men jeg havde alts brug for de par sekunder til at
f ro p og tid til at lgge en servestrategi.
Derfor konkluderede jeg, at rutinerne var sunde for mig. Lige-
som Boris Becker gjorde for sit vedkommende.
158
Talmanier eller de overtroiske gentagelseshandlinger var til
gengld ikke srligt sunde for mig i lngden, og dem skulle jeg
virkelig passe p, s de ikke tog for megen opmrksomhed og
energi. Jeg brugte alt, alt for mange krfter p dem.
Nr jeg bevgede mig rundt i offentligheden som privatperson,
kunne jeg holde manierne nede eller i det mindste skjule dem.
Vrre var det, nr jeg sad blandt folk, der kendte mig, som jeg var
tryg ved og bare gav los.
Det mtte jeg arbejde meget med i min karriere, for det sled
bde p min tennis og mit privatliv, hvis det tog overhnd. Det
drnede mig for energi at g rundt og tlle hele tiden og holde
styr p, om jeg nu rrte ved tingene det njagtige antal gange.
Engang kom Trine og jeg nsten for sent til en yafgang, fordi
jeg k fat i et magasin i en boghandel og ikke kunne f sat det
tilbage i stativet p den bydende ndvendige mde. Jeg gentog og
gentog og gentog forsget med stigende panik, mens Trine stod
og forsgte at f mig til at glemme det, s vi kunne g til gaten.
Et r op til French Open gik vi ud p restaurant for at spise,
og da vi slentrede tilbage mod hotellet, passerede vi et butiks-
vindue, som jeg ikke kunne slippe. Igen og igen mtte jeg tilbage
og kigge p det, tlle alle stativerne og tingene p hylderne. Der
skulle vre orden i sagerne.
Prv nu at stte dig ud over det, Kenneth. Prv at glemme
det, forsgte Trine.
Men jeg kunne ikke, fr det hele faldt p plads i hovedet p
mig, og registreringen var overstet.
Jeg m tilbage. Jeg kan mrke, at jeg ellers fr krampe i mor-
gen, kunne jeg svare.
Jeg vidste jo godt, det var tbeligt. Det hjalp bare ikke s me-
get i situationen.
Nr jeg var blandt mennesker, jeg kendte, som Trine, kunne
jeg uanset mine overvejelser omkring det rationelle i mine hand-
linger have svrt ved at komme ud ad dren, fordi tasken abso-
lut skulle lftes et helt bestemt antal gange og p en helt srlig
mde, fr jeg tog den over skulderen. Nogle gange mtte jeg lige-
frem bede Trine om at g:
Nu gr du alts, s kommer jeg om to minutter. Jeg blev me-
get stresset af, at hun stod og trippede.
159
Allerede som ung professionel havde jeg udviklet prcise ritualer omkring mit
udstyr. Nr jeg lagde greb om min ketsjer, skulle det gres efter et helt bestemt
mnster: En-to-tre-re, en kvart omgang greb. En-to-tre-re, en kvart om-
gang greb mere
160
Trine kunne godt snakke med mig om manierne i de stille perio-
der, og det var o.k., men hun kunne ikke gre noget som helst,
nr jeg havde sat mig for at gre et eller andet manisk.
Kom nu videre, sagde hun nogle gange.
Nr det var vrst, kunne jeg blive rasende.
Hold nu kft, for helvede, rbte jeg, for nr hun blandede
sig, gjorde hun det bare vrre. Hun forstyrrede mine cirkler,
bragte uorden i mine talrkker.
Min stdighed bde den bevidste og den ubevidste tvang
mig til at gre det endnu mere, nr hun forstyrrede. Dobbelt s
mange gange eller re gange s mange gange. Desuden spole-
rede hun det, jeg lige havde opbygget: S kunne jeg ikke med sik-
kerhed huske prcis, hvor jeg nede til, og s mtte jeg hellere
gre det ekstra grundigt og ekstra mange gange. Forfra.
Var jeg ikke afslappet eller flte noget som halvgjort i et rum
eller vrelse, mtte jeg ind at gre det om. Jeg kunne fle en tvin-
gende ndvendighed efter at tjekke re gange, om lyset var sluk-
ket. Nr jeg s havde gjort det re gange i t rum, skulle jeg re
gange tjekke et andet sted i huset, om lyset var slukket dr. Men
nu havde jeg jo tjekket to steder, og jeg var ndt til at tjekke re
gange, og s mtte jeg nde p to andre steder i lejligheden, hvor
jeg kunne tjekke og tjekke hvert sted re gange. Nr jeg havde
gjort det og var rigtigt stresset, kunne jeg godt nde p tjekke
hvert rum 4x4 gange.
Jo mere, jeg gjorde det, jo mere stresset blev jeg, og jo mere var
jeg ndt til at tjekke.
Det kunne ogs komme til udtryk i at tage jakken af og p re
gange eller tjekke bilen i det uendelige.
I Monaco tjekkede jeg en overgang bilen s meget, at det vak-
te opsigt hos ordensmagten. De holdt je med mig. En dag, da
jeg satte mig ind for at kre, stoppede politiet mig og forlangte
at se registreringsattesten. Betjentene syntes, det var temmelig
underligt, at jeg gik og hev i bildren hele tiden, s de ville lige
sikre sig, at jeg ikke var i gang med at stjle bilen og til sidst var
lykkedes med det.
Jeg kunne ikke gre noget ved det. Hvis jeg ikke stillede tingene
rigtigt eller talte, som jeg plejede, ville jeg tabe partier, tabe kam-
pen, aldrig vinde en kamp igen, og det hele ville falde sammen;
161
jeg ville f astmaanfald, krampe i benene, yet ville falde ned og
mine kreste komme slemt til skade. Det var jeg overbevist om.
Eller det bildte jeg mig selv ind. Jeg levede nsten konstant i en
stresssituation, udlst af min inddte vilje efter at komme til
tops p tennisbanen, og den mde, jeg mentalt forsgte at be-
skytte mig selv p, var som at trde ud i kviksand. Jeg vidste
det ikke, men jeg var ved at miste kontrollen over mig selv, og i
forhold til tennisspillet var jeg ikke lngere i kontakt med mine
egne flelser.
Nr jeg tabte kampe, tnkte jeg ikke, at manierne og over-
troen var nytteslse. At jeg derfor lige s godt kunne droppe dem.
Jeg efterrationaliserede heller ikke og tnkte p, om jeg skulle
have talt i intervaller af otte eller 12 i stedet for re, nr jeg bandt
greb, og at dt nok ville have ndret kampens udfald. Nej, for
det handlede jo om, at manierne var en ndvendighed for, at jeg
overhovedet kunne slappe af og fle, at presset lettede.
Trine og jeg skulle helst snakke om det, nr jeg slappede af.
S kunne hun sprge lidt til, hvad der mon ville ske, hvis jeg ikke
adld trangen til at udfre de penible handlinger. Bevidstgrel-
sen omkring problemet gjorde det muligt for Trine og mig selv at
holde mig vk fra overdrevet.
I bund og grund kom jeg ud p den anden side ved hjlp af
Trines sttte og min egen viljestyrke. Det bedste rd, jeg kan give
til samme typer som mig, er at tale med en fortrolig om ens tan-
ker og sge professionel hjlp, hvis det truer med at tage magten
over ens liv.
En pudsighed er, at de tal, som mine gentagelser drejede sig om,
ogs optrder hos andre med samme adfrd. For mit vedkom-
mende brugte jeg som sagt tallet re meget. Det trngte helt ned
i detaljerne i mine handlingsmnstre. Jeg skulle trkke sokkerne
p fdderne et bestemt antal gange, fr jeg trak dem helt op p
plads. Jeg skulle lgge tape og stte greb p en bestemt mde.
Det var magtpliggende for mig at gre det i helt specielle vinkler
og i et helt specielt tempo, hvor jeg talte til re for hver pkli-
string eller halve omgang:
En, to, tre, re en kvart omgang greb. En, to, tre, re, en halv
omgang greb
Min gode ven Andr Pavel kunne nde p at stte sig demon-
162
strativt foran mig, nr han s mig i omkldningsrummet. Som
om han skulle se en god lm. Han vidste jo, at jeg ikke kunne
lade vre. Det var mit lille show. Og min store faldgrube. Skrm-
mende.
Engang i Memphis blev jeg i srlig grad bange for mig selv. Mani-
erne var ved at de mig op indefra. Jeg havde vret i den berm-
te by fr. Boet p hotellet ved siden af Racquet Club of Memphis.
Set Graceland og vandret gennem Beale Street med B.B. Kings bar
nede i midtbyen. Den l en god kretur vk, mens selve klub-
ben kun l f minutters gang fra hotellet. I et hyggeligt villakvar-
ter med et indkbscenter, et par restauranter og en biograf lige
rundt om hjrnet.
Jeg plejede nu at kre fra hotellet ned til Racquet Club of
Memphis p grund af mine tunge sportstasker, og jeg krte altid
til trning. P vej til trning kom jeg en dag langt ud over grn-
sen for, hvordan jeg ville tillade mig selv at opfre mig:
Racquet Club of Memphis har kun en Centre Court, to sideba-
ner og to trningsbaner. Dem skulle de 32 herrespillere, alle dou-
blerne og damerne dele. Derfor var det ofte ndvendigt at kre
ud p et af de tilknyttede trningsanlg 20 minutter vk for at
f banetid.
Den pgldende dag efter trning gik jeg som sdvanligt
gennem mine rutiner. Tjekkede min taske re gange, kiggede
grundigt rundt i lokalet, mens jeg talte for mig selv, for at tage
den rituelle afsked med omkldningsrummet, og satte mig om-
sider ud i bilen, som arrangrerne af turneringen stillede til r-
dighed. Jeg ville hjem og slappe af. Men et eller andet gik galt. Jeg
ignorerede en flelse indeni. Jeg havde ikke fet fred med om-
kldningsrummet.
Jeg blev grebet af panik og tnkte: Hvad gr jeg? Det passer
ikke. Men i stedet for at vende om ville jeg tvinge mig selv til at
stige ind i bilen og kre tilbage til hotellet. Men jeg vidste med
det samme, jeg gik ud af dren, at jeg havde det drligt. Da jeg
gik ud ad dren p anlgget, havde jeg det drligt. Da jeg lukkede
dren i bilen, havde jeg det drligt. Da jeg sad i bilen, sagde det
hele tiden i mit baghoved: Nej, nej du k ikke Jeg krte og
krte og krte.
Da jeg ankom til hotellet 20 minutters krsel vk, sejlede
163
uroen stadig rundt i hovedet p mig. Jeg kunne ikke befri mig for
den. Der var ingen tvivl. Jeg havde ikke gjort tingene ordentligt i
omkldningsrummet. Jeg havde ikke taget tasken op p den rig-
tige mde. Ikke husket at se et bestemt sted hen re gange. Ikke
fet tallene og gentagelserne til at g op. Det skulle de jo. Ellers
kunne jeg ikke komme videre.
Trangen til at gre det hele om sad som en hj hvislende hyle-
tone i baghovedet og nagede. Og den blev ved. Og den blev ved.
Da traf jeg en beslutning, jeg p en mde fortrd p stedet:
Jeg satte mig ind i bilen igen. Startede den og krte hele vejen
de 20 minutter tilbage til trningsanlgget. Tilbage til freden og
trygheden.
P vej derud vidste jeg godt, det var galimatias at kre s
langt blot for at tjekke og gre tingene om, og at det i lngden
ingenting ville hjlpe overhovedet. Men da jeg gik ind i omkld-
ningsrummet igen med tasken, satte den ned, tog den op igen og
tjekkede rummet p den rigtige mde, slappede jeg helt af. Roen
snkede sig i min krop, og jeg k sjlefred. Sdan da. For i bilen
p vej hjem til hotellet for anden gang blev jeg rasende p mig
selv:
Du er jo fuldstndig tosset. Hvis folk vidste, hvad du har gang i
.
Jeg turde ikke engang fortlle Trine sandheden. At jeg hav-
de krt frem og tilbage mellem trningsanlgget og hotellet to
gange, fordi jeg ikke var herre over mig selv.
Da k jeg drlig samvittighed og flte, at jeg var helt ude p et
overdrev. Her gik grnsen.
Fra da af besluttede jeg, at forsge at holde manierne i meget
kort snor.
Selv om jeg godt vidste, at jeg ikke var alene om at vre ude
p et skrplan p det omrde. Flere danske og udenlandske top-
spillere havde lignende trk:
Frederik Fetterlein havde en mani med, at han ville have mig til
at sige tingene til ham to gange, og at han altid lige skulle rre
tilbage, hvis jeg kom til at rre ham. Hvis jeg gav ham en high
ve, s skulle han lige komme til at rre min hnd igen. Hvis jeg
klappede ham p skulderen p vej til sidebytte, skulle han lige
komme til at sparke til min sko.
164
Hvis jeg under en kamp sagde til ham Serv ham i baghn-
den eller Sdan, Frederik!, s sagde han altid Hvad? kun for
at f mig til at sige det en gang til:
Serv ham i baghnden.
Andre spillere har stor angst for at trde p linjer. Det er ren
Jack Nicholson i lmen As good as it gets nogle gange. Prv at
lgge mrke til det.
Mange fr det til at se helt tilfldigt ud, men jeg lover, at det
ikke er for sjov, nr spillerne trder i grften i stedet for p lin-
jerne. John McEnroe havde det ogs. Nogle hinker over linjerne,
andre drejer foden, lige fr den rammer en linje, og nogle gr lige
ved siden af linjen eller zigzagger ud og ind over den.
En fyr som Greg Rusedski var en meget nervs type, og han
skulle hele tiden have et hndklde af bolddrengene mellem
pointene, s han kunne duppe sig i hovedet selv om han over-
hovedet ikke svedte. I virkeligheden var det ogs ren mani. Han
skulle bare have frott til panden. Vi andre grinede s meget af
ham. Og nr vi grinede af ham, grinede vi samtidig af os selv.
Mange af os var excentriske i vores opfrsel. Det kunne vre
morsomt at betragte p sikker afstand, men for den, der stod
midt i det, kunne det vre en sand pine. For mig udviklede det
sig alts til et mareridt i Memphis. Det udspringer mske af den
kendsgerning, at hver gang man spiller tennis p topplan, gr
man til eksamen. Hver gang lgger folk mrke til, om man vin-
der eller taber. Alle tennisturneringer er samtidig cup-turnerin-
ger: t nederlag, s er det slut, og taberen er ude i mrket.
Rutiner kan vre faste holdepunkter, s man er afslappet og
fokuserer p det, man skal. Grnsen er ydende for, hvornr ru-
tinerne bliver mindre sunde og udvikler sig til ritualer eller lige-
frem manier.
Jeg var da heller ikke den eneste tennisspiller, der fandt ro i at
gentage de samme bevgelser igen og igen. Jimmy Connors
brugte ulideligt lang tid p at serve. Ivan Lendl havde savsmuld i
hjre lomme til at gnide p grebet og hev jenbryn af under kam-
pene, Bjrn Borg pustede altid i hnden. Stefan Edberg dansede
p baglinjen, nr han skulle modtage. Goran Ivanisevic hev de-
sperat op i sine sokker, nr han blev stresset selv om de allerede
sad perfekt oppe omkring lggen.
165
Rafael Nadal har ogs tendenserne. Han dyrker nogle gange
samme trick med vandasken, som jeg gjorde, da jeg var yngre.
Drejer den rundt, indtil den str perfekt. Han har ogs en drlig
vane med at hive ud i sine underbukser hele tiden og isr, nr
han er stresset.
Selv en type som Pete Sampras, der overhovedet ikke dyrkede
ritualer eller overtro og simpelthen var s afbalanceret, faldt i en
gang imellem. I lbet af en sson havde han aldrig nogen favorit
blandt sine mange identiske Wilson-ketsjere. Men nr han kom
til Wimbledon eller opvarmningsturneringen i Queens umiddel-
bart fr den store Grand Slam, skiftede han pludselig stil. Den
ketsjer, han vandt sin frste kamp p engelsk grs med, blev
hans lykkeketsjer i hele Wimbledon. Selv om den var af samme
mrke og prcis samme model som alle de andre i tasken.
Man skal imidlertid huske, at der er stor forskel p manier,
overtro og rutiner.
Tilfldet ville, at mine serverutiner blev et af de vigtigste hol-
depunkter, da jeg havde lagt manierne fra mig og mange r ef-
ter min tbelige kretur vendte tilbage til Memphis og alt gik
godt.

Jeg k brudt med manierne, og i dag har jeg dem under kontrol.
Jeg tager det i oplbet, fr jeg bevger mig ud p et skrplan.
Nr jeg uden at miste rgerrigheden og vinderinstinktet kom
over p den acceptable side i forhold til manier og ritualer, skyl-
des min sunde fornuft. At jeg selv blev klar over, den var gal, og
kunne grine af det. Jeg havde vret langt ude, hvis jeg virkelig
havde troet p, det var det rigtige at gre. Jeg vidste jo, hand-
lingerne var langt ude og forkerte. Jeg k bare sjlefred, nr jeg
udfrte dem.
Det var et klart stresssymptom, men svrt bare at lave om
p eller feje til side som irrationelt, fordi det jo var fast knyttet
til mit nske om at vinde. Den nemme lsning havde vret at
vlge et stressfrit liv. At lade vre med at stte mig selv p spil
hele tiden. Men jeg ville ikke undvre livet som professionel ten-
nisspiller.
Derfor mtte jeg arbejde med manierne i hverdagen. For at
det kunne lykkes at lave noget s dybtliggende i mit sind om,
krvede det succesoplevelser og nr succesoplevelserne ude-
166
blev et stort mod til at fortstte kampen. Sdan fltes det ogs,
da jeg skulle undertrykke min overtro.
I en lang periode kunne jeg kun spille med et orange trklde
rundt om hovedet af frygt for uheld, hvis jeg skiftede farve. Det
kunne jeg frst, da jeg havde taget en kmpechance og brugt og
vundet med et andet farve pandebnd i en betydningsls opvis-
ningskamp mod Mark Philippousis.
Jeg k ogs brudt manierne med vanddunken og hndkldet,
men det skulle fortsat altid vre sdan, at min taske stod skrt
foran mig og vandasken p et bestemt sted. Hvis dommeren
spurgte, om tasken ikke kunne st et andet sted, sagde jeg nej.
Det havde delvis praktiske rsager, og dr mener jeg igen, at ri-
tualer kunne vre til gavn for mig:
Stolen, tasken og vandaskerne var en form for hjem for mig
under kampen, og jeg ville vre helt sikker p, hvor tingene
stod, s jeg ikke skulle bryde koncentrationen ved at lede efter
dem undervejs. Det handlede p en mde om at fle sig hjem-
me midt i kampens hede. Men ogs her kunne jeg have svrt
ved at stte grnser, og trangen til tryghed hev mig den dag i
Memphis langt, langt, langt ud over alle grnser for, hvad selv
jeg ville acceptere af opfrsel. Den dag var med til, at jeg beslut-
tede mig for at bekmpe manierne. Det lykkedes bedre og bedre
og isr, da jeg k en meget lang pause fra presset i forbindelse
med min skade.
I dag kan jeg ogs godt se mine erfaringer med ritualer og
manier fra en positiv side.
Jeg k et meget prcist indblik i, hvordan jeg selv og andre
spillere reagerede under stress. Ansigt til ansigt med de mest
krvende prstationer og de strste sejre blev vi skrmte, men
samtidig brndte vi kun for n eneste ting at sl til, at g ud
p banen og spille som vindere. Vi ngtede at kaste hndkldet
i ringen. Disse erfaringer gjorde mig klogere p, hvad der sker i
folk, som er hrdt presset, og gr mig i dag til en bedre coach, end
jeg ellers ville have vret. Jeg kan gennemskue stress, nr jeg ser
det, og jeg tror, jeg ved, hvordan stressede mennesker kan lre at
nde det velvre og livsmod, som kan bringe dem videre.
De mere bevidste og kontrollerede gentagelser skulle alts
give mig frihed fra den stress, jeg flte op til vigtige begivenhe-
der dvs. stort set alle kampe. Undervejs i karrieren forsgte jeg
167
imidlertid ogs mange andre ting for at komme til at slappe af.
Lad mig bare sige det sdan: ikke alt lykkedes med lige stor suc-
ces.
P et tidspunkt anbefalede davrende landstrner Christer
Lindorff mig at g til TM (transcendental meditation). Han dyr-
kede det selv og sagde, at det var afslappende og godt for stress.
Opskriften var enkel: Hvis man ville gre det korrekt, skulle man
meditere p TM-mden to gange 20 minutter om dagen.
Inde p TM-centret kendte de mig, og selv om jeg ikke vil kal-
de det en sekt, s ville de gerne have, jeg skulle udbrede deres
glade budskab. De dyrkede bl.a. yogisk yvning og var sikre p, at
hvis de samlede sig i massemeditationer i Washington eller an-
dre byer, kunne de f magthaverne til at kmpe for verdensfred.
Det var et overdrev for mig. Men det er heller ikke pointen med
historien. Pointen kommer senere.
Frst skal det lige med, at jeg p omtrent samme tidspunkt
begyndte at g til samtaler hos idrtspsykolog Jrn Ravnholt.
Han foreslog, at jeg skulle tnke, at der ville ske drlige ting, hvis
jeg lavede gentagelser og fjede mine manier. Men det krvede
mindst lige s meget energi, s det hjalp ikke rigtig, selv om det
ld som en god id.
Ravnholt lrte mig desuden at visualisere at gennemspille
kampene p min indre psykiske skrm inden selve opgret. P
den mde ville alt i den virkelige kamp p en eller anden mde
virke gennemprvet og kendt:
Du har lige prvet at vinde (i tankerne), s du behver ikke
vre usikker p, hvordan du reagerer p sejren. Matchbold, st-
bold og breakbold vil ikke fles uvant, og du vil hndtere dem
mere afslappet, ld en del af rsonnementet.
En gang i St. Plten gik matchbolden mod Younes El Aynaoui
faktisk fuldstndigt, som jeg havde forestillet mig under den for-
udgende visualisering.
Visualiseringstanken har vist en anden side af sin slagkraft i
forsg i USA. Historien p Touren ld, at en basketball-spiller i en
uge kun skulle visualisere straffekast-trning, og en anden spil-
ler skulle s trne dem i virkeligheden. Da man efterflgende
mlte dem mod hinanden, klarede de sig lige godt. Det svarede
lidt til skyggeboksning. Alle vi professionelle spillere havde jo
alle slet hundredtusindvis af slag i lbet af vores karrierer. F-
168
lelsen af at sl til bolden og ramme den perfekt kunne vi langt
hen ad vejen visualisere os til.
Visualiseringen var ligesom meditationen egentlig virknings-
fuld nok. Det samme var den trningsdagbog, jeg skulle udfylde
for at vre p hjde med mit velbendende.
I trningsdagbogen skulle jeg beskrive hver trning, hvordan
mit humr var p en skala fra 1 til 10, hvor meget jeg nd trnin-
gen fra 1 til 10, hvad jeg havde gjort godt og drligt osv.

Jrn Ravnholts oplg var, at visualiseringen svel som TM-medi-
tationen skulle tage 20 minutter. Alt sammen nt nok. Bare ikke
for en perfektionist som mig.
20 minutters meditation morgen og aften, trning, visualise-
ring og trningsdagbog hver for sig ikke s store opgaver, men
sammenlagt og sammenholdt med min styrende perfektionisme
endte det fuldstndigt uoverskueligt.
Alene visualiseringen tog til sidst halvanden time for mig,
fordi det skulle vre mere og mere detaljeret og gentaget til det
perfekte, og jeg skulle jo ogs trne, slappe af og spise, og hvis
jeg kom bagud med tingene og pludselig skyldte en meditation,
blev jeg endnu mere presset end uden de nye hjlpemidler.
Meditation efter aftensmad var nemlig forbudt. Det ville give
ondt i maven og vre drligt for systemet, ligesom hvis man gr
i seng med fuld mave, lrte jeg. S hvis jeg ikke nede min af-
tenmeditation fr aftensmaden, mtte jeg sidde og vente p, at
fordjelsen endelig gjorde det o.k. at aftenmeditere. P den mde
mtte jeg ogs udskyde min sengetid.
Nr jeg udskd min sengetid, kom jeg i svnunderskud. Nr
jeg kom i svnunderskud, var jeg mindre frisk til trning eller
kamp dagen efter. S kom jeg bagud med meditationerne, k
mere stress over trningsdagbogen og mistede koncentrationen
i visualiseringen, s den tog endnu lngere tid, fordi jeg skulle
lave den om og om. Begyndte jeg frst at komme bagud, kom pro-
grammet dagen efter under endnu strre pres. Og s stressede
jeg endnu mere end ndvendigt og k endnu mere brug for ting,
der kunne f mig til at slappe af.
De vrktjer, jeg prvede p det tidspunkt, hjalp ikke. Alle
de udmrkede hjlpemidler til et mere afslappet liv satte mig i
det lange lb mere under pres og forgede min stress. De k den
169
modsatte effekt af det tiltnkte. Hvis jeg ikke nede det hele,
flte jeg mig uforberedt og dermed stak min gamle fjende, den
drlige samvittighed, sit grimme fjs frem. Jeg var begyndt at
rode mig ind i endnu en ond cirkel.
Derfor skar jeg de este af de nye hjlpemidler vk. Jeg kbte
en transportabel videomaskine med en skrm, man klappede
op. Den kostede en formue dengang, men gav mig muligheden
for at gense mine store kampe og mrke flelsen ved alle sla-
gene uden selv at skulle forestille mig det og risikere at ryge i den
selvforstrkende perfektionisme.
Jeg brugte ogs visualiseringerne senere i min karriere, for
eksempel i forbindelse med et sidebyt, hvis mine returneringer
ikke fungerede. S kunne jeg i lbet af f minutter sidde og visua-
lisere mine slag, som de skulle vre.
Jeg har mit personlige TM-mantra i behold, som jeg endnu
ikke har rbet til nogen, og jeg kan stadig godt nde p at lave
det. Men ikke i faste rammer mere. Det er nemlig blevet en del
af den vigtige erkendelse, jeg er net frem til gennem alle mine
opslidende og selvoplevede problemstillinger. Det glder om at
nde en balance, s redskaberne ikke tager magten fra en, s de
passer til ens temperament og hjlper uden at stresse som de
kom til i mit tilflde. At ville opn noget og stte sig et ml er
helt i orden. Men brer man sig skyklapper p sin vej mod mlet,
glemmer man noget undervejs: at nydelse og glde er en uund-
vrlig del af livet.

Jeg k et chok, da jeg i 2001 s rntgenbillederne af min fod. Bruddet p ydersi-
den af foden spillede jeg trods smerter med i resten af min karriere.
171
Kapitel 12
De hemmelige skader
Ved at vinde i Hongkong havde jeg net et af mine strste ml: at
hve pokalen i en ATP-turnering som den frste dansker. Det be-
td utroligt meget for mig. Alle, der dyrker sport p hjt niveau,
drmmer om at sl rekorder og n mileple, og for mig var det
en af de store. Pressen havde samtidig efterlyst en ATP-sejr siden
begyndelsen af min seniorkarriere, og det var rart for mig, at jeg
ikke lngere flte presset ved at n nalen uden at vinde, som
jeg havde gjort tre gange tidligere.
ret efter i april 1999 rejste jeg tilbage til en med glde i
maven over at vre forsvarende mester. Turneringen viste sig at
blive en stor udfordring. Arrangrerne havde kbt Richard Kraji-
cek og Patrick Rafter fra top-10 til at komme, ligesom ogs blandt
andre Michael Chang, Andr Agassi, Cedric Pioline, Nicolas Kiefer
og Boris Becker dukkede op.
Da vi en aften sad og hang i players lounge, dumpede Andr
Agassi ind.
Hey defending champ, hvordan gr det?, spurgte han, da han
kom.
Held og lykke med forsvaret, champ.
Ja, ja, Agassi. Det er et hrdt felt men tak, fordi du kom!,
svarede jeg.
Og s grinede vi. Vi vidste jo begge to godt, at det ville blive en
udfordring at forsvare titlen.
Jeg kmpede dog det bedste, jeg kunne, og rgrede mig over
at tabe i en utroligt tt kamp mod verdens nummer re, Richard
Krajicek, i 2. runde. Agassi vandt for vrigt nalen over Boris
Becker.
Ugen forinden slog jeg den senere verdenshersker Roger Fede-
rer i Key Biscayne, Florida. Dengang rangerede han som nummer
125, s sejren over verdens nummer 14, Wimbledon-nalist anno
1998 Goran Ivanisevic, i samme turnering k langt mere omtale.
Det samme gjorde min karrieres femte ATP-nale i juli m-
ned. For fjerde r i trk nede jeg en sdan. Denne gang p grs
i Newport i USA. Newport er en af Amerikas ldste klubber og
172
huser tennissportens Hall of Fame. P vej mod nalen afgav jeg
ikke et eneste st men overlevede tre tiebreaks.
Desvrre viste nalemodstanderen Chris Woodruff sig lidt
for snu. Min serv krte heller ikke optimalt, og jeg tabte.
Alligevel gldede jeg mig allerede til min nste tur til USA.
Det kunne jeg godt have sparet mig.

26 r gammel tog jeg til USA igen i august 1999 efter en rkke
Challengers i Europa. I Washington, hvor jeg spillede en stor ATP-
turnering inden US Open, gik jeg en aften ned og styrketrnede
i hotellets tnessrum. Som sdvanlig varmede jeg op, fr jeg gik
i gang med vgtene, og mens jeg k varmen, lagde jeg mrke til
en maskine ovre i hjrnet. En skulder/rygmaskine.
Den fungerede i princippet p samme mde, som nr man
trner brystmuskler siddende, men i stedet for at bruge armene
til at presse hndtagene ind foran kroppen, skulle man starte
med armene samlet foran ansigtet og s presse dem bagud, lige-
som nr fuglene trkker vingerne op, nr de lige har slet dem
ned. Maskinen s ud til at opfylde formlet perfekt.
Normalt fr tennisspillere utroligt strke brystmuskler og
strke muskler p forsiden af skuldrene, mens det verste af
ryggen og bagsiden omkring skuldrene str svagere i billedet.
Hvis jeg kunne trne bagsiden op, ville det gre mine slag min-
dre belastende, hvilke ville forebygge skader.
I stedet gik det bare helt galt. Under og efter trningen knase-
de det i skulderen, og det fltes, som om et eller andet var gledet
ud af led. En sene eller noget. Jeg prvede og prvede, men kunne
ikke f fornemmelsen af, at det klikkede tilbage p plads.
Da turneringen i Washington startede den 16. august 1999,
begyndte det at gre rigtig ondt. I Boston ugen efter var der end-
nu ere smerter, da jeg vandt st mod verdens nummer ni, Greg
Rusedski, og nsten sendte ham ud af turneringen. I US Open
i slutningen af august og begyndelsen af september fortsatte
smerterne med at vokse i styrke, og i Bournemouth i midten af
september havde skulderen det virkelig skidt. P trods af den pi-
nefulde skulder formede jeg p det engelske grus at vinde over
en af verdens allerbedste grusspillere, verdens nummer 18, Felix
Mantilla, i to raske st.
Jeg forstod slet ikke smerterne og troede bare, skulderen var
173
overanstrengt. Fysioterapeuterne p ATP Touren snakkede om, at
jeg nok burde tage et par uger uden tennis, men nvnte intet om
operation eller lang pause.
Derfor tog jeg til Ungarn med Davis Cup-holdet, men det gik
ogs meget skidt. Jeg mtte opgive at spille min anden single-
kamp, da det stod klart, at vi havde tabt samlet. Alligevel rejste
jeg til sten, og det skulle jeg aldrig have gjort.
Skulderen smertede og gik helt i kludder bde i Shanghai og
Singapore, hvor jeg slet ikke forstr, hvordan jeg vandt over Seba-
stian Lareau, fr jeg tabte til Lleyton Hewitt, der stormede fremad.
Han vandt 6-1, 6-2 men det burde nu heller ikke vre s svrt,
nr jeg hverken kunne sl en baghnd eller serve igennem.
Frdigt arbejde. Midt i oktober og efter to mneder med skul-
derproblemer gad jeg ikke spille mere, fr jeg var frisk og kunne
spille 100 procent igen.
ATPs fysioterapeut i Singapore sagde, at sdan en to-tre uger
ville gre det. Han tog fejl.
Men det vidste jeg ikke endnu, s jeg bad min nye fysiske tr-
ner, Carsten Jensen, om at strikke et program sammen, som jeg
kunne dyrke i pausen.

Efter tre uger gjorde det dog stadig ondt. Efter en mned gjorde
det ondt. Efter otte uger gjorde det ondt. Efter tre mneder gjorde
det ondt. I midten af januar 2000 meldte jeg mig til Copenhagen
Open i marts i det spinkle hb, at tingene ndrede sig pludseligt.
Lgerne og fysioterapeuterne i Danmark anbefalede mig at
trne og behandle det vk.
I starten af februar gjorde det bare endnu mere ondt. Nu hav-
de jeg brugt re mneder p det.
Jeg k nok og snakkede om operation med Team Danmarks og
Davis Cup-holdets lge Jrgen Scheel og fysioterapeuten Chri-
stian Coupp. Ham kendte jeg ogs fra Davis Cup og Team Dan-
mark-centret p KBs anlg.
De anbefalede begge dr. Altchek i New York og Uffe Jrgensen
eller Klaus Bak i Danmark. I frste omgang opsgte jeg begge de
danske specialister. De mente, jeg havde en impingement at en
sene i skulderen havde sat sig i klemme eller satte sig i klemme,
nr jeg bevgede armen. Jeg endte med at vlge Uffe Jrgen-
sen, der sagde, at man i Europa vurderede, at en operation ville
174
efterlade 50 procents chance for, at karrieren kunne fortsttes,
mens man i USA valgte at tegne meget mere positive perspek-
tiver. Amerikanerne lavede impingement-operationer uden de
store skrupler.
Hvad skulle jeg tro? Skulle jeg satse p fty-fty eller stole p
de amerikanske prognoser?
Under alle omstndigheder glippede jeg Copenhagen Open,
og for mig virkede fty-fty som en alt for stor risiko. S da Uffe
Jrgensen foreslog, at han med en mindre kikkertundersgelse
kunne g ind og kigge i leddet og eventuelt fjerne sm uregel-
mssigheder, traf vi i samrd en beslutning om at lave indgrebet
uden den omfattende, risikofyldte operation. Det skete i februar
2000 ikke s lnge fr min 27 rs fdselsdag.
Som jeg forstod det, fandt Uffe Jrgensen ud af, at en brusk-
kant i mit skulderled var osset og ikke intakt. Derfor gled knog-
len i skuldersklen som en stder i en morter. Samtidig var min
supraspinatus-sene, der glider ind under det verste skulder-
bladfremspring, nr man lfter armen, delvist revet over, og en
anden skuldermuskel var inammeret.
Uffe fjernede al betndelsen og skar lidt i bde brusk og sene.
Prognosen ld en pause p seks til 12 uger. Allerede efter et
par uger mtte jeg begynde at sl til bolde igen.
Der skete bare det, at mine smerter ikke forsvandt. Ugerne gik,
og det ndrede intet.
Alle omkring mig prvede at indgyde mig tlmodighed. Fru-
strationerne voksede, og tjansen som forlover ved Frederik Fet-
terlein og Tereza Maxovas bryllup i april kom som et velkom-
ment afbrk. Det havde vi behov for, for Trine var ogs p vej
mod en operation.
Gennem halvandet r havde hun haft smerter i maven. Alli-
gevel rejste hun med mig rundt. Hun fortalte ikke srligt mange
andre end mig om smerterne. Selvflgelig gik hun til sin lge
og blev skannet, men de kunne hverken se eller mrke noget.
Trine tnkte, det mske bare var menstruationssmerter, men ef-
terhnden gjorde det ogs ondt imellem menstruationerne. Det
gjorde ondt i dgndrift.
Pludselig en dag kunne hendes lge mrke en bule ved bug-
hulen.
175
Lgen sendte hende ud p Gentofte Sygehus for at f taget en
biopsi:
Hold da op, nu har jeg fet krft, tnkte hun.
Det viste sig at vre en endometriose-cyste. Hun havde en-
dometriose. En sjlden og kompliceret sygdom. Den bestr i, at
livmoderslimhindevvet lsner sig og stter sig rundt i krop-
pen.
For Trine fremkaldte sygdommen en cyste i bughulen. Der
skal ikke stte sig meget derude, fr det gr rigtig ondt.
Vi hrte godt, at personalet p Gentofte fortalte om de mulige
bivirkninger af operationen og sygdommen, men vi tnkte ikke
nrmere over det, for det var reelt ikke noget valg. Det var smer-
ter eller operation. De opererede hende p Gentofte Sygehus og
udskrev hende dagen efter. Fri for smerter.
Da hun meldte sig ind i Endometriose Foreningen, fandt hun
ud af, at en kostomlgning kunne forhindre smerterne i at vende
tilbage. Det handlede om at undg de drlige kulhydrater i hvidt
brd, hvede, pasta og srge for at f groft brd, masser af grntsa-
ger, de rigtige olier og s videre i stedet for. Med tiden blev Trine
lidt af en ekspert. Vi kunne godt vre lidt besvrlige kunder, nr
vi gik p restaurant og selv ville sammenstte retterne. Men vi
elskede og nd stadig rigtig god mad.
Trine blev min madekspert og supplerede de programmer,
jeg senere k fra ditister og en heilpraktiker. Heilpraktikere be-
handler iflge deres egen denition med remedier fra planteri-
get, mineralriget og dyreriget. Behandlingsformen kaldes regula-
tionsterapi og gr ud p at forbedre miljet i kroppen, s den selv
kan regenerere fra sygdom til helbredelse.
Min heilpraktiker lrte mig om varmemad og kuldemad.
At nogle ting kler som f.eks. melon og hvid sk, mens andre
varmer som f.eks. chili og laks. S vidt jeg husker, kan indiske
karryblandinger faktisk vre klende, s helt logisk er det ikke.
Jeg lrte at bestille menuer af klende mad, s jeg kunne
undg at svede s meget, nr jeg var varme steder. Det havde en
stor virkning at kle kroppen ned fr en lang kamp i 40 graders
varme, som vi tit oplevede i USA. Desuden anbefalede en ameri-
kansk specialist, som ogs rdgav Patrick Rafter og James Blake,
at jeg kom ekstra salt i min sportsdrik bde fr, under og efter
kampe. Omlgningen hjalp p min krampe.
176
Jeg lrte ogs at spise mrke, brune ris i stedet for pasta, fordi
de giver mere langvarig energi.
Spiser man hvidt brd til morgenmad, lber man hurtigt tr
for energi og bliver sulten igen. Spiser man grove havregryn, varer
mthedsfornemmelsen lngere. De hvide kulhydrater bliver hur-
tigere brndt af. P samme mde med cola i forhold til bananer.
I lange periode spiste jeg kun grntsager og ris i en mild sovs.
Selv hvidt kd var for tungt nogle gange. Jeg elsker kd og er
overhovedet ikke vegetar, men nr jeg skulle spille, holdt jeg mig
alligevel til ris, mske lidt hvid sk og ikke rd, der er varmende
grntsager og mske lidt kylling. Kylling er let fordjeligt, men
rdt kd er hrdere for systemet. Hvis jeg spiste en ordentlig
steak dagen inden en kamp, ville jeg fle mig trt og tung om
morgenen, fordi kroppen brugte natten p at fordje.
De mange rd om en ndring af kosten gav stort udbytte se-
nere. I frste omgang gldede Trine og jeg os bare over, at hendes
smerter forsvandt. Hun sagde, det var som at komme i himlen.
Vi troede, at ogs min helbredelse ventede lige om hjrnet. S
da jeg k et slag i maven af Dansk Tennis Forbund og Danmarks
Olympiske Komit, gjorde det ondt. De valgte at sende Kristian
Pless til OL p min bekostning.
I otte r havde jeg stillet op for mit land i Davis Cup og ved to
Olympiske Lege, og nu ngtede de at tildele mig et wildcard til
OL i Sydney. Jeg rangerede som Danmarks klart bedste spiller p
trods af pointtabet i forbindelse med pausen, som nu havde varet
fra oktober til juli. Alligevel valgte forbundet at give Danmarks
wildcard til den unge Kristian Pless, selv om han kun rangerede
p en 246.-plads. Jeg l p grund af reglerne om fastlste place-
ringer i lange skadepauser nummer 86.
Dels l jeg alts meget hjere p ranglisten end Pless, og dels
var det mig, der fandt ud af, at der var wildcards i udbud. Jeg
ringede til det internationale forbund og spurgte, om de uddelte
wildcards til OL. Det sagde de, at de gjorde, og at jeg jo l s hjt
rangeret og var s ubetinget den bedste i Danmark, at jeg nsten
med sikkerhed ville f et. De ville jo gerne have s mange forskel-
lige nationaliteter som muligt til start, og Danmark manglede i
okken.
Jeg gik videre til tennisforbundets sportschef, Finn Christen-
177
sen, og spurgte, om han ville sge for mig som det skulle gres
gennem Danmarks Olympiske Komit. Det ville han gerne.
Alligevel endte de med at give wildcardet til Pless. De forkla-
rede det med, at han var et talent, der kunne f god erfaring. Jeg
synes ikke, at det var fair. Vi dyrkede en sport, hvor den bedste
gr videre. Hvor de, der er gode nok p ranglisten, kommer ind
i turneringerne. Hvor de, der ikke er gode nok, m prve at for-
bedre sig.
Det gjorde mig s arrig p forbundet og komiten. De udpe-
gede en, som alle vidste var drligere end mig p det tidspunkt.
Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet k lyst til at spille for
Danmark igen.
Hvis der var Davis Cup i morgen, meldte jeg 100 procent sik-
kert afbud, fortalte jeg journalisterne. Det viste sig s senere, at
jeg ikke havde kunnet stille op i Sydney p grund af skaden, men
det vidste ingen, da wildcardet blev uddelt.
Selv anede jeg heller ikke noget om skadens varighed.
Men i august 2000 gik den ikke lngere. Smerterne var der
stadig. Det gjorde ondt, nr jeg lftede selv sm ting.
Denne gang tog jeg til USA for at besge dr. David Altchek. For at
hre, hvad han sagde. Dr. Alchek arbejdede p Hospital for Spe-
cial Surgery i New York, hvor de blandt andet behandlede mange
baseball-pitchere for skader i kastearmen. Altchek fungerede
som medical director for baseball-holdet New York Mets, var
tilknyttet det amerikanske Davis Cup-hold og havde skrevet over
100 artikler og en bog om skulderskader. Tennislgen Jrgen
Scheel kaldte ham den bedste i verden, og jeg havde hrt hans
navn mange gange p touren.
Trine og jeg tog derover, tjekkede ind p hotellet og krte ud
p klinikken, der viste sig at vre s stort som et hospital, p 535
East 70th Street p Manhattan lige ud til East River. Hj standard
og meget lkkert, hvis et hospital ellers kan vre det.
David Altchek tog imod. Han var som taget ud af en lgero-
man. Tillidsvkkende med tykt, mrkt hr, et bredt smil, brede
skuldre og utroligt velsoigneret. Han var svr at stte en prcis
alder p. Med det samme kunne jeg mrke, han kunne sit kram.
Frst sendte han mig ned til en MR-skanning, og da han k bil-
lederne, fremstod problemet benlyst for ham:
178
Jeg havde ganske rigtigt en impingement, og der skulle en ny
operation til.
Men jeg har jo vret i Europa, hvor de sagde, at chancerne
for at genoptage karrieren var fty-fty, sagde jeg.
Det kommer fuldstndig an p skulderen. Hvis den er slidt,
er det fty-fty, men i dit tilflde ser skulderen strk og frisk ud,
og chancerne er meget bedre for dig, svarede doktoren med det
forbehold, at der aldrig er 100 procent-garantier i operationer.
Dr. Altchek kunne ikke se, der skulle vre nogen som helst
grund til, at jeg ikke kom tilbage. Det sagde de egentlig ogs i
Danmark. De satte heller ikke sprgsmlstegn ved, om jeg kom
tilbage igen.
Overvejelserne overstod jeg hurtigt, s det, der startede som
en tur for rdgivningens skyld, endte kort tid efter med, at Trine
s sin kreste ligge i fuld narkose.
Efter operationen k jeg en regning s lang som en spiseseddel
p en smrrebrdsrestaurant. Jeg betalte for alt: For leje af kon-
sultationslokale, for leje af velkomstrum, for leje af ventevrel-
se, for leje af anstesilokale, for leje af operationsrum, for opvg-
ningsrum, for bedvelse, for scanningen, for lgernes masker, og
selv for de sm klude, de brugte til at trre blod vk med under
operationen. Det ville ikke undre, hvis de ogs havde taget penge
for dr. Altcheks hndtryk.
P regningens bundlinje afkrvede de mig omkring 100.000
kroner.
Altchek ordnede min impingement ved at skubbe min skul-
der lidt tilbage. Det gjorde han ved at formindske musklerne p
forsiden af skulderen, s musklerne p bagsiden af skulderen var
de strkeste og dermed trak skulderen tilbage.
I en mned gik jeg med armen i slynge. Slyngen gjorde, at
musklerne i skulderen nrmest forsvandt, og at der kun ganske
sjldent kom luft til armhulen. Jeg lugtede ikke rart i den tid. Og
nu ventede yderligere seks til ni mneders pause.
Mit genoptrningsprogram blev sammensat af Altcheks kli-
nik og min fysioterapeut i Monaco. Samtidig leverede min fysiske
trner i Danmark, Carsten Jensen, et udfrligt trningsprogram,
der skulle f mig i topform, og som jeg udfrte i Monaco. Tungt,
tungt, tungt var det. De samme velser dag ud og dag ind i m-
179
neder ad gangen. Allerede om mandagen kunne jeg g og tnke
p, hvor ekstremt hrd torsdagens trning ville blive. Turen over
udmarvende bjergtoppe fortsatte i det uendelige uden ad vej i
sigte.
Trningsprogrammet adskilte sig gevaldigt fra det, jeg ple-
jede at lave. I starten af karrieren tennistrnede jeg hver dag fra
10-12 og igen 14-16. Derefter fysisk trning: intervaltrning og
vgte. Jeg holdt aldrig fri.
Mange gange stod min trningsmakker og jeg og slog cross til
hinanden i halve timer ad gangen. Frst i forhnden, s i baghn-
den. Efter hvert slag skulle man sge mod midten, som man ville
gre i kamp for at kunne n bolden, hvis modstanderen fandt p
at stte den i modsatte side nste gang. Cross-slag er hele ryg-
raden i tennisspillet, og det, motionister br trne mest. Uden
cross kan man ikke ytte modstanderen rundt fra side til side, og
det er vigtigt at kunne sl bolden sikkert over nettet, fr man gr
ind og tager chancer.
Det er ligesom en trommeslager. Han skal starte med at lre
at holde rytmen og frst begynde at ve trommesoloer, nr han
har lrt det basale.
P bunden af livet. Lige efter skulderoperationen i USA
180
En anden god velse er at spille point uden serv, hvor man
bare stter spillet i gang og frst m begynde at sl vindere fra
tredje slag. P den mde ver man sig i at bygge op og sl til, nr
chancen byder sig.
En tredje ting, vi altid vede, var ugtninger. Og hvis jeg i den
foregende kamp havde haft bvl med approach-slagene de
slag, man sender af sted, lige fr man lber til nettet k de ogs
en ordentlig tur. Serv og returneringer trnede vi selvflgelig al-
tid, derudover afhang det hele af det daglige behov.
Mit problem med at trne l imidlertid et helt andet sted i min
indre stemme. Trnede jeg ikke i to dage, k jeg drlig samvittig-
hed. Over for mig selv, over for mine forldre, over for min tr-
ner. S kunne jeg fle, jeg svigtede dem, som ofrede s meget for
mig. At jeg svigtede lfterne til mig selv om, at jeg skulle gre alt
for at n til tops. Mske var det ogs en frygt for at ende som de
danske talenter fr mig, som ikke nede nogen vegne p grund
af userisitet, og som Martin Bohm havde advaret mig mod at
bruge som forbilleder.
I hele mit liv havde jeg haft drlig samvittighed over at g i
byen. De f gange, hvor jeg gjorde det og kom hjem klokken fem
om morgenen, vgnede jeg med sikkerhed klokken otte uden at
kunne lukke et je igen p grund af den drlige flelse indeni.
Derhjemme gav mine forldre mig drlig samvittighed, hvis jeg
ikke levede op til den tillid, de gav mig. Det var jeg meget op-
mrksom p. P samme mde som elitesportsmand. Tilliden fra
mig selv og mine omgivelser skulle betales tilbage fuldt ud.
Den indstilling delagde meget for mig undervejs.
Hvis kravene gik p andres forventninger om at trne fysisk
re timer om dagen, ville jeg gre det om ikke andet for at undg,
at nogen kunne kritisere mig for ikke at trne hrdt nok. Frygten
for at f prdikatet useris l som en skygge over mig. Ligesom
det gs i mig, nr folk rbte, om jeg ikke skulle ligge hjemme i
min seng, nr jeg en sjlden gang var sent ude som junior eller
senior. Det var selvflgelig ogs en form for alibi eller forsvar,
om man vil. Ved at trne til maksimum og gerne lidt over kunne
jeg altid sige, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at spille godt.
Mange gange var jeg nsten for trt til at spille turneringer p
grund af overtrning.
181
Det tog mig mange r at lre at stole p, at mit forarbejde var
godt nok, og at det kunne betale sig at slappe af en gang imellem.
Nr en spiller bender sig i midten af 20erne, har han s meget
tennis i sig, at han roligt kan drosle ned p tennistrningen og
fokusere p det fysiske. Pete Sampras og Andr Agassi trnede
ligesom Roger Federer meget fysisk og mindre tennis og opspa-
rede p den mde stor sult efter at spille kamp. Efter to dage p
banen vgnede alle tennisinstinkterne i dem igen, men det kr-
ver stor mental styrke at have s meget tillid til sig selv. Som da
Roger Federer overhovedet ikke var nervs efter en skadeplaget
optakt til Australian Open 2008. Hvis han havde to dage mellem
kampene i Grand Slam, lod han nogle gange helt vre med at
trne. I US Open kom han slet ikke ud p anlgget, den nste
dag spillede han sm 25 minutter. Inden kampen p tredjedagen
varmede han s op en halv time eller noget. Det krver meget at
turde lade vre med at trne i mellemdagene. Mange andre ville
trne to timer den ene dag og dagen efter i hvert fald en time
eller to og s varme op i tre kvarter fr kampen. Men man skal
vre sikker p sig selv for at se bort fra, hvad 120 andre spillere
i en turnering gr.
Hvis jeg opgav en kamp, ville jeg fle, at jeg ikke havde givet
mig 100 procent, og det gav mig drlig samvittighed. P samme
mde som jeg kunne komme i problemer under den fysiske tr-
ning. Ld programmet p mellem 20 og 26 gentagelser af en vel-
se, ville jeg presse mig til 26 hver eneste gang, uanset hvor trt
jeg var, i stedet for at lytte til kroppen og undg overbelastnings-
skader.
Evnen til at de sig selv, presse sig ud over grnserne, er af
afgrende vigtighed for en sportsmand. Nogle gange er det bare
bedre at give lidt mindre, s man har mere energi de kommende
dage. Det reducerer ogs risikoen for skader.
Da jeg endelig k en fysisk trner, mtte han virkelig skre
igennem og rbe hjt for at forhindre mig i at trne alt for meget
over grnsen og p den mde delgge trningen dagen efter.
Hvis jeg kun gav 98 procent, flte jeg mig som en asko. Flte,
at jeg hoppede over grdets laveste led. Frst da jeg virkelig rg
p rven og vaklede p kanten af karrierestop, lrte jeg, at jeg
aldrig kom til at tilfredsstille alle.

182
Det gjorde ondt i min stolthed og sejrsvilje, da jeg vltede fra en
41. plads p verdensranglisten i 1993 og ned som nummer 118 i
februar 1994. Resten af det r l jeg uden for top-100 p trods af
sejren over Edberg.
Underligt.
En gennemgang af rekordlisten viser, at jeg egentlig slog dem,
jeg skulle sl. Kun syv gange af 61 hovedturneringskampe tabte
jeg til en lavere rangeret spiller. Og i forhold til 1993, hvor jeg fak-
tisk rg ud af 50 procent af turneringerne i 1. runde, ld tallet for
1994 p 31 procent.
Alligevel ndrede journalisterne fortsat tonefald.
Hvorfor er du rget s langt ned?
Hvornr kommer du tilbage?
Hvad skal der til for at vende det?
Den oppiskede virak fra 1992 og 1993 klingede af.
Jeg var ellers lige begyndt at slappe lidt af efter Wimbledon-
sejren over Edberg og tnke, at jeg nok ville f lidt fred for me-
diestormen nu.
Det var s farligt at slappe af p den mde, for inden jeg k
tnkt mig om, rg jeg ind i en drlig periode, hvor jeg tabte nogle
kampe, og da jeg s sagde til mig selv, at jeg skulle tage mig sam-
men, manglede jeg den ndvendige selvtillid. Godt nok tabte jeg
aldrig jordforbindelsen, men jeg landede hrdt efter at have v-
ret meget hjt oppe p et tidspunkt.
Jeg nd ikke at sl til bolden p samme mde lngere. Da jeg
var dreng, og senere i de gyldne stunder i 1992, elskede jeg hvert
eneste slag. Hvert perfekt trf gav mig et kick. Den hrde perio-
de og det store forventningspres satte mig ud over den barnlige
glde. Gjorde tennis til et arbejde. Jeg glemte simpelthen at have
det sjovt.
Men i forbindelse med genoptrningen foregik alt selvflgelig
efter en grundig opvarmning. Det pudsige ved opvarmninger er,
at den allerfrste slagudveksling, man tager for at lsne musk-
lerne op, tit kan vre ret lang. En kold vinterdag i Team Dan-
mark-centret p KBs anlg startede jeg og Patrick Langvardt i
trningsdragt og vest under trjen og sluttede duellen 34 minut-
ter senere, totalt gennembldte.
I efterret 2000, et r inde i min skadeperiode, var den slags
183
udskejelser helt forbudt. I tre mneder op til operationen havde
jeg kun spillet to gange 20 minutter om ugen op ad en mur.
Efter operationen rrte jeg ikke en bold i seks mneder.
Hjemme i Monaco fandt jeg en lidelsesflde i min ven stri-
geren Markus Hip. Han genoptrnede ogs efter en skulderope-
ration. Den foregik lnge efter min, og han var meget hurtigere
klar. Jeg var glad p hans vegne, men det var frustrerende, at min
skade trak s meget ud.
Inden i mig buldrede usikkerheden, selv om jeg jo godt vidste,
at tingene tog tid. S da jeg til dansk presse i januar 2001 gentog
drmmen om at n i top-10, var det sandt, men sagt p trods af
en indre uro.
I januar begyndte jeg godt nok s smt at spille tennis igen,
men en mned senere kunne jeg stadig overhovedet ikke serve
igennem.
Mere end et r var drevet forbi, en hel tenniscyklus passe-
ret revy med mig som passivt vidne. Fra forrige efterrs inden-
drs tppeturneringer i sten, til januars udendrs hardcourt
i Australien og s endnu en hel tur rundt. Og nu mtte jeg for
andet r i trk melde afbud til Copenhagen Open.
Da sagde jeg de forbudte ord til Trine. n aften kunne jeg ikke
holde dem tilbage lngere.
Trine Jeg ved ikke, om jeg kommer til at spille igen.

Jeg blev igen ndt til at gre noget drastisk. De frste to af gan-
gene traf jeg beslutning om at f operation, da jeg ikke kunne
vente lngere. Her tredje gang opsgte jeg min fysioterapeut i
Monaco, Serge Torreilles, og fortalte ham, at jeg ikke kunne serve
uden smerter. Serge bad om et videobnd. Det rejste jeg heldigvis
rundt med, nr jeg skulle se video i stedet for at visualisere.
Da vi sad og s en af mine kampe, spurgte Serge hurtigt, om
jeg ikke kunne prve at ndre min servebevgelse, s skulder-
drejningen ikke var s stram. Han lagde mrke til, at jeg lftede
begge arme p samme mde, s hele skulderpartiet mastes sam-
men i hver serv.
Det ved jeg ikke, men jeg kan da prve, svarede jeg.
Da jeg kom hjem og gens Edberg-kampen, gik det op for mig,
at jeg rent faktisk havde ndret min servebevgelse gevaldigt
undervejs i karrieren, s jeg drejede skulderen meget mere klemt
184
end tidligere. Allerede da jeg prvede min gamle serveteknik da-
gen efter, gjorde det slet ikke lige s ondt. Dt gav lys. Og mere
mod p den enorme udfordring, jeg skulle konfrontere.

ATP tildelte mig otte skaldt protected rankings. Sagt med andre
ord betd det, at jeg otte gange kunne kalde mig nummer 86 i
verden og sge adgang p den placering, uanset hvor langt jeg
raslede ned ad ranglisten. Og nedad raslede jeg jo i min skadepe-
riode, fordi pointene fra ret fr udlb, uden jeg k nye. I princip-
pet fungerede de otte protected rankings-billetter som wildcar-
ds, bortset fra at en rangering som nummer 86 ikke med garanti
gav adgang til alle turneringer. Derfor skulle jeg virkelig udvlge
de otte turneringer med omhu ogs fordi jeg i princippet helst
skulle tjene lige s mange point i dem, som jeg normalt tjente p
28 turneringer i lbet af et r.
Tjente jeg ikke lige s mange point, som jeg havde p kon-
toen, da jeg gik ned med skaden, skulle jeg starte meget langt
nede ad ranglisten og dermed kmpe mig gennem bunkevis af
kvalikationer igen.
I vrste fald skulle jeg til at spille kvalikation selv til Chal-
lengers. I bedste fald ville jeg samle s mange point, at jeg kom
tilbage i top-100 med det samme og dermed kunne fortstte p
samme niveau p ATP Touren som fr skaden.
Inden den frste turnering i juni 2001 havde jeg ingen point
overhovedet.
Efter min frste ATP-kamp l jeg nummer 1013 p verdens-
ranglisten. Alts lavere placeret end da jeg skiftede fra junior til
senior i 1992. Jeg begyndte min karriere fra bunden, da jeg blev
senior, skulle nde mine ben igen efter den svre periode i 1993
og 1994, og nu skulle jeg til det for tredje gang. Starte forfra helt
fra bunden.
Den 19. maj 2001 efter 19 mneders fravr og nsten 10
mneder efter operationen i USA gjorde jeg comeback i en Chal-
lenger i Ungarn. Jeg var fyldt 28 r. TV2 kom derned for at flge
mig, men jeg tabte allerede i kvalikationen til den strke spa-
nier David Ferrer, der senere kom i top-5 i verden. Fribilletterne
gemte jeg lidt. S ugen efter skulle jeg ogs gennem kvalikation
i Rumnien, hvor jeg heller ikke slap ind i hovedturneringen.
Juan Giner (verdens nummer 590) vandt i tre st i kvalikatio-
185
nens 2. runde. Men jeg gldede mig i frste omgang over min
frste sejr i meget lang tid.
Og s indtraf en ny katastrofe.
Jeg var lige ved at vre klar til comeback efter min skulderskade,
da et nyt problem ramte mig. Jeg spillede hockey med svensker-
ne p en hardcourt-bane i Monaco, da det begyndte at gre ondt
i min hjre fod. Meget ondt. Og smerterne ville ikke holde op.
Fdderne havde generet mig et stykke tid, men nu gjorde det s
ondt, at jeg blev bekymret.
I maj besluttede jeg at nde ud af, hvad der var galt. Min svi-
germor arbejdede som rntgenfotograf p Ballerup Tandklinik. Vi
tog derhen, og jeg lagde min hjre fod under rntgenapparatet,
og det efterlod ingen tvivl. Da jeg s billedet, tnkte jeg:
Det der kan simpelthen ikke vre rigtigt.
I 19 mneder knoklede jeg som et bst for at komme tilbage
efter min skulderskade, og nu sad jeg og stirrede p et billede af
en brkket fod.
Tennislgen Jrgen Scheel s billederne og medgav, at det
ikke s godt ud. Han sendte mig til en rigtig rntgen-unders-
gelse p Privathospitalet Hamlet. Den viste det samme. Mit sweet-
bone, hvor en af senerne fra underbenet hfter, var revet itu. Der
manglede simpelthen en lille centimeter knogle. Lgen derovre
sagde, at man godt kunne operere, men at chancen for at slippe
uden men og spille p 100 procent igen ikke var god, fordi man
skulle stte skruer i og alt muligt, og han ville frarde operation.
Det var en lussing af rang.
Jeg mtte lre at leve med det eller lade vre. Jeg risikerede
ikke at blive sportsinvalid, hvis jeg lb p fdderne uden opera-
tion, men jeg skulle bide smerterne i mig. Det virkede s absurd,
at jeg ikke kunne lade vre med at grine. Efter 19 mneder i skul-
der-helvedet med to operationer, evindelige smerter og utallige
timers genoptrning spolerede min fod nu det hele. Comebacket
hang i en tynd trd.
Det skulle vre lgn. Min velkendte viljestyrke ngtede at ac-
ceptere de dystre udsigter. Jeg mtte bare se, hvor meget smerte
jeg kunne bide i mig. Spille tennis skulle jeg p den ene eller an-
den mde. Jeg var slet ikke frdig med at forflge mine drmme
og n mine ml.
186
Efter lgens rd krte jeg ud og investerede i en ordentlig bun-
ke tape og forsgte at klare mig ved at binde fdderne ind fr hver
eneste kamp og trning. Jeg valgte alts smerten. Det var den
eneste mde, hvorp jeg ogs kunne f mit tennisspil tilbage.
Da jeg mdte op til Wimbledon i juni 2001, smertede det bde
voldsomt i min hjre fod og i min servearm. Glden ved min
frste ATP-sejr i uendelig tider dulmede dog pinen for en stund,
og den glade stemning bredte sig helt til Danmark. Den 27. juni
kunne min mor igen klistre en af avisernes spisesedler ind i map-
perne derhjemme: Carlsen videre i Wimbledon.
Juan Balcells l nummer 62, og jeg reelt 1013, da jeg vandt i tre
st. I 2. runde tabte jeg s til den fremadstormende argentiner
Guillermo Canas (49) p re timer og otte minutter.

Jeg ved ikke, hvor mange gange de andre p ATP Touren grinede
af, at jeg sad og bandt mine fdder ind p en meget interimistisk
mde. Men de havde da i det mindste respekt for, at jeg klistrede
tapen direkte p huden og ikke lagde et gage-bind under om
ikke andet har jeg aldrig haft problemer med hr p fdderne
siden.
Fra den dag foregik al intervaltrning p cykel, fordi min fod
var brkket. Jeg mtte lgge al trning om og hele tiden passe
p, at bldningerne og inammationerne ikke brd op igen.
Men det gjorde de. Bare i den anden fod. Den brkkede ogs.
Jeg kan ikke forklare, hvordan det kunne lade sig gre, men
det lykkedes mig at de smerten i fdderne. At jeg overhovedet
kunne lbe p banen, skyldtes, at jeg lrte mig at tape fdderne
godt ind og trde med dem p en bestemt mde, s bruddene
ikke gjorde alt for ondt. I syv r spillede jeg med to brkkede fd-
der. Det var besvrligt og smertefuldt, men det vigtigste var: Jeg
spillede.
Nr man brkker noget, fr man, som jeg har forstet det,
ogs en betndelsestilstand omkring bruddet p grund af de
bldninger osv., der indtrffer i forbindelse med et brud. Nr
betndelsen s gr vk, kan man benbart lre at leve med
bruddet. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men faktisk fortonede
smerterne sig. I fdderne i hvert fald. For mareridtet sluttede slet
ikke her. Fr jeg k situationen helt under kontrol, begyndte min
servearm at vrke igen og vrre end nogensinde.
187
Det gjorde den ogs tidligere i karrieren, og da jeg vandt i
Hongkong og nede seminalen i Copenhagen Open i 1998, k
jeg behandlinger undervejs. Nogle gange kunne jeg drligt lf-
te servearmen efter kampene, og nu k jeg samme symptomer
igen.
Hvis turneringens program gav mig god tid mellem kampene,
kunne jeg klare mig til seminalen, fr smerterne blev for store,
hvis programmet var drligt, gik den til kvartnalerne.
Jeg opsgte atter dr. Altchek. Under US Open 2001 og k fore-
taget en ny rntgenundersgelse og en MR-skanning. Han sagde,
jeg havde noget, der mindede om et trthedsbrud i overarmen.
Og det kunne han ikke operere.
Han konstaterede det trt og kunne ikke give mig nogen ls-
ninger.
Jeg prvede alt lige fra hvile til magnetbnd om overarmen, ogs
om natten.
Jeg snakkede med et par spillere om det. Patrick Rafter stop-
pede p grund af et trthedsbrud, og Sandon Stolle havde ogs
store problemer med det. Jeff Salzenstein k spillet sig ud af det.
Kunne jeg mske gre det samme? P turen til sten i september
2001 nede jeg seminalen i Shanghai, men kunne drligt lfte
armen i den sidste kamp. I Hongkong klarede jeg to kampe, fr
jeg mtte opgive at stille til start i Tokyo. Jeg prvede at spille
og trne mig ud af det, og jeg mtte selv nde ud af hvordan. I
Helsinki trnede jeg slet ikke serv fr to dage op til turneringen,
siden fandt jeg ud af, at det var bedre, at jeg gradvist trnede
armen op.
I ugerne op til turneringerne servetrnede jeg kun til smer-
tegrnsen i stedet for at kre et helt st, for s kunne jeg ikke
lfte armen bagefter. Det begyndte at dunke i hele armen, og det
fltes, som om jeg k en kniv stukket ind i knoglen. Nr smerten
kom, forsvandt alle krfter i armen.
Nogle dage kunne jeg serve tre partier til trning, andre gan-
ge re partier. Nogle gange kom den lammende smerte dagen
efter, andre gange gjorde den ikke.
Jeg mtte tage store hensyn til mig selv under trningen, i
stedet for at trne p fuld kraft, som jeg plejede. Blev jeg ved
med det, ville jeg nedbryde min arm yderligere.
188
Det brugte jeg meget af 2001 til at lre mig, og frst et lille r
senere i Tokyo var min servearm trnet op, s jeg kunne spille to
kampe i trk uden at f problemer med den dagen efter.
Da var der get tre r siden min frste skulderskade.
Carsten Jensen gav mig velser til at optimere overkroppen, men
jeg forsgte at lgge mere vgt p skadeforebyggende trning.
Valget stod mellem at forberede mig bedst muligt rent tennis-
mssigt eller lave forebyggende velser, som ville gre det mere
sandsynligt, at jeg overhovedet var i stand til at g p banen.
Med hjlp fra Carsten, fysioterapeuten fra Monaco og min
egen erfaring strikkede jeg et program sammen, som bde styr-
kede og forebyggede. Jeg vidste nogenlunde, hvad der virkede for
min skulder, og byggede s p med ting, der virkede for min ten-
nis.
Jeg skulle tage hensyn til min skulder, min arm og mine fd-
der og mine ambitioner om at udvikle mit spil. Jeg nskede jo
hele tiden at forbedre mig, at blive den bedste.
Gennem hele min skadeperiode lrte jeg mig selv at kende
meget bedre. Da eksperterne i starten sagde, at jeg skulle teste
skulderen for at se, hvor meget den kunne klare, anede jeg ikke,
hvordan i alverden jeg skulle teste det. Jeg bad om faste program-
mer med et nje angivet antal repetitioner, men de sagde bare, at
jeg selv skulle mrke efter.
Mrke efter?
Det havde jeg aldrig rigtig prvet fr. Jeg skelnede ikke mel-
lem god og drlig smerte. Det mtte jeg lre mig. Jeg var vant til
at trne, til jeg segnede. Nu skulle jeg lre at stole p min intui-
tion og mine erfaringer.
Det lykkedes mig at holde bde armen og fdderne under kon-
trol, men problemerne er aldrig forsvundet helt. Skulderen bli-
ver aldrig som ny igen. Da jeg spillede, var det vrste, jeg kunne
gre for skulderen, at holde re dages pause. Efter s lang tids
afslapning kunne jeg slet ikke serve. Hvis jeg servede efter tre-
re dages pause, var det som at kre p en rigtig gammel cykel,
hvor kden ikke har fet olie i ere r. Det knagede og bragede i
skulderen. S efter sm ferier mtte jeg igen bygge langsomt p,
og nogle gange kunne jeg frst serve igennem p fjerdedagen.
189
Nr jeg hyggespiller i dag, kan jeg slet ikke bare g ud og hvle
en serv af.
P samme mde nr jeg rejste i lange perioder ad gangen for
eksempel p de mnedlange ture til USA kunne det vre svrt
at f tid til at passe den fysiske trning p grund af de mange
kampe, og s vendte smerterne tilbage og blev der, indtil jeg kom i
styrkerummet igen. Og sdan er det ogs i dag. Hvis jeg ikke pas-
ser min styrketrning, gr det ondt i skulderen, s selv om jeg har
indstillet karrieren, er styrketrning stadig en livsstil for mig.
P en eller anden mde kmpede jeg mig gennem 2001. Med
nje udvalgte deltagelser p mine fribilletter og gennem kvali-
kation lykkedes det faktisk at samle s mange point sammen, at
jeg ved indgangen til 2002 havde begrnset ranglistetabet fra en
86.-plads til en 145.-plads.
Skadepausen k faktisk en positiv effekt p min tilgang til
sporten.
Skader er en del af at vre elitesportsmand. Det er en v-
sentlig del af jobbet at presse sin krop til det maksimale. Og det
gr det svrt at stte grnser. Kunsten er at give sin krop pau-
ser, og det var jeg ikke srligt god til i starten af min karriere.
Frem til jeg var 26 r gammel, flte jeg mig usrlig.
S alvorligt kan det da heller ikke vre, tnkte jeg, nr jeg
k smerter.
Da skaderne vltede ind over mig fra 1999, begyndte det at
ndre sig. Men frst da kirurgerne skar i mig, gik alvoren op for
mig. Frst da flte jeg mig fysisk srbar.
Jeg skulle have vret bedre til at give min krop ro, da jeg var
ung. Det ville jeg gre om. Hvis man skal prstere over mange r,
handler det om at holde kroppen frisk og derfor f fysisk rdgiv-
ning ind over med det samme. Men det er svrt. Som ung ville
jeg ikke tage de ndvendige uger fri, fordi jeg kunne det hele og
flte, at alle andre ville overhale mig p ranglisten, hvis jeg ikke
spillede konstant.
Frst med skaderne lrte jeg at lytte til min krop og mit for-
trngte behov for at nyde tingene. Og s kom de helt store re-
sultater. Sdan hnger ambitioner, lyst og prstationer nemlig
altid sammen. Det er en meget vigtig morale i historien om min
tenniskarriere.
Der kan selvflgelig siges en del negativt om at leve i lufthavne og p
hoteller. Men Trine og jeg besluttede at fokusere p det positive. Her har
jeg lavet mad til os med lidt assistance fra roomservice.
191
Kapitel 13
Dont worry, be happy
I 19 mneder krte tenniskaravanen rundt uden mig om bord:
Til Australien, USA, Europa, USA igen, sten og Europa. Tennis-
rstiderne skiftede med mig som passiv tilskuer: Fra udendrs
hardcourt, grus, grs til indendrs hardcourt. Seks Grand Slam-
turneringer drev forbi uden min deltagelse. I 19 mneder forhin-
drede skader mig i at vre den, jeg var: professionel tennisspiller
ind til benet. I hele skadesperioden var jeg tvunget til at lgge
mine ammende ambitioner til side.
Retningen i min tilvrelse ndrede sig. Nu var mit ml me-
get simpelt: gennem hrdt arbejde at kmpe mig tilbage til ten-
nissen og min karriere.
Men trin for trin oplevede jeg samtidig en form for befrielse.
Uden prstationspres aftog mine manier mrkbart, og den
lange pause tvang mig til at tage min sammenbidthed op til
overvejelse. Jeg var ndt til at leve meget mere afslappet, end jeg
nogensinde havde prvet fr. P den mde k jeg helt nye per-
spektiver p livet og fandt tilbage til den barnlige glde, der drev
mig i starten af karrieren. Hvorfor begyndte jeg at spille tennis?
Det var, fordi det var sjovt, og fordi jeg nd det. S enkelt var det.
I min skadeperiode kunne jeg s passende sprge mig selv, hvor-
for det havde udviklet sig til at blive s tungt og kompliceret. Det
drejede sig jo blot om at ramme bolden og se den yve tilbage.
At fornemme flelsen af det perfekte sving i kroppen. At nde
den zone, hvor man svver, og al ting kommer af sig selv uden
anstrengelse, uden eftertanke.
Jeg er tit blevet spurgt, om jeg ikke led store afsavn, fordi jeg i en
meget ung alder satsede alt p at blive professionel tennisspiller.
Om jeg ikke har haft nogen ungdom, ikke har festet og drukket
mig fuld. Om jeg ikke har haft nogen venner.
Det er klart, at ethvert valg indebrer et fravalg. I hvert fald,
hvis man mener noget serist med de valg, man trffer. Det
gjorde jeg. Jeg mente det 100 procent, da jeg sagde, jeg ville vre
professionel tennisspiller. Der var overhovedet ikke andre mulig-
heder.
192
Det betd, at jeg konstant skulle vre seris. Jeg skulle vre i
topform, og der var ikke plads til at g i byen og drikke mig fuld,
nr jeg skulle spille turneringer og yde mit maksimale.
Det var et simpelt sprgsml om prioritering.
Det der med, at morskab er lig med at drikke meget, har jeg al-
drig dyrket. Som aktiv drak jeg altid vand i byen, mske cola, fordi
det s lidt mere drinkagtigt ud. Med en drink i hnden var man
mere en del af festen, end hvis man str, som om man er totalt,
udenfor med et glas mlk. Jeg ville jo gerne vre en del af festen,
nr jeg endelig var med til den selv om jeg ikke drak. Heldigvis
behver jeg ikke spiritus for at g amok p dansegulvet.
Den eneste gang, jeg var rigtig fuld, var p Norges-bden p
vej hjem fra skituren i 8. klasse. Da k jeg blackout af vodka. Det
sidste billede p nethinden var den smalle gang i bdens bug,
resten er vk, og de seneste 20 r har jeg haft et vodka-traume.
Min prioritering var 100 procent tennis, og s mtte andet vige.
Og det betd, at byturene p vand ikke nede det store antal. Jeg
kunne sagtens bde g i byen og for s vidt ogs sagtens have
venner. Det krvede bare planlgning og disciplin, men det er
klart, at der godt kunne g lang tid imellem byturene, s det var
om at nyde det, nr det endelig skete.
Men det var o.k., for jeg elskede at spille tennis, og jeg elskede
at trne og vre i god form. Samtidig k jeg s utroligt mange
oplevelser, som jeg ikke havde fet, hvis jeg ikke havde satset
100 procent p tennis, at jeg aldrig nogensinde har fortrudt min
prioritering.
Der var selvflgelig nogle venner, der faldt fra. Simpelthen fordi
jeg ikke kunne vre hos dem srligt tit. Brian var min bedste ven,
og selvom vi altid ringer til hinanden og nsker tillykke med fd-
selsdagen, s kan jeg ikke prale med at have kontakt med ham p
samme mde i dag, selv om han frst p denne side af rtusind-
skiftet holdt op med at komme og hjlpe med at pynte juletr.
Vennerne er svre at holde fast p. Det er n af de mange
priser, jeg har betalt for at leve som professionel gennem 15 r.
De mtte acceptere, at der gik rigtig lang tid imellem, at de
hrte fra mig, og lang tid imellem de s mig, og jeg har da ogs
indimellem savnet en normal tilvrelse, hvor jeg dyrkede ven-
nerne, s meget jeg ville, men tennissen krvede af mig, at jeg
skulle rejse utrolig meget, og tennis k alt andet til at trde i bag-
193
grunden. Heldigvis accepterede en stor del af mine venner, hvad
betingelserne var for vores venskab. De kunne godt forst, at det
krver meget at komme i verdenseliten. Det er en livsstil. Man
lever tennis 24 timer i dgnet. Hele tiden har man i baghovedet,
hvad der er bedst i forhold til tennisspillet. For mig udviklede det
sig hurtigt til re til fem timer om dagen med tennis og derefter
fysisk trning. Oveni lagde jeg s en meget stram kostplan.
I 90erne hed kostrdet: Pasta, pasta, pasta. Og det overholdt
jeg strengt med det resultat, at jeg slet ikke k de ndvendige
nringsstoffer.
Generelt prvede jeg som sagt altid, ligegyldig hvad jeg lave-
de, at gre det, der var bedst for min tennis.
Da skaderne tvang mig til at slappe af, var valget ikke s ensi-
digt lngere, og fra frste dag, jeg inds skadernes alvor, forsgte
jeg at se positivt p situationen. Jeg ville ikke synke ned i et sort
hul af selvmedlidenhed, og heldigvis l det slet ikke til den mere
lyse side af min natur.
Jeg lavede opstartsteksten p min mobiltelefon om, s der
stod Dont worry, be happy.
Hver gang jeg tndte telefonen, huskede jeg mig sledes p,
at jeg skulle nyde livet, mens jeg har det. I stedet for at begynde
at surmule, satte jeg mig bevidst og ubevidst for at se p det ud
fra en betragtning om, hvordan jeg kunne f det bedst mulige ud
af situationen.
I dagligdagen koncentrerede jeg mig om trning og genop-
trning, s hverdagen var fyldt op. Uden for banen havde jeg det
ogs godt med venner og familie, og samtidig havde jeg en rigtig
god forsikring, som udbetalte mig omkring det samme, som jeg
plejede at tjene i prmiepenge. Der var ro p det konomiske.
Med andre ord kunne jeg leve et mere normalt liv og koncentrere
mig 100 procent om at komme tilbage til tennissen og nyde vejen
dertil.
Fra start koncentrerede jeg mig om at blive fysisk toptrnet,
s jeg var helt klar, nr skulderen sagde o.k. til det. Det er jo logik,
at det er nemmere at komme hurtigt tilbage p et spillemssigt
topniveau, hvis man er fysisk t, end hvis man har taget 10-15
kilo p og kmper med konditionen. Jeg vidste ogs, at jeg kun
havde otte turneringer med garanteret adgang, og at de skulle
udnyttes fuldt ud.
194
I forbindelse med mine skader k jeg for alvor jnene op for vigtigheden af at
nyde livet, mens det str p. Det gav ro p mange fronter. Her kobler jeg af p
Maldiverne.
195
196
Samtidig satte jeg mig for at nyde min nyvundne frihed uden
turneringspres og rejser verden rundt.
Jeg ville udnytte tiden til at gre nogle af de ting, jeg aldrig
plejede: G i byen med venner for eksempel, tage et par glas rd-
vin, nr jeg gik p restaurant med Trine, slappe af og leve det liv,
jeg ikke tidligere havde tilladt mig at leve.
I en alder af 27 r udlevede jeg min tabte ungdom og k nydelsen
tilbage i hverdagen. Nr jeg ser tilbage p det, kan jeg konstatere,
at jeg samtidig bevarede og udnyttede en del af min evne til at
optrde koncentreret og mlrettet. Det lykkedes for mig at f
de to tilsyneladende modstninger til at g i spnd. Det kunne
alts lade sig gre at slappe af og stramme sig an p samme tid.
Jeg genoptrnede og trnede i perioder to gange dagligt, seks ud
af ugens syv dage. Det var som at vre p toppen og f et nyt liv
p samme tid. Jeg kunne sove lnge om sndagen og f et par
glas vin lrdag aften uden at vgne med drlig samvittighed. Det
havde jeg ikke prvet fr.
Jeg lrte ogs at tage mere afslappet p min madplan og spi-
se meget mere varieret end tidligere. Det gav mig en meget bedre
fornemmelse i kroppen. Nr Trine og jeg gik p restaurant, tillod
jeg mig nu at nde ud af, hvor godt oksekd, kalv, sk, vin og vari-
eret kost i det hele taget faktisk er for mig. Inden skaderne havde
jeg spist alt for ensformigt.
Trine og jeg s altid meget til hinanden, var utroligt ttte og la-
vede mange ting sammen. Den lange skadeperiode gav mig mu-
lighed for at lgge vennerne oveni. Skaderne gav mig frihed til
at have det sjovt. De befriede mig fra stress og bidrog til, at jeg
endte med at komme ud p den anden side bde som et gladere
menneske og en bedre tennisspiller. Jeg lrte, hvor vigtigt det er
at lade batterierne op, for selv ikke den mest strbsomme per-
son kan holde til at vre i brndpunktet konstant. Jeg inds,
hvor vigtigt det er at opspare savn og glde ogs nr man laver
noget, man elsker, eller kmper for de strste ml.
Jeg elskede jo tennis, elskede tennis fra frste gang, jeg k en
ketsjer i hnden. Jeg opfattede mig altid som tennisspiller, ogs
da jeg rg helt ud af ranglisterne p grund af skaderne. Og den
krlighed var en ubevidst drivkraft. Hvis jeg lavede noget, jeg
197
ikke kunne lide eller ikke elskede, ville jeg ikke p samme mde
have holdt motivationen og tlmodigheden oppe gennem s lang
tid. For genoptrningen var meget tung til tider.
Men da jeg var skadet, var der ogs en periode p seks m-
neder, hvor jeg ikke rrte en ketsjer overhovedet. Og i de tre m-
neder, som gik forud for det seks mneder lange tennisforbud,
spillede jeg kun cirka 20 minutter to gange om ugen meget stille
og roligt op ad en mur. Jeg kom til at savne at spille tennis uende-
ligt meget i den periode. Og jeg nd det usigeligt, da jeg endelig
kunne spille tennis igen. Jeg k jnene op for noget meget grund-
lggende: Krligheden til det job og det liv, man har valgt.
Nogle gange glemmer man, at det skal vre sjovt, nr man ren-
der rundt i sin glaskuppel og udelukkende har hovedet fuld af
resultater. Men det skal vre dejligt at ramme bolden og i over-
frt forstand er det en visdom, alle kan f udbytte af. Man skal
prve at huske sig selv p den grundlggende glde ved det,
man beskftiger sig med.
Det kommer mske til at lyde som en klich, men jeg tror me-
get p, at man bliver bedst til dt, man elsker at lave. Hvis man kan
lide det, man laver, vil man hellere g gennem ild og vand for det
og leve med det 24 timer i dgnet, end hvis man ikke kan lide det.
Desuden er det sdan, at jo mere man trner eller ver sig,
jo bedre bliver man til den pgldende beskftigelse. Trning
krver indsats og afsavn og er meget lettere at gennemfre og
gentage igen og igen og igen, hvis man har hjertet med og kan se
en pointe med det.
Jo mere man gr tingene af tvang, for at opfylde andres ambi-
tioner eller kun kan lide det i de timer, man bliver betalt for det,
jo mindre er chancen for, at man bliver rigtig god til det.
Succes ligger i at lave noget, man elsker og brnder for. Elsker
man noget, vil man g lngere for det end mange andre. Det
er helt klart, at hvis jeg ikke elskede at spille tennis eller ikke
elskede konkurrencen, var jeg sprunget fra, lnge inden den 19
mneder lange skadespause nede til enden.
Men krlighed gr det ikke alene. For mig handlede det ogs
om hele tiden at huske p, hvorfor jeg elskede tennis, og hvad
mlet med min mission var. For sdan opfattede jeg det: Der var
tale om en mission p tennisbanen. Jeg skulle kaste mig ud i den
198
svre kamp og fuldende en drabelig opgave. Vejen til at lse den-
ne store udfordring gik over at opstille en rkke ml og delml.
Mit frste ml var at lgge en plan for at komme i optimal fy-
sisk grundtrning. Derudover ld et ml at gre skulderen strk.
Samtidig opstillede jeg et tredje ml om at prve at f s god en
social hverdag som muligt. Lige s vigtigt var det, at jeg dermed
rent fysisk undgik at vre i ilden hele tiden. Jeg gearede ned, s
min krop k passende pauser og kunne restituere sig. Og i det
hele taget prvede jeg at udnytte tiden optimalt. Det fungerede
lidt p samme mde, som da jeg lagde mine frste ranglisteml:
top-250, top-100, top-50 og s videre.
Af bde pressen og mig selv blev jeg mindet om de helt over-
ordnede drmme, jeg stadig manglede at f opfyldt: at vinde ere
ATP-turneringer som den i Hongkong og at g langt i en Grand
Slam.
Mister man drmmene, s mister man motivationen. Men jeg
prvede samtidig at undg, at drmmene kom til at dominere
over alt andet i mit liv og i min hverdag.
I den fysiske trning indlagde jeg yderligere en rkke delml:
Jeg frte nje regnskab med, hvor mange kilo jeg tog i hver re-
petition eller hvor hrde intervaller, jeg krte p kondicyklen. P
den mde kunne jeg hele tiden spore min udvikling og stte mig
op til at gre det en lille smule bedre end sidst.
I starten krte jeg p belastning 10 ud af 12 med 30 sekunders
spurt og 30 sekunders pause i seks gentagelser ad gangen. Til
sidst krte jeg 30 sekunders spurt og 20 sekunders pause mere
har man ikke mellem duellerne i Grand Slams i 26 gentagelser.
Det lyder mske ikke s hrdt, og det troede min svenske ven
Thomas Enqvist heller ikke, at det var. S han prvede. Efter tre
gange bukkede han under, og han kom kun gennem samtlige 26
gentagelser ved at skrue ned for belastningen. En uge efter for-
talte han mig med et glimt i jet, at han stadig ikke kunne g or-
dentligt, og at turen p trningscyklen havde spoleret hans n-
ste turnering. Da vidste jeg, hvor strk jeg var. Nu gjaldt det om
ikke at overdrive og delgge den gode form med overtrning.
For at man kan holde fokus p sine ml og delml, mener jeg,
man skal gre sig en rkke grundlggende ting klart fra start:
199
Man skal tro p mlet.
Mlet skal vre konkret.
Og mlet skal vre motiverende.
Det kan ikke nytte noget, hvis en spiller, der ligger nummer
900 i verden, fr at vide af sin trner, at han skal ligge nummer 10
i verden om et r. Spilleren vil sikkert medgive, at det da lyder som
en glimrende plan, men hvis han ikke selv tror p det inderst inde,
er det urealistisk at opfylde mlet. S er det meget bedre at stte
sig topplaceringen som ml inden for et par r og i frste omgang
stile mod at komme i top-250 og derefter ge mlstningen i
takt med udviklingen. Ellers skuffer man bare sig selv, og det fjer-
ner motivationen. For mange nederlag kan fde tanken om, at det
aldrig vil lykkes, og at projektet derfor kan vre lige meget.
Da jeg meldte ud, at jeg ville i top-100 i lbet af et par r, hav-
de ingen danskere vret der fr, s det var ikke udtryk for forsig-
tige ambitioner, men et hjt sat delml. Men ikke s hjt, at det
virkede totalt umuligt for mig. Da jeg s nede det ml i lbet af
syv mneder efter debuten i Copenhagen Open, mtte jeg stte
et endnu hjere delml som nste pejlingsmrke.
Det krver stor vilje at holde fokus p sine ml og kmpe sig
tttere og tttere p indfrielsen af dem. Man kan lre sig at st-
te al sin vilje ind p opfyldelsen af sine ml, men som udgangs-
punkt falder det nok lettere for nogle end for andre. Personligt
havde jeg det problem, at jeg ofte havde svrt ved at undlade at
give 100 procent til trning, og derfor adld jeg tit trningspro-
grammet blindt med det resultat, at jeg fra start ikke lrte at
lytte til min krop. Selv efter jeg har indstillet karrieren, har jeg
svrt ved at begrnse min styrketrning til under to timer.
Som barn blev jeg naget af den drlige samvittighed over for
dem, som stttede mig, og som voksen spillede den drlige sam-
vittighed over for mig selv ind i bestrbelserne p at trne til
maksimum hver gang. P den mde kom motivationen til mig
helt af sig selv, men hvis den ikke gr det i andres tilflde, kan
det hjlpe, hvis man stter sig et ml, man virkelig fler for
som virkelig motiverer. Det handler om at denere, hvorfor man
nsker at opfylde det ml, man stter sig:
Hvorfor vil du begynde at lbetrne? Er det for at komme i
god form? Er det, fordi du ikke vil d af kredslbsforstyrrelser? Er
det, fordi du gerne vil se godt ud? Er det, fordi du gerne vil tabe
200
dig hvor meget vil du s tabe dig og hvorfor? Er det er krav fra
arbejdet eller fra familien? Er det af hensyn til dine brnebrn?
Man skal nde ud af, hvad der opildner n, og s holde fokus
p det personlige udbytte af anstrengelserne. S flger motiva-
tionen med:
Hvorfor vil du styrketrne? Er det for at f en strandkrop?
Hvad er en strandkrop i dine jne? Er det store biceps eller store
brystmuskler? Og hvad vil du bruge det til?
Det skal man tnke p, nr man ligger hjemme i sofaen og
har svrt ved at komme ud ad dren. For det svreste er at kom-
me af sted.
Sdan havde jeg det mange gange, hvor jeg flte mig for trt
og ugidelig til noget som helst, men jeg hankede altid op i mig
selv ved at fokusere p pointen med trningen, og nr jeg frst
var ude af lejligheden eller hotelvrelset, var der ingen vej tilba-
ge. Nr jeg frst sad i maskinen eller stod p banen, vgnede jeg
op til dd og var klar til at tage handsken op. Min indre gladiator
var aldrig ret langt vk.
Der opstr naturligvis en drilsk udfordring, hvis man ikke formr
at indfri mlene og delmlene.
Nr jeg satte mig som ml at n langt i Wimbledon og s rg
ud i frste runde, s styrtede min verden fuldstndigt sammen.
Jeg lukkede mig inde, kunne vre deprimeret i ere uger, ng-
tede at se tv-transmissionerne derfra, og frst lang tid efter kom
jeg ud af min glasklokke og s fremad. Hen ad vejen lrte jeg,
at nederlag skulle gre ondt, men at der ikke var rd til at have
s lange nedture efter dem. Efter skadespausen lrte jeg, at jeg
overlevede, selv om jeg tabte. Jeg fandt balancen mellem at vre
tndt og overtndt og lrte at fokusere p processen mere end
p mlet. Jeg lrte at nyde forlbet og n mine ml gennem
denne nydelse.
Mange sportsfolk lever i en verden, hvor der kun er vindere og
tabere, og derfor tnker de udelukkende p resultatet og konse-
kvenserne af det. For mig var det meget bedre at lgge fokus p,
hvad der skulle til for at vinde. Og hvis jeg s mdte en spiller,
der bare spillede mere end godt, lod jeg vre med at brokke mig
over det. Det nytter ikke at hnge sig i nederlag, hvis man gjorde
sit bedste, og modstanderen bare var bedre.
201
Hvis man er professionel, skal der vre et drive i hovedet og
kroppen, som kommer direkte fra hjertet. Sulten efter at vinde,
hadet ved at tabe. Problemet opstr, hvis det vigtigste bliver blot
at vinde, s det kvler nydelsen ved at st p banen og spille.
Der er tale om en hrn balance. P samme mde er det med at
vre perfektionistisk. Man skal absolut perfektionere sine forbe-
redelser, sin trning og sin indsats, men det m hverken udvikle
sig til en barriere eller en anspndelse. Igen er der tale om en
marginal balance, for der ndes jo ikke nogen bedre flelse end
at vinde. Alt det, man har kmpet for, gr op i en hjere enhed,
og det er glde, lykke og lettelse. Det kan man blive afhngig af.
Det vil man gre alt for at opn.
En anden ting er, hvis mlene ikke indfries. S kan man hjl-
pe sig selv ved at analysere, om man nu ogs gjorde det, man
havde aftalt med sig selv. Eller om man kom til at fokusere p
noget forkert. Om man tog nogle forkerte veje mod mlet.
Det holder ogs tankerne fra at strejfe omkring den sandhed,
at alle ikke kan ligge nummer et eller i erhvervslivet blive direk-
tr for virksomheden. Man skal selvflgelig kmpe for at blive
det, hvis det er det, man drmmer om, men alle kan jo ikke vre
allerbedst p samme tid. I stedet er det vsentligt at se problem-
stillingen i et andet, mere positivt og inspirerende lys: Vi kan alle
f det bedst mulige ud af vores evner.
Det hjalp mig at gribe fat i mig selv og sprge: Hvad er det
egentlig, du vil? Kan du lave omstndighederne om? Hvordan
kan du denere dine ml, s de motiverer dig, tnder dig og ikke
slr dig ud?
Jeg fandt ud af, at jeg skulle have en mlstning, der nedtonede
mine egne hje forventninger, for de gjorde mig anspndt. Mit
vrktj blev at formulere et passende mantra som rettesnor for
min sport og mit liv: Jeg skal nyde det!
Det betd selvflgelig ikke, at jeg syntes, det var o.k. at tabe.
Jeg ville gre alt for at vinde. Det sad dybt i mig. S fokuseringen
p nydelsen hjalp mig bare til at slappe mere af.
Man kan mske ikke tvinge sig selv til at nyde ting, men man
kan ndre sine omstndigheder, s man fr nemmere ved at
psknne det, man laver. For at nyde min tennis kunne jeg for
eksempel tvinge mig til at bemrke, hvor godt vejret var til tr-
202
ning, hvor mange mennesker der sad p tribunerne under kam-
pene, og hvor privilegeret jeg var ved at st p en udsolgt Centre
Court og leve godt af min hobby.
Da jeg mtte opgive i 1. st mod Tim Henman i Adelaide, ja-
nuar 2002, p grund af smerter i skulderen, burede jeg mig ikke
inde og lod de sorte skyer snke sig. Tvrtimod. Jeg udnyttede
situationen og friheden og tog sammen med Trine ud for at op-
leve australske dyr som koalaer og knguruer p nrmeste hold.
Jeg kom til at stte stor pris p at kunne bruge de byer, som ten-
nissen frte mig rundt til, og som en slags luksusturist nyde de
sm pladser, den gode italienske espresso, det franske gourmet-
kkken og s videre.
Jeg opdyrkede nogle rutiner, som jeg gentog over hele verden.
For eksempel nr jeg alene eller med Trine kom til en ny by,
s gik jeg som noget af det frste ud p gaderne for at nde en
caf, der virkelig tiltalte mig og kunne betjene med en rigtig god
kaffe. S havde jeg det at se frem til efter trning og kamp. Hele
tiden kunne jeg sige til mig selv, at den lille belnning ventede
lige om hjrnet: At komme ned p cafen, nyde vejret, de lokale,
f en god kop kaffe og lse i et blad eller en bog og bare koble af
og ikke tnke p tennis. Det gjorde jeg over hele verden og endte
p den mde med at fle mig hjemme rigtigt mange steder.
Fordi jeg rejste rundt i verden i s mange r, lrte jeg jo by-
erne at kende godt. ATP Touren gik over de samme byer r efter
r, og s kunne jeg, ere uger inden jeg kom til byen, glde mig
til at komme ned og hygge p min yndlingscaf i Rom, Memphis,
Sydney, Paris, New York eller hvad ved jeg. Og det samme gjaldt
for restauranter. Dem kunne jeg ogs glde mig til i ere uger
inden en turnering.
P den mde var jeg selvflgelig privilegeret, men pointen er
heller ikke s meget at rejse verden rundt i sus og dus, men at det
handler om at vrdstte hverdagen. En enkelt veltillavet, vel-
smagende kop kaffe dampende klar og indbydende kan vre
nok. Og det kan man hurtigt glemme.
Det glder om at minde sig selv om, at det ikke kun skal vre
arbejde og strben, og at man ogs skal huske at psknne livet.
Nr man nyder livet, fr man mange ere krfter og mere over-
skud til arbejdet, og man fr strre succes, hvis man har over-
skud i sit arbejde. Fysisk og psykisk restitution er utrolig vigtig og
203
Sammen har vi set verden og vi blev gode til at nyde de muligheder, som det
gav os. Her er vi p ridetur i Costa do Saupe i Brasilien, nederst fodrer jeg en
knguru i Adelaide, Australien.
204
meget afgrende for, at man kan yde det, der forlanges af n, og
det, man forlanger af sig selv. Hvis man lrer sig at stte hver-
dagen hjt, fr man ogs nemmere ved at holde motivationen
omkring de ml, man har sat sig.
Det handler om at se positivt p omstndighederne.
Jeg j utroligt meget i mit liv som professionel tennisspiller, og
mange har igennem rene spurgt mig, om det ikke var meget
hrdt og kedeligt med de lange yveture p ugentlig basis. Det
ville netop vre at se negativt p det.
Jeg tog det som noget positivt med de lange yveture: Ingen
kunne f fat i mig, hverken per telefon, sms, e-mail eller p no-
gen som helst anden mde, nr vi var i luften, og jeg kunne hel-
ler ikke selv f fat p nogen, nr jeg sad i en yver 10.000 meter
over Atlanten. Det gav ro og frihed til at slappe fuldstndig af.
Jeg kunne gre lige, hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne lse bger
og blade, se lm og tnke p alt muligt andet end tennis uden
at blive forstyrret eller f drlig samvittighed over, at jeg ikke lige
ringede til den ene eller den anden eller ikke lftede p vgte. P
den mde tog jeg de syv-otte timer til New York som et frikvarter
i stedet for at tage det som noget kedeligt, der bare skulle over-
sts.
P samme mde tror jeg ogs, man skal prve at se positivt
p ting i dagligdagen, selv om det p papiret ikke er noget, man
glder sig til.
Det kan vre et mde. Mske er dagsordenen kedelig, men
hvis man banalt sagt nu tager en rigtig god kop kaffe, eller
noget andet man virkelig stter pris p, med til mdet, s har
man i det mindste dt at glde sig til. Hvis man nu gr og glder
sig til den gode kop kaffe lnge inden mdet, glder man sig
mske lige pludselig til mdet, og nr mdet s er i gang, og man
er der alligevel, er der meget stor sandsynlighed for, at man ogs
vil nyde mdet og dermed fr mere ud af det, end man regnede
med, da man gik og skumlede over det derhjemme.
P samme mde med min skadeperiode. Det er svrt at gl-
de sig til en operation eller en lang genoptrning. Men det er det
nemmeste i verden at glde sig til at vre fysisk p toppen igen
og kunne udve sin sport. Det er et sprgsml om at lre sig selv
at betragte tilvrelsen fra en positiv synsvinkel.
205
Som sdan satte skadeperioden mange ting i relief for mig. Selv
om der egentlig burde vre tale om en krisetid, endte den som en
lykkelig periode, hvor jeg k afklaret nogle vigtige ting og fandt mit
rette spor bde i sporten og i tilvrelsen. Hverdagen fungerede,
og jeg havde det sjovt med at g i byen med vennerne. Samtidig
var det psykiske pres helt vk, og jeg kunne slappe 100 procent
af, hvilket ogs viste sig i, at mine manier aftog betragteligt.
Jeg holdt op med at tnke p, hvad andre mente om mig.
Mine ml og andres forventninger stjal ikke billedet lngere. Jeg
k alt pres fra mig selv, medier og omgivelser helt bort. Vk fra
ranglisterne forventede mange, at jeg aldrig kom tilbage til ATP
Touren. Alt presset forsvandt, og det gjorde mig glad og lettet.
Jeg havde det fantastisk godt, og jeg vil derfor anbefale folk,
der er krt fast, trnger til inspiration eller ikke kan se sig ud af
deres problemer, at trde et skridt tilbage og tage en god tnke-
pause for at nde den rigtige og frugtbare tilgang til fremtiden.
Den ndes ogs selv om alt ser mrkt og tillukket ud. Jeg k
19 mneder, men allerede efter tre-re mneder havde jeg lrt
meget og fet fornyede krfter bde fysisk og mentalt.
Beviset l i den mde, jeg kom tilbage p. Jeg kom tilbage med
det bedste spil i min karriere.
Da jeg kom tilbage, nd jeg at spille, som jeg ikke havde gjort,
siden jeg var 9-10 r gammel og i perioder i min vilde debuts-
son i 1992. Undervejs i skadeforlbet havde jeg samtidig lavet s
meget fysisk trning, at min form toppede alt. De 19 mneder,
skaderne holdt mig ude, var nogle af de sjoveste i hele mit liv.
Jeg trnede og havde tid til at se venner, g i byen, tid til at nyde
livet, tid til at drikke rdvin til middagen og lrte at slappe af. Jeg
lrte meget om mig selv af den periode:
At jeg meget nemt lukkede mig inde i en glasklokke af se-
risitet og perfektionisme, at jeg skulle vre bedre til at trde
et skridt tilbage, bryde ud af trdemllen og slippe tjlerne lidt.
Hvis jeg dgnet rundt var besat af tanken om mlet, var det umu-
ligt for mig at vre fuldt ud til stede i nuet og p banen. Jeg blev
i stedet forvandlet til en kold og sammenbidt skygge af mig selv.
Det handler ogs om at tage chancer. At turde satse, nr chan-
cen byder sig. Det skylder man sig selv. Og jo mere man nyder
tilvrelsen, jo mere er man i balance, nr chancerne byder sig.
206
Med deln i Miami. Da jeg lrte at nyde livet,
prsterede jeg mit bedste p banen.
207
Og jo bedre balance, jo strre er chancen for at man udnytter
chancen optimalt. Sidegevinsten er i vrigt, at jo mere man ny-
der omstndighederne, jo bedre tilgiver man ogs sig selv, hvis
man misbruger den chance, man tilkmper sig.
Jeg har ingen facitliste. For mig handlede det om at gre mig
klart, hvad der var det vigtigste i mit liv, og hvordan jeg optime-
rede det.
Man kan ikke gre alt med 100 procents prioritering, s det
handlede for mig om at gre op med mig selv, hvordan jeg passe-
de mit sociale liv ind i karrieren og fokuserede p det, jeg havde
i stedet for at bide mrke i det, jeg ikke kunne f.
Alt i alt gjorde jeg mig klart, at:
Det er vigtigt at motivere sig selv i modgang. Derfor skal de
ml, man opstiller, nok vre hje og krvende, men aldrig
uopnelige.
Man skal nyde og sge glde i forlbet frem mod mlet i ste-
det for at fokusere p resultatet ude i fremtiden. Hvis man
elsker det, man laver, udnytter man sit potentiale bedst.
Man kan altid dreje en negativ situation til noget positivt.
Man skal ikke vre for stolt til at bede om sttte eller hjlp.
Man skal fejre sine sejre og resultater med det samme og
turde slappe af imellem dem.
Jeg genfandt min tennis, mine venner, oplevede hele verden og
havde Trine ved min side.
Selv da vi begge led af vedvarende smerter, gik det godt i mel-
lem os. Ingen af os lod sig knkke af omstndighederne.
Trine bed smerterne i sig op til sin operation for endometrio-
se og indviede ikke mange i sine inderste flelser. Da jeg kom til-
bage og ogs slap for smerter, var vi begge to jublende lykkelige.
Vi havde set en alvorsside af livet og stod nu p den anden side.
Jeg genfandt den kolossale glde, tennissen gav mig som
barn, og som jeg mistede i 1993. Trine slap for at spise smertestil-
lende piller og k al sin energi tilbage. Hun bevarede hele tiden
sit humr og sin styrke, men da smerterne forsvandt, k hun nyt
mod p livet og kunne dyrke tness igen, nr jeg trnede.
Det livsmod skulle vi begge to f meget brug for senere, da vi
fandt ud af, hvad sygdommen havde gjort ved hende i det skjulte.
Kold luft til Copenhagen Open-lodtrkningen i 2003. Fejden mellem Kristian
Pless og mig endte desvrre med at skade dansk tennis. Foto: Scanpix/Bent Mid-
strup
209
Kapitel 14
Balladen om Kristian Pless
Egentlig ville jeg helst lade vre med at bringe den flgende hi-
storie p banen. Jeg bryder mig ikke om at lgge mig ud med
folk, og episoden ligger i dag s langt bag Kristian Pless og mig, at
vi har et rigtigt nt forhold til hinanden.
Derfor m denne del af min fortlling ikke ses som en hvn,
men udelukkende som min udlgning af en periode, der fyldte
meget i min karriere. En periode, som jeg ved, at det vil vre
underligt at forbig i tavshed. S her er den: Fortllingen om bal-
laden med Kristian Pless og Davis Cup-holdets nedtur.
Da Frederik Fetterlein, Morten Christensen og jeg spnede rundt
p grusbanen i Caracas med Dannebrog mellem os efter 3-2-sej-
ren over Venezuela i 1995 og fejrede oprykningen til World Group,
havde jeg ingen fornemmelse for, hvad skbnen og et personligt
opgr snart ville gre ved vores hold.
Den sportslige nedtur startede allerede i 1996, da sort lod-
trkningsuheld sendte os i armene p frst Frankrig p udebane,
hvor vi tabte 0-5, og siden Spanien i skbnekampen om at blive i
World Group. P grund af 1-4-nederlaget p grus i Spanien skulle
vi i 1997 vinde en bunke kampe i Europa/Afrika Zone Gruppe I
1. Division for at komme til at spille om oprykning igen. Frst
slog vi Ungarn og skulle s mde Belgien. Jeg tabte begge mine
singler i Bruxelles, men alligevel kunne vi vinde 3-2 samlet, hvis
Frederik Fetterlein vandt sin sidste singlekamp. Desvrre tabte
han.
Og derfra gik det kun ned ad bakke. I 1998 rg vi endnu en
rkke ned, og i 1999 forsvandt kaptajnen.
Finn Christensen var ellers en utrolig holdkaptajn. En af drenge-
ne, som man siger. Stor, karakterfuld og med en aura, der indgd
respekt. Han var aldrig bange for at trffe svre beslutninger og
stte grnser. Altid optrdte Finn Christensen utroligt fair, og
man kunne lgge alle kortene p bordet for ham. Alle p holdet
vidste, at han bakkede spillerne op ogs i modgang. I min sidste
Davis Cup-kamp inden skaden, igen mod Ungarn i 1999, kom vi
210
bagud 0-3, og jeg var simpelthen for skadet til at spille min sidste
single. Frederik Fetterlein ville s heller ikke spille lige pludselig
og sagde, han var berskadet. Kristian Pless, som var kommet
p holdet det r, ville heller ikke spille og sagde, han havde pro-
blemer med seneskedehindebetndelse i det ene hndled. Vores
sidste mand, Thomas Larsen, var allerede sat p til en single.
Pludselig stod Finn alts i det dilemma, at han enten skulle
tvinge en af dem til at spille eller opgive den sidste single. Bagud
0-3 kunne vi ikke n at vinde kampen alligevel samlet, s Finn
valgte walkover. Det blev til en kmpe skandale i Danmark, og
Peter Bastiansen, der nu var tennisekspert og direktr i Copen-
hagen Open, var ude at krve Finns afgang. Jeg forstod Finns
beslutning om at stoppe som kaptajn i forbindelse med den ef-
terflgende ballade.
P det tidspunkt havde jeg det egentlig nt med Kristian Pless,
men i 2001 gik det helt galt.
Kristian Pless kom udmrket ind p holdet i 1999, og vi andre
gjorde det, vi kunne for at integrere ham s godt som muligt. At
sluse ham ind, som vi selv blev sluset ind i sin tid. Kristian indgik
p lige fod med os andre, og p det tidspunkt s jeg ham ogs
privat. Frederik og jeg havde ham med i byen og ude at spise i St.
Tropez, hvor vi var p weekend, og han holdt trningslejr.
Men da han selv slog igennem som senior og blev en af de
brende spillere p Davis Cup-holdet, mens jeg var p vej tilbage
efter min skade, startede problemerne.
Hans indstilling til Davis Cup var fundamentalt en anden, end
vi andre var vant til. Vi elskede at vre en del af holdet og fl-
lesskabet i ugen op til kampene. Frederik og jeg var konkurren-
ter, men vi voksede op sammen og blev ligesom Pless taget ind
under de gamles vinger meget tidligt, s holdkammeraterne p
Davis Cup-holdet ogs var mine venner. Stemningen p Davis
Cup-holdet i dagene med Morten Christensen, Frederik Fetterlein
og mig er dt, jeg kalder ren, god, positiv konkurrence. Ligesom
den jeg havde med Brian som dreng. Alle parter ville hver isr
vre bedst, men havde en menneskelig respekt for hinanden, og
det gav en samlet gevinst for holdet. Holdnden virkede som en
blanding af individuel strben og samlet forstelse for, at det var
ndvendigt at bakke konkurrenten op. Vi kunne lide at vre
211
sammen og havde Davis Cup-kampene som et af ssonens helt
store hjdepunkter.
Helt anderledes er det med drlig konkurrence. Den delg-
ger holdnden. Eksemplet er hele Kristian Pless-affren. P den
ene side ansporede Kristian mig til at yde noget p internationalt
niveau, og jeg skulle siden vinde turneringen i Tokyo, mens vi
ikke snakkede sammen, men p Davis Cup-holdet kostede den
drlige indbyrdes konkurrence bde sejre og holdnd.
Jeg respekterede ikke hans mde at behandle andre menne-
sker p, og via vores sknderier medvirkede jeg ufrivilligt til at
skabe en negativ folkestemning, som skadede dansk tennis. Jeg
brugte meget energi p at vre sur og irriteret, og p ikke at ville
sig hej til ham. Stemningen p holdet var virkelig drlig, nr han
troppede op, for jeg flte ikke, han nskede at vre der. Og derfor
gjorde hans angreb p mig meget ondt.
Balladen startede i efterret 2001, fordi jeg valgte en ATP-turne-
ring for at tjene point til at komme tilbage til en ordentlig pla-
cering p verdensranglisten frem for at stille op i en Davis Cup-
kamp mod Grkenland.
Allerede inden ssonens start sagde jeg til forbundet, at jeg
ville droppe Davis Cup-kampe, hvis de faldt sammen med de tur-
neringer, jeg ville deltage i p mine protected rankings.
Kaptajnen, Morten Christensen, accepterede det og sagde
endda op til kampen mod Grkenland, at jeg i min nuvrende
form under ingen omstndigheder kunne holde til tre femsts-
kampe p tre dage. Da jeg var udtaget til Davis Cup-holdet mod
Ungarn og tog med truppen til Skagen i juli, mtte jeg opgive at
spille p grund af drlig servearm.
Kristian Pless virkede som en fyr, der var svr at f til at n-
dre synspunkt og holdt fast i de ider, han havde lagt sig fast p
uanset hvad.
Selv sagde han, at han op til kampen mod Ungarn forlangte
at f at vide, om jeg ville stille op til kampen mod Grkenland,
men ikke kunne f svar p sprgsmlet. Han ville undg at spilde
tid p Davis Cup, hvis vi alligevel ikke kunne vinde kampen mod
Grkenland og rykke op. Men jeg havde jo sagt, at jeg ikke ville
stille op mod Grkenland, og om forbundet har luftet et hb om
det modsatte til Kristian, ved jeg ikke.
212
Efter Davis Cup-kampen mod Grkenland, som Danmark
tabte 2-3, fortalte Pless en journalist om sine frustrationer. Ten-
nisforbundets pressechef overhrte samtalen og besluttede at
sende udtalelserne ud som pressemeddelelse. Da jeg kom til
Hongkong fra Shanghai sndag aften, gldede telefonen p ho-
telvrelset.
Journalisterne ville have reaktioner, for Pless skd med skarpt:
Jeg er meget, meget skuffet over, at Kenneth ikke stillede op
her i Grkenland, og jeg er p holdets vegne rasende over, at han
vlger at spille en individuel turnering lige prcis i denne uge,
hvor vi med ham p holdet havde haft en klart strre chance for
at vinde sammenlagt, sagde han og tilfjede:
Det er utroligt egoistisk, at han vlger at droppe Davis Cup.
Pless trak sig fra holdet med mine handlinger som begrun-
delse. Han rystede mig dybt.
Jeg vidste, hvor lidt han gik op i nogle af sine tidligere holdkampe,
havde hrt historier om, at han havde halv-tanket, nrmest
opgivet, en juniorlandskamp og en kamp mod Elfenbenskysten i
Davis Cup, mens jeg var skadet. Jeg vidste, hvor lidt han flte for
Davis Cup-holdet og nu svinede han mig til, som om han var
den store nationale forkmper og jeg en egoist uden tanke for
nationen.
Gennem hele karrieren gldede jeg mig til at stille op for
landsholdet, og gjorde det nogle gange med skader og smska-
der. Inden skulderskaden missede jeg ikke en eneste kamp fra
1992 til 1999.
Nu k Pless det til at lyde, som om jeg ikke flte noget for at
spille for nationen. Han trdte mig virkelig over terne og svi-
nede mig til p den vrste mde ved i overfrt betydning at
kalde mig landsforrder. Der gik han over stregen.
Jeg syntes, det var stort at komme p Davis Cup-holdet al-
lerede som junior. I min debut mod Kenya i 1992 flte jeg noget
helt nyt i forhold til at spille for mig selv plus alle andre hold-
kammerater, tilskuere, tv-seere. Hele nationen. Davis Cup stod
som noget helt specielt for mig.
Team Danmarks sportschef sagde til Ekstra Bladet, at Pless
fra 1994 til 1998 modtog i omegnen af to millioner stttekroner.
Meget, meget mere end jeg nogensinde k, uanset hvordan man
213
opgr belbet. Hans afbud til Davis Cup-holdet bekrftede f-
lelsen af, at han var iskold over for det. Jeg flte ikke, han rum-
mede srligt meget nationalitetsflelse eller forpligtelse over for
dansk tennis p trods af de stttekroner, han k gennem kar-
rieren. Det er stadig min helt klare overbevisning, at Kristian var
og er s god, at vi med ham p holdet ville vre styrket uanset
hvad. Havde vi undget balladen, tror jeg desuden, dels han var
blevet en endnu bedre tennisspiller, dels at Danmark med hans
og mine kvaliteter havde potentiale til at ligge i World Group som
i de glade, gamle dage. P et tidspunkt l vi jo begge i top-75.
Vi hilste ikke p hinanden i halvandet r, og det tog hrdt
mentalt p mig og nok ogs p ham at vi brugte s meget
energi p at undg hinanden. Hvis vi kom i samme rum, kiggede
jeg den anden vej og gik forbi ham. Jeg ventede p en undskyld-
ning.
Min fortolkning af Kristians angreb er, at han var indebrndt
over, at han ikke k en melding fra forbundet om, at jeg ville
spille i Shanghai i stedet for Davis Cup tids nok til, at han ogs
kunne melde afbud, fordi landskampen ikke passede ind i hans
planer. Jeg tror, han blev utilfreds med, at jeg kmpede mig op
ad ranglisten, mens han rendte rundt og spildte sin tid p Davis
Cup-holdet.
I frste omgang valgte jeg dog at holde lav prol i sagen i hb
om, at den ville g i sig selv. Jeg gav pressen min udlgning n
gang og lod vre med at optrappe uenigheden. Hans angreb gjor-
de mig simpelthen s vred, men det ligger unaturligt for mig at
overfalde folk, uanset hvor meget de angriber mig. Jeg er meget
mere til fornuft og ngterne udredninger.
Jeg valgte ogs ingen kommentarer, hver gang pressen rin-
gede og bad om et svar, fordi Kristian havde sagt noget om mig.
P grund af balladen truede Team Danmark nu med at trkke
sttten til tennisforbundet.
Da 2002 nrmede sig, l Davis Cup-holdet i ruiner. Det gjorde
nok heller ikke tingene bedre, at jeg vandt afstemningen til rets
Tennisspiller 2001 med to stemmer foran Kristian Pless.
Samme r blev jeg nomineret til ATPs Comeback of the year,
og jeg var efterhnden ved at f bedre styr p skaderne og ville
meget gerne spille Davis Cup igen.
214
Derfor m jeg ogs sige, at det var et nyt slag i ansigtet, da Pless
k Morten Christensen fyret som Davis Cup-kaptajn i januar
2002. Men denne gang var jeg mere vred p forbundet. Lederne
opfrte sig som kujoner uden rygrad, da de gav efter for presset
fra Pless.
Jeg forstr stadig ikke, at forbundet gav sig. Jeg havde meldt
mig klar, og resten af holdet spillede jo. Alligevel fyrede forbun-
det Morten p Kristians foranledning uden at tage os andre
spillere med p rd. Forbundet hverken orienterede eller spurgte
os. Hvad nu, hvis alle vi andre havde ngtet at stille op uden
Morten som kaptajn? Ville de s stille op med et enmandshold?
Pless havde yderligere et krav. Det gik p, at han skulle have fri
fra alle 1. runde-kampe, som han mente, vi andre sagtens kunne
vinde uden ham, og deriblandt den nstkommende kamp mod
Moldova i maj.
Samtidig lagde Pless sig ud med ledelsen bag Copenhagen
Open ved at melde afbud til 2002-turneringen. Tre r i trk havde
ledelsen tildelt ham et wildcard og hbede nu at kunne slge
billetter p hans hje rangering, men Pless ville hellere spille en
grusturnering i Chile. Ugen efter stillede bde jeg og Kristian op i
San Jos. Vi vrdigede ikke hinanden et blik.
Nr man som jeg blev svinet til i pressen p den mde, s glem-
mer man det ikke lige med det samme, og jeg forventede, at Kri-
stian tog det frste skridt til forsoning.
Men Kristian ville ikke sige undskyld, og vi s heller ikke hin-
anden under Davis Cup-kampen mod Moldova. Han k nemlig
sit krav p den front opfyldt og mdte ikke op, da vi vandt 5-0. Vi
regnede dog bestemt med at se ham i aktion til den vigtige kamp
mod Norge i juli, nu hvor han havde holdt fri og fet indfrt en ny
kaptajn.
Det skulle vi ikke have gjort.
Da forbundet meddelte, at vi selvflgelig skulle spille kam-
pen mod Norge p hardcourt, reagerede Kristian prompte:
Jeg spiller ikke p hardcourt i grusssonen, nr der ikke
foreligger et vsentlig sportsligt/taktisk argument for det.
For mig og alle de andre spillere var det udelukkende en drlig
undskyldning for ikke at stille op. Begge nordmndenes bedste
spillere var grusspillere. Det var jeg ikke, og det kan da godt vre,
215
Kristian syntes, han var lige s god p grus som p hardcourt,
men vores samlede chancer for at vinde over Norge steg uden
tvivl meget kraftigt ved at spille p hardcourt. I juni overhalede
jeg for en kort stund Kristian Pless p verdensranglisten, men
rg p grund af deltagelse i Norges-kampen ned fra en 86.- til en
104.-plads, fordi jeg fravalgte forsvaret af point fra seminalen i
Newport p samme tid ret forinden.
Vi tabte kampen til Norge 2-3, selv om jeg vandt mine singler,
og hang fast i 3. division. I juli sendte tennisforbundets formand,
Flemming Kosakewitsch, et brev til Pless med meddelelsen om,
at forbundet nu ville bruge alle krfter p en fremtid uden ham.
Pless erklrede offentligt, at han flte sig som syndebuk.
Da jeg vandt min karrieres strste turnering det efterr, snak-
kede vi stadig ikke sammen.
Frste ordveksling fandt sted p et forsoningsmde i forret 2003.
Anledningen var, at den nye formand, Finn Kalhauge, i januar
ringede til Kristians rdgiver, Mats Thyrn, der sagde, at Pless var
klar til at spille Davis Cup igen efter formandsskiftet.
Konikten havde nu varet halvandet r. Min tilgang til mdet
var, at nu mtte jeg vre den voksne, selv om jeg stadig mang-
lede en undskyldning. Jeg hbede p, vi begge ville spille Davis
Cup igen. Mdet holdt vi p Michael Tausons foranledning p et
af KBs kontorer p Frederiksberg. Da vi satte os, gik Tauson ud
af rummet, s vi selv kunne snakke tingene i gennem. Det var ri-
melig akavet og gik lidt trgt til at starte med. Kristian forklarede
sit standpunkt, jeg mit, og vi k snakket os s meget p plads, at
han gav lovning p at vende tilbage til Davis Cup-holdet mod Tu-
nesien. Han indfriede sit lfte og mdte op til samlingen i ugen
op til kampen.
P mdet med Michael Tauson foreslog Pless, at vi boede hjem-
me og hver for sig i ugen op til Davis Cup-kampene i stedet for
p hotel med hele holdet, som vi plejede. Han ville hellere vre
sammen med sin familie og sin kreste, nr han var hjemme i
Danmark. Han forestillede sig nrmest, at vi kunne njes med
at mdes til opvarmning lige fr hver af de fem kampe i en Davis
Cup-match.
Bde Tauson og jeg var rystede. Det var s langt vk fra alt
216
det, vi forbandt med Davis Cup. S langt vk fra hele Davis Cup-
iden: sammenhold, flles fokusering, sttte, opbakning osv.
Da vi senest sikrede Danmark oprykning til World Group, var
vi taget til Venezuela 10 dage i forvejen for at vnne os til klima,
tidsforskel og bane, og nu mente Kristian s, at Davis Cup-holdet
nrmest slet ikke skulle vre et hold.
Da det kom til stykket, vendte Kristian dog aldrig tilbage til
Davis Cup-holdet. I frste omgang p grund af skulderproble-
merne, som kostede ham to ture p operationsbordet. Senere
fordi han ikke ville acceptere en nedgang i Davis Cup-betalin-
gen.
Jeg spillede selv min forelbig sidste Davis Cup-kamp som 30-
rig i efterret 2003, da vi tabte 2-3 til Sydafrika. Egentlig ville jeg
ogs spille i 2004, men da meldte forbundet p vores vegne afbud
til kampen i det urolige Algeriet af sikkerhedsmssige hensyn.
Det internationale forbund, ITF, udelukkede derefter Danmark
fra Davis Cup resten af ret og tvangsnedrykkede os til Europa/
Afrika Gruppe III 4. division. Det var s langt nede i rkkerne, at
de yngre spillere kunne bygge et nyt hold op mod overkommelige
modstandere, og som sdan var tiden kommet til at smide dem
ud af reden. Gruppe III var med andre ord en perfekt ramme for
den nste generation til at f hr p brystet samtidig med, at de
havde gode chancer for at rykke op. Det gjorde de i 2006. Samme
r spillede Kristian og jeg for frste gang double sammen. Det
gjorde vi i Newport, USA, hvor jeg tabte i 1. runde i single, og han
gik i kvartnalen.
I 2007 kort tid fr jeg sluttede karrieren som 34-rig og 16
r efter min Davis Cup-debut spillede jeg p Davis Cup-holdet
igen for at hjlpe holdet til sejr over Estland. Jeg vandt begge
mine kampe p vej mod den afgrende 3-0-fring.
Nu har jeg beskrevet Kristian Pless indvirkning p Davis Cup-
holdet som drlig konkurrence modsat den gode konkurrence i
Fetterlein-dagene. Men jeg m ogs sige, at drlig konkurrence
kan vre bedre end ingen konkurrence. P det personlige plan
ansporede den drlige konkurrence med Pless mig p prcis
samme mde, som dengang Frederik Fetterlein indhentede mig
p ranglisten. Alene det, at Pless var dansk, satte mig et gear op.
Isr da vi mdtes i kamp.
217
Jeg mdte ham frste gang p tppe i Moskva, oktober 2004,
ikke s lnge efter vi var kommet p talefod igen. En privat-
chauffr krte os ud til anlgget sammen, og p vej derud l
lodtrkningen til 1. runde endnu ikke klar. Vi hyggede os nt p
turen, Kristian, hans kreste og jeg.
Da vi ankom til anlgget, s vi lodtrkningen sammen. Den
stod p et stykke papir. Hjertet hoppede op i halsen p mig, og
ogs p ham, tror jeg, da vi s vores navne st ud for hinandens.
Vi vidste begge to, at forskellen p sejr og nederlag ville vre
enorm i sdan en kamp.
Samtidig vidste vi ogs, at mange hjemme i Danmark ville
f et godt show ud af vores mde og trkke hele den begravede
konikt op igen. For mig var det som en VM-kamp i boksning: Et
nederlag kunne under ingen omstndigheder komme p tale.
Og jeg krydsede konstant ngre for, at jeg ikke blev skadet, s jeg
kunne spille kampen og ikke ville blive ndt til at trkke mig og
ligne en kujon.
Den kamp hev mig direkte ind i glasklokken af dyb egoisme,
som det altid skete i kampe mod andre danskere i udlandet. Alt
skulle g efter mit humr.
I de kampe ramte jeg det perfekte spndingsniveau og le-
verede noget af mit bedste tennis i totalt fokus p processen,
p modspillerens svage og strke sider, p mine egne strke og
svage sider og p modet til at give den gas. I Moskva vandt jeg
6-0, 6-4 over Pless.
Jeg gik i samme tilstand, da jeg mdte ham igen i kvartnalen
i Kolding i oktober 2006 og ville ogs have gjort det ugen efter i
seminalen i Nottingham.
Desvrre k jeg en berskade i lret i kvartnalen. Selv da
jeg mdte Kristian Pless i Stockholm 2007 i kvalikationen til mit
livs nstsidste turnering, var jeg et rent helvede at vre sam-
men med. Igen vandt jeg.
S p den mde k Kristian det bedste spil frem i mig og gav
mig ogs god konkurrence p trods af hele balladen.
Og han gav mig ogs indirekte ny motivation, da jeg rejste ud i
verden i 2002 for at vise, hvad jeg kunne som genfdt tennisspiller
efter den lange skadepause. Da jeg rejste ud for at generobre pla-
ceringen som Danmarks bedste tennisspiller og lgge Kristian
Pless bag mig p ranglisterne. Jeg l nummer 145, han nummer 81.
218
Nr jeg ser tilbage p balladen i dag, kan jeg godt se, at jeg mske
skulle have konfronteret ham med det samme, da sagen star-
tede, i stedet for at vente p en undskyldning
Heldigvis har Kristian og jeg det godt sammen i dag. Jeg hber
ikke, at min udlgning af fortiden gr vores forhold drligt igen.
Det tror jeg nu heller ikke, at den gr. Kristian er vokset til og har
ndret sig. Han har selv vret gennem en slem skulderskade
og ved, hvor ondt det gr. Havde han haft den indsigt dengang,
havde han mske reageret anderledes. Det kostede ham lidt p
resultatsiden dengang, og jeg hber for hans og dansk tennis
skyld, at han nder tilbage til sit bedste spil.
219
220
221
Kapitel 15
Rundt p gulvet i sten
Fra man lander i Narita Airport er det hele op ad bakke. De 60 kilo-
meter ind til Tokyo gr ad kold motorvej, trakken larmer, i byen
er det meste grt og trist. Skrifttegnene og sproget er umulige at
tyde, maden er fremmed, og f snakker engelsk. Mig kiggede de
p, som om jeg var et rumvsen: Nsten en halv meter hjere
end alle andre, lange arme, lange ben, lys i huden og lyshret.
P gaden stoppede de op pegede med store jne og ben
mund: Oooooiiiijjj! I elevatorerne grinede de.
Jeg grinede tilbage. Det generede mig ikke at vre anderledes
p den mde. sten og Tokyo generede mig bare generelt.
I starten af min karriere boede vi spillere p New Takanawa
Prince Hotel, nr vi deltog i Japan Open, Tokyos store udendrs-
turnering. Kvarteret omkring hotellet bd ikke p noget spn-
dende overhovedet, og da de et r manglede vrelser p New
Takanawa, mtte jeg i et par dage bo p Old Takanawa lige ved
siden af p et typisk japansk rum med mikroskopiske mbler
over det hele, s jeg k ondt i ryggen, nr jeg bukkede mig ned til
bordet med roomservice-maden, og med miniatureseng, s mine
fdder stak en halv meter uden for dynen.
Hotellerne l langt fra anlgget tre kvarter uden trak, og
hvis man var rigtig uheldig at ryge ind i en trakprop, tog det
halvanden til to timer.
Anlgget var slidt, boldene hoppede skvt, trningsbanerne
revnede og var forholdsvis meget hurtigere end kampbanerne.
Anlgget var ligesom byen bygget af kold beton.
Af og til kan man sige det samme om japanerne. De kan virke
som facademennesker. De kan ikke lide at indrmme, hvis der
er ting, de ikke kan. Derfor kan alt som udgangspunkt lade sig
gre hele tiden, fordi de ikke kan lide at sige nej eller erkende, at
ATP-turneringen i Tokyo hrer til verdens strste, og jeg var uoplagt, da jeg an-
kom. Sejren blev et tydeligt bevis p, at min skadespause havde forandret mig til
det positive. Foto: AFP/Kazuhiro Nogi
222
det ikke gr. Japanere siger ja til alt. Ogs selv om de ikke forstr
engelsk. De vil hellere sige yes end indrmme, at de ikke taler
engelsk.
Det er mske sjovt nok som turist, men ikke nr man er der
for at arbejde. Det er totalt umuligt at gennemskue, hvornr et
ja reelt betyder ja, og hvornr det dkker over, at personen,
du snakker med, ikke vil tabe ansigt eller ikke forstr noget som
helst af, hvad du siger.
Hvis jeg spurgte en tilfldig: Do you speak english?, kunne
vedkommende nde p at sige: Hai, yes, yes, selv om han ikke
talte et ord engelsk. Og nr jeg s havde snakket med ham i et
par minutter og i sikker overbevisning om, at han faktisk kunne
hjlpe, spurgte ham om vej, kunne jeg opdage, at han bare stod
og gloede p mig med helt tomme jne og ikke havde fattet noget
som helst af, hvad jeg sagde til ham.
Nr jeg kom trt hjem fra trning og efter den lange kre-
ture, ringede til hotellets reception for at f friske hndklder,
s sagde de hai, hai. Men hndklderne kom aldrig. Ligesom
toiletpapiret.
Selv spisetiderne for morgenmaden kunne vre et problem.
Yes, yes, ld svaret bare, nr man spurgte, hvornr buffeten
var ben. Og hvad kunne man bruge det til?
Det blev bedre, da vi i de senere r k mere internationale
hoteller, og selvflgelig er alle japanere ikke ens. De holder bare
en del p formerne.
Jeg har prvet det meste af det, man hrer fra europiske rej-
sende, der har vret i Japan: Lige fra bruseren, som sidder meget,
meget lavt for en fyr p 191 centimeter, til toilettet, som er s
hightech, at man skal have en mindre IT- eller ingeniruddan-
nelse for at betjene det. I nogle er der indbygget bidetskyld til
bde herrer og damer, s man bliver vd de forkerte steder, hvis
man trykker p de forkerte knapper. P de offentlige toiletter kan
man trykke p en knap, s toilettet automatisk trkker et rent
plastikdkken ud over brttet, og det er egentlig ret smart. Pro-
blemet er bare, at toilettet ikke kan skelne, om man rejser sig
for at g eller kun lige letter p den ene balle for at trre sig. S
nogle gange gr toilettet i gang med at rense sig selv, mens man
sidder der.
223
sten var s anderledes, at jeg nsten ikke kunne holde til
mere end tre uger derude i trk.
Mske derfor gik Jeff Tarango helt amok derude, for selv efter
hans standarder var brleren i Tokyo i en klasse for sig. Isr nr
man tnker p, hvor meget japanere gr op i re, facade og i at
holde p formerne.
Det skete endda i en kamp mod Michael Chang, der i sten
havde fans, som var han tennissportens Michael Jackson.
Tarango mdte ham i Seiko Tokyo Indoor i 1994. Amerikane-
ren vandt 1. st, men blev s sur p sig selv, da han kom bagud
i 2. st, at han trak bukserne ned, blottede bagdelen og vraltede
mod sin stol med shortsene hngende nede om anklerne. Foran
tilskuere, ofcials, den dybt religise Michael Chang og uhel-
digvis for alle ogs en af turneringssponsoren Seikos topchefer.
Seiko trak sit sponsorat, og fra 1996 eksisterede Tokyo Indoor
ikke lngere.
Turen til Asien gik i starten af 90erne over Osaka, Tokyo, Hong-
kong og Seoul. I 2001 hed turen Shanghai, Hongkong og Tokyo. P
det tidspunkt l turneringerne i sten sidst p Touren, s spil-
lerne var i forvejen godt mre, nr vi nede derud. Hongkong
var egentlig rimelig vestligt orienteret, i Tokyo begyndte det at
g galt, og i Seoul havde mange spillere kastet sig ud i at halv-
tanke.
Fra 1996 eksisterede Tokyo Indoor ikke lngere. Men uden-
drsturneringen fortsatte, og gennem rene k turneringen den
ene verdensstjerne efter den anden som vinder. Prmiesummen
ld i 2002 p 800.000 dollars med cirka 111.000 dollars til vinde-
ren. Det var en meget stor turnering med 56 deltagere fra start, s
man skulle vinde seks kampe for at g helt til tops. Det var som
en blanding af en Grand Slam og en almindelig ATP-turnering.
For mig var det en meget klassisk turnering.
Alligevel gldede jeg mig ikke meget til at komme til Japan
det r. Dels fordi sten som regel tog pippet fra mig, og Tokyo var
en af de f byer, hvor jeg ikke havde en stamcaf. For det andet,
fordi Trine ikke var med.
Og for det tredje gldede jeg mig ikke s meget til Tokyo, fordi
mit spil p det seneste havde vret af svingende kvalitet.
224
ret startede med armproblemer i Adelaide, hvor jeg trak mig fra
kampen mod det engelske hb Tim Henman. I Australian Open
mistede jeg totalt momentum i kampen mod Fernando Vicente
og tabte helt uventet. Armen drillede stadig, og i tre turneringer
inden for kort tid tabte jeg det afgrende st i tiebreak.
Hen over grusssonen gik det dog efterhnden bedre med
krfterne, og da jeg indledte grsssonen i Surbiton, England,
begyndte tingene at kre. Godt nok spillede jeg de tre frste kam-
pe indendrs p grund af regnvejr, men jeg flte mig godt tilpas
p grsset, da jeg spillede seminale p det og tabte til Wesley
Moodie. Undervejs spillede jeg rets bedste kamp hidtil mod hol-
landske Raemon Sluiter.
Jeg gldede mig til ATP-turneringen i Halle i Tyskland ugen
efter. Den tyske grsturnering fungerede reelt som en lille Grand
Slam, fordi folk strmmede til, og anlgget var kmpestort og
kunne overdkkes. I frste runde slog jeg Hicham Arazi (45) og i
anden runde Thomas Kratochvil (46). I kvartnalen skulle jeg op
mod vinderen af Australian Open, svenskeren Thomas Johans-
son, der l nummer syv i verden. Jeg vandt i to st og beviste
igen, at jeg kunne sl de allerbedste i verden, nr det krte for
mig.
I seminalen ventede verdens nummer 6, Jevgenij Kafelnikov.
Jeg tabte kampen efter tre st. To gange tabte jeg til russeren det
r, og begge gangene endte han med at vinde turneringerne. Det
var lidt irriterende, for i lbet af en sson halv-tankede han
virkelig mange turneringer.
Under Wimbledon overhalede jeg for en kort stund Kristian Pless
p verdensranglisten, men tabte terrn til ham med tre frster-
unde-nederlag p stribe i Nordamerika.
I L.A. k jeg en lektion af Andr Agassi.
I Toronto gik jeg i krampechok efter kvalikationsnalen. Da
jeg kom ned i omkldningsrummet, nede jeg lige i bad, trre
mig og f et par bukser p, inden jeg mistede kontrollen over
hele min krop. Det endte med, jeg l p gulvet med re fysiote-
rapeuter omkring mig: En p hver arm og en ved hvert ben. De
prvede at holde mig stille, s musklerne kunne slappe af. De
gav mig masser af vand at drikke for at se, om det hjalp. Hver en
muskel i min krop krampede. Efter to timer k Trine besked om,
225
at jeg stadig l p gulvet i krampe. Det fltes, som om jeg l der i
et dgn. Efter et par timer prvede jeg at rejse mig, men s snart
jeg rrte en muskel, vendte de smertefulde sammentrkninger
tilbage.
Da jeg endelig kom igennem krisen og udmattet rejste mig fra
gulvet, fandt jeg ud af, at turneringsledelsen havde sat mig til at
spille kamp i hovedturneringen allerede dagen efter. Jeg troede
ikke min egne jne. Da jeg mdte Marcelo Rios i hovedturnerin-
gen, kunne jeg drligt rre mig og nede endda at f krampe igen
i kampen, som han vandt.
I Washington gik det mere fredeligt for sig. Men jeg tabte til
Justin Gimelstob, fordi jeg spillede en drlig kamp. Det var skidt,
og tndingen lav, s humret hang, da jeg kom til US Open.
Motivationen mangler, forklarede jeg en journalist.
Sejren over Flavio Saretta efter fem st og re timer og 17
minutters spilletid hjalp dog lidt p humret, inden jeg rg ud i
2. runde. Da jeg satte mig i yveren til Narita Airport, Tokyo, flte
jeg mig ikke i spillemssig topform. Og nu skulle jeg oven i kbet
til sten.
Heldigvis overraskede vrterne mig denne gang positivt. Tur-
neringen fungerede meget bedre end tidligere, og faciliteterne
holdt hj standard. Samtidig kunne jeg mrke, at timingen i mit
spil vendte tilbage, at velserne til at bekmpe smerterne i ser-
vearmen efterhnden hjalp rigtig godt ligesom min trning i at
slappe mere af og nyde omstndighederne. Jeg kom ind i en god
mental rytme.
Da jeg ankom, gldede mig til at spille igen. Da turneringen
nrmede sig sin start, begyndte det at regne voldsomt. Turnerin-
gen foregik udendrs, men Centre Court kunne man overdkke,
s vi kunne trne der. Men fordi der kun var n overdkket tr-
ningsbane, stod vi som sild i en tnde til trning. Tidligere i kar-
rieren ville det have stresset mig voldsomt, fordi jeg ikke kunne
trne slag nok, og jeg havde siddet og ventet ude p anlgget til
klokken 22 i hbet om at f en halv time ekstra p banen.
Men i skadepausen k jeg forstelse for, at jeg jo havde slet
s mange slag i forvejen, at jeg ikke behvede at bekymre mig
om kun at have trnet en halv time. S kunne jeg bruge tiden til
noget andet. Hjemme p hotellet gik jeg hver aften ned i inter-
226
netcafen og sad og hyggede mig der i et par timer. Man kunne
ogs spise dernede, og jeg k det samme hver dag i over en uge:
ris med grntsagssovs.
De sidste dage, jeg spiste det, var det ikke srligt sjovt, men
dels spiste jeg ikke kd fr en kamp, dels tnkte jeg meget over,
at jeg ikke ville risikere at f madforgiftning. I bningskampen
mdte jeg Noam Okun fra Israel. Han var god p baglinjen, men
jeg spillede stabilt, bevgede mig godt og vandt en pligtsejr.
Allerede i 2. runde steg modstanden imidlertid kraftigt i styr-
ke. P den anden side af nettet stod den 11.-seedede slovak Do-
minik Hrbaty. P det tidspunkt l han nummer 46 i verden, men
han nede helt op p 12. pladsen. Han slog meget hrdt p bde
forhnd og baghnd, men havde det altid svrt mod mig. I alt
vandt jeg 3-1 i kampe, fordi jeg hurtigt fandt recepten p sejr. Jeg
vandt i to st og var klar til nste runde i vrigt samme dag.
P grund af regnen spillede jeg to kampe inden for ni timer. Det
kunne skulder, arm og fdder ikke have holdt til bare et halvt
r tidligere. Det kunne de til min store glde nu, og sejren over
Hrbaty gav ny luft.
Den skulle jeg bruge allerede samme aften mod argentinske
Juan Ignacio Chela femteseedet og blandt verdens 25 bedste.
Kampen tog over tre timer. Gik over tre tiebreaks. Ni gange k
Chela chance for at bryde min serv, uden det lykkedes. Jeg brd
heller ikke hans. Rent drama, som jeg endte med at vinde i tre
st.
Kun ganske f af de mange ofcials, som s p aftenkampen,
troede jeg ville kunne g dagen efter. Men jeg var egentlig s af-
slappet under kampen, at jeg ikke spndte undigt. Og overra-
skende nok holdt armen ogs nt til det.
Pludselig lugtede jeg en plads i seminalen og mange point, der
kunne f mig langt op ad ranglisterne. I kvartnalen ventede
franske Antony Dupuis, verdens nummer 85 en del hjere end
mig p 121.-pladsen men en spiller, jeg burde kunne sl. P
ATP-kontoret p anlgget tjekkede jeg, hvor mange point, jeg
havde fet i turneringen, og hvor mange ere jeg ville f med en
plads i seminalen. Pointene var igen en stor motivationsfaktor.
At jeg vandt sikkert i to st, gav mig virkelig selvtillid. Jeg
burde vre trt, men flte hjst lidt stivhed. Jeg kunne vre get
227
i prstationschok, men slappede helt af. Jeg havde det godt med
mig selv og min krop.
Nu stod jeg i seminalen mod kometen Paradorn Srichaphan.
Den muskulse, strke thai k sit gennembrud det r med na-
lepladser i Chennai, Brest, Washington og nalesejre i Long Island
og Stockholm. Han servede fantastisk godt, havde gode grundslag
og ugtninger og trykkede til p frstebolden efter serven.
Han slog Andr Agassi ud af Wimbledon og verdensetteren,
den forsvarende vinder Lleyton Hewitt, ud i kvartnalen i Tokyo
inden mdet med mig. Jeg vidste, han stormede op ad rangli-
sten og nrmede sig top-10. Den nede Scrichaphan et halvt r
senere. Selvflgelig var han favorit. P det tidspunkt l han rent
formmssigt i hvert fald i top-10, mske endda i top-5 i verden.
Jeg vidste, jeg skulle spille op til mit absolut bedste for at sl
ham.
Det krte for mig. Hver gang jeg halsede efter ham, fandt jeg
et guldslag frem. Overskuddet strmmede igennem mig, og jeg
vandt i to st begge afgjort i tiebreak. Nu gik der lidt overtro i
den. Jeg havde ikke snakket med mine forldre eller Trine over
telefon fra ugens start, og det ndrede vi ikke. Vi chattede lidt
over nettet, men det var det. Journalisterne talte jeg heller ikke
med srligt meget fr seminalen. Jeg levede i min egen lille
glasklokke.
Jeg sov ikke meget den nat. Da jeg endelig faldt i svn, vgnede
jeg hele tiden, for jeg var temmelig nervs til min frste nale i
en International Series Gold-nale. Gold-turneringerne l presti-
gemssigt lige under de re Grand Slams og de ni Master-tur-
neringer. Selv spillede jeg Tokyo siden 1993, mdte Boris Becker
der og vidste, at turneringen gennem rene var vundet af blandt
andre Rod Laver, Ivan Lendl, John McEnroe, Stefan Edberg, Jim
Courier, Pete Sampras, Lleyton Hewitt og senere Roger Federer og
David Ferrer.
Finalepladsen var kmpestor for mig, og jeg kendte min mod-
stander rigtigt godt. Magnus Norman. Han servede godt og slog
meget, meget tungt fra baglinjen.
Han l kun nummer 212, men det skyldtes, at han var p vej
tilbage efter en skade. Kun to r tidligere l han nummer to i ver-
228
den og nede nalen i French Open. Derfor var han i mine jne
favorit. Presset l p ham.
1. st var meget lige, men jeg vandt efter tiebreak.
I 2. st k jeg matchbold. Den kan jeg huske. Jeg var nervs.
Som man altid er p matchbolde.
Faktisk er mange spillere meget mere nervse, nr de er ved
at vinde, end nr de er ved at tabe. Det lyder mske selvmodsi-
gende, men nr jeg var nede med matchbold, flte jeg et mindre
pres, end nr jeg selv havde matchbold. Det er krvende at st
med det ansvar og den risiko for at fejle s tt p sejr, og man
kan godt f en tendens til at ville ygte fra den flelse og det an-
svar, hvis man ikke holder fast. Derfor er det bare med at sige til
sig selv, at det glder om at turde vinde.
P matchbolden slog jeg bolden langt ud i hans baghnd, og
han sendte den tilbage i min forhnd, lidt for kort. Hele den ene
side af banen l ben.
Jeg satte ketsjeren p, men holdt ligesom lidt igen. Jeg nr-
mest lagde bolden ned ad linjen. Jeg vidste ikke, om jeg turde
hugge til den. Jeg tnkte og tnkte i det splitsekund, fra bolden
ramte min banehalvdel, til jeg sendte den retur. Den strg over
nettet, ned langs linjen og uden for Normans rkkevidde.
Mine tanker eksploderede.
Jeg havde ikke regnet med, jeg ville komme s hurtigt tilbage
til den absolutte top. Jeg havde ikke regnet med, jeg allerede nu
skulle vinde s stor en turnering. At jeg allerede s kort tid efter
min lange pause skulle vinde den klart strste sejr i hele min
karriere.
Jeg flte mig p toppen i Tokyo. Bde fysisk og psykisk. Havde
lrt at lytte til min krop og spillede det bedste tennis i min karri-
ere. Faktisk skulle jeg aldrig f alvorlige skader igen. Da jeg rakte
pokalen i vejret og kyssede den, havde jeg indfriet en af mine
strste drmme. Overget mange andres forventninger. Det var
meget uvirkeligt.
Turneringen rangerede hjt p prestigelisten. Pludselig rg
jeg op i en helt anden kategori af spillere, flte jeg selv. Jeg gik
fra ATP-turneringsvinder til vinder af en Golden Series-turnering
efter at have slet en rkke klassespillere. Det vidste jeg, at de
andre spillere ogs vidste.
229
Hjemme i Danmark gav aviserne den gas, lste min mor.
Dkningen var aftaget under min skadepause, og mange tviv-
lede p, om jeg nogensinde kom tilbage til toppen. I et enkelt
jeblik var jeg ogs selv lidt i tvivl.
Genfdt, Nyt liv i karrieren, Den strste sejr, ld over-
skrifterne.
P Centre Court i Tokyo overrakte de mig pokal og en prmie-
check p 830.000 kroner.
Da jeg stod p banen, tnkte jeg ikke p pengene. For mig
handlede det om prestige. Om indfriede drmme.
JA! Foto: AFP/Kazuhiro Nogi
230
Da jeg kom ind i omkldningsrummet efter sejren, havde jeg
ikke talt med Trine et godt stykke tid, og min mobiltelefon duede
ikke p det japanske telefonnet. Nu kunne jeg ikke ringe til hen-
de. I et hjrne sad Magnus Norman og hans trner og rgrede
sig. Dem kunne jeg ligesom heller ikke fejre triumfen med.
Da jeg forlod omkldningsrummet, var Jan-Michael Gambill
og Graydon Oliver netop get i gang med deres doublenale. Jeg
havde heldigvis aftalt med de to amerikanere og den gamle fy-
sioterapeut Bill Norris, at vi skulle p restaurant senere.
Jeg bestilte en aske god rdvin og delte den med Bill, mens
jeg ventede p maden: en stor, saftig, rd steak. Aftenen endte
hyggeligt. Men hvor ville jeg dog gerne have haft Trine med.
Efter middagen gik jeg alene hjem og pakkede og lagde mig til at
sove. Jeg stod tidligt op og j til Lyon.
ATP tilbd mig p grund af sejren i Japan en srlig billet til
den store turnering i Lyon ugen efter. Jeg accepterede pladsen,
selv om jeg godt vidste, at jeg nok ikke ville bedrive det store
i Frankrig. Til gengld k jeg bekrftet, at sejren i Tokyo vakte
genlyd. Flere af de store navne kom hen og lyknskede mig med
sejren. Jeg strg op som nummer 67 i verden. Pless l bag mig
igen. Solidt. Endnu mere vigtigt var det dog, at jeg havde vundet
en stor turnering.
S nu ville jeg hjem og nyde sejren, livet og Trine.
Foruden turneringen i Lyon ugen efter Tokyo spillede jeg kun
to turneringer mere det r, fr jeg gik p ferie og krte ind p
Copenhagen Marriott Hotel den 18. december for at modtage pri-
sen som rets Tennisspiller 2002 for fjerde gang som individuel
spiller og for sjette gang, hvis man tller de to priser til Davis
Cup-holdet med.
29-rig gammel var jeg ud fra rstallet p dbsattesten og m-
ske ogs i folks bevidsthed i min karrieres efterr. Men jeg flte
mig som fdt p ny. Og jeg havde kurs mod ere store sejre.
231
232
Sdan kan jeg benbart se
ud, lige nr jeg har slet en
forhnd. De kraftfulde slag gr
tennis til en udmattende sport
doping kan gre en stor for-
skel isr i lange kampe. Foto:
Christophe Ena/Polfoto
233
Kapitel 16
Hvid sport, sorte skyer
Sejren i Japan gav et perfekt afst til min 12. seniorsson p ATP
Touren. Bde mentalt og fysisk flte jeg mig p toppen. Jeg flte
mig ung med strre rutine og strre mod p livet uden for banen.
P vej mod de 30 r flte jeg et nyt overskud.
Jeg flte mig sund og glad.
Desvrre valgte alle ikke den sunde vej. I midten af 2002 og
op gennem rene dukkede ere og ere dopingsager op. Frst
hrte jeg om de syv spillere, som alle blev taget for nandrolon,
men slap for straf, fordi ATP erkendte, at organisationens egne
folk havde uddelt prparater, som indeholdt stoffet. Siden kom
hele sagen om den argentinske spiller Mariano Puerta oveni.
Begge begivenheder vkkede et af mine helt store mareridt.
Som barn k jeg mareridt ved tanken om at blive offer for justits-
mord og komme i fngsel for noget, jeg ikke havde gjort. Som
sportsmand havde jeg det p samme mde med doping.
Da de frste historier om sportsfolk, der dumpede dopingprver
og kastede skylden p sportsdrik eller kosttilskud, kom frem, n-
drede jeg min adfrd totalt. Jeg efterlod aldrig mine drikkevarer
uden for mit opsyn. Hvis jeg glemte, hvilken aske der var min,
drak jeg ikke af den. Hvis jeg drak af en aske og gik p toilettet,
drak jeg aldrig af den samme aske igen, nr jeg kom tilbage.
Det kan man mske kalde at overreagere. Mske var det ligefrem
paranoidt, men jeg turde ikke tage nogen chancer.
Jeg stolede ikke p nogen. Med det samme holdt jeg op med at
spise vitaminpiller. De sidste seks-syv r af min karriere njedes
jeg med skeoliepiller, som var gode for mine led.
Hele min integritet ville ryge, hvis jeg blev taget med en posi-
tiv dopingtest.
Jeg flte, jeg stod for en sportslig stil, der gik ud p at kmpe
hrdt, men samtidig vre fair.
Jeg voksede op i en generation, der s sportsverdenen miste
sin uskyld, da Ben Johnson rg i dopingflden under OL i 1988.
Bagefter var han jo fuldstndigt bandlyst. Ingen ville rre ham
med en ildtang.
234
I dag virker det, som om at alt er ok, hvis der bare er get
et par r mellem dopingmisbruget og indrmmelserne, og man
bare srger for at sige undskyld.
Det virker, som om det mere er tyngden i undskyldningen
end selve dopingforbrydelsen, mange tager stilling til, nr beken-
delserne kommer. Det er kommet s langt, at nogle hvder, at de
resultater, man opnede med doping, stadig er o.k., fordi alle de
andre jo ogs dopede sig.
Det er helt katastrofalt. Bde i forhold til det, Bjarne Riis, an-
dre cykelryttere og sportsfolk gjorde, men lige s meget og mske
endnu mere i forhold til den mde, som nogen bakker dem op.
En cykelekspert sad p tv og sagde, at han stadig syntes, Bjarne
Riis Tour de France-sejr er den strste danske idrtsprstation
nogensinde, selv om Bjarne krte p doping, fordi alle de andre
nok ogs brugte det. Det er den drligste undskyldning, jeg no-
gensinde har hrt.
Det er et skrplan. Hvis alle doper sig, s er det slet ikke sport
mere, s er det rent show. Hvis man f.eks. ikke kan gennemfre
Tour de France uden doping, s er vi efter min bedste mening
ovre i den amerikanske wrestling-genre med show og cirkus. For
mig er legalisering af doping det absolutte skrkscenarie.
Da jeg voksede op med tennis, var doping overhovedet ikke en
del af miljet. Der var ingen dopingkultur.
Men jeg kan sagtens se fordelen i at tage doping i tennis.
Selv i en trestter kan forskellen i fysisk overskud afgre
kampen. Jo mere kraft, man har i armene til sidst, jo mere tyng-
de kan man holde i sine slag. Jo mere kraft, man har i benene
mod slutningen, jo mere kan man fortstte med at spurte hen
til boldene og bringe sig i optimal position op til slaget. Hvis folk
vil dope sig i tennis, har det selvflgelig en gavn. Tennis krver
hurtighed og udholdenhed i kampe, der kan vare helt op til fem
timer. Trningen er hrd, og prparater, der fr kroppen til at re-
stituere hurtigere efter skader, trning og kampe, vil selvflgelig
ogs hjlpe.
Heldigvis er jeg blevet testet rigtig mange gange i tennis, og
jeg tror ikke helt p argumentet om, at cykelsporten kun havde s
mange dopingsager, fordi man gravede dybere der. Visse sports-
grene er eller var bare omgivet af en anden kultur end i tennis.
235
Selvflgelig gr der ogs i tennis rygter om mrkelige prsta-
tioner i feltet, men rygterne var sjldne. Det var dopingsagerne
for s vidt ogs. Relativt set i hvert fald. For mig virker det derfor
ganske forfrdeligt, at argentineren Mariano Puerta kunne blive
taget for anden gang lige efter French Open-nalen i 2005 og
vende tilbage til Touren i 2007.
Puertas frste dopingsag i 2003 handlede om stoffet clenbuterol.
I sit forsvar hvdede argentineren, at han k det via et astma-
middel, hans lge gav ham, og at det ikke havde nogen prsta-
tionsfremmende effekt.
Anti Doping Danmarks omtale af stoffet lyder:
Stoffets muskelopbyggende og fedtforbrndende effekt gr,
at stoffet er et anvendt dopingmiddel. Den tidligere sttyske
sprinter, Kathrin Krabbe, blev testet positiv for clenbuterol under
et trningsophold i Sydafrika.
ATP fandt Puertas brug af stoffet uagtsomt og utilsigtet og
nedjusterede karantnestraffen fra to r til ni mneder.
I 2005 snuppede kontrollanterne s Puerta lige efter French
Open-nalen. Den gang taget for det stimulerende stof etilefrin.
Det internationale tennisforbund, ITF, idmte ham den histo-
risk lange karantne p otte r og inddragede alle de prmie-
penge og point, han indtjente i forbindelse med French Open.
Samtidig medgav ITF, at mngden af stoffet i hans krop var ret
lille, og Puerta appellerede hurtigt sagen med en bemrkning p
sin egen hjemmeside om, at han k stoffet i kroppen, fordi hans
kone havde efterladt en rest i et glas. Hun tog jvnligt prparat
Effortil mod forhjet blodtryk og menstruationssmerter. Effortil
indeholder etilefrin og kan kbes i hndkb i Argentina.
Den internationale sportsdomstol, CAS, nedsatte hans karan-
tne til to r.
I 2003 l han omkring nummer 100 hele ret. I 2005 l han
nummer 117 inden han nede nalen i Buenos Aires, vandt i Ca-
sablanca, gik i nalen i French Open i Paris og rg helt op som
nummer 11 i verden. Selv i lange kampe lignede han en, der lige
var get i gang.
Det er nu ogs irrelevant i forhold til min pointe. Min pointe
er, at det i bund og grund er den enkelte persons eget ansvar,
om vedkommende fr doping i kroppen eller ej. Undskyldninger
236
med, at man har fet dopingstoffer ind med sportsdrik, kosttil-
skud eller ved et uheld, tror jeg ikke p.
En tilbagevendende undskyldning i dopingsager lyder, at ud-
veren k det af sin trner og stolede p, han havde tjekket tin-
gene ordentlig. Den kber jeg ikke. For 20 r siden kunne det m-
ske g, men nr vi nu ved, hvor meget der orerer, er man ndt
til at vre meget skeptisk.
Hver gang jeg k hovedpinepiller eller noget anti-inamma-
torisk, spurgte jeg altid, om det var doping. Nogle gange grinede
lgerne selvflgelig, men jeg forklarede dem, at jeg altid spurgte,
fordi jeg hang p den i sidste ende, hvis de gav mig noget forbudt.
I princippet burde jeg sidde og tjekke ingredienslisten hver ene-
ste gang og sammenligne den med listen over forbudte stoffer.
I dag m man krve, at sportsfolk selv tager et stort ansvar og
tjekker tingene.
Og udverne m vre parate til at stille sig til rdighed for
kontrol nr som helst og hvor som helst.
Selv om det var et helvede at udfylde alle sedlerne med opholds-
steder langt ud i fremtiden som aktiv de skaldte where-about-
indberetninger s er de ndvendige. Dopingkontrollanterne
skal kunne nde udverne. Det m man bare nde sig i, hvis man
vil accepteres som sportsmand i min verden. Man skal til enhver
tid st til ansvar for, om man nu ogs er s ren, som man gr og
siger.
Personligt synes jeg, det ville vre lettere at vre udstyret med
en GPS-sender, s kontrollanterne hele tiden kan se, hvor man er,
end at skulle skrive, faxe og ringe med oplysninger hele tiden. Og
s lnge kun antidoping-agenturerne fr det at vide, er det o.k.
med mig. Staten og offentligheden skal ikke have indblik i det.
Jeg har det lidt p den mde, at man vlger at blive profes-
sionel sportsmand. Derfor kan man ogs vlge, om man vil ind-
ordne sig under de gldende spilleregler eller ej. Vil man ikke
det, skal man vlge en anden karriere.
Det skrmmer mig virkelig, nr folk siger, at alle sportsfolk
da tager doping nu om dage. Det er mit skrkscenarie, at alle
skres over n kam med de vrste forbrydere. Men derfor er
kontrolforanstaltningerne ikke det samme som at sige, at alle er
skyldige, indtil det modsatte er bevist.
237
Mange spillere brokkede sig over, at de nede op p 20 doping-
kontroller p et r. Jeg sagde til dem, at der intet var at brokke sig
over massiv kontrol med dopingfri resultater er da det bedste
argument for, at man nu ogs er s ren, som man gr og siger,
man er. Personligt havde jeg intet i mod at stille mig til rdighed.
Selv om det tog tid, og selv om jeg nogle gange skulle sidde og
blle vand i ere timer, fr jeg kunne aevere en urinprve. Som
regel tog det 15-45 minutter at aevere og udfylde alle papirerne.
Men jeg investerede gerne tid i det, for det gav mig hb om, at de
ville fange nogle af dem, som rent faktisk dopede sig.
Hvis man gr ind for en ren sport, m man stille sig til rdig-
hed jo mere, jo bedre.
Doping er den vrste slags snyd overhovedet, og det mener jeg
den dag i dag. Lidt anderledes har jeg det med fairplay p banen.
I starten af min tenniskarriere satte jeg en meget stor dyd i at
optrde fuldstndig uangribeligt i kampene. I fjernsynet s vi
Mats Wilander mod argentineren Jos-Luis Clerc i French Open-
seminalen 1982.
Wilander var bare 17 r gammel og havde matchbold, da lin-
jedommeren dmte Clercs nste slag ude.
Wilander kunne juble som vinder, men argentineren prote-
sterede over kendelsen. Til alles overraskelse gav Wilander ham
ret og k pointet spillet om. Nu vandt Wilander alligevel kampen
og senere ogs nalen, men det krver et rimeligt stort mod at
vre s fair, og det kunne jeg godt lide.
Da jeg blev professionel, mtte jeg imidlertid lre mig at se
lidt mere afslappet p fairplay. Der er jo fejlkendelser i alle kam-
pe, og hvis man bare bliver ved med at korrigere dommernes fejl
til modstanderens fordel, og han ikke genglder den fairness,
mister man simpelthen for mange point. S p et tidspunkt mt-
te jeg g lidt p kompromis med mine egne idealer. Men det er jo
ikke snyd. Jeg fulgte bare dommerne.
Men jeg m da indrmme, at jeg godt kan vre bange for, at der
nder aftalt spil sted i feltet. Der har vret et par sager fremme,
men jeg vil vove den pstand, at aftalt spil ikke nder sted p h-
jeste niveau. Men jeg tror, det kan vre et problem i mindre tur-
neringer og mske ogs i Challengers, hvor der ikke er s meget
238
bevgenhed fra medierne, og hvor spillerne ikke tjener s meget
p selve turneringen.
Mange rejser rundt i en daglig kamp for at f det hele til at
lbe rundt konomisk og holde drmmene om et gennembrud i
live. Teoretisk set kan det friste at satse penge p et bestemt re-
sultat og spille efter det. Det er jo et sprgsml om moral. Al sport
gr ud p at vinde eller tabe. Hvis man lige pludselig kan stte
sprgsmlstegn ved, om vinderen er afgjort p forhnd, bliver
det uinteressant.
P banen startede min 2003-sson meget tungt. I rets frste
13 hovedturneringer rg jeg ud i 1. runde i 10 af dem. Desvrre
blandt andet i Copenhagen Open. Turneringen havde eksisteret
siden 1988, men nu lukkede og slukkede den. Jeg ville meget ger-
ne have sagt farvel p en bedre mde.
Et af forrets f hjdepunkter k jeg i San Jos, da jeg besej-
rede Magnus Norman igen. Ham, jeg vandt nalen i Japan over.
Men bortset fra dt kneb det med at f marginalerne over p min
side. Nederlagene kom p stribe. Humret dalede i rekordfart. Jeg
rg ind i glasklokken igen. Det hele blev tungt. For serist. Alt gik
op i kamp og trning, og da overvejede jeg virkelig at stoppe kar-
rieren. Tennissen begyndte igen at blive en anstrengelse i stedet
for en leg.
En aften sad jeg p et hotel i Miami. Jeg havde netop tabt til
Nicolas Massu fra Chile i Miami Super 9-turneringen. Inderst
inde kunne jeg mrke, at der skulle ske noget. Ellers kunne det
hele vre lige meget. S kunne jeg lige s godt stoppe.
Jeg tnkte p min lange pause, p mit comeback, p min sejr
i Japan. Jeg tnkte p mit nyfundne mantra om at nyde livet og
spillet:
Mister du glden, mister du alt.
Tidligere i karrieren havde jeg nok bare knoklet derudaf, til
den sidste lyst var vredet ud af mig. Nu vidste jeg, at jeg kunne
gre noget ved det i stedet for at lytte til de eksperter, der mente,
at jeg var frdig og ikke havde mere i mig. Jeg lod ranglister vre
ranglister og koncentrerede mig om at nyde spillet. Jeg lyttede til
mig selv og fulgte mit hjerte. Rdfrte mig med Trine og ringede
s til Frederik Fetterlein.
239
Frederik er ikke ligefrem kendt for at vre verdens mest serise
sportsmand. Men han er rigtig sjov at vre sammen med. Vi kan
snakke fede ure, tj og fester, s jeg ringede til ham og spurgte,
om han havde lyst til at tage med mig til Monaco og trne et par
uger, tage med mig til en turnering i strig og derefter French
Open. Mlet var at nde glden tilbage, uanset hvad det kr-
vede. Vi skulle have det sjovt bde p og uden for banen, og s var
resultatet i French Open sekundrt.
Jeg synes, det er helt utroligt, at man som Frederik kan leve n
dag ad gangen, tage tingene fuldstndig, som de kommer, n-
sten altid vre glad og rejse sig meget hurtigt efter sorte stunder.
Jeg tnkte for meget over mange ting. Hans selskab hjalp mig
altid til at slappe af.
Det virkede. Jeg spillede ikke specielt godt i French Open, men
jeg k glden tilbage, fortsatte karrieren og kom tilbage i sejrs-
stimen efter Wimbledon i juni, hvor jeg rejste til USA og derfra
kun rg ud i 1. runde i to af de sidste 12 turneringer det r og syv
gange nede jeg i kvartnaler og seminaler.
Desvrre spolerede to betndte lilleter en gentagelse af tri-
umfen i Japan. Fr 3. runde mtte jeg en tur p hospitalet for at
f skret betndelsen ud, og jeg tabte til den strke koreaner
Hyung-Taik Lee.
Derfor mtte jeg en tur ud af top-100 mod rets slutning. Det
endte med kringen til rets Tennisspiller 2003.
Det har vret en af mine drligste ssoner, og jeg fr i hvert
fald ikke priser for det spil, jeg leverede i rets frste 7-8 mne-
der. I det hele taget har det ikke vret et godt r for dansk tennis,
og det er nok ogs p den baggrund, at min pris skal ses, sagde
jeg i takketalen.
I begyndelsen af 2004 vendte jeg tilbage til top-100, og k egentlig
et o.k. r.
For 39. gang i karrieren spillede jeg i hovedturnering i en Grand
Slam. Da jeg frst besejrede Richard Gasquet p sm re timer
og siden verdens nummer 21, Andrei Pavel, forestillede jeg mig
overhovedet ikke, at mine mange Grand Slam-deltagelser meget
snart ville hjemsge mig i meget negativ form. Jeg elskede bare
at spille Wimbledon. Ogs selv om jeg tabte i 3. runde til tyskeren
240
Alexander Popp. Jeg havde ikke vret s langt i Wimbledon siden
1994.
Mod rets slutning nede jeg langt i tre store ATP-turneringer:
Kvartnalen i Delray Beach, seminalen i Shanghai og en kvart-
nale i Moskva, hvor jeg slog Kristian Pless.
Trine og jeg besluttede at slutte ret af med en ordentlig sol-
ferie. Paradis-en Mauritius st for Afrikas sydlige del afholdt
det r en Challenger-turnering. Vi ville f ophold og halvanden
ybillet betalt p grund af min rangering som nummer 84 p ver-
densranglisten. S Trine og jeg aftalte, at jeg skulle spille turne-
ringen, og s ville vi ytte p luksushotel, nr det betalte ophold
var slut.
Det var nsten en belastning og en pestilens at skulle spille
kamp.
Det var s fristende at tabe med vilje. Det var tydeligt, at
mange af de andre spillere var fuldstndig ligeglade med, om de
gjorde det eller ej, nr bare de kunne f lov at nyde solen, vandet
og den gode mad.
Og p en eller anden mde tndte min egen og de andre spil-
leres afslappede holdning noget i mig. Jeg kmpede med nb
og klr. Slog blandt andet den tidligere Copenhagen Open-vinder
Lars Burgsmller og gik i seminalen. Jeg kunne alligevel ikke f
mig selv til at give op eller spille drligt med vilje.
Da jeg k prisen som rets Tennisspiller 2004, takkede jeg for-
bundet og journalisterne i afstemningen.
Prisen er med til at bevise, at det hrde arbejde er det hele
vrd.
Noget af det, jeg arbejde hrdest med, var mine manier. Og i
2005 k jeg endegyldigt bevist over for mig selv, at jeg havde fet
dem under kontrol. I 2005 tog jeg revanche for en af mine tbe-
ligste optrdener nogensinde.
241
242
Kapitel 17
Memphis-blues og happy-jazz
Det var i Memphis, jeg i sin tid havde oplevet, hvordan mine in-
dre plagender var ved at forvandle mig til en statist i mit eget liv.
Det var dengang, manierne havde tvunget mig til denne groteske
biltur, hvor jeg efter at vre net frem til hotellet mtte vende
om og kre hele vejen tilbage til trningsanlgget for som en
zombie at gennemfre mine gentagelser og min talgymnastik.
Det var ydmygende og skrmmende at tnke p.
I 2005 var jeg tilbage i byen. Som et helt nyt menneske med en
helt ny indstilling til tingene og livet.
Ugen inden var jeg i San Jos, hvor jeg tabte i 2. runde til Aga-
ssi. Selv om jeg tabte stort i 2. st, kom jeg rigtig godt ud af den
kamp. Jeg ramte bolden fremragende, og Trine og jeg opbyggede
en god rutine med at kre i biografen hver aften. Turneringen
skaffede os fribilletter og krte os efter trning eller kamp til
Starbucks efter kaffe, videre til biografen og p restaurant bagef-
ter.
Vi elskede at g i biografen og satte os for at se alle de Oscar-
nominerede lm fra en ende af. Det fortsatte vi med, da vi ende-
lig kom til Memphis.
P turen fra San Jos blev vores y ayst, s vi mtte sove p
et lufthavnshotel og kom en dag senere til Regions Morgan Ke-
egan Championships end planlagt.
Jeg skyndte mig ud at trne, da vi ankom lrdag. Normalt
ville det give mig lidt stress ikke at f ordentlig tid til at forberede
mig p en eventuel mandagsstart, men p trningsbanen flte
jeg mig meget forandret. Vi spillede re p banen den dag.
Min makker kan jeg ikke huske navnet p, men jeg husker
tydeligt, at amerikaneren Mardy Fish stod p samme side af net-
tet som mig. Jeg ramte boldene rigtig godt, og efter et stykke tid
kunne Fish ikke tie stille:
Hold kft, du vinder da turneringen med det spil. Det er sgu
turneringens vinder, vi har dr, sagde han.
Det grinede vi lidt af.
Bagefter skyndte jeg mig hjem fra omkldning og p kaffebar,
i biografen og p restaurant med Trine.
243
I turneringens 1. runde mdte jeg Gregory Carraz fra Frankrig. En
typisk serv/ugtspiller, jeg havde tabt til fr. Og jeg var lige ved at
gre det igen. Han havde fem breakbolde p meget vigtige tids-
punkter undervejs, og frst i tiebreaken i afgrende st k jeg
knkket ham. Jeg hang med hele bagdelen i vandskorpen.
P hotellet var det som at komme hjem fra kontoret. Jeg gl-
dede mig til kaffen og biografturen.
I 2. runde skulle jeg op mod Wayne Arthurs. Endnu en servespe-
cialist. Faktisk var han af de spillere p Touren med den bedste
serv. Australieren var foran 5-4 i tiebreaken i 2. st og servede,
men det lykkedes mig at lse hans serv og f fordelen over p
min side. Jeg vandt 6-4, 7-6(5).
I biografen havde vi nu set The Aviator, Million Dollar
Baby, Spider-Man 2, Finding Neverland og Sideways. Inden
turneringen sluttede, lb vi tr for Oscar-nominerede lm. For
ogs kvartnalen vandt jeg.
Selv om mange derhjemme efterhnden satte sprgsmls-
tegn ved, om jeg kun rejste rundt for at hygge mig, havde jeg
indeni den samme gejst og mlrettethed som altid. Men uden
for banen var jeg for lngst tet op. Hverken jeg eller Trine gik
og hidsede os op mellem kampene. Kun lige op til dem gik jeg i
fokus.
I kvartnalen vandt jeg endnu en meget tt kamp. Ogs Jan-
Michael Gambill levede meget p sin serv og p sine returnerin-
ger. Han slog tohndsforhnd og tohndsbaghnd og l et par r
tidligere nummer 14 i verden. Marginalerne gik min vej. Jeg var
skarp: 7-6(7), 7-5.
Samme aften skulle min modstander i seminalen ndes.
Verdens nummer tre, Andy Roddick, slog Robby Ginepri i to ttte
st.
Da jeg kom ud p anlgget dagen efter, hrte jeg rygter om, at
Roddick vrikkede om p anklen under kampen, men han havde
jo spillet kampen frdig og vundet den. S det kunne da ikke
vre s slemt.
Jeg forberedte mig derfor p at mde ham. Tog ud og varmede
ordentligt igennem i 30-45 minutter og gik i bad, som jeg altid
gjorde inden kampen. Normalt ville jeg, nr kampen nrmede
244
sig, have lavet opvarmningsvelser i 10-15 minutter, inden jeg
gik p banen og fandt slagrytmen i de fem minutter, man har
som opvarmning.
Men mens jeg stod i badet, kom ATP-manager Pete Holter-
mann ned og spurgte, om jeg kunne komme til pressemde. Om
lidt.
Jeg anede ikke, hvad han snakkede om, men k s at vide, at
jeg gik i nalen uden kamp. P vej ud mdte jeg Roddick og hans
trner, Dean Goldne. Jeg spurgte, om Roddick var o.k. og k at
vide, at de ikke turde tage chancer med anklen. Han kunne ikke
lbe igennem.
Det var rgerligt, han ikke stillede op. Selvflgelig var han
favorit, men jeg gldede mig til at mde ham og f revanche fra
vores kamp ret forinden, hvor han slog mig klart. Denne gang
havde jeg virkelig en chance, flte jeg. Men overvejelserne om-
kring mine chancer mod Roddick viste sig at vre rent hypoteti-
ske.
P pressemdet spurgte de amerikanske journalister, om jeg
skulle ud at trne mere den dag, nr nu jeg ikke skulle spille
kamp. Tidligere ville jeg klart have gjort det. Denne gang sagde
jeg, at jeg gav mig selv en forlnget fridag. Jeg syntes, jeg trngte
til det.
Du har spillet s meget. Stol p, du har s meget tennis i dig, at du
kan tillade dig at spare energien.
Journalisterne spurgte ogs, hvordan jeg k beskeden om min
walkover.
Det sagde Peter, da vi stod i badet, kom jeg til at svare.
Journalisterne grinede hjt, og Peter Holtermann blev helt rd
i hovedet.
Nu kunne jeg i ro og mag nyde Memphis med Trine og se Max
Mirnyi blive min modstander i nalen. Hviderusseren slog ver-
dens nummer 14, Tommy Haas i to st.
Maxim Nikolaevich Mirnyi bar klenavnet The Beast. The Be-
larus Beast. 195 centimeter hj og 93 kilo tung. Endnu en ekspert
i server og ugtninger.
Jeg vidste, at den tredjeseedede kmpe gjorde alt for at stresse
sin modstander ved at angribe serverne konstant. P den mde
k modstanderen nogle gange en tendens til at forcere sin serv
245
og dermed lave fejl, fordi han vidste, at for korte server var guf for
Mirnyi. Hviderusseren ville angribe med det samme og storme til
nettet.
Derfor var det vigtigt, at jeg servede godt. Specielt p anden-
serven. Den skulle jeg virkelig variere og ikke stte den i hans
baghnd hele tiden. S ville han bare st og vente p den, slice
den dybt tilbage og lbe til nettet. Chipncharge hedder strate-
gien.
P den anden side var han en ren ekspert i at holde sine egne
servepartier. Kom jeg bagud, ville det blive svrt at komme til-
bage.
P listen over est vundne servepartier sluttede han i 2003
som nummer tre med 87 procent. Han var nummer re p listen
over afvrgede breakpoints med 67 procent. Oveni lavede han
ottendeest esser i verden. Her to r senere var han stadig nr-
mest umulig at bryde. Kun re gange p vej til nalen tabte han
et af sine egne servepartier.
Jeg tror ikke, vi skal regne med s mange lange dueller i dag,
konstaterede de amerikanske tv-journalister trt som optakt til
kampen.
De havde lst p lektien.
Allerede fra start satte Mirnyi en fed streg under sit speciale. Ved
stillingen 2-2 k jeg re breakbolde i alt. Svaret fra Mirnyi? To es-
ser og en serv lige p min hofte.
Jeg vidste, jeg ikke ville f srligt mange chancer for at kom-
me i dueller med ham, nr jeg endelig k breakmuligheder. Jeg
vidste, jeg virkelig skulle vre p dupperne. Vre virkelig tndt,
nr chancer bd sig og han ikke hvlede et es af sted. Jeg skulle
vbne mig med tlmodighed. Jeg kunne spille ere partier i trk
uden at f bolden tilbage over nettet.
Heldigvis servede jeg ogs selv godt og gav ham kun n break-
mulighed i hele frste st. 77 procent af mine frsteserver sad,
hvor de skulle, i 1. st. Servepartierne j forbi. Spkket med
esser.
Ved 5-5 kom den store chance endelig.
Jeg tog de rigtige chancer og kom p 15-40 med en forhnd
longline og to cross. P anden breakbold k jeg baghnden p,
sendte bolden dybt og gik efter en ren vinder med forhnden i
246
slaget efter. 6-5. I mit eget parti k jeg tre stbolde. Udnyttede
den frste med et es.
Da vi kom ud til 2. st, flte jeg mig stadig ovenp. Trine sad
p tribunen. Hun havde aldrig set mig vinde en ATP-nale fr.
Ogs hun kunne se, det gik den rigtige vej. Men Max gav sig ikke
uden kamp.
Jeg kom p 15-40 i hans frste serveparti. S lavede han tre
esser p stribe. Med over 200 km/t.
Ved 2-2 k jeg igen breakpoint. Igen lavede han to esser og en
servevinder.
Jeg gav alt, overlevede selv en breakbold og jnede pludselig
muligheden for det helt store. Igen ved stillingen 5-5. Til 15-15
snd jeg ham med et maskeret lob. Pointet til 15-30 k jeg ved at
lbe en umulig stopbold op. Han sendte den efterflgende, rela-
tivt lette ugtning i nettet. P en servevinder kom han p 30-30,
fr jeg slog en baghnd ned ad linjen som en ren vinder.
Jeg tog en dyb vejrtrkning. Nu gjaldt det om at bevare initia-
tivet.
Han servede mig i baghnden. Jeg satsede alt i returneringen
og lb til nettet. Returneringen sad s godt, at han ikke kunne
sende den adt tilbage. Hele banen l ben for mig. Jeg smashede
bolden ned: 6-5 til mig.
Jeg var t parti fra min tredje turneringssejr. For frste gang i
tre r.
Min serv mistede lidt af sin skarphed. Max Mirnyi begyndte at
returnere fremragende. Han k breakpoint. Det fjerde i kampen.
Jeg havde haft ni. Trine var s nervs, at hun ikke kunne holde
hnderne i ro, fortalte hun bagefter.
Endnu en gang afvrgede jeg hans breakmulighed.
Ved 40-40 slog jeg bolden i jorden et par gange mere end jeg
plejer. Kom p fordel. Publikum klappede hjlydt. P matchbol-
den kiksede jeg frsteserven. Andenserven sad rimeligt. Han lb
til nettet. Jeg vidste, at han med stor sandsynlighed ville sl an-
grebsslaget ned i min baghnd.
Jeg k ret. Nede at komme i position i s god tid, at jeg kunne
g rundt om baghnden og sl til bolden med forhnden i stedet
for.
Sl nu, sl nu, tnkte jeg, da jeg stod klar med tid til at vl-
ge mellem alle slag.
247
Jeg valgte et passerslag p tvrs af banen. Det sad lige, hvor
det skulle.
YEAAAAAAAAAAAAAH!
Jeg gik op til nettet for at sige tak for kampen til Max. Buk-
kede rundt til publikum. Sendte et hndkys op til Trine.
Hun har siden sagt, at det var fuldstndig ubeskriveligt at se
mig vinde.
Jeg undte dig det s meget. Jeg vidste, hvor meget slid og hrd
trning, du lagde i det. Det var en forlsning. Jeg blev s stolt og
glad, siger hun i dag.
Da jeg sad p min stol p Centre Court fr pokaloverrkkel-
sen, tnkte jeg kun p n ting:
Nyd det. Det er helt utroligt. Nyd det.
Jeg gentog budskabet til amerikansk tv.
I min alder skal man nyde alle sine sejre.
Jeg fyldte 32 r to mneder senere.

Jeg nd det hele. Prmieoverrkkelsen. Checken p 128.000
dollars, selvflgelig den strste i karrieren. At jeg k mit billede
p vggen i gangen fra omkldningsrummet til Centre Court
side om side med alle de andre vindere af turneringen: Andy
Roddick, Michael Chang, Pete Sampras, Todd Martin, Jim Couri-
er, Ivan Lendl, Michael Stich, Andr Agassi, Stefan Edberg, John
McEnroe, Jimmy Connors, Bjrn Borg og mange andre.
Alle vindere fr desuden en Mercedes med privat parkering
helt oppe ved klubhuset stillet til rdighed, hver gang de efterfl-
gende besger turneringen.
Efter pressemdet snakkede jeg med venner og familie i
Danmark, og da jeg nste gang mdte Mardy Fish, rg det ud af
ham:
Kan du huske, hvad jeg sagde under trningen i Memphis?
Der kan du selv se.
Vi sluttede aftenen af med en amerikansk fotograf, vi kender.
Han havde reserveret en privat bs p et bermt steakhouse. Me-
nuen ld p store, rde, amerikanske bffer. Jeg k let mignon.
Nd selskabet med Trine og vores amerikanske ven.
Jeg var afslappet. Flte mig i perfekt balance og havde ingen
bekymringer i hele verden.
Tv-satire: Kenneth Carlsen tilbage i lufthaven efter endnu et nederlag i frste
runde. Jeg besluttede at tackle historien med selvironi frem for bitterhed. Foto:
DR
249
Kapitel 18
Den irriterende rekord
Det er sjovt, som stemninger kan skifte. Som de sm ting kan
overskygge de store. Kun tre mneder efter en af min karrieres
strste turneringssejre i Memphis trak jeg overskrifter og blev
samtaleemne p en meget mere negativ baggrund. Det var nogle
gange, som om medier og offentlighed insisterede p at betragte
mig som en taber. I et internetforum kunne man op til min sid-
ste kamp ligefrem lse folk diskutere, om jeg var en skamplet
p tennissporten og Danmark. Og den dag i dag lever Kenneth
Carlsen-vittighederne stadig p nettet f.eks. denne:
Hvornr s man sidst Kenneth Carlsen? Ved det ikke, men det
var i 1. runde!
Jeg opdagede ved et tilflde, hvad der var ved at ske.
Trine og jeg sad i en lounge i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris
i maj 2005 og ventede p et y hjem fra French Open. P et af s-
derne ved siden af os l en dansk avis. Trine samlede den op. Jeg
lste stadig ikke sporten. Det havde jeg ikke gjort siden midten
af 90erne.
Det havde gjort ondt at lse, da journalisterne begyndte at
vinkle p en bestemt negativ mde: Kenneth Carlsen skuffer,
Han indfrier ikke forventningerne. Det var den samme gamle
og sure sang, og jeg kunne nsten ikke holde ud at hre den. Lige
siden drengetiden havde jeg kmpet med forventningspresset
bde mit eget og de nrmeste omgivelsers og i kraft af medi-
erne blev dette pres forstrket yderligere. Det stressede mig, og
det var det sidste, der var brug for, hvis jeg skulle vre tro mod
mig selv og yde mit bedste p banen. Og det skulle jeg. Det ville
jeg hver eneste gang. Derfor valgte jeg avislsningen fra i store
perioder. Det ville komme til at blive for negativt i mit hoved, hvis
jeg lste dem. Dermed ikke sagt, at det stred mod virkeligheden,
hvad journalisterne skrev nogle gange var det bare meget sort-
hvidt. Og sdan var virkeligheden ikke. For mig var realiteterne,
at der bde var sejre og nederlag. Jeg levede og ndede for frst-
nvnte, og jeg opnede mange af slagsen, men samtidig mtte
jeg ogs lre at acceptere skuffelserne. Det var p den mde, jeg
250
omsider fandt frem til balancen i min sport og mit liv. Det var p
den mde, det hele udviklede sig til en stor fornjelse.
Der var derfor ingen grund til at bruge energi p mediernes
udlgning af resultaterne. Dem kunne jeg godt selv bedmme.
Jeg vidste udmrket, hvornr det gik drligt eller godt.
Sdan var regnestykket, da Trine pludselig drejede ansigtet
mod mig i loungen. Stningen husker jeg stadig ordret.
N, nu er du vist ved at f en kedelig rekord, sagde hun. S-
dan lidt forsigtigt.
Hvad for noget? vrissede jeg.
Hun rakte mig avisen.
Det stod i en note:
TENNIS: Kenneth Carlsen er iflge TV2 Sporten tt p at
nappe en af tennissportens kedeligste rekorder. Kun n spiller
er slet ud ere gange i frste runde af en Grand Slam-turnering
end Kenneth Carlsen, som tirsdag i French Open i Paris led ne-
derlag for 26. gang. I rene fra 1987 til 1999 tabte spanieren Javier
Sanchez i alt 27 Grand Slam-kampe i frste runde. Guillaume Ra-
oux og Marc Rosset har 26 nederlag som Kenneth Carlsen. /rit-
zau/
Da blev jeg knotten.
Frst over Trine, fordi hun overhovedet havde sagt noget til
mig. Jeg anede intet om, at der overhovedet fandtes sdan en
opgrelse.
Undskyld, mumlede hun, for hun vidste med det samme, at
hun skulle have holdt mund.
S blev jeg irriteret, fordi jeg var ved at f sdan en tbelig
rekord og ikke havde gjort det bedre i Grand Slam.
Og til sidst blev jeg sur p dem, der havde fundet ud af, at jeg
var ved at sl rekorden. Jeg vidste jo godt, at nogle folk ville elske
at udbasunere det.
Notitsen ramte mig i et mt punkt. Den stillede skarpt p
mine nederlag og udstillede dem for alt og alle. Det var et hrdt
slag. Jeg kunne jo ikke udst at tabe, kunne nsten ikke holde ud
at leve med tanken. Samtidig blev jeg truffet lige midt i stolthe-
den. I 2005 havde jeg vret p Touren i 13 r, vundet en af mine
allerstrste turneringssejre og overvundet et par meget alvorlige
skader. Prstationer, der ikke havde skyggen af asko over sig.
251
Men sdan var kendsgerningerne. Da jeg rejste til Wimbledon
i juni, rangerede jeg som nummer 50 i verden. Det var min hje-
ste placering siden 1993. Wimbledon-kampen mod Victor Hane-
scu varede tre timer og 46 minutter, og jeg tabte 7-6(2), 6-7(4), 3-6,
7-5, 4-6 i 1. runde. Det var et slag af dimensioner, og jeg ofrede alt,
hvad jeg havde.
Pressen bed mest af alt mrke i, at jeg nu havde tangeret re-
korden.
Da jeg ogs tog chancen i den efterflgende Grand Slam, US
Open i august, sad journalisterne klar hjemme i Danmark. Jeg
kunne have snydt alle for en dansk verdensrekord ved at holde
mig vk fra de strste og mest krvende turneringer, da rekor-
den begyndte at true. Men det kunne aldrig falde mig ind. Jeg
gldede mig hver eneste gang til at spille Grand Slam og troede
virkelig p, at jeg kunne g langt, hvis alt askede sig. Jeg elskede
de turneringer. Her var jeg i mit rette element.
Mit nederlag i New York nede hurtigt redaktionerne. DR Spor-
ten bragte nyheden p stationens hjemmeside den 31. august
2005 klokken 20.47. Fire minutter senere blev den opdateret:
Kenneth Carlsen slet ud i 1. runde:
Kenneth Carlsen overlevede ikke frste runde i Grand Slam-
turneringen US Open, hvor en 19-rig spansk grusspecialist stod
i vejen.
Med nederlaget overtog Kenneth Carlsen endegyldigt den
kedelige rekord som den tennisspiller, der est gange er blevet
slet ud i frste runde af en Grand Slam.
I aviserne derhjemme i Danmark lste min mor derfor om
Rekord-farvel, og om at Carlsen slog taber-rekord.
Ikke s lnge efter ringede DR og spurgte, om jeg havde lyst
til at lave et indslag om rekorden.
Den er jo p alles lber, ld det.
Nu er jeg ikke typen, der render og forsvarer mig selv, og jeg
havde heller ikke markeret mig i sagen om rekorden. Det ville jeg
egentlig heller ikke og slet ikke i form af et forsvar. Dels ligger
det ikke til mig, dels sagde min mavefornemmelse, at man ikke
kan forsvare sig ud af dens slags.
Men da DR foreslog, at vi skulle lave lidt grin med mig og min
rekord, var det en anden snak. Jeg grinede tit af mig selv i lbet
af karrieren, nr ritualerne greb lidt for meget om sig. Og Tauson,
252
Fetterlein og mine venner gjorde det jo hele tiden, og s grinede
jeg med. Jeg kan godt se det sjove i tingene selv om jeg samtidig
koncentrerer mig fuldstndigt om at vinde og gre tingene s
godt som overhovedet muligt.
S jeg snakkede lidt frem og tilbage med DR og Trine.
Min eneste betingelse var, at de ikke skulle lgge ngre i mel-
lem. Vi skulle virkelig give den gas.
Det var en krkommen lejlighed til at afvbne situationen og
f tingene p bordet. Alle ved jo, at intet bliver bedre af, at man
forsger at tie det ihjel. Tavshed frister folk til at gnide salt i sret.
Nr de i stedet nder ud af, at hovedpersonen overhovedet ikke er
berringsangst omkring emnet, skifter dagsordenen som regel.
Da jeg overvejede at medvirke i det indslag p DR, vidste jeg
selvflgelig godt, at jeg aldrig ville f alle med p min side. Nogle
vil sikkert stadig hvde, jeg aldrig kunne ramme en tennisbold.
Men sdan er mekanismerne i vore dages medievirkelighed,
hvor nsten alt bliver gjort op i enten sort eller hvidt. Se bare p
Tim Henman. Han har tit sagt, at han valgte de engelske medier
fra. De har ogs vret ualmindeligt hrde ved ham. Iflge dem
er han simpelthen aldrig slet igennem. En grotesk pstand, nr
man ser p kendsgerningerne. Han var nummer re i verden, n-
ede at optrde i otte Wimbledon-kvartnaler og re Wimbledon-
seminaler p ni r, vandt 11 ATP-turneringer og l i top-40 i 11
r i trk. Han var en verdensstjerne. Alligevel kunne medierne f
ham til at fremst i et helt andet lys, og i den engelske befolkning
har mange den opfattelse, at han da var god, men egentlig aldrig
nede helt til tops. Nummer re i verden! Med en af de bedste
serier i Wimbledon-historien p trods af, at han frst spillede i
Sampras-raen og siden i Federer-tiden.
Det er lidt p samme mde, som nr man beskriver et resul-
tat alene ud fra ranglisteplaceringer. Superstjernen Roger Fede-
rer var nummer 125 i verden, da jeg slog ham. Jo-Wilfried Tsonga
var totalt ukendt, da jeg vandt over ham, s det bed de frreste
mrke i. Ni mneder senere kendte hele tennisverdenen ham,
da han slog Rafael Nadal og nede nalen i Australian Open 2008.
Bde han og Federer var fremragende spillere, da jeg mdte dem,
men det vidste mange mennesker mske ikke, fordi de udeluk-
kende skelede til ranglisterne. Omvendt k jeg ogs stor kredit
253
for sejre over spillere, som reelt var hjere rangeret, end deres
egentlige styrke berettigede, fordi de stadig kunne tre p point
fra ret fr.
Samlet viser det bare, at pressens sandhed er en sandhed
med modikationer.
Reelt set er rekorden i mine jne en bekrftelse af mit hje am-
bitions- og prstationsniveau, fordi dens negative udsagn forud-
stter noget meget mere positivt: At jeg skulle deltage i et vld
af Grand Slam-turneringer for at sl den. I alt kom jeg ind i ho-
vedturneringen i en Grand Slam 46 gange. Alene det krver 11,5
r med hje rangeringer p ATP Touren. Man skal alts vre med
p absolut topplan meget lnge for at vre i nrheden af at f
denne overadisk set kedelige rekord. Og man skal vre blandt
de bedste for overhovedet at f adgang til de Grand Slam-tur-
neringer. Alle spillere i hele verden drmmer jo om at optrde i
dem. Det stod ikke i historien.
Selv folk, der ikke ved, hvad en Grand Slam er eller aldrig har
hrt om Wimbledon, kan forst, hvad 1. runde er, og for dem er
rekorden ogs nem at forst.
Man k heller ikke at vide, at Javier Sanchez, den tidligere
rekordholder, hrte til blandt verdens 25 bedste spillere og for-
mentlig ikke sknkede den rekord en tanke.
Men der er jo ikke meget blikfang i at skrive, at nu er Kenneth
Carlsen tt p den her positive rekord, som ogs er lidt negativ,
fordi han rg ud mange gange i 1. runde.
Det er jo omvendt: Rekorden er negativ. Det slger ere aviser
end den opbldede version. Det ved jeg jo godt. Derfor kan jeg
ikke blive sur over det for alvor. Det er journalistikkens vsen
og vilkr at nde historier og rekorder, som jeg ikke anede eksi-
sterede. Man kunne sikkert sagtens lave en nyhed, der gik p de
este nederlag i 100.000 dollars-turneringer eller i 1. runde af en
400.000 dollars-turneringer.
Det, jeg vil vre meget ked af, er, hvis folk sidder tilbage med et
forkert indtryk af hele min karriere p baggrund af den rekord. Og
jeg hber, at kritikerne i det mindste roste mig, nr det gik godt.
Jeg havde mske ikke ordet taberimage i bevidstheden, men
selvflgelig spekulerede jeg p, hvordan folk ville se p mig efter
254
al denne ufordelagtige omtale. Om mit eftermle vil efterlade
mig som Eddie The Eagle p en tennisbane.
Overvejelserne er de samme omkring overskrifter som Carlsen
ude i Vancouver, Carlsen frdig i Moskva eller Carlsen tabte
igen i 2. runde. Jeg tror, man let lser hen over, om nederlaget
faldt i 1., 2. eller 3. runde. Aviserne skrev ogs, nr jeg vandt,
kom videre eller var klar til nste runde. Men det sidste bud-
skab var p grund af sportens turneringsformat oftest, at jeg tab-
te. Jeg skulle jo vinde turneringen for, at det ikke blev sdan.
De este lser mske bare ude, frdig og tabte, lgger
det oven i billedet af mine prstationer i Grand Slam og synes,
jeg er en taber. Mske fordi mere vil have mere. I begyndelsen af
min karriere var det nsten en sensation, da jeg kom i top-100.
Mod slutningen var det en selvflge, og alt andet var en kmpe
skuffelse. Ikke desto mindre stod der over 1.500 spillere p ver-
densranglisten den 22. maj 2007. Over 1.500 spillere, som alle kun
kredsede om n ting at vinde og dermed komme s hjt op p
listen som muligt. Det var alles kamp mod alle, og i det slagsml
m man konkludere, at jeg aldrig nogensinde faldt igennem.
Selvflgelig ville jeg helst have gjort det endnu bedre og var
langtfra altid tilfreds med mine prstationer p banen. Jeg pr-
ver bare at nuancere analysen lidt.
Derfor kan det vre interessant at sammenligne tennis med en
sportsgren som golf. Der er konkurrencen ogs benhrd, handler
om mange penge og har mange rejsedage involveret.
I golf er spillerne sikre p at vre med i to dage, og der er
ret stor procentmssig sandsynlighed for, at de klarer cuttet og
sikrer sig adgang til weekendens to afsluttede runder, hvor slut-
placeringerne falder p plads. Det vil sige, golfspillere kan spille
i re dage og slutte som nummer 36. De spiller ikke i de almin-
delige turneringer p samme mde som tennisspillere i et cup-
system, hvor der er kontant afregning. I tennis taber man, hvis
man er drligere end bare n af sine modstandere. Og s fr man
ikke lov at sl ere slag i dn turnering.
Nr der for eksempel er 32 deltagere fra start i en tennistur-
nering, rejser 31 af dem hjem som tabere. Man skal bare huske
at lgge til, hvornr de taber: Alle, der ryger ud i 1. runde i en ten-
255
nisturnering med 32 deltagere, slutter reelt p en delt 17.-plads,
for man skal jo kvalicere sig til turneringen via ranglisten eller
kvalikationsrunde, som man ogs gr i golf. S i princippet kun-
ne jeg prale af en masse otte 17.-pladser i stedet for nederlag i
1. runde.
Man kan ogs se p tennissporten som en sport, hvor man
ikke fr to chancer. Har du en drlig dag, er du frdig.
Selvflgelig kan man sprge, om jeg s ikke er sur over, at medi-
erne ikke tog alle forudstningerne for rekorden med, men p
det tidspunkt vidste jeg jo udmrket, hvordan medieverdenen
fungerer.
En af de vrste oplevelser med pressen havde jeg i 1996. 17.
juli frst p aftenen udsendte Ritzau flgende telegram:
Carlsen tabte til Lareau igen. Kenneth Carlsen er ved at f en
ny ond nd blandt sine tilsyneladende jvnbyrdige modstan-
dere. Det er canadieren Sebastien Lareau, der onsdag uden strre
besvr eliminerede den danske tennisspiller med 6-3, 6-3 i an-
den runde af denne uges store ATP-turnering i Washington, hvor
mange af OL-deltagerne forbereder sig til legene i Atlanta.
Han returnerede for godt, og jeg flte mig presset til at for-
cere min serv for meget, indrmmede Carlsen.
Problemet var bare, at jeg slet ikke havde talt med Ritzau-jour-
nalisten, og jeg i vrigt vandt kampen 6-3, 6-3. Jyllands-Posten
trykte telegrammet om mit ktive nederlag og ikke den korrekte
historie om min sejr, som blev sendt ud sidst p aftenen.
Jeg havde besluttet ikke at bruge for meget energi p den slags,
og det ville jeg heller ikke p den famse rekord. Jeg puttede den
om bagest i hovedet og prvede ikke at tnke mere over den.
Jeg tror egentlig mere, den gr Trine p. Hun vil hellere have, jeg
bliver husket for, hvordan amerikansk tv fremhvede mig som
eksempel p inddt trningsdisciplin, der gr spillere langtids-
holdbar. P hvordan snakken gik blandt tilskuerne p tribunerne,
nr jeg spillede. Og p hvordan en fransk skilrer p toppen af
Isola 2000 spurgte hende, om jeg ikke var ham der Kent Carlsen,
der har vret med i s mange r?
Alligevel trak hun lidt p det, da jeg spurgte, om hun ville
vre med til at lave DR-indslaget. Hun hader at vre p tv. Al-
ternativet var en skuespiller, og det holdt jo ingen steder. Heldig-
256
vis ndrede Trine mening og gjorde det fremragende. Endnu har
hun dog til gode at se indslaget. Frst ville hun ikke, fordi hun
troede, hun s dum ud. Nu tror jeg, hun er bange for, at det blot
er en illusion, at det rent faktisk er sjovt.
Manuskriptforfattere ramte noget helt rigtigt, og vi grinte s me-
get, mens vi optog scenerne. DR skulle sende indslaget som en
del af Sport 2005-showet i Herning. Natasja Crone stod p scenen
i en mintgrn silkekjole:
Ingen tvivl om, at Kenneth Carlsen er Danmarks bedste ten-
nisspiller, men han har alts ogs en anden interessant inter-
national rekord. Han er nemlig den tennisspiller, der est gange
er blevet slet ud i 1. runde af en Grand Slam-turnering (grin i
salen). Og det er jo en rekord, der nrmest skriger p et par mi-
nutters hverdagskommentar. Den kommer her.
HJEMME HOS KENNETH CARLSEN OG TRINE, str der p skr-
men.
Jeg sidder og spiser morgenmad i mit tennistj. Jeg fr havre-
fras. Radioen krer:
Mads Junker er netop kommet hjem fra den store pokerturnering i
Las Vegas Open. Her vandt han 23 millioner og er nu i stand til at kbe
FC Nordsjlland. Til tennis. Kenneth Carlsen tabte i 1. runde i turnerin-
gen i Sydafrika, derefter j han til Los Angeles i nat tids nok til at
blive slet ud i 1. runde.
Jeg sukker. Kigger tomt ned i den dybe tallerken med mlk og
halvblde havretern.
Trine kommer ind i stuen:
Hvor er det lige, du skal spille i dag? Hun virker ligeglad.
Jeg kigger op.
Jeg skal spille i Hongkong. Og jeg tager af sted her til mor-
gen.
Ok, n, s regner jeg med, du er hjemme i morgen aften igen,
siger hun, mens hun vender ryggen til og gr tilbage i kkkenet.
Ja, det er sgu nok rigtig nok, mumler jeg og prikker lidt i hav-
refrasen.
Trine stikker hovedet ind igen:
Jeg regner med, du bliver slet ud i 1. runde, s nr du kom-
mer hjem i morgen, skal vi til Sverige og kbe sukker og dsecola.
Det skulle vre s billigt derovre.
257
Ja, ja.
Jeg gr ud i entren ifrt trningstj. Jeg stikker en ketsjer og
tre bolde i en brun plasticpose.
Trine, jeg krer nu! rber jeg.
I lufthavnen nder jeg hurtigt min skranke.
Hej, Karina.
Hej, Kenneth.
Jeg skal til Hongkong.
Hongkong? N, jamen, s er du jo hjemme i morgen?
Ja
Har du noget bagage at checke ind?
Jeg lgger de tre tennisbolde og ketsjeren op p bagagebn-
det.
Har du selv pakket bagagen?
Ja, det har jeg.
22 TIMER SENERE, str der over skrmen.
Jeg slentrer tilbage gennem lufthavnen. Nu i shorts i stedet
for trningsbukser.
Hjemme str aftensmaden p spisebordet.
Dren til stuen bliver et op.
Hvor har du vret henne? sprger Trine.
Blev du ikke slet ud i 1. runde? Jeg forventede faktisk, du
kom hjem til aftensmad. Og vi skulle have vret til Sverige og
kbe dsecola og alt muligt. Den gr ikke, Kenneth Carlsen.
Hun smkker dren efter sig.

DR klipper tilbage til live-udsendelsen fra Herning Messecenter.
Lad mig s lige sl en ting eller to fast. Eller tre, siger Natasja
Crone.
Alene i r har Kenneth Carlsen vundet prmiepenge for 2,5
mio. kroner, han er nummer 61 p verdensranglisten, og han har
vundet en stor ATP-turnering i Memphis. Og s har han uden
tvivl vundet guld i den meget svre disciplin selvironi.
DR ud til lufthavnen, hvor jeg str og skal af sted til Australian
Open. Jeg nsker alle et godt nytr.
Natasja Crone slutter af:
Jeg skulle hilse og sige, at Kenneth Carlsen ikke kommer
hjem i morgen.
258
Kapitel 19
Barnls
Gennem hele min karriere var jeg p godt og ondt herre over min
egen skbne. Kunne bebrejde mig selv, hvis det gik galt. Og rose
mig selv, nr det gik godt.
Jeg holdt mit professionelle liv i mine egne hnder. Og jeg
havde haft tjek p privatlivet, siden jeg mdte Trine i 1992.
Men med 2006 kom kaos. Menneskeligt og flelsesmssigt.
Bde Trine og jeg kom i situationer, hvor vi flte os magteslse,
og jeg endte med at trkke mig ind i mig selv og bruge tennissen
som en ugtvej.
Nr jeg ser tilbage p den periode i dag, er der ting, jeg for-
tryder. Ting, jeg ikke er srlig stolt af. Men jeg har samtidig lrt
mange ting om mig selv.
De ting kan jeg enten fortrnge eller bruge konstruktivt i den
resterende del af Trines og mit flles liv. Jeg vlger det sidste,
selv om smerten fra 2006 nok aldrig vil forlade mig helt.
I starten af vores forhold tnkte Trine og jeg ikke p brn. Det
hele handlede om tennis. Men da Trine nede midten af 20erne,
ndrede det sig.
Jeg vidste fra meget tidligt i vores forhold, at hun gerne ville
have brn p et tidspunkt. Oprindeligt ville jeg vente, til karri-
eren var slut. Vi var midt i et omrejsende cirkus, og det passede
drligt i forhold til at give et barn en fast base. Men efterhnden
som vennerne derhjemme og kollegerne p ATP Touren begyndte
at f brn, vendte tanken tilbage til os. Og gennem den mod-
ningsproces, jeg gennemgik i forbindelse med skadepausen, blev
jeg mere og mere klar til det.
Vi begyndte at prve at f brn efter min sejr i Tokyo 2002.
Uden held. Vi gik ikke i panik over det og forsgte da bare igen.
Det ndrede intet.
Da personalet p Gentofte Sygehus i sin tid opererede Trine
for endometriose, fortalte de os, at det godt kunne blive svrt at
f brn. Men dengang lagde vi det bare om i baghovedet. Vi gr
ikke og skaber undige problemer eller panik. Vi tager tingene,
259
som de kommer. En lang tenniskarriere lrte os at tackle neder-
lag og drlige nyheder, nr de optrder, og ikke tage sorgerne p
forskud.
Efter to og et halvt r uden held med forsgene p at f brn
gik vi til lgen og lagde kortene p bordet. Lgen sendte os vi-
dere til undersgelse p en fertilitetsklinik.
Medlemmerne af personalet derude var sde, dygtige og me-
get indsigtsfulde. Man kunne mrke, de er vant til at gre en stor
forskel i folks liv. De vidste, hvordan de skulle hndtere os, s vi
ikke flte os som ofre.
Jeg er ikke bange for at stille dumme sprgsml, og de gav os
klar besked.
Da de undersgte Trine, fandt de ud af, at endimetriosen hav-
de gjort det ndvendigt med kunstig befrugtning i form af rea-
gensglasbehandling.
Lgerne trstede os med, at det ikke burde vre noget problem
at gre Trine gravid, fordi de relativt nemt kunne g udenom g-
gestokkene, nr de satte de befrugtede g tilbage p plads.
I november 2005 var vi godt i gang med det frste behand-
lingsforlb. Med hormonspray, indsprjtninger p bestemte tids-
punkter, humrsvingninger, aevering af sdceller, udtagning af
g og indsttelse af dem igen.
Jeg afsluttede ssonen tidligt det r, fordi jeg havde vundet
turneringen i Memphis. Jeg behvede ikke at spille de Challen-
gers, der afsluttede ret, for at holde mig godt rangeret. P den
mde var jeg hjemme fra slutningen af oktober.
Lgen sagde fra start, at det var vigtigt, at vi ikke satte vores
liv p standby, nr vi begyndte i behandling. At vi tilpassede be-
handlingerne vores arbejdsliv. Men nr nu jeg havde fri, kunne vi
vre sammen om det fra start. Vi var der sammen til alle under-
sgelserne og alle testene.
Vi gjorde det klart for hinanden, at vi skulle vre der for hin-
anden uden at vi gjorde forlbet til et altoverskyggende projekt.
Vi skulle huske at have os selv med i forlbet. Normalt opdager
man ikke en graviditet, fr man er godt undervejs i den. Vi var
med helt fra planlgningen af at tage g ud. Derfor skulle vi
passe p, at forlbet ikke tog magten fra os.
260
I hele december gik vi og vrnede om hinanden og behandlingen
og var meget spndte, da vi skulle ud at have den frste test for
at se, om Trine havde graviditetshormoner i kroppen. Det havde
hun. Vi k beskeden i ugerne op til juleaften.
Jeg gav Trine sm gaver i hele julemneden og begyndte sam-
tidig at f tanker om, hvor vi skulle bo, hvis vi k et barn. Om vi
kunne tage barnet med rundt det frste rs tid.
Vi begyndte at snakke navne, om det mon blev en dreng el-
ler en pige? Vi planlagde ikke ud i fremtiden eller lagde os fast
p noget, for vi tog tingene rimeligt spontant, men vi snakkede
meget om, hvordan livet ville forme sig med en lille ny iblandt os,
og hvad det ville betyde for min karriere. Det ville blive svrt at
rejse uden at f hjemve igen.
Jeg nede at begynde at glde mig rigtig meget til at blive far.
Derfor var det svrt at tage til Australien lige efter jul. For det
frste skulle Trine ikke med. For det andet skulle jeg efterlade
hende meget tidligt i graviditetsforlbet. Og for det tredje elskede
jeg at vre hjemme til jul og hadede altid at forlade hyggen, n-
sten s snart gavepapiret ramte gulvet foran juletret. Julen var
et frirum, hvor jeg for en gangs skyld slap for drlig samvittighed
over ikke at trne i et par dage. Et frirum hvor jeg kunne nyde
min familie og den gode mad.
Men alt det skulle jeg sige farvel til allerede 1. eller 2. juledag.
Det var hrdt at sige farvel til Trine. Jeg skulle forlade hende og
blev revet ud af vores forlb. Jeg husker meget tydeligt, at jeg flte
mig ensom, da jeg landede i Adelaide. Jeg var en af de frste spil-
lere derude overhovedet. Jeg flte mig alene og helt p bunden.
Jeg nede kvartnalen i Adelaide, fr jeg tog videre til Auck-
land og Australian Open.
Hjemme i Danmark tog Trine sammen med sin mor til skan-
ning for at se, om fostret voksede, som det skulle. P det tids-
punkt var det dog endnu lidt for lille til, at lgerne kunne sige,
om alt var o.k. Det var for tidligt at lytte efter hjerterytme.
Trine skulle komme tilbage en uge senere. Den dag landede jeg
fra Australien, og vi tog med det samme ud p hospitalet. Da de
undersgte fostret, kunne de se, det var ddt. 10 uger gammelt.
Da det gik op for mig, at drmmene brast, slog det benene
vk under mig. Jeg flte, vi mistede et barn, selv om vi ikke var
261
srligt langt henne. Jeg havde gldet mig mere, end jeg var be-
vidst om. Det overraskede mig, hvor ondt tabet egentlig gjorde.
Trine havde det naturligvis frygteligt. Og jeg skulle videre til
USA. I hel en mned.
Afrejsen til USA gjorde ikke s ondt, som da jeg tog til Austra-
lien. Jeg skubbede smerten fra mig, havde det bedre og mdte
hurtigt de danske spillere Rasmus Nrby og Frederik Lchte Niel-
sen samt landstrner Morten Christensen derovre. Jeg skulle
ikke vre mutters alene.
Som jeg husker det, var Trine okay med, at jeg tog af sted til
turneringer. Vi aftalte, jeg skulle fortstte min tennis og helst
glemme, at vi k hjlp til graviditeten.
Da jeg kom hjem fra USA, besluttede vi at gre et nyt forsg.
Der gik to mneder med forberedelser.
I april k Trine besked om, at det ikke lykkedes denne gang.
Jeg sad p Lanzarote, da hun ringede beskeden videre til mig. Jeg
var ikke den sttte for Trine, jeg kunne have vret. Det havde jeg
det drligt med.
Efter frste forsg begyndte jeg at distancere mig lidt fra pla-
nerne. Jeg slog koldt vand i blodet. Var meget ppasselig med
ikke at glde mig under det andet forsg. Undlod at stte mine
forventninger i vejret. Jeg overlod det mere og mere til Trine. Vi
begyndte at glide fra hinanden.
Det tredje forsg ventede vi lidt med. Ogs fordi behandlingerne
var hrde for hende bde fysisk og mentalt.
Efter Wimbledon i juni tog hun med mig til USA, og vi startede
frst p et nyt forsg, da vi kom hjem i august. Vi tog p hospita-
let og gennemgik hele proceduren endnu en gang. Mneder med
hormonspray og indsprjtninger. Udtagning af g og s videre.
Behandlingen lykkedes.
Fostret voksede, som det skulle. Jeg distancerede mig stadig
mere og mere fra forlbet, men da vi til en efterflgende skan-
ning kunne se hjerterytme, tede jeg lidt op. Der var liv. Vi for-
talte det til nogle f.
Derfor virker det hrdt og urimeligt, at tingene udviklede sig,
som de gjorde.
Ganske kort tid efter vi hrte hjertet sl, begyndte Trine at
blde voldsomt.
262
Om fredagen inden Challenger-turneringen i Kolding var jeg
ude at indvie min gamle klub, KTKs nye tennishal. Samtidig k
Trine beskeden om, at fostret var ddt. Efter 12 uger.
Lrdag tog jeg til Kolding. S jeg var taget af sted, da Trine
tog ud p hospitalet igen. Natten til sndag udstdte hun fostret.
Lgerne besluttede at beholde hende hele sndag og give hende
noget smertestillende.
Turneringen i Kolding startede mandag.
Jeg overvejede ikke at droppe turneringen. Det gjorde ondt,
at vi var kommet s langt, at vi havde skabt liv, men det kunne
ikke nytte noget at dvle ved tabet. Jeg fokuserede p kampene i
Kolding.
Trine kom sig rimelig hurtigt. Allerede ugen efter Kolding rej-
ste hun med mig til Nottingham og videre til Aachen i Tyskland.
Vi ville gerne vre sammen og snakke tingene igennem. Frst i
Aachen kom vi tt p hinanden.
Jeg koncentrerede mig mere og mere om min tennis, og jeg resig-
nerede nok gradvist over for behandlingerne. Jeg levede mit liv
mere og mere, mens hun alene mtte klare det andet.
I december besluttede vi alligevel at gre et forsg til. Det fjer-
de.
Det var en hrd proces hver gang. Det krvede stor plan-
lgning fra Trines side at foretage hormonindsprjtningerne p
samme tid hver dag, og det krver stort overskud at udstte sig
selv for de humrsvingninger, hormontilskuddene frembringer.
Hun havde en masse flelser og frustrationer, hun ikke kunne
komme af med over for mig, fordi jeg befandt mig et helt andet
sted i verden end hende. Hun havde ikke mig til at sttte sig til.
Jeg ringede hjem, men det er jo ikke det samme.
I december var vi gledet yderligere fra hinanden. Det fjerde
forsg lykkedes ikke, og jeg var der hverken fysisk eller mentalt.
Nu tog vi en pause i behandlingerne.
Jeg gik for meget min egen egoistiske vej, og vi fornemmede
faren for, at vi gled fra hinanden. Vi levede pludselig to forskel-
lige liv. Vi ville ikke risikere, at det udviklede sig til, at vi gik fra
hinanden.
Derfor besluttede vi at udstte behandlinger p ubestemt tid.
Indtil vi fandt helt ind til hinanden igen.
263
Vi kiggede fremad, p hinanden og p det positive i, at Trine
trods alt blev gravid to gange. Vi tacklede krisen, som vi ogs hav-
de tacklet mange af problemerne i min tenniskarriere: Med g-
pmod, optimisme og tro p, at det nok skal g. Vi konfronterede
problemerne og fandt en lsning p dem.
Nr jeg sidder her og kigger tilbage p forlbet i dag, fortryder
jeg inderligt, at jeg krte mit eget lb s hrdt, at jeg ikke kunne
vre der for Trine. Ikke gav hende min fulde opbakning. Jeg tror,
det var min mde at hndtere smerten p.
Jeg havde et job, hvor jeg skulle prstere. Et job, hvor man
ikke kan prstere, hvis tankerne er et andet sted. Gennem tennis
kunne jeg p den mde ygte fra problemerne ved at fokusere al
energi p mit arbejde.
P den mde var min hrdhed ren forsvarsmekanisme. Det
gjorde s ondt, da Trine mistede fostret frste gang. Hvordan
kunne jeg beskytte mig mod en lignende smerte?
Af det frste forsg lrte jeg at lade vre med at glde mig
for tidligt. At intet kunne vre sikkert, fr man stod med den lille
i armene. Jeg var meget mere forbeholden. Jeg ville ikke ud, hvor
det gjorde lige s ondt igen. P den mde gjorde jeg mig nok kold
og mere klar p, at det kunne mislykkes.
Samtidig ville jeg undg den smerte, jeg flte, da jeg forlod
Trine midt i frste forsg for at tage til Australien.
Trine var virkelig strk i 2006. Alligevel vil jeg nske, at jeg har
mulighed for at vre der p en helt anden mde, hvis vi beslutter
at genoptage behandlingsforsgene en dag. Jeg vil prve at vre
opmrksom p, at vi ikke begynder at drive fra hinanden, at vi
er der for hinanden hele tiden og husker at vre krester hele
vejen.
Jeg vil gerne sttte hende, som hun stttede op omkring mig
fra 1993 og resten af min tenniskarriere.
Vi fortalte kun meget f om vores oplevelser gennem 2006.
Langt det meste af vores familie og mange af vores venner vidste
ikke noget. Nr jeg fortller om det i dag, er det, fordi jeg vil lave
en rlig bog. Og fordi jeg vil lave en bog med nogle erfaringer,
man mske kan lre lidt af. S andre kan undg at beg de fejl,
jeg begik.
Desuden fortller historien om 2006 koldt og kynisk, hvor hj
prioritet tennissen havde i mit liv lige til det sidste.
264
Kapitel 20
Beslutningen
Starten af 2007 tnkte jeg ikke bevidst p tennisfremtiden, men
tankerne begyndte s smt at rre p sig inden i mig. Det blev
meget konkret, da vi kom til grusssonen. Da begyndte Trine og
jeg at stte ord p flelsen.
Jeg havde get et halvt rs tid og vret virkelig trt om mor-
genen. Nr jeg vgnede, flte jeg mig udkrt. Det var meget tungt
at skulle til trning. Det var ikke kun i en uge, men over en meget
lang periode. Jeg var ikke motiveret p samme mde lngere.
Da jeg tabte til Bjrn Rehnquist p Lanzarote i april 2007,
havde jeg bare ikke nogen motivation. Jeg gik p banen uden ild
indeni. Det betd ikke s meget, da jeg tabte, selv om det bur-
de have irriteret mig forfrdeligt at blive elimineret af verdens
nummer 407. Jeg var ikke fuldstndig ligeglad, men der gik ikke
mere end en time, fr jeg var helt normal igen. Det gjorde bare
ikke ondt nok. Her var en kamp, jeg ikke hadede at tabe, og det
lignede skriften p vggen.
Efter Lanzarote begyndte grusssonen. Trine og jeg tog hjem
til Monaco og trnede op til San Remo og kvalikationen til
French Open i maj.
Trine kunne godt se, at det ikke var det samme for mig lnge-
re. Jeg begyndte at overveje, at det ikke kun var forbigende. Fr-
ste tanke var, at jeg mske skulle holde en lille pause og komme
lidt vk fra det, ligesom da jeg var skadet og havde s stor succes
med at komme vk og f lysten tilbage. Det skulle ikke vre 19
mneders pause, men mske tre til re mneder.
P den anden side fyldte jeg 34 r, rg ned ad ranglisten i den
tunge periode og flte, at hvis jeg skulle tage tre mneders fri,
ville jeg ryge s langt ned, at jeg skulle til at starte helt forfra
igen.
Hvis jeg tog et halvt rs pause, kunne jeg godt nok f protected
rankings, men jeg havde svrt ved at se perspektiverne. Jeg flte
en mthed.
Da Trine og jeg begyndte at snakke om at stoppe, ndrede det
noget i mig.
265
At stoppe var indtil dette tidspunkt fyord, og hvis Trine tidligere
havde bragt dem p banen, ville jeg protestere og sklde ud. Men
nu fltes tanken tillokkende. Jeg syntes, jeg havde opnet s meget
i min karriere bde tennismssigt og oplevelsesmssigt. Ingen
kunne sige, jeg ikke gav mig 100 procent jeg havde vret med p
ATP Touren i 16 ssoner, vret i 15 naler, hvoraf jeg havde vun-
det de seks, heraf tre i ATP-turneringer, og slet nogle af verdens
bedste spillere. Jeg havde p ingen mder vret en asko eller
en taber. Jeg var en vinder. Nu skulle jeg gennem kvalikation til
Grand Slams og spillede ere Challengers, end jeg plejede.
Vi havde snakket om det inden San Remo, og da jeg mdte
Olivier Patience i den italienske grusturnering, gik jeg bare og
tnkte:
Nej, det her Nu er det nok.
Nederlag i US Open 2005. Foto: Richard Drew/Polfoto
266
Jeg gik ind til kampen uden at have forberedt mig taktisk og
vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle spille. Grus var godt nok ikke
mit underlag lngere. Da jeg var 18 r, spillede jeg godt p grus,
men jeg blev drligere og drligere p det underlag, som rene
gik, og jeg specialiserede mig mere og mere p hardcourt. Mit
spil l drligt til grus i 2007. S det kom ikke bag p mig, at jeg
havde problemer med underlaget. Men vanskelighederne stak
langt dybere. Jeg flte ikke lngere noget forml med at spille
overhovedet. Det betd ikke s meget, om jeg vandt eller tabte.
Der var sket en omvltning i mig.
Det er ikke sjovt at spille, nr man ikke har motivationen og
ikke synes, det er det sjoveste i hele verden at st nede p banen
og mske hellere bare vil vre derhjemme, hygge, trne og have
det sjovt med tennissen uden at spille kampe.
I dagene efter kampen mod Patience modnedes beslutningen
for alvor. Da vi kom tilbage til Monaco, gik Trine og jeg p restau-
rant en aften. Vi blev enige om, at nu var det slut. Vi havde vendt
tanken over et par uger, men nu satte vi denitivt ord p.
Jeg ville gerne melde det ud til offentligheden umiddelbart ef-
ter French Open, men problemet var, at jeg af forskellige rsager
ikke kunne f fat p alle de mennesker i forbundet, mine spon-
sorer, rdgivere, fysiske trnere og s videre, som jeg ville sige
det til frst, s de ikke skulle lse det i avisen. Derfor k jeg ikke
meldt noget ud.
Men da beslutningen jo i princippet var truffet, kunne Trine
nde p at sige Tnk, hvor underligt, det bliver at spille French
Open for sidste gang.
Da blev jeg pludselig sur p hende. Lige pludselig kom jeg i
tvivl om, hvorvidt jeg ville stoppe alligevel. Jeg havde jo ikke sagt
det til nogen og som sdan ikke forpligtet mig til noget. Jeg havde
ikke fred med beslutningen endnu.
Det endte i et sknderi ikke fordi jeg oplevede det, som om
hun forsgte at bestemme, men fordi tanken om at stoppe gjor-
de mig pirrelig. Ogs selv om jeg godt kunne mrke, at sulten
manglede.
Samtidig begyndte der at dukke pudsige tegn op.
Under French Open ringede forlaget Lindhardt og Ringhof og
spurgte, om jeg havde lyst til at lave en bog.
267
I kvalikationen til Wimbledon mistede jeg mit frste dyre ur
et Rolex GMT Master II som jeg kbte i starten af 90erne og
havde rejst rundt med i alle rene uden problemer. I Wimbledon
forsvandt det fra den lille taske med svedbnd og pandebnd,
som l nede i min sportstaske. Det skete inde i omkldnings-
rummet. Jeg opdagede det, da jeg ville tage uret p, efter jeg tabte
min kamp. Jeg havde kbt det ur i starten af min karriere, havde
haft det med overalt, og nu mistede jeg det i mit sidste Wimble-
don. Den sidste turnering, inden jeg offentliggjorde mit stop.
Det tredje tegn k jeg, da jeg ringede for at fortlle min fysi-
ske trner Carsten Jensen om beslutningen. Inden jeg nede at
levere budskabet, afbrd han mig. Han ville fortlle, at han yt-
tede til Canada med sin kreste og var ndt til at stoppe vores
samarbejde.
Jeg livede selvflgelig op til kvalikationen til bde French Open
og Wimbledon, og det fltes meget underligt at st i kvalika-
tionen til min sidste Wimbledon-turnering og vide, at der aldrig
ville komme en ny chance.
Det var underligt at lgge den endegyldigt sidste turn-plan,
der kun gik p turneringer, jeg virkelig brndte for. Det var un-
derligt at mrke, at jeg ikke brndte for dem alle sammen.
Jeg valgte Halle, Wimbledon, US Open og afsked i Kolding som
kspunkter.
Da jeg kom til Danmark efter Wimbledon, begyndte jeg at
lgge en tidsplan for offentliggrelsen af min beslutning. Jeg for-
talte det frst til alle dem, jeg ikke kunne f fat p efter French
Open, og k Dansk Tennis Forbund til at hjlpe mig med at ind-
kalde medierne.
Nu skulle jeg bare nde ud af, hvor jeg skulle offentliggre
min beslutning. Jeg overvejede KB, hvor jeg spillede nsten hele
min karriere. Men da jeg en aften l med hovedet p puden, kom
jeg til at tnke p Klvermarken, hvor det hele startede. Det fl-
tes s rigtigt. Et r tidligere indviede jeg deres nye tennishal. Den
havde de snakket om, siden jeg spillede derude.
Efter den kiksede kvalikation til Wimbledon skulle jeg vre
ekspert p TV 2 Sportens halvtimes program fra turneringen.
Da jeg sendte pressemeddelelsen ud dagen fr pressemdet,
spurgte kollegerne derude selvflgelig, hvad det nu gik ud p.
268
Jeg havde ingen kommentarer. Hele aftenen kimede telefonen.
Jeg tog den ikke. Jeg ville ikke tale med nogen, der ikke vidste,
hvad der skulle ske. Og hvad der skete det glemmer jeg nok
aldrig.
Tankerne yver gennem hovedet p mig, da jeg sammen med
Trine stter mig ud i bilen og krer til Klvermarken Tennis Klub.
Jeg er p vej derud, hvor det hele startede. Om lidt skal jeg med-
dele, at mit liv som tennisspiller er slut.
Jeg fler tomhed og tristhed igen. Jeg plejer aldrig at kapitu-
lere. Jeg er vant til at tnke i lsninger i stedet for. Nr jeg mder
et problem, bruger jeg energi p at lse det i stedet for at lade
mig sl ud af det. Nu er jeg p vej ud for at sige farvel til alt det,
der indtil nu har vret hele mit liv. P vej ud for at fortlle, at jeg
stopper karrieren.
Da jeg lagde mig i sengen i gr aftes, begyndte tankerne at
hvirvle rundt. Gr jeg nu det rigtige? Skal jeg njes med en pau-
se? Jeg efterprvede, hvad jeg ville sige. Noget af det skrev jeg ned
med blyant.
Jeg startede i Klvermarken, og det var her alle drmmene
startede, str der p sedlen i min lomme.
Jeg vil sige, at tennis gav mig alt. At jeg ofrede alt for min ten-
nis. At jeg ikke har samme glde lngere og derfor ikke vil byde
mig selv at kmpe videre. At jeg ikke vil byde mig selv at spille
under mit ambitionsniveau. At jeg ikke vil visne.
Jeg prvede det tidligt i karrieren. Dt med at miste den barn-
lige glde. Dt med at lade presset udefra forandre min driv-
kraft fra krlighed til pligt. Dt med at piske mig selv gennem
tilvrelsen i stedet for at nyde hvert sekund. Jeg husker ogs,
at jeg efter den svreste periode overhovedet genfandt glden,
opdagede lykken og formlen p det perfekte liv for mig. Hvordan
jeg kom ud p den anden side og vandt de strste sejre, jeg over-
hovedet opnede.
Gennem hele min karriere gik jeg til eksamen hver eneste dag,
mdte mange store stjerner, lavede resultater, ingen i Danmark
havde prsteret fr. Alligevel kmpede jeg i en periode med et
ry som taber. Men nr jeg tabte, var det ofte i de store turnerin-
ger og til de store spillere. Jeg tabte udelukkende, fordi jeg havde
269
kmpet mig frem i forreste linje blandt de bedste i verden. For
selvflgelig havde jeg sejret. Vundet fornemme turneringer og
drabelige kampe. Og p godt og ondt var tennis blevet mit sikre
holdepunkt, fra jeg var ni r gammel. Hvad nu?
Trine og jeg kommer ud til Klvermarken Tennis Klub i god
tid. Efterlader bilen p grusparkeringspladsen over for koloniha-
verne. Gr ad isegangen mellem de nye baner 9, 10 og 11. Ser
cafens glasfacade og gr ind. Vi mder min sponsor fra Kbst-
dernes Forsikring og forbundets pressemedarbejder Jakob Priess.
Vi tjekker, om bordene str rigtigt. Mit bord er placeret i rummets
fjerneste hjrne med front mod de andre.
Tilhrerne begynder at komme. Jeg forlader rummet for at
samle tankerne. Gr forbi omkldningsrummene og helt ned i
den anden ende af bygningen. Da begynder nervsiteten at mel-
de sig.
Jeg vandrer frem og tilbage i gangen ved den nye tennishal. P
vggen ind til hallen hnger billederne af klubbens mangerige
medlemmer. Jeg ser billedet af min far. I 2002 holdt han 25-rs-
jubilum.
P gangens anden side sidder vinduerne ud til de sm nyt-
tehaver. Dem, vi som brn overdngede med bolde, nr vi ramte
dem skvt.
Imens fyldes cafen. Caf Bane 8 hedder den. Jeg kan hre
stolene, der skramler. Stemmerne.
Klokken slr 13. Tiden er inde.
For at komme ned til mit bord skal jeg gennem hele menne-
skemngden. Da jeg gr ind, bliver der stille. Da jeg trkker sto-
len ud og stter mig, sker det i en tge. Jeg nr kun lige at sige:
Velkommen til Klvermarkens Tennis Klub
S bryder noget sammen i mig.
Min underkbe begynder at blvre. Det fles, som om den er
ved at g af led. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Underl-
ben dirrer, halsen snrer sig sammen. Jeg kan ikke sige noget. Det
hele ryster p mig. Jeg er lige ved at bryde hulkende sammen.
Tiden str stille.
Helt stille.
Tankerne myldrer rundt, og jeg kan ikke nde ordene.
Jeg sidder, hvor det hele startede. Hvis jeg siger ordene, er der
ingen vej tilbage.
270
Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg sidder der.
Det fles som en evighed. Jeg overvejer at sige undskyld, rejse
mig op og forlade stedet.
Min underkbe ryster. Panikken begynder at brede sig. Det er
umuligt for mig at sige noget.
Rummet str stille. Ingen siger en lyd. De sidder bare og ven-
ter. De kan fornemme, det hele sejler for mig. Stemningen er
spndt. Tilhrerne kan se, hvor meget det betyder for mig. Hvor
svrt det er.
Deres blikke forstrker flelsen i mig. De venter p, at jeg fr
munden p gled.
TV-stationerne har kameraerne parat. Radioerne gr mikro-
fonerne klar. Ugebladenes, magasinernes og avisernes udsendte
skribler p blokkene.
I mngden ser jeg nogle af de journalister, jeg talte med i
begyndelsen af min karriere, men som nu ikke lngere dkker
tennis: Trier, tidligere Politiken, Jrgen Schoubo, tidligere Ritzaus
Bureau, Christian Thye, der startede med at dkke tennis, men
nu er sportsredaktr p Jyllands-Posten. Vi har ikke haft kontakt
i mange r. Nu er de her. Fordi en epoke er forbi.
Nogle af mine venner sidder der. Gamle spillere, jeg ikke har
set i mange, mange r. Min far er der. Det gr det bare endnu
vrre.
Synet af dem fastholder tanken om det, jeg siger farvel til.
Minder mig om, hvordan det hele startede, og alt dt, jeg har v-
ret igennem:
Mit gennembrud. Sejren over Stefan Edberg. Davis Cup-kam-
pene. De store turneringssejre. Hvordan jeg kunne trives i en me-
get stressfuld hverdag, holde en hrd karriere krende i 16 r og
opn resultater, som ingen danskere havde opnet fr. Hvordan
drmmene og motivation var med hele vejen. Hvordan jeg n-
sten til det sidste drmte om at g langt i Wimbledon eller i top-
10 i verden.
Jeg var ikke verdens bedste tennisspiller, men jeg elskede
sporten. Jeg levede min drm, drmte aldrig om et andet job og
elskede det hele vejen.
Journalisterne, vennerne, trnerne, min far, Trine, alle, der
sidder foran mig reprsenterer hver isr en historie, et minde.
271
Alle minder de mig om den krlighed, jeg byggede hele min kar-
riere p.
Jeg er lammet.
Forbundets sportschef Johan Sjgren, som sidder ved siden
af mig bag bordet, bryder ind. Han giver mig en aske vand. Jeg
tager en slurk. Spilder halvdelen ned ad mig, fordi kben ikke
lystrer. Men det hiver mig ud af trancen.
Jeg prver igen. Prver igen at nde ordene. F dem ud over
lberne. Min stemme dirrer:
Jeg jeg har besluttet at at indstille min tenniskarri-
ere.
Jeg kan slet ikke huske, hvad jeg siger bagefter. Men jeg fr
vist ogs fortalt, at jeg vil spille den sidste turnering i Kolding i
efterret.
Alt det, jeg har skrevet ned dagen fr, forsvinder fra min be-
vidsthed. Jeg siger bare, hvad der kommer fra hjertet. Nr jeg
tnker p det i dag, fr jeg stadig trer i jnene.
Tiden stod stille for mig. Jeg glemmer aldrig pressemdet i Klvermarkens Tennis
Klub. Foto: Unger Anthon/Polfoto
272
Efter jeg endelig k afskedsordene over mine lber, spurgte jour-
nalisterne mig ud. Hvad var det strste? Skyldtes stoppet den
seneste tids drlige resultater?
Da de var frdige, fortalte Johan Sjgren, at jeg gjorde come-
back p Davis Cup-holdet for at spille en sidste kamp mod Est-
land.
Efter den ofcielle pressekonference stod den p solointer-
views med aviser, radio- og tv-stationer. Det var stadig flelses-
ladet, men jeg var nu kommet om p den anden side. Bagefter
tvang jeg mig selv til at se indslagene i tv om aftenen.
I ugerne derefter slappede jeg af. Stressmomentet var helt
vk. Jeg flte mig lettet og glad over, at jeg traf beslutningen.
Den kom godt ud, og man tog godt imod den. Opbakningen var i
orden.
Og der var et stykke tid til turnering i Kolding. Den l frst i
oktober. Den frste kamp efter pressemdet var Davis Cup-kam-
pen.
Jeg havde egentlig sagt farvel til landsholdet og ville ikke
blande mig i det projekt, de unge var i gang med. Men da jeg for-
talte forbundet, at jeg ville stoppe, spurgte de, om jeg ikke ville
spille Davis Cup en sidste gang. Fordi de unge sagde o.k., og jeg
stadig holdt mig i trning frem til Kolding, sagde jeg ja efter lidt
overvejelse.
Det gik godt, vi vandt alle vores kampe, og det var dejligt at
f en sidste Davis Cup-kamp og en sidste uge med holdet. Jeg
gldede mig ogs til at sige farvel til Flushing Meadows, hvor
jeg forsgte at kvalicere mig til US Open, og jeg gldede mig til
Stockholm.
I Stockholm mdte jeg Kristian Pless i kvalikationen og havde
det ligesom i gamle dage. Jeg hidsede mig helt op til kamp og gik
ind i mig selv. I glasklokken. Trine skulle bare skride og ikke sige et
ord forkert, fr jeg mistede besindelsen. I de dage opfrte jeg mig
som en idiot, krvede de mest urimelige ting og forlangte, at alt
skete p mine prmisser, og det viste virkelig styrken i vores for-
hold, at hun stadig kunne holde det ud. Kun f gange s hun mig
vre sdan i lbet af karrieren, men altid nr jeg mdte danskere.
S blev jeg iflge Trine helt kold og faktisk lidt et dumt svin at
vre sammen med. Alt handlede om mig, alt skulle gres p min
mde, alle hensyn til hende tvang jeg vk. Jeg vandt over Pless for
273
tredje gang af tre mulige. Denne gang 6-3, 5-7, 6-4. Det lykkedes
mig aldrig at tabe til en landsmand i en international turnering.
Trine mener ligefrem, at jeg kunne have vret blandt de 10 bed-
ste i verden, hvis jeg hele tiden havde optrdt sdan, som jeg
gjorde, nr jeg mdte danskere i udenlandske turneringer me-
get mere aggressiv og kompromisls.
Jeg kan godt forst hendes pointe. Det er selvflgelig en hypo-
tetisk betragtning, men, jo, jeg kunne mske have net hjere op
p ranglisterne, hvis jeg over lngere perioder havde vret mere
kold, kynisk og selvisk.
Men dels var jeg helt oppe at kre rent spndingsmssigt i
perioderne omkring danskerkampene, og den anspndelse ville
vre svr at opretholde hele vejen. Dels elskede jeg jo at vre
noget for Trine efter trning og mellem kampene.
S hvis sprgsmlet lyder, Ville jeg hellere have vret et dumt
svin i en konstant stress-situation og dermed rangere blandt de
allerbedste i verden , s er svaret: nej. Jeg synes, jeg gjorde, hvad
jeg kunne for at blive s god som muligt i min sport. Og det, jeg
flte op til en kamp mod en dansker, en nale eller en kamp i en
Grand Slam, kan man ikke tillgge sig som noget permanent.
Da jeg senere tabte kvalikationsnalen i Stockholm efter sejren
over Pless, troede jeg, jeg havde spillet min sidste ATP-turnering.
Men jeg kom ind i hovedturneringen som lucky loser. Det skaf-
fede mig en sidste ATP Tour-kamp. Ugen inden Kolding, hvor jeg
skulle spille mine allersidste kampe og turnering overhovedet.
Svenskerne gjorde noget stort for mig. De srgede for, jeg skul-
le spille p Centre Court. Efter nederlaget til Michael Ryderstedt
k jeg blomster, de holdt en tale og fortalte om min karriere. Det
var som at vre p hjemmebane. Det betd meget. De svenske
spillere adopterede mig tidligt i karrieren, og nu behandlede de
svenske arrangrer mig som en af deres egne. Det forventede jeg
slet ikke. At de var s inke og gav mig s stor respekt.
Efter seancen mdte jeg mange af de ATP-ofcials, der rej-
ste med Touren rundt gennem rene, og p min telefon bippede
smserne ind.
Tillykke med en stor karriere og med at vre en gentleman
hele vejen igennem, skrev en amerikansk trner.
274
Jeg k sagt farvel til dem alle sammen. Og det eneste, jeg n-
skede i Kolding ugen efter, var at gre det samme til danskerne.
Selvflgelig ville jeg gerne vinde turneringen, men det handlede
mest om at sige farvel p banen.
Desvrre skulle jeg spille min frste kamp i Kolding samme af-
ten som fodboldlandsholdet mdte Letland i Parken, og Koldings
hndboldherrer spillede hjemme mod rkerivalerne GOG. Tids-
punktet kunne ikke vre mere uheldigt. P den baggrund var der
egentlig godt besgt.
Da jeg kom ud til hallen i Kolding, mdte jeg Ole M. Frederik-
sen. Ham havde jeg ikke haft som manager i mange r. Jeg mdte
Flemming Kosakewitsch, den tidligere forbundsformand, og jeg
mdte Bjarne Nissen ham, der i sin tid k mig ind i KB. Det blev
en god oplevelse. I hallen sad folk med bannere, og p banen
skulle jeg spille mod tyskeren Bjrn Phau.
Det var en svr kamp at hndtere. Flere gange undervejs var
jeg ved at grde og mtte hive mig selv op. Selv til begravelse
havde jeg svrt ved at grde, men nu kunne jeg nsten ikke
holde grden tilbage.
Nr vi byttede side, kunne jeg ikke lade vre med at tnke p
det. Det strammede i halsen igen.
Inden sidste sidebytte var jeg nede med et break. Jeg stod til at
tabe kampen. Jeg prvede at holde depressionen ude og pumpe
mig selv op til kamp. Men jeg tabte.
P tribunerne sad ere af turneringens spillere. De k ikke
mad betalt af arrangrerne i Kolding, s de havde egentlig ingen
grund til at komme derud. Nu s de afskedsceremonien. Taler,
overrkkelse af blomster, den tidligere Wimbledon-nalist Kurt
Nielsen p banen og en Team Danmark-reprsentant, som gav
mig et stort billede af mig selv. Kulturminister Brian Mikkelsen
havde ogs sendt et pnt brev.
Da jeg skulle til at sige noget, snrede halsen sig sammen
igen. Ordene havde svrt ved at komme ud.
Nogle tilskuere viftede med et hvidt lagen:
Farvel Kenneth. Tak for alt, stod der.
For en gangs skyld glemte jeg hurtigt et nederlag. Da jeg k
mikrofonen, k jeg sagt tak. Tak til min mor og far. Tak til Tri-
ne:
275
Jeg kunne ikke have gjort det uden dig.
Den nat faldt jeg frst i svn klokken 4. Og vgnede meget
tidligt.
Efter min sidste afskedsaften til en tennisfest p Park i Kben-
havn onsdagen efter gik det bedre med at nde ro. Men der
havde jeg ogs fet lidt at drikke.
Festen skulle vre en tilbagevendende begivenhed, men det
endte som en afsked for mig. Den er jeg dybt taknemmelig for.
Afskeden kunne ikke vre bedre.
Michael Tauson havde lavet en video, hvor han lavede tykt
grin med mig ved at efterligne alle mine manier og ritualer, og TV
2 Sportens Jimmy Bjgaard spillede min trningsmakker. Han
var ogs festens konferencier og reddede mig, da jeg holdt tak-
ketalen jeg havde vret en del i baren, og det, jeg sagde, var nok
ikke helt sammenhngende.
Jeg k helt ondt i maven af at tnke p konsekvenserne af
mit stop:
Hvad skal Trine og jeg nu lave? Hvilke ml skal jeg stille til
mig selv?
Jimmy k mig hurtigt tilbage p sporet med sine sprgsml.
Bde i Stockholm, Kolding og Kbenhavn havde jeg en dejlig
dag. Men det var hrdt at sige farvel. Prcis som det kunne vre
meget hrdt at skulle i kamp, da jeg var aktiv. Det kunne vre s
belastende, at jeg var ved at kaste op. Det var det ene yderpunkt
kulklderen og kvalmen. Det andet var lykkerusen og flelsen
af det perfekte slag, som frte sejren med sig. Gennem alle rene
vekslede jeg mellem disse to modstninger, som nok ogs re-
prsenterede to sider af min personlighed. Hvad skulle jeg vl-
ge? Jeg kunne have bjet mig og resigneret over for min frygt for
at tabe. Men jeg valgte det modsatte. At g p banen hver gang.
Fra jeg fyldte ni til jeg var 34 r. Selv i den sidste Davis Cup-kamp
mod Estland i Hornbk i juli 2007 havde jeg det sdan, at jeg n-
sten nskede, at kampen var overstet, fr den gik i gang. Men
jeg overvejede aldrig, aldrig nogensinde et liv med tennis som en
hobby ved siden af et civilt arbejde. Fra frste slag ville jeg vre
professionel og vinde hver eneste gang.
Trine vidste ikke, hvor meget jeg kmpede med mig selv og
mine ubehagelige flelser, da jeg som drengespiller besluttede
276
mig for en karriere som professionel. Hun melder blankt ud, at
hun selv ville have bukket under med det samme.
Hvorfor jeg ikke gjorde det? Fordi der netop ogs var en anden
og mere kompromisls side af min personlighed, og dr fandt jeg
styrken til at opveje ensomheden og frygten for at tabe. Stdig-
heden og trangen til at konkurrere uden at give op l dybt i mig.
Det samme gjorde krligheden til selve tennisspillet og boldle-
gen. Nr alle disse ting gik op i en hjere enhed, var det som en
forlsning, jeg ikke kunne f nok af. Det var vanedannende, en
rus. Det bedste var, at jeg med rene ogs lrte at hndtere de
uundgelige nedture og bristede illusioner, s det lykkedes mig
at realisere en livsstil, hvor glden og fornjelsen hele tiden var
i hjsdet. Det er forhbentlig en lrdom, jeg kan tage med mig
resten af livet, og mske kan den oven i kbet virke inspirerende
p andre mennesker ogs.
En af sportsfolks mange glder er det meget konkrete bevis,
man fr p, at tingene lykkes, og dn fantastiske flelse forud-
stter en form for lidelse. Men den lidelse er nemmere at bre,
hvis man elsker den sport og det liv, lidelsen knytter sig til. Og
nr man har den krlighed i sig gennem s mange r, s risike-
rer man at g ned med aget, nr man er ndt til at sige farvel til
sin elskede.
Nr sportsfolk stopper karrieren, risikerer de at ryge helt ned
p bunden af et stort, sort hul; det vidste jeg godt.

277
Kapitel 21
Flyv, fugl, yv
Da jeg stoppede karrieren og stod p scenen til min afskedsfest,
vidste jeg godt, at jeg muligvis stod p randen af en mental ned-
tur. At jeg kunne miste mlet med livet. Miste fokus og agre
rundt uden noget at tage mig til.
Jeg havde hrt historier om tidligere eliteidrtsudveres fald
ned i det altopslugende, sorte hul. Om tabet af identitet og me-
ning med tilvrelsen.
Men jeg m sige, at nr jeg i dag sidder p terrassen i Monaco
og kigger ud over Middelhavet, s fler jeg fred. Bde ved udsig-
ten og ikke mindst ved flelsen indeni.
Nr disse linjer skrives, er det otte mneder siden, jeg stoppede
min karriere. Jeg har det rigtig godt. Dels fordi jeg har mange jern
i ilden og yver rundt i verden. Dels fordi jeg har forliget mig med
beslutningen om at stoppe.
Jeg nede 16 gode ssoner p ATP Touren, og jeg gjorde alt,
hvad jeg kunne, for at indfri mine drmme. Langt hen ad vejen
lykkedes det:
Jeg drmte om at blive professionel og om at blive Danmarks
bedste. Det opnede jeg. Jeg indfriede drmmene om at komme i
top-100. Om at komme i top-50. Om at vinde en turnering. Om at
vinde en ATP-turnering og en virkelig stor ATP-turnering.
Men jeg m ogs sige, at ikke alle drmmene holdt. Jeg nede
ikke at komme i Top 10, jeg nede ikke blive nummer t i ver-
den, og jeg nede ikke at vinde Wimbledon eller en anden Grand
Slam.
S selvflgelig er der ml, jeg ikke opfyldte. Men jeg gjorde alt,
hvad jeg kunne for at optimere mulighederne for det og mere
kan jeg ikke forlange af mig selv, nr jeg sidder her i juni 2008 og
kigger tilbage p min karriere.
Hele vejen igennem traf jeg de beslutninger, som jeg mente,
var bedst for mig ud fra de forudstninger, jeg havde p de p-
gldende tidspunkter. Kun i bagklogskabens lys kan jeg fortryde
noget.
Nr man fra en alder af 18 r trffer nsten alle sine beslut-
278
279
Tenniskarrieren er ovre, men Trine er hos mig, og livet er dejligt. P altanen i min
lejlighed i Monaco.
280
ninger selv, er det svrt at undg at beg fejl. Jeg var meget alene
og mtte lre af mine egne erfaringer, efterhnden som jeg k
dem. Jeg havde ingen til at tage beslutningerne for mig.
Den delggende tur til USA med Brad Stine og Jos Higueras
tog jeg med p, fordi jeg var overbevist om, at det var det bedste
for mig. De var og er virkelig gode trnere, og Jim Courier var en
fremragende trningsmakker jeg havde bare ikke regnet med,
at arrangementet med at rejse til USA ville tre s hrdt p mig,
som det rent faktisk gjorde.
P det tidspunkt havde jeg bare ikke den ndvendige selvind-
sigt til at sige nej til et tilbud, jeg var sikker p, var det bedste for
mig ogs i alle andres jne. Jeg turde ikke sige nej. Jeg ville gre
alt for at optimere min tennis, og hvordan skulle jeg s f mig
selv til at sige nej til verdens bedste trnere? Det ville stride mod
al sund fornuft.
Derfor har jeg fred med den og mine andre fejltagelser i dag.
Jeg prvede noget. Tog en chance, der virkede som den rigtige.
Jeg ville have det meget vrre, hvis jeg i dag kunne se tilbage
p en karriere, hvor jeg trnede for lidt, satte det sociale liv over
alt andet og kom ind i nedtursperioder, fordi jeg hellere ville hol-
de ferier p tbelige tidspunkter. Den slags dumme beslutninger
traf jeg mske ligefrem for f af, men det ville vre svrt for mig,
hvis jeg i dag kunne se tilbage p, at jeg ikke havde vret seris
nok.
I starten af min karriere ville jeg nsten for meget. Frst ef-
terhnden fandt jeg ud af, at man skal variere fokuseringen lidt
men fra start til slut fyldte tennissen mest af alt i mit liv.
Derfor frygtede jeg mske ogs lidt, hvad der ville ske, nr jeg
ikke lngere var aktiv. Jeg havde indstillet mig p, at jeg kunne
f en krise. Blive deprimeret. Ryge ind i et tomrum. Jeg kender jo
de grimme historier, andre sportsfolk fortller om livet efter kar-
rieren. S det forberedte jeg mig p. Prvede at forebygge.
Jeg tnkte p, at jeg hele tiden vidste, at jeg ikke kunne spille
tennis til den normale pensionsalder. At stoppe som 34-rig, sy-
nes jeg selv, var ret godt get i en sport, hvor de este gr p
pension, inden de fylder 30. Og hvor verdensstjernerne ofte er
omkring 20 r gamle.
Jeg kunne ikke forlange og forvente mere tid men jeg ville
281
nske, at tiden var get langsommere, for de 16 r j forbi mig.
Ligesom det gik meget strkt at g fra supertalent til at vre et
menigt medlem af hverdagen p ATP Touren.
Ud over den mentale forberedelse p karrierestoppet forsgte
jeg at undg tomrummet ved at opsge nye muligheder, i det
jeblik jeg lagde ketsjeren p hylden.
I nsten hele mit liv vidste jeg prcis, hvad der havde frste-
prioritet. Efter stoppet kunne jeg vlge p alle hylder. Mit liv var
pludselig meget mere bent. Jeg kunne pludselig bruge min ener-
gi p mange ere forskellige ting. Og det gjorde jeg. Jeg begyndte
p denne bog, p forberedelse til mine foredrag, p at kommen-
tere for TV 2 Sport, p at deltage i tv-shows og p at rejse rundt
med et par af de danske spillere som trner. Jeg sagde nsten
ja til alt for mange ting og det har vret lidt stressende. Stres-
sende p en anden mde, end jeg var vant til.
Mlene var pludselig meget mere diffuse. Jeg vidste ikke pr-
cis, hvad jeg ville, og jeg havde aldrig tidligere zappet mellem
jobs. Samtidig skulle jeg stte mig selv p spil p omrder, jeg
ikke havde betrdt fr. Det var spndende, men tvang mig li-
gesom denne bog til at reektere over mange ting p en anden
mde end tidligere.
Jeg var vant til at trne mindst fem timer dagligt, og nr jeg
arbejdede med min tennis, satte jeg alt andet til side. Nu skulle
jeg vnne mig til at sprede min tanker over mange omrder.
Det gode var, at jeg p den mde ikke sad uden noget at lave.
S tror jeg, det ville vre meget svrt at undvre min sport.
Nr jeg nu sidder og tnker over fremtiden, hber jeg p den ene
side, at jeg nder n ting at brnde for. At jeg nder en ny hobby,
jeg kan leve af. Men jeg er stadig ikke sikker p, om jeg skal kaste
mig over noget, som fylder lige s meget i mit liv, som tennis
gjorde. For eksempel krver det 100 procent og rigtig meget tid
at vre tennistrner. Det kunne jeg godt se mig selv vre, men
p den anden side kan jeg mske ogs godt tnke mig at lave
mange forskellige ting. S jeg prver mange nye muligheder af.
Dyrker andre sider af mig selv.
Hvad jeg ender med at gre, kommer mske ogs an p, hvad
der sker p familiefronten. Om det lykkes Trine og mig at blive
forldre, hvis vi en dag beslutter os for at prve igen.
282
Trine er ikke bange for processen. Hun er mere bange for, at
vi glider fra hinanden igen. At hun igen bliver en rugemaskine,
som hun siger. Hun vil stoppe med det samme, hvis hun ikke f-
ler, jeg er der for hende. Det er aldrig alt eller intet, og der er noget
positivt ved alting, men jeg skal nok vre der for hende. Vi tror
p det. Lgerne giver os gode chancer, og vi har oplevet andre par
komme om p den anden side af den klft, vi stod p hver sin side
af. Vi ved, Trine kan blive gravid, og vi tror p, hun kan gennem-
fre en graviditet. Det skal nok g, det hele. Vi har lrt lektien.
Det handler om at holde fast i sig selv. Holde fast i hinanden.
Og alfa omega om at vre der for hinanden.
Man skal huske at se hinanden som den lkre mand og kvin-
de, der forelskede sig i hinanden. Klde sig lidt smart, s det ikke
bliver joggingbukser det hele. Bde i medgang og i modgang.
Det handler ogs om ikke at give op.
Jeg vil gre alt for at bakke Trine op, hvis vi beslutter os for
at prve at f brn igen. Jeg er klar til det, men jeg vil nok stadig
vre lidt forsigtig med at foregribe begivenhederne for tidligt,
hvis vi beslutter at indlede en ny behandling.
Lykkes vi med den, kommer der helt andre prioriteringer ind i
livet. S vil jeg gre alt for at give barnet optimale betingelser og
skubbe mig selv i baggrunden for barnets skyld s meget det nu
lader sig gre, nr jeg i princippet stadig lever af at stte mig selv
p spil. Jeg er, som jeg er, p godt og ondt. Nr jeg gr ind i noget,
gr jeg altid ind med 100 procent, jeg forbereder mig grundigt
og bruger den ndvendige tid p det. Det glder ogs et barn.
Jeg har meget klare forestillinger om, hvad en god barndom er.
Oprindelig ville jeg helst vente til efter afslutningen af min kar-
riere med at f brn, s far og barn ikke ville g glip af hinanden
p grund af mine rejser. Da Trine og jeg begyndte at forsge at
f brn, overvejede vi derfor med det samme, hvordan vi kunne
kombinere min karriere med barnets behov.
Min egen barndom str lidt som et forbillede for mig p den
mde, at mine forldre prioriterede mig utroligt hjt. De gav mig
trygge rammer. De blev sammen i en tid, hvor mange forldre
lod sig skille, og det gjorde, at jeg altid vidste, hvor hjem l. Mit
barndomshjem var altid p Sundholmsvej, og den tryghed ville
jeg ikke have haft, hvis mine forldre havde rejst rundt med mig
under armen.
283
Mit barn skal have en meget fast base. Det betyder ogs, at jeg
i det tilflde, at vi fr det, m gre op med mig selv, om jeg skal
ytte hjem til Danmark, kbe hus og opgive det meget frie liv,
Trine og jeg lever i dag.
Skulle vi vre s heldige en dag at f et barn, og han eller hun en
dag kommer og udtrykker et nske om at blive professionel ten-
nisspiller, m jeg sige det samme, som jeg siger til alle andre, der
sprger: at jeg ikke fortrd mit valg et eneste sekund.
Med det betyder intet for mig, om mit barn vlger tennis el-
ler et andet fag. Det blander jeg mig ikke i, jeg hber bare, barnet
vokser op til at blive tilfreds med det liv, det vlger. Det hber jeg
for alle. Jeg hber for alle brn, at de fr s mange inspirationer
som overhovedet muligt: sport, kunst, musik, litteratur. Brn skal
kunne vlge p alle hylder.
Uanset hvad barnet mtte vlge, er lige prcis dt det hele
vrd. Sdan er det, nr man brnder for det. Jeg vil gre alt for,
at mit barn tr tage den chance, det er at kaste sig 100 procent
ind i noget. Uanset hvad det mtte vre. Vlger han eller hun at
blive rockstjerne, som jeg selv drmte om en overgang, str min
gamle guitar nsten ubrugt hjemme i mine forldres lejlighed.
Det vigtigste er at forflge sine drmme.
Jeg havde en pragtfuld rejse i jagten p mine drmme, og rej-
sen lrte mig, at krlighed ganske rigtigt kan overvinde alt. Det
er denne erfaring, jeg frst og fremmest ser som mit hidtidige
livs store sejr: Jeg gjorde det, og jeg gjorde det med glde.
Foto: Johan Mikkelsen/Polfoto
285
Statistik
Fdt: 17. april 1973 p Amager
i Kbenhavn
Bopl: Monte Carlo
Hjde: 191 cm
Vgt: 86-88 kilo
Skrev kontrakt som professio-
nel i 1989.
Frste sson p ATP Touren i
1992.
Prmiepenge i karrieren:
2.990.460 dollars
Finaler (18):
ATP-turneringssejre (3): Hong-
kong (1998), Tokyo (2002) og
Memphis (2005)
ATP-naler (7): Brisbane
(1992), Kbenhavn (1996),
Auckland (1997), Hongkong
(1998), Newport (1999), Tokyo
(2002), Memphis (2005).
ATP-naler i double (3):
Kbenhavn (1997), Tasjkent
(1998), Beijing (2006).
Challenger-turneringssejre (3):
Kln (1992), Tampere (1992),
Hamborg (1996).
Challenger-naler (8): Kln
(1992), Sevilla (1992), Tampere
(1992), Azorerne (1992), Cher-
bourg (1995), Andorra (1995),
Cherbourg (1996), Hamburg
(1996).
rets Tennisspiller i
Danmark:
1991, 1992, 1993*, 1994*, 2001,
2002, 2003, 2004 og 2005.
*) I 1993 og 1994 gik prisen til
Davis Cup-holdet med Ken-
neth Carlsen som kaptajn.
Davis Cup (23 landskampe):
Single: 42 matcher, 29 sejre, 13
nederlag.
Double: 23 matcher, 11 sejre,
12 nederlag.
Matcher i alt: 40 sejre, 25
nederlag.
Spillede p Davis Cup-holdet
i perioden 1992-1999, 2002-
2003, 2007.
Danske mesterskaber:
1985: U12 inde, U12 ude, U12
ude (double), U12 ude (mixed).
1987: U14 inde, U14 ude, U14
ude (double), U14 ude (mixed).
1988: U16 inde, U16 ude.
1989: U16 inde, U16 inde (dou-
ble), U16 ude, U16 ude (dou-
ble), U16 ude (mixed)
1992: Senior-DM inde.
Kampstatistik p ATP Touren:
Iflge ATP:
266 sejre, 288 nederlag. (Ikke
inkluderet kampe i Futures,
286
Challengers og Satellit-turne-
ringer).
Iflge IFT:
267 sejre, 288 nederlag. (Ikke
inkluderet kampe i Futures,
ringer).
402 sejre, 377 nederlag.
(Inkluderet kampe i Futures,
ringer).
Grand Slams:
Deltaget i hovedturneringen
i en Grand Slam 46 gange fra
1993 til 2006. 22 sejre og 46
nederlag. 30 gange frdig i
1. runde. (kvalikation ikke
inkluderet).
Yderpunkter i rangering r
for r:
1992: 893-67.
1993: 41-101.
1994: 89-118.
1995: 106-65.
1996: 84-57.
1997: 52-100.
1998: 96-59.
1999: 81-127 (spillede kun til
oktober).
2000: Skadet hele ret.
2001: Fra ingen rangering til
153 (spiller fra maj).
2002: 147-65.
2003: 59-122.
2004: 109-79.
2005: 96-50.
2006: 61-137.
2007: 137-305 (drosler ned og
indstiller karrieren i oktober).
Antal turneringer per r:
(hovedturneringer, vellykkede
kvalikationer, mislykkede
kvalikationer, Davis Cup og
OL-kval.)
1992: 30
1993: 34
1994: 35
1995: 29
1996: 30
1997: 32
1998: 30
1999: 30
2000: Skadet
2001: 11
2002: 28
2003: 33
2004: 29
2005: 29
2006: 30
2007: 23

287
Skribentens efterord
Kre Kenneth og Trine.

Da vi talte sammen i begyndelsen af processen, lagde vi hurtigt
mlet fast: Bogen skulle vre bundrlig, ind til benet og fortlle
den virkelige og indtil nu ukendte historie om Kenneth Carlsen.
Fortlle historien om en perfektionistisk sportsmands inderste
tanker, ubndige strben, vrste og bedste kampe. Mlet var at
lave en af de fedeste danske sportsbiograer overhovedet.

Hvis missionen er i nrheden af at vre lykkedes, bunder det
i jeres tillid, benhed og modet til at lgge alle kort p bordet.
Uden de egenskaber var det aldrig get.
Jeg ved, at processen har krvet meget af jer begge, og jeg
hber, at I ogs om ti r vil se p resultatet med fredfyldt sind og
tilfredsstillet perfektionisme.

Stor tak ogs til Kenneth Carlsens forldre, Ole og Lone, for godt
humr, god hukommelse, uvurderlig hjlp og udln af materiale
undervejs samt til forlagsredaktr Jakob Bergmann Moll og fol-
kene omkring ham.
Derudover vil jeg sende en srlig tak til lsegruppen top-
journalisterne Anders Damgaard og Lars Hestbech samt Anja
Enggaard for essentiel sparring og efterkritik undervejs. Sidst,
men ikke mindst: Tak for sttten I ved, hvem I er.

Jonas Nyrup
Nrrebro
August 2008

Carlsen, Kennth - Alene På Banen PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Carlsen, Kennth - Alene På Banen PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Denne side er kbt p www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.

You might also like