Sondag Der var fuldstiendig vindstille pi terrassen foran villaen, vor Iben sad pA en baenk med ryggen op ad muren og nod synet af de hoppende bom pa trampotinen. Hun kunne hare Peter rabe et eller ander, som fik bomene til at vine begejstret. Det ‘var sidan en dejlig dag. Septembersolen bragede ned fra en skyfti himmel. Katten Inskede ind under baznken. De havde siddet her og spist frokost for lidt siden, og nu var Kamilla giet ind for at vaske op sammen med pigeme. Iben lukkede oj- rene og lagde hovedet tilbage. Hun kom i tanke om en vemnodig og kon sang, der alti fik hende til at greede, men ner- mest af slaede, da ini var lille. Fun flojtede de forste strofer for sig selv. SA var der nogen, der trak i hendes zerme. Det var hendes son, som ville ned og smide sten i dammen bagerst i haven. Hun rejste sig og tog ham i handen. ‘Nogle myg svermede over vandhullet. Hun kastede en pind ud og sagde til drengen, at nu sejlede den ud i den vide verden, Men drengen svarede, at den aldrig nogensinde kunne komme op af mudderhullet igen. Pigen hoppede op og ned pa trampotinen, let som en fer, Peter stod ved siden af og tog. Sa kom Kamilla frem pé altanen med et fotografiapparat. Smil!* rabte hun. Iben og drengen gik over til de andre, og de sa alle fire op mod hende. Peter fik bomene til at sige ap- pelsin. Kamilla spurgte, om de ikke snart gik til bageren efter kager.De satte begge born op i bamevognen. Villakvarteret emmede af sondag og sensommer; folk var i gang med havear- bejde og eftermiddaaskatfe, en flok teenagere spillede bold, og noale smadrenge sad i et ebletre og kastede sten efter en lille lok hinkende piger. Det sterkt orange eftermiddagslys fik alt til at se klart og neesten ovematurligt ud, Peters brune ajne skinnede som farvet, oplyst alas, og hun kom i tanke om at han vist havde en gul plet i det venstre oje, det havde han i hvert fald engang. men hun havde ikke lagt maerke til den lenge .Sikke en dag! sagde han og puffede hende ti side, s& han kunne overtage bamevognen, ,Og her gir vi" sagde hun. Ja,“ sagde han, ,her gir vi ‘Bageren havde lukket, si de matte op til tanken i den anden ende af byen. De giki takt ved siden af hinanden, De snak- ede lidt om de store piger. Iben sagde, at de nok skulle til at tenke pA prevention til den eldste, Peter rite: For satan da ogsé, hun er kun fjorten'™ Iben sagde, at den yngste stadig haltede bagud i skolen og fik ynkelige karakterer. .Du er nodt ti at ese nogle flere Iektier med hende,* sagde hun, Peter fos: ,Pra-vention!“ Hun s8 op i et poppeltre og fik oje pa cet egem, Hun talte langsomt til ti indvendigt. En stor BMW parkerede ud for dem. ,.De har fandeme ellers penge nok her- ude," saade Peter og tradte arriat tl side, da bilen bakkede over en stor vandpyt. .Det far vi aldrig," saade hun, Sa stoppe~ de han ved polsevognen og gav bezze bom en kradser, Han kobte en bofsandwich tl sig selv, Hun fik en bid. Fan torrede kketchnp af hendes kind. De delte en halv liter kakaomzelk. ,. igesom i gamle dage,“ sagde han med munden fuld af agur~ kesalat, for vi lerte at lave mad.“ Da vi levede af stegt torskerogn, sagde Inm. ,.Med udkogte kartofter til sagde han. wvJa, og det var fordi du insisterede pa at koge dem inde i en dyne. som din mor havde leert dig, men det er kun risengrad ‘man kan lave ordentligt pi den mide.” $8 begyndte pigen at graede, og han hev hende op af bamevognen og gav hende en svingtur. Pigen fik sig en ordentlig forskrekkelse og gylpede en stor del af sin kradser op. Iben skyndte sig at gA i forvej- en. Det var sidan en dejlig dag. Da de stod inde i butikken pa tanken med hver sit bam pa armen, ville han have citronmane og hun mazarin. De endte ‘med at kobe begge dele. PA vej tlbage, ville han have en sinog. ,Hvorfor kebte du ikke nogen selv™ spurgte hun. .Det ‘uenkte jeg ikke lige over, svarede han og rodede i hendes lommme efter ild. Hun sukkede. Han begyndte at nynne en gam- ‘mel popsang, og snart skrilede han i vilden sky. Folk vendte sig efter dem i haverne. Pigen fuldt i sovn. Lyset var blevet, dybere i farven, rodere, og hun sagde, at hun havde hort at folk der er doende pa et tidspunkt ligesom flammer op, bliver sig selv, fulde af energi, sa detes neermeste tror at de er ved at komme sig og s4 dor de lige pludselig, og det foles uventet‘og kommer som et stort chok. Peter Kastede sin cigaret ind over en smedejernsldge. .SAdan skal de ha det,“ sagde han. -Horte du overhovedet had jeg sagde spurgte hin. .Rige svin' rébte han. Og en mand i poloshirt og lyse bukser, som passerede dem pa fortovet, stirrede nedladende forst pa dem, s pA den slidte bamevogn, som i sin tid var blevet anskaffet til de store piger. Da de kom tilbage til Kamillas hus, kom pigeme stormende op ad havegangen. Den eldste smekkede haveligen op i maven pa Peter. Kamilla kom giende over plenen med en termokande. ,,.De skal bare ned og hente hunden hos Madsens,* sagde hun, ,.Hvad fanden laver hunden hos Madsens?* spurgte Peter. .De havde jo en hundesalon i sin tid, Peter. Det ved du da godt. Mor og far fik altid klippet Bonnie hos dem.~ Peter sé pa Iben med et udtryk som fik hende til at grine byste- risk, Peter! Det er en terrier. sagde Kamilla fomermet, ,,den skal jo alts4 trimmes en gang imellem! Og Madsens gor det sort. Iben tog drengen op af barnevognen og gik lidt vk. .En terrier! horte hun ham sige, og hun kom til at fnise og bojede sig forover for ikke at grine rigtigt. Hun kunne marke at Peter kiggede p& hende. Hun herte ham grine hjt. 1 to! sagde Kamilla, som var skuffet over kageme, Hun havde sidan gleedet sig til gdsebryster. Og det var koldt mu, selvom de alle tre sad pakket ind i dyner. Iben turde stadig ikke se pa Peter. Latteren dirrede i halsen, et ojeblik var hun bange for at komme til at grade. Drengen proppede et stort stykke citronmane i munden. Pigen gav sig i sovne. Peter sagde: .Kan du tage pigeme i nasste weekend? Dortes foreeldre kommer og skal bo hos os." ,Stakkes dig.” sagde Iben og totrede drengen ‘om munden. Han var i gang med at splitte en vissen blomst ad. En kalig vind bleste kronbladene ned pa gresset. Hun havde endelig fiet kontrol over sig selv. ,,Jeg troede du kom til faster Jannes fadselsdag pa sondag. sagde Kamilla ~Desveerre," sagde Peter og sd pa Then, som s4 pludselig igen matte holde sig for munden for at undertrykke sin latter. Ka- milla lenede sig tilbage i stolen. ,Hvor lenge er det efterhanden siden I to blev skilt™ spurgte hun. ,,Syv ar til novem- ber,“ sagde Iben og si pa Peter. ,.Er det ikke? Han nikkede. ,,Syv ar til november,“ gentog han. Solen skinnede ham lige i gjnene, og hun fik endelig oje pa den gule plet i det brune. Hun folte sig merkelig lettet. Hun vidste den var der et sted.