r
Noget va
Spædbarnsterapi
helt galt a…
med
lille Id
reddede vores familie
Siden fødslen har nu toårige Ida været an-
derledes end sin tvillingebror. Hun ville ikke
spise, bumpede ind i alting og var bange
for fremmede. Efter utallige nytteløse læ-
gebesøg og ligeså mange alternative be-
handlingsmetoder for at finde ud af, hvad
der var galt med deres lille pige, var Betina
og Steen ved at give op. Men så hørte de
om en ny form for terapi!
■ Lille, toårige Ida sidder på skø-
det af sin mor og propper gladeligt
den ene farvestrålende vingummi
efter den anden i munden. Selv om
Idas mor udmærket er klar over,
at det nok burde være vindruer og
rosiner i stedet for slik, stråler hun
alligevel af glæde over at se sin
lille pige spise.
– Det føles som et mirakel at se
hende putte noget i munden, siger
37-årige Betina Zøllner, som for
ganske få måneder siden frygtede,
at hendes datter simpelthen skulle
dø af sult.
Ida blev sammen med sin tvil-
lingebror født lidt for tidligt, fordi
Betina hurtigt i graviditeten blev
syg af svangerskabsforgiftning. I
32. uge var hun indlagt til obser-
vation på Hillerød Sygehus, da
forgiftningen pludselig udvikle-
de sig.
– Børnene skulle ud omgående,
fik jeg at vide, hvis de skulle redde
livet, fortæller Betina, hvis mand
Steen i al hast måtte finde barne-
pige til Mathias på ni og Maja på
syv, som Betina havde bragt med
ind i forholdet, før han som lyn og
torden hastede mod hospitalet.
– Da han nåede frem, kom tvil-
lingerne til verden ved kejsersnit,
og personalet løb med dem op på
neonatalafdelingen for for tid-
ligt fødte. Jeg var så syg, at jeg
intet fattede. Der gik fem dage,
før jeg forstod, at jeg havde født
to børn…
Heldigvis for Betina er hun gift
med en mand, der er i besiddelse
af en knusende ro.
Af Mary Steengaard
Foto: Torkel Dyrting
mary.steengaard@familiejournal.dk
4 26/2010 • familiejournal.dk
– Steen var en fantastisk støt-
te for mig, fordi han tog alting så
stille og roligt. Han klarede de
første dage helt utroligt, han pus-
lede tvillingerne, passede de to
store og sit job. Og samtidig nur-
sede han mig i alle ender og kan-
ter, som hun siger glad.
Ville hun dø af sult?
Efter en måned var Betina så rask,
at hun og de to små, nyfødte kun-
ne komme hjem til resten af fami-
lien, og Betina kunne koncentrere
sig om at være mor.
– Det var skønt, men både Steen
og jeg kunne se, at Ida på alle må-
der var lidt mere sart end sin bror,
Lasse. Hun tålte ikke høje lyde,
for stærk belysning eller fremme-
de mennesker, men vi sagde til os
selv, at hun nok bare skulle have
lidt tid.
Da barselsorloven var forbi,
havde Ida stadig særligt behov
for omsorg. Hun ville ikke rigtig
spise, og Betina fik forlænget sin
orlov fra jobbet som kontorassi-
stent hos ATP i Hillerød.
Ida og hendes tvillingebror
Lasse blev født for tidligt,
og snart stod det klart for
Betina og Steen, at Ida var
lidt anderledes
gen henviste os til Hillerød Sy-
gehus, hvor Ida og jeg blev ind-
lagt til observation nogle dage.
Det var en ubehagelig situ-
ation for Betina, for hun var
godt klar over, at det var hen-
des evner som mor, der skulle
observeres.
– Men jeg vidste, at jeg var
en god mor, og at jeg gjorde alt det
rigtige. Det endte også med, at jeg
– Ida var stadig ekstremt sart, fik fine papirer med hjem.
men jeg begyndte forsøgsvist at Samtidig anbefalede lægerne, at
tage hende lidt med ud for at få Ida fik lagt en sonde, så hun kun-
hende i gang med at blive klar til ne få noget næring.
livet. Vi tog med til ungernes fod- – Men det var det sidste, vi øn-
bold, i svømmehallen og i lege- skede for Ida. Hun havde traumer
stue, men gradvist blev hun endnu nok at slås med, så det kunne vi
mere passiv, ville slet ikke spise, slet ikke overskue.
græd og sov meget og levede kun
af sutteflaske. Det var for skørt
Utallige besøg hos lægen i løbet Betina og Steen søgte som gale på
af hele 2009 gav ingen løsninger, nettet efter en løsning.
og Betina og Steen var dybt be- – Vi havde allerede prøvet bl.a.
kymrede. kraniosakral- og zoneterapi, og vi
– Han blev ved med at sige, at havde eksperimenteret med alle
hun nok skulle begynde at spise, de modermælkserstatninger, der
når hun kom i børnehave. Men findes, samt alt, hvad hospitalets
hvad hjalp det, hvis hun var død diætist havde anbefalet os. Ida vil-
af sult inden? le simpelthen ikke spise!
I november sidste år var selv læ- På nettet stødte de fortvivlede
gen dog blevet foruroliget. forældre på Rafael Centeret, som
– På det tidspunkt var Ida be- er et privatcenter med ekspertise i
gyndt at bumpe ind i ting, og hun for tidligt fødte børn, og de fik en
kunne dårligt holde sit hoved. Læ- akuttid den 28. december.
Selv spædbørn forstår
34-årige Karoline Lindberg, som er uddannet ID-psykotera-
peut, er en af ca. 15 spædbarnsterapeuter i Danmark.
– Jeg fortæller barnet dets historie uden at holde noget
skjult, fortæller Karoline. – Barnet husker i stemninger og
har sproget med inde i sig og forstår derfor, hvad der siges.
– Mantraet i denne form for terapi er, at alt det usagte
binder energi. Vi sætter tanker på de følelser, barnet oplever
i forbindelse med forskellige traumer, som f.eks. skilsmisse,
dårlige fødsler, fødselspsykoser, adoption m.m. Når vi får fat
i de helt små børn, kan de jo vokse op uden at være fastlåst
i et eller andet traume. Vi kan undgå, at en masse børn får
forskellige diagnoser – og forældre, der river sig i håret over
utallige undersøgelser og mislykkede behandlinger.
Karolines mission er at udbrede kendskabet til
spædbarnsterapi, så forældre får endnu et alter-
nativ, når deres barn har brug for hjælp