I skovens dybe stille ro

Dansk folkemelodi / Tekst: Fritz Andersen

Stille og inderligt
#
& #c œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙™ œœ
I sko- vens dy - be stil - le ro, hvor san - ger - hæ - re bo. Hvor

{
Stille og inderligt

#
DŒ„Š7 A7 G6 F©‹7(b5) C7 B‹7 E7 D/A E‹7/A A7(b9) G D G/A

& #c œœ œ œ̇˙ œ nœœœ œœ œ œ̇ œ#œ œ œ œ œ̇ œ nœ œœ

œ œ n˙ œ #œ ˙ n œœ b# œœœ œœ œ œ œ œœœ œ
n ˙™
? ##c ˙˙ œ bœ œ
œ œ œ œ nœ nœ œ ˙ œ œ œ œœœ œ

##
5

& œ œ œ œœ œ œ œœ œœ œ œœœ œ ˙™ œœ
œ œ œ œ

{
sjæ - len lyt- ted' man gen gang til fug lens gla - de sang. Der er i - dyl - lisk

##
DŒ„Š7 A7 G6 F©‹7(b5) C7 B‹7 E7 D/A E‹7/A A7(b9) G D DŒ„Š7 D9

& œ̇ œ nœœ œœ œ œ̇ œ#œ œ œ œ œ̇ œnœ œœ œ œ̇ œ ˙œ̇ œ

˙ œ œ n˙ œ #œ n œœ b# œœœ n ˙™
œœ œ œ œ œ ˙ n˙
? ## ˙˙ œ bœ œ
œ œ œ nœ nœ œ ˙ œ œ œ œœœ Œ ˙
˙
˙
˙

# Ϫ
10

&# œ œ œ
J œ œ œ œ ˙™ œ
œ œ œ œ

{
stil - le fred i sko - vens en - som - hed, og hjer - tets længs - ler

## œ ™ j
GŒ„Š7 F©‹7(b5) B6 E‹7 A7 DŒ„Š7 A¨7 GŒ„Š7 A7/G

& ˙˙ œ œœ #œœ nœ̇ œ œ̇ œ ˙™ œ̇ œ œ̇˙ œ

n œ # œ nn ˙ # œ œ œ n œ œœ ˙ #˙
? ## ˙ #œ œœ ˙˙ ˙ ˙˙ #˙ ˙ ˙
˙ #œ ˙ b˙ ˙ ˙
2

##
14
j Œ
& œ™ œ œ œ œ œ œ œ œ ˙™
œ

{
ti - e her, hvor fred og hvi - le er.

#
F©‹7(b5) C7 B‹7 E7 D/A E‹7/A A7(b9) G D

& # œ̇ ‰ œj œ œ œ œ̇ œ nœ œœ # œ ˙™
Œ
Œ
n˙ œ #œ ˙ n œœ b œœ n œœ œ œ œ
? ## œ bnœœ œ
Œ
œ nœ œ ˙ ˙ œ œ œ œ

1. I skovens dybe stille ro,

hvor sangerhære bo.
Hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang.
Der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

2. Hør! Landsbyklokken lyder ned,

bebuder aftenfred.
Småfuglen, før den går til blund
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø,
nu klokken tier - aftnens fred
sig stille sænker ned.s