Mit hjerte altid vanker

Brorson Carl Nielsen

° #c Ó Œ ™™ ™™ œ œ
& œ œœ œœ œœ œœ ˙œ œ œœ œœ œœ œœ œ œœ ˙˙™™ œ
œ œ

˙™
Mit hjer - te al - tid van - ker i Je - su fø - de - rum, der

Œ ™™ œ ™™ œœ
œ œœ œ œ œ
did sam - les mi - ne tan - ker i de - res ho - ved - sum,
œ
¢
? #c Ó œ œ œ œ̇ œ œ œœ œœ œœ œœ œ ˙™

° #œ œ œ œ œ ˙
6

œ
& œ œ œ œ œ ˙ #œ # œœ œ œœ œ œœ œœ œ˙™ œ œ œ œ

? # œœ œœ œœ œœ œœ œ œ œœ œœ œ œœ n œ ˙ ™™ œ
er mit læng - sel hjem - me der har min tro sin skat jeg

¢ œ œ #œ œ n˙ œ

° #
˙˙ ™™
10

& œœ œœ œ œ ˙ œ œœ œœ œ œœ Œ
œ œ ˙ œ œœ œ œ

? # œœ œœ œœ œœ ˙™
kan dig al - drig glem - me du sø - de ju - le - nat
œœ nœ œ
˙™
œœ œœ
¢ œ̇ œ œœ Œ

Mit hjerte altid vanker En spurv dog har sin rede

i Jesu føderum, og sikre hvilebo,
did samles mine tanker en svale ej tør lede
i deres hovedsum. om nattely og ro,
Dér er min længsel hjemme, en løve véd sin hule,
dér har min tro sin skat hvor den sin ro kan få:
Jeg kan dig aldrig glemme, skal da min Gud sig skjule
du søde julenat! i andres stald på strå?

Men ak, hvad skal jeg sige, Ak, kom, jeg vil oplukke
når jeg vil tænke på, mit hjerte, sjæl og sind
at Gud af Himmerige med tusind længselssukke,
i stalden ligge må, kom, Jesus, kom her ind!
at Himlens fryd og ære, Det er ej fremmed bolig,
det levende Guds Ord, du har den dyre købt,
skal så foragtet være her skal du blive trolig
på denne slemme jord! i kærligheden svøbt.