Har regionerne leveret varen?

Karsten Vrangbk AKF AnvendtKommunal Forskning

Hvordan har regionerne formet at skabe produktivitet, kvalitet og forandringsvillighed? Og hvad med kommunernes sundhedsindsats?

Forbehold
4,5 r er ikke lang tid

Resultater skyldes ikke regionerne alene (stat, kommune + sundhedsprofessionelle mv har afgrende indflydelse) Hvad skal man sammenligne med? Kontrolgruppe (ikke muligt) Fr/efter mling (mange samtidige forandringer, datamssige begrnsninger ) Andre lande (institutionel kontekst og data)

Produktivitet: Aktivitet/ressourcer
Stigende

aktivitet og produktivitet r for r

Reduktion

af liggetid og brug af ambulant behandling. Procesoptimering og lean produktion

Nordiske

sammenlignende studier viser Finland i top, derefter DK, Norge og Sverige.

Aktivitet

Aktivitet

Produktivitet

Bedre end mange danske virksomheder, og det engelske NHS i samme periode !

Produktivitet

Produktivitet: Nordisk sammenligning

Linna M, Hkkinen U, Peltola M, Magnussen J, Anthun KS, Kittelsen SAC, Roed A, Olsen K, Medin E and Rehnberg C: Measuring cost efficiency in the Nordic Hospitals -a cross-sectional comparison of public hospitals in 2002, Health Care Management Science, 2010 (13): 346-357

Finland i top, dernst Danmark, Norge og Sverige

- Sm finske sygehuse trkker op. Store svenske sygehuse trkker ned!

Styr p udgifterne?

Kompleks styringssituation med kombination af bloktilskud og aktivitetsbaseret finansiering

Har regionerne formet at holde sig indenfor budgetterne? Er det lykkedes at bremse vkst i udgifter efter krisen?

Styr p udgifterne?
Danmark brugte i 2007 godt 30.000 kr. pr. indbygger p sundhedsomrdet, hvilket er mere end gennemsnittet for OECD og EU-15. Den rlige vkst i sundhedsudgifter i Danmark har i perioden 2000-2007 ligget p 3,7 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet for EU-15 og OECD.
Det danske sundhedsvsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010

Styr p udgifterne?

Styr p udgifterne?

Styr p udgifterne?
Vksten i regionernes nettodriftsudgifter til sundhed eksklusiv medicintilskud i procent
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og Danske Regioner
(fra www.regioner.dk)

Aftaler med regeringen overholdt i alle r bortset fra 2009, hvor ogs kommuner og flere statslige driftsomrder overskred

Norske budgetoverskridelser p 25 mia nkr fra 2002-2008!

Effektivitet: Resultater (service og kvalitet)/ressourcer

Service Ventetider til operation er faldende, men stadig mere end 1 mned Mindre fokus p andre typer ventetider fx. skadestuer, psykiatri, medicinske omrde Stadig forsinkelser ved diagnosticering og behandling af krft Ventetidsgaranti p tre mneder i Sverige, og flere der venter lngere end 4 uger i England Hj patienttilfredshed Kvalitet: Positive udviklingstendenser, men ogs plads til forbedring (fx NIP data) Sundhedsministeriets Benchmarking undersgelse fra 2010 viser gode resultater p mange omrder, - men ikke alle Databegrnsninger: fx. kvalitet for medicinske patienter, sammenhngende patientforlb

Ventetid

Ventetid
Sverige: Vrdgaranti: 90 dage, til operation efter henvisning http://www.vantetider.se/se-vantetider/sammanstallningar/specialiserad-vaard-operationaatgaerd/specialiseradvaard-samtliga-operationer-aatgaerder-inkl.-de-42-specifika-juni-2011-1

Ventetid
England (2009/10): Ventetider til indlggelse (ordinary + day case) Andel som venter

0<5 uger 57%

5<9 uger 23%

9<13 uger 11%

13+ uger 9%

Egne beregninger p.b.a. Department of Health: Hospital waiting times and list statistics
http://www.dh.gov.uk/en/Publicationsandstatistics/Statistics/Performancedataandstatistics/HospitalWai tingTimesandListStatistics/DH_077504

Kvalitet:
Datamssige begrnsninger Kvalitet er et resultat af lange seje trk Kvalitet pvirkes af andre faktorer end sygehusvsenet: Livsstil, primr sundhed, sociale forhold mv. Positiv udvikling over tid, fx p krftomrdet, men stadig ringere end sammenlignelige lande for en del krftformer NIP data indikerer plads til forbedring p mange omrder

Kvalitet

Kvalitet

Kvalitet

Kvalitet: NIP rapporter (2009/2010)

Vurdering ift standarder: Hjerteinsufficiens: Generelt positivt Hoftebrud, Mavesr, Diabetes, Apopleksi, KOL, Skizofreni, Lungekrft: Plads til forbedring (en del standarder er ikke opfyldt). Forskelle p tvrs af regioner.

Lungekrft: Ventetid er et problem

Forandringsvillighed og evne?
Sammenlgning af forvaltninger mv. Sygehusplaner i alle regioner: lukning af matrikler, centralisering af akutberedskab, nye store projekter mv. Sundhedsaftaler og opflgning Implementering af krftpakker, forlbsprogrammer mv Brug af private aktrer: Frit sygehusvalg, udlicitering mv Demokratisk forankring: Eksperimenter med nye kommunikations og deltagelsesformer (folkehringer, bne mder mv)

Forandringsvillighed og evne?

I Norge er der lukket to matrikler siden 2002. Mange konflikter om justering af opgaver

Hvad med kommunernes sundhedsindsats?

Aftalen om national dokumentation p det kommunale sundhedsomrde indebrer, at der skal opgres i alt 27 indikatorer p flgende omrder: - Forebyggelse og sundhedsfremme - Genoptrning efter udskrivning - Hjemmesygepleje - Alkoholmisbrug - Stofmisbrug - Brnesundhed

Kommunernes sundhedsindsats? ....indtil videre er dokumentationen sparsom

Genoptrning og vedligeholdende trning, udgifter og effekt, efter omrde, indikator og tid 2008 Hele landet Ventetid p genoptrning (antal dage, gennemsnit) 2009 2010

29

28

28

Ventetiden refererer til perioden mellem dato for genoptrningsplan (GOP) registreret i Landspatientregistret og dato for frste genoptrningsydelse. Det har vret ndvendigt med en afgrnsning af de venteforlb, der indgr i beregning af gennemsnit og median. P baggrund af afgrnsning af indikatoren er tallene behftet med usikkerhed. Hertil kommer en rkke yderligere usikkerhedsfaktorer, se Varedeklarationens afsnit 1 om Indikator 2.5.

Kilde: Danmarks Statistik

Kommunernes sundhedsindsats?

Reelt br der mles p evne til at skabe sammenhngende patientforlb p tvrs af regioner og kommuner

Kommunernes sundhedsindsats?
Enkeltstende, tematiske undersgelser: AKF/FOKUS projekt om ldre medicinske patienter (2010): Meget svingende kapacitet i kommunerne Lokal innovation og kapacitetsopbygning, men konomiske rammer spnder ben. Ikke megen dokumentation af effekt endnu Sundhedsaftalerne udgr en brugbar ramme for aftaler og opflgning baseret p fagligt engagement Medicinhndtering giver problemer p tvrs af sektorer Mangler god data/IT integration

Kommunernes sundhedsindsats?
DSI projekt om Forebyggelse, sikkerhed og sammenhng for patienter med hoftebrud (2010) Bde hospital og kommuner har gjort en stor indsats i forbindelse med forlbsprogrammet, men en del mangler Forebyggelse er svrt Implementering tager tid og ressourcer spiller ogs ind ind imellem m nye tiltag vige for daglig drift. P trods af stor vilje fra alle parter er der stadig knaster i kommunikationen mellem sektorerne Patienter/borgere fr ikke en samlet gennemgang af indlggelsesforlb, behandling og plan for det videre forlb i forbindelse med udskrivelse fra sygehus.

Har regionerne leveret varen? Aktivitet: ja (med tilfrsel af ekstra midler) Produktivitet: ja (men udvikling begyndt fr 07) Effektivitet (Ventetid): - ja, positiv udvikling for planlagte behandlinger, men husk andre omrder Effektivitet (Kvalitet): - Positive tendenser, men nogen variation. - Begrnset data-grundlag Styr p budgetterne? Ja Forandringsvillighed og evne: Ja, og i samspil med andre myndigheder. Flere muligheder fremover

Har regionerne leveret varen?

Husk forbehold ! Regioner har ikke vret alene om resultater Vi kender ikke alternativet (men ingen klare indikationer af bedre modeller). Vurdering afhnger i sidste ende af mlstning med sundhedsvsenet

Ikke noget der antyder, at regioner ikke kan udvikle sig yderligere. Til gengld en vis usikkerhed ved andre modeller.
Vigtige problemstillinger i samspillet mellem sektorer. Men de lses ikke ndvendigvis ved strukturelle tiltag. Mske tvrtimod!