KJELD REBY LOREN KEGLE BILLARD _— ET HANDVAERKKEGLEBILLARD - ET HANDVARK giver dig opskriften pa, hvordan du kan arbejde seruktureret-og systematisk i felrmeliige ler niysieseali elec ume “regne den ud”, [oececcitctare ei fole cotta) ine |oey-tns cit (olme Nolen cl iclea CUM olReCUeLcUneL TAC Pert ee tem ttle tarot ad Nl Coenen ee CUCU cce Saad any bidrag til billardsporten pa et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er Porat Colme tigre (ure oat er caliay ciunteicole Ter Ncenllecten ea CN cel com Loe Perl etae oroigs alent [act cima eet at Ct Mel ter (ores acon UL Crelun colt Geran setae Ue sreiel eter chet IareN lll satel oy grote es cindy Neil im ates ete ae ee ole un ee Colas Sa Paste steele olen tua Col Ctra er Bicol ole, -1ee cL cca cane Ue Bree cucu er Uretcty on escolar cut aolael tle UL) Cu fered etgat te cel Us eee choked te son oncinciml star de an eg til forstaelsen af, hvordan du kan-"regne den ud". Den systematiske tilgang er nodvendig og vil kunné hjalpe mange i forliold til, hivad og hvordan der BUC liree uc Dar ots ulate) cmecol cla gs ea Ua nk ee oe frig Mri Aerostar Colac ins es PL Ieee ole EOI a Colao) ae befor Uae LAST oll eet ote) 4 Teac leeds etetal talent ec ara ar i rettelagge de nodvendige forandringer, der skal til i din traning, for at du Pee eens ecag-til tec ere ee fay ets eet tela oe ei cae eck l agee ec iieen Bee ee Fre vok udian el Ne Tela eS An 8877Kjeld Reby Loren Keglebillard — et handverk© 2010 ~ Kjeld Reby Loren Surs og omslag: Books on Demand Forlag: Books on Demand GmbH, Kobenhava, Danmark Fremstilling: Books on Demand GmbH, Nordersiede, Tyskland Bogen er fremstilict efter on-Demand-proces ISBN 978-87-7691-759-3,Indhold Forord Motivationen til at skrive denne bog, Forudsetninger Myter i dansk keglebillard Billardbordee Kjeld Lorens Virtuelle Bordmodel 3 standardballer Arbejdskravsanalyse Arbejdskravsevaluering Noter og tillieg tif evaluering af tekniske ferdigheder GamePlan Afrunding Pi faldereber Appendiks 1 Kjeld Reby Lorens Billardskole(KBS)Forord Alle vi, der onsker at blive bedte cil ae spille billard, har lede med lys og lygte efter noget, der effektive kan hjelpe os. Pa dansk har der veret to boger, som har giver os stor inspiration: Den lille gronne og Carsten Lieberkinds »bli bog.« De har hele givet begge to betydet vesentlig storre indsigt i denne fantastiske sporcs- gren. De to dvd'er med Dan Nielsen og den seneste med Johnny Hansen har bestemt ogsi veret et larerigt, lange tilerenge initiativ. Men ~ der mangler noget. Dette har jeg set efterlyse ved store set alle de meget forskellige kurser, jeg har del- taget i. Bade jeg og rigtig mange andre spillere fra forskellige klubber har i flere sammen- henge spurgt til det. Det er de meget store og helt vesentlige sporgsmél: + Hyad skal jeg treene? + Hvor meget skal jeg trance? + Hyordan skal jeg erane? Pi inter ridspunkt har jeg fet et brugbart svar pi disse meget viesentlige sporgsmal. Dette har veret min veesentligste inspiration til, gennem denne bog, at behandle disse emner pa en aben, serios mide.Jeg har her foretager nogle valg, der har veerer nodvendige for at skrive netop denne bog. Jeg har i videst muligt omfang undlade at kopiere fra andre. Jeg har ville udfylde nogle huller, som ikke tidligere er udfylde af andre boger om emnet keglebillard. Der er i dette verk ingen kildchenvisninger til andre forfattere eller til lignende boger ud over de ovenfor navnte. Min faste overbevisning er, at hvis jeg bloc refererer, hvad andre kyndige billardspillere og inseruktorer har sage og skrever, si sker der ingen fornyelse. De kan i mange henseender have ret. Men jeg ikk 100% enig i alt og med alle. $4 havde der ikke veret det store behow for ats netop denne livrebog. Bogen handler udelukkende om spillet keglebillard, som jeg opfatter det. Som det dog nok vil blive klart for de leste kesere med en vis evne til abstrakrion, sa vil der vaere meget at lure for spillere af andre billarddiscipliner. Ja, det vil nok ogs’ vere noget at kere for deltagere i helt andre sportsgrene. Maske endda for nogle ledere i erhvervslivet generelt. Men ~ det er jo en helt anden sag, Jeg henvender mig her primaert cil spillere med en grundleggende forstielse for spiller, Der forudsertes ligeledes, at spilleren/leseren har veret igennem emner som: For hand, baghind, broer, kropsstiltinger. Alt det, man skal vide, inden man udforer sin dessin. Bogen henvender sig ikke til deciderede begyndere, som starter pa mere eller mindre bar bund. Det kan dog venkes, at jeg pi et senere tidspunlct vil sktive tilsvarende boger for begyndere og for elitespillere. 8Bogen er forst og fremmest skrever for spillere, som i stor udstraekning kan vere deres egne instrulctorer/tranere/coaches. Metoderne i denne bog kan dog neme tilpasses en indlering, som er tilknyctet tre- nere/coaches. Der skulle detigennem vere abnet for brugen af denne bog for sivel begyndere som erfarne spillere og erenere. Bogen vil vasentligst omhandle kravspecifikation, evaluering, GamePlan og detail- specifikation af tre typer standardballer. Disse tre standardballer er blot taget med for at anskucliggore en metodisk, struk- tureret indgang «il liering baseret pa viden. Bogen vil ikke i detaljer behandle emner som koens hindtering, sigte og anleg til scod, stodtyper og meget mere. Dette formodes at vere kendre elementer. Hvis ike, si kan denne viden neme indhentes hos de allerede eksisterende undervisere under DDBU. Nogle fa yderligere standardballer vil dog blive kort og instrukrive omtal.Motivationen til at skrive denne bog Jeg skal starte med at fortalle, at jeg meldte mig ind i en billardklub (KBK) helt tilbage i 1967. Jeg havde inden da spiller skomager pa vertshus og i ungdomsklub nogle ar. Jeg havde ogsa som soldat forsoge mig med keglebillard, Jeg ville dog gerne gore det til en serios hobby. Jeg elskede jo at spille pi det gronne klaede. Jeg modtog aldrig brugbar undervisning, Den blev mig aldrig tilbud, og jeg spurgee hellet ikke efter den. For nogle ar siden begyndre jeg at spille 3-bande-carambole. I starten spillede jeg efter gehor. Dec var sjovt, men ikke serlig godt. Sa begyndce jeg at f& reel undervisning bla. i ec af diamantsystemerne for kvarter benyttet i 3-bande-carambole. Det betod en enorm fremgang i kontinuireten og gheden ved spillet. Jeg fik viden. Jeg skiftede sé til en klub uden carambole-traditioner. Derfor tog jeg keglespillet op igen. Jeg var timelig god i den nedre ende af skalaen med arsgennemsnic pi 12 til 15, men meget svingende. En dag fik jeg denne tanke: »Der ma verre en anden, serias mide at opfatte dette spill pax Jeg cxnlcte: »Er keglebillard egentlig ikke ligesom ethvert andet hindveerk?« AJeg begyndre at tenke pa spillet som indeholdende: Macerialer, verlecojer, ceknikker, metoder og forudsetninger. Materialer: Her tanker jeg primaert pi billardbordet, ballerne, koen, krideet, ma- sleinen osv. Veerkrojer: Jeg tanker hee pi de forskellige dessiner som spidser, dobbeltspidser, kvar- ter, langballer osv. Det er veerktajer, som vi kan vielge mellem og gribe til for at lose konkrete opgaver, og som samtidig giver os den onskede fortsettelse af spiller. Metoder: Het venker jeg mest pi valget mellem at spille store dessiner med lange balvandringer, sma, kompakte dessiner omkring keglefeltet med korte balvandringer, storre/mindre brug af carambole my. Ovenstiende er mest et uderyk for temperament. Inter andes. Trenk igen pi Jorgen Koch og Soren Sogard. Ofte vil et parti billard indeholde alle disse elementer. Generele vil vegten dog blive lagt pa cnten det store, abne eller det lille, lulekede spil.Forudsztninger Dette er et meget store emne, som her ikke vil blive udtommende behandlet. Jeg har dog nogle eksempler konktetiseret i nogle abne sporgsmal: + Hyor dygtig er du hele konkret nu? + Hvor vil du gerne hen? Hyornar vil du veere der? Hvordan kommer du dethen? Hyor oplagt er du lige nu? Hyvor andringsparac er du? Hyilken standard har bordet? Hyvor vigtig er den forestiende kamp? Hold eller individuel kamp? Du kan selv komplettere denne liste.Myter i dansk keglebillard »Udfaldsvinkel er lig indfaldevinkel.« Dette udsagn gielder for visse fysiske Fenomener. Det gelder dog ikke i billed. Pistanden blev gentaget ir efter ar af Gunnar »Nux Hansen under reportager fra afviklingen af DM i keglcbillard. Ofte i en kamp mellem Jorgen Koch og Soren Sogaard. En klassiker pi lige fod med Jul i Noddebo Prestegied ag lignende. l ovrig ec klasisk cksempel pa co topspillee, der liver iser valger de store. bne spl elle det lille, lukkede. Fakea er imidlertid, ac udfaldsvinlelen er afhengig af mange fakcorer, Her skal blot nevnes: topsted, bundstod, skavt i stodbal, harde/blode stod, kladers beskaffenhed, bailernes renhed og (sjovt nok) indfaldsvinkden. Aledettegor, arden simple spejlings sent kan bruges. Der sal ere overvejelser dl. »Det eneste rigtige er at arbejde hen mod dobbeltstillinger« Nej ~ det passer ileke. Eis da vil bascre di spl pa den lakkede, kompakte spillestil, si er der et af de valg, du kan foretage, Men (og her vil jeg bl.a. henvise til Johnny Hansen fra Briscol i Odense) der et andet overordnet mil, man kan arbejde mod: Linjeballer. Her udpeges, i hver dessin, den ene af de hvide bailer som den primare Yer-bal. Denne spilles til position for brug 1, 2 eller 3 stod liengere fremme. Malet er her at 14bringe de 3 baller pa linje med de 2 hvide baller taee pa keglefeltct og den rade bal bag dem. Johny viser bl.a. denne spillestil pa en dvd udgiver af DDBU. Det er dog stadig en spillestil, man vil kalde lukkker og kompake. Linjeballer eller dobbeltstilling er dog ikke et enten-eller. Men begge metoder et vierdifialde jet lee, nydendes spil. »Man kan kun lere noget af at spille med en, der dygtigere end en selu« Nej ~ det passer heller ikke. Du vil i bedste fald kunne lere den anden spillers spillestil som feks. dessinvalg at kende. Men den passer maske slet ikke til die onske og temperament. Eller din kunnen. Du kan i bedste fald bere at taelle mange point og rejse mange kegler for din modstander. Men det er vel ikke dit storste onske? Du kan kun lare noget ved at tilegne dig konkret viden, fi god instruktion, crane dine ferdigheder i forhold til din viden osv. Men selvfolgelig kan du lere noget ved at spille med en vesentlig, dygtigere spiller. Der krever dog, at | aftaler nogle regler, som at du kan sporge, at han er villig cil at forklare, og at du ogsi fir en rimelig spilletid ved border. »Due skal da bare parallelforskyde ...« Jeg har mange gange spillet med en fyr, som jeg trot, de fleste af jer kender. Han hedder »Kloge-Age.« Han spiller bide i eksterne og interne turneringer. Og han er altid frisk pi en traningspot. Og si er han utrolig hjelpsom. Nit jeg stdr over for en dessin, som jeg maske har lide vanskelige ved at se en losningpi ster han der steaks, hjaelpende og hetr uselvisk med det samme: »Du skal da bare «lw Altid klar med en losning, Der er bare det kedelige ved hans forslag, ar de fleste et komplet uspillelige eller uden fremtid. Men ~ han vil gerne hjelpe. En af hans hyppigste kommentarer er: »Du skal da bare parallelforskydele Det gelder spidser, dobbeltspidser og kvarter. Det kedelige ved dette forslag er, at det er hele hen i vejret. Det er si abenlyst forkert, at jeg har sveere ved at forsti, at selv ganske gode spillere kan komme med samme forsiag, For at hjelpe jer, som har fiet samme gode rid, eller som kan finde pa at give der til andre, har jeg udvikler et hele nyt, geometrisk baseret system: »Ijeld Lorens Virtuelle Bordmodel.« Den kigger vi lide neermere pa langere fremme i bogen. »Det handler nu ogsi en del om heldu Den har jeg faktisk hort rigtig mange gange. Den er bide rigtig, og forkert. Din modspiller kan faktisk vere utcolig heldig i en kamp, Men det sker udeluk- kende, fordi han er en temmelig dirlig spiller. Han vil nesten altid stode for harde, Dette betyder, at han ikke har en jordisk chance for ae forudsige, hvilke baner bal- lerne tager, eller hvor de havner efter et stod. Det beryder samtidig, at han kan vaece heldig, s4 selv en totale kikset bal giver point. Efter at hans baller har veeret bordet runde i en narmest pinnball-lignende dans, ligger der maske oven i kebet en nem bal cil ham igen. Eller hvis han ikske file point, si skal det nok passe, at det, der ligger dl dig, er nesten uspillelige.Her ligger dit eneste uheld i kampen. Du kan fi cn mengde affald smide i hovedee af din modstander. Men tro mig, han gor det ikke af ond vilje, for han havde reelt ingen indflydelse pi det. Hvad sa med alle de gode direktorer, som du afleverer til ham? Det er hans held. Men: det et ikke dig, der er uheldig. Du har helt enkele spillet den forrige dessin forkert. Det eneste rigtige uheld, du kan have i dit eget spil, er situationen, hvor en kegle kommer i klemme mellem bal og bande, hvorved ballens bane adelegges. Og selv dette kan der swetes sporgsmalstegn ved. Als andet er darligt spil. Devte glder ogsi vid bal spillet gennem keglefelter uden at velte kegler. Du besternmer selv suversene dine ballers retning, lob og tempo. Ingen andre.Billardbordet Den grundleggende beskrivelse af ec billardbord beregnet til keglebillard er vel neppe nadvendig i denne sammenheng, Dog skal det her naevnes, at de abenbart fuldstendigt uundvarlige 6 huller nescen udelulkkende spiller en negativ rolle i vores spil. De skal vaere der af historiske arsager, men deer placeret pi nogle strategisk negative positioner. Hullerne pi langbanderne er ca. 70 mm og hjornehullerne ca. 82 mm brede. Og alligevel skal vi leve med dem. De er den storste (og miske eneste} hindring for, at dette spil kan blive internationale. Bordets indre spilleflade, som er omradet inden for de 4 bander, miler 284°142 cm. L bandernes treflader er indlage nogle fikspunkter kaldet diamanter. De et iktke an- brage til pynt. De har tvertimod en vigrig rolle i en spillestil baseret pi viden og ikkke pi fornemmelser. Og de spiller en vesentlig rolle i mine udregninger af sigrelinjer i bla. de 3 standardballer: spids, dobbelespids og kvarcer. Langbanden er inddele i 8 stykker med 9 diamanter og kortbanden i 4 stykker med 5 diamarter. Nogle eldre borde mangler de 8 diamanter ved hjornerne, Nogle fi, endnu aldre borde har kun dee halve ancal diamanter. Flvis du kan vaelge at komme til at spille pa et bord med alle diamanterne, sa skal du absoluc gore det. Betydningen af dette vil klart fremgé af denne lerebog. Afstanden mellem 2 diamanter er 355 mm (dette er 1/8 af langbandens indermal). Afstanden mellem 2 diamanter er igen opdelt i tiendedele (disse er ikke synlige). Dette er for at kunne angive ec mere praecist punke pi diamantlinjen (se nedenfor). Derve er meget vigtig viden, da der senere i denne bog vil blive anvende diamantbe- cegnelser som feks. »22.« Dette betyder: Diamant nr. 20 (2. diamanten) + 7] mm (35,5 mm*2 eller + 2/10 diamant). 18Jeg vil i bogen bruge betegnelsen »diamantlinjens. Det er en linje, der gir gennem alle diamanterne pa henholdsvis lang- og kortbanderne. Den danner siledes et ikke synligt rektangel rund: om border og gennem alle diamanterne. Begreber som salvolinje og salvopletter forudseettes at vere bekendee. Et maske ukende begreb er »groften.« Det et et meget populzert sted i Tivoli. Det er det dog ikke i denne bogs univers. Groften Den er en af mig opfundet zone pi en bals bredde i hele bordets omkreds langs med banderne. Pi kclaeder, som har vaeret bruge et stykke tid, vil mid- ten af groften vere kendetegnet af en slidstribe ca. 42 balbredde fra banden. Nar groften omtales, si skyldes det, at det er her, en bal moder banden og returnerer fra denne. Dette et vigtigt at vide, nar man (trods alle besvetligheder) forsoger at spejle en bals udfaldsvinkel. PA cegningen er groften markeret som skraveret. En bal ses spillee pa sigtelinjen fra diamant 30 pa 0-banden mod diamant 20 pi 1. banden. Balen rammer banden og havner dermed kortvarigt i groften, Herefter fortswetter den ind pi det J, virtuelle bord til hoje for dec reelle bord (meget mere folger om de virtuelle borde lengere femme).Zoner Jeg vil ogsi gerne introducere et eller Faktisk to zone- begreber pi border: keglezoner og hjernezoner. Keglezonerne er de 4 kvadrater, som ligger mellem de 2 salvolinjer. Alesi midcen af bordet. Hiornezonerne er de 4 kvadrater, der stoder op til de 4 hjornehuller. Allle tidligere Lereboger om dette emne omtaler det onskvaerdige i at holde alle 3 baller i de 4 keglezoner. Heri er jeg hele enig. Dette er alt, hvad du behover at vide om billardbordet for at forse de tekniske spe- cifikationer i denne bog, Og dog! Jeg vil gerne introducere dig for et hele nyt begreb: Ballens parallelogram Du vil formentlig flere gange have oplever, at selv om du har spiller Feks. en spids i den hele rigtige vinkel i 1. bande, si er den blevet for stor eller for lille til at ramme keeglefelcer. Eller den rammer mere yderligt, end du havde tank dig. Dette sker nasten udelukkende ved meget kraftige sted eller skaeve i stodballen. Men det sker ogsa ved deciderede trek- og medlobsstad. Hyad er det, der sker? Jo ~ nu skal du hore. 20jeg tager dig forst med en tur pa havet. g tager alg, Pi Nar man sejler en sejlbad efter en helt fast kurs pi kompasset, si forventer man at komme direkte fra punkt A cil punkt B. Men ~ Dette vil dog sjzeldene vere den kurs, man folger over havbunden. Baden pavitkes af flere krafter: Afdrift ved vind fra siden, havstromme pi tviers af sejlcetningen, bolger pa cvers af sejlretningen og et par stykkker til. Ale dette bevitker, at man reelt sejler over grunden i en kurs, der afviger fra den kurs, man styrer pa kompasset. Disse kraefters indvickning kan udregnes og swttes ind i et parallelogram. Ud af dette kan man se, hvilken kurs man reelt skal styre for at komme fra A cil B. Sidanne okedeliges afvigelser har vi ogsi pi et billardbord. De vesentligste et: 21‘Tempo i bal 2 Vinklen ind i 1. bande Skave i stodbal ‘Top- eller bundsted Ballens renhed Ballens eve. »sdre Kledets alder Bandernes beskaffenhed Jeg har ingen beregningscabeller til brug for en eksakt udregning, Jeg evivler ogsi pa, at sidanne korrektionstabeller kan konstrueres, si de er generelt anvendelige. De ovenstdende faktorer wndrer sig jo hele tiden, Men ~ der er en vigtig ting, som du skal vide: Nic en bal spilles mod en bande, som jo er af et formenclig syntetisk gummistof, vil ballen traenge ind i banden, Men dette bryder banden sig ikke om. Den siger: »Varke med dig, og si skubber den ballen fra sig igen. Nu kommer det vigtige: Banden vil altid forsoge at skubbe ballen fra sig i en ret vinkel pa 90 grader. Uanset indfildsvinklen, Decte bevirker, at alene denne ene faktor vil gore din udfaldsvinkel mindre end den forventede. Denne effekt virker ved alle kontakter med bander under hele ballens lob. Den storsie effeke opnits ved kraftige stod, da banden jo herved deformeres mest ved kontakten, Dette er ikke udelulkkende negative. Ved kendskab kan decte faktisk udnyctes i visse situationer, En af dem er en kevare spillet fra 30 pa O-banden mod 0 pi 1. banden. Denne kan kun vanskeligr spilles uden. Se tegningen pi narste side. Der er meget mere om kevatter senere i bogen. 22Specielt om nye klaeder geelder, at ballen skrider lide mere pa banden, Derved bliver udfaldsvinklen storre end forventet. Snavsede baller griber mere fat | banden osv. Dette kan du miske lere mere om andetsteds. Nok om dette for denne gang. Og sé havde jeg nar gleme en meget vigtig ting Snavs Almindeligt stov og kridrstov pi bord og bander hetyder meget lide for ballernes lab. Helt anderledes forholder det sig med fede og »sukkerlage.« Fedret kommer primzert fa to kilder: Sved same drikkevarer og mad. Hvis du sveder meget p.g.a. varme, nervositet, koncentration, eller som en del af, hvem du er, si afsattes det fede fra din sved pi ballerne, nar du roret ved dem. Fede og sukkerlage kommer primaere fra mad og drikkkevarer, som du er kornmet i beroring med og har nglemte at vaske handerne. »Og hva’ si? Det kommer kun mig ved!e Der mi du nok tro om igen. Det fede, du afsweter pi ballerne, gnubbes af pa bander og klaede, nie balleene kom- mer fart, Den verrste afsietning sker pi banderne, for her et kontakren med ballerne keaftigst. Kraftige treek- og medlobsstod varmer ballerne lidt op ved friktionen mod Klaedet. Derved afswtter de nemmere snavset fra ballerne pi khedet. Det handler ilcke om, hvordan billardet ser ud. Dec handler om, hvordan det fun- gerer.Den form for snavs, jeg lige har omeale, indvirker pa, hvor hirde en bal tager fa i specielt bander, men ogsi i kladet pa border. Pi banderne bliver friktionen storre, hvorfor udfaldsvinklen bliver mindre. Pi bordec bliver friktionen ogsé storte, speciele ved trvle- og medlabsstod. Dette bevirker, at disse co typer stod bremses ukontrol- labele og ujevne. Dette er en af grundene til, at vi somme tider kommer til borde, som vi fornemmer lober langsommere. Det har ogsi indvirkning pi to baller, der carambolerer:Tenk over det. Nu shal vi altsi videre med noget nyt.Kjeld Lorens Virtuelle Bordmodel Nir man skal spille en bal via en eller flere bander, si kan man opstille hele klare regler for, hvorledes de skal spilles efter diamanterne. Det er egentlig ganske nemt, Og det virker. Hver gang. Nu skal du have lide gang i fantasien. Man kan ogs sige, at du skal til at vircualisere. Du skal med andre ord kunne se noget, som ikke findes i virkeligheden. Men jeg skal nok hjelpe dig. Nir du spiller en bal mod en bande, sé skal du forestille dig, at ballen forlader det virkelige bord og fortsetter ind pi et bord, der ligger i forlangelse af den bande, du rammer. Dette bord eksisterer naturligvis ikeke i virkeligheden, Derfor kalder jeg det et virtuelt bord. Hvis ballen rammer en bande mere, si fortswetter den ind pi et aye virtuelt bord, osv. Ex det hele kinesisk? Sa prov lige at kigge pa billeder af min grundlaeggende virtuelle model. Der lide uskarpe fotografi burde ilcke vaere en hindring for at se, hvad jeg raler om. Billede af hele den virtuelle model Du skal forestille dig, at det reelle bord, du spiller pa, er bordet i nederste venstre hjorne. Dette er market »A.« Ja ~ det ER vanskeligt at se, men det er det altsi. Alle de ovrige borde oven for og til hojre er virtuelle.Prikcken i centrum af de virtuelle borde er mid- terkeglen, Det er faktisk den, du forsoger at ramme, nar du stoder en dessin over en eller flere bander. Sely om du jo ikke kan se den i virkeligheden. Prikkerne, du ser runde om bord A, er dia- manterne. Som du kan se, er keglefeltet indsar og hullerne markeret med rode. (Du ser det tydeligere pa et billede om lide) Som noger lide anderledes end de fleste dia- grammer med borde er »groften« (mit eget frit opfundne begreb) markeret med gran farve pa det reelle bord. Pa de virtuelle borde er groften markeret med en dobbelestreg. Alle huller er markeret med redt. Gennem disse kan ingen baller jo spilles. Groften er 1 bal bred (60,5 mm) og meget varsentlig, Nir en bal rammer banden, havner den precist i groften. Nar den fortswrter pi det vireuelle bord, si sker det ogsi fra groften. Derfor overlapper alle bordene i modellen med felles groft. Groften kan med andre ord opfattes som en cransithal. Her kommer man ind, og her gir man ud, nir man skal videre pi det (neste) virtu- elle bord. En transithal er jo den samme, uanset om man kommer eller gar. 26Pa bord A har jeg markeret nogle gitterlinjer, som er trukket gennem diamantetne: Dette er blot for at gore det nemmere at bestemme ballernes position inden bereg- ning af stedet. Du fir lige oversigten med bordberegnelserne: A ~Eget bord (det reelle) B- Tverballer C~ Tearballer ad 2 gange D-=Langballer E — Spidser, forse gangs og hojspidser F ~ Kvarter G = Langballer ad 2 gange H ~ Kvarter pi langs I~ Spidser anden gangs J —»Fem bander« Nu er det jo som sage sidan, at de virtuelle borde ikke eksisterer i virkeligheden. Omend de er meger anvendelige i forstielsen af det fakciske billardunivers, er de dog teoretiske. Deere gelder ogsi for de linjer, som vi traekker fra det reelle bord A til en mideer- milkegle pi et af de virtuelle borde. De er teoretisk korrekte. Men deres afvigelse fra de faktiske sigtclinjer afviger kun med 0-5 %. Disse afvigelser er indregnet i mine tre senere viste tabeller. Pa de folgende sider vises nogle billeder, der kan illustrere sammenhiengen mellem det reelle bord og de virtuelle.Billede af det reelle bord A Her ses diamantmarkeringerne tydeligere. Alle diamanter et nummererede med et spring pi 10. 1. diamant p& langbanden i overste venstre og hojre hjorne har nummer 0. Det gelder ogsi for 1. diamant i overste korte bande cil venstre. Billede med det virtuelle bord E — mialet for 1. gangs spidser (og hojspidser) Bemirk de markerede grenser for den mind- ste og starste teoretiske spids, der kan spilles. Bemark, at disse linjer pa ingen made er pa- rallelle. 28Billede med det virtuelle bord I — malet for 2. gangs spidser Du ved jo allerede, at dobbelespidsen gir over kort, lang;, kort- og langbanden. Bemark de markerede granser for den teore- tisk mindste og storste dobbelespids, der kan spilles. Bemerk, ar heller ikke disse finjer er paral- lelle. Billede med det virtuelle bord F — mialet for kvarter Bemaerk de markerede grenser for den teore- tisk mindste og storste kvart, der kan spilles. Og de er iktke parallel. Som man straks kan se, for eksempel ved kvarter, si gir den teoretiske sigtelinje fra diamant 30 pi 0-banden gennem hjernchul- let (markeret med radi). Det skyldes, at den korrigercde, reelle sigtelinje fra 30 gar gen- nem diamanc 0 pa langbanden. Dette frem- gir ogsi hele klart af min tabel for kvarter. Du kan i ovrigt se det pi en af de tidligere illuscrationer.Der er siledes tale om teoretiske sigtelinjer i den virtuelle model. For at gore dem praktisk anvendelige er man derfor tvunger til ar indlegge korrektioner for ballernes kontakt med bandeme. Det er privcis, had jeg har gjort i mine tre tabeller. Hvis du nu efter denne lange teoretiske snak sporger: » Hvad kan jeg bruge alt det til iden virkelige verdenz« Sher svarer ganske enkelt: Alle dine dessiner, som spilles over en eller flere bander, har som udgangspunke cil formal at ramme midterkeglen pi et af de virtuelle borde. Du fir gennem modellen et klart billede af, omend det stadig er teoretisk, hvor dic sigtepunkt pa forste bandes diamandlinje er, for at du kan score i den pigseldende dessin. Du fir samtidig en viden om, hivor langr din bal skal vandre, for den creffer mid- terkeglen. Og det er ikke teori. Nu er keglefeltet jo lide storre end blot midrerkeglen alene. Du har derfor en lille margen for fejl i din sigtelinje, hvor du stadig vil score. Jo flere bander du spiller over, jo mindre er din tilladte fejlmargen.Derte viser mo- dellen ogsi helt entydige. Du kan for sjoy, hvis billardlokalee tillader dee, placere et objekt, feks. en lille flag- stang pi fod eller et stolehjore, der hvor den virtuelle midterkegle er. Prov si at spille nogle forskellige baller mod dette punkt. Stare med de relative letce eveerballer. Prov det pi spidser og kvarter. Dobbeltspidser kraever normale mere plads, end man har til radighed. Se, at den virtuelle og den reclle verden heenger tat sammen. Ogsa selv om der er en lille forskel. Det har du faktisk allerede Lert arsagerne til, 303 standardballer Der er naturligvis flere forskellige standardballer end de 3, som vil blive omtale udforlige i denne bog, Det er alle dem, jeg har kaldt dine waerktojer.« Her er lige et par beregnelser, du skal fare: Bander: O-banden er den bande du (aedvanligvis) stir ved, nar du skal stode. Alesi banden ved din baghand, 1. banden (forste-banden) er den bande, du stader den hvide 2'er-bal mod (eller stodballen ved forbande-stod). Baller: Stodbal er i keglebillard aleid den rade bal. Qer-ballen er den hvide bal, du treffer 1. gang med stodballen. De i denne bog specificerede 3 standardballer er: * Spids (forstegangs eller spids over 2 bander.) * Dobbelespids (andengangs eller spids over 4 bander) + Kyarter (naturlige kvarcer). Du vil nu Ei en nojagtig specifikation af, hvorledes de ovennievnte 3 slags standard- baller skal spilles efter et diamantsystem. Med nojagtig menes, at der for de konkrece positioner af bal 2 vil were en angivelse afen linje mellem diamanterne pi 0- og I-banden. I alle de beskrevne tilfielde skal stodballen craffes under midten (i balzone C) uden skave. Med undragelse af er tilfilde under kvarcer skal alle baller spilles med et tempo, der gor, at den hvide bal havner i den keglezone, der ligger i diagonalen umiddelbart 31efter keglefeltet. Dette svarer til den hyppige anvendte malzone under bronzemar- keproven for keglebillard. Husk, ar alle dessiner er udregnet som rette linjer mellem 2 diamanter eller mellem. 2 punkter pa diamantlinjen. Diamantlare Der kan ikke understreges kraftige nok: De opgivne diamantpunkter skal som ud- gangspunkt overholdes meget noje. Ellers har du ikke en jordisk chance for at se, at mine tabeller holder, hvad de lover. Du kan heller ikke se, hvilken korrektion der er nodvendig pa det bord, du spiller pa, i forbold til mine anvisninger. Til brug for mine udregninger har jeg fremstillet en »diamantlere.« Denne bestir af en treliste med 11 huiler. Afstanden mellem de yderste huller er 35,5 cm = 1 hel diamantafstand. Afstanden mellem de enkelce huller er 35,5 mm. = 1/10 diamant. Nir jeg placerer diamantleren mellem 2 diamanter pa diamantlinjen, si kan jeg sxtte min »soldat« (en lille creplok) precis pa det diamantpunkt, som jeg skal sigte efter. Denne teknik anvender jeg ogsi i undervisningen pa mine kurser pa KBS. Se mere om dette i appendiks 1. Du kan neme fremstille din egen diamantlere ved bjalp af en strimmel karton og Feks. en ludobrik. Det vil veere en stor hjelp for dig i srarcen, til du har vagnnet dig cil at vurdere den korrekte afstand pa et vilkarlige punke mellem 2 diamanter, Pi billedet er soldaten sat i diamanepunke 23 pi kortbanden, 32Maske lide svert at se, men tro mig, det er den. 331. Spids (enkelt eller 1. gangs eller spids over 2 bander) Derte er en hyppigt forckommende valge dessin for en fordelagtig placering af hvid bal i et fortsat spil. O-bande | _1. bande bande | 10 14 20 2 30 30, 40 34 50 37 [60 39(5) Storste og mindste spids er vise. 342, Dobbeltpids (2. gangs eller spids over 4 bander) Dette er en anden hyppige forckormende valgt dessin for en fordelagtig placering af hvid bal i et fortsae spil. Samtidig er det en dessin, der oftest (korreke spilled) afleverer en »direktor.« — | O-bande | 1. bande 10 10 20 is 30 40 Storste og mindste dobbeltspids er vist. 35.3. Kvarter (den naturlige, ikke medlobs) Dette er en hyppigt forekommende valge dessin for opsamling af baller, der ex kom- met lide ud af position i forhold til keglefeleet. Samtidig brages den som afslapning i forbindelse med det lukkede erillespil omkring keglefeltet. Der er i ovrige mange andre gode grunde til indimellem at vaelge en kvart. En ditektor kan siledes ofte spilles gennem kvarten til en ay, gunstig position, 90 42 100 53 110 59. Storste og mindste plus en mellemkvart et vise. (Der er en lille fejl i regningen,) Nir du afprover disse 3 standardballer efter mine anvisninger, kan du opteve, at de ikke er helt korrekte. Dette skyldes, ar mine udregninger alle bley lavet pé et bescemt bord. De reflekterer siledes dette bords, ballernes og kledets beskaffenhed pi udreg- ningstidspunkctet. Det bord, du spiller pa, er maske lide anderledes. Men ved hjelp af mine udregninger kan du dog nemt korrigere for dit bords egenskaber. Du kan siledes ogsi bruge mine beregninger til ac vurdere et frerumed bord i en fremmed klub. 36Arbejdskravsanalyse Hvis man iet firma vil oprette en ny stillingstype, fieks. en databasemanager i en ivafdeling, si vil man eypisk starte med en arbejdsbeskrivelse samt en arbejdsleravs- analyse, Dette vil vare en eksakt beskrivelse af alle de opgaver, personen skal varctage. Der vil ogsi varre en beskerivelse af, hvilke standarder der skal folges. Endelig vil der vaere en beskrivelse af de kvalifikationer, en sidan person skal besidde. Arbejdsbeskrivelsen giver jo sig selv: Du skal spille godc billard, og du skal overholde reglerne, ogsi de uskrevne. Her folger au mit bud pa en sidan arbejdskravsanalyse for en keglebillardspiller: I denne analyse foluseres der pi 4 kravsomeider: + Bysiske krav + Psykiske krav * Taktiske krav * Tekniske krav Fysiske krav Der er kun meget fi fysiske kray, hvis det blot elder om at have glade ved at spille billard, Dette ambitionsniveau er imidlertid alt for lave i forhold til denne bog. 37.Fysish storrelse og alder For at kunne spille tilstraekkelige afslapper vil jeg mene, at en min. hojde pi 130-140 em er nodvendig, Hvis man stiller sig ved kanten af bordet, ma en knytter hand ikke rage lengere end max. 10 cm ned under bordkanten, Et man mindre, vil dec vere svere at fi en brugbar oversigt over de enkelte dessiner. Man vil ogsa skulle boje albueleddet for meget. Der vil samtidig veere for mange dessiner, hvor man ikke kan fi den kravede, afslappede stilling ved anleg og udforelse af stodet. Sig- tefunktionen vanskeliggores af manglende overblik fra tilscraeckelig hojde. Det vil i hvert fald kreve meget brug af maskinen, hvor det for hojere spillere kun sjveldent er nodvendige. Alderen bor vaere min. 12-14 ar, Detve er dog pa ingen made entydigt. Det handler i lange hojere grad om at have den nodvendige modenhed. Man skal vare i stand cil acsatte mal, at have visioner, at kunne trae seriast og at kunne lide afsavn. Synec skal vere cilseraekkeligt skarpe pa afstande fra Y4 cil 244 m. Man skal helst ubesveeret kunne boje sig sf lange ned, at hagen nasten berorer koen. Man mid ikke lide af rystelser, der forhindrer et rolige anleg, sigre og stod. Man skal have fuld bevegelighed i handled, albue og skulderled. Man skal have en tilserekkelig god fysisk kondition til at kunne sti op i3 x 144 time med indlagte pauser, uden at dette pavirker ens evne til anleg og stod, eller at dette sveekker ens koncentration. Nir ale dette er sage, si har jeg set spillere pa et meget hoje niveau med meget for- skellige handicaps, som Feks. kun én arm. 38Psykiske krav De psykiske krav retter sig mod en del forskellige omrider i denne sportsgren. Kra- vene vil dog i udpraeget grad vere sammenfaldende med kravene til andre discipliner og sportsgrene. Jeg vil speciele koncentrere mig om omraderne: + Trening * Kamp ° Fricid Trening Inden du pabegynder en treningssession, skal du gore dig klar: Hyad du vil erane, hvordan du vil erene, hvor lenge du vil teene, og hvordan du miler resulearet af din traning, (Decte kan i nogle tilfelde vaere op til din eve. tsaener.) Dur skal nu fokusere totale og udelukkende pa disse ting. Gor dig selv og dit udstyr klar i ct rolige tempo og med samme alvor, som hvis du skulle spille en afgorende kamp. Uadfoor din tewning efter den lagte plan. Lad dig ikke distrahere til at afvige fra din plan. Hav tilstraekkelig selvdisciplin til at udfore hele dic program. Veer omhyggelig med at notere treningens resultacer i form af milepunkter. Dette er det eneste, der kan give dig vished om virkningen af din trening, Di shal lere dig selv, at din trening er af lige sd stor betydning for dig som dine turne- ringskampe. 39Kamp Jeg vil her skelne mellem traningskampe og curneringskampe. Traningskampe er ikke vleg« Legekampe er vigtige for afslapningens skyld. Der kan leges med sjove kombina- tioner og dessiner. De kan have samme positive virkning som opvarmning. De kan hjelpe dig med at pille stivhed ud af krop og spil. De giver dig ligeledes mulighed for afslapper sociale samvaet med dine kammerater p& twats af alle skel som alder, kon, snit osv. Treningskampe er vigtige for din mulighed for at komme i en kampsituation uden de negative sider ved et darligt resultae. Du skal bruge din forberedelse til en craeningskamp til at trane din forberedelse til rurneringskampe. Det vil miske vere bedst for dig, hvis du ogsi til en del af dine traningskampe moder op i den reglementerede »kampdrage.« Dette vil bjelpe dig til at koble tojet sammen med kampens vigtighed, Men dee vigtigste et, at det vil pille det skabnesvangre ud af turneringskampen repravsenteret ved vkampdragten.« Brug fordelene ved en traningskamp. Du kan anvende »time outs, replay, set-kampe i stedet for Fuld distance og mange andre afvigelser for at fremme nyttevserdien af en treningskamp. Men ~ en stot del af dine treningskampe skal gennemfores som en tro kopi af turneringskampe i si mange sammenhange som muligt. Turneringskampe et jo, vad det hele egentlig drejer sig om. Inden du begynder at spille ved stevner, slutrunder oul, vil de este af dine curne- ringskampe vaere | kamp pr. dag, Enten som individuel eller holddeleager. ‘Turneringskampe kan kegge hele specielle psykiske pres pa dine skuldre. Du kan have rejst meget lange for ar spille denne ene kamp. 40Der er maske kun en sejr, der vil bringe dig videre i curneringen. Kampen kan vere sporgsmilet om op- eller nedrykning, Eller sesonseje. Eller en af de mange andre grunde til, at netop denne kamp er meget vigtig for dig. Men inden den er spillet, si er det faktish en kamp som alle andre, Den krever derfor alle dine indlerte forberedelser til en kamp. Men ~ heller ikke mere. Sorg for et gode fysisk velbefindende gennem alle de pacametre, der hae leet dig, hvad der virker for dig: Hvile, kost, drikkevarer, toiletbesog, farvel til familien, check pi rejseplan, pakledning, penge, starthog, mode i god tid, bad, lobetur og meget mere eller helt andre ting. Alt dette skaber on psykisk og fysisk basis af ro og stabiliter for dig, som vil hjeelpe digi kampen mod det varste: Frygten for at tabe, Husk pi, at nar du skal spille, meget tid pa at traene til perfektion. skal du til at bruge det meste af det, du har bruge Du har alt, hvad du har brug for, i din medbragte »varrktojskasse.« Det gelder det, du fysisk skal preestere ved border, men i lige si hoj grad det, du skal bruge psylkisk: Dine veerktojer cil spendingsregulering. Dine evner til ikke at lade dig pivirke negative af din modstanders spil. Din modstander kan spille gode, lave mange »svin«, vazre heldig i mange situationer, Men det har jo ikke noget med dig at gore. Der er jo ikke resultater af fejl, du har ALbegict. Der er ikcke noget, du hat indflydelse pi. Sa du skal blot lade op til at yde dit bedste, nar det bliver din tur igen. Og skulle din tur ikke komme eller vaere ucilscraekskelig, si har du lige fiet en lille wgaves af din modstander. Du har nemlig fact kendskab til mindst én, men forment- lig flere detaljer, som du kan tage med cilbage til ereningssivuationen og gore noget ved. Og der er jo ikke s@ galt. Der vil miske vere godt for dig, under kampen, efter at du har fejler, at gore et nocat om fejlens natur. Du kan jo vere stillet over for en stort set umulig dessin, Hvis det er en, du har fiet af din modstander, si ignorer den. Men har du selv lage den, si noter, hvad der gik gale i stodet inden, Der kan findes mange forskellige forstyrrende falttorer under en kamp. Feelles for dem alle er dog, at de reelt ikke har en afgorende indvirkning pi dit spil. Du befinder dig nemlig i din egen kampzone. Der kan inter forstyrre dig. Det kan forsinke dig lide, men ~ det lean ikke skade dig, Eller dit spil. Hvis du foler dig generet af, at der spilles musik i lokaler, sa er den eneste lasning ac urene cil musikledsagelse. Du kan jo ikeke altid forlange i fremmede klubber eller ved steevner, at man slukker for musikken. Det gelder for alle udefra kommende haendelser, som du foler dig gencret af: Ga hjem og eraen det. Bliver der begiet en urctfirrdighed mod dig, si gor roligt opmerksom pa decte. Men foretag dig ikke yderligere. Jeg lukker punktct her, men der kunne naevnes flere eksempler pa, at psyken spiller en meget stor rolle.Taktiske krav De taktiske kerav i keglebillard er egentlig ganske Fa. Den overordnede taktil i spiller gir ud pa ar velge en dessin, der primart opfylder 2 kerav: Du skal score point, og du skal kunne fortsette. Der er nogle parametre, du kan skrue pa i dit dessinvalg: Mindse mulige balvandring til poine og ec gode efterstod. Letteste bal at score pi og et godt efterstod. Altid bande med i stodet, hvis decte er muligr uden at vanskeliggore dessinen og efterstoder, Dessiner, som kan give dobbelestilling eller linjeballer. Aldrig rode og kegler for gleden ved de 4 ckstra point. Kan dog accepteres, vis dette giver bedre efterstod. Kan ogsa accepteres, hvis de 4 ekstra point lulcker kampen eller saectet. Undgi lang afstand mellem spillebal og 1. bal. Hold alle baller klar af banderne. Hold alle baller i keglezonen. Hvis oplegget er uspillelige til point, eller den procentuelle chance for at sco- re er meget lav, s& spil dessinen, si det bliver vanskelige for din modstander, vis du ileke scorer. Dette er ikke unfair, men et bevidst forsvar. Prov bare ac se, hvad der sker af safety-spil i en snooker-kamp, 43Tekniske krav De tekniske krav kan deles op i nogle grupper eller emner: Krevede ting i den fysiske veerkrojskasse Tempokontrol Sigcepunkesberegning generele Korrekt aflevering af stodet Trek- og medlobskontrol inkl. sigtepunkesberegning Forstielse for viskning af skaeve i spillebal Anvendelse af de forskellige broer med forhind Anvendelse af forskellige stodreknikler Svaetskelse/stydkelse af stodbal/2er-bal ved medlab og trekstod Viden om keglefeltets pivirkning af bal 2 ved koneakt fra forskellige vinkler Diamantsystemet for kvarter fra 3B-carambole til brug ved forbandestod ud over 2 bander Kontrol af border i forhold til standardbord uden afvigelser Her kan du skrive, hvad du synes, jeg har gleme eller sprunget over. Ovenstiende liste bor uddybes cil at omfatte alle tankelige tekniske krav. Dette for at oge forstdelsen af de mange clementer, der pavirker udfaldet. Jo mere komplet denne liste er, jo faerre handelser vil man derefter kunne kalde held/ubeld. Krevede ntinge i den fosishe verktojshasse Jeg wenker her pi de mange dessinmuligheder ud over den »simple direktor.« ‘Twerbal over 1 eller 2 bander Langbal over | eller 2 bander Spids over 2 bander Spids over 4 bander Kvarter Medlobskvart Hojspids Underhindsballer pi langs eller evars af border 44Der skal formentlig ere ting med pa denne liste. Listen indeholder muligheder for at score pa den enkelte dessin, men ogsa for at forbedre stillingen frem mod direktorer, dobbelcstilling og linjeballer. Dee er vigtigt, at ovenstdende grundlaggende dessiner lures i deres fulde varians, Hor lille er den mindste kvart, der kan spilles? Hor stor er den storste? Hor ligger alle sigtelinjerne mellem mindste og storste? Kan variansen udvides gennem brug afskeve? Top eller bundstod? Eller en kombination af disse? Hvilken viekning har tempo? Hvad hvis 2er-bal ligger pres eller meget wet pa 1. bande? Jeg vil ikke uddybe kravsanalysen i denne omgang, Ikke fordi dette ikke er nodven- dige. Der bor dog ilcke viere et énmandsveerk. Du bor selv finde hullerne og udfylde dem ud fra din egen erfaring, Den storste verdi fir man, nar der er cale om Mere menneskers akkumulerede vi- den, Jeg har, som tidligere nevne, ikke soge at udfylde indholdet ved hjelp af kereboger eller andet kildemareriale. Dette skyldes, at hvis man blot opremser, hvad alle andere har sagt og skrever i forve- jen, si opnar man ingen fornyelse eller nye indfaldsvinkler. Na, dec har jeg jo skrevet allerede i begyndelsen, Men jeg gentager det, fordi det bide er vigtige og rigtigt. Denne bog skal sartte dig i gang med en onsket forandeing af dig selv.Arbejdskravsevaluering Nu far du, formentlig for forste gang, et veerktoj til at evaluere dig selv med. Du skal lige nu konkret finde ud af, hvor dygrig en hindverker du er som billard- spiller. Du skal med andre ord finde ud af, i hvor hoj grad du opfylder de stillede arbejdskrav. Hor godt du er udruster tl at lose opgaverne. Du skal vere meget ombyggelig med at udlfore alle de nedenstéende tests. Og du skal viwre 100% erlig i din registrering, Hvis en bal lober lide for lange eller kort i forhold til kravet, si er det en fejl. Ogsa sely om den giver point, Det ma gerne tage flere dage. Du skal dog else udfore evalueringen over en eller flere sammenhangende dage for at minimere virkningen af gode eller dirlige perioder. Ogss for ar dette kan blive en aktuel, her og nu-evaluering, Nar du er ferdig med din evaluering, vil du have et enestiende verktaj cil brug for opsetning af din treningsplanlegning, ogsa kaldet din GamePlan. Evalueringen vil vise eksake, hvilke svagheder du har, som du bor kegge mest vege pa at erene. Hvis du altsa har svagheder. Under din evaluering skal du udfore ALLE de rekniske discipliner/dessiner/stad 5 gange. Det er et ret lange program. Dette or maske traectende og kedsommelige, men ~ du behover kun at gore dette én gang. Du skal registrere, livor mange gange den enkelte dessin blev spillet til perfektion, og livor mange gange den var fejlagtig eller ufuldstandig, Dette vil si i procenter 4 20 fortelle, hvor dygrig du erlige nu. 5 korrekre udforelser svarer til 100%, og 4 cil 80% osv. 46Udfyld din evaluering med blyane. Denne bog kan genanvendes. Ja, den et fakeisk beregner til det. Deter tilradelige, og helt naturlige, at nar man har fat er godt stykkke veerktoj i handen, si far ma ogsi lyse cil at bruge det igen. Du vil jo gerne se, hvor lange din GamePlan og trening har bragt dig, Og du vil seette aye mal. Rigtig god fornojelse. Her er si dit evalucringsskema: Fritstiende evalueringsskema til keglebillard Deltageroplysninger: Klub ar. Klubnavn Telefon, www E-mail Dato subjektiv vurdering Dacointerval objektiv vurdering: Subjektiv vurdering foretaget efier spillerens bedste skon: Registreres med et Xi rubrikkerne 1-5 hvor 1 = meget darlig, 2 = dirlig, 3 = god, 4 = rigtig god og 5 = super. 47Fysiske krav Krav Tilscreckkelig Fysiske hojde Alder/modenhed Synskvaliter Kroppens mobilicet Rolig hand uden rystelser Fysisk kondition Bevargelighed i hindled, albue og skulderled. Psykiske krav ‘Traning Fokus pi opgaven/pensum Resultarregistrering Seriositet som ved kamp Ac folge den lagte plan i sin helhed Kamp Skeine mellem lege- og treningskampe 48Kune opbygge rette spendingsniveau Kunne spendingsregulere under kamp ‘Traning/turnerings kamp ~ samme seriositet Koncentration under spillee Mode kampen som aben m. lige muligheder Stevne Koble af mellem kampe Genoplade for hver kamp Fritid og andre aktiviteter Deltage i disse 100 % ~ give dem plads Taktiske krav Kray At kunne se relevante dessiner Veelg bedste fremadrettede dessin | Rortese mulige balvandring til progressiv | stilling | Vaelge letteste dessin, hvis den er progressiv | Helst bande i hvert stod "Arbejde hen mod dobbelestilling | Gller linjeballer) 49Aldrig dessin + rede for 4 ekstra point (og dog) Kort afstand mellem spillebal og 1. bal. Ballerne fri af banderne Spil safe ved umulig dessin Tekniske krav Dette er derimod direkte, malbare, objektive vardier. Grid til beskrivelse af ballers udgangsposition ved test og indlering. Du sear ved det hjorne af border, som pilen med manden peger pi. De vandrewe linier opad hedder 0, 10, 20 til 80 og svarer til diaman- terne pa langbanden. De lodrette linjer fra venstre mod. hojre hedder 0, 10, 20, 30 og 40. De svarer til diamanterne pa kort- } banden.Alle positioner bestar af forst en lodret verdi efterfulgt en vandret verdi. En bal placeret ved hjornchutler, hvor du stir, hedder siledes 0-0. En bal ved det diagonale modsatte hjornehul hedder 80-40. Midterkeglen hedder 40-20. Nederste salvoplet hedder 20-20, og overste hedder 60-20. Pos, = 0 er pres mod banden, ved hullerne dog kun si tet, at den ikke fal- der i, Dette gielder for: 0-0 cil 80-0, 80-0 til 80-40, 80-40 til 40-40 og 40-40 til 0-0. Dette er bordet runde tangs banderne med uret startende ved den lille mand tL ES Nu kan enhver position pi bordet benavnes med en tiendedels diamantaf- stand. Dette er tilstrarkkelig nojagtigt til vores formal. ay Balbetegnelserne er: R = Rod, Hi = Hvid Ver, H 2 = Hvid er. Gron farve markerer de 4 keglezoner, SEDa de Aleste baller skal spilles 5 gange, tilrades det at merke dem op med et fint, hyide stykke kridt, Opmarkningen skal ikke varre kraftigere, end at det vil vaere let at borste og stovsuge dem vick igen. Da denne evaluering skal hjelpe dig til ar mile, hvor stor viden og erfaring du har pa ec konkret tidspunkr, sa frarider jeg kraftige/at du slr op i tabeller eller lignende under udforelsen. Det skal du naturligvis gore, nie du har opsat din GamePlan og skal udfore din trening. Krav 1/2] 5 1, Tempokontrol basis | A. R bag salvolinje. sTril om adlegget.« | B. H1 bag salvolinje, R 2 baller bag F11. i C.R pos. 10-10. Som A pa tvers af border, | D. HI pos. 10-10, R 2 baller bag H1. | 2. Track og medlobslcontrol inkl. Sigtepunktsbe- |_| regning | fpf Trackstod l 5 B. H1 pos. 20-20, R3 baller bag HL og H2 10-0. C. HI pos. 20-20, R3 baller bag H1 og H2 0-0. D. HI pos, 20-20, R 3 baller bag H1 og H2 0-10. E. H1 pos. 20-20, R 3 baller bag H1 og H2.0-20. FE. H1 pos. 20-20, R 3 baller bag Hl og H2 0-30. |G. HI pos. 20-20, R 3 baller bag H1 og H2 0-40. LG Hl 52H. HI pos. 20-20, R 3 baller bag H1 og H2 10- 40. I. HI pos. 20-20, R 3 baller bag H1 og H2 20-40. | } | Medlabsstod A. HI pos. 20-20, R 20-28 og H2 0-10. B. H1 pos. 20-20, R 20-28 og H2 0-0. C. HI pos. 20-20, R 20-28 og H2 10-0, D. H1 pos. 20-20, R 20-28 og H2 30-0. E. HI pos. 20-20, R 20-28 og H2 40-0. F. H1 pos. 20-20, R 20-28 og H2 40-10. 3. Forstielse for virkning af skave i spillebal ‘A. R 20-20, H1 0-0 og H2 2 cm fra H1 op ad | langbanden. |B. R.20-20, HI og H2 pres mod fangbanden ¥. 10-0 2 em afstand. | 4 Anvendelse af de forskellige broer med | forhand Ise af forskellige stodteknikker | 6. Sigtepunktsberegning generelt ( »simpels test). | ALR pos 10-20 og HI 35-15 B. R pos 10-20 og Hi 30-15 C. R pos 10-20 og HI 25-15 D. R pos 10-20 og H1 25-35 E.R pos 10-20 og H1 30-35 F. R pos 10-20 og Hl 35-35 53.7. Svekke/styrke stodbal/2er bal ved medlob og trekstod. 8. Viden om keglefeltets pavirkning af 2er bal ved kontakt 9. Diamantsystemet for kvarter ved forbande- stod (fra 3B carambole) wi Keglen pa pos. 60-0, red pi pos. 50-10. Keglen pi pos. 60-0, rd pa pos. 30-10. Keglen pi pos. 60-0, rod pi pos. 10-20. Keglen pi pos. 70-0, rad pa pos. 10-20. Keglen pi pos. 50-0, rod pa pos. 10-20. Keglen pi pos. 40-0, red pa pos. 10-20. 10. Kontrol af bordet i.ft. standardbord 11. Tvaerbal over 1 og 2 bander Over 1 bande: H1 pos. 30-20, R fri pos. HI pos, 30-20, R 30-10. H] pos. 20-20, R fri pos. H1 pos. 20-20, R 20-10. H1 pos. 10-30, R fri pos. Over 2 bander: H1 pos. 30-20, R fri pos. H1 pos. 20-10, R fri pos. Hi pos, 10-20, R fei pos. 12. Langbal over 1 og 2 banderOver | bande: HI 70-10, R 50-10. H1 40-10, R 20-10. HI 10-5, R 5-5. Over 2 bander: | 60-10, R 50-10 H1 30-5, R 20-5. 13. Spids over 2 bander HI pos. 777, R fri pos. HI pos. 71-10, R fri pos. HI pos. 62-10, R fri pos HI pos. $4-10, R fri pos. H1 pos. 46-10, R fri pos. H1 pos. 39-10, R fri pos. 14. Spids over 4 bander H1 pos. 78-5, B fri pos. H1 pos. 76-10, R fri pos. H1 pos. 67-10, R fri pos. Hi pos. 59-10, R fri pos. H1 pos. 49-10, R fri pos. HI pos. 40-10, R fri pos. we (15. Traditionelle kvarter HI pos. 65-20, R fri pos. LHL pos. 57:20, R fri pos. we uwHil pos. 40-8, R fri pos. Hil pos. 32-10, R fri pos. Fjern kegle 1 og 4 for sod. stod. | H1 pos. 12-10, R fri pos. H1 pos. 10-20, R fri pos. HI pos. 10-30, R fri pos. H1 pos. 8-37, R fri pos. 16. Medlobskvare 5 2 HI pos. 70-0, R 2 [=e — | 4 H1 pos. 42-0, R 20-2. H1 pos. 70-40, R 20-38. HI pos. 60-40, R 20-38. _| H1 pos. 50-40, R 20-38. _| | 17. Hojspids 5 HI pos. 10-5, R fri pos. Spil mod venscre ling- bande. sn wf H1 pos. 10-10, R fri pos. Spil mod venscre lang- bande. H1 pos. 20-15, R fri pos. Spil mod venstre lang- bande. 56H1 pos. 20-20, R fri pos. Spil mod venstre lang» bande. | Hi pos. 20-20, R fii pos. Spil mod hojre lang- bande. | HI pos. 20-25, R fri pos. Spil mod hojre lang- | bande. | HI pos. 10-30, R fri pos. Spil mod hojre lang- | bande. THI pos. 10-35, R fri pos. Spil mod hoje lang- | bande. -+— - | 18. Underhandsballer pa langs og tveers afbordet} 1 | 2 | 3 | 4 | 5 Pa langs H1 pos. 75-10, R 65-5. H1 pos. 75-15, R 40-5. H1 pos. 60-20, R 40-15, H1 pos. 77-25, R 40-15. Pa wars HI pos. 37-35, R 30-10. H1 pos. 30-35, R 15-30. HI pos. 42-39, R 30-10, Hi pos. 38-39, R 30-35. Se de neste sider med nocer og tilleg til evaluering af teknik. 57Noter og tillzeg til evaluering af tekniske ferdigheder 1. Kray, at R hhy. HI slutter max. 1Y4 bal fra malbanden, Ingen kegler vaetet. Ingen carambole mellem R og H1. Malbanden ma gerne rammes, 2. Kray, at R laver carambole fra H1 til H2. Aldrig som snitbal. 3. Denne test er kun grundleggende. Det fulde pensum vil komme som et sely- stendigr kursus i KBS. Kraver, at lave I-bande-carambole med R spillet mod 20-40. 4, Nevn eller beskriv mindset 3 forskellige broer med forhanden: 58| L_ 5, Naewn eller beskriv mindst 3 forskellige stodteknikker: — 4 6. Spilles med midrerkeglen alene, Hvid ma ikke forlade keglezonerne, 7. Beskriv mindst 3 forskellige virkninger og/eller tilfielde, hvor dette bruges posi- tive: 8. Beskciv mindst 3 forskellige pavirkninger af hvid bals kontakt med keglefeltet; ud over at der scores point: 59l 9, Der spilles med rod bal alene plus 1 kegle. Keglen placeres pa forskellige positio- ner. Keglen skal veltes efter rod bals kontakt med 2 bander. 10. Beskriv mindst 3 forskellige koncroller, du vil foretage, nar du skal spille pa et fremmed bord: 11. H1 gpilles fri af keglefeltet til en ny, spilbar bal. HI skal forblive i keglezonerne. Hi ma iltke ramme bande efter at have scoret (samme kray som ved bronzemar- hed). 12. H1 spilles fri af keglefeleet til en ny, spilbar bal. ELL skal forblive i keglezonerne. HI mi ikke ramme bande efter at have scoret (krav som ved bronzemeerkes). 13. HI spilles gennem keglefelter til en ny, spilbar bal. HI skal forblive i keglezo- nen efter keglefelet. H] ma ikke ramme bande efter at have scorct (krav som ved bronzemerket). 6014, HI spilles gennem keglefeltet til en ny, spilbar bal. HI skal forblive f keglezo- nen efter keglefeltct, H] mia ikke ramme bande efter at have scoret (kkrav som. ved. bronzemarket). 15. Hi spilles gennem keglefeltet til en ay, spilbar bal. Hl skal forblive i keglezo- nen efter keglefeltet. H1 ma ikke ramme bande efter at have scoret (Krav som ved Keglefeltet > C) Midterlinje pa tvaers (4) (s) (2) bronzemerket). Storrelsesforholdet er ikke korrekt. Tegningen tjener blot cil ac nummerere keglerne til brug for test 15. 16. H1 spilles gennem keglefeltet til en ny, spilbar bal, HI skal forblive i keglezo- nen efter keglefeltet. Hi ma ikke ramme bande efter at have scorer (krav som ved bronzemarked). Bemierk! 0 og 40, som normale betyder klos mod langbanden, betyder i dette tlflde 1 om fra langbanden. 6117, HI spilles gennem keglefelter til en ay, spilbar bal. H1 skal forblive i keglezo- nen efter keglefelter. HI ma ikke ramme bande efter at have scoree (krrav som ved bronzemerket). 18. H1 spilles gennem keglefelter til en ny, spilbar bal. HI skal forblive i keglezo- nen efter keglefeltet. HI ma ikke ramme bande efter at have scoret (Ikrav som ved © Det var si det. Jeg ved, at det var et seje trek. Det betaler sig dog rigeligt rilbage, vis det bruges konstruktive i en fremadeettet proces. bronzemerket). 62GamePlan Dee visce eksempel er min pa davarrende tidspunke geeldende plan. Den indeholder de punkter, hvor jeg gennem evalueringen si, at jeg havde tekniske svagheder. Men ~ og det er lige si vigtigt ~ den indcholder ogsi elementer, som jeg ser som vigtige for mie spil helt generelt. Er eksempel pa dette er udlegsballen, Hvad er det hele veerd, hvis jeg bliver cvungec til at spille udlegget og si fejler allerede der? Pa grund af min relacive hoje alder er det ikke relevant med opseertelse af en flerarig GamePlan, Det er uforudsigeligt, i hvilken cake min fysiske formicn vil spande ben for mine ambitioner. Jeg har derfor valge at opswete en halvirs-GamePlan, Det er si min hensige at opsiecce en ny halvirsplan inden udlabet af den eksisterende. Min GamePlan omhandleralene onsket om forbedringer pi de tekniske krav. Detce skyldes, ac jeg her ser de storste mangler i mit nuvwrende niveat. Den psykiske traning vil dog indgi som en naturlig overbygning pa den fysiske trening, Blot er den ikke skemalage. Dette skyldes, at jeg finder det vanskelige at opswtte relevante milepunkter for en sidan trening, Min GamePlan indebarer 3 ugentlige ereningssessions. Disse vil vere benaevnt: Dag 1, 2 og 3. Hyer session vil have en varighed pa 2 timer. Disse vil igen vere opdelt i 4 delsessions med en varighed pa 30 minutter. 631. delsession er en specifik teknikdisciplin som Feks. 1. gangs spids. 2. delsession er standardudlegget som en spids med fortsattelse i serieopbyg- ning. 3. delsession er igen en specifik teknikdisciplin som feks. 2. gangs spids. 4, session et en seticopbygning fta fikseret, idecl placcring af bal 1, 2 og 3 efter eget valg i forhold til keglefeltet. Indholdet af hver delsession er noje beskrever med (udgangs-) positioner, tempokrav og milepunkter. Resultater af hvert enlkele delelemene registreres lobende som ct udgangspunkkt for en efterfolgende evalucring, Hyis onsker grad af periektion opnis i en disciplin eller et delelement, si revurderes GamePlanen. Denne GamePlan skal i mie tilflde ses som en vedligeholdetse og udbygning afen allerede oparbejdet viden. Den er samtidig et middel til forbedring af mangelfuld ceknik. Den er /KKE, og dette er meget vigtigt, en indlaeringsproces for helt nye spillere. Her gaelder, at man skal kunne kravle, for man begynder at trene gang, Udgangspunktet for denne GamePlan er en evaluering i forhold cil min kravspeci~ fikation. Denne har jo klargjore, hvor jeg har tekniske svagheder. Selve udseendet af Din GamePlan bestemmer du selv. Du ska! dog i mindste detalje beskrive, hvad du vil rene, hvordan du vil tvene hvad, hvor lenge du vil trene, og hvornar du vil trance. 64Din GamePlan skal kunne registrere, hvornar du fakisk rrenede, same den enkelte craenings resuleat. Den her anvendte teknik kan, efter min bedste overbevisning, anvendes af spillere pi ethvert niveau ud over begyndere. GamePlan — eksempel High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag! Delsession 1 Pensum Spids over 2 bander (1. gangs spids) Der spilles fra diamancerne 10-60 pa langbanden mod de tilsvarende punkter pt kortbanden ifalge mine udregninger. Bal 2 skal spilles gennem keglefeltet og lande inden for rammen svarende til bron- zemeerket. Der startes med bal 1 og 2 placerer i sbchageligy afstand fra langhanden. Efter korreke udfare stod pi alle 6 diamancer varieres afstand fra bal 2 til kortbanden og afstanden fra bal 1 il bal 2 (hwis/nar tiden rillader det). Der registreres antal forsog pr. diamant til korrekt gennemfore stad. Der udfores 5 stod pr. diamant.D = Diamant. ° 0 p40 | D501 D6O 16.03.09 | 3 | 5 23.03.09 2 4 01.04.09 0 4 Po; a | Registreringen gelder den grundlaggende form af dessinen. Kun de godkendte forsog teller. High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag 1 Delsession 2 Pensum Usdlugsballen som spids over 2 bander (1. gangs spids) Bal 2 skal spilles gennem keglefelret og lande inden for rammen svarende til bron- zemerket. Den skal enten vere direkte anvendelig som en ditektor eller tverbal. Bal 1’s cempo skal gore den let anvendelig enten i forbindelse med bal 2 eller bal 3 som 1,/2. gangs spids. Alle udlaeg, som ikke overholder ovenstiende kriterier, betragres som fejl. Ogsi selv om der scores pa udlegsstoder. Ved korreke udfort udlaeg fortsactes serien max. 4 seod mere. Derefter spilles nyt udleg. Kun korrelcte udlaeg med 4 efterfolgende stad betragtes som OK udleg. Der udfores 10 udleg, 66Der registreres ancal forsog til korrekt gennemfore udleg same ancal efterfolgende stod iden eve. efterfolgende serie. Dato Antal OK udleg | Antal OK, men for kore serie 17.03.09 3 6 anced _ 23.03.09 3 4 01.04.09 5 1 15.04.09 5 1 High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag I Delsession 3 Pensum Spids over 4 bander (2. gangs spids) Der spilles fra diamanterne 10-60 pa langbanden. Bal 2 skal spilles gennem keglefeleet og lande inden for rammen svarende til bron- zemarker, Der startes med bal 1 og 2 placeret i »behageligs afseand fra langbanden. Efter korrekt udfore sted pa alle 6 diamanter varieres afstand fra bal 2 til kortbanden og afstanden fra bal | cil bal 2 (hvis/nar tiden tillader det). Der registreres antal forsog pr. diamant til korrekt gennemfort stad. Der udfores 5 stod pr. diamant. D = Diamant. Dato DIO D20 D40 | DSO o717.03.09 2 23.03.09 4 01.04.09 | 4 aan 15.04.09 | 2 Registreringen gelder den grundleggende form af dessinen. Kun de godkendte forsog weller. High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag I Delsession 4 Pensum Sammenhengende serie fra ideel position Bal 1, 2 og 3 hegges op ved keglefeltet i gunstigste udgangsposition. Det skal vere nemt at spille en direktor pa bal 2 til ditekeor pi bal 3 i neste stad. Bal 2 skal derefter spilles til ny direktar (prikstod) eller til gunstig position 2 stad fremme. Malet er at lave si stor en serie som muligt. Der spilles max. 5 indgange. Der registreres ancal indgange (forsog) og antal scorede point. Dato Antal ind- Anal point. | Gennemsnic gange 17.03.09 5150 30.00 6823.03.09 172 34,40 01.04,09 140 | 28,00 15.04.09 150 30,00 High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag 2 Delsession 1 Pensum Kvarter traditionelt Der spilles fra diamanterne 30-110 fra langbandea til kortbanden. Bal 2 skal spitles gennem keglefeltet og lande inden for rammen svarende til bronze- market. Der startes med bal 1 og 2 placeret i »behagelig« afstand fra langbanden. Efter korreke udfort stod pi alle 9 diamanter varieres afstand fra bal 2 til kortbanden og afscanden fra bal 1 til bal 2 (hvis/nae tiden tillader dee), Der registreres antal forsog pr. diamanc til korrekt gennemfore stod. Der udfores 3 stod pr. diamant. D = Diamant, 3 = 30, 4 = 40 osv. Dato | 30 | 40 | 50 | Go 100) 110 18.03.09 I 2 1 3 3 Faso309/ 0111213 02.0409) 2512/2 16.04.09 | 3 | 213 | 3 Registreringen galder den grundleggende form af dessinen. Kun de godkendte forsog reller. 69High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag 2 Delsession 2 Pensum Uslegsbaallen som spids over 2 bander (1. gangs spids) Bal 2 skal spilles gennem keglefeleet og lande inden for rammen svarende til bron- zemerket, Den skal enten vere dirckte anvendelig som en direktor eller tvaerbal. Bal 1’s tempo skal gore den let anvendelig enten i forbindelse med bal 2 eller bal 3 som 1./2. gangs spids. Alle udlag, som ikke overbolder ovenstiende kriterier, betragtes som fejl. Ogsi sel om der scores pa udlergsstoder. Ved korreke udfort udleg fortsaettes serien max. 4 sted mere. Derefter spilles nyt udleg, Kun korrekte udlag med 4 efterfolgende seod betragtes som OK udlwg. Der udfores 10 udleg, Der registreres anval forsog til korreke gennemfort udlzeg samt antal efterfolgende scod i den eve. efterfolgende serie. pn Dato | AnalOK udleg | Antal OK, men kort serie naw fe 1 28.03.09 | 3 2 02.04.09 | 6 1 7 70High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag 2 Delsession 3 Pensum Medlobskvarter Der spilles fra diamanterne 70-40 pi langbanden. Bal 2 placeres ud for diamanten ca. 1 cm fra banden, Bal 1 placeres ud for diamant 20 ved samme langbande og med en afstand af ca, ¥% bal’+ | cm fra denne. Da diamant 40 er ud for midterhuller, skal bal 2 her placeres ca. 2 cm for huller (mod kortbanden modsat spilleren). Bal 2 skal spilles gennem keglefeltet og lande inden for rammen svarende til bron- zemerket, hvorved en direktor fremkommer. Efter korreke udfort stod pa alle 4 diamanter udfores de samme stod fra modsatte langbande (hvis/nar ciden tillader det). Der registreres antal forsog pr. diamant tif korrekt gennemfore stod fra den fore- trukne langbande. Der udfores 5 stad pr. diamant. D = Diamant. Dato 70 | 60 | 50 | 40 18.03.09 28.03.09 702.04.09 | 0 4 | 242 16.04.09 | 2 3/3 1 Registreringen geelder den grundlaggende form af dessinen. High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag 2 Delsession 4 Pensum Sammenhangende serie fra ideel position. Bal 1, 2 og 3 legges op ved keglefeltet i gunstigste udgangsposition. Det skal viere neme at spille en direktor pi bal 2 til direktor pi bal 3 i neste stod. Bal 2 skal derefter spilles ny ditektor (prikstod) eller cil gunstig pos. 2 stod fremme. Milet cr at lave si stor en serie som mulige. Der spilles max. 5 indgange. Der registreres antal indgange (forsog) og anal scorede point. [Anal poins | Gennemsnic ise 23,00, 5 50 10,00 5 110 22,00 16.04.09 5 86 17,20High Performance Traningsplan sommer 2009 Dag 3 Delsession 1 Pensum Trekstod Spilleren stir placetet ved kortbanden. Diamanten pa miden af kortbanden har aummer 20. Diamanten til hajre ud for salvopletten har nummer 20. Der spilles mod bal 3 placeret efter tur ved banden ud for diamanterne 20-0 til 20-40. Diamant 0-20 (midren af kortbanden) springes over. Bal 2 placeres pa salvopletten. Bal 1 placeres ca. 3 baller bag bal 2. Der registreres antal forsog pr. diamant til korrekt gennemfore stod. Der udfores 5 stod pr. diamane. Nir trefsikkerheden pi alle diamanter overstiger 60% (3 ud af 5), erstattes bal 3 med en kegle. D = Diamant. | Dato 20-0 | 10-0 [0-0 [0-10 [030 | 0-40 | 10-40 | 20-40 ato [10-0 (0-0 woxo9 14 132) Adds 31.03.09 1 1 3 4 1 2 1 1 wosoo 4 |3 [3 2 ft kd Registreringen geelder den grundlaggende form af dessinen. 73High Performance Traningsplan sommer 2009 Dag 3 Delsession 2 Penstum Hojspids Spilleren stdr placeret ved kortbanden. Bal 2 placeres i ravkkefolge pa disse positioner pi salvolinjen: Salvopletten, ¥2 diamant ch, 1 diamant th, salvopletten, 4 diamant tv og | diamant nw Dette giver i alt 6 positioner af bal 2. I de 3 forste stod spilles bal 2 i hojre side af border. Ide 3 nwste stod spilles bal 2 i venstre side af bordet. Bal 1 placeres frie efter spillerens onske bag bal 2. Bal 2 skal spilles via lang- og kortbande, gennem keglefelter til en position svarende til bronzemuerker. Bal 1 skal ende bag salvolinjen gennem et trakstod af en kengde pa 11% dia- mane. OBS! Pa visse borde kaa hojspidsen fra salvoplecten kun spilles med korrekion gen- nem kontraskzevt i spilleballen. Der registreres ancal forsog pr. position cil korreke gennemfort stad. Hyer position spilles 3 gange. P = Position. Dato | Pi+ | P2e | P3+ | Pas | P5+ | PO 74i 19.03.09 1 3 31.03.09 i 3 14.04.09; 2 | 3 | iN) ny Nv te te nw High Performance Traningsplan sommer 2009 Dag 3 Delsession 3 Pensum Medlobsstod Spilleren stir placeret ved kortbanden. Diamanten ved midterhullet til vensere har nummer 40. Diamanterne bordet cundt med uret oges hver med 10 til 1, hjorne, der hedder 80. Samme nurmerering anvendes i bordets hojre side, Der spilles mod bal 3 placecet efter tur ud for diamanterne 40-80 startende i venstre side af bordet og derefter i hojre. Bal 2 placeres pa salvopletten. Bal 1 placeres ca, 3 baller bag bal 2. Der skal laves rode som et medlobsstod (ilcke snitballes). Der registreres antal forsog pr. diamant til korrelst gennemfart stod. Der udfores 5 stod pr. diamant, Nir trefsikketheden pa alle diamanter overstiger 60% (3 ud af 5) erstattes bal 3 med en kegle.V = Venstre side. H = Hejre side. H70 | F160 Dato Vad V50 | V6 | V70 H80 H70 | H8o 19.03 3 2 3 o 2 3 4 4 2 31.03 3 {4 )3)3 2,409) 5 P32 14.04 3 5 2 4 1 3 2 2 3 3 High Performance Treningsplan sommer 2009 Dag3 Delsession 4 Pensuum Sammenhangende serie fra ideel position Bal 1, 2 og 3 hegges op ved keglefeleet i gunstigste udgangsposition. Det skal vere neme at spille en direktor pi bal 2 til direktor pa bal 3 i neste stod. Bal 2 skal derefter spilles til ny direktor (prikstod) eller cil gunstig pos. 2 sted fremme. Milec er at lave sf stor en serie som muligr. Der spilles max. 5 indgange. Der registreres antal indgange (forsog) og antal scorede point. [Dato | Antal indgange Gennemsnit 76 19.03.09 a 206 41,20 31.03.09 5 14.04.09 5Afrunding Denne leerebog har vist dig, hvorledes du systematisk kan gribe en forandringsproces an, som er rectet mod netop din sport. Kravspecifikation, evaluering og GamePlan er midles, der vil hjzlpe dig op pi ec hojere niveau. Den virtuelle model hjelper dig til ec storre overblik. De 3 standardbal-tabeller giver dig konkret viden. De nye definitioner giver dig bedre muligheder for at forsti visse teknikker sare beskrivelse af billardsituationer. Pa veerktojssiden mangler en del standardballer. Denne kerebog er derfor ikke Fuld standig. De manglende standardballer vil vere emneudbud i »KBS Kjeld Reby Lorens Billardskoles, som jeg har oprettet. Dette vil formentlig ske i samarbejde med DDBU, Det ma tiden vise. Lappendiks 1 finder du min introduction cil KBS samt en emneoversigt. En del af min viden og inspiration har jeg som sagt hentet fra Carsten Lieberkinds bog. En anden del har jeg hentet fra en inscruktor i Albertslund, Erik Kjergard, vedrorende kvartsystemet i 3-bande-carambole. Men det vigtigste har ubetinget veret min deltagelse i kurset High Performance under DDBU med Dan Nielsen som instruktor, En sidste inspiration har jeg fier fra Dan Nielsens to dvdr. Alle disse fire kilder har understreger betydningen af systematik og seriasitet. De har samtidig vist, at reel viden til enhver tid vil sli fornemmelser og talent. Den staerkeste cocktail vil dog altid vere talent parret med viden. 77Det er hovedsageligt mine tanker og erfaringer, der har giver stof til bogens ind- hold. Jeg har ilcke funder yderligere relevant kildemateriale for denne specielle sportsgren. Det er jo billardmeessigt en meget smal niche. Som afsluening vil jeg gerne takke Dan Nielsen for hans inspirerende gipimod og uvurderlige kritiske revision af denne lercbog, Hvis du ~ kaere bruger/leser ~ opdager fejl og/eller mangler i denne larebog, si gor mig venligst opmeerksom pi dette. Jeg vil med gkede lave en udgave 2, nir tiden er moden til dette, Hvis du pa er eller flece punkter er ucnig med mig, si ec der co ting, du skal gore dig klart: Din egen mening er formentlig helt rigrig for dig. Og det er min ogsi for mig, Test verdien og rigtigheden af dine meninger mod mine og andres, som jeg har holdt mine meninger op mod andre spillere og instrukvorer. Der er sa blot tilbage at onske dig al mulig fremgang i din proces for opnaelse af oget viden cil gavn og gliede i dit billardspil. Opnielse af erfaring same erening stir du selv for. 78Pa falderebet Det er nu lige for, bogen gir i trykkeriet. Der vil altid vaere noget, som man i sidste ojeblik synes, absolut skal med. Sédan har jeg det ogsa. Og den folelse kan du ogsi komme ud for, nar du stir, lige for en kamp gar i gang. Men det gor ikke noget. Jeg har lige alskurat tid cil at fa mine sidste ting med, Anderledes er det med dig, Du kan ikke ni ac gore dig bedre, end du er, nar kampen, skal starte, Men du kan lige nd at skrive ned, hvad du ville have gjort yderligere eller anderledes. Det positive, det, der giver dig selvtilliden, det, der giver dig lysten og viljen til sejr, det er: »Dut har gjort det bedste, du kunnne, for at dygriggore dig til denne kamp!« »Da du planlagde og trenede, brugte du al din viden og energi pa at gore dig mese mulig klar til denne kampt« »Det stopper aldrig. Scangen bliver altid flyetet et lille stykeke hojere op. Det ved du. Det forholder du dig cil, Det handterer dul« Anderledes med mig og denne bog, Jeg kan stadig na at sige det allersidste: vJeg synes, at alle keglebillardspillere i Danmark skal eje denne bog, Jeg ved, ac alle spillere, uanset om man er begynder, mellemklasse eller elite, kan tilegne sig, eller befwsce yderligere, konkret viden om denne sport's 79.»P3 geund af bogens evalueringstest og GamePlanen er dette ikke en engangsbog, Hele eller dele af evalueringen skal du gentage periodisk, Du bescemmer sely, om dec skal vere hvert kvartal, halvirligt eller en gang om aret. Da stangen kommer hojere op, skal din GamePlan ogsé justeres. Du bestemmer. hvor opdateret du vil vaere i din eksaltte viden om, hvor du star!« »Du bestemmer, om du vil gore noget ved det, og hvad du vil gore!« »Alle fortjener at eje denne bog!« »Hold kridtee vore!« Vig Lyng, marts 2010. Kjeld Reby Loren Billardspiller, forfatcer, coach og inscruktor. Hjemmeside: kjeldloeren.mono.net Email: akloeren@privat.dk 80Appendiks I Kjeld Reby Lerens Billardskole(KBS) Introduktion af (KBS) Det har vise sig gang pi gang, at der i de enkelte klubber og hos den enkelte spil- lerer ee'store behov for og en stor lyst til at modtage undervisning gennem brug af instruktorer og coaches. Dette fotes for mig helt nacurlige. Dec er jo ganske absurd og unodvendige, at hver cnkele spiller gennem usystematisk crening ved billardbordet skal tlegne sig en viden, som ofte et fejlbaseret og ufuldstendig. Samtidig modtager de enkelte spillere »godes rid, som ofte er helt hen i vejret, fra andre spillere. Dette har jeg set mange gode eksempler pa. Nu forholder dec sig imidlertid sidan, at hvad angar standardballer og standardspil- let, si er der hele klare regler for, hvordan disse skal udregnes og spilles. Dette hele uden hensyntagen til den enkelte spillers onskede spillestil. Det er dette faltum, som jeg har valgt at adressere med min cgen billardskole. Ex jeg da en si fantastisls god en billardspiller, at jeg mestrer al? Nej ~ absolut ikke. Jeger en gennemsnitlig habil spiller i keglebillard og 3-bande-carambole. IIkke mere. Jeg har blot valge at tilegne mig en storre eksake viden for at blive en af Danmarks bedsce instruktorer i keglebillard. BEMen -jeg har gennemgiet en tewneruddannelse af lyse til at laere mere om, hvad der reelt la bag dette pragefulde spil. Jeg har gennemgier en uddannelse i idreetspsykologi og coaching. Jeg har i DDBU-regi gennemgiet en uddannelse i et helt nyt begreb i vores verden: »High performance.« Hvordan bliver jeg bedst, nar det gaelder? Under mine kurser vil man blive behandlet med respekt, som det individuelle men- neske, man er. Ogsi pa det billardmassige plan. Jeg starter med at undervise i nogle af de mange faktiske og teoretiske faktorer, som spiller ind i det valgce emne. Jeg bruger tid pa fordybelse i det enkelte emne, siledes at man ved kursets afslutning et meget velfunderer i bide den tcoretiske og den praktiske del. Kurserne cummer plads til et relevant diskussionsforum inden for emnet, hvis der er behoy for dette. Efter indledning og tori gennemfores de praktiske ovelser og demonstrationer pi billardborder. Disse vil blive overviget og coachet af mig, Til denne del kraeves adgang til minimum 1 bord pr. 3 deltagere. Max, deltagerantal pi de enkelte kurser vil vere 6. Med flere deltagere ville det ikke vere muligt at give en kvaliterssilcret ridgivning under kurset. Evalueringen efter kurset af den enkelte deleager ville ogsi blive for overfladisk. Ec kursus’ varighed er 2-4 timer afhengige af emnet, fremgang og sporgelyst. Jeg har, som udgangspunkt, aleid tid nok ril at afslurte det enkelee kursus forsvaclige. Som afsluening pa alle kurser vil der varte en verbal evaluering fra mig af deleagerne, men ogsi fra de enkelte deltagere af mig, Deltagerne udfytder ogsi et kort evalu- eringsskema. Dette skal gore mig i stand til at forbedre mig og mine kurser. 82Nar et kursus er afsluccet, er der garanti for, at de enkelte deltagere kan det gen- nemgiede pensum. Her er jeg garant. Jeg har valgt, at de enkelte kurser kun ma indeholde en enkele disciplin eller et enkelr emne. Dette skyldes, at jeg ale for ofte har set, at kurser, som favner bredr, ikke reele underviser stoffet helt i bund og hele vejen runde, Der er spildt tid og spildte krafter. Og det er ofte bide ganske frustrerende og for- virrende, Kursiscer skal vere villige til at gore egne notarer. Dette er en vigtig del af indle- ringsteknikken, Der udleveres intet skrifilige materiale. Der er min hensigt, ac mine kurser skal vere noget, man kan plukke frit og ual: haengige som en vare fra bylden. Det kan dog vere fornuftigt at tage »Den virtuclle Modele og »Handveerkers-kur serne forst for at slutte med »High Performance.« Men det er ikke et krav. Man kan naturligvis deltage i det samme kursus, si ofte man har behoy for eller onsite om dette, Man kan ogsi sli sig sammen om et kursus med medlemmer fra andre klubber. Mine priser Transport pa Sjalland uanset afstand ke. 150,00 Transport pi Lolland-Falster uansee afstand ke. 300,00 Transport pi Fyn uanset afstand kr. 1300,00 Transport i Jylland uanset afstand kr. 1500,00 ‘Transport Bornholm, ovrige oer og udland efter aftale. Pris for 1 kursus kr. 500,00 Ret til andringer forbeholdes. 83For aktuelle priser se min hjemmeside. (Her er ogsi information om eventuelle rabatter) Ved valg af 2 eller flere kursusdage i track skal deltagerne afholde udgifter til over- natning + morgenmad. Dette kan eve. vere privar indkvartering med mulighed for et bad og morgenmad Det vil ogsa vaere muligt at afholde et kursus om formiddagen og et om eftermid- dagen. Min frokost afholdes sa af kursisterne (Kan godt vaere en madpakske). Med dette koncept haber jeg at kunne dackke et af de mange teelt konstaterede behov i vores fantastiske billardverden. OBS! Alle ovenstiende priser fastsaettes endelige, nar skolen startes op { praksis. Kursusudbud 28. april 2010 Pi dete tidspunke har jeg folgende tilbud om enkelekurser: ‘Tverballen over 1 bande ‘Tverballen over 2 bander | Forstegangs spider (over 2 bander) | Andengangs spidser (over 4 bander) | Kvarcer fra 9 (11) diamanter | Medlobskvarter fra 4(8) positioner af livid | Med | Medlobssted fra salvoplet til 12 positioner af hvid (Trackstod fia salvopler til 8 positioner af vid 84Hojspids fra 5(6) positioner virtuelle bordes | »Keglebilard som et hindvar« [ sHigh performances i en overkommelig (light udgave, 1 aften) Senere vil jeg udvikle flere kurser. Mange venlige hilsener Kjeld Reby Loren. Spiller og instrukeor. ‘Telefon (mobil) 40 89 67 99 — E-mail akloeren@privacdk