Skrevet af Daniel Mathiasen, Historien om Flyvestation Værløse

Var Flyvestation Værløse et politisk spil?

Siden jeg i sin tid startede gruppen på Facebook ’’ Historien om Flyvestation Værløse’’ har det været et
tilbagende emne blandt tidligere ansatte. Når jeg har været rundt og besøge tidligere ansatte har det også
været et emne man ikke kan komme uden om; ’’ Hvorfor blev Flyvestation Værløse lukket? ’’

Jeg besluttede mig for at forsøge at få historien af General Christian Hvidt, der sad på det eneste kontor
med rødt gulvtæppe i Forsvarskommandoens kæmpe store kompleks i Vedbæk. Det må være der, vi skal
finde svaret.

Da jeg ringer for at få en aftale om en samtale med Tidl. Forsvarschef General Christian Hvidt, ringer jeg til
det eneste nummer jeg kan finde på Internettet. Det er dog nummeret på Generalinden. Allerede nu havde
jeg formået at gøre en uheldig entre

Christian ’’ Er du Journalist ’’ ?
Mig ’’ Nej jeg er ikke Journalist, jeg er Konstabel i forsvaret, der i sin fritid forsøger at beskrive historien om
Flyvestation Værløse ’’

Vi fik et møde i stand. Og

meget spændt kørte
Forfatteren op til den nu 76
årige tidl. Forsvarschef, der
tydeligt husker sagen om
Værløse. Vi fik rundet det
meste af forsvaret som
indledning, og Christian
Hvidt fik historien om, hvad
værløse-projektet gik ud på,
og hvordan det var startet.
Vi satte os ud i haven, med
en kop kaffe, vi fik sporet os
ind på det emne, vi skulle
snakke om, nemlig om hvad
der skete i 1999, da
Flyvestation Værløse kom i
spil som en brik i en
sparerunde

På spørgsmålet om hvordan Flyvestation Værløse kom i spil, fortæller General Hvidt: ’’ det var ikke noget vi
havde lagt op til, det var noget politikerne selv havde fundet frem til. Forsvarskommandoen har aldrig
støttet, at Flyvestation Værløse skulle lukkes. ’’ han fortæller videre ’’ det var en rigtig uoverlagt beslutning,
at Flyvestationen skulle lukkes, da det jo var Danmarks eneste militære lufthavn på Sjælland , og den var af
høj strategisk betydning ’’; bl.a. som indsættelsesbase i forbindelse med anti-terror operationer

Rygterne har både internt og eksternt i Forsvaret har lydt på, at der skulle spares penge, og Hvidt og hans
Stabschef skulle have fortalt politikerne, at Flyvestationen godt kunne undværes, i troen på at politikerne
aldrig ville gå med til det. Men det gjorde de.
Skrevet af Daniel Mathiasen, Historien om Flyvestation Værløse

Da vi rundede det rygte, var det ikke et, Hvidt var bekendt med, og han fastslog tørt, at hverken
Forsvarschefen eller hans stab på noget tidspunkt havde haft den holdning, at Flyvestation Værløse skulle
lukkes helt. Det er da muligt, at enkeltpersoner har syntes, at det kunne være en god ide, men
Forsvarskommandoen var ikke med på den linje.

Da udkastet til Forligsteksten havnede på Forsvarschefen kontor i det store kompleks i Vedbæk, måtte
Forsvarschefen informere om, at en total lukning kunne Forsvarskommandoen ikke gå med til. Man ville
derimod gå med til at afhænde og frasælge Nordlejren , der i dag er lavet om til boliger, mens resten af
Flyvestationen skulle beholdes i en anden kontekst; nemlig som base for Transporteskadrillen, ESK 721, og
for SAR-helikopteren, mens begge helikoptereskadriller skulle flyttes til Flyvestation Karup.

Der indgås et forsvarsforlig, som bl.a. indebærer, at Flyvestation Værløse skal lukkes; men for at
tilgodese Forsvarskommandoens ønsker, blev der i forligsteksten indføjet en passus om, at Flyvestation
Værløses fremtid skulle nærmere revurderes af en Styringsgruppe med Forsvarsministeriets
departementschef som formand.

I Styringsgruppens enstemmige rapport foreslås det, at ’’ Flyvestation Værløse nedlægges i sin nuværende
form, men skal bestå i en ny form ’’ . ’’ i den nye form vil der være ca. 780 årsværk tilbage på
Flyvestationen, fremover vil Flyvestationen være at betragte som AFIS lufthavn. Arbejdsgruppen
anbefalede også, at SAR helikopteren ( Flyvevåbnets redningshelikopter ) skulle blive i Værløse, ligesom
også Flyvevåbnets transportfly, Herkules- og Challenger flyene, skulle forblive på Værløse ’’, hvilket stort set
var den løsning, som Forsvarskommandoen havde foreslået.

I flyvestationens nye form er den væsentlig reduceret. Men aktiv. På den måde vil man også kunne træne
uden, at offentligheden vil kunne se, hvad der sker, hvilket i nogen sammenhæng er særdeles vigtig.
Eksempelvis i rydningen af Ungdomshuset, hvor træningen skete i Værløse. Men Flyvestationen ville også
stadig kunne bruges i militærstragisk øjemed i tilfælde af Krig og Krise i Danmark.

Da Styringsgruppens rapport blev forelagt for Forsvarsudvalget, viste det sig imidlertid, at venstres
forsvarspolitiske ordfører, Svend Aage Jensby, ikke var enig med Styringsgruppen, idet han fastholdt lukning
af Flyvestationen. Da der således ikke var enighed i Forsvarsudvalget om at støtte Styringsgruppens
konklusioner, fik denne enstemmige rapport ingen indflydelse, og total lukning af Flyvestation Værløse var
et faktum. Til gengæld fik Svend Aage Jensby, som var valgt i Nordjylland sin vilje, og Svend Aage vandt en
god mængde jobs til det nordjyske. På den måde blev Forsvarschefen sat uden for indflydelse, og
fagmændenes råd blev overhørt, beslutningen blev trukket ned over hovedet på Forsvarschefen.

Til Spørgsmålet om der nogensinde blev sparet de penge man ville ved at nedlægge Værløse, falder svaret
prompte ;’’ det her handlede ikke kun om kroner og ører for mit vedkommende, det handler om, at vi
skulle kunne have en flyvestation i Værløse som fra et operativt militært synspunkt var særdeles vigtig.
Senere i samtalen fortæller Christian Hvidt, at under den Kolde krig spillede Værløse en vigtig rolle i at den
lå ca. 300 km længere fremskudt med den potentielle fjende, end de jyske flyvestationer, hvilket var af stor
betydning ’’ .
Skrevet af Daniel Mathiasen, Historien om Flyvestation Værløse

Ved hjælp af de tilgængelige informationer på internettet og i Notatet kan man hurtigt afsløre, at den
gevinst, der var ved at lukke Flyvestation Værløse,var stærkt begrænset.

I et et svar til Folketinget (Spm. Nr. S 3160) om begrundelsen for at nedlægge Flyvestationen, når der
foreligger en meget grundig rapport, der anbefaler, at man ikke gør det, svarer daværende Forsvarsminister
Hans Hækkerup vedrørende økonomien:

”Det fremgår af rapporten fra Implementeringsstyringsgruppen vedrørende Flyvestation Værløse, at

forligsprojektet vedrørede nedlæggelse af Flyvestation Værløse som operativ Flyvestation vil reultere i en
årlig driftsbesparelse på ca. 115 mio. kr. (prisniveau 1999). Såfremt forligskredsen havde valgt at følge
implementeringsstyringsgruppens anbefaling af en alternativ model, ville dette have resullteret i et
merforbrug på ca. 22 mio. kr. i årlige driftsomkostninger. Der ville ganske vist have været en umiddelbar
besparelse på ca. 137 mio. kr., men p langt sigt ville denne model have resulteret i et tilbagevendende årligt
merforbrug på ca. 22 mio. kr.”

tænker du også over hvad historien er bag det specielle område på den tidligere Flyvestation Værløse.
Så følg ’’ Historien om Flyvestation Værløse ’’ på Facebook.