Organisk kemi for biologer 2007

Reaktioner og reagenser, der er vigtige i organisk kemi

Ikke at fortolke på den måde, at ikke-nævnte reaktioner og reagenser ikke er vigtige!!

Kigga – Inge Margrethe Aae Christensen

Steen Uttrup Pedersen
Organisk Afdeling
Kemisk Institut
Århus Universitet

April 2007
Indholdsfortegnelse

1. Acetal ..................................................................................................................................................... 2
2. Acetoaceticester ..................................................................................................................................... 3
3. Additioner til alkener ............................................................................................................................. 4
3.1 Addition af HX................................................................................................................................. 4
3.2 Addition af X2, halogenering ........................................................................................................... 5
3.3 Addition af H2O, hydrering.............................................................................................................. 5
3.4 Addition af H2, hydrogenering......................................................................................................... 5
3.5 Addition til konjugerede diener ....................................................................................................... 6
4. Aldol....................................................................................................................................................... 6
5. α-substitution af ketoner og aldehyder................................................................................................... 7
6. Aromatisk elektrofil substitution............................................................................................................ 7
6.1 Acylering, Fridel-Craft..................................................................................................................... 8
6.2 Alkylering, Fridel-Craft ................................................................................................................... 8
6.3 Halogenering .................................................................................................................................... 9
6.4 Nitrering ........................................................................................................................................... 9
6.5 Sulfonering....................................................................................................................................... 9
6.6 Diazonium koblingsreaktionen ........................................................................................................ 9
7. Eliminationer........................................................................................................................................ 10
7.1 E1 .................................................................................................................................................... 10
7.2 E2 .................................................................................................................................................... 10
8. Epoxider ............................................................................................................................................... 10
8.1 Ringåbning i epoxider ved reaktion med Grignardreagenser......................................................... 11
8.2 Ringåbning i epoxider ved reaktion med H3O+ .............................................................................. 11
8.3 Ringåbning i epoxider ved reaktion med HX ................................................................................ 11
8.4 Epoxider ud fra cycloalkener ......................................................................................................... 12
9. Estere.................................................................................................................................................... 12
9.1 Claisen kondensation ..................................................................................................................... 12
9.2 Esterhydrolyse, basekatalyseret (forsæbning)................................................................................ 12
9.3 Esterhydrolyse, syrekatalyseret...................................................................................................... 12
9.4 Fischer esterifikation...................................................................................................................... 13
10. Grignard ............................................................................................................................................. 13
10.1 Grignardreagens plus keton/aldehyd............................................................................................ 13
10.2 Grignardreagens plus ester........................................................................................................... 13
10.3 Grignardreagens plus syrechlorid ................................................................................................ 14
10.4 Grignard plus CO2 ........................................................................................................................ 14
10.5 Grignardreagens plus carboxylsyre.............................................................................................. 14
10.6 Grignard plus nitril....................................................................................................................... 14
11. Haloform reaktionen .......................................................................................................................... 15
12. Malonester.......................................................................................................................................... 16
13. Sandmeyer.......................................................................................................................................... 18
14. Stereokemi.......................................................................................................................................... 19
15. Substitutioner ..................................................................................................................................... 19
15.1 SN1................................................................................................................................................ 19
15.2 SN2................................................................................................................................................ 19
16. Wittig.................................................................................................................................................. 21
17. Williamson ethersyntese .................................................................................................................... 21
18. Wolff-Kishner reduktionen ................................................................................................................ 22
19. Liste over specielle reagenser............................................................................................................. 23

1
1. Acetal
Ketoner og aldehyder kan omdannes til acetaler (blev tidligere også kaldt ketaler) i den
syrekatalyserede reaktion med alkoholer. Mellemproduktet er en hemiacetal.
Mekanismen for dannelse af acetaler er
H H
H O O
O +O
H3O+ R-OH H2O
H
H2O O H3O+ O
+

R R
Keton/aldehyd Hemiacetal

H
H H R
+
O O + R O
H3O+ O R-OH
H
O H2O O - H2O O
+
R R R

Hemiacetal H3O+ H2O

R
O

R
Acetal

Er alkoholen ethylenglycol, 1,2-ethandiol, bliver acetalen cyclisk.

O H3O+ O
OH
+ R1
HO
2 H 2O R
2
R1 R O

Acetalen virker som beskyttelsesgruppe, og ketonen/aldehyden kan nemt genskabes ved behandling
med en vandig syreopløsning. Husk på, at acetaler er en slags ethere, der kun reagerer med H+
(McM 261).
Da alle trin i reaktionen er reversible (ligevægte), favoriseres enten ketonen/aldehyden eller
acetalen af forskellige reaktionebetingelser. Retningen mod dannelse af acetalen favoriseres ved at
fjerne H2O fra ligevægtsblandingen, og den anden retning favoriseres ved at behandle med et stort
overskud af en vandig syreopløsning, hvorved ligevægten forskydes mod ketonen/aldehyden (tænk
på Le Chateliers princip).

2
2. Acetoaceticester
I acetoaceticester syntesen reagerer den deprotonerede acetoaceticester med en eller to alkylhalider
og danner den mono- eller dialkylerede acetoaceticester. Esteren hydrolyseres til carboxylsyren, der
efterfølgende deprotoneres og giver den α-mono- eller dialkylerede acetone.
Den overordnede reaktion er
Fra alkylhalid
O
H2 Via acetoaceticester syntesen H2
C C
R X R C CH3
H2
Alkyl halid α-monoalkyleret acetone

Fra alkylhalid

R1 O
H2 H2 Via acetoaceticester syntesen
C + C H2C
1 2
R X R X CH CH3

Alkyl halid 1 Alkyl halid 2 CH2

Fra alkylhalid
R2

α-dialkyleret acetone

Mekanismen for acetoaceticesteralkyleringen er

O O O O O
SN2 SN2
H OEt OEt R1H2C OEt R1H2C OEt R1H2C OEt
EtO- - R1CH2-X EtO- R2CH2-X
C C C C C
EtOH EtOH - - X-
H CH3 H CH3 - X- H CH3 CH3 R2H2C CH3

O O O O O

Mekanismen for esterhydrolysen er

H H
H H H
O O
+ O O
O
+ O H
H
1
R H2C OEt R1H2C OEt R1H2C OEt R1H2C O Et
H3O+ H2O H+ flytter +
H2O
C C C C
H2O H3O +
H3O+
R2H2C CH3 R2H2C CH3 R2H2C CH3 R2H2C CH3

O O O O

R1H2C O H

C + EtOH
2
R H2C CH3

3
Mekanismen for den efterfølgende decarboxylering er
O

R1H2C OH

R2H2C CH3

O
Alkyleret acetoacetic acid

Tegnet anderledes

O O O C O H O
H
Opvarmning O R1H2C
O 1 CH CH3
+ O C O
R H2C
R1H2C 2
R2H2C
Decarboxylering R H2C
CH3 CH2R2
CH3
Enol Keton

3. Additioner til alkener

3.1 Addition af HX
Addition af HX til alkener er regiospecifik, og følger Markovnikovs regel (McM 106): H sætter sig
på det C med færrest alkylsubstituenter, og X sætter sig på det C med flest alkylsubstituenter, eller
”H går hen hvor der er flest H’er i forvejen”.
På denne måde dannes det mest stabile intermediate, nemlig den højest substituerede carbocation.
Husk stereokemien: Da den sp2-hybridiserede carbocation er plan, er der mulighed for angreb af X-
fra begge sider af planen, hvilket kan give anledning til stereoisomerer.

R1 H δ+ δ- R1 H X
H X
X-
H
C +C C C CH2R3
Angreb fra oversiden1
R
R2 R3 R2 R3 R2

X-

Angreb fra undersiden

R1

C CH2R3
R2

4
 3.2 Addition af X2, halogenering
Additionen af Br2 til alkener sker med anti stereokemi, da de to brom adderes til modsat side af
planet. Dette skyldes dannelsen af den intermediære bromonium ion (McM 115).
Husk stereokemien!

: :
H H
:
H _ H Br

:
: Br :
: :
: :

: Br Br : +

:
H
H H +:
: :

: :
: Br : Br : Br H

3.3 Addition af H2O, hydrering

Hydreringer af alkener følger også Markovnikovs regel, og giver den højest substituerede alkohol,
der tilsvarer alkenen.
På grund af den plane carbocation er der mulighed for stereoisomerer.
Mekanismen (McM 111) for den syrekatalyserede hydrering af en alken er

H2O
H H H
+
R1 H R1 H Angreb fra oversiden O O
+
H +
H -H
C +C C C CH2R3 C CH2R3
R1 R1
R2 R3 R2 R3 R2 R2

H2O

Angreb fra undersiden

R1

C CH2R3
R2

O
H + H

- H+

R1

C CH2R3
R2

O
H

3.4 Addition af H2, hydrogenering

I hydrogeneringer (eller reduktioner) af alkener bruges enten Pd eller PtO2 som katalysator.
Reaktionen foregår med syn stereokemi (McM 116), altså adderes de to H til samme side af
dobbeltbindingen.
CH3
H H CH3
Katalysator H
H2
C C + H H C C
PtO2 katalysator H
CH3
Alkene Alkane
CH3

5
 3.5 Addition til konjugerede diener
Ved addition til konjugerede diener kan dannes både 1, 2-additionsproduktet og
1, 4-additionsproduktet (McM 122).

4. Aldol
Aldolreaktionen (McM 362) er en addition, sker mellem to ketoner/aldehyder hvor der kun er en
α-proton.
α-proton δ−
O Ny C-C
binding
O O δ+ O O H
R4 R5 O- O
- CH3CH2O-H
CH3CH2O
R4 R4
R1 C H R1 C- R1 C C CH3CH2O- R1 C C
CH3CH2OH
R2 R2 R2 R5 R2 R5
3
R R3 R3 R3
Keton/aldehyd Aldol

Aldolkondensation (additionen med efterfølgende dehydrering, McM 364) kræver minimum 2 sure
α-protoner på den ene af reaktanterne. Her er produktet en αβ-umættet keton eller aldehyd.
δ− Ny C-C
O
binding
O O δ+ O O H
R4 R5 O- O
-
CH3CH2O CH3CH2OH
R4 R4
R1 C H R1 C- R1 C C CH3CH2O- R1 C C
CH3CH2OH
R2 R2 R2 R5 R2 R5
H H H H

Ny C-C CH3CH2OH CH3CH2O-

binding Tidligere carbonyl C
O
- O H
O H
O O
R4 E2 R4 R4
-
R1 C C -OH- R1 C C R1 C C

R2 R5 R2 R5 R2 R5
Enolat ion
Produktet er αβ−umættet

6
5. α-substitution af ketoner og aldehyder
Ketoner og aldehyder, der har α-protoner, kan blive substitueret på α-positionen. Første trin er den
syrekatalyserede dannelse af enolen, og andet trin er selve substitutionen (McM 353).
H H H
O +O O O
H3O+ H2O
H +
H H
H2O H3O+

Keton/aldehyd Enolen

H H H
O
:O +O O
Br Br -
Br
+ Br
Br Br
- HBr

Enolen α-substitueret keton/aldehyd

6. Aromatisk elektrofil substitution

NB! Ved syntese af ”mere end monosubstitueret” benzener, husk da at tjekke for ortho-, meta-, eller
para-dirigering (McM 158).
Husk, at benzenerne ikke laver additioner, men kun substitutioner (McM 152), hvor H udskiftes
med en anden elektrofil, E+.
-
E-Cl + AlCl3 E+ + AlCl4 Katalysatoren AlCl3 er en Lewis syre (McM 25)
Katalysator Elektrofilen

H
H H
H AlCl4- E
E E +
+ E+ E +HCl +AlCl3
+
+ H H H
H

Elektrondonerende substituenter samt halogenerne er ortho- og paradirigerende, og

elektrontiltrækkende substituenter er metadirigerende.
Resonanseffekten skyldes at de elektrondonerende substituenter (undtaget halogenerne – de laver
kun induktiv effekt) donerer et elektronpar til ringen, og danner en ekstra resonansform.
Resonansformer for bromering (kunne være hvilken som helst aromatisk elektrofil substitution) af
benzen med en ortho- paradirigernede substituent:
+
OH H OH OH O
H
+ +

+ Br Br Br Br
H H H H
H Resonanseffekt

Ortho +
OH OH O H OH
H +
+

+
Br Br Br Br
H H H H
H
Resonanseffekt
Para

7
De elektrontiltrækkende substituenter dirigerer i metapositionen, så der ikke bliver en resonansform
hvor carbocationen sidder på det C med den elektrontiltrækkende substituent, hvilket ville resultere
i de to positive ladninger op ad hinanden, altså meget ustabilt.
O

δ+ OCH3
+
Meget ustabilt
Br
H

Resonansformer for bromering (kunne være hvilken som helst aromatisk elektrofil substitution) af
benzen med en metadirigernede substituent:
O H O O

δ+ CH3 + δ+ δ+
CH3 CH3

+ +
H H
H H H
Br Br Br

6.1 Acylering, Fridel-Craft

I Friedel-Craft acyleringen (McM 155) substitueres et benzen-H med en acylgruppe. AlCl3 er
katalysator (og en Lewis syre).
O O
-
+ AlCl3 + AlCl4
+
Cl
Syrechlorid Katalysator Elektrofilen
O O H O O
H H H
O AlCl4-
+ +
+
+ +
H H H H

+ HCl + AlCl3

6.2 Alkylering, Fridel-Craft

I Friedel-Craft alkyleringen substitueres et benzen-H med en alkylgruppe.
Cl AlCl3 + AlCl4-
+ +

Alkylchlorid Katalysator Elektrofilen

H
H H H
AlCl4-
+ + +

+ +
H H H H

+ HCl + AlCl3

8
 6.3 Halogenering
I halogeneringerne er FeX3 katalysator (McM
-
150).
Cl2 + FeCl3 Cl+ + FeCl4
Elektrofilen
H H H
H H H Cl
Cl Cl Cl
FeCl4- + HCl
+
+ Cl+
+ FeCl3
+
H H

6.4 Nitrering
(McM 153).
– –
O O H

+
N O + H2SO4 N+
O+ + HSO4- NO2+ + H2O + HSO4-
Elektrofilen
O H O H

H H OH
H H H NO2
NO2 NO2 NO2
+ HSO4-
+ NO2+ + H2SO4

+
H H

6.5 Sulfonering
(McM 154). -
SO3 + H2SO4 SO3H+ + HSO4
Elektrofilen

H H OH
H H H SO3H
SO3H SO3H SO3H -
+ HSO4
+ SO3H+ + H2SO4

+
H H

6.6 Diazonium koblingsreaktionen

Diazonium koblingsreaktionen er en aromatisk elektrofil substitution, hvor en aryldiazoniumion
kobles sammen med phenol eller en arylamin (anilin eller N-substitueret anilin).
Substitutionen sker i para-positionen, og hvis denne er optaget, i ortho-positionen.
Resultatet af koblingen er en azoforbindelse.
Ar N
N
+ N
Ar N N+ N N+ +
-H N N
H

Azoforbindelse
Mekanismen er tilsvarenden for reaktionen mellem aryldiazoniumionen og phenol.

9
7. Eliminationer
Husk Zaitsev’s regel: Det er det højest substituerede alkenprodukt, der dannes (McM 229).

7.1 E1
De unimolekylære eliminationer (E1) (McM 230, 253, 254) sker på teritære substrater, og
intermediatet er en tertiær carbocation, der er sp2-hybridiseret og plan.

7.2 E2
De bimolekylære eliminationer (E2) sker på primære, sekundære og tertiære substrater, hvis
nucleofilen er en stærk base som hydroxidionen eller en alkoxidion (McM 232).
Husk stereokemien: E2 foregår med anti periplanar geometri (McM 229). Se også supplerende note
fra McM Organic Chemistry. Basen angriber et H på modsat side af leaving gruppen, og dette
bestemmer geometrien omkring den nye dobbeltbinding.
I cyclohexaner sker eliminationer ALTID over to axiale substituenter (H og leaving gruppe), og
derfor kan eliminationen give non-Zaitsev produktet.
δ+ Base

H H (a) H (a)
CH3

Tegnet i stolform CH3 (æ) Base CH3 (æ)

H (æ) H (æ) - Br-
Br - H-Base+
H Br (a) δ- Br (a)
Transitionstate
Cis 2-bromomethylcyclohexan 1-methylcyclohexen
Zaitsev

δ+ Base
CH3 CH3 (a) CH3 (a)
H H (a) H (a)
Tegnet i stolform H (æ) Base H (æ)
H (æ) H (æ) - Br-
H H
Br - H-Base+
H Br (a) δ- Br (a)
Transitionstate
Trans 2-bromomethylcyclohexan 3-methylcyclohexen
non-Zaitsev

8. Epoxider
Epoxider dannes ud fra alkeners reaktion med peroxysyrer (McM 263).
Husk stereokemien!
R1
R1 R2 R2 H
H O
C C O
O +
O
C C C
O R5 R3
R4 R3 O R5
R4

10
Epoxid-ringe åbnes med nucleofiler via SN2.

Nuc Nuc
H+
O + Nuc-

O- OH

Nuc
+ -
Nuc
O + Nuc-H O H

OH

Nuc- kan fx. være en acetylid anion, HC≡C-, og Nuc-H kan fx. være HBr.

8.1 Ringåbning i epoxider ved reaktion med Grignardreagenser

Husk stereokemien: Alkylkæden fra Grignardreagensen kommer til at sidde modsat alkoholen.
BrMg+
O -O R4 OH R4
R 1
R 4 δ−δ+ H3 O +
6 R3 R3
C C + R MgBr C C C C
R1 R1
R2 R3 R2 R6 R2 R6
epoxid alkohol

8.2 Ringåbning i epoxider ved reaktion med H3O+

Der dannes en 1,2-diol (McM 263). Husk stereokemien: Der dannes stereoisomerer!
R1 H OH R4 OH
R 2
R4
+ +O R3
C H3 O C C -H+ R3
O R1 R4 + C C
H2O R1
C C R1
O+
C R2
R3 R2 OH
R2 R3 H H
R4

8.3 Ringåbning i epoxider ved reaktion med HX

Her er der også mulighed for dannesle af flere stereoisomerer.
R1 H
R 2 OH R4
C H-X +O
R3
O R1 R4 + C C
C C C X- R1
3
R R2 X
R 4 R2 R3
Halogen og OH på modsat side

11
 8.4 Epoxider ud fra cycloalkener
Epoxider dannet ud fra en cycloalken giver trans-1,2-cycloalkandiolen (McM 263).
Husk stereokemien: De to alkoholgrupper kommer til at sidde på modsat side, og der er mulighed
for at danne flere stereoisomerer.
Dette ses for eksempel i reaktionen hvor 1-methylcyclohexen omdannes til epoxiden
(1-methyl-1,2-epoxycyclohexan), der hydrolyseres og giver de to enantiomerer (spejlbilleder) af
trans-1-methyl-1,2-cyclohexanediol.
CH3 CH3 OH
CH3 OH CH3
C
1 ROOOH 1
C H3O + C
1 1
C
O +
2 2 2 2
C C C C
H H OH
H OH H

Angreb af H2O på C
2
Angreb af H2O på C1

9. Estere
9.1 Claisen kondensation
I Claisen kondensationen kobles to estere sammen under fraspaltning af en af –OR grupperne.
Reaktionen startes ved at en sur α-proton fjernes ved behandling med base. Produktet bliver en
β-ketoester.
O

R1 R3
C O

H
R2
O O O- O O O

1 3 - 1 3 1 3 1
R R EtO R R R R R R3
-
C O C O C O C O
EtOH
R2 R3O R2
2
H R2 R2
R R2 H R1 H R1

+ R3O-
9.2 Esterhydrolyse, basekatalyseret (forsæbning)
I det sidste trin dannes alkoholen og carboxylationen i en syre-basereaktion, da alkoholen er en
svagere syre end carboxylsyren, og alkoxidionen er en stærkere base end carboxylationen.
O O- O O
-OH
1
R 2
R 2 R
H H
+ R2O- + R2OH
1 1 1 -
R O O O R O R O

9.3 Esterhydrolyse, syrekatalyseret

Den syrekatalyserede esterhydrolyse giver carboxylsyren og alkoholen. Mekanismen er modsat
Fischer forestringen (McM 318).
H H
H O O
O +O O
H3O+ OH2 R1 R1 H2 O
+
H H + R2OH + H3O
R2 H
R2 R2O O R2O O
R1 O + + R1 O
R1 O
H H

12
 9.4 Fischer esterifikation
Alle trin i Fischer forestringen (esterifikationen) er ligevægte (McM 318).
Bruges H2SO4 som katalysatoren, vil denne reagere i en syre-basereaktion med det dannede vand,
der fjernes fra blandingen og bevirke at ligevægten forskydes mod højre, altså mod esteren.
Svovlsyre siges at være vandsugende.
H2SO4 + H2O Æ HSO4- + H3O+
I estersyntese koges blandingen af alkohol, carboxylsyre og syrekatalysatoren under reflux. Den
højere temperatur gør også at produktet favoriseres, da ligevægtskonstanten for esterhydrolysen er
større ved den højere temperatur, Kopvarmning > Kstue temperatur.
K = [ester] . [H2O] / [alkohol] . [carboxylsyre].
Mekanismen for Fischer forestringen er:
H H
H O O
O +O O
H3O+ R2OH R1 R1 H2O
+ H H + + H2O
H R2
H2O H R2O O R2O O H3O+
R1 O + + R1 O
R1 O
H H

10. Grignard
10.1 Grignardreagens plus keton/aldehyd
Grignardreagenser reagerer med ketoner og giver tertiære alkoholer, og med aldehyder og giver
sekundære alkoholer.

δ- δ+ O- +MgBr OH
O
RMgBr H3O+
R1 R1 + Mg2+ + Br-
R R
R1 R2
R2 R2

10.2 Grignardreagens plus ester

Grignardreagenser reagerer to gange med estere. Den første gang i en nucleofil acyl substitution og
anden gang som den ”almindelige” addition, der giver en tertiær alkohol og alkoholen tilsvarende
alkoxidionen der blev fraspaltet esteren i den nucleofile acyl substitution. Da ketonen er mere
reaktiv med hensyn til Grignardreagenser end esteren, vil der ved tilsætning af Grignardreagens og
ester i det støkiometriske forhold 1:1 kun omdannes halvdelen af esteren til den tertiære alkohol,
mens halvdelen af esteren ikke reagerer.

O- +MgBr δ- δ+ O- +MgBr OH
δ- δ+ O O
RMgBr H3O+
RMgBr + R2 R1 R1
R2
R1 O - R2O- R R
R1 O R1 R
R R R
H3O+
+ Mg2+ + Br-

R2OH

13
 10.3 Grignardreagens plus syrechlorid
Grignardreagenser reagerer også to gange med syrechlorider. Den første gang i en nucleofil acyl
substitution og anden gang som den ”almindelige” addition, der giver en tertiær alkohol.

O- +MgBr δ- δ+ O- +MgBr OH
δ- δ+ O O
RMgBr H3O+
RMgBr + R1 R1 + Mg2+ + Br-
R 1
Cl
- Cl- R R
R1 Cl R1 R
R R R

10.4 Grignard plus CO2

O
δ- δ+ δ- O C O- +MgBr H3 O+
RMgBr + O C O + Mg2+ + Br-
H
R
R O

10.5 Grignardreagens plus carboxylsyre

Carboxylsyrer giver ikke additionsprodukter med Grignardreagenser, da syreprotonen reagerer med
Grignardreagensen og giver den tilsvarende alkan og magnesiumsaltet af carboxylsyren.

O O
δ- δ+
+ RMgBr + RH
H
1 -+
R1 O R O MgBr

10.6 Grignard plus nitril

Ved reaktion mellem en Grignardreagens og en nitril fåes en keton.
MgBr
N- +MgBr NH O
δ- δ+ N H3O+ H2O
R1
C N + R2-MgBr + NH3
syre kat
R1 R2 R1 R2 R1 R2
R1 R2

Imin Keton

François Auguste Victor Grignard

Født i Cherbourg, Frankrig den 6. maj 1871
Død den 13. december 1935 i Lyon

14
11. Haloform reaktionen
Iodoform, HCI3, er tungtopløseligt i vand, og viser sig som et gult bundfald.
Som en kvalitativ test kan methylketoner påvises ved iodoform testen.

Den overordnede reaktion er

O O
I2, NaOH

H2O
R CH3 R CI3

O O- O O
-OH -
+ CI3 + HCI3
R CI3 H
R CI3 R O R O-
OH
Syre-base reaktion, da HCI3 er en svagere syre end RCOOH,
og -CI3 er en stærkere base end RCOO-
Mekanismen for iodoformreaktionen er
O
O O-

HO- I I CH2I
CH3 CH2

H2O

Keton Enolation O
O O-

HO- I I CHI2
CH2I CHI

H2O

O
O O-

HO- I I CI3
CHI2 CI2

H2O

O
O
-
O
HO- O
CI3 CI3
H
OH
-
+ CI3

O-
+ HCI3

15
12. Malonester
I malonestersyntesen reagerer den deprotonerede malonester med en eller to primære eller
sekundære alkylhalider og danner den mono- eller dialkylerede malonester. Esteren hydrolyseres til
carboxylsyren, der efterfølgende decarboxyleres og giver den α-mono- eller dialkylerede acetic
acid.
Den overordnede reaktion er
Fra alkylhalid
O
H2 Via malonester syntesen
H2
C C H
R X R C O
H2

Alkylhalid α-monoalkyleret acetic acid

Fra alkylhalid
O

Via malonester syntesen H2

H2 C H
H2
C
C + R2 CH O
R2 X
R1 X
CH2
Alkylhalid 1 Alkylhalid 2 Fra alkylhalid
R1

α-dialkyleret aceticacid

Mekanism for malonesteralkyleringen er

O O O O O
SN2 SN2
H OEt OEt R1H2C OEt R1H2C OEt R1H2C OEt
EtO- - R1CH2-X EtO- R2CH2-X
C C C C C
EtOH EtOH - - X-
H OEt H OEt - X- H OEt OEt R2H2C OEt

O O O O O

Mekanism for esterhydrolysen er

H H
H H H
O O
+ O O
O
+ O H
H
R1H2C OEt R1H2C OEt R1H2C OEt R1H2C O Et
H3O+ H2O H+ flytter +
H2O
C C C C
H2O H3O +
+ H3O+
R2H2C OEt R2H2C OEt R2H2C OEt R2H2C O Et
H
O O H
O O + O + O
H H H
H H
O

R1 H2 C OH

C + 2 EtOH
R2 H2 C OH

16
Mekanism for den efterfølgende decarboxylering er
O

R1H2C OH

R2H2C OH

O
Alkyleret malonsyre

Tegnet anderledes

H
O O O C O
H O
H
Opvarmning O R1H2C
O CH + O C O
R1H2C O
R1H2C 2
R 2 H 2C
Decarboxylering R H2C
OH CH2R2
OH

17
13. Sandmeyer
Via Sandmeyer (se supplerende noter) reaktionen kan benzener substitueres på positionen hvor
diazoniumionen sidder. Dette sker under fraspaltning af N2.
Arenediazoniumionen laves på følgende måde:
HNO2 + H2SO4 H2O + HSO4- + NO+
H
Ar N N O
+
Ar NH2 + NO+ Ar N N O +
-H H
H N-nitronitrosamin

+
Ar N N O Ar N N O- +
Ar N N OH Ar N N
H H -OH-
N-nitronitrosamin Arene diazonium salt

Sandmeyer reaktionerne er:

N
+ Cl
N
HCl
CuCl kat

N
+ Br
N
HBr
CuBr kat
N
+ I
N
NaI

N
+ CN
N
KCN
CuCN

N
+
N
H3PO2

N
+ OH
N
H3O+

18
14. Stereokemi
Diastereomerer: Omvendt konfiguration på nogle chirale C-atomer.

Enantiomerer: Omvendt konfiguration på alle chirale C-atomer, dvs. de to molekyler er

spejlbilleder af hinanden.

Meso: 2 eller flere chirale centre, men alligevel et spejlplan i molekylet, som for eksempel i
molekylet nedenfor, hvor molekylet er symmetrisk på trods af de to asymmetriske C-atomer, og
dermed er optisk inaktivt.
(S)
CH3

H * NH2
spejlplan
H *
NH2

CH3
(R)

Konstitutionelle isomerer: Samme bruttoformel, men forskelligt C-skelet eller forskellig placering
af de funktionelle grupper.

15. Substitutioner
15.1 SN1
De unimolekylære nucleofile substitutioner sker på teritære substrater (McM 232), starter med den
unimolekylære dissociation (McM 231), og intermediatet er en carbocation. Reaktionen sker i flere
trin, hvor det hastighedsbestemmende trin er dannelsen af carbocationen (McM 224).
Carbocationer er plane og sp2-hybridiserede med den tomme p-orbital vinkelret på planen, og der er
derfor mulighed for stereoisomerer, da angreb på carbocationen kan ske fra begge sider
(racemisering).
R3
R1
+
R2

15.2 SN2
De bimolekylære nucleofile substitutioner sker på primære og sekundære substrater (McM 232), og
reaktionen sker i et trin med inversion på det C nucleofilen angriber.
δ-
X X R
H
R H
+ Nuc- H + X-
R H
H
H Nuc Nuc
δ-

Transitionstate

19
Dette betyder ikke nødvendigvis at konfigurationen ændres hvis substratet er chiralt.
δ-
I I CH3
Br
CH3 H
+ -
OCH3 Br + I-
CH3 H
Br
H OCH3 OCH3
δ-

Transitionstate
(R) (R)

Sekundære og primære alkoholer kan IKKE omdannes til de tilsvarende alkylhalider via SN2
reaktion mellem alkoholen og X-, da OH- er en dårlig leaving gruppe (McM 224).
Sekundære og primære alkoholer kan IKKE omdannes til de tilsvarende alkylhalider via SN1 da
intermediatet i SN1 er en carbocation, og primære og sekundære carbocationer er ustabile.
Sekundære og primære alkoholer omdannes via en nucleofil substitution (men hverken SN1 eller
SN2) til alkylchlorider ved behandling med thionylchlorid, SOCl2, og til alkylbromider ved
behandling med PBr3 (McM 214).
Mekanismen for reaktion mellem alkoholer og PBr3:
Br H Br
Br Br O
H P P
+ + +
O P -Br- O Br -H+ P -Br- O O
Br Br O Br
H H

-H+

H
Br
Br- + H O
O O
Br -H+ -Br- P
O O
P P
O O O O
+

O- OH
H+ Br- H+ Br- H+
P(OH)3 + 3
P P Br
O O O O

Se mekanismen for reaktion med SOCl2 i listen over specielle reagenser.

20
16. Wittig
I Wittigreaktionen får man først en yild fra reaktionen mellem en primær eller sekundær alkylhalid
og triphenylphosphin. Tertiære alkylhalider virker ikke da det første trin i dannelsen af yilden er en
SN2-reaktion (på grund af steriske hindring), og andet trin er en protonabstraktion.
Denne ylid reagerer med en keton eller en aldehyd og der dannes en triphenylphosphine oxid
(Ph3P=O) og en alken.
Mekanismen for Wittigreaktionen er:
R1

Ph3P C

R2

δ−
O

R1 R1 R1
δ+ R2 R3 R2 R3
Stærk base R3 R4
SN2 +
Ph3P: + CH X Ph3P CH Butyllithium Ph +P C - R1 C C R4 R1 C C R4
3
-X-
R2 R2
ylid
R2 + PPh3 O - Ph3P O

R2 R3

+ C C
Ph3P O
R1 R4

R2 R3

C C

R1 R4
Fra alkyl-
halid Fra keton

17. Williamson ethersyntese

Ethere fremstilles via en SN2 reaktion mellem alkoxider og alkylhalider (McM 257).
Det er vigtigt at alkylhalidet ikke er sterisk hindret (tertiære og sekundære alkylhalider laver E2 i
stedet for substitutionen (McM 258)), da der ellers er mulighed for elimination i stedet for
substitution. Alkoxidet kan fremstilles ud fra reaktion mellem alkoholen og LiH, NaH, Li eller Na
(McM 257). R-OH + LiH Æ R-O- +Li + H2

SN2 O
R1 O- + R2 X + X-
R1 R2

Ethere reagerer kun med H+ (McM 261).

21
18. Wolff-Kishner reduktionen
I Wolff-Kishner reaktionen reduceres ketoner og aldehyder til alkanen med hydrazin via
hydrazonen.
-
O OH
R1 R2 R1 R2
O
1 2 1 2 -OH- -H+
R R R R

+NH + N N
R1 R2 : NH
H2N H H2N
H2N H H2N
hydrazon
H2N NH2
hydrazin

H
H
R1 R2 R1 R2 R1 R2 H
R1 R2
-
OH +
H OH - H H+
R1 C R2
N N N
-N2 R1 C R2
- N -
H2N HN -N H
HN
hydrazon

22
19. Liste over specielle reagenser

Navn Formel Reaktioner Mekanisme

Acetoaceticester O Fra alkylhalid
O
H CH3 H2 V ia acetoaceticester syntesen H2
C C
C
R X R C CH 3
H OCH2CH3 H2
Alkyl halid α-m onoalkyleret acetone
O
Fra alkylhalid
Se også specielle
reaktioner side 3 R2 O
H2 H2 V ia acetoaceticester syntesen
C + C H 2C
R1 X R2 X CH CH 3

Alkyl halid 1 Alkyl halid 2 CH 2

Fra alkylhalid
R2

α -dialkyleret acetone
Acetal OR Resultat af den syrekatalyserede reaktion mellem aldehyd og alkohol, eller mellem keton og alkohol.
Acetalen fungerer som en besklyttelsesgruppe (da den som andre ethere ikke er særligt reaktiv) og kan fjernes
C OR igen ved behandling med H3O+

Alkoxid R-O- En stærk base, der bla. fjerner sure α-protoner, og dermed starter malonester syntesen, acetoacetic ester
syntesen, Claisen kondensationen mellem to estere og aldol reaktioner
Alkoxidioner reagerer også med alkylhalider via SN2 og danner ethere (Williamson ehtersyntesen, McM 257)
eller via E2 og danner alkener (McM 258)
-
Aluminiumtrichlorid AlCl3 Katalysator i Friedel Craft
alkyleringer og acyleringer
E-Cl + AlCl3 E+ + AlCl4
Se side 8 og McM 154 og Katalysator Elektrofilen
156
Katalysatoren AlCl3 er en Lewis syre (McM 25)
Brom Br2 Adderer til H
dobbeltbindinger med anti
stereokemi via Br Br +
bromoniumionen Se side 5
og McM 115 H
H H
Br

H H H Br
Br-

+
Br Br H
Chromtrioxid CrO3 Oxiderer primære alkoholder til carboxylsyrer (McM256) og sekundære slkoholer til ketoner
Cyanid CN- CN- er en nucleofil og
bruges blandt andet under
dannelse af cyanohydriner
ud fra ketoner eller O -
O H HO H
aldehyder H-CN
Se supplerende noter -
CN R CN R CN
R H

Cyanohydrin

23
Diazoniumion + Diazonium-
Ar N N koblingsreaktion mellem Ar
+
N N+ N
diazoniumion og Ar-NH2
eller tegnet eller
Ar-OH
Ar N
+
N N
N N+
Diazonium -H+
koblingsreaktionen er en H
aromatisk elektrofil
substitution N
Mekanismen er tilsvarende
for reaktion med phenol N N

Azoforbindelse
N
Sandmeyer + Cl
N
HCl
CuCl kat

N
+ Br
N
HBr
CuBr kat
N
+ I
N
NaI

N
+ CN
N
KCN
CuCN

N
+
N
H3PO2

N
+ OH
N
H3O+

Eddikesyreanhydrid O O Dannes via nucleofil acyl

O-
CH3COOCOCH3 substitution mellem O O O O O

+ R2
O carboxylsyresalt (RCOO-) R1 O- Cl R2 R1 O Cl
-Cl -
R1 O R2
Bemærk at kun og syrechlorid
“halvdelen” af (McM 322)
syreanhydridet Reagerer med alkoholer til O O
alkohol
bruges i estere + R3 OH

reaktionerne R1 O R2

(McM 323)

O O-

R2
R1 O R3
+O
H

O O

+
R3
R1 O R2 O

H
Carboxylsyre rest
fra anhydridet Ester

24
 Reagerer med aminer til O O-
O O
amid og amin
R2 H
O + R3 NH2
R1 O N R3
1 2
+
R O R
H
+
R1 O- NH3R3
(McM 319) O O

+
R3
R1 O R2 N

H R3 H
NH2
O

+
R1 O- NH3R3
Reagerer med vand til O O
vand
carboxylsyrer + H OH

R1 O R2

O O-

R2
R1 O
+O H

O O

+
H
R1 O R2 O

H
Epoxid Reaktion (epoxid-åbning) BrMg+
O -O R4 OH R4
med Grignardreagens R1 R4 δ−δ+ H3O+
6 R3 R3
C C + R MgBr
C Angreb sker på det mindst C C C C
R1 R1
sterisk hindrede C R2 R3 R2 R2
O R6 R6
epoxid alkohol
C
Reaktion (epoxid-åbning) R2
R1 H OH R4 OH R4
med H3O+ C H3O+
1
+O
4 C C
R3
-H+ R3
O R R + C C
Husk stereokemi: De to C C C H2O R1
R2 O+
R1
R3 R2
-OH på modsat side R4 R2 R3 H H
OH

Reaktion (epoxid-åbning) R1 H
OH
R2 R4
med HX C H-X +O
R3
Husk stereokemi: O R1 R4 +
X-
C C
C C C R1
Halogen og –OH på R3 R2 X
modsat side R4 R2 R3
Halogen og OH på modsat side

Ethoxid CH3CH2O- En stærk base, der bla. fjerner sure α-protoner, og dermed starter malonester syntesen, acetoacetic ester
(Natriumethoxid) eller EtO- syntesen, Claisen kondensationen mellem to estere og aldol reaktioner
eller NaOEt Alkoxidioner reagerer også med alkylhalider via SN2 og danner ethere (Williamson ethersyntesen, McM 257)
eller via E2 og danner alkener (McM 258)
Ethyleneglycol Beskyttelse af O
1,2-ethandiol OH ketoner/aldehyder under
HO H+ O O
HOCH2CH2OH dannelse af acetal + HOCH2CH2OH
Se side 2 katalysator
1 2
R R
R1 R2
Hemiacetal OH Mellemprodukt under dannelse af acetal fra keton eller aldehyd og alkohol

C OR

-
Hydrazin H2NNH2 Wolff-Kishner reduktion af O
O OH
R1 R2 R1 R2
-OH- -H+
ketoner og aldehyder til R1 R2 R1 R2

+ N
+NH N
alkaner via hydrazonen R1 R2
H2N H H2N
: NH
H2N H H2N
hydrazon
H2N NH2
hydrazin
Se også side 22 H
H
R1 R2 R1 R2 R1 R2 H
R1 R2
OH- H+ OH- H H+
R1 C R2
N N N -N2 R 1
C 2
R
- N -
H2N HN -N H
HN
hydrazon

25
Hydroxylamin H2NOH Omdanner ketoner og O
HO
N
aldehyder til oximer + H2NOH + H2O
(McM 290)

Acetone Hydroxylamin acetoneoxim

Navngivning af oximer er nemt: Man sætter blot “oxim” efter navnet på
ketonen eller aldehyden.
For eksempel bliver cyclohexanon til cyclohexanonoxim ved behandling med
hydroxylamin.
Hypophosphorsyre H3PO2 Sandmeyer reaktionen
Omdanner diazoniumsaltet +
til arenen Ar + H3PO2
N N Ar H
Arene diazonium salt
Iod I2 Haloform O O
reaktionen eller I2, NaOH
α-halogenering
H2O
R CH3 R CI3

O O- O O
-OH -
+ CI3 + HCI3
R CI3 H
R CI3 R O R O-
OH
Syre-base reaktion, da HCI3 er en svagere syre end RCOOH,
og -CI3 er en stærkere base end RCOO-

Kaliumpermanganat KMnO4 Oxidation i basisk miljø

Hydroxylering af alken: OH
Syn-addition af OH til NaOH
begge alken C + KMnO4
H2O
Husk stereokemi
(McM 116) OH

cis-1,2-diol
O
Oxidation i surt miljø R
1 KMnO4
O

(McM 117) C CH +
H
1
R2 R3 O
R R 3
H3O+ R
2 keton carboxylsyre

R O
1 KMnO4
C CH2 + CO2
+
R H 3O R1 R2
2 keton kuldioxid

H O

R1
KMnO4 H
R2 O
+
H3O

carboxylsyre
Gælder for alle primære og secundære alkylbenzener, men IKKE for tertiære
Kviksølvsulfat HgSO4 Katalysator i hydrering
af alkyner til ketoner H
(McM 131) H
Hg 2+
SO42- +
+ H2O H O H
R C C H R C C
C C
alkyne
Hg+SO42-
vinylisk kation R Hg+SO42-

-H+

H
O H
O H
H3O+ O H
R CH3 C C
-HgSO4 C C
R H
keton R Hg+SO42-
enol

26
Lithium Li Lewis base, der kan fjerne et alkohol-H og danne alkoxidionen: R-OH + Li Æ R-O- +Li + ½ H2
Kan også fjerne det terminale H i alkyner og danne acetylid anionen:
R C C H + Li R C C- +Li + ½ H2
Lithium LiAlH4 Reduktion af aldehyder og R 1

aluminiumhydrid Solvent: Ether ketoner til primære og R

1 Alle 4 H - kan bruges til additionen
sekundære alkoholer R2 C O
C O Støkiometrien er 4 ketoner/aldehyder
Se også
supplerende noter R H AlH 3 - + Li til hver LiAlH 4
side 3 2
H AlH 3 - +
Li

R1 H
2
C R R1

OH
O O C H
R 1
- + H 3O +
Al Li R2 4
R 2
C O O R2 H
R1
H C
R2 H
R1
Reduktion af amider til
aminer, hvor der bruges 2
H- fra LiAlH4 AlH3- +Li
O
H AlH3- +Li O

C C
R NH2 R
H
H2N:

R H H
C H-
C
N R
NH2
H + H H
Reduktion af carboxylsyrer
til alkoholer
Bemærk at der bruges 3 H- O

fra LiAlH4 + LiAlH4

H
R O

O
AlH2Li+ + H2
R
H
O-

O AlH2Li+
R H

R C H + O=AlH2- +Li

- O
O

Li+ -O

Al
H H
O
R H
H3O+
-+
+ O=AlH Li R H

O
H

OH

R H + AlOH2 + LiOH

27
 Reduktion af estere til O O AlH3-Li+
R1 H
alkohol AlH3-Li+
1 R1 C H AlH3 + Li+ -OR2
Bemærk at der bruges 2 H- R +
H
fra LiAlH4 OR2 OR2
O

H O- +AlH2 OH
R1 H
H3O+
+ AlH2 R1 H 1
R H + AlH2(OH)
O
H H
Reduktion af nitril til amin R R R

Tegnet anderledes
C H C H CH H

N AlH3Li N AlH3 Li N AlH2 Li

R R

HC H + (OH) 2AlH2Li HC H
H 3O+
NH 2 N AlH2 Li
Reduktion af syrechlorider Mekanismen er som for estere, men for syrechlorider smides Cl- i den nucleofile
acyl substitution, hvor estere smider RO-
Lithium LiAlH3CN Reduktiv aminering af O
R3
NH2
cyanoaluminium- keton eller aldehyd via NH2R 3 N LiAlH3CN
hydrid iminen til aminen C primær amin ether R1 C R2
Dannelse af imin (McM R1 R2
C
1 2
389) R R
H
Reduktionen kan også keton eller aldehyd imin primær, secundær
foregå med eller tertiær amin alt
H2/Ni afhængig af substratet
(keton eller aldehyd)
Lithiumhydrid LiH Lewis base, der kan fjerne et alkohol-H og danne alkoxidionen: R-OH + LiH Æ R-O- +Li + H2
Kan også fjerne det terminale H i alkyner og danne acetylid anionen:
R C C H + LiH -+
R C C Li + H2
− + −
Magnesium Mg Omdanner alkylhalider til
δ
+
δ
−
Ether solvent δ δ δ
Grignardreagenser
Se også side 13 og R X + Mg R MgX
McM side 292
Malonester O Fra alkylhalid
H OCH2CH3
O
H2 Via malonester syntesen
C H2
C C H
H OCH2CH3 R X R C O
H2
O

Alkylhalid α-monoalkyleret acetic acid

Se også side 16

Fra alkylhalid
O

Via malonester syntesen H2

H2 C H
H2
C 2
C + R2 R CH O
X
R1 X
CH2
Alkylhalid 1 Alkylhalid 2 Fra alkylhalid
R1

α-dialkyleret aceticacid
Natrium Na Lewis base, der kan fjerne et alkohol-H og danne alkoxidionen: R-OH + Na Æ R-O- +Na + ½ H2
Kan også fjerne det terminale H i alkyner og danne acetylid anionen:
R C C H + Na R C C- +Na + ½ H2

28
Natrium amid NaNH2 Fjerner det terminale H i
alkyner, og
acetylidanionen dannes
(McM 131) R C C H + Na+ -NH2 R C C- +Na + NH3

Alkyn Natrium amid Acetylid anion

Natriumborhydrid NaBH4 Reduktion af ketoner og
Solvent: Methanol aldehyder til sekundære
Se også hhv primære alkoholer Alle 4 H i
H BH
- 3 R2 NaBH4 kan
supplerende noter O δ−
side 3 Na+ bruges
R1 C O
δ+
1 2
R R
H BH3
-
Na+

R1 R2
H
2
C
R H
O H
H O +
C
H
R1 O -B O
2 +
R1 Na+ R -Na
O C
C R1
2 H
R
H

R2

4 R1 C OH + B(OH)3

H
Reaktion (IKKE
REDUKTION) med
H-
carboxylsyrer O O
NaBH4
+ H2
H
CH3OH
R O R O-

Deprotonering
NaBH4 reducerer IKKE syrechlorider, amider, nitriler, carboxylsyrer. Estere reduceres langsomt.
Natrium NaBH3CN Reduktiv aminering af O
R3
NH2
cyanoborhydrid keton eller aldehyd via NH2R3 N NaBH3CN
iminen til aminen C primær amin CH3OH R1 C R2
C
Dannelse af imin (McM R1 R2 1 2
R R
389) H
Reduktionen kan også keton eller aldehyd imin primær, secundær
foregå med eller tertiær amin alt
afhængig af substratet
H2/Ni (keton eller aldehyd)
Natriumdichromat Na2Cr2O7 Oxiderer secundære alkoholer til ketoner (McM 256) og primære alkoholer til carboxylsyrer
Natriumhydrid NaH Lewis base, der kan fjerne et alkohol-H og danne alkoxidionen: R-OH + NaH Æ R-O- +Na + H2
Kan også fjerne det terminale H i alkyner og danne acetylid anionen:
R C C H + NaH R C C- +Na + H2
Natriumhydroxid NaOH Base, der fjerner sure α-protoner fra aldehyder eller ketoner, der derefter kan lave aldolreaktion, eller
haloformreaktionen hvis der er X2 til stede (se under I2) eller SN2 reaktioner med alkylhalider

29
Ozon O3 Oxidation af alkener til CH2Cl2
O O
Zn
aldehyder og ketoner + O3
-78 C o O + O
CH3COOH
O

Alken Ozon Ozonid

R1 H R1 H
1. O3, CH2Cl2
O + O
2. Zn, CH3COOH
R2 H R2 H

Keton Formaldehyd, methanal

R1 H R1 H
1. O3, CH2Cl2
O + O
2. Zn, CH3COOH
H H H H

Aldehyd Formaldehyd, methanal

PCC + - Oxiderer secundære alkoholer til ketoner (McM 256)
N H CrO 3Cl
Pyridiniumchloro- Mild oxidation af primære alkoholer til aldehyder
Chromate
O H
Peroxysyre Omdannelse af alkener til
H
(m-chloroperoxy- Cl O epoxider H O
O
C C O
benzoic acid)
O +
O
C C C
O
O

Phosphortribromid PBr3 Omdannelse af primære og Br

Br
Br
O
H Br

Se også side 20 sekundære alkoholer til O

H
+
P -Br-
+
O
P
Br -H+ P -Br- O
P
O
+

alkylbromider Br Br
H
O Br
H

-H+
Hver PBr3 reagerer med 3
ækvivalenter alkohol + H
H
Br
Br- O
O O
Br -H+ -Br- P
O O
P P
O O O O
+

O - OH
H+ Br- H+ Br- H+
P(OH)3 + 3
P P Br
O O O O

Salpetersyrling HNO2 Omdanner arylaminer til HNO2 + H2SO4 H2O + HSO4- + NO +

diazoniumsalte
Se supplerende noter
H
Ar N N O
+
Ar NH2 + NO+ Ar N N O +
-H H
H N-nitronitrosamin

+
Ar N N O Ar N N O-
Ar N N OH
H H
N-nitronitrosamin

+
Ar N N OH Ar N N
-OH-
Arene diazonium salt
Svovlsyre H2SO4 Katalysator blandt andet i estersynteser, ved elimination af vand fra alkoholer, i acetaldannelse

30
Thionylchloride SOCl2 Omdannelse af
-
carboxylsyrer til δ− δ−
O O
O O
syrechlorider via en
S
nucleofil substitution + +
δ+ H δ+ S O Cl -HCl
O Cl Cl Cl
H

δ−
O O O
-
+ SO2 + Cl
δ+ S Cl -

O Cl Cl

Omdannelse af primære og δ− O-
O
sekundære alkoholer til δ+ S
alkylchlorider δ+ H
+ δ+ S +
O Cl -HCl
O Cl Cl Cl
H

O
-
δ+ + SO2 + Cl
S Cl- Cl
O Cl

Tin(II)chlorid SnCl2 Reducerer nitrobenzener til NO2 NH2

arylaminer +
1. SnCl2, H3O

2. OH-

Trifluoreddikesyre CF3COOH Fjerner N-terimanlens beskyttelsesgruppe (BOC) i aminosyrer (proteiner)

(McM 488)
Se også McM 261
Tollens reagens AgNO3 / NH4OH Oxiderer aldehyder til O O
carboxylsyrer idet Ag+ AgNO3
+ Ag
reduceres til Ag H
(McM 283) NH4OH
R H R O

Aldehyd Carboxylsyre
Triiodomethylketon RCOCI3 I iodoform reaktionen O O- O O
-OH
(McM 346) omdannes
-
+ CI3 + HCI3
R CI3 H
RCOCI3 til R CI3 R O R O-
OH
carboxylationen og Syre-base reaktion, da HCI3 er en svagere syre end RCOOH,
og -CI3 er en stærkere base end RCOO-
iodoform (HCI3)
R1
Triphenylphosphine Wittig reagens
PPh3 Omdanner alkylhalid plus Ph3P C

keton/aldehyd til en alken R2

P
δ−
O

R1 R1 R1
δ+ R2 R3
Stærk base R3 R4
SN2 +
Ph3P: + CH X Ph3P CH Butyllithium Ph +P C- R1 C C R4
3
-X-
R2 R2
ylid
R2 + PPh3 O -

R2 R3

R1 C C R4

Ph3P O

R2 R3

+ C C
Ph3P O
R1 R4

31