Opløsningsmidlers

Egenskaber
“solvent og solut”

Rapport af N.Seidov og J.Hostrup

Table of Contents
Indledning.............................................................................................................................................1
Teori.................................................................................................................................................1
Risiko og Sikkerhed.............................................................................................................................2
Materialer og kemikalier......................................................................................................................3
Forsøg 1 – Vand som opløsningmiddel................................................................................................4
Forsøg 2 – Ethanol som opløsningsmiddel..........................................................................................5
Forsøg 3 – Heptan som opløsningsmiddel...........................................................................................5
Forsøg 4 – Brom i heptan.....................................................................................................................6
Konklusion...........................................................................................................................................7
 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Indledning
I denne rapport vil vi beskrive nogle observationer vi har indsamlet, under forsøg med nogle
forskellige typer opløsningsmidler. Vil vil benytte polære, bipolære og upolære opløsninsmidler til
forsøget, og bestemme om et givent stof vil kunne opløses heri.

Teori
Som polært opløsningsmiddel er det meget nærliggende at anvende vand til formålet. Indenfor ke-
mien er vand det absolut vigtigste opløsningsmiddel, og det fleste reaktioner udføres for det meste
også i et vandigt medium.
Som upolært opløsningmiddel benytter vi stoffet heptan. Vi kender det i folkemunde som 'rense-
benzin', og heptan er da også en vigtig bestanddel (foruden hexan) i benzin til forbrændingsmotorer.
Stoffet har formlen; C7H16
Som bi-polært opløsningmiddel vil vi anvende det velkendte stof, ethanol. Med sin hydrofile -OH
gruppe har stoffet mulighed for at indgå i såkaldte hydrogenbindinger med eksempelvis vand-mole-
kyler. Den anden del af molekylet, -CH3CH2 (benævnes 'alkyl-gruppe') og har egenskaber som de
der ses hos andre fedtopløsende stoffer (hydrofobe). Ens opløser ens!

VUC Hillerød 2010 side 1

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Risiko og Sikkerhed
Når der arbejdes med organiske forbindelser, er det vigtigt at respektere stoffernes skadelige
virkninger. Vi har derfor inkluderet RS-sætningerne for nogle af de anvendte forbindelser;
Heptan, C7H16
R-sætninger
R11 - Meget brandfarlig
R38 - Irriterer huden
R65 - Kan give lungeskade ved indånding
R67 - Dampe kan give sløvhed og svimmelhed
R51/53 - Giftig for organismer der lever i vand: kan forårsage uønskede
langtidsvirkninger i vandmiljøet
S-sætninger
S9 - Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted
S16 - Holdes væk fra antændelseskilder: Rygning forbudt
S23 - Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger
S24 - Undgå kontakt med huden
S33 - Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet
S43 - Brug skum, pulver eller kuldioxid ved brandslukning
S57 - Skal indesluttes forsvarligt for at undgå miljøforurening
S60 - Dette materiale og dets beholder skal bortskaffes som farligt affald
S61 - Undgå udledning til miljøet
S62 - Ved indtagelse undgå at fremprovokere opkastning: kontakt omgående læge
og vis denne beholder eller etiket

Naphthalen, C10H8
R-sætninger
R20 - Farlig ved indåndning
R40 - Mulighed for kræftfremkaldende effekt
R50 - Meget giftig for organismer der lever i vand
R53 - Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet

S-sætninger
S16 - Holdes væk fra antændelseskilder: Rygning forbudt
S26 - Kommer stoffet i øjnene skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes
S36 - Brug særligt arbejdstøj
S37 - Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet
S60 - Dette materiale og dets beholder skal bortskaffes som farligt affald
S61 - Undgå udledning til miljøet

De øvrige stoffer; Kobber(II)klorid, Iod, Kaliumdichromat samt Ethanol skal naturligvis ligeledes
behandles forsvarligt. Handsker, briller og kittel blev båret under arbejdet. Desuden blev forsøgene
udført under udsugning i et stinkskab. Rester blev opsamlet i affaldsdunke.

VUC Hillerød 2010 side 2

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Materialer og kemikalier
Under udarbejdelsen har vi anvendt følgende kemikalier og udstyr;

Apperatur
Reagensglas og gummipropper

Kemikalier
• Kaliumdichromat, K2Cr2O7
• Iod, I2
• Kobber(II)klorid, CuCl2·2H2O
• Naphthalen, C10H8
• Ethanol, C2H6O
• Heptan, C7H16
• Bromopløsning, Br2(aq)

Der afmåles en lille mængde af de stoffer der skal bruges til forsøget, og reaktionerne (hvis nogen)
noteres.

VUC Hillerød 2010 side 3

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Forsøg 1 – Vand som opløsningmiddel

Solvent Solut Opløselighed
¹ Observation

H2O Kaliumdichromat LO Væsken farves gul

H2O Iod TO Væsken farves svagt gul

H2O Kobber(II)klorid LO Væsken farves blålig

H2O Naphthalen TO Stoffet flyder ovenpå vandet

Hvis vi betragter stofferne; Kaliumdichromat og Kobber(II)klorid, indser vi hurtigt at der er tale

om ionforbindelser. Det er almindeligt kendt at disse er letopløselige, og spaltes i to modsatladede
dele. Vandmolekylerne omslutter de adskilte ioner, og nedbryder derved iongitter-strukturen. Man
kan ikke betegne en ionforbindelse hverken som værende upolær eller polær, da stofferne er
sammensat i kraft af en ombytning af elektroner. Derved findes der ingen ladningsforskel udadtil.
Ser vi på forbindelserne; Iod og Naphthalen, kan vi konstatere at der i begge tilfælde er tale om
molekyler. Molekyler kan dog sagtens opløses, men det kræver at opløsningsmidlet er af samme
'type'. Ved type skal der forstås det, at hvis et stof ønskes opløst i et andet, skal der være visse
lignende egenskaber hos begge parter. Vi omtalte det tidligere Teori-afsnittet omkring ethanol.
Vi kan tage et eksempel;
Iod, vil eftersom det består af et upolært molekyle, have en ringe opløselighed i vand som er et
polært opløsningmiddel.
δ⁻
O
I I
H H
δ⁺ δ⁺
Vand, H2O Diiod, I2
k.p. = 100°C k.p. = 184.3°C

Iod-molekylet har en særligt stabil struktur i forhold til vandmolekylet, hvilket også lader sig
afspejle ved det højere kogepunkt. Det vil således være svært (ikke umuligt) for vandmolekylerne at
vriste de enkelte Iod-atomerne fra hinanden. Iod opløses dog lettere i vand hvis der i forvejen er
tilsat lidt kaliumiodid, KI3, til opløsningen.
Naphthalen består ligeledes af upolære molekyler. To sammensatte benzenringe danner naphthalen-
molekylet som er en såkaldt aromatisk forbindelse. Heller ikke her er der tale om et polariseret
molekyle, hvilket igen vil vanskeliggøre en opløsning i vand.

Naphthalen, C10 H8
k.p. = 218°C

¹ LO=letopløseligt, TO=tungtopløseligt, UO=uopløseligt

VUC Hillerød 2010 side 4

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Forsøg 2 – Ethanol som opløsningsmiddel

Solvent¹ Solut Opløselighed² Observation
EtOH Kaliumdichromat UO Ingen

EtOH Iod LO Væsken farves brunlig

EtOH Kobber(II)klorid LO Væsken bliver grønlig

EtOH Naphthalen TO Stoffet opløses lidt

Vi ser ifølge tabellen, at ethanol må have lidt af begge egenskaber. Det er da også i
overensstemmelse med, at forbindelsen som tidligere beskrevet, består af en hydrofil gruppe,
nemlig HYDROXY-gruppen (-OH), og en hydrofob gruppe, ALKYL-gruppen (CH3CH2-). Disse to
grupper vil 'angribe' hhv. polære og upolære molekyler, og i nogle tilfælde vil der oven i købet opstå
en emulsion, altså en homogen (ensartet) blanding mellem to ikke-blandbare væsker. Den ene fase
er dog kun blandet med den anden i den forstand, at fasen bliver 'slået' i bitte små dråber, som
fordeles jævnt i den anden fase.
Den brune farvning af alkoholen skyldes, at iodmolekylerne binder sig løst til -OH-gruppen

Forsøg 3 – Heptan som opløsningsmiddel

Solvent Solut Opløselighed Observation
Heptan Kaliumdichromat UO Ingen

Heptan Iod LO Væsken farves lilla

Heptan Kobber(II)klorid UO Ingen

Heptan Naphthalen LO Fuldstændig

Med heptan som solvent, ser vi at begge ionforbindelserne ikke opløses i nævneværdigt omfang.
Derimod opløses naphthalen fuldstændigt. Vi kan således sige, at jo længere carbonkæde der er i
molekylet, desto mere upolært bliver det, og opløseligheden for upolære stoffer vokser således.
Omvendt, vil færre carbonatomer i en kæde ikke gøre stoffet mere polært, blot mindre upolært. Der
kræves et H atom knyttet til et O atom, altså en -OH-gruppe, for at kunne danne hydrogenbindinger.

¹ EtOH=Ethyl Alkohol (ethanol)

² LO=letopløseligt, TO=tungtopløseligt, UO=uopløseligt

VUC Hillerød 2010 side 5

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Forsøg 4 – Brom i heptan

5 mL bromvand tilsættes et reagensglas. Den samme volumen heptan tilsættes forsigtigt, så to faser
opstår. Glasset forsynes med en gummiprop og omrystes grundigt.

Heptan fase Heptan/brom fase

Bromvand Vand fase

før efter
omrystning omrystning

Det som forsøget her har vist os, er at brom hellere vil være i heptan fasen end i vand fasen. Der har
fundet en såkaldt substitution sted i heptan molekylet. Brom kan nemlig erstatte hydrogen atomer,
når de som i heptan sidder og stritter;

+ Br2 ↓ + HBr

Br

Det burde altså være muligt at kunne måle en forhøjet koncentration af H3O⁺ i vand fasen, eftersom
HBr i lighed med HCl er gasformig og kan opløses i vand, hvor den kan afgive en proton til vand
molekylet.

VUC Hillerød 2010 side 6

 Kemi C – v/ Anker Steen Jørgensen

Konklusion
Forsøget har vist os, at man for at kunne opløse et polært stof, skal benytte et polært
opløsningsmiddel, og omvendt. Alt er relativt, og man kan selvfølgelig 'tvinge' upolære stoffer i
opløsning med polære og omvendt, men som hovedregel er det anvendeligt, at tage udgangspunkt i,
at ens opløser ens.

Nijat Seidov og Jesper Hostrup, Hillerød 2010

VUC Hillerød 2010 side 7