18-09-2019 Jern(II)sulfat-vand (1/7)

Benjamin Yazdandoust
WILLIAM, STIAN OG NICOLAJ
 Indhold
Formål: ............................................................................................................................................................. 3
Teori: ................................................................................................................................................................. 3
Materialer og kemikalier:................................................................................................................................ 3
Sikkerhed: ........................................................................................................................................................ 4
Fremgangsmåde: ............................................................................................................................................ 4
Forsøgsobservationer: ................................................................................................................................... 5
Beregninger af dataen: .................................................................................................................................. 7
Diskussion:....................................................................................................................................................... 8
Fejlkilder: .......................................................................................................................................................... 8
Usikkerheder: .............................................................................................................................................. 8
Konklusion: ...................................................................................................................................................... 8
Formål: ............................................................................................................................................................. 9
Forberedelse og Teori: ................................................................................................................................... 9
Apparatur og kemikalier ............................................................................................................................... 10
Sikkerhed ...................................................................................................................................................... 11
Fremgangsmåde: .......................................................................................................................................... 12
Data og forsøgsobservationer: ................................................................................................................... 12
Beregninger af dataen: ................................................................................................................................ 13
Diskussion:..................................................................................................................................................... 14
Konklusion: .................................................................................................................................................... 14
Formål: ........................................................................................................................................................... 15
Teori: ............................................................................................................................................................... 15
Apparatur og kemikalier: .............................................................................................................................. 15
Sikkerhed ....................................................................................................................................................... 16
Fremgangsmåde: .......................................................................................................................................... 16
Data og observationer: ................................................................................................................................. 17
Databehandling: ............................................................................................................................................ 18
Diskussion:..................................................................................................................................................... 19
Konklusion: .................................................................................................................................................... 19
Formål: ........................................................................................................................................................... 20
Teori: ............................................................................................................................................................... 20
Kemikalier og Materialer: ............................................................................................................................. 20
Fremgangsmåde: .......................................................................................................................................... 21

1 Af 25
 Forsøgsobservationer: ................................................................................................................................. 22
Beregninger af data: ..................................................................................................................................... 23
Diskussion:..................................................................................................................................................... 24
Fejlkilder: ........................................................................................................................................................ 25
Usikkerheder: ............................................................................................................................................ 25
Konklusion: .................................................................................................................................................... 25

2 Af 25
 Rapport Syntese af jern(II)sulfat
heptahydrat - del a
Formål:
Ved denne øvelse fremstilles jern(II)sulfat heptahydrat jern(II)sulfat-
vand(1/7) ved at opløse jern (ståluld) i svovlsyre. I svovlsyren omdannes
jernatomer (stålulden) til jern(II)-ioner.

Teori:
Ståluld består af ca. 99 % jern og ca. 1 % carbon, men carbon opløses ikke i
svovlsyre, men det gør Jern. Reaktionen foregår i vandig opløsning, hvorefter
saltet Jern(II)sulfat udfældes fra opløsningen. Ved fældningen benytter man
sig af, at mens jern(II)sulfat er letopløseligt i vand, så er det tungt opløseligt i
ethanol (alkohol). Ved at tilsætte ethanol til opløsningen af jern(II)sulfat,
nedsættes opløseligheden så meget at stoffet udfældes, og dermed
forekommer der en fældningsreaktion.

Reaktionen kan skrives på ionform: Fe(s) + 2 H (aq) → Fe (aq) + H (g)

+ 2+
2

eller med stofformler: Fe(s) + H SO (aq) + 7 H O(l) → FeSO ·7H O(s) + H (g)
2 4 2 4 2 2

Materialer og kemikalier:
• Konisk kolbe, 250 mL (2 stk.)
• Måleglas, 50 mL
• Måleglas, 100 mL
• Tragt
• Spatel
• Filtrerpapir
• Petriskål af plast
• Varmeplade
• Ståluld
• 2M Svovlsyre
• Ethanol (96%)

3 Af 25
 Sikkerhed:
• Svovlsyre kan være ætsende

Kan ætse metaller, og svære ætsninger af huden og

øjenskader.

• Svovlsyre kan være meget ætsende

Forårsager alvorlig øjenirritation. Bær gerne
beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj, da man helst vil
undgå svovlsyre kontakt med hud.

H290, H314, P280, P301+P330+P331+P303+P361+P353,

P305+P351+P338 og P310

Ethanol skal holdes væk fra branfarlige væske og dampe,

gnister, åben ild og varme overfalder. Ved kontakt med øjne
skyl forsigtigt med vand i flere minutter.

H225, H319, P210, P223, P241, P280, P305+P351+P338,

P337+P313 og P403,P235

Fremgangsmåde:
ca. 1,5 g ståluld afvejes med en nøjagtighed på 0,01 g

· Stålulden overføres til en 250 mL konisk kolbe

· med en målecylinder afmåles 50 mL 1 M svovlsyre, som hældes i kolben

· opvarm forsigtigt indtil al stålulden er opløst – opløsningen må ikke koge

voldsomt

· den varme opløsning hældes gennem en tragt med filtrerpapir ned i en

ren 250 mL konisk kolbe

· den filtrerede opløsning afkøles til stuetemperatur (under rindende vand

eller i isbad)

· tilsæt 100 mL ethanol

4 Af 25
 · i løbet af et døgns tid udfældes blågrønne krystaller af jernvitriol

· væsken (moderluden) hældes fra, og krystallerne skrabes ud på et stykke

filtrerpapir med en spatel

· moderluden hældes på en 100 ml brun flaske og gemmes til forsøg C og

evt. forsøg D. Husk at skrive navn og klasse

· når krystallerne er tørre, vejes produktet

Forsøgsobservationer:
Til forsøget er der blevet brugt 1,5055 gram ståluld.

Natten over blev der dannet jern(II)sulfat heptahydrat/synteseproduktet. Der er blevet

fremstillet i alt 6.406 gram jern(II)sulfat 7 H O som er synteseproduktet.
2

Krystallerne blev turkis, med et lyseblåt skær

Billede af det renligt jern(II)sulfat uden vand

Det færdiglavet synteseprodukt

5 Af 25
 Her er moderluden som er den resterende væske fra blandingen.

6 Af 25
 Beregninger af dataen:
For at udregne udbytteprocenten ud, skal molarmassen for jern(II)sulfat
heptahydrat kendes, til det kan vi opstille en tabel. Det vides hvor mange
molekyler man har af det enkelte grundstoffer i formlen. Det vides igennem
det periodiske system hvad molarmassen for det enkelte grundstof er. Derfor
kan molarmassen af de enkelte grundstoffer adderes sammen, for så har man
molarmassen af hele stoffet.

Den kemiske betegnelse for jern(II)sulfat heptahydrat = FeSO ·7H O(s)

4 2

Mw = molarmasse

n = mol

Grundstof Fe S O H

Mw 55.85 g/mol 32.07 g/mol 16.00 g/mol 1.008 g/mol

nMw 155.85 g/mol 132.07 g/mol (4+7) 16.00 g/mol (72)1.008 g/mol

I alt 55.85 g/mol 32.07 g/mol 176 g/mol 14.112 g/mol

Der beregnes for hver grundstof i reaktion, og dermed beregner den samlet
masse for jern(II)sulfat. Da vi har krystalvand med i dette kemiske betegnelse,
er det vigtig også beregne dens molarmasse

Mw for jern(II)sulfat heptahydrat er: 55.85 g/mol + 32.07 g/mol + 176 g/mol
+14.112 g/mol = 278,032 g/mol

Nu skal antal mol af jern kendes, og her må der antages at ståluld = 99%
jern(II). molarmassen af jern(II) kendes, og antal gram brugt af ståluld
kendes. For at finde antal mol af jern(II) kan man dividere antal gram ståluld
med molarmassen af jern(II) for at finde ud af hvor mange mol der var i
stålulden.

1,5055 g Fe55,85 g/mol Fe=0,02696 mol

Nu kan man beregne hvor meget jern(II) er i synteseproduktet , for her skal
man sige molarmassen af jern(II)heptahydrats multipliceret med antal mol
Jern(II) som man havde til stede

278,032 g/mol Jern(II)sulfat heptahydrat 0,02696 mol Fe=7,4957 g

Der er 7.4957 g Jern(II)sulfat, grunden til at dette passer er fordi at antal mol
af jern, vil være det samme som antal mol af selve synteseproduktet.

7 Af 25
 For at udregne udbytteprocenten af synteseproduktet kan man sige det
praktiske udbytte divideret med det teoretiske udbytte multipliceret med 100
for at få det i procent

Beregningen af udbytteprocenten er således:

Praktisk udbytte: 6,406 mol

Teoretiske udbytte: 7,4957 mol

6,406 mol7,4957 mol100 % = 85,4623 %

Dermed får vi at udbytteprocenten af Jern(II)sulfat på det opstillede forsøg er

85,4623 %

Diskussion:
Forsøget gik fint, da der blev fremstillet jern(II)sulfat heptahydrat og syntese
produktet som var forsøgets formål. Dog har der været en afvigelse fra teorien
i fremstillingen af jern(II)sulfat heptahydrat, da der er blevet fremstillet en
mindre mængde af saltet i forsøget end teorien. Der blev fremstillet 85 % af
den mængde jern(II)sulfat heptahydrat som der kunne have været blevet til.

Fejlkilder:
• Vandet kogte mere end tiltænkt.
• Der dråber i kanten, da man skulle hælde ethanol ned i opløsningen
• Alt jern(II)sulfat heptahydrat kom ikke med ned.
• Ikke alle krystaller blev fraskilt.
• Jern(II)sulfat heptahydrat nåede ikke at tørre ud

Usikkerheder:
• Usikkerhed på afvejning af ståluld med 0,055 g.
• Berøring af ståluld, kan føre til tab af ståluldens masse.

Konklusion:
Formålet er opfyldt da der blev fremstillet jern(II)sulfat heptahydrat og
synteseproduktet som forventet. Dermed kan de andre forsøg nu påbegyndes

8 Af 25
 Rapport Bestemmelse af det fremstillede
stofs renhed - del b

Formål:
I denne del af projekt skal synteseproduktet fra punkt (A) analyseres for at
finde ud af om det faktisk svarer til formlen FeSO ·7H O. 4 2

Ved analysen måles indholdet af jern(II)ioner(Fe ), udtrykt som mol, og derpå 2+

sammenlignes med den afvejede masse af produkt.

Forberedelse og Teori:
Indholdet af Fe måles ved titrering med en opløsning af kaliumpermanganat i
2+

sur opløsning: Fe + MnO + H → Fe + Mn + H O

2+
4
- + 3+ 2+
2

Fe +1 5

Mn -5 1

5Fe + MnO + H → 5Fe + Mn + H O

2+
4
- + 3+ 2+
2

Der er nu 10 positive ioner på venstre side af reaktionspilen og 17 positive på

højre side. Da reaktion er i en sur opløsning skal vi tilføje 7 positive ioner og
det gør vi ved at tilføje 7 H - ioner på venstre side
+

5Fe + MnO + 8H → 5Fe + Mn + H O

2+
4
- + 3+ 2+
2

Der er nu 8 H og 4 O på venstre side, og 2 H og 1 O på venstre sider, så derfor

tilføjer vi 3 flere H O molekyler på højre side så der er de samme mængde rpå
2

begge sider af reaktionspilen

5Fe + MnO + 8H → 5Fe + Mn + 4H O

2+
4
- + 3+ 2+
2

Forholdet mellem Fe og MnO må være 5:1

2+
4
-

På grund af permanganats ekstremt kraftige farve er det ikke nødvendigt at

anvende en indikator ved titreringen. Ingen af de øvrige stoffer der indgår i
reaktionen har ikke nogen nævneværdig farve, hverken før eller efter
opløsningen, så selv en dråbe kaliumpermanganatopløsning vil farve
opløsningen ganske tydeligt, når ækvivalenspunktet passeres, og opløsningen
vil derved komme til at indeholde et (lille) overskud af permanganat.

9 Af 25
 Vi får at vide at vi skal bruge 15 ml KMnO så derfor skal vi udregne hvor
4

meget af synteseproduktet vi skal bruge for at det skal ækvivalere med

titreringen

mol = mol/L * L

0,015 L KMnO 0,02 M KMnO = 0,0003 n KMnO

4 4 4

278,032 g/mol FeSO 7H O 0,0003 n KMnO

4 2 4

= 0,0834096 g FeSO 7H O 4 2

Dermed skal der bruges 0,0834096 g 5 = 0,417048 g FeSO H 0 for at

4 2

titrere med 15 ml KMnO da forholdet er 5:1

4

Apparatur og kemikalier
• vejebåd
• analysevægt
• konisk kolbe, 250 mL
• måleglas, 50 mL
• bægerglas, 100 mL
• magnetomrører
• magnet
• burette, 25 mL
• FeSO ·7H O (jeres produkt)
4 2

• 0,0200M KMnO 4

• 1 M svovlsyre

10 Af 25
 Sikkerhed
• Svovlsyre kan være ætsende

Kan ætse metaller, og svære ætsninger af huden og

øjenskader.
Forårsager alvorlig øjenirritation. Bær gerne
beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj, da man helst vil
undgå svovlsyre kontakt med huden.

H290, H314, P280,

P301+P330+P331+P303+P361+P353,
P305+P351+P338 og P310

KMnO Kaliumpermanganat
4

Kan forårsage hudirritation, og især giftige for vandlevende

organismer. Derfor skal det i en beholder markeret med “O”
Undgå udledning til miljøet og bær samtidig gerne
beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj.

H315, H319, H411, P273, P280, P302+P352, P305+P351+P338 og

P362+P364

11 Af 25
 Fremgangsmåde:
· den beregnede masse af synteseproduktet afvejes omtrentligt - Husk at
notere den nøjagtige masse. Der bør afvejes lidt forskellige masser til hver
titrering.

· stoffet overføres til en 250 mL konisk kolbe - skyl efter med lidt vand,
således at alt stoffet kommer over i kolben

· 50 mL 1 M svovlsyre afmåles med et måleglas og hældes i kolben

· det faste stof i væsken opløses ved magnetomrøring

· fyld buretten helt op med KMnO -opløsning og tøm det hele ud igen i et
4

affaldsglas - denne “gennemskylning” er nødvendig da kaliumpermanganat

er meget reaktivt og let kan reagere med efterladt snavs i buretten

· fyld derpå buretten igen og nulstil

· titrer opløsningen i kolben indtil én dråbe KMnO -opløsning medfører en

4

blivende lyserød farve

· der foretages 3 titreringer

Data og forsøgsobservationer:
Synteseproduktet med den bestemte mængde svovlsyre som blev titreret med
den bestemte mængde kaliumpermanganat:

Forsøg Synteseprodukt Svovlsyre KMnO / Kalium- permanganat

4

1 0,417 g 30 ml 14,8 ml

2 0,413 g 25 ml 11,5 ml

3 0,414 g 30 ml 10,5 ml

4 0,418 g 30 ml 12,85 ml

12 Af 25
 Beregninger af dataen:
Renheden af forsøget kan måles ved at tage synteseproduktets masse inden
titreringen og dividere det med synteseproduktets masse efter titrering så
multiplicere dette tal med 100 for at få renhedsprocenten.

For at beregne massen af synteseproduktet efter titreringen skal antal mol af

KMnO4 først beregnes, for så kan antal mol af synteseproduktet beregnes da
forholdet er 5:1 og til slut vil man ud fra synteseproduktets mol beregne
massen af synteseproduktet da molarmassen af synteseproduktet kendes.

Analyse nr. 1 2 3 4

m(produkt)
0,417 g 0,413 g 0,414 g 0,418 g

V(KMnO ) 4

14,8 ml 11,5 ml 10,5 ml 12,85 ml

n(MnO ) 4
-

(14,8 10-3) L 2310-5mol 2110- 2610-5mol

(0,02 M) = 5mol

29610-6mol =
0,000296 mol

n(Fe ) 2+
0,000296 mol 5
11510-5 10510- 128,510 -
0,00148 mol mol 5mol 5mol

n(FeSO 7H O) 4 2 0,000296 mol 5

11510-5 10510- 128,5 10-
0,00148 mol 5mol 5mol

13 Af 25
 Masse (FeSO 4 278,032 g/mol 0,32 g 0,32g 0,36 g
7H O)
2 0,00148 mol

= 0,41148 g

85.472 %
Renheds- 98.676 % 77.418% 77.231%
procent
slutstart100 %

Gennemsnit i alt: 84.699 %

Diskussion:
Det var kun forsøg 1 der havde en renhedsprocent på 90%, og som var tæt på
det forventede 15 ml KMnO for 0,417 g FeSO * 7 H O . Det kan være at de
4 4 2

andre forsøg også var renere, men gruppen kom til at tage unøjagtig måling af
titreringernes ækvivalenspunkt.

En af grunden til at forsøgene kan have en lav renhedsprocent er fordi der ikke
har været tilstrækkeligt meget svovlsyre til at gøre synteseproduktet lettere
opløseligt, så der har nok stadig være nogle små stumper af synteseproduktet
og det gør at forholdet mellem kaliumpermanganat og jern(II)sulfat (1/7)
heptahydrat bliver mindre.

Den anden grund kan være fordi at Jern(II) er blevet oxideret til Jern(III) i
opbevaringsskabet, i tidsrummet fra forsøg a til b, og dermed er renheden af
jern(II)heptahydrat faldet.

Konklusion:
Det kan konkluderes at den gennemsnitlige renhedsprocent af syntese
produktet er 84,7% dog med en hvis usikkerhed som skyldes usikre målinger.

14 Af 25
 Rapport Kvalitativ påvisning af jern(III)-
ioner - del c

Formål:
Formålet er at måle, om der er Jern(II)-ioner eller Jern(III)-ioner i
synteseproduktet vha. kvalitative observationer

Teori:
Jern(III)-ioner kan påvises kvalitativt ved komplexdannelse med
kaliumjern(II)cyanid i surt miljø ved følgende reaktion

Fe + Fe(II)(CN)
3+
6
4 -
→ (Fe(II)Fe(III))(CN) -
6

jern(II)jern(III)cyanid

Jern(II)jern(III)cyanid-komplekset (Berlinerblåt) ses som kraftig dybblå farve

med bundfald.

Jern(II) ioner kan påvises med kaliumjern(III)cyanid efter tilsvarende

reaktionsligning.

Der er altid tilrådeligt at udføre påvisningsforsøg med kendte opløsninger inden

test-undersøgelserne udføres, så kendt reaktion er iagttaget.

Apparatur og kemikalier:

spatel 2M HCl

reagensglas 0,5M kaliumjern(II)cyanid-reagens

pipette 0,5M kaliumjern(III)cyanid-reagens

Jern(II)-opløsning Jern(III)opløsning

15 Af 25
 Sikkerhed

Hcl - Saltsyre
Saltsyre kan ætse metaller, forårsager svære ætsninger af
huden og øjenskader samtidige forårsage irritation af
luftvejene. Bær gerne beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj.
Ved indånding flyt personen til frisk luft og vejrtrækningen lettes.

H290, H314, H335, P280, P303+P361+P353, P304+P340,

P305+P351+P338 og P310

Fremgangsmåde:
· en spatelspids af prøven, der ønskes undersøgt for jern(III)-ioner,
overføres til et reagensglas

· tilsæt ca. 2 mL ionbyttet vand, og opløs saltet

· tilsæt ca. 1 mL 2M saltsyre og ryst

· tilsæt ca. 1 mL 0,5M kaliumjern(II)cyanid-reagens

· mm

· Er der jern(III)-ioner til stede vil der fremkomme en kraftig dybblå farve
med bundfald

16 Af 25
 Data og observationer:
Farven ved blandingen mellem synteseproduktet og kaliumjern(III)cyanid (til
venstre) blev en rigtig dyb mørkeblå farve, og ved blandingen mellem synteseproduktet
kaliumjern(II)cyanid (til højre) var farven mørkeblå

Her vises selvet forsøgopstiling, hvor der bliver testet for jern(II)ioner og jern(III)ioner

17 Af 25
 Dette er moderluden blandet med kaliumjern(II)cyaniden

Dette er moderluden blandet med kaliumjern(II)cyaniden

Databehandling:
Grunden til at kaliumjern(II)cyaniden afgav en mørk blå farve kunne være
fordi at nogle af Jern(II)-ionerne er blevet oxideret.

Jern(II)-ioner oxideres, og derfor afgiver jern(II) et elektron til så den bliver til
jern(III)-ion. Dermed fremstår jer(III)-ion

Der forekommer en redoxreaktion igennem en sur opløsning

Fe (aq) + O (aq) + H (aq) → Fe (aq)+ H O (l)

2+
2
+ 3+
2

Der er 2 O på venstre side og 1 O på højre

Fe (aq) + O (aq) + H (aq) → Fe (aq)+ 2 H O (l)

2+
2
+ 3+
2

Der er 4 H på højre og 1 H på venstre

18 Af 25
 Fe (aq) + O (aq) + 4 H (aq) → Fe (aq)+ 2 H O (l)
2+
2
+ 3+
2

Nu skal ladningerne gå op, for der er 6 + på venstre side og 3+ på venstre side. begge
sider kan gå op i ladningen 12

4 Fe (aq) + O (aq) + 4H (aq) → 4 Fe (aq)+ 2H O (l)

2+
2
+ 3+
2

Diskussion:
Forsøget viser at Jern(II)kaliumcyaniden har skiftet til en blålig farve, hvilken kan betyde at
der har været jern(III)-ioner i synteseproduktet. Det vi dog kan bekræfte er at der er
Jern(II)-ioner i synteseproduktet da Jern(III)kaliumcyanid afgav en kraftig mørkeblå farve.

Det er svært at afgøre hvor blå farven ved blandingen af hhv. Jern(II)- og Jern(III)cyaniden
skal være, for at kunne bekræfte kvalitativt om der er Jern(III) ioner i synteseproduktet.

Konklusion:
Det kan konkluderes igennem den kvalitative undersøgelse at vi har jern(II)ioner i
synteseproduktet. Dog kan vi også regne med at nogle af jern(II)-ioner er blevet oxideret til
jern(III)-ioner, derfor har blandingen mellem kaliumjern(II)cyaniden og synteseproduktet
afgivet en mørkeblå farve).

19 Af 25
 Rapport Spektrofotometrisk bestemmelse
af Fe (Ferro-ion) koncentration - del d
2+

Formål:
Formålet med dette forsøg er at bestemme Fe (ferro-ion) koncentrationen af
2+

synteseproduktet vha. et spektrofotometer.

Der udføres i denne øvelse først en standardkurve ud fra en stamopløsning indeholdende

jern (II). Stamopløsningen indeholder 10 mg jern(II) /L (10 ppm)

Denne stamopløsning fortyndes således at man får 5 målepunkter til sin standardkurve.

Herefter måles egen jernprøve og koncentrationen beregnes ud fra standardkurven.

Teori:
Den dannede jern(II) danner sammen med Ferrozin et blåviolet kompleks som kan måles i
spektrofotometeret ved bølgelængden 562 nm. Hvis man tilsætter Ferrozin i overskud er
farveintensiteten ligefrem proportional med koncentrationen af jern(II).

Jern (II) ioner (Ferro-ioner) og jern(III) ioner (Ferri-ioner) kan bestemmes meget præcist
ved spektrofotometrisk bestemmelse. Dette gøres ved at tilsætte kemikalier der binder sig
til Jern(II) ionerne så de får en blåviolet farve. Man kan vælge at bestemme en vandprøve
eller teste sin egen producerede Jern(II)sulfat for jernindhold. (Teori om spektrofotometri
og Lambert Beers lov kan læses i Basiskemi B side 183-188.)

Jern i en opløsning kan forefindes som en blanding af jern (II) og jern (III). Hvis man vil
bestemme den samlede mængde jern-ioner skal jern (III) ionerne først reduceres til jern(II)
ioner og det gøres ved at tilsætte reduktionsmidlet ascorbinsyre. Herved reduceres jern(III)
ionerne til Jern (II) ioner. Hvis man ikke tilsætter ascorbinsyre måler man kun jern (II)
indholdet.

Kemikalier og Materialer:
• Ferrozin-opløsning
• Jern (II) stamopløsning uden ascorbinsyre
• Opløsning af syntese produkt.

20 Af 25
 • Pufferopløsning (opløsning der sørger for at pH værdien er konstant)
• Syv 100 ml målekolber, to 1000 ml målekolber, konisk kolbe, fuldpipetter (5,10 ,15,
20 og 25 ml)
• spektrofotometer, analysevægt, kuvetter. 10 ml målecylinder.

Fremgangsmåde:
(Der måles kun for jern(II)-ioner i vores prøve, så derfor tilsættes der ikke ascorbinsyre til
stamopløsningen.
Hvis man vil måle for den samlede jernindhold skal man tilføje ascorbinsyre til
stamopløsningen, for det reducere jern(III)-ionerne til jern(II)-ioner )

10,0 ml stamopløsning overføres til en 1000 ml målekolbe og der tilsættes vand til
målstregen.

Nu fremstilles 5 målepunkter til standardkurven:

Til fem 100 ml målekolber tilsættes 5,0 ml Ferrozin og 10 ml pufferopløsning. Derefter

tilsættes der Jern (II) standardopløsning til hver målekolbe:

5,0 ml til 100 ml (5 ppm eller 5 mg/l)

10,0 ml til 100 ml (10 ppm eller 10 mg/l

15,0 ml til 100 ml (15 ppm eller 15 mg/l)

20,0 ml til 100 ml (20 ppm eller 20 mg/l)

25,0 ml til 100 ml (25 ppm eller 25 mg/l)

Til sidst fyldes hver målekolbe til mærket.

Inden der måles på spektrofotometeret skal bølgelængden indstilles på 562 nm og 2 ml

ionbyttet vand overføres til en kuvette og spektrofotometeret nulstilles. (Se vejledning ved
apparatet)

Nu måles standardkurvens punkter:

Der overføres ca. 2 ml af hver af de 5 opløsninger med engangspipette til kuvette og

absorbansen måles på spektrofotometeret.

Nul-prøven og de 5 opløsninger kan måles samtidigt på spektrofotometeret.

Nu bestemmes synteseproduktet. Afvej ca. 0,1 g præcist (noter alle decimaler) på

analysevægten. Overfør det kvantitativt (få det hele med!) til en 1000 ml målekolbe.

Overfør 10,0 ml fortyndet prøve til en 100 ml målekolbe. Tilsæt 5,0 ml ferrozin og 10 ml
pufferopløsning. Fyld op til mærket med dem. Vand.

21 Af 25
 Mål prøven på spektrofotometeret. Aflæs koncentrationen på standardkurven.

Det vil være smart at bruge enheden mg/L til standardkurven.

Forsøgsobservationer:
Der er blevet brugt 0,1011 g synteseprodukt

(3- 2, viser vores prøve)

(2- 1, har 0 ml ferrozin i sig. til 2- 6, som har 25 ml ferrozin i sig)

22 Af 25
 (til venstre er absorbansen og til højre er koncentrationer af jern(II)-ioner).

(op ad y-aksen har vi koncentrationen og hen ad x-aksen har vi absorbansen)

Beregninger af data:
Vi kan beregne hvor meget Jern(II) der vil være hvis vi har afmålt 100 mg synteseprodukt.

Jern(II) har en molarmasse på 55.85 g/mol

jern(II)sulfatheptahydrat gjern(II)sulfatheptahydrat (gmol)=mol af jern(II)sulfatheptahydrat

0,1 g/ 278,032 g/mol = 3,596708292 mol

Mol af jern(II)sulfat heptahydrat Jern(II) (g/mol) = Jern(II) gram

3,596708292 mol jern(II)sulfat heptahydrat * 55,85 g/mol jern(II) =

0,020087616 gram Jern(II)

Dog brugte vi 100,1 mg synteseprodukt så derfor var der 20,30858 mg Jern(II)

23 Af 25
 Grafen viser at jernindholdet er en variabel af absorbansen. Så for at finde jernindholdet af
en bestemt absorbans, skal absorbansen multipliceres med 0,0208.

Vores standardprøve havde en absorbans på 1,235. så det betyder at jernindholdet er

1,235 * 0,0208 = 25,7 mg jern-indhold

Dermed kan vi beregne renhedsprocenten ved at sige den teoretiske værdi af

jernindholdet i synteseproduktet (20,3 mg) over den praktiske værdi som blev fundet ved
hjælp af den proportionale beregning ud fra spektrofotometrisk undersøgelse (25,7 mg) og
gange det med 100 for at få et i procent.

25,7/20,30858 * 100 = 126,6%

Diskussion:
Vi har 126% renhed fordi renheden i forsøget var højere end beregnet i teorien, dog er det
endelige svar fundet gennem en proportional ligning (standardkurven)

Den teoretiske værdi af jern(II) i det syntese produkt vi målte var 20,309 mg/L jern(II). Den
der blev målt vha. spektrofotometeret var 25,7 mg/L jern(II). Dette gjorde at
renhedsprocenten blev over 100 procent. Dette kan evt. skyldes at vandet i Jern(II)sulfat
heptahydrat er fordampet under bevarelse mellem de forskellige forsøg, ikke det hele men
noget af det. Derfor kan koncentrationen af jern(II)sulfat være højere , og dermed vil
massen af jern(II) være mere end i teorien. Noget der kan hjælpe med til at
koncentrationen er højere er at ikke nær så mange jern(II)-ioner er blevet oxideret til
jern(III)-ioner som muligt, så derfor vil koncentrationen ikke falde meget.

For at teste om vandet er fordampet så kunne man se hvor meget 1 ml af produktet vejer.
Da 1 mL Jern(II)sulfat vejer 3.65 g, og 1 mL Jern(II)sulfat heptahydrat vejer 1.9 g
Så dermed vil det sige at hvis synteseproduktet er over disse 1.9g/ml så vil noget af
vandet have fordampet.

24 Af 25
 Fejlkilder:
• Fordampning af vand i mellem forsøgene
• Er der blevet rørt ved kuvetten kan det foretage nogle ændringer på forsøget
• Generelt dårlig overblik for gruppen da det er var et nyt emne

Usikkerheder:

• Usikkerhed på pipetterne imellem 0-0,1 ml

• Usikkerhed på 1000 ml kolbe på 0,4 ml

Konklusion:
Det kan konkluderes at Fe2+koncentrationen var 25,73 mg/L, det er højere end den
teoretiske værdi på 20,30858 mg/L, dette er grundet en fordampelse af vand, der har
forøget koncentrationen af Jern(II)sulfat og dermed koncentrationen af Jern(II).

25 Af 25