Materialer og Teknologi 2

Støbejern og tællende test

2
 Målet med denne lektion
• At I får et kendskab til støbejerns metallurgi,
og særlige egenskaber.
• At I får et kendskab til de forskellige støbe- og
andre teknologiske processer, som er mulige
med støbejern.
• At I alle kommer igennem tællende test 2,
med et godt resultat.
Støbejern

Det Tekniske Fakultet 3

Generelt:
– Jernlegeringer, hvori kulstofindholdet er så højt, at
en del af materialet størkner som eutektikum.
– Eutektikum vil ligge som et sammenhængende
område mellem de primære krystaller, hvorfor det
vil have stor indflydelse på materialets
egenskaber.

Det Tekniske Fakultet 4

 Jern-kulstofdiagrammet

Stål defineres som de legeringer, hvor alt stål kan bringes til opløsning i
austenitten, altså ca. 2,1%, det vil sige, at støbejern har et kulstofindholde
på over 2,1%, og hvor kulstoffet udskilles i en selvstændig fase.
Fremstilling af støbejern
Fremstilling
af forme
Formmateriale til støbning
må laves af materialer der
kan modstå det smeltede
jerns høje temperatur.
Her anvendes ofte
kvartssand, for at binde
sandet anvendes ler,
sammen med vand og
forskellige bindemidler.
Bindemidler uden vand,
kaldes selvhærdende
bindemidler, en kemisk
reaktion sammensmelter
sandkornene til en fast
masse.
 Model - kerne - kernekasse
Ud fra en tegning af emnet
fremstilles en model i træ,
modellen er ofte todelt.
Indeholder emnet hulrum Emne tegning Model

må der fremstilles en kerne, Kernekasse

kernen fremstilles af meget

stærk formersand i en
kernekasse.
Kernekassen er fremstillet af
træ.
 Sandstøbning af metaller
• Lad os lige kigge på en video af støbning af
forskellige metaller.
Sandstøbning af jern
Og hvordan, det gøres i Kina
DISAMATIC® automatisk
form og støbemaskine

Det danske firma DISA introducerede I

1964 DISAMATIC®, en automatisk form
og støbemaskine.
DISAMATIC® er markedsførende inden
for området og der er produceret mere
end 1200 anlæg hvoraf hovedparten
stadig er i funktion i mere end 60
lande.
DISAMATIC® består af en række
enheder, som udfører hver sin
delproces,
omfattende formning, ilægning af
kerner, fremføring af formene og
afkøling af disse efter støbning.
DISAMATIC® har skabt nye normer for
produktionskvalitet, hastighed,
pladskrav, betjening, sikkerhed og
arbejdsmiljø.
Disamatic
Hvidt støbejern:
– Kulstoffet ligger i form af karbider.
– Der er ofte tilsat karbiddannere (f.eks. Krom)
– Kulstofindhold typisk 2,5 – 3,5%
– Legering som normalt giver gråt støbejern, kan blive
hvidt støbejern, hvis det støbes i kokille (=> hurtigere
afkøling). Det giver emner, hvor overfladen består af
hvidt støbejern og kernen af gråt.
– Hvidt støbejern anvendes især, hvor man vil udnytte
den store slidstyrke. (På grund af mange
kromkarbider).

Det Tekniske Fakultet 14

 Hvidt støbejern

Har støbejernet et lav siliciumindhold (0,5-1%) og afkøles hurtigt, vil det

størkne som hvidt støbejern.
Hvidt støbejern har et stor indhold af cementit og er meget hård og skørt.
Hvidt støbejern anvendes til emner der skal have stor slidstyrke og kan kun
bearbejdes ved slibning.
Hvis man knækker hvidt støbejern vil farven på brudfladerne være hvide
Aducergods (tempergods):
– Fremstilles af hvidt støbejern, som ved en
varmebehandling omdannes til blødt og sejt
materiale.
– Anvendes som billigt alternativ til stålstøbegods.
– Hvis processen fortsættes til et kulstofindhold
omkring 0,2% fås et svejsbart gods med ferritisk-
perlitisk struktur.

Det Tekniske Fakultet 16

Gråt støbejern:
– Indeholder normalt: 2,8 – 3,8% C og 1,5 – 3,5% Si.
– Fremstilles ved smeltning i elektroovne af:
• Råjern
• Stålskrot
• Støbejernsskrot og omgangsjern
– Teknologi:
• Sandforme eller kokiller
– Podning:
• Mulighed for at styre antallet og størrelsen af grafitkrystaller.
– Standardiseret i DS 11301.

Det Tekniske Fakultet 17

 Gråt støbejern

Ved en langsom afkøling af støbejernet (som det sker i en sandform) vil det størkne
som grå støbejern.
En stor del af kulstoffet vil blive udskilt som grafitlameller.
Gråt støbejern indeholder i modsætning til hvidt støbejern en del silicium.
Gråt støbejern har navn efter den grå farve på den brudflade der fremkommer hvis
man knækker det, det er grafitten i jernet der giver den grålige farve.
Emner af støbejern:

19
Teknologiske egenskaber:
– Størkningssvindet er meget lille => lille risiko for sugninger
og lunkere
– Støbesvindet er ca. 1% => lille risiko for revner.
– Korrosionsforhold:
• Generelt bedre en stål.
• Ved tilsætning af legeringsstoffer kan støbejern blive særdeles
korrosionsbestandigt. Der kan endog laves rust- og syrefast
støbejern ved større indhold af krom og nikkel.
– Svejsning:
• Kun reparationssvejsning med elektroder og forvarmning.
– Slidforhold:
• Ret godt, da det kan få lommer for smøremiddel

Det Tekniske Fakultet 20

Hvilke materialer vil vi så kigge på idag
• Magnesium og
magnesiumlegeringer
• Titanium og
titaniumlegeringer
• Kobber og
kobberlegeringer
• Zink og zinklegeringer
• Bly og tin
• Guld og andre
ædelmetaller.
 Magnesium
• Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i
Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
grundstof i det periodiske system, og har det kemiske
symbol Mg
• Magnesium er et brændbart metal, hvilket har
begrænset dets anvendelse.
• Magnesium er det letteste metalmateriale.
• Det er rimeligt korrosionsstabilt, da det i lighed med
bl.a. aluminium overtrækker sig med en oxidhinde.
• Magnesium anvendes ikke så ofte rent, men ofte i
legeringer med aluminium.
 Anvendelse af Magnesium
• Brug 5 minutter til, at finde forskellige
anvendelser for magnesium?
• Brug nettet, CES EDUpack ect.
• Herefter diskuterer vi det på klassen.
 Magnesiums bearbejdelighed
• Magnesiums hexagonale krystalgitter med få slipplaner
giver vanskeligheder ved deformationsformgivning.
• Magnesium er meget svært at formgiver under 225o C,
på grund af revnedannelse.
• Magnesium kan på grund af sit smeltepunkt på kun
650o C, let støbes.
• Thixostøbning er en ny metode, som kan anvendes til
magnesium og alu-legeringer. Den bygger på 2 faset,
halvsmeltet materiale => færre porøsiteter (anvendes
bl.a. af Honda til motorfabrikation).
Titanium
 Titanium
• Titan eller titanium (opkaldt efter titanerne fra
den græske mytologi) er det 22. grundstof i det
periodiske system, og har det kemiske symbol Ti
• Har samme styrke som stål, men vejer kun 60% af
stål.
• Titan antager 2 allotropiske former: Under 880o
C, optræder stoffet i α-formen med Hexagonalt
krystalstruktur, over denne temperatur overgår
det efterhånden til den kubiske β-form.
 Titanium
• Titanium er meget dyrt at fremstille, da det går
meget let i forbindelse med ilt, brint og kvælstof,
når det er opvarmet til smeltetemperatur. Der
skal derfor fjernes glødeskal og underliggende
lag, flere gange under fremstillingsprocessen.
• Fremstilling af titanium er 70% mere
energikrævende end aluminium.
• Ved stuetemperatur er det ekstremt
korrosionsstabilt.
 Titaniumlegeringer
• Ved en legering med ca. 50 % Ni og 50 % Ti
bliver den superelastisk og får
hukommelsesegenskaber.
• Denne legering kaldes Nitinol.
Nitinol
 Titaniums bearbejdelighed
• Generelt er Titanium svært at bearbejde:
– Det kan i praksis ikke støbes, da det smeltede
metal reagerer med ilt, kvælstof, kulstof og ildfaste
materialer.
– Det er meget vanskeligt at svejse, da den skal
foregå i vacuum eller under fuldstændig
gasdækning.
– Skærbarhed kan sammenlignes med austenitisk
rustfast stål, men på grund af den dårlige
varmeledningsevne, løber værktøjet let varmt.
 Titaniums anvendelsesområder
• Brillestel (bl.a. Lindbergs Airrim),
titanium kan anodiseres som aluminium, så
indfarvning kan foretages på denne måde.
• Rumfarts- og flyindustrien (massefylde
kombineret med styrke, og korrosions- og
kemikaliebestandighed)
• Kemisk industri
• Medicoteknologi, på grund af
korrosionsbestandighed og titanium er
biokompatible.
Kobber og kobberlegeringer
 Kobber
Kobber er et af de ældste brugsmetaller. Det har
været anvendt til fremstilling af redskaber o.l. i
mere end 5.000 år, og metallet og dets
legeringer har haft stor kulturhistorisk
betydning.
Kobber har en lys rødlig farve, der bliver
mørkere, når luften har påvirket overfladen,
eller der bliver tilført fugt og salte. (som det kan
ses på kobbertrappen.
 Kobber, egenskaber
• Kobber har en kubisk fladecentreret
krystalstruktur med mange slipplaner.
• Det deformationshærder let, men kan også let
rekrystallisationsglødes.
• Særdeles god elektrisk ledningsevne
• Særdeles god varmeledningsevne, derfor
bruges kobber meget til køkkenredskaber,
men indeholder giftige kobberforbindelser!
 Kobbers bearbejdelighed
• Kobber er stort set ikke egnet til støbning.
• Det er ligeledes vanskeligt, at svejse på grund
af den store varmeledningsevne.
• Skærende bearbejdning vanskeliggøres af
sejheden, så det er lettest i hårdtrukket eller
koldvalset udgave.
• Kobber er meget korrosionsbestandigt, da det
overtrækker sig med en stabil oxidhinde.
 Kobbers anvendelighed
• Gryder, potter og
pander
• Beklædninger
• Kabler, ledninger osv.
 Kobberlegeringer
• Messing
• Bronze
• Rødgods
• Aluminiumsbronze
 Messing
• Messing er kobber med tillegeret op til 50%
zink.
• Jo mere zink, des mere styrke og sejhed.
• Ved zinkindhold på over 35%, dannes et
blandingskrystal, som er kubisk rumcentreret.
 Speciallegeringer af messing
• Nysølv, er en CuNiZn legering. Er der mere en
25% Ni, er den sølvfarvet. Anvendes til
instrumenter, bestik og til fjedre.
• Manganmessing og Deltametal, er bestandigt
overfor havvand, og anvendes til skibsskruer.
• Admiralitetsbronze, er en anden
havvandsbestandig legering, som anvendes til
beslag på skibe.
 Korrosionsbestandighed i messing
• Korrosionsbestandig-
heden i messing er
generelt ringere end i
kobber, dog giver lege-
ringsstoffer som alu-
minium og tin, et be-
skyttende oxidlag.
• Spændingskorrosion
kan være et stort
problem.
 Bronze
• Bronze er kendt siden
bronzealderen!
• Den har altså være
brugt i over 4.000 år.
• Indeholder min. 60%
kobber, en stor del af
resten er tin.
 Bronzelegeringer
• Tinbronze, den ældste
type bronze, opdeles i:
– Valsebronzer
– Støbebronzer
– Klokkemetal, meget lille
mekanisk dæmpning og
stor udmattelsesstyrke.
• Rødgods, anvendes til
lejer, bøsninger osv.
• Aluminiumsbronze,
anvendes til skibsskruer,
pumpedele etc.
 Zink og zinklegeringer
• Zink er et uædelt metal,
som overtrækker sig med
en oxidhinde.
• Det anvendes direkte, til
tagrender, offeranoder
etc., samt som overtræks-
materiale til forzinkning
og galvanisering.
• Zinklegeringer med Al, Cu
og Mg, egner sig til
støbning.
 Bly og tin
• Bly udvindes af mineralet blyglans, som
indeholder 85 % bly, og oftest også sølv, zink, jern
og kobber. Sølvet kan også oftest anvendes.
• Bly er blødt og meget tungt, og har været
anvendt gennem lang tid.
• Bly er meget uædelt, men bliver beskyttet af
korrosionsprodukterne.
• Blysalte og andre kemiske forbindelser er giftige
og kan optages i den menneskelige organisme.
Blys anvendelse
• Plastindustrien bruger
blysulfater i PVC.
• I rustbeskyttende maling
(blymønje)
• I akkumulatorer
• I benzin (tidligere)
• Kabelkapper i elektriske
kabler.
• Afskærmningsmateriale
for røntgenstråler
• Projektiler
• Synk til fiskeredskaber.
Tin
• Tin har 2 slags
krystalgitre, over 13o C
er det tetragonal, under
13o C er det kubisk
fladecentreret og er
ikke længer metallisk
(meget langsom proces,
kaldet tinpest).
• Tin er ugiftigt og
”væder” godt på andre
metaller.
 Guld
• Regnes for det ædleste
metal. Angribes kun kemisk
af ”kongevand” (blanding af
saltsyre og salpetersyre).
• Meget blødt, og med gulrød
farve.
• Farve kan justeres med sølv
(lysere), Nikkel (hvidguld),
Kobber (rødlig).
• Guld anvendes til smykker,
investeringsobjekt, og i
stigende grad i elektronik-
branchen.
 Platin
• Er et hvidt metal, som er blødt og let at deformere. Det
er meget korrosions-bestandigt, men kan også angribes
af kongevand.
• Anvendes som katalysator i mange kemiske processer,
samt som kontaktmateriale i elektronikindustrien.
• Kan anvendes i termoelement, hvor én tråd er ren
platin og den anden er en platin/rhodium legering.
• Legering med iridium bliver meget stærk og hård og
bruges til indfatning af juveler (og som elektrode i
racertændrør).