Lektion 4 - Plasts egenskaber

Litteratur på BB
Dagens mål
Vi skal gennemgå plasts egenskaber.

Efter i dag forventer jeg at:

• I kender plasts mekaniske egenskaber, og kan tage

højde for disse ved dimensionering af konstruktioner
• I kender andre egenskaber for plast, som er relevante i
forhold til produktudvikling
Plast forurening
En mulig løsning?
Eller denne?
Definition af plast
For et materiale skal kunne kaldes plast, skal det:

•Være eller have været plastisk formbart

•Være højpolymert (mange tusinde ens atomgrupper
sammen)
•Være organisk (materiale opbygget af Carbonforbindelser)
Opbygning
Plast er polymerer. Poly = mange og mer = del

Ex.
Ethylen Én molekyle (monomer)

Polyethylen (PE)

Mange monomerer sammen (polymerer)

Plasttyper
Bindingen i plast er en blanding af primære og sekundære
bindinger.

Primære bindinger (kovalente bindinger) binder som oftest

molekylerne sammen.

Sekundære bindinger (Van der Waals) binder kæderne

sammen. Elektrisk ”skæve” molekyler tiltrækker hinanden.
Fremstilling
Fremstilling
Struktur
Polymerkæderne har det med at ordne sig på forskellige måder

Orden = Krystallinsk

Ingen orden = Amorft

En blanding af de to = Delkrystallinsk og mere almindeligt

end krystallinsk
Glastilstand
Glastilstand
Polymerer kommer ved en given temperatur (afhængig af
type+”historie”), i en ”glastilstand”, hvor den bliver hård og
sprød.

Delkrystallinske polymerer bruges over Tg

(glasovergangstemperaturen) og amorfe bruges under.

Ex. Shampooflaske PE (Tg =-40⁰C) og snapseglas PS (Tg

=80⁰C)
Glastilstand
Plasttyper
Man skelner mellem tre typer plast:
Termoplast: Kan formgives, smeltes og formgives
igen og igen.

Hærdeplast: Én gang formgivning, altid formgivet

Tre-dimensionelt gitter.

Elastomerer: Findes både i termo- og hærde-

varianter.
Plasttyper
Plasttyper
Amorfe plast kan både være transparente (gennemsigtige) og
opaque (ikke gennemsigtige)
(Del)krystallinske er kun opaque eller transclusent
Genbrug
Termoplastene og de termoplastiske elastomerer kan bruges
igen, men mister egenskaber hver gang. Derfor blander man
ofte 25% re-granulat med 75% nyt materiale.

Hærdeplastene kan ikke bruges igen, men brændes eller

bruges til andre formål, ex. gødning, ”sandblæsning” m.m.
Farvning af plast
Man kan enten købe plasten hjem fra plastfabrikken, hvor den
allerede er farvet, eller man kan købe den hjem ufarvet, og så
selv farve den med masterbatch.

Masterbatch er plastkorn, som er overmættede med farve, og

en tilsætning på 2-10% er normal.

Hvis man selv farver sit plast, skal man investere i doserings-
udstyr.
Farvning af plast
Hvis man vil have en transparent rød, skal man også bruge en
transparent MB.

Jo mere nøjagtig farve, desto dyrere plast.

MB kan ændre svind, flydeforhold og give vridninger i emner.

Derfor skal MB-leverandøren have så mange oplysninger som
muligt om støbeforhold og grundmateriale.
Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer kan give forskellige egenskaber:
Varmestabilisatorer, forhindrer polymerens nedbrydning under
støbeprocessen

Antioxidanter, forhindrer at materialet bliver hårdt og sprødt under lys- og

temperaturpåvirkninger

UV-stabilisatorer, modvirker sollysets nedbrydende effekt

Smøre- eller slipmidler, mindsker plastens klæbning til formen

Farvestoffer og pigmenter, alle plastpolymerer kan indfarves. Farvning kan

også ske ved overfladebehandling.
Tilsætningsstoffer
Brandhæmmere: alle plastpolymerer er brandbare!
Myndighederne stiller stigende krav til anvendelse af brandhæmmere.

Antistatmidler: elektrisk opladning af plastemner kan tiltrække støv, genere

produktionsforløbet og endelig udgøre en risiko for gnister.

Blødgøringsmidler: reducerer stivhed, hårdhed og smelteviskositet.

Glastemperaturen Tg sænkes.
En del blødgøringsmidler udgør en sundhedsmæssig risiko! (phtalater)
Tilsætningsstoffer
Opskumnings-/drivmidler, formålet er at skabe en cellestruktur i materialet.

Der opnås: - Materiale- og omkostningsbesparelse

- Varme- og lydisolering
- Reducering af vægt
- Mulighed for støbning af store godstykkelser

Fyldstoffer: Træmel, stenmel, ler og kridt.pulverformede stoffer der

tilsættes for at sænke materialeomkostningerne

Hjælpestoffer: Glas, glimmer, grafit og metalpulver: Ændrer egenskaber

Generelle egenskaber
Plast har en lav massefylde. Lav i CES en graf der viser
massefylden på plast på y-aksen. Brug level 2.
Mekaniske – Styrke
Styrke afhænger bl.a. af middelmolekylmassen (hvor mange
molekyler er der pr. enhed)

Også fordelingen af molekylerne spiller en rolle. Det duer ikke,

at der er områder i materialet, hvor molekylerne er tyndt
repræsenteret. Derudover kigger man på bindinger.
Mekaniske - Styrke
Også inden for plast laver man trækprøver
For delkrystallinske
termoplast og for hærdeplast
gælder Hookes lov i det
elastiske område

Hookes lov:

E=σ/ε
Mekaniske - Krybning
Skal man dimensionere et plastemne, bør man være
opmærksom på KRYBNING.

For metaller gælder det, at krybning finder sted ved forhøjede

driftstemperaturer.

DETTE ER IKKE TILFÆLDET FOR PLAST!

Er plast udsat for en statisk kraftpåvirkning, vil der over tid ske
en deformation af emnet! Også ved stuetemperatur.
Mekaniske – Krybning
Mekaniske - Krybning
Krybning afhænger af temperatur, plasttype, tid og belastning.

For at finde krybedata, bliver man nødt til at lave en masse

forsøg med forskellige prøvebetingelser

Herefter kan man lave forskellige kurver, hvor man kan

vælge at holde forskellige parametre konstante, afhængig af
hvad man har brug for
Mekaniske - Krybning
Krybekurver

Krybekur-
verne bru-
ges når
man skal
dimen-
sionere
Mekaniske - Krybning
Krybemodulet ≈ Sekantmodulet
Sekantmodulet (EC) udtrykkes i N/mm2, men samtidigt angives
tid og temperatur, ex. E10N/mm2/23⁰/1000h

Beregnes Ec= σ / ε
Mekaniske – Deformation
Forskellige spændingstypers effekt på deformation
Mekaniske - Hårdhed
Hårdhed: Måles anderledes for plast end for metaller

Bestemmes ud fra indtrængning og kraft. Prøvelegemet må

ikke være for lille i forhold til indtrængningslegemet.

Hårdhed for plast måles i: Shore

Hårdhed er ikke lig med styrke for plast! Hårdheden for plast
siger mere om plastens fleksibilitet
Mekaniske - Hårdhed
Hårdhedsprøvning
Mekaniske - Hårdhed
Material Durometer Scale
Bicycle gel seat 15-30 00
Chewing gum 20 00
Sorbothane* 40 00
Sorbothane 0 A
Rubber band 25 A
Soft skateboard wheel 75 A
Hard skateboard wheel 98 A
Ebonite rubber** 100 A
Solid truck tires 50 D
Hard hat 75 D

*Støddæmpende materiale. Bruges bl.a. til såler i løbesko

**Hård gummi. Bruges bl.a. i bowlingkugler
Mekaniske - Hårdhed
Mekaniske - Slagsejhed
Slagsejheden er modstanden mod hurtige påvirkninger

Kan foretages ved gentagne slag i stedet for ét. Også inden for
plast taler man om omslagstemperaturer
Termiske - Smeltetemperatur

Lavmolekylært materiale Polymer

Smeltetemperatur findes ikke – Smelteinterval!

Termiske - Udvidelse
Plast udvider sig meget mere end metaller ved opvarmning.
Varmeudvidelseskoefficienten er et tal, der angiver hvor meget
materialet udvider sig pr. ⁰C pr. meter

Ex. PP’s udvidelseskoefficient er ca. 160 x 10-6 = 0,16 mm/ ⁰C

Har man et emne på 1 meter, vil det udvide sig til 1000,16 mm,
hvis man øger temperaturen med 1⁰C
Termiske - Varmeledning
Plast klassificeres som regel som varmeisolatorer
Elektriske
Plast betegnes som værende elektrisk isolator. Især
termoplastene

Man kigger bl.a. på gennemslagsspændingen, som er den

højeste spænding et materiale kan modstå pr. mm’s tykkelse
(KV/mm)
Kemiske
egenskaber
Kemikaliebestandigheden
afhænger af plasttypen
Kemiske - Permeabilitet
Permeabilitet er plastens gennemtrængelighed

Hvis et plast er permeabelt overfor et bestemt stof, kan dette

stof vandre igennem plasten
Kontakt med fødevarer
Rester af blødgøringsmidler, pigmenter eller monomerer,
kan udgøre en sundhedsrisiko ved kontakt med fødevarer
Brandbarhed
Plast er meget let antændeligt

Derfor kan man tilsætte brandhæmmer

Identifikation af plast
Identifikation af plast
Gruppeopgave
Hver gruppe tager en af de medbragte plastemner, og
prøver ved hjælp af de to foregående tabeller, samt CES
EDUpack og alle øvrige hjælpemidler, at bestemme hvilken
type plast, der er tale om.