Min Rapport

Casper H Christensen Materialelre 2014-2015
Studie nr: 20136983 Gruppe 2.028
Eksamensopgaver
Fasediagrammer
Jominyprvning
Materialevagls opgaver
Mekaniske egenskaber af svejsbart konstruktionsstl
Riskovurdering af krvslagsejhedsprvning
Trkprvning af DC06
Alle opgaver indgr i denne rapport.
Page 1 of 38
Fasediagrammer
Opgave 1)
Hvilke faser er til stede og hvad er sammenstningen af faserne ved 250 C,

225 C, 184 C og ved 182 C?
o 250 C: Liquid ( 40 w Sn )
o 225 C: ( 17 w Sn )+ L ( 44 wt Sn )
o 184 C: ( 18,3 w Sn ) + L ( 43,6 wt Sn )
o 182 C: ( 18,3 w Sn ) + ( 79,5 wt Sn )
Skitsr strukturen af legeringen ved de forskellige temperaturer.
http://music-
electronics-
forum.com/attach
ments/24502d137
5383553-
eutectic.jpg
Page 2 of 38
250 C 225 C 184 C 182 C
Benyt vgtstangsreglen til at beregne mngden (procent andel) af de

tilstedevrende faser ved de forskellige temperaturer.
o 250 C: 100 Liquid
4017
o 225 C: 100 85 L15
4417
4018,3
o 184 C: 100 50 L50
61,918,3
4018,3
o 182 C: 27 73
97,818,3
Opgave 2)
Indfarv alle t-fase-omrder i det viste Al-Cu-diagram. Benyt evt 1-2-1-reglen.
Der er 2 eutektiske, 5 peritektiske, 4 eutektoide og 4 peritektoide reaktioner i

diagrammet. Find og markr hvor de er.
o Eutektiske omrder
o Peritektiske omrder
o Eutektoide omrder
o Peritektoide omrder
Page 3 of 38
Page 4 of 38
Materialevalg
Opgave 1 Kursusgang 13)
En simpelt understttet bjlke pvirkes med en centralt placeret last F. Lngde og

bredde er fastlagte men tykkelsen kan varieres. P midten m bjlken maksimalt
nedbjes .
1. Udled et udtryk som kan bruges til at finde den letteste bro ud fra
materialeegenskaberne. Udtrykket skal vre reduceret sledes at hver
variabel kun optrder en gang i udtrykket.
Primre krav:
l ,b ,
Frie variabel:
Anvendte formler:
m
m=lbh h=
lb
b h3
I=
12
C1 =48
F l3 F l3

3
3 12 F l
= = h=
C1 EI b h3 C1 Eb
C1 E
12
Page 5 of 38
Udtrykket for massen kan sledes opstilles og bestemmes for de forskellige materialer.
m=lb

3 12 F l 3
C1 Eb
Udregninger for forskellige materialer ses herunder.
Balsatr:
kg
E=3,71 Gpa =150
m3
hjde=

3 12 1 kN 1 m 3
48 3,71 Gpa 0,1m 0,01 m
=0,040693 m
kg
masse=1 m0,1 m 150 0,040693 m=0,610398 kg
m3
Kulfiberforstrket epoxy:
kg
E=100 Gpa =1500
m3
hjde=

3 121 kN 1m3
48 100 Gpa 0,1 m0,01 m
=0,013572 m
kg
masse=1 m0,1 m 1500 0,013572m=2,03581 kg
m3
Stl:
kg
E=200Gpa =8000 3
m
hjde=

3 121 kN 1m3
48 200 Gpa 0,1 m0,01 m
=0,010772 m
Page 6 of 38
kg
masse=1 m0,1 m 8000 0,010772 m=8,61774 kg
m3
Page 7 of 38

En bjlke skal bruges som en bladfjeder, dvs. samme belastningssituation som i
opgave 1. Lngden og bredden er igen fastlagt. Fjederen skal vre s let som muligt,
men kunne optage en given mngde energi uanset belastning F og nedbjning.
Tykkelsen er underordnet. Der m ikke ske flydning eller brud i fjeder-materialet.
1. Udled et udtryk for massen og find egnede materialer. Diskuter kort

materialerne. Udtrykket skal vre reduceret sledes at hver variabel
kun optrder en gang i udtrykket.
Primrt krav:
Optagelse af en given energi w
Sekundrt krav:
Minimal masse m
Frie variable:
h,f ,
Anvendte formler:
F l3
=
48 EI
1
w= F d = F Udtrykket for arbejdet kommer af arealet for kraften mht.
2
3
bh
I= Udtrykket for inertimomentet
12
F F FL
M = M x =M x=0 M = x= Udtrykket for momentet
2 2 4
M y max
= Udtrykket for bjningspndingen
I
Frst indsttes udtrykket for momentet i bjningsformlen, samt y max omskrives mht.
hjden h/2 og kraften F isoleres.
Page 8 of 38
M y max Flh Flh 8 I

= = = F=
I 4I2 8I lh
Det nye udtryk for kraften indsttes sledes i udtrykket for arbejdet.
2 3 2 2 3 2
1 F l 64 I l 2 Il
w= F= 2 2 =
2 96 EI l h 96 EI 3 h2 E
Udtrykket for inertimomentet indsttes.
2b h 3 l 2 1 2 E
w= 2
= bhl bhl=18 w 2
36 h E 18 E
Udtrykket for massen kan s udledes:
E
m=18 w 2

2

For at minimere massen skal E maksimeres.
Ved anvendelse af Materials selection chart nr. 4 (Modulus-Strength), fremgr det at

de bedst egnede materialer titaniumlegeringer og stllegeringer. Titanium har mange
fordele i forhold til stl, det er lettere (ca. 56%), har bedre korrotionsmodstand og er
mindre temperaturflsomt. Stl er derimod mere tilgngeligt og betydeligt billigere.
Massen for en fjeder, som er udsat for n-akset belastning, og hvor tvrsnitsarealet er
underordnet kan udtrykkes som:
E
m=2 w 2

2. Diskuter kort ligheder og forskelle for udtrykkene for masse for en

stang udsat for n-akset trk og en bjlke udsat for bjning.
E
m=18 w
2
De dele af udtrykket der angiver de geometriske parametre og materialeegenskaberne

er ens, hvorimod der ses en forskel i den del der angiver de funktionelle krav. Derved
kan det sluttes at det givne udtryk er udledt p basis af de samme krav og nsker som
hos den udregnede.
Page 9 of 38
Den letteste indspndte bjlke, hvor der ikke sker brud eller flydning, skal
bestemmes imellrm tr, S235JR stl og Glasfiber forstrket epoxy.
1. Opstil frst et generelt udtryk for massen af bjlken udtryk ved hjlp af F, L , S f
, . Opstil ligeledes et udtryk for massen for et cirkulrt tvrsnit belastet p
samme mde bare uden formfaktoren og sammenlign de to udtryk.
Udtrykkene skal vre reducerede sledes at hver variabel kun
optrder en gang i udtrykket.
Massen skal minimeres: m=L b h
Bh kan ogs anskues som tvrsnitsarealet A og derfor er ligningen i stedet:

m=L A
Fri variabel: A
Formfaktor for brud ved bjning:

1
2
4 I
fb= 3
2
A y max
Ymax er tilsvarende den halve hjde, hvilket betyder at den indgr i den frie variabel A.
Derfor nskes den substitueret med et andet udtryk. Udtrykket for
bjningsspndingen opstilles:
M y max
=
I
Ymaz isoleres og indsttes i ligningen for formfaktoren:
Page 10 of 38
I
y max =
M
f 4 2I
b= 3
2 I
A
M
Momentet i udtrykket omskrives til kraft arm for ovenstende belastningssituation,

endvidere forsvinder inertimomenterne I.
1
2
4 F L
fb= 3
A 2
Bjningsspndingen skal iflge opgaven have en sikkerhedsfaktor p

S f =2 , det vil
sige, at bjningsspndingen kan divideres med sikkerhedsfaktoren. Yderligere kan A

isoleres, hvilket har den betydning at udtrykket bliver til:
1 2
A=
( 4 2 FL S f
fb ) 3 3
2
hvor A =x A=x
2
3
Herefter kan udtrykket for arealet indsttes i udtrykket for massen og dermed opns
flgende:
1 2
m= ( 2
4 F L Sf
fb ) 3
L
2. Beregn derefter massen samt hjde for de tre kombinationer af

materiale og form med den angivne belastning og lngde
(kg/m^3) (MPa)
Fyrtr 500 80 1
2 2 2
1
2
3
Stl S235JR 7900 235 2 2
1 1
20 2
3
Page 11 of 38
Glasfiberforstrket 1750 1000 2 2

1 1
epoxy 10 2
3
Fyrtr:
1 2
m=
(4 2 1000 N1 m2 3
1
2 2 2
3
1
2 80000000 Pa
kg
m
)
1m500 3 =1.12kg =
Hjden bestemmes, eftersom massen kan beregnes ved rumfanget multipliseret med
densiteten.
m=Lbh
Massen, lngden og densiteten er opgivet. Bredden og hjden har sammenhngen 1

til 2, hvilket har den betydning:
m2
L

m h
= h
L 2
Vrdierne indsttes og dermed opns en hjde:

1
1,12 kg2
( )
2
h= =0,0669 m 6,7 cm
kg
1 m500 3
m
Stl:
Samme fremgangs mde som fr, anvendes igen frst beregnes massen dernst
hjden.
1 2
( 4 21000 N1 m2
)
3
kg
m= 1 1
1m7900 =4,01 kg
2 2 2 m3
20 235000000 Pa
3
Page 12 of 38
2 2
L2b b
m=
20

20
( )
Isoleres b i udtrykket fs:
b=
1
2
40 Lm
L
b=
1
2
kg
m
kg

40 1 m7900 3 4,01 kg
=0,0712 m 7,12 cm
1 m7900 3
m
Glasfiberforstrket epoxy:
1 2
( )
2 3
4 1000 N1m2 kg
m= 1 1
1 m1750 =0,43 kg
2 2 2 m3
1 0 1000000000 Pa
3
b=
1
2
20 Lm
L
=
1
2 kg
20 1m1750 3 0,43 kg
m
kg
=0,035m 3,5 cm
1 m1750 3
m
3. Beregn nedbjning ved belastningen for de tre tilflde
Nedbjningen kan betemmes ved flgende udtryk:

FL3
=
C1EI
Hvor C1 er 3 og inertimomentet kan udregnes for et kvadratisk profil ved:
b h3
I=
12
Og som efterflgende for et kvadratisk rrprofil:
2
I = b3 t
3
E-modulet aflses p graf 4, benvnt tidligere modulus-strength diagrammet.
Derved kan alle informationer beregnes og aflsses, s nedbjningerne kan

bestemmes:
Fyrtr:
Page 13 of 38
0,0669m

3

3
b h 0,0669cm
I= =
12 2
E=9GPa=910 9 Pa
1000 N1 m3
= 9 7 4
=0,0444 m=4,44 cm
3910 Pa8,3410 m
Stl:
2 3
( 0,0712 m ) 0,0712 m
2 3 3 7 4
I = b t= =8,5710 m
3 20
E=200GPa=200109 Pa
3
1000 N1m
= 9 7 4
=0,00194 m=0,19 cm
320010 Pa8,5710 m
Glasfiberforstrket epoxy:
2 3
( 0,035 m ) 0,035 m
2 3 3 7 4
I = b t= =1,000410 m
3 10
E=80GPa=80109 Pa
1000 N1 m3
= =0,0417 m=4,17 cm
380109 Pa1,0004107 m 4
Page 14 of 38
Jominy-prvning
Formlet med en Jominy-prvning er, at fremvise hrdbarheden af et stl. For at
eftervise det skal et test emne opvarmes til en temperatur, hvor gitterkonstruktionen
ndres fra kubisk rumcentreret til kubisk fladecentreret.
Test emnet er i vores tilflde et cylindrisk ulegeret kulstofstl C45.

Efter emnet er blevet opvarmet nedkles det straks fra bunden af cylinderen ved en
pfrt vandstrle i 10 minutter, som fig. 1 illustrere.
Figur 1: Opstilling af cylinder i

kleaggregatet.
Det har den effekt, at bunden af cylinderen brat-kles, hvorimod resten nedkleses
langsommere.
Efter de 10 minutter skres cylinderen op p langs og indersiden p de to nye emner
slibes og poleres.
P det ene emne udfres Vickereshrdsprve i flere etaper fra dem brat-klede ende.
Hrdhedsprven udfres med et tryk p 30 kg, og holdes minimum i 15 sekunder.
Resultaterne fra denne prve er opstillet i tabel 1.
Afstand fra den brat-klede Vickers hrdhed (HV15) Gennemsnitlig diagonal af

ende (mm) indtrykket (mm)
1,5 741 0,274
3 627 0,298
5 447 0,353
7 298 0,432
9 294 0,435
11 274 0,451
13 294 0,435
15 289 0,439
Page 15 of 38
20 254 0,468
25 234 0,488
30 232 0,490
35 230 0,492
Tabel 1:
Udregning af Vickers hrdhedstal:

2
F d
HV = , A= o
A 136
2 sin ( )
2
o
2 sin ( )
136
2
=1.8544
HV kan s omskrives flgende:
1,8544F
HV =
d2
Hvor F er kraften i kilogram og d er den gennemsnitlige diagonal af indtrykket i

materialet, denne mles i mm.
Opstil et skema der indeholder ovennvnte afstande og mlte

hrdheder for prven. Plot punkterne ind i et diagram (evt.
millimeterpapir) med hrdheden p y-aksen som funktion af afstanden
p x-aksen.
Resultaterne fra tabel 1 opstilles i et diagram, hvor hrdheden afbildes som funktion af
afstanden fra den vandklede ende.
Page 16 of 38
Lav et bud p et CCT-diagram af det benyttede stl. Hertil benyttes

afklekurven med temperaturen sammen med vurdering af
mikrostrukturen. Angiv klekurver med tilhrende hrdhedsvrdier.
Vis relevante mikrostrukturbilleder i den hrdede zone, delvist

hrdede zone og den normaliserede zone. Nvn kort hvilke
strukturelementer der ses.
Page 17 of 38
Figur 1 Mikroskopisk billede af det polerede emne 1,5 mm fra denvandklede ende.
P fig. 1 ses et mikroskopisk billede af det polerede emne 1,5 mm fra denvandklede
ende. Der ses en komplet dannelse af martensit, og kan forsts som en fuld hrdning.
Sammenlignet med CCT diagrammet, er der fin overensstemmelse mht. hrdheden.
Figur 2 - Mikrostruktur af det anvendte emne 3 mm fra den vandklede ende.
P fig. 2 ses det, at klehastigheden ikke var stor nok til en fuldstnding omdannelse
til martensit. I dette omrde er stlet sledes ikke fuldstndig hrdet. Selvom der er
en stor del martensit, fremkommer der ogs bainit, ferrit og perlit. Dette har den
betydning, at hrdheden er betydeligt mindre end den fuldstndige hrdet, som ogs
fremgr i CCT-diagrammet.
Page 18 of 38
Figur 3 Mikrostruktur 5 mm fra den vandklede ende.
P fig. 3 ses det, at der er tilblivelse af perlit og ferrit, som stadig er fremtrende. Der
forekommer dog stadig lidt bainit og martensit i strukturen. Hrdheden forbliver hjere
end ved en fuld normalisering.
Figur 4 - Det anvendte stl 18 mm fra den vandklede ende.
P fig. 4 fremgr det, at stlet er blevet normaliseret. Strukturen bestr af perlit i en

ferrit matrix. Hrdheden for denne mikrostruktur er ca. 1/3 i forhold til en fuldstnding
hrdning, bestende af martensit.
Hvilke stl er egnet til hrdning og hvorfor?

Rent stl med en vgtprocent-carbon der kan opvarmes til austenitomrdet,
kan i teorien anvendes til hrdning (0.022% - 2.0% carbonindhold). Dog vil
en hrdning af et stl med under 0.25% vret nsten umulig at udfre i
praksis, da der skal kles med en ekstrem hastighed og det er derfor ikke
Page 19 of 38
normalt, at hrde denne type stl. Ligeledes kan der opst problemer i
forbindelse med hrdning af rent stl med en vgtprocent-carbon som
overstiger ca. 1.2%. Der vil vre stor sandsynlighed for revnedannelse, samt
tendens til, at rest-austenitten bliver dannet i stedet for en fuld omdannelse
til martensit. Eksisterer der rest-austenit i det emne som er forsgt hrdet,
er der ikke tale om fuld hrdning, da en fuldstndig hrdning vil betyde
fuldstndig omdannelse til martensit.
Legeret stl er yderst egnet til hrdning. Hovedargumenterne for at tillegerer et stl
er, at temperaturgrnsen for martensit-dannelse hves sledes, at en
martensithrdning kan foreg ved en hjere temperatur og mindre klehastighed,
evt. ved luftkling i stedet for brat-kling med vand eller olie.
Hvilken indflydelse har kulstof p hrdheden af hrdet stl og

hrdbarheden?
Jo mere kulstof et stl indeholder, jo strre hrdhed vil martensitten have.
Kulstofindholdet kan ydemere have indflydelse hrdbarheden, eftersom et
hjt kulstofindhold kan medfre rest-austenit i hrdningen.
Sammenligningen kan ses p figur 5, der er fra Callister: Materials Science
and Engineering side 374.
Figur 5 Hrdheden af martensit som funktion af stlets kulstofindhold.
Vil C45 hrde helt op i dybden ved vandkling af en cylindrisk prve

hvis diameteren er 10 mm? Benyt det vedlagte CCT-diagram for Ck45.
P de vedlagte klediagrammer ses det, at klekurven for en 10mm prve,
markeret med rd, passerer gennem bainit-omrdet. Det betyder at en
10mm prve af C45 stl ikke vil hrde fuldt op i dybden. De to flgende
diagrammer illustrerer dette.
Page 20 of 38
Ekstra opgaver:
Hvad er den mindste temperatur som stlet skal varmes op til for at
omdannes til 100% austenit?
I det vedlagte fasediagram for jern-kulstof ses det, at rent stl med en
vgtprocent-kulstof p 0.50%, vil en fuld omdannelse til austenit ske ved en
temperatur p ca. 780C og op til 1430C.
Lige over den eutektoide temperatur (den laveste temperatur hvor

austenit er stabilt) bestr strukturen af ferrit og austenit. Hvad er
kulstofindholdet henholdsvis i ferritten og i austenitten ved denne
temperatur?.
Det kan aflses af jern-kulstufdiagrammet p fig. 6 at kulstofindholdet i
Page 21 of 38
ferritten 0.022wt%C og for austenitten 0.76wt%C. Vrdierne er markeret

med en bl ring p figuren.
Figur 6 - Jern-Kulstof diagram
Hvor meget ferrit og austenit indeholder stlet lige over den

eutektoide temperatur?
Ferrit indholdet bestemmes ved:
C y C 1 0,760,5
W a= W a= 100=35 ferrit
C y C a 0,760,022
Austenit indholdet bestemmes ved:
C1C a 0,50,022
W y= W y = 100=65 austenit
C y C a 0,760,022
Hvilke strukturelementer vil vre til stede og hvordan vil strukturen

se ud ved stuetemperatur ved luftkling fra austenitomrdet? Skitsr
strukturen.
Ved luftafkling vil austenitten blive omdannet til ferrit og perlite. Havde
vgt %en i kulstof vret strre end 0.76 % med andre ord hvis stlet var
hypereutektoidt, ville perlitten have cermentit som matrix i stedet for ferrit.
Strukturen vil se ud som billedet fra fig. 4, 18 mm fra kleenden i Jominy-
velsen.
Hvor mange procent perlit vil prven indeholde her (under

forudstning af at perlitten indeholder 0,8% kulstof)?
Page 22 of 38
C y C 1 0,50,022
W p= W y = 100=61,4 perlit
C y C a 0,800,022
Hvor mange procent cementit vil prven indeholde?
C 1C a 0,50,022
W c= W y = 100=7,1 cementit
C y C a 6,70,022
Hvordan vil strukturen se ud ved en bratkling, hvor der dannes

martensit? Skitsr strukturen.
Strukturen skulle gerne ligne den fra fig. 1, 1.5mm fra vandklingen i Jominy-
velsen. Martensitten fremkommer som nle eller aflange planer i
mikrostrukturen.
Page 23 of 38
Mekaniske egenskaberaf svejsbare-

konstruktionsstl
Del 1: Trkprvning
E-modul, flydespnding (vre flydegrnse) og trkstyrke bestemmes ud fra
arbejdskurven, yderligere foretages afmlninger p prveemnerne for duktilitet samt
arealindsnring.
1
Prvestngernes tvrsnitareal
S0 bestemmes efter formlen:
S 0= d 02
4
d 0= prvelegemets diameter imm
Lo=mlelngde fr trk
Lu=mlelngde efter brud
Lc = paralellelngde
Lt=tale lngde af emne
L=lngdeudvidelse i mm=Lu Lo
Z =kontraktion ( indsnrring ) i
A 5 eller 10=brudforlngelse i
Udstyr:
Zwick trkprvemaskine
Ovn sat til 250o C
Udfrelse:
Som beskrevet i den opgivet velsesvejledning (pdf. dokument).
Page 24 of 38
Opgaver:
Arbejdskurver for begge emner, varmebehandlet og ikke varmebehandlet emne, skal

opstilles. Herunder skal relevante vrdier bestemmes ud fra kurverne.
S235JR - Som modtaget S235JR 10% def + 250oC

D0 10 mm 9.53 mm
Lc 65 mm 71.5 mm
L0 50 mm 50 mm
Lu 65,15 mm 61,45 mm
S0 78,54 mm2 71,40 mm2
A5 30,30 % 28,90 %
Du 5,91 mm 5,45 mm
Su 27,43 mm2 23,33 mm2
Arealreduktion Z 65,07 % 67,33 %
E-modul 12,36 GPa 13,7 GPa
vre flydespnding 512 MPa 374 MPa
ReH
Trkstyreke Rm 529 Mpa 518 MPa
Mange af vrdierne er aflst ud fra prveemnet, de resterende er bestemt ved
formler som kan ses p nste side og aflsning i excel (Data fra prven).
Page 25 of 38
Kraft-vej diagram
40000
35000
30000
25000
Hrdet
20000 Uhrdet
Standard Force (N)
15000
10000
5000
0
0 5 10 15 20 25
Nominal Strain (mm)
Arbejdskurve
600
500
400
Original
300
Spnding i MPa Behandlet
200
100
0
0.0 0.1 0.1 0.2 0.2 0.3 0.3 0.4
Tjning i %
Page 26 of 38
Arbejdskurve til bestemmels af R_eH (Flydeomrdet)

550
500
Original
450
Behandlet
400
350
300
0.025 0.035 0.045 0.055 0.065
Formler anvendt til bestemmelse af de forskellige vrdier.
2 1
E= =
2 1
Rm= Aflses ud framledata (Hjeste spnding)
ReH =Aflses udfra data, frste bjergtopi flyeomrdet
(s uso )
Z= 100
so
( Lu Lo)
A 5= 100
Lo
Ingenirmssige spnding og tjning
F L
= =
A L0
Del 2: Krvslagsejhedsprvning
Formlet med dette forsg, at anvende krvsalgsejhedsprvning til at mle et metals
sejhed, samt en forstelse p hvordan ldning kan pvirke de mekaniske egenskaber.
Apparatur:
Slagsejhedsmaskine Losenhausen, opstilling 30 kpm
Page 27 of 38
Nedklingsapparat Amsler, kulsyre og ethanol
Materialer:
10 prveemner i S235JRG2 (stl 37)

10 prveemner i samme stl fra samme batch, 10% deformation og
varmebehandlet ved 250oC.
Emnerne er fremstillet i henhold til DS/EN 10045-1 dog uden den krvede
bearbejdning p alle sideflader.
Opgaver:
Der skal opstilles en graf, som viser krvslagsejheden som funktion af temperaturen
for de forskellige stl.
Graften opstilles ud fra gennemsnittet af de to ens mlinger.
Prverne skal sls over ved flgende temperaturer, minimum 2 for hver temperatur.
1. -196oC
2. -75 oC
3. -50 oC
4. 0 oC
5. 21 oC (stuetemperatur )
25
20
15
10% Deformerert,
Krvslagsejhed kpm
10 varmebehandlet ved
250C
Ikke varmebehandlet
5
0
-200 -100 0
Temperatur
Page 28 of 38
Kpm 010 . Temperat Noter

ur
1 21.23 0% Stuetemp. Ikke
varmebehandlet
2 21.80 0% Stuetemp. Ikke
varmebehandlet
3 13.40 10% Stuetemp. Varmebehandlet
4 14.85 10% Stuetemp. Varmebehandlet
5 22.40 0% 0oC Ikke
varmebehandlet
6 20.80 0% 0oC Ikke Opstod ikke brud
varmebehandlet
7 8.600 10% 0oC Varmebehandlet
8 7.700 10% 0oC Varmebehandlet
9 16.20 0% -50oC Ikke
varmebehandlet
1 10.00 0% -50oC Ikke
0 varmebehandlet
1 1.000 10% -50oC Varmebehandlet
1
1 1.200 10% -50oC Varmebehandlet
2
1 5.800 0% -75 oC Ikke
3 varmebehandlet
1 18.20 0% -75 oC Ikke
4 varmebehandlet
1 1.200 10% -75 oC Varmebehandlet
5
6
1 1.100 0% -196 oC Ikke
7 varmebehandlet
1 1.000 0% -196 oC Ikke
8 varmebehandlet
9
0
Note: Krvslagsejhedsstyrken angives som J/cm2 eller kpm/cm2 (afhngig af den anvendte
prvningsstandard), oftes anfres kun benvnelsen kpm, 1 kpm = 9.807 Joule.
Som det kan ses p grafen over de to prver, udviser begge materialer sej og sprd
opfrelse. Og som teorien beskriver, ndrer bruddet sig fra et sejt brud til et sprdt
brud ved snkning af temperaturen.
Page 29 of 38
Sprgsml til de to velser:
1. Hvorfor passer det mlte E-modul ikke med tabelvrdierne?

Det integrerede extentometer i trkmaskinen er ikke nr s njagtigt som det
monterbare. Det monterbare blev kun benyttet til at definere strrelsen af
deformationshrdningen p 10 %.
2. Vil A10 vre mindre end, strre end eller identisk med A5?
Mindre, A-mlet bestemmes iforhold til lngder af emnet med ugdangspunkt i
midten af emnet, hvor der er strst forlngese (indsnring).
3. P en graf med de to mlte arbejdskurver skitseres yderligere
a) En arbejdskurve for det anvendte stl udfrt kort efter at prven er

deformeret 10% - alts uden ldning med det oprindelige areal
b) En arbejdskurve for det anvendte stl udfrt kort efter at prven er

deformeret 10% - alts uden ldning men med det nye areal.
Page 30 of 38
4. Varmebehandling ved 250 C af deformationshrdet stl giver normalt

anledning til ldning forklar kort hvad ldning er og hvordan stls
egenskaber pvirkes.
ldning ger flydespndingen yderligere snkes sejheden betydeligt ved
deformerde plader (mere end 5% deformation). Kvlstof- og kulstof atomer
binder sig i dislokationerne ved opvarmningm omtrent 200-250 grader, som
forhindre yderligere vandring. Det resultere i at en strre belastning krves for
at dislokationerne kan vandre igen.
5. Hvilke metallurgiske parametre (mikrostruktur, legeringer,

varmebehandlinger ) har indflydelse p flydespndingen af
svejsbare konstruktionsstl og hvordan pvirker de flydespndingen?
En forgelse af flydespndingen af et svejsbart konstruktionsstl kan ske ved
adskillige ting, eksempelvis:
Deformationshrdning og oplsningshrdning.
Kornforfining f.eks. ved varmebehandling efterfulgt af bratkling.
Tillegeringer af forskellige grundstoffer f.eks. Kulstof og silicium og mange
andre.
6. Hvilke metallurgiske parametre har indflydelse p slagsejheden samt

omslagstemperaturen fra sejt til sprdt brud af svejsbare
konstruktionsstl og hvordan pvirker de slagsejheden og
omslagstemperaturen?
Flgende faktorer kan have indflydelse p slagsejheden.
Krve
Nikkelindhold
Antal korn
Mangan indhold
Struktur
Temperatur
Godstykkelse
Deformationshastighed
Page 31 of 38
ldning
Kulstofindhold
Omslagstemperaturen er ca. -40oC for svejsbart konstruktionsstl.
Sprdere brud opstr ved:
Hjere Nikkel-indhold
Mindre korn
Op til 1,7 % Mangan
Sejhrdet struktur
Lavere temperatur
Struktur: hcp, bcc fremfor fcc
Sejere brud opstr ved:
Strre krve
Hjere deformationshastigheder
Strre godstykkelse
Strre korn
Hjere kulstofindhold
Hjere svovl indhold
Deformationshrdning
ldning
Hjere temperatur
Risikovurdering af krvslagsejheds-
prvning
Dette er en udfrlig risikovurdering af krvslagsejhedsprvning, der er udarbejdet
med udgangspunkt i en almindelig arbejdspladstilladelse fra Aalborg universitet.
Herunder er listet de emner og maskiner, der anvendes under udfrelsen og det
sikkerhedsudstyr.
Udstyr
o Slaghammer udstyret med to-hndsudlser og mekanisk lsemekanisme
o Behandlede og ubehandlede stlemner med krv (Stl 37)
o Gribetang
o Klemaskine (Amsler)
o 4 ikke varmebehandlede stlemner med krv
o 4 varmebehandlede stlemner til 250 grader celcius
Kemikalier
o Flydende nitrogen
o Tris
Sikkerhedsudstyr
Page 32 of 38
o Ingen personlige vrnemidler anvendes

Ndsituationsudstyr
o Frstehjlpskasse
o Brandslukker
o jenskyller
o Ndbruser
Instruktioner
o General laboratoriesikkerhed
Figur 7 - Slaghammeren
Forsget er udfrt med fire varmebehandlet

stlemner, med 10% deformation og krv, som er
opvarmet til 250 grader celcius. Yderligere skal fire
ikke varmebehandlet stlemner med krv anvendes.
Hvert stlemne skal have en bestemt temperatur nr
de sls over af slaghammeren, varierende fra 21 til
minus 196 grader celcius.
Stlemnerne placeres ved punkt t p fig. 7, hvor hammeren udlses med to
jndsmekanismer. Slutteligt aflses resultatet ved halvskiven, punkt to.
Emnerne placeres ved at tage dem med en tang, bde for de ikke bliver varmepvirket
samt ikke forvolder skade p os. Personen som placere emnet skal helst vre den der
udlser slaghammeren med mindre der ikke nogen i nrheden af maskinen, for at
undg at den bliver udlst imens stlemnet bliver placeret.
Nr slaget har indtraft kan hammeren bremses ved hjlp af hndtaget, punkt 3 p fig.
7.
Der er to vsentlige risikoaspekter ved udfrelsen af dette forsg. Det frste er

hndteringen af flydende nitrogen, som anvendes til nedkling og det andet er
slaghammeren. Flydende nitrogen udvides betydeligt meget ved omdannelse til
gasform, som sker ved omtrent -196 grader celcius, hvilket er hvad emnerne nedkles
til. Det betyder at kvlstoffet ikke m opbevares i en lukket beholder.
Skulle der opst kontakt med kvlstoffet, br det udsatte omrde skylles rigeligt med
vand, dog er det ikke yderligere ndvendigt med personlige vrnemidler.
Som beskrevet tidligere skal anvendelsen af slaghammeren vre i kontrollerede og
anstndige omgivelser, for at undg personskader, selvom hammeren har indbygget
to-hndsmekanisme, der kan sikre imod uhensigtmssig udlsning.
Det br vre tilstrkkeligt at antag, at hvis ovenstende sikkerhedsanvisninger
overholdes kan risikoen for ulykker minimeres betydeligt under under udfrelsen af
forsgene.
Page 33 of 38
Trkprvning af DC06
Databehandling er udfrt ve hjlp af velsesvejledningen Bestemmelse af materiale
data for tyndplade (DC06), som er tilgngelig via moodle.
Inden trkprvningen pbegyndes indsttes flgende data i maskinen.
Specimen thickness: 1 mm
Specimen width: 20 mm
Gage length, standard
travel: 20 mm
Test length: 160 mm
mm/mi
Test speed: 50 n
Resultaterne fra trkprven afbilledes som, kraften som funktion af extensometerets

vandring:
Kraft-vej kurve for DC06-emne

6000
5000
4000
3000
Trkkraft (N)
2000
1000
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Vandring (mm)
Resultaterne fra testen skal behandles, for at opstille en arbejdskurve istedet for en
kraft-vej kurve.
For at bestemme de ingenirmssige spndinger samt tjninger anvendes flgende
formler:
P
=
A0
Page 34 of 38
L
=
L0
De sande spndinger og tjninger bestemmes ved flgende formler:
P
s=
A
s=ln ( LL )
0
Udtrykket for volumebevarelse anvendes til at bestemme det jeblikkelige

tvrsnitsareal A.
V
V =LA A=
L
Udtrykket for den sande spndingen kan s skrives som:
PL
s=
V
Funktionerne afbildes grafisk:
Arbejdskurve for DC06

400
300
Ingenirmssig
200
Spnding (MPa) Sand
100
0
0 0.2 0.4
Tjning
Figur 8 - Arbejdskurve for DC06
Youngs modulus er forholdet mellem spndingen og tjningen i det elastiske

deformationsomrde. Det kan p fig. 8 aflses som hldningen af det linere stykke
Page 35 of 38
p arbejdskurven. E-modulet kan bestemmes p mange mder, jeg har dog valgt
fgende metode.
2 1
E= =
2 1
Nr tjningerne og spndingerne i det elastiske omrde skal vgles, er det vigtigt

vrdierne vlges s reprsentativt som muligt. Vgles de for sent eller for tidligt
kan der vre mleusikkerhed eller overgangen til det plastiske omrde kan vre
pbegyndt.
101,5341843 MPa
E 221 GPa
0,000459894
Flydespndingen bestemmes ud fra 0,2% tjning, for at illustere det opstilles et nyt
diagram med et udsnit af arbejdskurven i det elastiske omrde. Her indtegnes en linje
med E-modulets hldning startende i tjningsaksen ved de 0,2 %. Linjen fres hele
vejen op til arbejdskurven, flydepndingen aflses hvor der sker skringen mellem
de to grafer.
Flydespnding
200
150
Arbejdskurve
100
Spnding (MPa)
R p 0.2
Flydespnding
50
0
0 0.01 0.01
Tjning
Flydespndingen anskues til at vre omtrent:
R p 0.2 150 MPa
Materialets trkstyrke
Rm bestemmes ved at finde den strste spndingsvrdi p
arbejdskurven for de ingenirmssige spndinger .
Page 36 of 38
Rm 266 MPa
Brudforlngelsen
A 80 , som mles i procent, af referencestykket bestemmes som et
forhold. I dette tilflde er det den oprindelige lngde og udgangslngden der indgr.
Udgangslngden er blevet afmlt til at vre 111,57 mm, hvilket betyder at
brudforlngelsen er:
( Lu L0 ) ( 111,57mm80 mm )
A 80=100 =100 39,46
L0 80 mm
Tjningens hrdningseksponent n samt styrkekoefficienten K , bestemmes udfra
arbejdskurven for den sande- spnding og tjning. Alle vrdier i tjningsintervallet fra
10 % til 20 % vlges, hvorefter den naturlige logaritme anvendes. Ydemere foretages
liner regression p de nye vrdier, hvorved n kan bestemmes som flge af en
omskrivning af Hollomons udtryk:
=K n ln ( )=ln ( K ) +n ln ( )
Tjningens hrdningseksponent kan aflses som hldningen af den linere linje, der
fremkommer som funktion af udtrykket.
10-20 % sand tjning

5.8
f(x) = 0.2x + 6.11
5.75
5.7
ln( ) 5.65
5.6
5.55
-2.4 -2.3 -2.2 -2.1 -2 -1.9 -1.8 -1.7 -1.6 -1.5
ln( )
Tjningens hrdningseksponent er s:
n 0,204
Page 37 of 38
Styrkekoefficienten bestemmes ved at oplfte den tillagte konstant i udtrykket i Eulers

tal for at udligne den naturlige logaritme, der er taget til K -vrdien:
K=eln ( K )=e 6,1129 451,65
For at teste n - og K -vrdierne, anvendes flgende formel:
n n 0,204
0,204
Rm=K
e ()
451,65
e ( ) 266 MPa
Da dette stemmer fint overens med den fundne brudstyrke, hvilket betyder at
styrkekoefficienten og hrdninseksponenten er blevet korrekt bestemt.
Page 38 of 38

Min Rapport

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Min Rapport

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Casper H Christensen Materialelre 2014-2015

Studie nr: 20136983 Gruppe 2.028

Alle opgaver indgr i denne rapport.

Hvilke faser er til stede og hvad er sammenstningen af faserne ved 250 C,

o 184 C: ( 18,3 w Sn ) + L ( 43,6 wt Sn )

o 182 C: ( 18,3 w Sn ) + ( 79,5 wt Sn )

Skitsr strukturen af legeringen ved de forskellige temperaturer.

250 C 225 C 184 C 182 C

Benyt vgtstangsreglen til at beregne mngden (procent andel) af de

Der er 2 eutektiske, 5 peritektiske, 4 eutektoide og 4 peritektoide reaktioner i

En simpelt understttet bjlke pvirkes med en centralt placeret last F. Lngde og

Udregninger for forskellige materialer ses herunder.

Opgave 2 Kursusgang 13)

1. Udled et udtryk for massen og find egnede materialer. Diskuter kort

Optagelse af en given energi w

M y max Flh Flh 8 I

Udtrykket for inertimomentet indsttes.

Udtrykket for massen kan s udledes:

Ved anvendelse af Materials selection chart nr. 4 (Modulus-Strength), fremgr det at

2. Diskuter kort ligheder og forskelle for udtrykkene for masse for en

De dele af udtrykket der angiver de geometriske parametre og materialeegenskaberne

Opgave 1 Kursusgang 14)

Massen skal minimeres: m=L b h

Bh kan ogs anskues som tvrsnitsarealet A og derfor er ligningen i stedet:

Formfaktor for brud ved bjning:

Ymaz isoleres og indsttes i ligningen for formfaktoren:

Momentet i udtrykket omskrives til kraft arm for ovenstende belastningssituation,

Bjningsspndingen skal iflge opgaven have en sikkerhedsfaktor p

sige, at bjningsspndingen kan divideres med sikkerhedsfaktoren. Yderligere kan A

2. Beregn derefter massen samt hjde for de tre kombinationer af

Glasfiberforstrket 1750 1000 2 2

Massen, lngden og densiteten er opgivet. Bredden og hjden har sammenhngen 1

Vrdierne indsttes og dermed opns en hjde:

3. Beregn nedbjning ved belastningen for de tre tilflde

Nedbjningen kan betemmes ved flgende udtryk:

Hvor C1 er 3 og inertimomentet kan udregnes for et kvadratisk profil ved:

Og som efterflgende for et kvadratisk rrprofil:

E-modulet aflses p graf 4, benvnt tidligere modulus-strength diagrammet.

Derved kan alle informationer beregnes og aflsses, s nedbjningerne kan

Test emnet er i vores tilflde et cylindrisk ulegeret kulstofstl C45.

Figur 1: Opstilling af cylinder i

Resultaterne fra denne prve er opstillet i tabel 1.

Afstand fra den brat-klede Vickers hrdhed (HV15) Gennemsnitlig diagonal af

Udregning af Vickers hrdhedstal:

HV kan s omskrives flgende:

Hvor F er kraften i kilogram og d er den gennemsnitlige diagonal af indtrykket i

Opstil et skema der indeholder ovennvnte afstande og mlte

Lav et bud p et CCT-diagram af det benyttede stl. Hertil benyttes

Vis relevante mikrostrukturbilleder i den hrdede zone, delvist

Figur 2 - Mikrostruktur af det anvendte emne 3 mm fra den vandklede ende.

Figur 3 Mikrostruktur 5 mm fra den vandklede ende.

Figur 4 - Det anvendte stl 18 mm fra den vandklede ende.

P fig. 4 fremgr det, at stlet er blevet normaliseret. Strukturen bestr af perlit i en

Hvilke stl er egnet til hrdning og hvorfor?

Hvilken indflydelse har kulstof p hrdheden af hrdet stl og

Figur 5 Hrdheden af martensit som funktion af stlets kulstofindhold.

Vil C45 hrde helt op i dybden ved vandkling af en cylindrisk prve

Lige over den eutektoide temperatur (den laveste temperatur hvor

ferritten 0.022wt%C og for austenitten 0.76wt%C. Vrdierne er markeret

Figur 6 - Jern-Kulstof diagram

Hvor meget ferrit og austenit indeholder stlet lige over den

Austenit indholdet bestemmes ved:

Hvilke strukturelementer vil vre til stede og hvordan vil strukturen

Hvor mange procent perlit vil prven indeholde her (under