Nikolaj Bangsgaard 3.

y - Fysik 24/11 - 2016

Fysikaflevering 5

Opgave 1:

a) For at beregne med hvilken effekt der omsættes elektrisk energi i en

højspændingsledning med resistansen 1,53Ω og 105 A, beregnes først spændingsfladet
over højspændingsledningen:

U =R·I =1,53 Ω·105 A=161V

Herefter kan formlen for elektrisk effekt anvendes:

P=U·I =161 V·105 A=1,69 · 104 W

Dvs, at der omsættes 1,69 kW i højspændingsledningen.

b) For at bestemme den energi, der skal tilføres 4,2 · 104 kg is med temperaturen −10 ° C,
på højspændingsledningen, for at smelte isen, laves følgende ræsonnement:

Isen skal først opvarmes fra −10 ° C til 0 ° C, hvorefter den skal smeltes. Derfor må den
tilførte energimængde være givet ved:

E=Eopvarm + E smelt =( mis ·c is · ΔT ) +(m is · Lis )

Her slå s værdierne for isens specifikke varmekapacitet og smeltevarme op i databogen

side 153. Her vælges den specifikke varmekapacitet til værdien for −4,9° C ,da denne
ligger cirka midt i mellem −10 ° C og 0 ° C. Derfor:

J J
(
E= 4,2· 104 kg· 2,06 · 103
kg· ° C )(
· 10 ° C + 4,2 ·10 4 kg· 3,34 ·10 5 )
kg
=1,5 ·1010 J

Dvs, at der skal 1,5 ·10 7 kJ til for at smelte isen.

1 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

Opgave 2:

a) Ved spontan fission af 252Cf kan der dannes 132Sn, endnu en kerne og 3 neutroner. Dette
giver følgende ligning:
252
Cf → 132 A 1
98 50Sn+ z X +3 · 0n

Det gælder, at bå de massetallet A, og ladningstallet Z, skal være bevaret efter henfaldet.

Derfor kan disse bestemmes for den ukendte kerne X, ved at opstille to ligninger og
løse den ubekendte:

252=132+ A+ 3· 1→ A=117

98=50+ Z → Z=48

Dermed kan den anden kerne kun være en 117Cd-kerne, hvoraf reaktionsskemaet må se
ud så ledes:
252
Cf → 132 117 1
98 50 Sn+ 48 Cd+3 · 0 n

Systemets Q-værdi kan beregnes ved følgende formel:

Q= Δ Ekin=−Δm· c2

For at kunne bruge denne, er det nødvendigt at finde massetilvæksten, der bestemmes
ved:

Δm=m produkter −mreaktant = ( mSn−132 +mCd−117 +3 ·mneutron )−mCf

Da der skal trækkes samme antal elektroner fra på begge sider, kan man nøjes med at
regne på atommasserne. Disse slå s op i databogen side 219. Derfor:

Δm=( 131,9177u +116,90723 u+3 ·1,00866490 u )−252,081621u

Δm=−0,2306363 u

På side 219 ses det at 1 u=931,4943 MeV , hvormed Q-værdien kan beregnes:

Q=−Δm· c2 =Δm· 931,4943 MeV =0,2306363 u· 931,4943 MeV =214,84 MeV

Dvs, at Q-værdien er lig med 214,84 MeV

2 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

b) Det oplyses, at kilden oprindeligt indeholder 500 μg 252Cf, og at den kan anvendes i 15
å r. Det oplyses yderligere, at der i gennemsnit udsendes 3,97 neutroner ved hver
spontane fission, og at disse udgør 3,09% af henfaldene. For at beregne antallet af
udsendte neutroner i løbet af kildens anvendelsestid, bestemmes først antallet af 252Cf-
kerner fra start, hvilket gøres ved følgende formel:

msamlet 500· 10−9 kg

N 0= = =1,94 ·10 18 kerner
matom 252,081621· 1,66054 ·10 kg
−27

Nu bestemmes antallet af kerner efter 15 å r, hvilket gøres vha. henfaldsloven op opslag

i databogen, der viser at halveringstiden for kernen er 2,64 å r. Derfor:
t 15 år
1 1
N ( t ) =N 0 · ()
2
T 1/2 18
→ N ( 15 år )=1,94 · 10 kerner· ()
2
2,64 år 16
=2,33 ·10 kerner

Dermed må antallet af henfaldne kerner være lig med differencen mellem disse to
størrelser:

N henfald =N 0−N ( 15 år )= ( 1,94 ·1018 −2,33· 1016 ) kerner=1,71· 1018 kerner

3,09% af disse henfald er spontane. Antallet af spontane henfald bestemmes nu vha.

denne oplysning:

N spontan =0,0309 · N henfald =0,0309· 1,71 ·1018 kerner=3,62· 1016 sp . henfald

Da det oplyses at der i gennemsnit udsendes 3,79 neutroner pr. spontane henfald kan
antallet af udsendte neutroner bestemmes:

N neutroner =3,79· N spontan =3,79 ·3,62 · 1016=1,37 ·10 17 neutroner

Dvs, at antallet af udsendte neutroner er lig med 1,37 ·10 17

3 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

Opgave 3:

a) En kvasars lys observeres og afstanden bestemmes til 5,67 ·10 9 ly . Det oplyses at
kvasaren har rødforskydningen 0,538. For at bestemme, hvor mange lyså r afstanden til
kvasaren er blevet større, mens dens strå ling har været undervejs, udnyttes
sammenhængen mellem rødforskydningen og afstanden til et objekt, der er givet ved
følgende:

r0
1+ z=
r

Her er r0 den nuværende afstand, og r er afstanden, da lyset blev udsendt. Afstanden da

lyset blev udsendt beregnes nu ved at isolere formlen:

r 0 5,67 · 109 ly 9
r= = =3,68 ·10 ly
1+ z 1+0,538

Nu kan det beregnes, hvor meget afstanden er blevet større:

Afstandsforøgelse=r 0 −r=5,67 · 109 ly−3,68 · 109 ly=1,99 ·10 9 ly

Dvs, at afstanden mellem Jorden og kvasaren, mens strålingen har været undervejs, er
vokset med 1,99 ·10 9 ly

4 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

Opgave 4:

a) For at beregne den effekt, hvormed solcellerne på et luftskib leverer energi til
luftskibets elmotorer, nå r det oplyses at luftskibet har 750 m2 solceller - med en
nyttevirkning på 0,25 - der modtager energi fra solen med 800 W pr. m2, ganges
solcellernes areal med den energi de modtager, hvorefter nyttevirkningen ganges på :

w
P=I sol · A solceller · ηsolceller =800 2
· 750 m2 · 0,25=1,5 ·10 5 W
m

Dvs, at effekten er lig med 150 kW

b) Det oplyses at luftskibets volumen er 8,4 · 103 m3 , og at luftskib med helium har en
samlet masse på 8,0 t. For at vurdere massen af den nyttelast, som luftskibet kan
medbringe, beregnes først opdriften fra luften, der jo gør at luftskibet kan flyve. For at
gøre dette slå s densiteten af luft op i databogen side 149, hvorefter følgende formel
benyttes:

kg m
F opdrift =ρluft · V luftskib · g=1,293 3
· 8,4 · 103 m 3 · 9,82 2 =1,1· 105 N
m s

Skal luftskibet kunne flyve må tyngdekraften på luftskibet ikke være større end
opdriften, hvoraf en maksimal samlet last / masse kan beregnes:

F t=F opdrift

5 F opdrift
m samlet · g=1,1· 10 N → m samlet =
g

1,1· 105 N 4
m samlet = 2
=1,1· 10 kg
9,82 m/s

Nu kan massen af nyttelasten beregnes ved at trække massen af lufteskibet fra den
samlede masse:

mnyttelast =msamlet −mluftskib=1,1 · 104 kg−8,0 ·10 3 kg=3,0 · 103 kg

Det skal dog nævnes, at det ikke er oplyst i opgaven, hvor højt luftskibet flyver. Det er
dog hundrede procent sikkert, at luftskibet ikke flyver i 0 meters højde over havet
overflade, hvoraf luftens densitet, der i databogen blev fundet ved 0 ° C og 1 atm, er
blevet sat for højt, hvilket vil sige at luftskibet ikke kan bære 3000 kg. I stedet vurderes

5 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

det, at luftskibet kan bære mellem 2000-2500 kg, og for at sætte et konkret tal på,
vurderes det, at luftskibet kan bære en nyttelast med massen 2,25 tons.

Dvs, at luftskibet vurderes til at bære en nyttelast på 2250 kg.

c) For at vurdere luftskibets fart, hvor motorerne påvirker luftskibet med en kraft, der
udfører et arbejde med effekten 18 kW, når det oplyses at luftskibets formfaktor er
0,078, og at dets tværsnitsareal er 310 m2, antages det at luftskibet holder en konstant
hastiged, hvoraf den resulterende kraft mellem luftmodstanden og luftskibet er 0.
Dermed kan formlen for luftmodstand anvendes:

1
F luft=F motorer= · c w · ρ·A· v 2
2

Da sammenhængen mellem effekt og kraft er givet ved P = F · v, kan formlen

omskrives, så den passer til de oplysninger, som man har fået oplyst.

P motorer 1 3 2 · P motorer

v
= ·c w · ρ·A·v 2 → v=
2 √
c w · ρ·A

2 ·18 · 103 W m
v= 3

√ kg
0,078 · 1,293 3 · 310 m2
m
=10
s

Her er luftens densitet igen skæv, da den stadig er slået op ved 0 ° C og 1 atm. Det
antages dog at denne ’fejl’ er ubetydelig.

Dvs, at luftskibets hastighed er lig med 10 m/s

6 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

Opgave 5:

a) For at vurdere personens højeste fart mellem de to afsæt, betragtes det 3. og 2.sidste
punkt, hvor højdeforskellen er størst. Ud fra disse findes den højeste fart mellem de to
afsæt:

−(forskel 3. og 2. sidste punkt (h /m))

Højeste fart =
for s k el 3. og 2. sidste punkt (t /s)

−(27,36 m−27,79 m) 0,43 m

Højeste fart = = =1,6 m/s
1,57 s−1,30 s 0,27 s

b) Det oplyses, at en person, der med udstyr, har masse 68 kg. På bilaget ses personen i
hvile. Det faktum, at personen er i hvile benyttes til at indtegne pile, der viser størrelse
og retning af de tre kræfter, der påvirker situationen. Det gælder nemlig, at summen af
de tre kræfter skal give 0, da manden jo er i hvile, hvoraf den resulterende kraft er 0.
Dette betyder at kræfterne vil danne en retvinklet trekant, som ses nedenfor.
Tyngdekraften kan beregnes ud fra personens masse, og når denne størrelse kendes,
kan kraften fra rebet og normalkraften beregnes ved trekantsberegning.

m
F t=m·g=68 kg· 9,82 2
=6,7 · 102 N
s

F reb =cos ( 16 ° C ) · F t=cos ( 16 ° C ) · 6,7 ·10 2 N =6,4 ·10 2 N

F n=sin ( 16 ℃ ) · Ft =sin ( 16 ℃ ) ·6,7 · 102 N =1,8 ·102 N

7 af 8
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 24/11 - 2016

Nu, hvor størrelsen på kræfterne er beregnet, kan de indtegnes på bilaget.

8 af 8