Professional Documents
Culture Documents
18/10-2023 KE1
Da både U, H og S er en tilstandsfunktion, og da der sker ingen ændring i temperatur og tryk ved start-
og slutværdien, så er alle tre værdier lig med 0. Kreds-processen kan illustreres i et koordinatsystem med
temperatur som funktion af tryk.
Grafen ser ud, som den gør, grundet, at i delproces a) sker der en reversibel opvarmning ved konstant
volumen. Da idealgasligningen gælder, som set nedenfor, hvor der vides, at der sker en
temperaturforøgelse, så skal trykket også stige, da volumen er konstant.
Side 1 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
pV =nRT
I delproces b), sker der en reversibel adiabatisk ekspansion, hvilket betyder, at der ikke sker nogle
varmeoverførelse med systemet. Der ses på værdierne, at temperaturen falder sammen med en
volumenforøgelse. Ses der igen på idealgasligningen, så må trykket falde det ekstra for at opveje at volumen
stiger, og derfor er p3 > p1 > p2.
Til i delproces c) sker der en reversibel isoterm kompression, hvilket betyder, at temperaturen er nu
konstant, men volumen mindskes. Hvis volumen bliver mindre, og alt på højre side af idealgasligningen er
konstant, så kan trykket kun stige.
ii) Beregn værdierne af U, H, S, q og w for hver af de tre delprocesser
3
C V = nR
2
R=8,31447 J K −1 mo l−1
T 2=573,15 K
T 1=272,15 K
3
∆ U = · 8,31447 J K −1 mo l−1 · ( 573,15 K −272,15 K ) · 1,00 mol=3753,983 J =3,75 kJ
2
Den indre energi, ∆ U , er 3,75 kJ .
q V =3,75 kJ
Varmeoverførelsen, q V , er 3,75 kJ .
Side 2 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
w=∆U −q
Indsætter værdierne:
Da der regnes med en ideal enatomig gas, kan idealgasligningen benyttes til at erstatte p med:
nRT
p=
V
Indsætter i ligning 2B.1:
∆ H =∆ U +nR ∆ T
Kender følgende værdier:
n=1,00 mol
−1 −1
R=8,31447 J K mo l
T 2=573,15 K
T 1=272,15 K
Indsætter værdierne:
−1 −1
∆ H =3753,983 J +1,00 mol· 8,31447 J K mol · ( 573,15 K−272,15 K ) =6256,638 J =6,26 kJ
Ændringen i enthalpi er 6,26 kJ .
3
C V = nR
2
Side 3 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
3
∆ S= nR · ln
2
Tf
Ti ( )
Kender følgende værdier:
n=1,00 mol
−1 −1
R=8,31447 J K mo l
T 2=573,15 K
T 1=272,15 K
3
∆ S= ·1,00 mol· 8,31447 J K−1 mol−1 · ln
2 (
573,15 K
272,15 K
=9,288852)J
K
=9,23
J
K ( )
J
Ændringen i entropi er 9,23 .
K
Da det er en adiabatisk ekspansion, sker der ingen varmeoverførsel, hvilket betyder, at q=0 . Arbejde, w,
kan beregne ud således:
3
C V = nR
2
3
w ad= nR ∆ T
2
Kender følgende værdier:
n=1,00 mol
−1 −1
R=8,31447 J K mo l
T 2=573,15 K
T 1=272,15 K
∆ T =(272,15 K−573,15 K )
3 −1 −1
w ad= · 1,00 mol· 8,31447 J K mo l · ( 272,15 K−573,15 K )=−3,753983 kJ =−3,75 kJ
2
Arbejdet, w , er −3,75 kJ .
Side 4 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
∆ H =∆ U +nR ∆ T
Kender følgende værdier:
n=1,00 mol
−1 −1
R=8,31447 J K mo l
T 2=573,15 K
T 1=272,15 K
∆ H =(−3,753983 kJ )+1,00 mol· 8,31447 J K−1 mol−1 · ( 272,15 K−573,15 K ) =−6256,638 J =−6,26 kJ
Ændringen i enthalpi er −6,26 kJ .
For en adiabatisk proces gælder der, at ∆ qomg er lig med 0, hvilket betyder, at ∆ S omg for en adiabatisk
proces også er lig med 0. Der vides også yderligere at for en reversibel proces, at ∆ Stot er lig med 0. Som der
kan ses nedenfor:
∆ Stot =∆ Somg +∆ S
Hvis både ∆ Stot og ∆ S omg er lig med 0, så må ændringen i entropi for en adiabatisk reversibel proces også
være lig med 0.
Da den indre energi, ∆ U , af en ædelgas kun afhænger af temperaturen alene, så er ∆ U =0. Da ∆ U =0,
og ændringen i temperaturen er 0, så er ∆ H også lig med 0.
Side 5 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
Dog kendes der ikke V f og V i, så i stedet beregnes ∆ S ud fra ∆ Stot af hele kredsløbsprocessen ved at
trække del proces a og b fra:
∆ Stot =∆ Sa + ∆ S b+ ∆ Sc
Isolere for ∆ S c:
∆ S c =∆ S tot −∆ S a−∆ S b
ln
( )
Vf
=
−w
V i nRT
for det:
ln
( )
Vf
Vi
=
∆S
nR
−w ∆ S
=
nRT nR
Isolerer for w:
Side 6 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
−∆ S·n·R·T
w=
n·R
w=(−∆ S ) · T
T 1=272,15 K
(
w=− −9,288852 ( KJ )) ·272,15 K=2527,961 J =2,53 kJ
Arbejdet er 2,53 kJ .
q=∆U −w
iii) Hvor stort er det arbejde, som omgivelserne modtager efter et gennemløb af kredsprocessen? Angiv
på en graf det areal, hvoraf dette arbejde ville kunne bestemmes.
w total=w a +w b+ w c
For at markere arealet af arbejdet, kan der laves en Carnot Cyklus som har trykket, p, som funktion af
volumen, V.
Side 7 af 8
Fysisk kemi I: Termodynamik og statistisk mekanik Sascha Stella Jensen
18/10-2023 KE1
Hele kredsløbet er reversibelt, hvilket betyder, at der udføres et maksimalt arbejde. Det udførte arbejde er
arealet under kurven, hvilket er markeret ovenfor.
Side 8 af 8