Nikolaj Bangsgaard 3.

y – fysik 6 / 04 - 2017

Fysikaflevering 8

Opgave 1:
En vinfalske indeholder 0,75 L vin med massen 0,73 kg.

a)
Vinens densitet beregnes, ved at dividere vinens masse med dens volumen.

0,73 kg kg
ρ ( vin )= =9,7 ·10 2 3
0,75 L m

b)
Grafen viser størrelsen af kraften F, hvormed proppen trækkes op, som funktion af
strækningen s, som proppen har bevæget sig. Å bningen af vinflasken varer 2,3 s.

For at vurdere størrelsen af den gennemsnitlige effekt, hvormed kraften F udfører arbejde på
proppen under å bningen af vinen, betragtes grafen. Da, der er tale om en (s,F)-graf er arealet
under grafen lig med det arbejde, som kraften udfører på grafen.
s2

A=∫ F ( s ) ds
s1

Arealet under grafen kan beregnes vha. trekantsberegning.

1 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Her vurderes det, at det stykke af grafen der stikker udenfor trekanten er lig med det ’ekstra’
stykke areal, som trekanten overlapper. Arealet beregnes ved følgende:

1
T = · h·G
2

1
T = ·280 N· 0,05m=7,0 J
2

Nu kan den gennemsnitlige effekt, som arbejdet udføres med, bestemmes ved følgende
formel:

ΔE
P=
Δt

Her er P den gennemsnitlige effekt, mens ΔE er den energi, der omsættes i tidsrummet Δt.
Indsættes kendte værdier få s

7,0 J
P= =3,0 W
2,3 s

Dvs, at den gennemsnitlige effekt vurderes til at være lig med 3,0 W

2 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Opgave 2:
Man fremstiller 13N i en accelerator ved at beskyde kerner af 16O med protoner. Herved dannes
13
N og en anden kerne i en kernereaktion.

a)
Ud fra ovenstå ende, og via opslag i kernekort, kan følgende del-reaktionsskema opstilles:

16
8 O + 11 p → 137 N + AZ X

Da det samlede nukleon- og protontal skal være bevaret, kan det konkluderes at den anden
kerne må være en 42He -kerne. Det færdige reaktionsskema vil altså se ud så ledes:

16
8 O + 11 p → 137 N + 42 He

b)
Det oplyses, at acceleratoren fremstiller en prøve med 13N . Det tager 15 minutter at
transportere prøven hen til PET-skanneren. Ved ankomsten til PET-skanneren er aktiviteten
af 13N i prøven 575 MBq.

For at bestemme aktiviteten af 13N, da prøven blev fremstillet, slå s halveringstiden op i et

kernekort. Denne slå s op til 9,965 min. Nu kan aktiviteten lige efter fremstillingen bestemmes
ved følgende sammenhæng.
t
1
A=A 0 ·
2 () T 1/2

Indsættes kendte værdier, og anvendes Nspires solve-funktion, få s

15,0 min
1
(
solve 575 MBq=A 0 · ()
2
9,965min
)
, A 0 ⇒ A0 =1,62· 103 MBq

Dvs, at aktiviteten lige efter fremstillingen er lig med 1,62 GBq

3 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

c)
Ved ankomsten til PET-skanneren indsprøjtes prøven med 13N i en patient. Ved hvert
henfald af 13N afsættes energien 189 fJ i patienten. For at bestemme, hvor meget energi, der
afsættes i patienten, integreres der over aktiviteten.
t
1
A=A 0 · ()
2
T 1/2

Dette er ladesiggørligt, da antallet af henfald pr. sekund er proportionelt med aktiviteten og

derved antallet af kerner. Det samlede antal henfald i de 30 minutter kan altså findes ved
nedenstå ende bestemte integral.

t2 30 ·60 s t
1
N henfald =∫ A ( t ) dt =
t1
∫
0
575 · 106 Bq· ()
2
9,965· 60 s
dt=4,4 · 1011 henfald

Da det blev oplyst, at hvert henfald afsætter 189 fJ i patienten, kan den samlede afsatte energi
findes ved at gange denne størrelse med det samlede antal henfald.

Eafsat =N henfald · E pr . henfald=4,4 ·10 11 henfal d·189 · 10−15 J =8,2 ·10−2 J

Dvs, at den afsatte energi i patienten er lig med 8,2 ·10−2 J

4 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Opgave 3:
Et skærmfilter fjernes fra computerskærmen og undersøges ved hjælp af laserlys.
Laserlyset sendes vinkelret ind mod skærmfilteret, og lyset afbøjes som i et optisk
gitter. Skærmfilteret er placeret 1,20 m foran en væg og parallelt med væggen, hvor man kan
se det afbøjede laserlys. Figuren viser opstillingen.

Billedet viser lyset fra laseren, nå r det rammer væggen efter, at det er afbøjet i
skærmfilteret. Ud for 10,0 cm på linealen ses 0. orden. Laserlyset har bølgelængden
532 nm.

a)
For at bestemme afstanden mellem spalterne i skærmfilteret, skal bølgeligningen benyttes:

n·λ=d· sin ⁡( θ n)

Her er λ bølgelængden af laserlyset, n antallet af synlige ordner, d er afstanden mellem to

nabospalter i gitter (gitterkonstanten) og θn er afbøjningsvinklerne.

For at bestemme afbøjningsvinklen, ses det på billedet ovenfor, at der er 12 cm mellem de to

yderst prikker. Derved vil følgende retvinklede trekant med laserlyset, dannes:

5 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Her kan afbøjningsvinklen bestemmes vha. tangens, da følgende gælder:

1
tan ( v )=
modstående katete
hosliggende katete
⇒θ=ta n−1 ( 0,120 m·
1,20 m
2
) =2,86 °

Dette er afbøjningsvinklen for den 6 orden. (yderste prik). Nu kan bølgeligningen benyttes:

n·λ 6 ·532 nm
n·λ=d· sin ( θn ) ⇒ d = = =6,39 · 104 nm
sin ⁡(θ) sin ⁡(2,86 °)

Dvs, at afstanden mellem spalterne i skærmfiltret er lig med 64 μm

Opgave 4:

6 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Strømstyrken gennem en NTC resistor med resistansen 25 kΩ er 1,9 mA.

a)
For at bestemme den effekt, hvormed der omsættes elektrisk energi i NTC resistoren,
beregnes først spændingsforskellen over resistoren. Dette gøres ved følgende formel.

U =R·I

Her er U spændingsforskellen, R er resistansen og I er strømstyrken. Indsættes kendte

værdier få s:

U =25· 103 Ω·1,9 · 10−3 A=48V

Ganges denne størrelse med strømstyrken, få s effekten:

P=U·I =48V· 1,9· 10−3 A=9,0 ·10−2 W

Dvs, at der omsættes elektrisk energi med effekten 90 mW.

b)
Figuren viser et kredsløb med en NTC resistor. NTC resistorens temperatur kan bestemmes
ved at må le spændingsfaldet UNTC over NTC resistoren. Spændingsfaldet UNTC over NTC
resistoren er 3,5 V.

7 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

NTC resistoren er monteret i et bilsæde. Grafen viser sammenhængen mellem NTC

resistorens resistans RNTC og dens temperatur T.

For at bestemme NTC resistorens temperatur, er det nødvendigt at kende resistansen over
resistoren, hvorved man kan aflæse den tilhørende temperatur på grafen ovenfor.

Da der er tale om en serieforbindelse, er den samlede spændingsforskel lig med

spændingsforskellene over de enkelte resistorer. Da det er oplyst, at spændingsforskellen
UNTC over NTC resistoren er 3,5 V, kan spændingsforskellen over R findes.

U samlet =U R +U R (NTC) ⇒ U R=U samlet −U R(NTC )

U R=12,0 V −3,5V =8,5 V

Da denne størrelse nu kendes, kan man beregne strømstyrken gennem R. Dette er væsentligt,
da dette er svarende til strømstyrken gennem RNTC, da der jo som sagt arbejdes med et
serieforbundet kredsløb, hvor der ingen forgreninger er. Strømstyrken gennem resistorerne
beregnes ved:

UR 8,5 V
I ( R ) =I ( R NTC )= = =2,7 · 10−4 A
RR 31 ·103 Ω

Nu hvor strømstyrken gennem RNTC kendes, kan dennes resistans beregnes ved

U ( R NTC ) 3,5 V 4
R ( R NTC ) = = =1,3 ·10 Ω=13 kΩ
I ( RNTC ) −4
2,7 ·10 A

8 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Aflæses den tilhørende temperaturværdi på grafen få s:

Dvs, at NTC resistorens temperatur er lig med 36 ℃

9 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Opgave 5:
En e-cigaret indeholder et genopladeligt batteri. Spændingsfaldet over batteriet er 3,7 V, og
nå r der suges på e-cigaretten, omsætter batteriet energi med effekten 5,5 W. Batteriet kan
levere ladningen 5,04 kC, inden det skal genoplades.

a)
For at bestemme, hvor lang tid der i alt kan suges på e-cigaretten, før batteriet skal
genoplades, skal følgende formel anvendes:

ΔE ΔE
P= ⇒ Δt=
Δt P

Her kendes den effekt P, hvormed der omsættes energi, men den energi, der omsættes, kendes
ikke. For at bestemme denne, benyttes nedenstå ende sammenhæng.

E=U·q

Her er U spændingsfaldet over batteriet, og q er størrelsen på den elektriske ladning gennem

batteriet. Indsættes kendte værdier få s

E=3,7 V·5,04 · 103 C=1,9 · 104 J

Indsættes denne størrelse i den først præsenterede formel, få s den tid, som cigaretten kan
anvendes før genopladning.

ΔE 1,9· 10 4 J 3
Δt = = =3,4 · 10 s=56 min
P 5,5 W

Dvs, at cigaretten kan anvendes 56 minutter før genopladning.

b)
Tabellen viser data for 1,2-propandiol, som fordampes i e-cigaretten.

10 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

For at vurdere, hvor meget 1,2-propandiol cigaretten kan fordampe pr. sekund, er det
nødvendigt at kende den energi, der skal til for at fordampe stoffet.

Her gå r der bå de energi til en opvarmning

Qopvarming =m·c·ΔT

hvor m er massen er stoffet, c er den specifikke varmekapacitet og ΔT er

temperaturforskellen. Desuden gå r der også energi til en fordampning af stoffet;

Q fordampning =m· L f

hvor Lf er den specifikke fordampningsvarme. Sættes disse formler sammen, få s den samlede
mængde på krævet energi.

Qsamlet =Q opvarmning +Qfordampning

¿ m·c·ΔT +m· Lf

Antages det, at 1,2-propandiol til tiden t = 0, har stuetemperatur (293,15 K), kan ovenstå ende
stilles op som en ligning, hvor massen er den eneste ubekendte. Dette er ladsiggørligt, da det
er oplyst, at cigaretten omsætter 5,5 J på et sekund (5,5 W).

Indskrives værdier, og anvendes Nspires solve-funktion, få s

J J
(
Solve 5,5 J =2,51
g·K g )
· m· ( 460,15−293,15 K ) +m·711 , m ⇒ m=4,9 ·10−3 g

Dvs, at cigaretten kan fordampe 4,9 mg per sekund.

11 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Opgave 6:
Torussen i Alcator C-Mod har storradius 0,67 m og 120 vindinger. Den maksimale
strømstyrke i vindingerne er 250 kA.

a)
Størrelsen af det maksimale magnetfelt midt i torussen, bestemmes ved nedenstå ende

N·I
B=μ0
2 π·r

hvor μ0 er vakuumpermeabiliteten, N er antallet af vindinger, I er strømstyrken og r er radius.

Indsættes kendte værdier få s

−6 N 120 ·250 · 103 A

B=1,25664 · 10 · =8,9 T
A2 2 π· 0,67 m

Dvs, at størrelsen af det maksimale magnetfelt er lig med 8,9 T.

b)
Plasmaet i Alcator C-Mod bestå r af deuterium og helium 3He med ens tætheder. Plasmaets
temperatur er 58 MK, hvor reaktionsraten er 6,4 · 1012 m−3 · s−1 . Figuren viser reaktiviteten som
funktion af temperaturen T for fusion mellem deuterium og helium.

12 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

For at bestemme tætheden af deuterium, skal følgende formel benyttes:

Δn
=nDeu · n He · σ·´v12
Δt

Da det er oplyst, at tæthederne af heliummet og deuteriummet er ens, kan ligningen skrives

så ledes:

Δn
Δn 2
Δt
=ndeu · σ· ´v 12 ⇒ ndeu =

Δn
√ Δt
σ· ´v 12

Her er reaktionsraten, n2deu er tætheden af deuterium i anden og σ· ´v 12 er reaktiviteten.

Δt
Denne kan aflæses på tidligere præsenterede graf, det plasmaets temperatur er kendt.

m3
Reaktiviteten aflæses til 6 · 10−27. Indsættes denne sammen med den opgive reaktionsrate i
s
tidligere præsenterede formel få s

Δn
n deu=
√ √
Δt
σ· v12
´
=
6,4 · 1012 m−3 · s−1
6,0 ·10
−27 m
s
3
=3,3 ·1019 m−3

13 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

Dvs, at tætheden af deuterium er lig med 3,3 ·10 19 m−3

Opgave 7:
En rumsonde med Curiosity blev ved landingen på Mars bremset af en stor faldskærm. I den
sidste fase af landingen blev Curiosity sænket ned fra rumsonden fra højden 20 m med den
konstante fart 0,60 m/s.

a)
Den tid, som den sidste fase af landing tog, beregnes ved strækningen over hastigheden:

20 , m
t= =33 s
0,60 m/s

Dvs, den sidste fase af landingen tog 33 sekunder.

b)
Da rumsonden kom ind i Mars’ atmosfære i højden 125 km over overfladen, var dens fart
5,9 ·103 m/s . I højden 1,5 km var farten sænket til 79 m/s. Rumsondens masse var 3,3 ·10 3 kg , og
tyngdeaccelerationen nær Mars er 3,72 m/s2.

For at bestemme rumsondens tab i mekanisk energi mellem de to angivne højder, beregnes
den mekaniske energi for hver af de to højder. Det gælder, at den mekaniske energi er
summen en den kinetiske og den potentielle energi. Altså :

Emek =Ekin + E pot = ( 12 · m· v )+( m·g·h )

2

Her er m rumsondens masse, v er dens hastighed, g er tyngdeaccelerationen nær Mars og h er

rumsondens højde. Det antages at tyngdeaccelerationen er den samme for begge højder.
Indsættes opgivne værdier få s

Emek ,125km = ( 12 ·3,3 · 10 kg·5,9 ·10 ms )+(3,3 · 10 kg·3,72 ms ·1,25 · 10 m)=5,9 ·10
3 3 3
2
5 10
J

( 12 · 3,3 ·10 kg· 79 ms )+(3,3 ·10 kg· 3,72 ms · 1,5· 10 m)=2,9· 10

Emek ,1,5 km = 3 3
2
3 10
J

Trækkes disse størrelser fra hinanden, få s tabet i mekanisk energi:

Emek ,tab =Emek , 125km −Emek , 1,5 km =5,9· 1010 J −2,9 ·1010 J =5,9 ·10 10 J

Dvs, at tabet i mekanisk energi er lig med 5,9 ·1010 J .

Dette vil sige at, den mekaniske energi ender på 0, hvilket ikke er korrekt. Denne ’fejl’ skyldes blot
antallet af betydende cifre, hvorfor det ikke kan ses, at der rent faktisk er mekanisk energi tilbage i
højde 1,5 km fra Mars’ overflade.

14 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

c)
Faldskærmen med diameter 21,35 m bremsede rumsonden, indtil dens højde over Mars’
overflade var 1,5 km. I denne højde kan rumsondens bevægelse anses for at være lodret, og
atmosfærens densitet er 0,020 kg/m3. Faldskærmens formfaktor var 0,66.

For at bestemme størrelsen på rumsondens acceleration i højden 1,5 km, skal kraftforholdene
på rumsonden bestemmes.

Det antages, at rumsonden og faldskærmen (der antages at være cirkelformet) er på virket af

tyngdekraften og luftmodstanden. Disse er modsatrettede.

Da rumsonden bremses, må det gælde at luftmodstanden er større end tyngdekraften (se

tegning) Derfor må følgende gælde:

F res =F luft −F t

Her er den resulterende kraft svarende til rumsondens masse ganget med dens acceleration:

m·a=F luft −m·g

Luftmodstandens størrelse kan beregnes ved

1
F luft= · c w · ρ·A· v 2
2

15 af 16
Nikolaj Bangsgaard 3.y – fysik 6 / 04 - 2017

hvor cW er faldskærmens formfaktor, ρ er luftens densitet, A er faldskærmens tværsnitsareal

(faldskærmen antages som sagt at være cirkelformet) og v er hastigheden. Indsættes kendte
værdier få s

1 d 2
(( ) )
F luft= · c w · ρ·
2 2
· π · v2

1 kg 21,35 m 2 m 2
F luft= · 0,66 · 0,020 3 ·
2 m 2(( · π · 79
s) )( )
=1,5 ·10 4 N

Isoleres a nu i tidligere præsenterede sammenhæng, og indsættes ovenstå ende få s:

F luft−m·g
m·a=F luft −m·g⇒ a=
m

m
1,5 · 104 N−3,3 · 103 kg· 3,72
s2 m
a= 3
=7,5 ·10−1
3,3 ·10 kg s2

Dvs, at accelerationen er 7,5 ·10−1 m/s2.

16 af 16