Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick

Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

Luftpudebane

Formål:
Formå let med forsøget er at undersøge impuls og kinetisk energi før og efter sammenstød ved bå de
elastiske- og uelastiske stød.

Teori:
Ved et elastisk stød gælder det, at nå r to legemer støder sammen vil bå de deres hastighed og retning
kunne ændres, grundet deres på virkning af hinanden. Dette ses eksempelvis i billard, nå r to kugler
støder sammen og derved opnå r så vel nye hastigheder som retninger.

I udgangspunktet har to kolliderende legemer hver sin impuls, som er givet ved formlen:

p=v· m

Ved et sammenstød sker der en overførsel af impuls, altså vil en langsom kugle, der bliver ramt af en
hurtigere, opnå en højere fart end før, fordi den få r overført noget af den hurtigere kugles impuls.

Den samlede impuls i systemet er bevaret ved sammenstødet - dette gælder også for det uelastiske
stød. Forskellen på det uelastiske og elastiske stød er, at i det elastiske er også energien bevaret.
Sammenhængen for bevarelsen af impuls i et sammenstød mellem to legemer med masserne m 1 og m2
kan udtrykkes med følgende formel:

m1 · u1 +m2 · u2=m1 · v 1+ m2 · v 2

Hvor u er hastighederne af vognene før sammenstødet, mens v er hastighederne efter. Normalt er

hastighederne angivet som vektorer, idet kollisionen ændrer bå de hastighed og retning, men idet
forsøget foregå r i 1D, kan der ses bort fra dette.

Bevarelsen af den kinetiske energi for et elastisk stød mellem to legemer med masserne m1 og m2 er
givet ved formlen:

1 1 1 1
m 1 · u21 + m2 ·u 22= m 1 · v 21 + m2 · v 22
2 2 2 2

Til måling af vognenes hastigheder benyttes to lysveje (fotoceller), hvilket er illustreret med et “F” på
nedenstå ende billede af forsøgsopstillingen. Nå r fotocellerne brydes af en på sat fane på hver af
vognene, må ler tælleapparatet (MC24E) den tid, lyset var “mørklagt”. Ud fra længden af fanen, der
bryder lysvejen, samt den tidsmængde, det tager for denne at passere gennem lyset, kan hastigheden
af vognen beregnes.

Apparaturliste:
 2 vogne med på sat fane.
 Luftpude
 MC24E
 4 lodder á 50 g.
 Fotoceller
 Elastikker, med og uden modellervoks

1 af 6
Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick
Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

 Støvsuger

Udførsel:
Støvsugeren tændes og må ikke slukkes under øvelsen,
da luftpuden ændrer form ved temperaturændringer.
Herefter placeres vognene på luftpuden. Dette skal dog
gøres forsigtigt, da luftpudebanen ikke må ridses.
Herefter placeres fotocellerne, så fanen på vognene kan
passere. Fotocellerne skal placeres så der ikke er for
langt i mellem. Herefter tilsluttes fotocellerne til MC24E.
Venstre fotocelle tilsluttes til start indgang, og højre
fotocelle tilsluttes til stop. I hvert forsøg må les 4
passagetider i de uelastiske/elastiske stød mod hvilende
vogn dog kun 2 målinger.

Forsøg 1-3: Elastisk stød

På begge vogne på sættes elastikker. Vogn 1, den venstre
vogn, belastes med 0, herefter med 2 og til sidst med 4
lodder á 50 g. Vogn 2, den højre vogn, er under hele
forsøget uden lodder. Stødet mellem vognene skal
foregå r mellem lysvejene. Nå r vognene har passeret
lysvejene igen, få s resultater, som kan bruges til
databehandling.

Forsøg 4: Elastisk stød mod hvilende vogn

Vognene er her stadigvæk på sat elastikker, men vogn 2
skal holde stille før stødet.

Forsøg 5-7: Forsøg med fuldstændig uelastisk stød

Elastikkerne på vognene fjernes og nye elastikker med
modellervoks på sættes i stedet for. Først er begge vogne
uden ekstra belastning. Vogn 1 belastes dernæst 4 lodder
á 50 g. Vogn 2 er her uden lodder, men belastes derefter
med 4 lodder, hvor vogn 1 er uden lodder. Vogn 1 sendes
afsted mod vogn 2, som holdes i ro mellem lysvejene.
Vogn 2 slippes lige inden vogn 1 rammer vogn 2. Nå r
vognene er klistret sammen passerer den højre lysvej, og
herefter kan forsøgsresultaterne aflæses på skærmen

2 af 6
Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick
Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

Resultater:

Forsøg Stødtype Vogn 1, masse / g Vogn 2, masse / g ta 1/ ms ta 2 / ms ta 3 / ms ta 4 / ms

1 Elastisk 333,66 331,36 82,409 56,612 55,234 95,779
2 Elastisk 433,66 331,36 49,039 69,744 48,858 43,395
3 Elastisk 533,66 331,36 51,788 96,257 50,359 38,839
4 Elastisk 333,66 331,66 36,371 39,557
5 Uelastisk 341,51 334,72 32,361 70,892
6 Uelastisk 541,51 334,72 36,530 64,945
7 Uelastisk 341,51 534,72 24,225 72,524

Det bemærkes, at der kun er to målinger i forsøg 4-7, da en af vognene starter i hvileposition, og at
vognene følges ad efter sammenstød i alle disse forsøg.

Resultatbehandling:
For at beregne vognenes hastigheder divideres den tid, hvor fotocellen er dækket af fanen med
fanelængden. Dermed få s en hastighed i m/s:

fanelængde
v=
mørketid

Her er de to fanelængder målt til 0,023 m for vogn 1 og 0,022 m for vogn 2. Mørketiden er svarende til
ta-værdierne. Derved kan u1, u2, v1 og v2 beregnes. Et eksempel på dette ses herunder - i dette tilfælde
med resultaterne fra forsøg 2:

fanelængde1 2,3 ∙10−2 m m

u1= = =4,7 ∙ 10−1
ta 1 49,039 s s
1000 1000

fanelængde2 2,2∙ 10−2 m m

u2= = =4,5 ∙ 10−1
ta 3 48,858 s s
1000 1000

fanelængde1 2,3 ∙10−2 m m

v1 = = =3,3 ∙10−1
ta 2 69,744 s s
1000 1000

3 af 6
Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick
Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

fanelæn gde 2 2,2∙ 10−2 m m

v 2= = =5,1∙ 10−1
ta 4 43,395 s s
1000 1000

Forsøg Stødtype Vogn 1, masse / g Vogn 2, masse / g u 1 / m/s u 2 / m/s v 1 / m/s v 2 / m/s
1 Elastisk 333,66 331,36 0,28 0,40 0,41 0,23
2 Elastisk 433,66 331,36 0,47 0,45 0,33 0,51
3 Elastisk 533,66 331,36 0,44 0,44 0,24 0,57
4 Elastisk 333,66 331,66 0,63 0,56
5 Uelastisk 341,51 334,72 0,71 0,71
6 Uelastisk 541,51 334,72 0,63 0,34
7 Uelastisk 341,51 534,72 0,95 0,30

Ud fra de beregnede hastigheder af vognene før og efter sammenstødene kan deres impuls og
kinetiske energi beregnes som nedenfor. (her vist med data fra forsøg 1)

Impulsen før og efter sammenstødet beregnes på følgende måde:

pfør =m1 u1=m2 u 2

m m
3,3366 ∙10−1 kg ∙2,8 ∙ 10−1 + 3,3166∙ 10−1 kg ∙ 4,0 ∙ 10−1 =2,3 ·10−1 N ∙ s
s s

pefter =m1 v 1 +m2 v 2

m m
3,3366 ∙10−1 kg ∙ 4,1∙ 10−1 +3,3166 ∙10−1 kg ∙ 2,3 ∙10−1 =2,1· 10−1 N ∙ s
s s

Den kinetiske energi før og efter sammenstødet beregnes på følgende måde:

1 1
Ekin , før = m 1 u21 + m 2 u 22
2 2

1 m 2 1 m 2
2 (
∙3,3366 ∙ 10−1 kg ∙ 2,8 ∙ 10−1
s ) (
+ ∙3,3166 ∙ 10−1 kg ∙ 4,0∙ 10−1
2 s )
=3,9 ∙10−2 J

1 1
Ekin , efter = m 1 v 21+ m2 v 22
2 2

4 af 6
Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick
Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

2 2
1 −1 m 1 −1 m
2
−1
(
∙3,3366 ∙ 10 kg ∙ 4,1∙ 10
s ) −1
+ ∙ 3,3166∙ 10 kg ∙ 2,3 ∙ 10
2 s (=3,6∙ 10−2 J)

Forsø Stødtyp Dp1 / Ns Dp2 / Ns ∆ p1 Ek Ek -efter / Ek ∆ /Ek-før

g e ∆ p2 -før / J J

1 Elastisk 2,3·10-1 2,1·10-1 6% 3,9·10-1 3,6·10-1 7,6%

2 Elastisk 3,5·10-1 3,1·10-1 12% 8,1·10-1 6,6·10-1 19%

3 Elastisk 3,8·10-1 3,2·10-1 17% 8,4·10-1 6,8·10-1 19%

4 Elastisk 2,1·10-1 1,8·10-1 13% 6,7·10-1 5,1·10-1 23%

Forsøg Stødtype pfør/N∙s pefter/N∙s p/pfør Efør/J Eefter/J Ek/Ek-før

5 Uelastisk 2,4∙10-1 2,1∙10-1 14 % 1,2∙101 1,0∙10-1 14 %

6 Uelastisk 3,4∙10-1 3,0∙10-1 13 % 1,7∙10-1 1,5∙10-1 13 %

7 Uelastisk 3,2∙10-1 2,7∙10-1 18 % 1,6∙10-1 1,3∙10-1 18 %

Som det ses i tabellen er der forholdsvis store afvigelser blandt impulserne for bå de de elastiske og de
uelastiske stød. Her burde afvigelserne i teorien være lig 0, da der, som beskrevet i denne rapports
teori, er impulsbevarelse bå de i elastiske og uelastiske stød. Ligeledes ses der afvigelser i den kinetiske
energi for de elastiske stød. Deres energi burde være bevaret, for at der var tale om et perfekt elastisk
stød. Grunden til manglen af impuls- og energibevarelse findes blandt en række fejlkilder. I et elastisk
stød mellem to vogne med samme masse var impulsen og den kinetiske energi næsten bevaret. Dette
gjorde sig dog ikke gældende for de elastiske stød med vogne af forskellig masse, hvor hverken impuls
eller den kinetiske energi var bevaret. Især den kinetiske energi var skæv, hvilket naturligvis var i
modstrid med forventningerne til et elastisk stød. Som det kan ses i tabellerne på den foregå ende side,
var der heller ikke impulsbevarelse i de fuldstændig uelastiske stød, og derudover var der et mindre
energitab end ved de elastiske stød, hvilket heller ikke stemmer overens med teorien bag stød.

Fejlkilder:
 Belastningen på vognene er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt, hvilket vil nedsætte bå de
impulsen og den kinetiske energi, hvoraf det bliver sværere at opnå impuls- og
energibevarelse.
 Luftpudebanen er ikke fuldstændig plan og derved friktionsløs, hvilket har indvirkning på
impuls- og energibevarelsen.
 Kræfterne, der udløses ved et sammenstød mellem to legemer, er tilpas stærke og foregå r i en
så lille tidslomme, at kræfterne fra omgivelserne kan negligeres. Man kan derfor betragte
sammenstødet som et isoleret system - på trods af dette, gå r der alligevel energi tabt til
omgivelserne, hvilket naturligvis har indflydelse på resultaterne.

5 af 6
Nikolaj Bangsdick Sebastian Egedick Emil Dalsdick
Rosborg Gymnasium 3.y - Fysik 27/12 - 2016

 Fanerne på vognene skal sidde fuldstændig plant og lige på vognen, fordi længderne af fanerne
ellers vil fremstå som mindre, hvis fanen er skrå t i rummet, mens længderne vil fremstå
længere, hvis den er skrå i planen. Er dette ikke tilfældet, vil det medføre usikre resultater.

Konklusion:
De førnævnte tab impuls i begge stødtyper giver som så dan fin mening, da dette kan tilskrives de
ovenstå ende fejlkilder og at et perfekt elastisk stød eksempelvis ikke eksisterer i virkeligheden. Dog
stemmer det ikke overens med teorien, at der sker et større energitab ved de elastiske stød i forhold til
de uelastiske stød.

Man kan altså med god vilje konkludere, at der er impulsbevarelse i bå de elastiske og uelastiske stød,
da afvigelser i begge typer var cirka lig store. Man kan dog ikke konkludere at der er energibevarelse i
elastiske stød - i modsætning til uelastiske stød - da der ifølge resultaterne skete et større energitab
ved de elastiske stød i forhold til de uelastiske stød. Derfor må man i stedet læne sig op at eksisterende
teori, som siger:

Ved elastiske stød er der bå de impuls- og energibevarelse.

Ved uelastiske stød er der impulsbevarelse, men ikke energibevarelse. De to sammenstødende

legemer vil derudover samle sig til et legeme efter sammenstødet.

6 af 6