Teorien bag vægt

Som de fleste ved, er vi alle - Præsident Obama, den engelske

dronning, ja selv Fru. Jensen, der lufter sin hund hver morgen -
opbygget af atomer, der selv består opbygget af mindre partikler
kaldet elementarpartikler, der er universets mindste bestanddele.
De færreste ved dog, ikke hvorfra disse partikler har deres masse -
et spørgsmål som selv ikke den anerkendte standardmodel har
kunnet svare på. Den manglende brik i puslespillet var Higgs-
partiklen - The God Particle.

Universets fødsel:
For at forstå Higgs-partiklens store
betydning, er man først nødt til at
forstå, hvad der skete sekunderne
efter universet blev født. Her
bevægede partiklerne sig nemlig rundt
med lysets hastighed uden masse - de
vejede altså absolut ingenting. Alle
partiklerne opførte sig altså som
fotoner, der ingen hvilemasse har.
Denne tilstand var dog utrolig
kortvarig, for ikke engang et
millisekund senere slog det der kendes
som Higgs-feltet til.
har forskellig masse, og har derfor ikke
alle lysets hastighed takket være
Higgs-feltet. [Ian Sample] 
For at konkretisere Higgs-feltet endnu
mere. kan det sammenlignes med
noget vi alle kender - vand. Higgs-
feltet består nemlig af Higgs-bosoner
på samme måde som
vand består af
vandmolekyler.

Men hvad Higgs-feltet helt præcist er

kan virke en kende abstrakt, men dette
kan sukker, bordtennisbolde og Ian
Sample fra The Guardian hjælpe på.
“Forestil dig en bakke fyldt op med
sukker (Higgs-feltet), hvori der ligger
bordtennisbolde. Her kan partiklerne
(bordtennisboldene) ikke længere
suse frit rundt, da de bliver tynget ned
i sukkeret. Denne tilstand er altså helt
anderledes end en tom bakke, hvor
alle bordtennisboldene suser frit
omkring.” Sample forklarer også, at
der er forskel på, hvor meget de
forskellige partikler tynges ned, da de

1 af 3
Higgs-felt, Higgs-partikel eller bare
hikke?
Som tidligere nævnt ville
elementarpartiklerne være masseløse
uden Higgs-feltet. Higgs-feltet
medfører nemlig at
elementarpartiklerne får masse ved
vekselvirkninger med feltet. Men
hvorfor hører man så meget om Higgs-
partiklen, og så lidt om feltet? Svaret
er ganske enkelt at partiklen påviser
feltet - Men hvad er den præcise
forskel imellem dem? For det første er
det Higgs-feltet og ikke Higgs-
partiklen, der giver alting masse - og
mens Higgs-feltet er overalt i universet
som en allestedsnærværende, usynlig
energi, skal Higgs-partiklen mere
forstås som en krusning i Higgs-feltet -
ligesom en foton er en manifestation af
et elektromagnetisk felt. Higgs-
bosonen kan derfor sammenlignes
med en bølgetop i Atlanterhavet.
Men hvordan defineres Higgs-
bosonen? De førnævnte
elementarpartikler deles af fysikerne
op i to kategorier, nemlig stofpartikler
kaldet fermioner og kraftpartikler ved
navn bosoner. I denne kategori ligger
Higgs-partiklen. I familie med Higgs-
bosonen finder man bl.a fotoner,
gluoner og Z- og W-bosoner, der er
bærere af den elektromagnetisme og
den svage/stærke kernekraft.
2 af 3
Mere konkret kan det siges, at
partiklen er meget tung sammenlignet
med andre partikler. Derudover er
Higgs-bosonen ikke overraskende
meget ustabil, da den følger naturens
hovedregel; At langt de fleste partikler
er ustabile. Men hvad henfalder
partiklen til? For det meste henfalder
Higgs-partiklen til to b-kvarker, hvilket
også er grunden til, at partiklen har
været så svær at detektere. Der
dannes nemlig mange b-kvarker med
partikelsammenstødene, og derfor kan
Higgs-bosonen nemt overses, da det
er meget svært at spore dens henfald
på denne måde, da Sporene fra
partiklens henfald forsvinder i
mængden af andre b-kvarker.
Da Higgs-bosonen er meget tung, og
interagerer med alle partikler, med
undtagelse af fotonen, kan den
naturligvis henfalde på flere måder.
Både henfald til fotoner eller til to W-
partikler med modsat ladning, hvor
hver af disse henfalder til en elektron
eller myon og en tilknyttet neutrino, så
der i alt fremkommer to leptoner og to
neutrinoer er muligheder. Sidst men
ikke mindst kan Higgs-partiklen
henfalde til to neutrale Z-partikler,
hvor hver af disse henfalder til to
elektroner eller myoner med modsat
ladning, så der i alt kommer fire
leptoner.
 Higgs-partiklens historie:
Higgs-partiklen er opkaldt efter den
britiske fysiker Peter W. Higgs, der
sammen med de to andre belgiske
fysikere Francois Englert og Robert
Brout postulerede partiklens eksistens
i 1964, der blev forudsagt ud fra
standardmodellen. Standardmodellen
forudsagde før fundet af Higgs-
bosonen, at alle partikler fra universets
begyndelse burde være masseløse, og
dermed bevæge sig med lysets
hastighed hele tiden. Da dette som
sagt ikke var tilfældet, måtte der altså

3 af 3
være en mekanisme, der giver
partiklerne masse, og på denne måde
kunne de tre fysikere opstille deres
postulat. Dette postulat forblev et
postulat helt indtil 2012, den såkaldte
‘Gudepartikel’ blev påvist på CERN
med ATLAS og CMS eksperimenterne.
Begge eksperimenter havde bevis for
at der var en ny partikel tilstede ved
cirka 126 GeV, som passede med
Higgs-partiklen, og derved blev
eksistensen af partiklen fastslået - en
fundamental partikel, da den som sagt
påviser Higgs-feltet, der er grunden til
at universet ser ud som det gør.

Higgs-feltets betydning:
At Higgs-partiklen er unik ses også i det faktum, at er den eneste partikel, som er en
såkaldt skalar. Dvs. en partikel der ikke har noget spin. Higgs-feltets betydning for
vores eksistens er altså som sagt, teoretisk, altafgørende. Måden hvorpå universets
partikler agerer på, kommer an på deres masse, hvilket de får fra deres integration
med Higgs-feltet - og måden hvorpå partiklerne, byggestenene for alt i universet,
opfører sig, har naturligvis afgørende betydning for hvordan vores univers ser ud,
hvordan ting hænger sammen og hvordan naturkræfter fungerer på. Det kan altså
godt og godt siges, at intet ville hænge sammen uden Higgs-feltet og Higgs-partiklen
- hverken universet, naturlove, Barack Obama eller gamle fru Jensen. Higgs-feltet
altså det mørtel, der binder vores mursten sammen i murstenshuset. Og Higgs kan
meget mere den det, hvis Higgs-partiklens masse bestemmes mere præcist i
fremtiden. Dette vil nemlig føre den fysik vi kender ind på helt nye områder - måske
med rejser til andre galakser som følge.

4 af 3