Rapport Idealgasligningen

Biologi, kemi & fysik Asbjørn E. Enemark, Charlotte F.
Lemming, Rune Kjær

Idealgasligningen 1.W
Studieområde 5 4. februar 2011
Indhold
Formål ................................................................................................................................................... 3
Teori ...................................................................................................................................................... 3
Fælles teori .................................................................................................................................................... 3
Tabel 1: Oversigt over anvendte enheder ................................................................................................. 4
Teori til forsøg ............................................................................................................................................... 4
Forsøg1: Lightergas forsøg ........................................................................................................................ 4
Forsøg2: Magnesiums molarmasse ........................................................................................................... 4
Forsøg3: Boyle-Mariottes lov .................................................................................................................... 5
Forsøg4: Bestemmelse af det absolutte nulpunkt .................................................................................... 5
Forsøg5: Osmotisk tryk .............................................................................................................................. 5
Forsøg ................................................................................................................................................... 6
Forsøg1: Lightergas.................................................................................................................................... 6
Forsøg2: Magnesiums molarmasse ........................................................................................................... 9
Forsøg3: Boyle-Mariottes lov .................................................................................................................. 12
Forsøg4: Bestemmelse af det absolutte nulpunkt .................................................................................. 14
Forsøg5: Osmotisk tryk ............................................................................................................................ 17
Konklusion ........................................................................................................................................... 22
Kilder og bilag ...................................................................................................................................... 23
2
Biologi, kemi & fysik Asbjørn E. Enemark, Charlotte F. Lemming, Rune Kjær
Formål
Formålet med rapporten er at eftervise Idealgasloven, ved at undersøge flere aspekter af den, og
undersøge hvorledes den for eksempel kan benyttes til at bestemme det absolutte nulpunkt, et stofs
molarmasse, finde det osmotiske tryk, m.m.
Overordnet set er formålet med forløbet at kunne designe og gennemføre eksperimenter i

naturvidenskabelige fag, ved selv at kunne vælge relevant udstyr og opstillinger under hensyntagen til
sikkerhedsmæssige forhold; Vurdere og efterbehandle data og dokumentere løsningsforslag; Sammenkoble
teori og eksperimenter og udarbejde en naturvidenskabelig rapport, hvor flere forsøgs serier kobles
sammen
Teori
Fælles teori
Idealgasloven er meget anvendt i biologi, kemi og fysik, da den kan bruges i mange forskellige
sammenhænge. Grundlæggende ser den således ud:
Idealgasloven beskriver hvordan en ideel gas vil opføre sig. Den ideelle gas er en hypotetisk gas, der ikke
helt opfører sig som en rigtig gas. Idealgasloven er altså kun en tilnærmelse af, hvordan en rigtig gas vil
opføre sig, dog er det i de fleste tilfælde en tilstrækkelig god tilnærmelse. Loven er mest præcis ved høje
temperaturer og lavt tryk.
Efter den i 1834 for første gang blev formuleret af Benoît Paul Émile Clapeyron, er loven blevet udviklet
gennem århundreder, og de forskellige dele af loven er blevet undersøgt og sammenhænge mellem de
forskellige faktorer i ligningen er blevet fundet. Det er nogle af disse sammenhænge, som vi har anvendt til
at lavet de forskellige forsøg.
Enhederne er forskellige alt efter hvilken sammenhæng man bruger Idealgasligningen i. I tabel 1, kan man
se i hvilken sammenhæng de forskellige enheder bliver brugt.
3
Tabel 1: Oversigt over anvendte enheder

Biologi Kemi Fysik
Tryk: p (Π i biologi) Atmosfære Bar Pascal
Volumen: V L L m3
Stofmængde: n mol mol mol
Gaskonstanten: R
Temperatur: T Kelvin Kelvin Kelvin
Teori til forsøg

Forsøg1: Lightergas forsøg
I lightergas forsøget, skal man finde ud af hvilken gas en lighter indeholder ud fra molarmassen.
Til dette skal man kende vægten og stofmængden, så man kan udregne ved hjælp af formlen:
Vægten kan man simpelthen veje sig til ved at bruge en nøjagtig vægt, men for at finde stofmængden skal
vi bruge en omskrevet version af Idealgasligningen:
Derved kan vi finde stofmængden og finde molarmassen. Hvis målingerne har været nøjagtige, kan man
herved finde frem til hvilken gas lighteren indeholder.
Forsøg2: Molarmassen af magnesium

Forsøget går ud på at beregne sig frem til magnesiums molarmasse. Det kan man gøre ved at putte en hvis
mængde magnesium i en rigelig mængde saltsyre. Ved denne reaktion bliver der frigjort dihydrogen og der
dannes et salt (magnesiumchlorid) sådan at reaktionen ser sådan ud:
Ud fra reaktionen kan man måle hvor meget dihydrogen der bliver frigjort. Ved hjælp af en omskrevet form
af Idealgasligningen: kan man udregne stofmængden ud fra dette, da man kender alle de andre tal
i ligningen udover n.
Hvis man kender den mængde magnesium, man har brugt i reaktionen, kan man komme frem til
molarmassen ved formlen:
4
Forsøg3: Boyle-Mariottes forsøg

Ifølge Boyle-Mariottes lov vil en gas med fast temperatur opfylde, at tryk og volumen er omvendt
proportionale, dvs. p V  konstant. Dette er ensbetydende med, at
1
Altså at trykket p er proportionalt med . Laver vi derfor et koordinatsystem med p på anden aksen og
V
1
på førsteaksen, må vi forvente en ret linje.
V
Forsøg4: Absolutte nulpunkt

Ifølge Charles’ lov vil en gas med fast volumen opfylde, at tryk og temperatur udvikler sig lineært.
Dvs. tegner man en graf med temperaturen T (i grader celsius) ud af førsteaksen, og trykket p op af anden
aksen, vil resultatet blive en ret linje.
Hvis man fortsætter denne graf og laver en tendenslinje ud fra de målinger man har lavet, vil man finde at
trykket vil være 0, når temperaturen ligger omkring -273,15 °C, i hvert fald hvis målingerne er nøjagtige.
Så hvis man f.eks. har en temperatur på 40 °C og et tryk på 110,6 kPa, og en anden måling ved 50 °C og
114,3 kPa, kan man tegne en ret linje mellem de to punkter og på den måde finde ud af ved hvilken
temperatur trykket skærer x-aksen.
Forsøg5: Osmotisk tryk

Osmotisk tryk, er det tryk, der er inde i en celle. Man kan ikke måle trykket inde i en celle, så derfor må man
beregne trykket udenfor cellen. Det gør man ved at nedsænke en celle (eksempelvis en kartoffelcelle) i en
saltopløsning. Når man gør dette, er det tre mulige scenarier der kan opstå alt afhængig af
saltkoncentrationen:
NaCl i cellen < NaCl udenfor cellen = vandet vil blive trukket ud fra cellen
NaCl i cellen = NaCl udenfor cellen = vandet vil fordeles ligeligt (den der bruges til at finde Π)
NaCl i cellen > NaCl udenfor cellen = vandet vil trænges ind i cellen.
I det andet scenarie er trykket altså lig med trykket inde i cellen, derved kan vi beregne trykket ved formlen:
I dette scenarie vil der altså ikke ske nogen ændringer i forhold til vægt og længde.
5
Forsøg
Forsøg1: Lightergas
Formål
Formålet med lightergas forsøget er at man ved beregning og brug af Idealgasligningen kan finde
molarmassen for gassen der er inde i en lighter.
Hypotese
Vi tror at gassen inde i en lighter, er Butan. Derfor vil vi få en molarmasse der ligger omkring 58,12 .
Materialeliste
 Balje
 250 mL måleglas
 Engangslighter
 Vægt
 Stativ
 Termometer
 Vand
Omstilling
Fremgangsmåde
Vi fyldte baljen med vand, og målte dets temperatur. Derefter fyldte vi måleglasset med vand helt op til
kanten. Vi placerede måleglasset på et stativ, så det vendte med bunden i vejret nede i baljen, således at
der ikke kom noget luft ind i det. Vi vejede lighteren og noterede dens vægt, hvorefter vi satte den under
måleglasset, og lukkede gas ud. Da vi stoppede med at lukke gas ud, aflæste vi på måleglasset hvor mange
milliliter gas vi havde sluppet fri. Lighteren skulle vejes igen, så vi på den måde kunne finde ud af hvor
6
mange gram gas vi havde brugt. Til sidst satte vi gassen, der var i måleglasset, ind i et stinkskab, så vi ikke
kom til at indånde den.
Resultater
Måling 1
Vægt af lighter før: 15,84g
Volumen af gas: 150ml
Vægt af lighter 15,75g
efter:
Vægt af gas: 0,09g
Temperatur af 20,5 °C
vand:
Måling 2
Vægt af lighter før: 15,75g
Volumen af gas: 150ml
Vægt af lighter 15,32g
efter:
Vægt af gas: 0,43g
Temperatur af 20,5 °C
vand:
Vurdering
Da vi ved at 2,3% af gassens vil blande sig med vandet, tager vi højde for dette, før vi beregner resten af
vores resultater:
Volumen af gassen: 150/100*2,3 = 3,45g

150-3,45 = 146,55g
Første resultat:
Andet resultat:
7
Ud fra vores to resultater, kan vi se, at vores resultater varierer bekymrende meget. Da vi ikke kunne nå at
lave forsøget igen, besluttede vi at tage gennemsnittet for de tog forsøg og fik en molarmasse på 42,38
Molarmasse for gasser:
Ethan = 30,07
Propan = 44,1
Butan = 58,12
Pentan = 72,15
Vores lightergas = 42,38
Vores molarmasse er tættest på propan, men da vi ved at lighteren hovedsageligt indeholder Butan[1], må vi
have en fejl et sted i vores forsøg.
Fejlkilder
Lighteren kan have været våd, da vi vejede den for anden gang, hvilket vil betyde en mindre ændring i
vægten.
Lighteren kan have været utæt efter vi "tunede" den.
Noget af gassen kan være røget ved siden af bægerglasset.
Konklusion
I lightergas forsøget havde vi en hypotese som var at vores forsøg med at finde molarmassen på en
lightergas ville være den samme som molarmassen for Butan. Vi har da fået en rimelig høj molarmasse i
forhold til Butan men det skyldes nok vores fejl kilder. Vores forsøg er altså ikke helt gyldigt, til at finde
molarmassen for gassen i en lighter.
8
Forsøg2: Magnesiums molarmasse

Formål
Formålet med dette forsøg var at bestemme molarmassen af magnesium ved hjælp af idealgasligningen.
Hypotese
Vi forventer at få en molarmasse på omkring 24,3g/mol ved at bruge Idealgasligningen.
Materialeliste
 Saltsyre 1M
 Magnesium
 Kolbe med sidestuds
 Gummiprop med hul
 Gummislange
 Balje
 250 mL måleglas
 Kanyle
 Termometer
Opstilling
9
Fremgangsmåden
Først startede vi med at fylde en balje med vand, og målte dets temperatur. Vi tog et 250mL måleglas,
fyldte det helt op til kanten med vand, og lagde det til sidst med bundet i vejret i baljen, så der ikke kom
noget luft op i den. Derefter afvejede vi nøje vores magnesium og lagde det i en kolbe med sidestuds. På
sidestudsen satte vi en gummislange som førte hen til måleglasset. Oven på kolben satte vi en kanyle med
20mL 1M saltsyre. Vi trykkede saltsyren ud, så det blandede sig med magnesiummet. Derefter så vi at
vandstanden i måleglasset faldt.
Resultater
Før vi kunne gå i gang med at udføre forsøget, måtte vi regne os frem til hvor mange gram magnesium, og
hvor mange milliliter saltsyre vi skulle bruge. I oplægget fik vi at vide at magnesium reagerer med saltsyre
og danner derved hydrogen og et salt. Derudover fik vi at vide at vi skulle danne ca. 200mL hydrogen ud fra
magnesium og 2M saltsyre. Ud fra det skulle vi bestemme magnesiums molarmasse.
Reaktionsligning:
Inden forsøget fandt vi ud af hvor mange mol magnesium der skulle bruges. Det gjorde vi ved hjælp af
idealgasligningen, hvor vi havde isoleret n og gik ud fra at stuetemperaturen var 20˚C.
Når vi havde et antal mol, kunne vi regne massen af magnesium ud.
Da vi ved at reaktionsforholdet er 2 til 1 mellem magnesium og saltsyre, ved vi at stofmængden af saltsyre

er 0,017 mol. Ud fra dette kan vi beregne hvor stort et volumen saltsyre vi skal bruge.
Der skal helst være saltsyre i overskud når man laver forsøget, så derfor skal vi bruge 10mL i stedet.
Men da vi kun havde 1M saltsyre da forsøget fandt sted, brugte vi det i stedet for 2M, og fordoblede
volumen af saltsyre i forsøget.
10
Måleresultater
Forsøg 1 Forsøg 2
Temperatur T 307K 297K
Tryk P 1 atm 1 atm
Volumen V 234mL 232mL
Gaskonstanten R 0,0821 0,0821
Vægten af Mg g 0,2005g 0,2001g
I forsøg 1 fandt vi frem til stofmængden af magnesium var:
Til sidst fandt vi frem til magnesiums molarmasse:
I forsøg 2 fandt vi frem til at stofmængden af magnesium var:
I dette forsøg regnede vi molarmassen til at være:
Det svarer til i forsøg 1 en afvigelse på 11,5 % og i forsøg 2 en afvigelse på 15,5% i forhold til tabelværdien.
Fejlkilder:
Slangen faldt ud af måleglasset kortvarigt, så noget af hydrogenet blev tabt. Kanylen med saltsyre faldt også
ud, så noget af gassen kunne være sluppet ud af gummiproppen.
11
Konklusion
Da tabelværdien for magnesiums molarmasse ligger på 24,3g/mol, ligger vores resultater lidt under, men
det er nogenlunde tæt på. Forholdende som forsøget blev udført under kunne godt have været mere
kontrollerede og vi kunne derved have opnået en værdi der vil ligge tættere på tabelværdien.
Vi bekræftede vores hypotese om at få en værdi på omkring 24,3g/mol ved at bruge Idealgasligningen.
Forsøg3: Boyle-Mariottes lov

Formål
Formålet med Boyle-Mariottes lov er at bekræfte at Boyle-Mariottes lov stadigvæk gælder.
Hypotese
Ud fra vores målinger er vi i stand til at lave en ret linje i et koordinatsystem der viser en sammenhæng
mellem tryk og volumen.
Materialeliste
 En elektronisk trykmåler
 En kanyle
 Gummislange
 Termometer
Opstilling
12
Fremgangsmåde
Vi startede med at måle stuetemperaturen. Derefter indstillede vi kanylen på et startvolumen, der i vores
tilfælde var 50mL. Kanylen blev sat på en gummislange, som blev sat fast på den elektroniske trykmåler.
Trykket for vores startvolumen blev også målt. Da kanylen var fastgjort til trykmåleren, skulle vi måle for en
serie volumen, dette skulle gøres 5-6 gange pr. måleserie. For at måle volumen, skulle vi enten trække i
kanylen eller presse den sammen. Når vi havde valgt et volumen, noterede vi det ned, og dens tryk. Da vi
havde lavet en måleserie, startede vi forfra med et nyt startvolumen. Vi lavede 3 måleserier.
Resultater
3. måleserie
1/V V - mL P - kPa
0,016667 60 101
0,02 50 118,8
0,022222 45 129,1
0,025 40 141,9
0,028571 35 156,2
0,033333 30 172
0,04 25 194
Forsøgene blev udført med en temperatur på 22 °C, som svarer til 295K.
Tegner vi dette ind i en graf, får vi en lineær funktion der hedder
3. Måleserie
0,045
0,04
y = 0,0003x - 0,0099
0,035 R² = 0,9899
0,03
0,025
a=nRT
0,02
0,015 Lineær (a=nRT)
0,01
0,005
0
0 50 100 150 200 250
13
De andre måleserier ligger vedlagt som bilag[2]
Boyle-Mariottes er en omskrivning af Idealgasligningen, hvor temperaturen er konstant.

Boyle-Mariottes lov:
Derfor må hældningen .
Man kan også finde antallet af molekyler vi har i vores kanyle ved at omskrive Idealgasligningen:
Fejlkilder
Når kanylen blev trykket mere og mere i bund, kan trykmåleren være unøjagtig, så vores målinger kan være
blevet en smule forkerte.
Konklusion
Vi fandt frem til at der var en lineær sammenhæng mellem trykket og volumen. Da R2 ligger på 0,9899,
hvilket betyder at vi har en sikkerhedsprocent på 98,99 %. Vores forsøg er altså ret præcist, så vores
målinger og resultater er næsten nøjagtige.
Forsøg4: Bestemmelse af det absolutte nulpunkt

Formål
Formålet med Absolutte nulpunkt er at vi finder det absolutte nulpunkt for trykket og derved også
temperaturen.
Hypotese
ved hjælp af opstillingen kan vi finde det absolutte nulpunkt (-273 °C) ud fra vores graf.
Materialeliste
 Bægerglas
 Vægt
 En elektronisk trykmåler
 Elkedel
 Glaskolbe
14
 Gummiprop med hul

 Gummislange
 Vand
 Isterninger
 Termometer
Opstilling
Fremgangsmåde
Forsøget var delt i to dele. Første del gik ud på at finde rumfanget af glaskolben. Vi vejede vores bægerglas,
som vi havde fyldt helt op med vand. Derefter pressede vi vores kolbe helt ned i bægerglasset, så vandet
ville flyde udover kanten. Bagefter vejede vi bægerglasset med det resterende vand. Forskellen må derved,
ved hjælp af Arkimedes lov, være rumfanget af kolben.
I anden del af forsøget placerede vi vores kolbe i en kogekedel med vand. Vandet havde vi kølet af, ved at
tilføje isterninger. Kolben var koblet til en trykmåler, ved hjælp af en gummislange, der var sat på kolbens
gummiprop. Vi startede først med at måle vandets temperatur. Derefter begyndte vi at varme vandet op,
lige så stille. Når vi slukkede for elkedlen målte vi temperaturen og trykket, hvorefter vi noterede det ned.
Dette gjorde vi 5-6 gange. Vi skulle til sidst prøve at komme så tæt på de 100˚C, vi kunne, uden at trykket
blev så stort, at proppen ville falde af. Til sidst skulle vi lade vandet nå de 100˚C, uden at tænke på om
proppen faldt af.
Resultater
Del 1
bægerglas med vand 1369,0g

bægerglas med kolben+vand 1002,3g 367 cm3 0,000367m3
15
Del 2
temperatur: tryk:
16 °C 102,4 kPA
35 °C 109,1 kPA
40 °C 110,6 kPA
50 °C 114,3 kPA
60 °C 117,9 kPA
70 °C 121,1 kPA
80 °C 124,3 kPA
90 °C 128,0 kPA
95 °C 129,5 kPA
98 °C 130,4 kPA
100 °C 130,4 kPA
tryk:
140,0
120,0
100,0
y = 0,3384x + 97,235 80,0
R² = 0,9991 tryk:
60,0
Lineær (tryk:)
40,0
20,0
0,0
-300 -200 -100 -20,0 0 100 200
Herefter kunne vi finde skæringen med x-aksen, punkt hvor trykket ikke bliver lavere og også det absolutte
nulpunkt for temperaturen.
Forskellen fra den fastlagte værdi på -273,15 °C er altså på 14,18 °C, hvilket er ret nøjagtigt i forhold til at
der var en fejlmargin på 50 °C tilladt for forsøget.
16
Forskellen svarer til en procentvis afvigelse på:
Da vi bruger sammenhængen der er mellem , kan vi udlede at hældningen på a må være lig med:
Da vi i dette forsøg kender alle faktorer, udover stofmængden, kan vi beregne denne ved at omskrive
Idealgasligningen:
Fejlkilder
Hvis vi har varmet vandet for hurtigt op, er det ikke sikkert at trykket inde i kolben er skiftet hurtigt nok i
forhold til reguleringen af vandet.
Konklusion
Med vores resultat på -287,33 °C og en afvigelse 5 %, er vi kommet meget tæt på de -273,15 °C. Det kan
man også se ud fra vores R-kvadrat, der ligger på 0,9991, hvilket betyder vi har en sikkerhedsprocent på
99,9 %.
Forsøg5: Osmotisk tryk

Formål
Formålet med ”Osmotiske tryk” er at finde trykket inde i cellen, og finde ved hvilken saltkoncentration der
er ligevægt på begge sider af cellemembranen.
Hypotese
Vi formoder at ligevægten mellem cellens yder og inderside ligger omkring 0,9%, da det er den
saltkoncentration et menneske indeholder.
Materialer
 En stor kartoffel
 Bægerglas
 Kniv
 Køkkenrulle
17
 Lineal
 Vægt
 Vand
 Salt
NaCl-opløsninger: 0% - 0,3% - 0,6% - 0,9% - 1,2% -1,5% - 1,8% - 2,1%
Fremgangsmåde
Dag 1:
 Fremstil en NaCl-opløsning med den koncentration (%), som gruppen er tildelt
 udskær tre kartoffelstænger af form som pommes frites (bredde 0,5 cm, højde 0,5 cm og så lange som
muligt)
 længden af kartoffelstykkerne måles så præcist som muligt
 kartoffelstykkerne aftørres og vejes (2 decimaler)
 vurder kartoffelstykkernes bøjelighed (lille (L), middel (M), stor (S))
 placer kartoflerne i et bægerglas med saltvand
 mål vandets temperatur
 dæk bægerglasset med parafilm
 lad bægerglasset med kartoffel stå til næste dag
Dag 2:
 kartoffelstykkerne tages op af vandet, aftørres, vejes og måles
 vurder kartoffelstykkernes bøjelighed igen
 mål vandets temperatur
Opstilling
18
Resultater
Vores resultater fra dag 1:

Længde: 6,2cm
Vægt (gennemsnit): 3,38g
Resultater fra dag 2:

Længde: 5,8cm
Vægt (gennemsnit): 2,83g
ændring i længde:
ændring af vægt:
Da vi kun havde én saltkoncentration (1,5%), arbejdede hver gruppe med en forskellig

saltkoncentration, så vi til sidst kunne sammenligne resultaterne og finde det punkt hvor ændringen i
længde og vægt, vil være 0
Saltkoncentration Længde %ændring Vægt %ændring

0 9,5 17,7
0,3 7,06 24,06
0,6 0 13,16
0,9 0,33 7,74
1,5 -6,45 -16,27
1,8 -4,23 -19,61
2,1 -5,09 -15,64
Vi indsatte tallene i et koordinatsystem og kunne derved finde den værdi, hvor der ikke skete nogen
ændring.
19
Længde %ændring
15
10 Længde %ændring
5
Lineær (Længde
%ændring)
0
0 0,5 1 1,5 2 2,5 Lineær (Længde
-5 %ændring)
y = -7,1159x + 7,4792
-10
Vi finder skæringspunktet på x-aksen ved:
vægt %ændring
30
20
10 vægt %ændring
0
Lineær (vægt
-10 0 0,5 1 1,5 2 2,5
%ændring)
-20
y = -21,822x + 24,037
-30
Vi finder skæringspunktet på x-aksen ved:
Da procenterne ikke er den samme for begge diagrammer, tog vi gennemsnittet af dem og fik 1,076%
som den procent, hvor både længden og vægten er 0
For at beregne det osmotiske tryk brugte vi en omskrevet form af idealgasligningen:
Stofmængden af NaCl:
20
Nu kender vi alle værdierne til at lave vores ligning:

V: 0,5L
n: 0,092mol
R: 0,0821
T: 296,5K
Til sammenligning er trykket en normal personbil omkring 2,46atm[3] hvilket er næsten det halve af det i
cellen, hvilket giver et godt blik på hvad det svarer til.
Grunden til at bladene på planter hænger, når der er vandmangel, kan også forklares med osmotisk tryk.
Plantecellerne bliver meget bøjelige, fordi indholdet af vand i bladene er lavere.
Det osmotiske tryk kan også forklare hvorfor skallen på et æg kan knække, hvis man ikke prikker hul på
skallen eller koger det i saltvand. Det er fordi trykforskellen på de to sider af skallen bliver for stor. Ved at
prikke hul kan man udligne trykket og det samme gælder hvis man koger det i en saltopløsning
Fejlkilder
Da vi afhænger af alle de forskellige gruppers resultater til at lave vores diagram, er det ikke sikkert, at alle
målinger er nøjagtige, og derfor kan vi måske have nogle fejlresultater derfra.
Konklusion
Vi fandt frem til det osmotiske tryk på 4,48atm. Men hele vores forsøg forløb som det var planlagt, så
overordnet set var det et vellykket forsøg.
Vores hypotese blev dog afkræftet, da vi fandt at en saltkoncentration på 1,076% hvilket er højere end vi
regnede med.
21
Konklusion
Næsten alle vores forsøg gav os nogle resultater, som var brugbare og efterviste de love, vi anvendte for
forsøgene, f.eks. Charles’ Lov til at bestemme det absolutte nulpunkt. Her fik vi kun en lille afvigelse på 5 %,
som må ses som at være meget nøjagtigt. I Boyle-Mariottes forsøg, fik vi også nogle gode resultater, der
viste en tydelig sammenhæng mellem tryk og volumen.
Dog må man sige at vores forsøg med at finde molarmassen af gassen i en lighter, fejlede lidt, da vi enten
fik en molarmasse der var for høj eller for lav i vores forsøg. Til gengæld var vores forsøg omkring
magnesiums molarmasse rimelig tæt på mellem 11,5-15,5 % afvigelse, hvilket i hvert fald ville give os en idé
om, at stoffet er magnesium, hvis vi ikke vidste det i forvejen.
Vores forsøg i biologi omkring osmotisk tryk, var de resultater som vi fik, også ret gode, dog fandt vi frem til
en saltkoncentration som lå en smule højere, end vi havde forventet i vores hypotese
Vores formål var at eftervise Idealgasligningen, og vise hvordan den kan benyttes til en række forskellige
forsøg. Vi designede selv de fleste af forsøgene (med vejledning fra lærerne), valgte det udstyr vi skulle
bruge og fandt ud af hvordan, vi skulle gribe resultaterne an, for at få de resultater vi skulle få ud fra
forsøgene. Derfor mener vi, at vi har fuldført det, som var formålet med forsøgene og hele forløbet.
22
Kilder og bilag
[1] http://www.biosite.dk/leksikon/butan.htm
[2]
P 1/V
1. Måleserie 1. måleserie
0,04 85,6 0,016667
y = 0,0002x - 0,0039 100,9 0,02
0,03
106,4 0,022222
0,02 a=nRT 123,8 0,025
0,01 Lineær (a=nRT) 132,1 0,028571
155,6 0,033333
0
2. måleserie
0 50 100 150 200
-0,01 101 0,033333
79 0,025
65,6 0,02
2. Måleserie 56,6 0,016667
0,08 140,4 0,05
168 0,066667
0,06 3. måleserie
0,04 a=nRT 101 0,016667
118,8 0,02
0,02 Lineær (a=nRT)
129,1 0,022222
0 141,9 0,025
-50 0 50 100 150 200 156,2 0,028571
-0,02
172 0,033333
194 0,04
[3]
http://www.michelin.dk/dk/auto/auto_TS_resultCar.jsp?tyreSelectorType=car&marquePreSelected=PEUG
EOT&marque=PEUGEOT&gamme=307&modele=307+Estate&cylindree=1.6+16V&annee=03/2002-
0/0&saison=S
Boyle-Mariottes forsøg vejledning
Absolutte nulpunkt vejledning
Osmotisk tryk Vejledning
23
Forsidebilleder:
https://salksperiodictable.wikispaces.com/file/view/Magnesium.001.png/47291905/Magnesium.001.png
http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/kemi/forsog/lightergas2-filer/lighte1.gif
http://iweb.tntech.edu/mcaprio/potato2.JPG
http://www.nakskov-gym.dk/fysik/la/fysik_gif/heat_gif/charles_lov_figur.gif
Eget billede (taget af Asbjørn)
24

Rapport Idealgasligningen

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Rapport Idealgasligningen

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Biologi, kemi & fysik Asbjørn E. Enemark, Charlotte F.

Lemming, Rune Kjær

Overordnet set er formålet med forløbet at kunne designe og gennemføre eksperimenter i

Tabel 1: Oversigt over anvendte enheder

Temperatur: T Kelvin Kelvin Kelvin

Teori til forsøg

Forsøg2: Molarmassen af magnesium

Forsøg3: Boyle-Mariottes forsøg

Forsøg4: Absolutte nulpunkt

Forsøg5: Osmotisk tryk

Volumen af gassen: 150/100*2,3 = 3,45g

Molarmasse for gasser:

Lighteren kan have været utæt efter vi "tunede" den.

Noget af gassen kan være røget ved siden af bægerglasset.

Forsøg2: Magnesiums molarmasse

Vi forventer at få en molarmasse på omkring 24,3g/mol ved at bruge Idealgasligningen.

Når vi havde et antal mol, kunne vi regne massen af magnesium ud.

Da vi ved at reaktionsforholdet er 2 til 1 mellem magnesium og saltsyre, ved vi at stofmængden af saltsyre

Til sidst fandt vi frem til magnesiums molarmasse:

I forsøg 2 fandt vi frem til at stofmængden af magnesium var:

I dette forsøg regnede vi molarmassen til at være:

Vi bekræftede vores hypotese om at få en værdi på omkring 24,3g/mol ved at bruge Idealgasligningen.

Forsøg3: Boyle-Mariottes lov

Formålet med Boyle-Mariottes lov er at bekræfte at Boyle-Mariottes lov stadigvæk gælder.

Tegner vi dette ind i en graf, får vi en lineær funktion der hedder

De andre måleserier ligger vedlagt som bilag[2]

Boyle-Mariottes er en omskrivning af Idealgasligningen, hvor temperaturen er konstant.

Forsøg4: Bestemmelse af det absolutte nulpunkt

 Gummiprop med hul

bægerglas med vand 1369,0g

Forskellen svarer til en procentvis afvigelse på:

Forsøg5: Osmotisk tryk

NaCl-opløsninger: 0% - 0,3% - 0,6% - 0,9% - 1,2% -1,5% - 1,8% - 2,1%

Vores resultater fra dag 1:

Resultater fra dag 2:

Da vi kun havde én saltkoncentration (1,5%), arbejdede hver gruppe med en forskellig

Saltkoncentration Længde %ændring Vægt %ændring

For at beregne det osmotiske tryk brugte vi en omskrevet form af idealgasligningen:

Nu kender vi alle værdierne til at lave vores ligning:

Boyle-Mariottes forsøg vejledning

Absolutte nulpunkt vejledning

Osmotisk tryk Vejledning

Eget billede (taget af Asbjørn)

You might also like