4 Formelsamling i

KEMI FORLAGET
Indhold
Forord ............................................................................ 5
Elektromagnetisk stråling .................................................... 7
Kemiske maengdeberegninger ............................................... 9
Termodynamik ................................................................. 13
Kemisk ligevægt ................................................................ 19
Syrer og baser ................................................................... 22
Reaktionskinetik ............................................................... 27
Elektrokemi ..................................................................... 31
Konduktans ..................................................................... 35
Fysiske st~rrelserog enheder ................................................ 37
Standardbetingelser og nulpunktsvedtægter ............................. 38
Nogle fysiske konstanter ..................................................... 39
Dekadiske præfikser .......................................................... 39

VIRUM GYMNASIUM
BOGDEPOTU
' ELEVUDLAN
Formelsamling Kemi

Redaktion:
Carsten Holmboe
Per Dal Jensen
Inge Kaufmann
Henrik Parbo

Illustration og omslag:
Erik Frausing
Anne Lyngdorf

Tegninger:
Arne Lindahl

Tilrettelzggelse:
Henrik Parbo

Formelsamlingen er sat med Times og trykt hos

Budolfi Tryk, Aalborg

3. udgave, 4. oplag 1997

ISBN 87-89782-01- 1

Udgivet af Undervisningsministeriet
Gymnasieafdelingen
i samarbejde med Kemilzrerforeningen

Distribution:
Kemi Forlaget, Slotsgade 2', 2200 K~benhavnN

Fotografisk genoptryk af vzrket til brug for salg er ikke tilladt.

Kopiering til eget brug i Øvrigt kan frit finde sted.
Forord
Formelsamling Kemi er et tilladt hjælpemiddel ved skriftlig studentereksamen
i kemi på h ~ j niveau,
t f ~ r s t gang
e ved studentereksamen 1991.
Opgavel~sningerkan ikke baseres alene på samlingens formler, men må også
bygge på viden om almene kemiske begreber, lovmæssigheder og eksperimen-
telle teknikker, herunder grundlseggende kemiske reaktionstyper og kendskab
til nomenklatur og stofkemi. I opgaverne kan der indgå fortolkning af såvel ta-
beller og grafer som korte tekster indeholdende kemiske problemstillinger.
I opgaveteksterne a n f ~ r e snormalt ikke data, som er tilgzngelige i de tilladte
hjzlpemidler. Såfremt der stilles opgaver uden for de områder, som omfattes
af de tilladte hjælpemidler, vil alle n~dvendigeoplysninger vzre indeholdt i
opgaveformuleringen.
Opgavel~sningkrzver ofte antagelser, der forenkler en problemstilling. Un-
dertiden er disse antagelser anfart i opgaveteksten, men i andre tilfzlde kan det
være en del af opgaven at vælge en rimelig model for den givne problemstilling.
Den perfekte besvarelse karakteriseres bl.a. af, at den diskuterer den valgte mo-
del og tager stilling til modellens begrsensninger.
En opgavebesvarelse skal være ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang,
at tankegangen klart fremgår. Bed~mmelsenaf en besvarelse bygger ikke alene
på en opg~relseover korrekte, mangelfulde og fejlagtige svar på de stillede
sp~rgsmål.For det enkelte sp~rgsmålkan man således ikke altid påregne at få
maksimalt pointtal for en besvarelse, der nok indeholder det korrekte slutresul-
tat, men som ikke indeholder ledsagende tekst og/eller figurer i n~dvendigt
omfang.

Direktoratet for Gymnasieskolerne

og HE
December 1989.

Uffe Gravers Pedersen.

Forord 5
Elektromagnetisk stråling
E: energi
X: b~lgel~ngde
f: frekvens
C: lysets fart
A: absorbans
I: lysintensitet
ex : ekstinktionskoefficient
[A]: aktuel koncentration af partikel A eller stof A

Produktet af en elektromagnetisk strålings b~lgelængdeog

frekvens er lig med lysets fart (»lyshastigheden«).

Fotonenergien af en elektromagnetisk stråling er lig med pro-

duktet af Planck konstanten og strålingens frekvens.

Fotonenergien, der emitteres eller absorberes af et atom, en

ion eller et molekyle, er lig med forskellen mellem to energini-
veauer h ~ r e n d etil atomet, ionen eller molekylet.

Elektromagnetisk stråling 7
 A = log 5I = [Al l Lambert-Beers lov A-4

Absorbansen af en opl~sningved en bestemt b~lgelængdeer

defineret som logaritmen til forholdet mellem intensiteten,
lo,af strålingen efter passage af det rene opl~sningsmiddelog
intensiteten, I, af strålingen efter passage af opl~sningen.I.
og I er målt ved samme b~lgelængde.
Absorbansen af A i en oplmning er lig med produktet af eks-
tinktionskoefficienten, den aktuelle koncentration af A og
lysvejens længde gennem opl~sningen,I.

8 Elektromagnetisk stråling
 Kemiske mængdeberegninger
m: masse
M molar masse
n: stofmzngde
I< volumen
X: molbr~k
e: densitet (massetæthed)
d: relativ densitet
C: koncentration
Cmasseprocent: indhold
C~oiurnen~rocent:indhold
cmoal(A): molal koncentration, molalitet, af parti-
kel A eller stof A
c(A): formel koncentration af partikel A eller
stof A
[Al: aktuel koncentration af partikel A eller
stof A
x(A): m o l b r ~ kaf partikel A eller stof A
P: tryk af en gas eller en gasblanding
(totaltrykket)
~ ( 4 : partialtryk af gas A (i en gasblanding)
ATk: kogepunktsforh~jelse
-ATf: frysepunktssznkning
17, Posmotisk:osmotisk tryk

Summen af protontallet og neutrontallet er lig med nukleon-

tallet for et atom. Z er lig med antal protoner i en atomkerne
og antal elektroner i et atom, og Z er lig med atomets nummer
i grundstoffernes periodesystem. Ner lig med antal neutroner
i atomkernen. Nukleontallet er lig med antal nukleoner i
atomkernen, ogsa kaldet massetallet.

For en atomkerne anvendes forskellige symboler, fx

Kemiske mængdeberegninger 9
 Massen af en given stofmængde er lig med produktet af stof-
mzngden og stoffets molare masse.

Den formelle koncentration af A i en opl~sninger lig med den

stofmzngde af A, der er t i l f ~ r opl~sningen,
t divideret med
opl~sningensvolumen. Koncentrationen har enheden mol/L,
som også skrives M.

Den aktuelle koncentration af A i en opl~sninger lig med stof-

mzngden af A divideret med opl~sningensvolumen. Kon-
centrationen har enheden mol/L, som også skrives M.

Indholdet af A i en blanding angivet som masseprocent er lig

med forholdet mellem massen af A og blandingens masse.

Indholdet af A i en blanding angivet som volumenprocent er

lig med forholdet mellem volumenet af A og blandingens vo-
lumen.

10 Kemiske mængdeberegninger
Den molale koncentration af A i en opl~sninger lig med stof-
mzengden af A divideret med opl~sningsmidletsmasse.
Den molale koncentration har enheden mol/kg.

Molbr~kenaf A i en homogen blanding er lig med stofmang-

den af A divideret med summen af stofmzengderne i blan-
dingen.

Summen af molbr~kernefor A, B, . . . i en homogen blanding

er lig med en.

Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet

af gassens m o l b r ~ kog blandingens tryk (totaltrykket).

Summen af partialtrykkene for de enkelte gasser A, B, . . . i en

gasblanding er lig med blandingens tryk (totaltrykket).

Kemiske mængdeberegninger 11
 Densiteten er lig med masse divideret med volumen.

Den relative densitet af en gas er lig med gassens molare masse

divideret med den gennemsnitlige molare masse af t0r atmos-
fzrisk luft.

Kogepunktsforh~jelsenfor en opl~sningberegnes som pro-

duktet af opl~sningsmidletsmolale kogepunktskonstant og
summen af de o p l ~ s t epartiklers molale koncentrationer.
I I
I l l I

ningsmidlet.
2: Damptrykkurve for oplos- Frysepunktsszenkningen for en opl~sningberegnes som pro-
ningen. duktet af opl~sningsmidletsmolale frysepunktskonstant og
summen af de o p l ~ s t epartiklers molale koncentrationer.

Det osmotiske tryk af en opl~sningberegnes som produktet af

gaskonstanten, kelvintemperaturen og summen af de o p l ~ s t e
partiklers eller gassers koncentrationer.

12 Kemiske mængdeberegninger
 Termodynamik
T kelvintemperatur
t: celsiustemperatur
p: tryk af en gas eller en gasblanding (total-
trykket)
p(A): partialtryk af gas A (i en gasblanding)
Eindre:indre energi
A: t i l f ~ r arbejde
t
Q: t i l f ~ rvarme
t
Cv: varmekapacitet ved konstant volumen
Cp: varmekapacitet ved konstant tryk
H: entalpi, molar entalpi
G: Gibbs-energi, molar Gibbs-energi
S: entropi, molar entropi
Y: reaktionsbrok
K: ligevægtskonstant
H* : standardentalpi, molar standardentalpi
G-: standard-Gibbs-energi, molar standard-
Gibbs-energi
S : standardentropi, molar standardentropi

Talværdien af kelvintemperaturen er lig med talværdien af cel-

siustemperaturen plus 273. St~rrelsenaf en temperaturforskel
har samme talværdi på de to temperaturskalaer.

Et lukket system.
For et lukket system bestående af en ideal gas eller en blanding
af ideale gasser er produktet af systemets tryk og systemets vo-
lumen lig med produktet af stofmængden, gaskonstanten og
kelvintemperaturen.

Termodynamik 13
 For gas A i en blanding af ideale gasser, som udgar et lukket
system, er produktet af gassens partialtryk og systemets volu-
men lig med produktet af stofmzngden af A, gaskonstanten
og kelvintemperaturen.

Summen af partialtrykkene for de enkelte gasser A, B, . . . i en

gasblanding er lig med blandingens tryk (totaltrykket).

p - AV = An. R . T T-5

For et lukket system bestående af en ideal gas eller en blanding

af ideale gasser er produktet af systemets tryk og tilvækst i vo-
lumen lig med produktet af tilvæksten i stofmængde, gaskon-
stanten og kelvintemperaturen, når tilvæksten i stofmzngde
sker ved konstant temperatur og tryk.

For et lukket system er tilvæksten i indre energi lig med sum-

men af den tilfarte varme og det t i l f ~ r t earbejde.

For et lukket system er det tilf~rtetryk-volumenarbejde ved

konstant tryk lig med minus produktet af trykket og volumen-
tilvæksten.

14 Termodynamik
For et lukket system, hvori der ikke sker kemiske reaktioner el-
ler faseændringer, er tilvzeksten i indre energi lig med produk-
tet af varmekapaciteten ved konstant volumen og temperatur-
tilvzeksten.

Et systems entalpi er lig med systemets indre energi plus pro-

duktet af dets tryk og volumen.

Tilvæksten i et systems entalpi er lig med tilvzeksten i syste-

mets indre energi plus produktet af trykket og volumentilvæk-
sten, når volumentilv~kstensker ved konstant tryk.

For et lukket system er tilvzeksten i entalpi lig med den t i l f ~ r t e

varme ved konstant tryk, når der kun tilf~res tryk-
volumenarbejde.

For et lukket system, hvori der ikke sker kemiske reaktioner el-
ler faseændringer, er tilvzeksten i entalpi lig med produktet af
varmekapaciteten ved konstant tryk og ternperaturtilvzek-
sten, når der kun tilfmes tryk-volumenarbejde.

Termodynamik 15
 Den molare tilvækst i entalpi ved standardbetingelserne for en
kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen af pro-
dukternes molare standardentalpier og summen af reaktan-
ternes molare standardentalpier.
AH^ har enheden kJ/mol, dvs. kilojoule pr. mol reaktion
i f ~ l g eet tilhmende reaktionsskema.

Den molare tilvaekst i entalpi ved standardbetingelserne for en

kemisk reaktion beregnes på grundlag af molare bindings-
entalpier i f ~ l g eovenstående formel.

Tilvzksten i et systems entropi plus tilvaeksten i omgivelser-

nes entropi er s t ~ r r eend nul for irreversible processer og lig
med nul for reversible processer.

Den molare tilvaekst i entropi ved standardbetingelserne for

en kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen af
produkternes standardentropier og summen af reaktanternes
standardentropier.
A S e har enheden J/(mol . K), dvs. J/K pr. mol reaktion
i f ~ l g eet tilh~rendereaktionsskema.

16 Termodynamik

O A B 1 mol
Et systems Gibbs-energi i afhcen-
gighed af systemets sammensmt-
ning ved konstant temperatur, idet
systemet består af en reaktions-
blanding af gasserne A og B.
Den molare tilvækst i Gibbs-energi ved standardbetingelserne
for en kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen
af produkternes molare standard-Gibbs-energier og summen
af reaktanternes molare standard-Gibbs-energier.
AG* har enheden kJ/mol, dvs. kilojoule pr. mol reaktion
i f ~ l g eet tilh~rendereaktionsskema.
Et systems Gibbs-energi er lig med systemets entalpi minus
produktet af dets entropi og kelvintemperaturen.
For et system ved konstant temperatur er tilvæksten i Gibbs-
energi lig med tilvaksten i systemets entalpi minus produktet
af kelvintemperaturen og tilvæksten i systemets entropi.
For en kemisk reaktion er sammenhængen mellem de molare
tilvækster i Gibbs-energi, entalpi og entropi ved konstant tem-
peratur bestemt ved ovenstående formel.
Ved standardbetingelserne gælder
Djebliksvcerdien af et lukket systems molare tilvækst i Gibbs-
energi er lig med den molare tilvækst i Gibbs-energi ved stan-
dardbetingelserne plus produktet af gaskonstanten, kelvin-
temperaturen og den naturlige logaritme til talvaerdien af
reaktionsbr~ken.
Termodynamik 17
 For et lukket system er det molare tab i standard-Gibbs-energi
lig med produktet af gaskonstanten, kelvintemperaturen og
den naturlige logaritme til talv~rdienaf ligev~gtskonstanten.

1nK = --n-
m* 1
+ -lsO
R
van't Hoff
ligningen
T-22
R T

Den naturlige logaritme til talværdien af ligev~gtskonstanten

afhænger af temperaturen i f ~ l g eovenstaende formel.

18 Termodynamik
Kemisk ligevægt
[A]: aktuel koncentration af partikel A eller stof A
Y: reaktionsbr~k
Y,: reaktionsbr~kmed koncentrationer
Yp: reaktionsbr~kmed partialtryk
K: ligevægtskonstant
K,: ligevægtskonstant med ligevzegts-
koncentrationer
Kp: ligevægtskonstant med ligevægtspartialtryk
Kk: kompleksitetskonstant
K,: opl~selighedsprodukt
T kelvintemperatur
x(A): m o l b r ~ kaf partikel A eller stof A
p(A): partialtryk af gas A

Reaktionsbr~kenY, for en homogen blanding bestående af

A, B, C og D h ~ r e n d etil det angivne reaktionsskema er givet
ved ovenstående formel, hvor reaktionsskemaets koefficien-
ter er eksponenter til de aktuelle koncentrationer.

Reaktionsbr~kenYpfor en gasblanding bestående af A, B, C

og D h ~ r e n d til
e det angivne reaktionsskema er givet ved oven-
stående formel, hvor reaktionsskemaets koefficienter er eks-
ponenter til stoffernes partialtryk.

Kemisk ligevægt 19
 Ligevægtskonstanten K, h ~ r e n d etil det angivne reaktions-
skema er givet ved ovenstående formel, idet A, B, C og D fin-
des i homogen blanding. Reaktionsskemaets koefficienter 4
b, c og d er eksponenter til ligevægtskoncentrationerne.

Ligevægtskonstanten Kp h ~ r e n d etil det angivne reaktions-

skema er givet ved ovenstående formel, idet A, B, C og D er
gasser. Reaktionsskemaets koefficienter a, b, c og d er ekspo-
nenter til ligevægtspartialtrykkene.

Ligevægtskonstanten Kp for en gasfaseligevægt er lig med li-

gevægtskonstanten K, ganget med produktet af gaskonstan-
ten og kelvintemperaturen o p l ~ f t etil
t en potens, der er lig med
summen af produkternes koefficienter minus summen af
reaktanternes koefficienter.

Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet

af gassens molbrok og blandingens tryk (totaltrykket).

Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet

af den aktuelle koncentration af A, gaskonstanten og kelvin-
temperaturen.

20 Kemisk ligevaegt
 Kompleksitetskonstanten Kk for en kompleksligevægt er
givet ved ovenstående formel. M betegner centralatomet og L
en neutral ligand.

Ved heterogen ligevægt mellem et fast stof A, der ikke dissoci-

eres ved opl~sning,og stoffet o p l ~ sit en væske er ligevægts-
konstanten lig med ligevægtskoncentrationen for det oplaste
stof.

Ved heterogen ligevargt mellem en fast ionforbindelse A,Bb

og forbindelsen o p l ~ s it vand er opl~selighedsproduktetlig
med produktet af ionernes ligevægtskoncentrationer. Reak-
tionsskemaets koefficienter indgår som eksponenter i udtryk-
ket for opl~selighedsproduktet.
AU aAz+(aq) + bBy-(aq)

[A (opl0st)l = KH p(A) Henrys lov. L

11
-.

Ved heterogen l i g e v ~ gmellem

t en gas A og gassen opl0st i væ-
ske er ligevægtskoncentrationen af den o p l ~ s t gas
e proportio-
nal med gassens partialtryk.

Kemisk ligevaegt 21
 Syrer og baser
c(A): formel koncentration af partikel A eller stof A
[A]: aktuel koncentration af partikel A eller stof A
K,: vands ionprodukt
K,: styrkekonstant for en syre
Kb: styrkekonstant for en base
pK,: styrkeeksponent for en syre
pKb: styrkeeksponent for en base
a: protolysegrad
pH: hydrogenioneksponent
pOH: hydroxidioneksponent

pH er lig med minus logaritmen til talvardien af den aktuelle

koncentration af oxoniumioner i en vandig opl~sningeller i
rent vand.

POH - 11 7 O
pOIi = - log [OH-] 8-2

pOH er lig med minus logaritmen til talvzrdien af den aktu-

elle koncentration af hydroxidioner i en vandig opl~sningeller
i rent vand.

pH -t pOH = 14,O (ved 298 K) S-3

Summen af pH og pOH er lig med 14,O ved temperaturen

298 K.

22 Syrer og baser
H20 T H20 H30- T OH- K, = [H30 '1 • [OH-] S-4

Vands ionprodukt er lig med produktet af den aktuelle kon-

centration af oxoniumioner og den aktuelle koncentration af
hydroxidioner i en vandig opl~sningeller i rent vand.
Vands ionprodukt har f ~ l g e n d eværdi ved temperaturen
298 K:

K, =. 1,O - 10-l4 (ved 298 K)

Styrkekonstanten for en syre S i vandig opl~sninger lig med li-

gevægtskonstanten for syrens protolyseligevægt i vand, idet
m o l b r ~ k e nfor vand sættes til 1.

O g 4 e! log
-
14
pK, Styrkeeksponenten for en syre i vandig opl~sninger lig med
minus logaritmen til talværdien af syrens styrkekonstant.
2 2 in

Protolysegraden for en syre S i vandig o p l ~ s n i n ger lig med

den aktuelle koncentration af syrens korresponderende base B
divideret med den formelle koncentration af syren.

B + H 2 0 * S + OH-
Styrkekonstanten for en base B i vandig o p l ~ s n i n ger lig med
ligevzgtskonstanten for basens protolyseligevzgt i vand, idet
molbr~kenfor vand sættes til 1.

Syrer og baser 23
 pKb = - log Kb S-9

Styrkeeksponenten for en base i vandig opl~sninger lig med

.- pKb minus logaritmen til talværdien af basens styrkekonstant.
o 4 10: 14
P e e

Protolysegraden for en base B i vandig opl~sninger lig med

den aktuelle koncentration af basens korresponderende syre S
divideret med den formelle koncentration af basen.

&(s) Kb@) = KV vands ionprodukt S-l1

Produktet af styrkekonstanten for en syre S og styrkekonstan-

ten for den korresponderende base B er lig med vands ionpro-
dukt. Ved temperaturen 298 K er produktet af de to styrkekon-
stanter lig med 1,O 10-l4 M ~ .

pK,(S) + pKb(B) = 14,0 (ved 298 K) S-12

Summen af styrkeeksponenten for en syre S og styrkeekspo-

nenten for den korresponderende base B er lig med 14,O ved
temperaturen 298 K.

pH for en vandig opl~sningaf en monoprot stcerk syre er lig

med minus logaritmen til t a l v ~ r d i e naf den formelle koncen-
tration af syren.

24 Syrer og baser
pH for en vandig oplasning af en monoprot ikke-sterk syre
kan beregnes af ovenstående formel.

p H = % . ( pK, - log c(S)) S-IS

p H for en vandig oplasning af en monoprot svag eller meget

svag syre kan beregnes af ovenstående formel.

pOH for en vandig oplasning af en monoprot sterk base er lig

med minus logaritmen til talvzerdien af den formelle koncen-
tration af basen.

-
POH = log t- Kb -
Z
-t j $47

pOH for en vandig oplosning af en monoprot ikke-sterk base

kan beregnes af ovenstående formel.

pOH for en vandig oplasning af en monoprot svag eller meget

svag base kan beregnes af ovenstående formel.

Syrer og baser 25
 pH = pK, + [BI
log - pzlfferligningen S-19
[SI

pH for en vandig opl~sningaf en syre S og dens korresponde-

rende base B er lig med syrens styrkeeksponent plus logarit-
men til forholdet mellem den aktuelle koncentration af basen
og den aktuelle koncentration af syren.

pH for en vandig opl~sningaf en amfolyt, Amf, er lig med

middelværdien af syrestyrkeeksponenten for amfolytten og
styrkeeksponenten for den til amfolytten korresponderende
syre S.

26 Syrer og baser
 Reaktionskinetik
T kelvintemperatur
t: tid
T : halveringstid
v: reaktionshastighed
k: hastighedskonstant
[A]: aktuel koncentration af partikel A eller stof A
[ A ] ~ : aktuel koncentration af partikel A eller stof A
til tiden t = O
E,: aktiveringsenergi

- t1 t
Reaktionshastigheden til tids-
punktet t, kan bestemmes som
tangentens h~ldningskoefficient
Reaktionshastigheden med hensyn til reaktanten A er lig med
minus tilvaiksten i koncentration af A pr. tid. Reaktionshastig-
heden har enheden mol/(L.s) = M/s.

med modsat fortegn i punktet

(t,,[AI ,)

Reuktionsordenen er x med hensyn til A og y med hensyn til B.

Den totale reaktionsorden er (x + y).

Reaktionskinetik 27
 k = ko e -&'fR ' Arrhenius ligningen R-3

Hastighedskonstantensafhængighed af kelvintemperaturen er
givet ved ovenstående formel. ko er grænseværdien for k sva-
rende til »uendelig h ~temperatur((
j (k ko for T a).
-+ -+

\ Den naturlige logaritme til talværdien af hastighedskonstanten

afhænger af temperaturen i f ~ l g eovenstående formel. ko er
grænseværdien for k svarende til »uendelig h0j temperatur«
( k ko for T a).
+ -+

Hceldningskoefficienten er lig
med E,
- -
R

Den naturlige logaritme til forholdet mellem hastighedskon-

stanterne k, og k , ved kelvintemperaturerne T, og T, er givet
ved ovenstående formel.

[AI A For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A, er reak-

[A] = - k . t -i-[Alo R-7

I
For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A, er den
t
aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved oven-
Hceldningskoefficienten er lig
med - k stående formel.

28 Reaktionskinetik
 For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A er halve-
ringstiden givet ved ovenstående formel. Halveringstiden af-
hænger af begyndelseskoncentrationen [Alo.

For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er re-

aktionshastigheden lig med produktet af hastighedskonstanten
og den aktuelle koncentration af A.

-
[A] = [Alo e -k' t R-l0

For en reaktion, der er af farste orden med hensyn til A, er den

aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved oven-
stående formel.

For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er den

naturlige logaritme til talvcerdien af den aktuelle koncentration
t af A en funktion af tiden givet ved ovenstående formel.

Hastighedskonstanten k bestem-
mes af formlen
in [Al2 - In [Al
-k =
t2 - ti
For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er hal-
veringstiden lig med den naturlige logaritme til 2 divideret med
hastighedskonstanten. Halveringstiden er uafhængig af be-
gyndelseskoncentrationen [Al0.

Reaktionskinetik 29
 V = --d lA1
= k [A] [B] R-13
dt

En reaktion, der er af f ~ r s t eorden med hensyn til A og f ~ r s t e

orden med hensyn til B, er totalt af anden orden.
Reaktionshastigheden er lig med produktet af hastighedskon-
stanten, den aktuelle koncentration af A og den aktuelle kon-
centration af B.

For det specialtilfzlde af en anden ordens reaktion, hvor

[A] = [B] under hele reaktionsforl~bet,er reaktionshastighe-
den lig med produktet af hastighedskonstanten og den aktuelle
koncentration af A i anden potens.

For en reaktion, der er af anden orden med hensyn til A, er den

aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved oven-
stående formel.
H~ldningskoefficientener lig
med hastighedskontanten k

For en reaktion, der er af anden orden med hensyn til A, er hal-

veringstiden givet ved ovenstående formel. Halveringstiden af-
hænger af begyndelseskoncentrationen [ A ] ~ .

30 Reaktionskinetik
Fysiske stilrrelser og enheder
Sammenhæng med
St~rrelse Enhed andre enheder
Navn Symbol Navn Symbol
frekvens f hertz Hz 1 Hz = 1 s-'
masse m atommasse- U 1 u = 1,6606 kg
enhed
kraft F newton N 1N = l kg m/s2
tryk P pascal Pa 1 Pa = 1 N/m2
bar bar 1 bar = 1 lo5 Pa
atmosfære atm 1 atm = 1,013 lo5 Pa
= 1,013 bar
millimeter mmHg 1 mmHg = 133,3 Pa
kviks~lv
energi, arbejde, E, A joule J IJ=lN.m
varme Q
elektronvolt eV 1 eV = 1,602 10-l9 J
liter-bar L . bar 1 L bar = 100 J
liter-atmosf~re L atm 1 L . atm = 101,3 J
effekt P watt W 1 W = 1 J/s
elektrisk ladning q coulomb C IC = 1A.s
spændingsfor- U
skel, volt V 1 V = 1 J/C
elektromotorisk U.
kraft
resistans R ohm cl 1 cl = 1 V/A
konduktans G siemens S 1S = 1 Q-'
aktivitet A becquerel Bq 1 Bq = 1 s-'
standardbetingelser og nulpunktsvedtzegter
Standardbetingelserne nedenfor er baseret på IUPAC kommissionens anbefa-
linger fra 1981.
I »Formelsamling Kemi« betegnere standardtilstand og benyttes ved symbo-
ler for en termodynamisk st~rrelseog for tilvækster af en termodynamisk s t ~ r -
relse.

Generelt er standardtilstanden af et stof defineret ved, at dets aktivitet a = 1,

idet der under ideale forhold om et stof A gælder:

a(A) = 1 når A er et fast stof

a(A) = p(A) når A er en gas

a(A) = [A] når A er et o p l ~ s stof

t eller en o p l ~ s partikel
t

a(A) = x(A) når A er en vzske (et opl~sningsmiddel)

Standardtilstand
Standardtilstanden af etfast stof eller en v ~ s k er
e det rene stof ved et ydre tryk
på 1 bar.
Standardtilstanden af en gas er den pågældende gas betragtet som en ideal gas
med partialtrykket 1 bar.
Standardtilstanden af et oplast stof i et opl~sningsmiddeler en ideal opl~sning
af stoffet med koncentrationen 1 mol/L.

Nulpunktsvedtægter
H* = O og G- = O ved298K for

frie grundstoffer i deres stabileste tilstand

H+(as) ved aktiviteten a ( H 3 0 + ) = 1, dvs. for en ideal opl~sningmed

[ H ~ O]+= 1 mol/L.

S* = O for rene krystallinske stoffer ved O K (det absolutte nulpunkt)

+l = 1 mol/L ved 298 K.
og for H (aq) ved [ H ~ O
+

e0 (H + (aq)/~2(g)) = O V for standard-hydrogen-elektroden.

Nogle fysiske konstanter
lysets fart i vakuum C

Planck konstanten h

elementarladningen e
Avogadro konstanten NA
Faraday konstanten F=NA.e
gaskonstanten R

elektronens masse me

protonens masse m~

neutronens masse mn

Dekadiske praefixer
T G M k h d a d c m ~ n P af
tera giga mega kilo hekto deka deci centi milli mikro nano pico femto atto
10'2 109 i06 103 i02 101 10-1 10-2 10-3 10-6 10-9 10-l2 10-l5 10-lg