Magnetisme er et fysisk fnomen som optrder overalt, hvor elektrisk ladede partikle r er i bevgelse.

Magnetisme knytter sig dels til bestemte materialer, dels til st rmfrende ledere. Indholdsfortegnelse [skjul] 1 Magnetfelter og strmfrende ledere 1.1 Magnetfelter 1.2 Strmfrende ledere 2 Magnetiske materialer 2.1 Diamagnetisme 2.2 Paramagnetisme 2.3 Ferromagnetisme 2.4 Antiferromagnetisme 2.5 Ferrimagnetisme 3 Se ogs 3.1 Eksterne henvisninger [redigr]Magnetfelter og strmfrende ledere [redigr]Magnetfelter Som ml for styrken af et magnetfelt haves den magnetiske fluxtthed. Ligningen F = qBv definerer den magnetiske fluxtthed. Den angiver kraften (F) p en partikel med ladning q der bevger sig med hastigheden v i et felt hvor den magnetiske fluxtthed er B. Af ligningen fremgr bl.a. at kraftpvirkningen er nul hvis partiklen er i hv ile. Kraften virker i vrigt vinkelret p bde hastighed og magnetfelt. Den magnetiske fluxtthed mles i tesla (T). 1 T er en stor enhed. De kraftigste ele ktromagneter kan generere magnetiske fluxttheder p mellem 10 og 100 tesla. Jordens magnetfelt er langt svagere, nemlig af strrelsesorden 70 mikrotesla ved polerne. [redigr]Strmfrende ledere I 1820 pviste Hans Christian rsted, en af elektromagnetismens opdagere, ved et berm t forsg, at der er et magnetfelt rundt om en strmfrende leder, strkere jo strre den e lektriske strmstyrke (I) er, svagere jo strre afstanden (r) til lederen er. Vha. A mpres lov kan man vise at den magnetiske fluxtthed rundt om en lang, lige leder er givet ved hvor 0 er vakuumpermeabiliteten. Magnetfeltlinierne danner koncentris ke cirkler rundt om lederen. Magnetfeltets retning er givet ved flgende hjrehndsreg el: Grib om magneten med fingrene i strmmens retning, og der hvor tommelfingeren er, vil magnetens nordpol vre. I det indre af en solenoide (en lang og lige spiralsnoet leder) er den magnetisk e fluxtthed givet ved hvor L er solenoidens lngde. Feltlinierne er parallelle med solenoidens akse. I det indre af en torus (en spiralsnoet leder som er bukket til en cirkel) er de n magnetiske fluxtthed givet ved hvor R er storradius i torusen. Feltlinierne da nner koncentriske cirkler rundt om omdrejningsaksen. [redigr]Magnetiske materialer Alle stoffer pvirkes i en eller anden grad af et magnetfelt, selv om vekselvirkni ngen undertiden kan vre s svag, at det krver specialudstyr at pvise den. De mest ken dte materialer, som er magnetiske er jern (Fe), kobolt (Co), nikkel (Ni) og Lant haniderne med grundstofnumrene 57 til 71. Mange stoffer kan magnetiseres. Per definition er magnetisering lig magnetisk di polmoment per volumen. Til pvisning af magnetisk orden i et materiale benyttes neutronspredning. Neutron er brer et magnetisk moment som er i stand til at vekselvirke med magnetiske mome nter i materialeprven. [redigr]Diamagnetisme Nr et materiale placeres i et ydre magnetfelt, vil der i materialet induceres strm me som genererer et modfelt. Fnomenet betegnes diamagnetisme. Hvis man placerer et stykke superledende materiale i et ydre magnetfelt som ikke er for strkt, vil der i superlederen induceres elektriske strmme som giver ophav til et magnetfelt der er lige s strkt og modsat rettet det ydre magnetfelt. I den forstand er en superleder en perfekt diamagnet. Superlederes evne til at fortrnge et ydre magnetfelt fuldstndigt kaldes Meissner-effekten. Den gr det bl.a. muligt

for et lille stykke superleder at svve i et ydre magnetfelt. [redigr]Paramagnetisme Visse stoffer magnetiseres midlertidigt nr de placeres i et ydre magnetfelt. De t iltrkkes af en permanent magnet. Fnomenet betegnes paramagnetisme. Det optrder i st offer som indeholder atomer eller nanopartikler med permanente magnetiske moment er. [redigr]Ferromagnetisme Visse materialer kan magnetiseres permanent. Det glder bl.a. jern, nikkel og kobo lt. Fnomenet kaldes ferromagnetisme. Det skyldes at uparrede elektronspin oriente rer sig parallelt inden for sm omrder, de skaldte domner. Magnetiseringen i de forsk ellige domner peger i forskellige retninger, men nr det ferromagnetiske materiale placeres i et ydre magnetfelt, magnetiseres det i samme retning som det ydre fel t. Det skyldes dels at domner drejer sig, dels at de domner som i forvejen vender rigtigt, vokser p bekostning af de vrige. Nr alle domner peger i samme retning, kan magnetiseringen ikke ges yderligere. Mtnin gsmagnetiseringen yder typisk et bidrag til den magnetiske fluxtthed der er tusin dvis af gange strre end det ydre felt som afstedkom magnetiseringen. Herp beror an vendelsen af jernkerner i elektromagneter. Magnetiseringen aftager med stigende temperatur. Nr temperaturen overstiger en vi s grnse, den skaldte Curie-temperatur som karakteriserer det pgldende materiale, fal der magnetiseringen til nul. For jern er Curie-temperaturen 1.043 grader Kelvin eller 770 grader Celsius. [redigr]Antiferromagnetisme I visse materialer er uparrede elektronspin orienteret antiparallelt p en sdan mde at de udligner hinandens magnetfelt. Fnomenet betegnes antiferromagnetisme. Den magnetiske orden aftager med stigende temperatur. Nr temperaturen overstiger en vis grnse, den skaldte Nel-temperatur, som karakteriserer det pgldende materiale, er den magnetiske orden helt forsvundet. Jernmineralet goethit er antiferromagnetisk. [redigr]Ferrimagnetisme I visse materialer er uparrede elektronspin orienteret antiparallelt p en sdan mde at de delvis udligner hinandens magnetfelt. Fnomenet betegnes ferrimagnetisme. Jernmineralet magnetit er ferrimagnetisk. ________________________________________

En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en hydron (H+), iflge (Brnsted s definition). Inden for syre-base-kemien dkker bde protoner og hydrogenioner over H+. Navn Formel pKS (25 C) KS (25 C) saltsyre HCl -7 1,0 107 M svovlsyre H2SO4 -3 1,0 103 M salpetersyre HNO3 -1,3 20 M kulsyre H2CO3 3,6 2,5 10-4 M fosforsyre H3PO4 2,12 7,59 10-3 M eddikesyre CH3COOH 4,76 1,74 10-5 M Indholdsfortegnelse [skjul] 1 Egenskaber 2 Korresponderende syre-basepar 3 Monoprote syrer 4 Polyprote syrer 4.1 Kulsyre 4.2 Fosforsyre 5 Hydronolysegrad 6 I organisk kemi 7 Anvendelser af syrer 8 Syrer i menneskekroppen

9 Se ogs [redigr]Egenskaber Syrer har typisk en rkke egenskaber: Afgiver hydroner og har overskud af H3O+ De har en sur smag Strke eller koncentrerede syrer fremkalder ofte en stingende fornemmelse p slimhin der Reagerer p tilstedevrelse af pH-indikatorer Reagerer med metaller under dannelse af brint og et salt Reagerer med metalcarbonater under dannelse af vand, CO2 og et salt Reagerer med en base under dannelse af vand og et salt Reagerer med et metaloxid under dannelse af vand og et salt Kan lede strm, afhngigt af protolyseringsgraden. Denaturerer de fleste proteiner Alle syrer indeholder et H+ ion, der gr at det kan lede strm. Syren er et stof, der afspalter protoner nr det er i vand. [redigr]Korresponderende syre-basepar Blandes en vilkrlig syre S i vand, vil flgende ligevgt indtrde: Syren S og basen B kaldes korresponderende syre-basepar. Nr ligevgtsloven opstille s for reaktionen fs flgende: Konstanten KS kaldes syrens styrkekonstant. Det bemrkes at nr KS er stor, s er tller en stor - og dermed er en hj 'KS ensbetydende med at syren er meget villig til at afgive sin proton. Ligeledes er KS lille, nr nvneren er stor - og dermed er en li lle KS ensbetydende med at syren ikke er villig til at afgive sin proton. Strke s yrer har dermed hje KS, mens svage syrer har lave KS. Udover syrers styrkekonstanter arbejder men ogs med deres styrkeeksponenter. En s yres styrkeeksponent pKS defineres som minus logaritmen til dens styrkekonstant: pKS = - logKS Der glder, at en strk syre har en lav pKS, mens en svag syre har en hj pKS. Man def inerer ogs en styrkekonstant KB og en styrkeeksponent pKB for en base. For korres ponderende syre-basepar kan det vises, at flgende glder: Ved 25 C glder: Betragtes denne reaktion igen, str en ting nu klart Hvis den korresponderende syre er strk (lav pKS), s er den korresponderende base s vag (hj pKB); er den korresponderende syre svag (hj pKS), s er den korresponderende base strk (lav pKB). [redigr]Monoprote syrer

En carboxyl-gruppe Syrer som saltsyre og eddikesyre kaldes monoprote syrer. De kan kun afgive n prot on. Af denne grund giver det kun mening at tale om n pKS-vrdi. Monoprote syrer er typisk mineralsyrer ssom saltsyre, salpetersyre og flussyre. Resten af de monopro te syrer er hovedsagligt organiske stoffer med n carboxyl-gruppe ssom eddikesyre o g benzoesyre. [redigr]Polyprote syrer Syrer som fosforsyre, svovlsyre og kulsyre er ikke monoprote. De er derimod poly prote syrer, idet de kan afgive mere end n proton. Et reaktionsskema for den dipr ote (kan afgive to protoner) syre A ser sledes ud: Det er vrd at bemrke, at der findes to pKS. Den frste pKS er typisk lavere end den

anden. Af dette flger, at hvorvidt en polyprot syre afgiver alle protoner, afhnger af oplsningens pH. [redigr]Kulsyre Kulsyre er en diprot syre. Reaktionsskema og pKS: [redigr]Fosforsyre Fosforsyre er en triprot syre. Reaktionsskema og pKS: [redigr]Hydronolysegrad En syres hydronolysegrad a defineres som den brkdel af syre, der er omdannet til den korresponderende base:

hvor cs angiver den aktuelle startkoncentration. Hvis alt syren er hydronolyseret til den korresponderende base, er a = 1. Hvis i ntet syre hydronolyseres, er a = 0. Det kan vises, at der findes flgende sammenhng i mellem syrens styrke, hydronolysegrad og koncentration, kaldet fortyndingslov en. Af denne flger, at nr en syreoplsning fortyndes - cs gres mindre - s stiger koncentra tionen af den korresponderende base, idet KS er konstant. (Tidligere betegnelse for hydronolyse er proteolyse) [redigr]I organisk kemi I organisk kemi bruges i visse tilflde et udvidet syre-basebegreb, de skaldte Lewi ssyrer og Lewisbaser, hvor en syre defineres som en elektronacceptor og basen so m en elektrondonor. Brnsted-Lowry har udviklet en alternativ syre-base-teori, der minder meget om den organiske Lewis syre-base-teori. Syrer bruges ofte ogs til at afkalke f.eks. toiletter og kedler. [redigr]Anvendelser af syrer Syrer finder anveldelse mange steder. Blandt andet som rustfjernere, elektrolytt er i vdceller, mineralforarbejdere og katalysatorer. Syre kan gre mad mere spndende, i f.eks rdkl, agurkesalat og sild, gr det smagen i ma den lidt mere syrlig. Bakterier trives drligt i en lav pH-vrdi, derfor bruger man syre i konservesdser for at holde bakterier og mug vk. Der er ogs syre i sbe og vask emidler. [redigr]Syrer i menneskekroppen Hos mennesker og andre dyr er saltsyre en del af mavesaften _______________________________________________________________________