Forsøg:

Stående bølger i åbent rør

Areeza, Fatima, Meliha og Omar 1.P
7 Marts 2020, Fysik

Formål.
- Formålet med forsøget er at finde resonansfrekvensen for et vilkårligt rør, og ud fra
dette estimere lydens hastighed i luft.

Teori.
- hvor er nummeret for partialtonen/resonansfrekvensen ( er grundtonen), er
lydens hastighed og er røret længde.
- Resonansfrekvensen for den 1. partialtone/g. Når lyd afspilles lige uden for åbningen af et rør,
vil der ved bestemte frekvenser opstå stående bølger af lyd i rør. Disse frekvenser kaldes
resonansfrekvenser, og man vil opleve, at lyden stiger i styrke ved disse frekvenser.
- For det åbne rør og halvåbne rør er sammenhængen mellem resonansfrekvensen og rørets
længde givet ved:

Åben rør Halvåbent rør

- grundtonen for et rør er givet ved:

Åben rør Halvåbent rør

 - Sammenhængen mellem 1. resonansfrekvens (grundtonen) og de efterfølgende
resonansfrekvenser er:
Åben rør Halvåbent rør

- Det gælder at der for den stående bølge i røret er bug i de åbne ender og knudepunkt i de
lukkede ender af røret. Dog er det sådan, at bugen i de/den åbne ende af røret ligger lidt uden
for rørets faktiske længde.
- Rørlængden man finder frem til via de ovenstående formler, vil derfor været røret Effektive
længde.

Lineær sammenhæng mellem resonansfrekvens og -tal

For både det åbne og halvåbne rør kan sammenhængen mellem resonansfrekvensen og rørlængde
omskrives, så frekvensen skrives som en funktion af tallet for partialtonen :

Åben rør Halvåbent rør

Eq. 4

Ved at lave finde en lineær sammenhæng mellem tallet for partialtonen og den tilhørende

resonansfrekvens , vil hældningskoefficienten på grafen svarer til . Såfremt man kender rørets
effektive længde, kan man ud hældningskoefficienten estimere lydens hastighed .

Materialeliste.
Der blev bl.a. brugt.
- En smartphone med en app der måler Frekvens
- Man skal kunne ændre frekvensen for den generede tone.
- Et rør med en indvendig diameter på 5 cm eller mere. Den ene ende kan være lukket.
- En tommestok eller målebånd til at måle rørets længde
- Termometer til at måle rummets temperatur

Fremgangsmåde.
- Forsøget blev opsat således, som også illustreres på billedet. Inden forsøget gik i gang, målte
vi længden på røret med et målebånd og brugte et termometer til at måle rummets temperatur.
Da forsøget gik i gang, blev der skruet op Tonegeneratoren lyden blev udsendt fra højtaleren,
hvor lydbølgerne blev sendt gennem røret og ud på den anden side. Smartphonen var placeret
ved Tonegeneratoren og målte lydfrekvensen.
Del 1- Find rørets effektive længde

Vi skal finde rørets effektive længde, .

Vi startede med at finde værdien ved en første resonansfrekvens (grundtonen for røret) vha
Eq. 2, hvor vi anvender rørets faktiske længde , og tabelværdien for lydens hastighed,

, hvor T= rummets temperatur (19.5) i grader Celsius .

Vi kan nu beregne vores 1.resonansfrekvens, hvor L er angivet ved længden af røret, ved
hjælp af formlen:

Vi har nu fundet værdien af den 1.resonansfrekvens.

Hvis vi kigger på skemaet, kan man se at frekvensen er en smule lavere end den estimerede
frekvens. Vi beregnede derfor den effektive længde for Leffektiv, ved at bruge den samme
formel som før:

Herefter indsætter vi vores nye data ind i formlen Eq.2:

Den effektive længde for røret er 2.05 m.

Del 2 - Estimer lydens hastighed

Vi anvender Eq. 3 til at estimere resonansfrekvenser for fra 2. til og med 5. partialtone.

Vi gjorde præcis som i del 1, hvor vi undersøgte et frekvensområde omkring de estimerede værdier
for partialtonerne for, at finde den frekvens. Her oplever en stigning i volumen.

Vi har efterfølgende lavede en lineær regression for de sammenhørende værdier for tallet for
partialtonerne, , og de dertilhørende fundne resonansfrekvenser.

Vi anvender hældningen fundet ved regression til at beregne lydens hastighed vha hældningerne
angivet i Eq. 4. (ses under databehandling)

Resultater og databehandling:
Her har vi alle de beregninger vi har lavet :

Grafen viser sammenhængen mellem n (partialtoner) og f1(målte frekvenser). Vi har blandt andet ved
hjælp af r2 fundet ud af, at den lineære regression, passer ind i forhold til de punkter vi har på grafen
Fejlkilder og usikkerheder.
- Usikkerhederne kunne være at beregningerne var ukorrekte.
- Fejlkilderne kunne også være, at de var blevet indtastet de forkerte konstanter.
- Imens eksperimentet laves, skifter den målte frekvens der fremvises på telefonen
hele tiden, således at den ikke hele tiden står stille på et tal, men at den skifter hele
tiden. Hvilket kan gøre at værdien er svær at aflæse.

Diskussion.

Vi kan ud fra måleresultaterne se at de stående bølger opstår når vi laver en lyd, foran
åbningen af røret, følge et mønster, I udgangspunkt i mønsteret, regne sig frem til
hvilke frekvens den næste partialtone opstår. Ved hjælp af formlen

og en lineær regression.
Vores procentvise afvigelse er på ca. 0.5 %, hvilket betyder at vores værdi (det
udregnede hastighed for lyden) nærmest passede vores faktiske værdi var, da forsøget
blev fuldført. Da vi kun var 0.5 % fra at ramme rigtigt, gør ikke en kæmpe forskel. Da
den er lige til. Da vi i under fejlkilderne har nævnt at værdierne kan være forkerte og
kan variere i forhold til temperaturen. Det spiller en rolle I forhold til den procentvise
afvigelse. Temperaturen er den eneste variabel, der varierer, som kan have en
indflydelse på vores data, som viser hvilke resultat vi får.

Da vi udregnede vores første partialtone, som ville være på 85.3 HZ. Er ikke særligt
langt fra hvad den faktiske var. Grunden til at vi ikke fik de præcis samme svar, var at
vi tog i udgangspunktet den faktiske længde og ikke den effektive længde. Ud Fra
vores teori, var der et bug lige foran åbningen af røret. Det betyder at den effektive
længde, ville have en større værdi end den faktiske længde.

Vi vurderer at der simpelt ikke er en lettere metode for at undersøge lydens hastighed
på. Det har vi gjort fordi at vi måler hastigheden, i forhold til flere forskellige
resonansfrekvenser.
Konklusion.
Kort konklusion af hele forsøget. Beskriv om formålet med øvelsen blev opfyldt, om
forsøget har vist, hvad man forventede.
- Hermed kan vi konkludere at når lydbølgerne rammer røret, danner de en vis længde.
I forsøget har vi estimeret lyden for, at finde bølgernes hastighed i luften, på baggrund
af vores databehandling.