17/3 -2007

Matematik, musik & fysik

Thomas Meesenburg

Musik og teknologi Synthesizeren fra et matematisk perspektiv.

Musikkens og teknologiens udvikling har altid get hnd i hnd og srligt i de sidste hundrede rs
populrmusikhistorie har nye teknologiske innovationer som eksempelvis radioen, mikrofonen,
grammofonen, elguitaren og synthesizeren skabt store revolutioner i mden, man udfolder og
perciperer musik. Synthesizere har gjort at musik, hvis lyd man slet ikke kunne forestille sig for 50
r siden, i dag er at finde overalt - i radioen, p koncertsteder og p diskoteker.
Opgaven her vil dels best i at beskrive noget af den matematik og fysik, der ligger til grund for
synthesizeren. Her vil blive lagt op til, at eleven begrnser sig til kun at arbejde med en form for
syntese, nemlig additiv syntese. Inden for musik vil opgaven kunne best i at undersge, hvorledes
fremkomsten af et nyt instrument radikalt kan ndre musikkens muligheder, og hvorledes et nyt
instrument kan afspejle samfundet, der har frembragt det.
Faglige forudstninger, matematik & fysik
Det forudsttes at eleverne har en vis indsigt i, hvorledes man i fysik beskriver lydblger, dvs. et
kendskab til begreber som frekvens, amplitude og blgelngde. Indenfor matematikken krves
kendskab til trigonometriske funktioner og integralregning.
Faglige forudstninger, musik
I musik vil det vre en fordel, hvis eleverne har haft noget nyere populrmusikhistorie og -teori,
men da opgaven er tnkt meget ben i forhold til musikfaget, er det ikke noget krav.
Faglige ml, matematik & fysik
- At opn et kendskab til noget af teorien bag matematiske rkker, samt til notationen i forbindelse
hermed.
- At opn indsigt i hvorledes matematik kan bruges til at beskrive det fysiske fnomen lyd.
- At opn en strre forstelse af trigonometriske funktioner, og deres brug i fysikken.
Faglige ml, musik
- At opn et kendskab til hvorledes nye teknologiske pfund kan have indflydelse p
musikudfoldelse og musikperception.
- At opn en evne til at stte musikalske vrker ind i en historisk/samfundsmssig kontekst.
- At opn et kendskab til teknikken bag et meget brugt instrument.
Nrmere beskrivelse af projektemnet
Matematik/fysik
Her lgges op til en matematisk beskrivelse af den ldste form for syntese, man har brugt, nemlig
additiv syntese. Additiv syntese bestr i, at man adderer en rkke frekvenser og p denne mde
ender med en unik klang, der udgres af en rkke overtoner med forskellig amplitude. Dette kan
som vi skal se karakteriseres som en slags omvendt Fourier-analyse.
Fourier-analyse er en nedbrydning af en lydblge til en (typisk uendelig) sum af sin- og cosfunktioner. De forskellige frekvenser en lyd udgres af er dels en fundamentalfrekvens, og dels en
rkke af overtonefrekvenser, der er heltallige multipla af fundamentalfrekvensen (man kan for

nemheds skyld betragte rkkerne som endelige summer). Amplituderne for hver af disse frekvenser
kan findes ved hjlp af integraler.
Til dette forml introduceres Fourierrkken:

Her er t antal sekunder og = 1/T den fundamentale frekvens. Fourier-koefficienterne er givet ved

Rent matematisk vil bde sumtegn og rkker vre nyt for eleverne, og dette br derfor gennemgs
forholdsvist grundigt. Til dette forml kan evt. anvendes Tom Lindstrms: Kalkulus (s. 561-662).
Det vil vre oplagt at eleven viser, hvorledes man generelt finder Fourier-koefficienterne. Her kan
henvises til Benson s. 32-34 (s. 46-48 af pdf-filen), der giver et bevis for dette, bl.a. ved hjlp af
ligningen:

Eleven vil ogs kunne foretage en rkke udregninger. Eksempelvis vil man kunne finde
Fourierrkken for en firkantblge, der kan skrives som

Her vil man f at koefficienterne bliver am = 0, og bm = 4/m for m ulige og bm = 0, for m lige.
Dette giver Fourierrkken:

Firkantblgen er sammen med savtakblgen og trekantblgen de hyppigst brugte blger som en lyd
bygges op fra i en synthesizer, og det vil derfor vre relevant i forhold til opgaven.
Nr forstelsen af fourieranalysen er p plads kan synthesizeren beskrives som en slags omvendt
fourieranalyse. Vi nsker ikke at analysere en given lyd som f.eks. en tone slet an p en violin,
men nsker i stedet ved addition af en rkke frekvenser at skabe en lyd. P denne baggrund kan
additiv syntese forklares. (se f.eks. Benson, s. 253-257)
Musik
Inden for musikdelen kan man lave en undersgelse af den engelske synth-pop scene eller nyere

genrer som electronica eller triphop, inden for hvilke synthesizeren spiller en brende rolle.
Alternativt kan opgaven vre en biografisk opgave om eksempelvis Kraftwerk (70erne), Depeche
Mode (80erne) eller The Knife (0erne), hvor man redegr for, hvorledes synthesizere bliver brugt
til at skabe et nyt udtryk. Det vil ikke umiddelbart vre oplagt, at eleven foretager egentlige
musikalske analyser af partiturer, selv om det ogs er en mulighed. Emnet vil nok snarere ligge op
til en perspektiverende opgave, hvor musikken sttes ind i en samfundsmssig kontekst.
Her kan i vrigt henvises til Marstall & Moos, for yderligere ider.
Variationsmuligheder
I forhold til matematik- og fysikdelen kan opgaven kompliceres utrolig meget. Man kan f.eks.
undersge en anden slags syntese: frekvens modulering, der bl.a. kendes fra FM-radioen.
Man kan i forbindelse med FM-syntese komme ind p Besselfunktioner (jf. Benson, s. 263-272),
men dette vil dog nok vre et projekt for den meget ambitise elev.
nsker man at fokusere mere p fysik, kan man ogs arbejde empirisk, evt. med nogle af de forsg,
der er skitseret p pages.physics.cornell.edu/courses/p204/docs/NathanWard_2005.pdf
Man kan ogs vlge at se p andre teknologiske opfindelser som f.eks. radioen (AM, FM, DAB),
eller det elektriske hammondorgel, der ogs har haft konsekvenser for musiklandskabet.
Henvisninger (Hstdato for websites 17/3-2007)

Dave Benson: Music: A Mathematical Offering, findes p nettet:

http://www.maths.abdn.ac.uk/~bensondj/html/music.pdf

Meget grundig bog p engelsk, med strst vgt p de matematiske aspekter af musik. Her er srligt
kapitel 2 og 8 interessant.

Tom Lindstrms: Kalkulus

Norsksproget grundbog i kalkulus. Her er srligt kapitel 12 om rkker interessant.

Henrik Marstall og Henriette Moos: Filtreringer, Hst & Sn, 2001.

Bogen giver en grundig gennemgang af den elektroniske musik fra ca. 1900 og frem, og kan bne
for en lang rkke vinkler og problemstillinger. Forord og indholdsfortegnelse kan findes p
adressen: http://www.henrikmarstal.dk/pdf/indholdforord_filtreringer.pdf

Karl Pedersen: Nr musikken er ude, spiller teknikken, Systime, 1989.

http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/generelt/elektro.htm

En letlselig dansksproget artikel, der p fin vis forklarer ideen bag en rkke forskellige keyboards
og synthesizere.

http://en.wikipedia.org/wiki/Synthesizer

Engelsk beskrivelse af noget af teknikken bag synthesizere. Herfra linkes bl.a. til artikler om additiv
syntese og FM-syntese.