Opg 2: Brug en guitar (akustisk

Matematik med en musikvinkel eller el-guitar) og kontroller at

Dette er et eksempel p et fagsamarbejde med opstarten af et emne, som man kan mde i store skriftlige opgaver eller tvrfaglige intervaller som I har sunget passer
forlb med musik og matematik. Lav opgaverne i grupper fx tre og tre. med 0. bnd, 4. bnd, 7. bnd og
12. bnd p guitaren. I m selv om
hvilken streng I bruger. Vlg den I
lettest kan synge til. Det kunne
Intervaller og strengelngder: godt vre den nst-tyndeste
streng (nr 2 nedefra).
Der er tre helt centrale intervaller - dvs tonespring - der er centrale i al den musik vi hrer. Det er
oktaven, kvinten og stortertsen. De tre intervaller mder vi i de frste tre takter af Der er et yndigt
land:
Opg 3: Ml strengelngderne s omhyggeligt I kan for
L0 hele gribebrttet
de 4 lngder i cm.
L4 fra 4. bnd til stolen
Det der bestemmer intervallets strrelse er forholdet
mellem de to strengelngder. Prv at udregne
L7 fra 7. bnd til stolen
forholdet for hvert af de tre tal, og prv at gtte
hvilken pn brk dette forhold kunne svare til:
L12 fra 12. bnd til stolen

Opgave 1: G i grupper med fx 5-6 i hver gruppe. Find en passende starttone og v jer i at synge
Interval Den beregnede vrdi er Hvilken pn brk kunne det vre?
de tre intervaller. I kan bruge ordene fra sangen, hvis det hjlper, men prv ogs om I kan uden.

Oktav

Kvint

Prv at lade en pege tilfldigt p et af intervallerne og lad s resten synge det interval, der peges
p. Storterts

Pythagoras - der var matematiker i

Grkenland omkring 500 r fr Kristi fdsel -
Hvis vi spiller disse intervaller p en guitar, s vil det vre sdan at hvis den tone vi synger/spiller var en af dem der undersgte sammenhng
ud fra er en lsstreng (det kalder vi 0.bnd) s finder vi den anden tone p flgende bnd mellem bl.a. strengelngder og toner.

1. tone er p bnd nr 2. tone er p bnd nr Man opdagede, at strenge i lngdeforhold

Oktav: 0 12 1:2, 2:3 og 3:4 ld godt sammen. Det er det
Kvint 0 7 vi i dag kalder oktaven (12 tangenter),
Storterts 0 4 kvinten (7 tangenter) og kvarten (5
tangenter). Talforholdene 4:5 og 5:6
opfattede man som lidt mindre velklingende.
Man trykker ikke fingeren ned p selve bndet men trykker strengen ned til-venstre-for-bndet De svarer til henholdsvis stor terts (4
s strengen rrer lige prcis p det aktuelle bnd. Dermed ndrer man p lngden af den streng tangenter) og lille terts (3 tangenter)
der klinger.
Matematik med en musikvinkel - side 1 Matematik med en musikvinkel - side 2
Den svingende streng eller Hvor langt bliver flyglet? Marin Mersenne (1588-1648) var en fransk
munk og videnskabsmand. Han er den frste
der beskriver hvordan frekvensen af tonen
afhnger af lngde, spnding og masse for
en streng. Han skrev betydelige vrker
indenfor musikteori, fysik, matematik og
teologi.

Af denne formel flger at vi kan f dybe toner

ved at gre strengene tykkere i stedet for at
Et almindeligt klaver eller flygel har typisk et omfang fra den dybeste tone til den hjeste tone p gre dem lngere.
omkring 7 oktaver.
Normalt ndres den kraft som strengen er
Se vi p tonerne indenfor en oktav, s er der 12 toner. Starter vi p tonen c, s er der 7 hvide spndt med ikke, nr frst strengen er stemt.
tangenter inden vi nr tonen c igen en oktav over, og mellem disse hvide er der frst to og Men teknikker som bending, hvor tonen hves
lidt ved at strengen presses op (typisk
derefter 3 sorte tangenter. I alt er der 12 tangenter inden vi gentager tonenavnene en oktav over.
blues/rock-effekt), udnytter at strengen bliver
Det svarer til de 12 bnd p guitaren inden vi er net en oktav op og strengens lngde er halveret. pvirket af en strre kraft ved dette.
Klaveret ser egentlig ud sledes, med de sorte tangenter trukket tilbage:

Hvorfor er det s svrt at stemme et klaver?

Fr gik vi 7 oktaver op ved at vi 7 gange gik 12 tangenter til hjre - i alt 7 12 96. Hvad nu hvis vi
i stedet gr 7 tangenter til hjre - der svarer til en kvint - i alt 12 gange.

men det skulle egentlig se sledes ud, hvis man vil tydeliggre, at der er lige langt mellem
tangenterne/tonerne ligegyldigt hvilken kulr tangenterne har Tonen bliver en kvint hjere nr lngden ganges med 2/3
Tonen bliver en kvint lavere nr lngeden ganges med 3/2
En oktav op/ned svarer til at g 7 tangenter til hjre/venstre

Opg 5: Tegn ind p klaveret nedenfor de 12 kvinter. De tre frste gr fra c -> g, fra g -> d og fra d -
>a

Tonen bliver en oktav hjere nr strengens lngde halveres - dvs nr lngeden ganges
med
Tonen bliver en oktav lavere nr strengens lngde fordobles - dvs nr lngeden ganges
med 2
En oktav op/ned svarer til at g 12 tangenter til hjre/venstre
Hvad er navnene p de 13 toner vi fr i alt nr vi starter med c - g - d - a

Opg 4: Normalt kan man undg at de dybe toner bliver meget lange idet man i stedet kan lave
strengene tykkere. Hvis man skulle lave et flygel af samme tykkelse streng, hvor lang ville de
dybeste streng blive, nr den hjeste tone svarede til en streng p 10 cm og klaverets tastatur
spnder over 7 oktaver?
Matematik med en musikvinkel - side 3
(NB! De sorte tangenter er navngivet ud fra de hvide. De sorte mellem c og d kan enten hedde C#
eller Db
Hvis du gr det rigtigt skal du ende p c efter det 12. kvintspring!
Matematik med en musikvinkel - side 4
Opg 6: Hvor lang vil de dybeste streng blive, nr den hjeste tone svarede til en streng p 10 cm Brker og overtoner
og man stemmer de 7 oktaver ved at stemme 12 kvinter helt rent?
Her er en lille oversigt over de vigtigste intervaller sammenholdt med antal tangenter.

Interval lille terts stor terts kvart kvint lille sekst stor sekst
Som I sikkert har set i udregningen ovenfor, s bliver den streng vi fr, nr vi gr 12 kvinter ned en Antal tangenter 3 4 5 7 8 9
lille smule for lang sammenlignet med 7 oktaver. For at f det til at passe s betyder det, at vi skal
gre kvinterne en lille smule mindre end sdan som de lyder bedst. Ellers vil vi ikke kunne spille p
klaveret uden pludselig at komme til steder der lyder mrkeligt. Vi skal alts gange med et , der
nsten er 1.5 og som ganget p 12 gange giver den halve lngde. Starter vi med en streng med I det flgende ser vi fortsat p en streng med lngden og vi ser hvilket interval vi springer op,
lngden 1cm (det er bare et tnkt eksempel) s vil vi, nr vi gr 7 oktaver ned komme til lngden nr vi forkorter (eller forlnger) strengen med en eller anden brkdel. Nedenfor ses en oversigt
i cm over de spring vi hidtil har set p
1 2 2 2 2 2 2 2 2 128 Strengens Strengens
lngde Antal tangenter lngde Antal tangenter
Gr vi i stedet 12 kvinter ned, og regner med at strengen skal forlnges med en faktor 3/2 fr vi oktav op 1/2 12 tangenter til hjre oktav ned 2 12 tangenter til venstre
kvint op 2/3 7 tangenter til hjre kvint ned 3/2 7 tangenter til venstre
3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 531441 storterts op 4/5 4 tangenter til hjre storterts ned 5/4 4 tangenter til venstre
1 129,7463
2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 4096
Det betyder alts at den faktor vi skal gange med, skal vre en lille smule mindre end 1.5. Kalder Hvad svarer nu en streng med lngden 1/4 til? Den svarer til at vi har sagt 1/2 1/2 dvs vi
vi den for s skal den alts opfylde flgende ligning, hvis oktaverne skal passe (og det skal de!). gr en oktav + en oktav op. Det svarer ogs til at vi er get 24 tangenter til hjre.

1 128 Hvad svarer s en streng med lngden 5/6 til? Den svarer til at vi har sagt 5/4 2/3 dvs vi er
get en storterts ned (4 tangenter til venstre) og derefter en kvint op (7 tangenter til hjre). Alt i
alt bliver det 3 tangenter til hjre - det er en lille terts op.
Opg 7: Ls vha Nspire ligningen 1 128. Passer det at
lsningen er ganske lidt mindre end 3/2? Kan vi skrive ligningen p en kortere form?

Indtil slutningen af 1600-tallet stemmer man klavererne i

stemninger, der bygger p de rene kvinter eller tertser, hvor man Opg 8: Brug samme metode til at bestemme hvor mange tangenter vi samlet bevger os til hjre
og dermed hvilket navn intervallet har nr vi springer fra strengen med lngden til strengen
samler fejlene bestemte steder. Det er derfor, man i renssancen
ofte holder sig til hjst 3 lse fortegn. Derved undgr man fejlene.
med lngde
I barokken skifter man til de skaldt tempererede stemninger, hvor 1) 1/3
de fejl, der er, er fordelt mange steder. Den ligesvvende
stemning, er den specielle tempererede stemning, hvor alle kvinter 2) 1/5
er lige store, og lidt for sm.
3) 1/6
Med disse stemninger kan man nu kan komponere i alle tonearter.
Johan Sebastian Bach (1685-1750) komponerer endda to samlinger 4) 2/5
klaverstykker Voltemperierte Clavier med et stykke i hver toneart.
Titlen er en hyldes til de nye veltempererede stemninger, hvor 5) 3/4
fejlene alts er fordelt ud mange steder.

Matematik med en musikvinkel - side 5 Matematik med en musikvinkel - side 6

Opg 9: Nr en streng svinger viser det sig at den svinger p mange forskellige mder p en gang.
Dette er den svingning der er tydeligst at hre. Det er
grundtonen og den lngde svarer til det vi har kaldt
ovenfor.
Samtidig optrder en svingning, der ser ud som den
bl til venstre - dvs en svingning, der vipper
omkring midten. Det viser sig at den lyder som den
rde - alts som om lngden af strengen var 1/2 .
Den frste overtone er en oktav over grundtonen.
Den anden overtone lyder som en streng af lngden
1/3 .
Hvor hjt ligger den 2. overtone over grundtonen?
Hvilken strengelngde svarer den 3. overtone til?
Hvor hjt ligger den 3. overtone i forhold til
grundtonen?
Hvilken strengelngde svarer den 4. overtone til?
Hvor hjt ligger den 4. overtone i forhold til
grundtonen?
Hvilken strengelngde svarer den 5. overtone til?
Hvor hjt ligger den 5. overtone i forhold til
grundtonen?
Du kan hre disse overtoner ved at finde de skaldte flageolet-toner p guitaren.
Sl fx den dybe streng an, og st s kort tid efter dette din finger ned p strengen prcis p
midten. Den skal ikke trykke den ned til gribebrttet, men bare berre strengen let. Derved
fjernes grundtonen og det du hrer er frst og fremmest 1. overtone (og ogs lidt af 3. og 5.
hvorfor?).
Prv derefter at stte fingeren en lille smule ved siden af midten og bemrk, at nu forsvinder
allle tonerne.
Hvis du kan ramme fx 1/3, , 2/3, 1/5, 2/5 osv vil der ogs vre overtoner du kan hre her.
Matematik med en musikvinkel - side 7
Jean Baptiste Joseph Fourier (1768-1830) var en fransk
matematiker og fysiker. Han udgiver i 1822 en bog om varmelre,
der forklarede, hvordan man kunne beskrive n svingning, som en
sum af en rkke simple svingninger.
Dermed havde Fourier bnet for en forstelse af, hvad lyd var,
selvom det slet ikke var det, han selv arbejdede med, og selvom det
tog mange r inden den videnskabelige verden havde accepteret, at
en streng kunne svinge p forskellige mder samtidig.
Facitliste:
Opg 1: - Opg 8
En kvint+en oktav (17 tangenter)
Opg 2: -
To oktaver+en terts (28 tangenter)
Opg 3: To oktaver+en kvint (31 tangenter)
De pne brker er 1/2 2/3 4/5 En oktav+en stor terts
Opg 4 En kvint ned og en oktav op = en kvart op (5
10 2  1280 tangenter)
Opg 5: Opg 9:
c-g-d-a-e-h-f#-c#-g#-eb-bb-f-c 2. overtone: en oktav+kvint
3. overtone: to oktaver
Opg 6: 4. overtone: to oktaver+ en stor terts
 
10   1297,463 5. overtone: to oktaver+en kvint
Opg 7:
1.4983
   128
Den hvide tangenter danner en c-dur-skala og de
navngives
cdefgahc
Tonerne imellem disse toner navngives ud fra disse
s et # for fx tonen f betyder, at det er tonen en
halv tone (dvs en tangent) over f, mens et b foran
tonen g signalerer at det er tonen/tangenten
under tonen g. Med f# og gb har vi dermed to
forskellige navne til samme tangent.
Matematik med en musikvinkel - side 8