Rapportøvelse: Opdrift

Formål
Formålet med øvelsen er at finde en væskes densitet ved hjælp af Archimedes’ lov.

Teori
Archimedes’ lov fortæller, at alle genstande, som flyder, bliver påvirket af en opadrettet kraft,
denne kraft kaldes for opdriften. Så for at noget kan flyde skal opdriften være større eller lig med
tyngdekraften, som er den nedadrettede kraft, som også påvirker en genstand. I dette forsøg kan
loddet ikke flyde, så opdriften må altså være mindre end den modsatrettede tyngdekraft i dette
forsøg.

Opdriften måles i enheden newton (N). Formlen for opdriften er:

𝐹𝑜𝑝𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 𝑉𝑛𝑒𝑑𝑠æ𝑛𝑘𝑒𝑡−𝑔𝑒𝑛𝑠𝑡𝑎𝑛𝑑 · 𝜌𝑣æ𝑠𝑘𝑒 · 𝑔.
Hvor ρv er væskens densitet, V er det fortrængte volumen og g = 9,82 m/s2 er tyngdeaccelerationen.

Udfra denne formel ses det, at en stor densitet for væsken, giver en stor opdrift. Samt et stort
rumfang (nedsænket genstand), ligeledes giver en stor opdrift.

Opdriften kan også måles med formlen: 𝐹𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 𝐹𝑡𝑦𝑛𝑔𝑑𝑒 − 𝐹𝑜𝑝𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 .

Hvis et lod sænkes ned i vand vil den samlede kraft blive mindre, efterhånden som loddet kommer
længere ned i vandet, hvilket forventes ved forsøget. Men når loddet er helt nedsænket vil den
resulterende kraft være konstant. Ud fra formlen kan det altså konstateres, at opdriften stiger jo
længere ned loddet sænkes, også denne kraft bliver konstant når loddet er helt nedsænket.

Under forsøget er det den resulterende kraft, som vores måle apparat (LabQuest) viser.

Andre nyttige formler til forsøget:

Rumfang af cylinder (lod): 𝑉 = 𝜋 · 𝑟 2 · ℎ.

her er det højden der varierer undervejs, i takt med at mere og mere af loddet nedsænkes i væsken
Opstilling Apparatur
Lineal, newtonmeter, snor, lod, højt
måleglas, skydelære, sprittuds, stativ.

Fremgangsmåde
1. Fyld måleglasset med vand

2. Mål diameteren af loddet

3. Tegn tydelige streger på loddet med 1 cm’s

mellemrum fra bunden af og op.

4. Hæng loddet fast på newtonmetret med

snoren og hæng det hele op i stativet

5. Mål kraften F loddet trækker i snoren med før

det nedsænkes i væsken

6. Sænk nu loddet ned i væsken en cm

af gangen og aflæs kraften på
newtonmetret.

7. Lav til sidst en måling, hvor loddet er

sænket et godt stykke ned under
vandet og aflæs Newtonmetret.

Måledata
Loddets diameter: 0,0254 m Loddets tværsnitsareal: 0,005067 m2

Nedsænket volumen
Nedsænket del af loddet F (N) Fopdrift (N)
V (m3)

0 cm 4.520 0 0

1 cm 4.470 0.000005067 0.050

2 cm 4.430 0.00001013 0.090

3 cm 4.375 0.00001520 0.145

4 cm 4.330 0.00002027 0.190

5 cm 4.275 0.00002534 0.245

Hele loddet: 11.58 cm 3.930 0.00005867 0.590

Resultatbehandling
1. Først beregnes den nedsænkede volumen af loddet for hver måling

Dette gøres ved at sætte højden af loddet, til at være den nedsænkede del (ses i skemaet),
hvorefter rumfanget regnes med formel: 𝑉𝑛𝑒𝑑𝑠æ𝑛𝑘𝑒𝑡 = 𝜋 · 𝑟 2 · ℎ

𝑑𝑖𝑎𝑚𝑒𝑡𝑒𝑟 2,54
Loddets radius er: = = 1,27𝑐𝑚 = 0,0127𝑚
2 2

Eks.
Så når 1cm er nedsænket, så er 𝑉𝑛𝑒𝑑𝑠æ𝑛𝑘𝑒𝑡 = 𝜋 · 0,01272 · 0,01 = 5,067 · 10−6 𝑚3

Dette gøres så for hver måling, med den samme fremgangsmåde. Resultaterne ses i skemaet.

2. Så findes opdriften på loddet ved alle målinger

Opdriften findes ved først, at måle tyngdekraften for loddet, når det hænger frit i luften.
Dette er vores 𝐹𝑡𝑦𝑛𝑔𝑑𝑒 . Dette trækkes fra den målte 𝐹𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 i hver måling, da formlen
for den samlede kraft er: 𝐹𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 𝐹𝑡𝑦𝑛𝑔𝑑𝑒 − 𝐹𝑜𝑝𝑓𝑟𝑖𝑓𝑡

Eks.
I målingen i fri luft, målte LabQuest 𝐹𝑡𝑦𝑛𝑔𝑑𝑒 = 4,520 𝑁.
Og i 2. måling hvor 1cm af loddet var nedsænket målte LabQuest 𝐹𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 4,470 𝑁
Ud fra disse to målinger regnes opdriften: 𝐹𝑜𝑝𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡 = 4,520 𝑁 − 4,470 𝑁 = 0,050 𝑁

Dette gøres så for hver måling, med den samme fremgangsmåde. Resultaterne ses i skemaet.

3. Så laves der en graf over opdriften, 𝐹𝑜𝑝 , som funktion af det nedsænkede volumen, V, af
loddet. Dette gøres i Maple.

4. Så laves der en Lineær regression (opdriften som en funktion af det nedsænkede rumfang)
forskriften for denne bruges til at bestemme densiteten af vandet.
 Efter Maple har lavet lineær regression, får vi udtrykket for Fop som funktion af det
nedsænkede Vlod, så vores uafhængige variabel (x) er Vlod og den afhængige variabel
(y) er Fop:
𝑦 = 10091𝑥 − 0,007
Sammenligning med teori:
𝐹𝑜𝑝 = 𝑉𝑛𝑒𝑑𝑠æ𝑛𝑘𝑒𝑡 · 𝜌𝑣æ𝑠𝑘𝑒 · 𝑔

Oversat fra regression til teori: Her indsættes vores afhængige og uafhængige
variable. Derudover burde der ikke være nogen b-værdi i funktionen, men dette
skyldes usikkerheder. Så denne slettes i oversættelsen.
𝑁
𝐹𝑜𝑝 = 10091 3 · 𝑉𝑛𝑒𝑑𝑠æ𝑛𝑘𝑒𝑡
𝑚
Udfra denne formel kan det hurtigt ses, at konstanten 10091 er 𝜌𝑣æ𝑠𝑘𝑒 · 𝑔. Altså kan
densiteten af væsken findes på flg. måde:
𝑁
10091 3
𝑚 = 1027 𝑘𝑔
𝑁 𝑚3
9,82
𝑘𝑔
𝑘𝑔
Tabelværdi: 𝜌𝑣𝑎𝑛𝑑 = 1000 𝑚3
Procentvis afvigelse fra tabelværdi:
𝑘𝑔 𝑘𝑔
1027 3 − 1000 3
𝑚 𝑚 · 100 = 2,8%
𝑘𝑔
1000 3
𝑚

Konklusion

Ud fra forsøget og måledata kan det konkluderes, at opdriften stiger, jo længere ned loddet sænkes i
væsken. Dette var også forventet, da det er dette Archimedes’ lov siger. Derudover kan det
𝑘𝑔
konkluderes af densiteten af væsken var 1027 𝑚3 , som er en afvigelse på 2,8% fra tabelværdien for
densiteten af vand.

Denne afvigelse kan skyldes måleusikkerheder, da der var udsving på LabQuest apparatet, der
målte den samlede kraft, som påvirkede loddet. Derudover kan der være måleusikkerheder på
afrunding af decimaler og på måling af loddets radius.