VANDKRAFT - af Pernille Skov Rasmussen

BAGGRUND

Vandkraftværker
Der findes forskellige former for vandkraftværker. Fælles for ORDLISTE
dem alle er, at de udnytter den potentielle energi for
højtliggende vand til at producere elektricitet. Én type af Nyttevirkning: Andel af
vandkraftværker udnytter energien fra et naturligt vandløb, brugt energi, der
hvor en del af vandet ledes fra vandløbet og ned igennem et omdannes til nyttig energi
vandkraftværk. En anden type af vandkraftværker
tilbageholder vand ved hjælp af en dæmning, som danner et Kinetisk energi:
stort vandreservoir i et højtliggende landskab. Vandet bliver Bevægelsesenergi
lukket igennem dæmning til et vandkraftværk.
Potentiel energi:
Vandets potentielle energi kan udnyttes til at drive turbiner Beliggenhedsenergi
og generatorer i et vandkraftværk. Energien fra vandet bliver
omsat til kinetisk energi og får en turbine til at dreje rundt.
Vedvarende energi:
Turbinens kinetiske energi bliver derefter omsat til elektrisk
energi ved hjælp af elektromagnetisme i generatoren. Energikilde, der kan
genbruges uden at
opslippe
Vandets kredsløb
Vandkraft er afhængigt af, at der er et højtliggende vandreservoir,
som lukkes igennem et lavere liggende vandkraftværk. Når vandet er løbet igennem
kraftværket, har det mistet sin potentielle energi. For at et vandkraftværk kan være en
vedvarende energikilde, skal der blive ved med at være vand i det højtliggende vandreservoir.
Det er her vandets kredsløb spiller en rolle. Vand, som allerede har været igennem et
vandkraftværk kan fordampe i solens varme og blive trukket ind over højtliggende
landområder. Her falder det som regn, som samles i de nærmeste vandløb. Vandløbene bringer
regnvandet tilbage til det højtliggende vandreservoir foran vandkraftværket.

I perioder med energimangel kan man pumpe vand, som allerede er løbet igennem
vandkraftværket, tilbage til det højtliggende vandreservoir igen. Det er en energikrævende
proces, som gør det muligt at producere mere energi på et senere tidspunkt.

Fysikken i vandkraft
Pascals lov
Vandtryk måles i enheden Pascal (Pa), som svarer til N/m 2 .
Det gælder at vandtrykket på bunden af et cylinder afhænger af højden på vandstanden og
arealet af bunden. Trykket er uafhængigt af volumen og dermed massen af vandet.

Ved et vandkraftværk kan der bygges dæmninger, som kan tilbageholde store mængder af vand.
Når vandhøjden er konstant, er trykket på dæmningen den samme uanset hvor meget vand der
tilbageholdes.
Potentiel energi
Højtliggende vand har en potentiel energi (beliggenhedsenergi). Den potentielle energi
kan beregnes ved:
E potentiel = m · g · h,
hvor m er masse (kg) , g er tyngdeaccelerationen (9,82 m/s 2 ) og h er højden (m). Energi
har enheden Joule (J).

Effekt
Der vil altid være et tab af energi, når vandets potentielle energi bliver omsat til elektrisk
energi. Der skelnes derfor mellem omsat energi (E omsat ) og udnyttet energi (E nytte ). E nytte er
den energi, der er blevet til den brugbare elektriske energi. E omsat er den energi, der er
blevet brugt for at producere den brugbare energi (E nytte ).

Effekten (P) af et vandkraftværk er defineret som mængden af udnyttet energi (E nytte ) over
tid. Effekten har enheden J/s, som svarer til Watt (W).
P = E nytte / t

Elektricitet har en strøm og en spænding, som vi kan måle. Strøm (I) har enheden ampere
(A) og spænding (U) har enheden volt (V). Man kan beregne effekten af elektricitet ved:
P=I·U

Nyttevirkning
Nyttevirkningen (η) er defineret som den andel af energien, som bliver udnyttet til
brugbar energi. Bemærk at nyttevirkning ikke har nogen enhed. Det kan vise hvor stor en
andel af vandets potentielle energi, som et vandkraftværk kan omdanne til elektrisk
energi.
η = E nytte / E omsat
FORMÅL

Undersøgelse af fysikken i vandkraft.

MATERIALELISTE

• Vandkraftværk fra Scandidact (varenr.: 000038)

• Bundtryksapparat, Pascals paradoks fra Scandidact (varenr.: 000047)
• Multimeter
• Målebæger

FREMGANGSMÅDE

FORSØG 1: Vandkraft

Materialer: Vandkraftværk fra Scandidact og multimeter.

1. Placér vandkraftværket ved en håndvask

2. Forbind turbinen (toppen) af vandkraftværket med vandhanen med vandslangen
3. Sæt en slange i udløbet (bunden) af vandkraftværket og lad det løbe ud i vasken
4. Tænd for vandet og lad vandet strømme igennem turbinen og ud i vasken

Hvad sker der med turbinen, når vandet løber igennem?

Turbinen driver en dynamo, som giver strøm til et LED modul og en motor, der driver Newtons farveskive.

Hvad sker der med Newtons farveskive, når vandet løber igennem kraftværket?
Begynder LED modulet at lyse?

5. Skru op for vandstyrken

Hvordan påvirker det Newtons farveskive og LED modulet?

6. Sluk for vandet

7. Fjern LED modulet fra udgangene
8. Tilslut et multimeter til udgangene
9. Tænd for vandet
10. Aflæs strømmen og spændingen ved lavt og højt vandtryk

Lavt vandtryk Strøm: __________ A Spænding: __________ V

Højt vandtryk Strøm: __________ A Spænding: __________ V
FORSØG 2: Bundtryk

Materialer: Bundtryksapparat med fire forskellige glascylindere og et målebæger.

1. Skru ét af de fire cylindere fast på holderen

2. Indstil den vandrette markør, så den markérer den
ønskede vandstand
3. Fyld vand i cylinderet til markøren
4. Aflæs trykket
5. Hæld vandet fra cylinderet op i et målebæger og mål
hvor meget vand, der var i cylinderet
6. Gentag forsøget med de andre cylindere, hvor du fylder
vand til markøren
7. Gentag nu forsøget hvor I ændrer vandhøjden Figur 1. Bundtryksapparat med 4 forskellige glascylindere.
8. Udfyld nedenstående tabel

Vandhøjde (cm) Tryk (Pa) Vandmængde (mL)

Cylinder 1
Cylinder 2
Cylinder 3
Cylinder 4
Cylinder 1
Cylinder 2
Cylinder 3
Cylinder 4
Cylinder 1
Cylinder 2
Cylinder 3
Cylinder 4
Tabel 1. Observationer i Forsøg 2. Vandhøjden (cm): Mål fra bunden af cylinderet til overfladen af vandet, hvor markøren er sat ved. Tryk (Pa):
Det aflæste tryk hvor pinden peger. Vandmængde (mL): Den målte vandmængde i hvert cylinder.
ARBEJDSSPØRGSMÅL

FORSØG 1: Vandkraft
1. Beskriv opbygningen af et vandkraftværk.
2. Hvordan virker et vandkraftværk?
3. I hvilke landskabsformer kan man lave et vandkraftværk?
4. Beregn effekten af vandkraftværket i Forsøg 1 ved lavt og højt vandtyrk ud fra dine målinger.
P=I·U
5. Det danske vandkraftværk, Tangeværket, har en dæmning, som har tilbageholdt vand fra
Gudenåen og skabt Tange sø. Tange sø er cirka 5,4 km2 stor og har en gennemsnitsdybde på 3 m.
Vand har en massefylde på 1,0 g/cm3.
Hvor mange kilo vand er der i Tange sø?
6. Tangeværket har en højde på 9 m, det vil sige at Tange sø ligger 9 meter over vandkraftværket.
Hvad er den potentielle energi for Tange sø?
Epotentiel = m · g · h,
hvor m = masse (kg) , g = tyngdeaccelerationen (9,82 m/s2) og h = højden (m).
7. På en dag med lav vandstrøm løber der cirka 10 m3 vand pr. sekund igennem Tangeværket,
hvorimod der løber op til 90 m3 vand pr. sekund på en dag med stor vandstrøm. Antag at alt
vandets energi bliver omsat til nyttig energi: Epotentiel = Enytte.
Hvad er effekten for turbinen (akseleffekten), når der strømmer 10 m3 vand pr. sekund?
P = Epotentiel / t
Hvad er akseleffekten, når der strømmer 50 m3 eller 90 m3 vand pr. sekund?
8. Antag at der i gennemsnit strømmer 22 m3 vand pr. sekund gennem turbinerne på Tangeværket.
Hvor meget potentiel energi strømmer igennem Tangeværket på 1 år?
9. I 2016 producede Tangeværket cirka 14 · 106 kWh.
Brug dine resultater i Spørgsmål 8 til at beregne nyttevirkningen af Tangeværket?
η (nyttevirkning) = Enytte / Eomsat
10. Hvad sker der med den resterende potentielle energi, som ikke bliver omsat til elektrisk energi af
Tangeværket?
11. Hvilken betydning kan nedbør og vejr have for energiproduktionen i et vandkraftværk?
12. Vurdér om priserne på elektricitet fra et vandkraftværk er afhængige af vejret?
13. Hvilke fordele er der ved vandkraftværker?
14. Undersøg hvilke ulemper der er ved et vandkraftværk? Hvordan bliver omgivelserne påvirket?
15. Hvor stort er potentialet for at omstille energiproduktionen til vandkraft i Europa? Kig på Europas
floder.
FORSØG 2: Bundtryk

1. Hvad viser dine observationer om bundtrykket og vandmængden i de fire cylindere, når vandhøjden
er uændret?
2. Hvad viser dine observationer om bundtrykket i de fire cylindere, når vandhøjden ændres?
3. Stemmer dine observationer overens med Pascals lov?
4. Mellem Zimbabwe og Zambia er der bygget et vandkraftværk og en dæmning kaldet Kariba.
Dæmningen tilbageholder vand fra en flod, og der er blevet dannet en 5.000 m2 stor sø foran
dæmningen. Dæmningen er 128 m høj og 579 m bred.
Beregn trykket på dæmningen.
5. Hvordan kan dæmninger tilbageholde så store mængder vand? Perspektivér til Pascals lov.
REFERENCER
Bramow, Christina Marie, Vandkraft på Experimentarium.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på: https://
www.experimentarium.dk/klima/vandkraft/

Burcharth, Hans Falk, Dæmning i Den Store Danske på lex.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på https://
denstoredanske.lex.dk/d%C3%A6mning

Concito, Klimaambassaden, 7. Vandenergi på Sustainable.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på http://

sustainable.dk/energi-2/7-vandenergi/

Dalsgaard, Mads Illum (2021), 100 år med grøn energi: Danmarks største vandkraftværk fejrer jubilæum
på TV2ostjylland.dk. Lokaliseret 22. februar på https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/100-aar-med-
groen-energi-danmarks-stoerste-vandkraftvaerk-fejrer-jubilaeum

Foreningen for Bevarelse af Tange Sø, Tal og fakta på Tangesoe.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på
https://www.tangesoe.dk/tal-og-fakta/

Nielsen, Kristian Hvidtfelt (2018), Vandmøllen har været afgørende for samfundets udvikling på
Videnskab.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på https://videnskab.dk/teknologi-innovation/vandmoellen-
har-vaeret-afgoerende-for-samfundets-udvikling

Student energy (2015, 18. maj), Hydropower 101 [Video]. Lokaliseret 22. februar 2022 på https://
www.youtube.com/watch?v=q8HmRLCgDAI

Tangeværket, Gudenaacentralen, Elproduktion på Gudenaacentralen.dk. Lokaliseret 22. februar 2022 på

https://gudenaacentralen.dk/elproduktion/
VANDKRAFT - LÆRERDEL
MÅLGRUPPE
Fysik C, B og A, samt Geovidenskab A.
LÆREPLANER
Kompetenceområder
Fysik C
Kende og kunne anvende
enkle modeller, som
kvalitativt eller kvantitativt
kan forklare forskellige
fysiske fænomener eller
kan føre til løsninger af
problemstillinger, hvor
faglige begreber og
metoder anvendes
Kunne beskrive og udføre
enkle kvalitative og
kvantitative fysiske
eksperimenter, herunder
opstille og teste enkle
hypoteser
Fysik B Fysik A Geovidenskab A
Kende og kunne opstille Kunne behandle Forholde sig til aktuelle
og anvende modeller til eksperimentelle data geovidenskabelige
en kvalitativ eller ved hjælp af blandt problemstillinger inden
kvantitativ forklaring af andet it-værktøjer med for kernestofområdet
fysiske fænomener og henblik på at afdække
sammenhænge og diskutere
matematiske
sammenhænge mellem
fysiske størrelser
Ud fra grundlæggende Tilrettelægge, beskrive og
begreber og modeller udføre observationer og
kunne foretage eksperimenter såvel i
beregninger af fysiske felten som i laboratoriet
størrelser
Ud fra en given Analysere en
problemstilling kunne geovidenskabelig
tilrettelægge, beskrive og problemstilling ud fra
udføre fysiske forskellige
eksperimenter med givet repræsentationer af
udstyr og præsentere informationer og
resultaterne formulere en løsning af
hensigtsmæssigt problemet ved brug af en
relevant model og
herunder anvende
matematiske værktøjer
Kunne behandle Opstille og anvende et
eksperimentelle data ved bredt udvalg af modeller
hjælp af blandt andet it- til kvalitativ eller
værktøjer med henblik på kvantitativ forklaring af
at afdække og diskutere geovidenskabelige
matematiske fænomener samt
sammenhænge mellem diskutere modellers
fysiske størrelser gyldighedsområde og
forholde sig kritisk til
deres samfundsmæssige
anvendelse
Kunne præsentere Kunne undersøge problemstillinger og udvikle og Analysere og vurdere
eksperimentelle data vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder geovidenskabelige
hensigtsmæssigt og ved anvendes problemstillinger i en
hjælp af blandt andet it- bredere samfundsmæssig
værktøjer behandle data og teknologisk
med henblik på at afdække sammenhæng med
enkle matematiske inddragelse af viden og
sammenhænge mellem kompetencer opnået i
fysiske størrelser andre fag
Gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af Forholde sig til
naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling problemstillinger
vedrørende
bæredygtighed,
ressourcer, planlægning,
befolkningsforhold og
global arbejdsdeling ved
anvendelse af geofaglig
viden
Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Tabel 2. Kompetenceområder som kan dækkes gennem disse forsøg for Fysik C, B og A, samt Geovidenskab A. Tabel baseret på den samlede læreplan.

Kernestof

Fysik C Fysik B Fysik A Geovidenskab A

Energi:
- Beskrivelse af energi
og energiomsætning,
herunder effekt og
nyttevirkning.
- Eksempler på
energiformer og en
kvantitativ behandling
af omsætningen mellem
mindst to energiformer
Energi: Energi: Jordens og
- Beskrivelse af energi - Arbejde, energi og landskabernes
og energiomsætning, energiomsætning samt udviklingsprocesser og
herunder effekt og effekt og nyttevirkning udviklingshistorie:
nyttevirkning - Kinematisk beskrivelse
- Kinetisk og potentiel af bevægelse i én
energi i tyngdefeltet dimension
nær Jorden
Elektriske kredsløb: Vejr, klima og
- Simple elektriske kredsløb med stationære klimaændringer. Natur-
strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, og samfundsmæssige
spændingsfald, resistans og energiomsætning, faktorer, der påvirker
herunder eksempler på kredsløb med elektriske klimaet:
sensorer - Kraftbegrebet og
Newtons love, herunder
tryk, opdrift og gnidning
 Mekanik: Mekanik: Vand, vandressourcer
- Kraftbegrebet, - Kraftbegrebet, og deres udnyttelse:
herunder tyngdekraft, herunder tyngdekraft, - Kinetisk energi og
tryk og opdrift tryk og opdrift potentiel energi i
- Newtons love anvendt tyngdefeltet nær Jorden
på bevægelser i én - Elementære elektriske
dimension kredsløb og geofaglig
anvendelse af elektriske
metoder
Produktion, teknologi og
energiressourcer:
- Nutidens og
fremtidens
energiteknologi og
energiforsyning
- Energiomsætning samt
effekt og nyttevirkning
Tabel 3. Kernestof som kan dækkes gennem disse forsøg for Fysik C, B, og A, samt Geovidenskab A. Tabel baseret på den samlede læreplan.

TIDSFORBRUG
2-3 moduler á 90 minutter.

Modul 1: Gennemgang af teorien, hvor I kan komme ind på opbygning af vandkraftværker, potentiel
energi, effekt, nyttevirkning, samt Pascals lov.

Modul 2: Forsøg 1 og 2. Her kan I hjælpe eleverne med at snakke om spørgsmålene til forsøgene undervejs.

Modul 3 eller hjemmearbejde: Tid til at arbejde med arbejdsspørgsmålene, som evt. kan laves til en
aflevering/rapport.
FORBEREDELSE

Vejledningen er bygget op med en elevdel og en lærerdel. Elevdelen er tænkt til udlevering til eleverne, hvor
der er en kort introduktion til teorien, forsøgsvejledninger og arbejdsspørgsmål.
I kan vælge i forsøgene og arbejdsspørgsmålene og tilføje ekstra opgaver til eleverne.

Forsøgene og beregningerne kan passende kombineres med et besøg ved Tangeværket, hvor I kan få de helt
aktuelle tal på vandstrøm, elproduktion og nyttevirkning til Jeres udregninger.

Modul 1: Gennemgå den nødvendige teori om vandkraftværker og de fysiske love, som er relevante for
emnet. For at dække teorien til arbejdsspørgsmålene kan I komme ind på Newtons love, potentiel energi,
effekt, nyttevirkning og Pascals lov. I kan snakke om hvordan enhederne J og kW og kWh hænger sammen.
Især for Geovidenskab kan I snakke om vandets kredsløb, samt fordele og ulemper ved vandkraftværker.

Modul 2: Her laver eleverne forsøgene i grupper, eller I laver forsøgene på klassen. Forsøgene skal laves i et
laboratorie eller et rum med vandhaner. Sørg for at I har materialerne: Bundtryksapparat, målebægere,
multimeter og vandkraftværk. I kan eventuelt have flere eksemplarer for at eleverne kan udføre forsøgene i
grupper.

Modul 3 eller hjemmearbejde: I kan lave arbejdsspørgsmålene til en aflevering eller rapport.
For Geovidenskab især kan I eksempelvis inkludere beregninger på Europas floder og vurdere om
vandkraftværker kan erstatte for eksempel atomkraftværker eller fossile energikilder.