Projekt: Nyttevirkning

Energi
Alle taler om energi. Det er noget, vi mangler mandag morgen. Vi læser på mælkekartonen, at
den indeholder 190 kJoule/100 g. Vi skal spare på energien. Nogle mennesker er mere
energiske end andre. Og så videre...
Men ingen har set energien. Den har hverken form, farve, lugt eller smag. Hvad vi derimod
ustandseligt er vidne til, er energi, der skifter forklædning, altså energi, der går fra en form til
en anden. Energi har mange forklædninger:

Elektrisk energi Kemisk energi

Mekanisk energi Varmeenergi
Lysenergi o.s.v.

Vi kan ikke umiddelbart lave eksperimenter med energi. Derimod er det ret let at eks-
perimentere med energi, der skifter forklædning. Energien kan måles, når den skifter fra en
tilstandsform til en anden. Gør man sig den ulejlighed at føle på bremseskiverne på en bil, der
lige har lavet en lang opbremsning, vil man tydeligt mærke, at bilens tidligere mekaniske energi
er blevet omsat til varmeenergi.

Effekt
Begrebet effekt er en praktisk fysisk størrelse, vi bruger til at angive, hvor hurtigt en
energiomsætning finder sted.

Vi kan udtrykke det samme med symboler:

(enheder: )

Ganger vi på begge sider af lighedstegnet med tiden, får vi:

energi = effekt × tid

Vi kan udtrykke det samme med symboler:

E = P × Dt (enheder: J = W × s)

En lavenergipære med effekten 7 watt omsætter 7 joule hvert sekund, hvilket er:

7 W × 60 s = 420 J hvert minut

En tørretumbler, der har en angivet effekt på 2200 watt, omsætter 2200 joule hvert sekund og
derfor:

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 1/7

 2200 W × 15 × 60 s = 1,98 × 106 J hvert kvarter.

Et apparats energiomsætning afhænger således både af den effekt, der står på apparatet, og den
tid, vi benytter det.

Måleenheder
På samme måde som vi måler længder i meter, tider i sekunder og masser i gram eller kilogram
må vi have en måde at et angive energimængder på. Vi har en række forskellige enheder, fordi
vi undertiden skal måle meget store energimængder og undertiden ganske små:

1 joule = 1 watt × sekund eller 1 J = 1 W × s (vor grundenhed)

1 watt × time = 1 Wh = 1 W · 3600 s = 3600 J

1 elektronvolt = 1 eV = 1,602 × 10-19 J

Ofte sætter vi et bogstavsymbol foran energienheden for at angive tusinder eller millioner:

1 kJ = 1000 J = 103 J

1 MJ = 1000000 J = 106 J

1 kWh = 1000 Wh = 3600000 J = 3,6 MJ

1 keV = 1000 eV = 1,602 × 10-16 J

Nyttevirkning
Når vi vælger at lave en energiomsætning, har vi et formål med det. Tænder vi en lampe, er
formålet at omsætte elektrisk energi til lysenergi. Det er vi ikke ret gode til. En almindelig
glødelampe udsender måske 5 J i lysenergi for hver 100 J den får fra stikkontakten. Så siger vi,
at nyttevirkningen er:

Nu er det jo ikke sådan, at lyset fra glødelampen hober sig op på bordet i et stedse tykkere lag. I
stedet kan vi mærke, at bordet bliver varmere med tiden.
De 5 % lys bliver altså også til varme. Havde vi valgt at tænde lampen med det formål at
skaffe varme, ville vor nyttevirkning have været:

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 2/7

1: Campinggas
I dette eksperiment gælder det om at bestemme nyttevirkningen h for en campinggasbrænder.
Vi skal altså måle, hvor stor en procentdel af den omsatte kemiske energi fra butanen, der
faktisk opvarmer vandet.

Apparatur
1) En campinggasbrænder med butan.
2) En vægt.
3) En kedel med 1 L koldt vand.
4) Et termometer.

Arbejdsgang
Først vejer vi gasbrænderen, massen kalder vi m1. Desuden måler vi
starttemperaturen t1 for vandet. Så varmer vi vandet op og slukker
brænderen præcis, når vandet koger (100 °C). Nu vejer vi gasbrænderen
igen. Den ny masse kalder vi m2. Den forbrændte gasmængde er:

Den energi, som vandet har modtaget, kan vi beregne på sædvanlig måde:

(hvor Dt = 100 °C - t1)

Brændværdien for butan er 45800 J/g. Brænder vi derfor 1 g butan,

omsætter vi altså 45800 J. Når den afbrændte masse af butan er Dmgas,
omsætter vi således:

Beregn nu nyttevirkningen:

Spørgsmål

1. Beskriv de energiomdannelser, der sker, og hvor de sker.

2. Hvor stor en del af energien fra gassen forsvinder ud til omgivelserne?

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 3/7

2: Dyppekogeren
I dette eksperiment vil vi bestemme nyttevirkningen for en elektrisk dyppekoger dvs. hvor stor
en procentdel af den tilførte elektriske energi, der udnyttes til opvarmning af vandet.

Apparatur
En dyppekoger, en energimåler, et stopur, et termobæger med forsvindende varmekapacitet, et
digitaltermometer, en magnetomrører og et PC-interface.

Arbejdsgang
Først vejer vi det tomme bæger og fylder det med vand til 2 cm fra randen, hvorefter vi vejer
det igen. Heraf kan vi finde vandmassen mvand. Med et dataopsamlingsprogram henter vi de
samhørende værdier af tid, energi og temperatur. Det hele kører, indtil vandet koger.

Beregning
Lav en grafisk afbildning af energien og temperaturen mod tiden. Find en metode til at beregne
dyppekogerens effekt. Sammenlign effekten med det, der evt. står på dyppekogeren.
Energien, som dyppekogeren modtog, kan beregnes således:

Energien, som vandet modtog, kan beregnes af:

Nu kan nyttevirkningen h beregnes af:

NB: En dyppekoger skal være i vand, før den tilsluttes!

Spørgsmål: Hvorfor krummer grafen? Hvorfor er nyttevirkningen ikke 100% ?

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 4/7

3: Elkedelen
Eksperimentet
Her gælder det om at finde nyttevirkningen h af en elkedel. Opstillingen er som vist på
tegningen herunder:

Hæld 1 L koldt vand i kedelen og mål temperaturen. Forbind den til energimåleren og tænd.
Mål temperaturen, netop når vandet koger.

Databehandling
Tegn en graf over den tilførte energi som funktion af tiden. Brug grafens hældning til at
bestemme elkedelens tilførte effekt. Sammenlign med fabrikantens skilt under kedelens bund.

Beregn, hvor meget energi det kræver, at varme 1 L vand op fra starttemperaturen til kogning.

Elkedelen i jeres eksperiment brugte mere. Find nu nyttevirkningen h for denne elkedel.

Regn i kJ og brug kun 3 betydende cifre.

4: Kogepladen
Ved dette eksperiment vil vi tegne en graf over temperaturforløbet i en kedel vand under
opvarmning på en kogeplade, samt finde nyttevirkningen h.

Udstyr
1) Energimåler 2) Kogeplade 3) Kedel 4) Termometer

Opstilling

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 5/7

Arbejdsgang
Vi hælder 1 L vand fra den kolde hane i kedlen. Så anbringer vi termometret stabilt i vandet og
tilslutter kogepladen gennem energimåleren. Såvel energimåleren som termometret tilsluttes et
PC-interface. Med et datafangstprogram indsamler vi samhørende værdier af tid, temperatur og
energi. Vi slukker for kogepladen, præcis når vandet koger (100 °C).

Opgaver
Lav en grafisk afbildning med temperatur og energi på 2. aksen og tiden på 1. aksen. Beregn
vha. grafen kogepladens effekt og sammenlign den med kogepladens påtrykte værdi.

Beregn kogepladens tilførte energi vha. udtrykket:

Beregn den energi, vandet har modtaget, Evand, ved hjælp af udtrykket:

Udregn nyttevirkningen:

Forklar, hvorfor grafen for temperaturen krummer.

Forklar, hvorfor nyttevirkningen ikke er 100%.

5: Kaffemaskinen

Ved dette eksperiment vil vi bestemme nyttevirkningen h for en kaffemaskine, dvs. forholdet
mellem den energi, som kaffevandet fik tilført og den energi, som kaffemaskinen samtidig
modtog.

Opstilling

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 6/7

Fremgangsmåde
Vi afmåler 1 L koldt vand i kanden og hælder det på kaffemaskinen. Desuden noterer vi
temperaturen tstart. Så tænder vi kaffemaskinen og aflæser på energimåleren, hvor meget energi
den modtager indtil alt vandet er ovre i kanden. Til sidst noterer vi temperaturen tslut.
Sideløbende noterer vi den samlede tid for kaffebrygningen.

Databehandling
Den energi DEvand, som vandet modtog, kan vi beregne af kalorimeterligningen:

hvor m er vandets masse, c er vandets varmefylde 4,18 J/(g ×°C) og Dt er vandets temperatur-
tilvækst tslut- tstart.
Nu kan vi beregne nyttevirkningen h af formlen:

Spørgsmål

Angiv nyttevirkningen i procent og kommenter den.

Beregn den effekt, som kaffemaskinens modtog. Stemmer den med den effekt, der står på
maskinen?

Forklar en eventuel forskel.

Nyd nu kaffen under beregningerne!

Orbitfil nr.: 185 Projekt: Nyttevirkning side 7/7