Stamceller,

genregulering
og kræft
Mennesket begynder med at være en enkelt celle og ender som voksen
13
m e d at b e s t å af 3 • 1 0 celler. Alle celler stammer f r a é n type uspe-
cialiserede celler, kaldet stamceller, hvorefter der gennem n ø j e k o n -
trollerede celledelinger dannes stadig mere specialiserede celler. Der
findes o m k r i n g 200 forskellige specialiserede celletyper i k r o p p e n
som hver har en særlig f u n k t i o n f x leverceller, hudceller, nervecel-
ler eller hjerteceller. Eftersom alle celler i en person indeholder det
samme genomiske DNA, er genregulering den centrale d r i v k r a f t i spe-
cialiseringen. Ved at op- eller nedregulere for forskellige gener udvikler
cellerne karakteristiske egenskaber som gør, at de netop kan blive t i l
f x nerveceller eller muskelceller. I fostertilstanden og resten af livet
danner kroppen selv de signaler som regulerer, hvilke gener der skal
udtrykkes. Udefrakommende faktorer fra m i l j ø e t og livsstilen påvirker
dog også genreguleringen i nogen grad.

Genregulering er også bestemmende for hvor o f t e en celle deler sig,

m e n der k a n o p s t å f e j l eller mutationer i cellerne som gør, at de ikke
l æ n g e r e reagerer p å signaler o m differentiering og kontrollerede cel-
ledelinger. Alvorlige mutationer får de fleste celler t i l at b e g å apoptose
(selvmord), men nogle celler undslipper og udvikler sig t i l k r æ f t . Kræft
er den hyppigste d ø d s å r s a g i den vestlige verden, og derfor også en
sygdom de fleste kender t i l , eller m å s k e har v æ r e t b e r ø r t af.
 K A P I T E L 11

Stamceller
En stamcelle har den særlige egenskab at den kan u d v i k l e sig t i l for-
skellige celletyper, hvilket gør den speciel i f o r h o l d t i l kroppens andre
celler. Der er især tre egenskaber som kendetegner stamceller; de er
uspecialiserede celler, de er i stand t i l at f o r n y sig gennem celledelin-
ger, og de kan give ophav t i l nye specialiserede celletyper. N å r en stam-
celle beskrives som uspecialiseret, betyder det at den ikke har udviklet
særlige strukturer eller egenskaber t i l at u d f ø r e en specifik f u n k t i o n i
kroppen. Den kan f x ikke binde dioxygen som en r ø d blodcelle, eller
sende elektriske impulser som en nervecelle. T i l g e n g æ l d k a n stam-
cellen gennem celledelinger danne nye celler som kan specialiseres
t i l r ø d e blodceller eller nerveceller. D e n evne har r ø d e blodceller og
nerveceller ikke. N å r en stamcelle udvikles t i l en specialiseret celle,
siger m a n at den differentieres. Figur 388 viser at differentieringen af
en stamcelle foregår over flere celledelinger. Først deler cellen sig sym-
metrisk og derefter asymmetrisk, som vist i t r i n 1 og 2. N å r stamceller
deler sig asymmetrisk, betyder det at de to nye celler har forskellige
egenskaber, idet den ene erstatter den oprindelige stamcelle, mens
den anden er p å vej t i l at blive en differentieret celle.

Specielle signalmolekyler dirigerer cellens differentiering ved at skabe

et n y t m ø n s t e r af gener der udtrykkes. Signalmolekylerne k a n frigi-
ves f r a omkringliggende celler eller som resultat af en direkte fysisk
kontakt m e l l e m naboceller. I l ø b e t af nogle celledelinger v i l der blive
opbygget en n y k o m b i n a t i o n af aktive gener idet nogle slukkes, mens
andre aktiveres. Dermed udvikler cellen nye egenskaber samtidig med
at den mister andre, eller sagt p å en anden m å d e , cellen bliver dif-
ferentieret, se figur 389.

288
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

Figur 389. Ud fra stamceller kan der ske en

differentiering til forskellige celletyper.

Stamceller k a n opdeles i overordnede grupper efter h v o r mange for-

skellige celletyper, de k a n danne ophav t i l , se figur 390. En totipotent
stamcelle k a n udvikles t i l alle kendte celletyper i mennesket og er så at
sige den u l t i m a t i v e stamcelle. I den anden ende af stamcelleskalaen
findes den unipotente stamcelle der k u n k a n udvikles t i l é n celletype Figur 390. Oversigt over stamcelletyper.

Udviklingspotentiale Hvor findes de? Hvilke celler danner de?

Stamcelletype

Totipotent Zygote og m o ru la Samtlige celletyper både embryonale og

Embryonal stamcelle
extraembryonale

Pluripotent Blastocyst, den indre Embryonale celler dvs. alle celletyper som
Embryonal stamcelle
cellemasse findes i kroppen

Multipotent Navlestreng og Celler i hud, muskler, brusk, fedtvæv, nerver,

Føtal stamcelle
fostervand knogler

Multipotent Knoglemarv Røde blodceller, blodplader og immunceller

Somatisk stamcelle
hud og herunder B-lymfocytter,
muskler T-lymfocytter, makrofager, NK-celler

Hjernen Neuroner, astrocytter, oligodendrocytter

Somatisk stamcelle Oligopotent

Unipotent Stamceller i testikler, Sædceller samt epithelceller i hud og tarm

Somatisk stamcelle
huden og tyndtarm
K A P I T E L 11

som f x de s æ d c e l l e d a n n e n d e stamceller i testiklernes s æ d k a n a l e r , se

figur 113 side 90 i kapitel 4. Stamceller kan også grupperes efter hvilket
væv, de stammer fra, og her skelnes m e l l e m embryonale stamceller og
somatiske stamceller som beskrives i de f ø l g e n d e afsnit sammen med
de potentielle anvendelsesmuligheder.

Figur 391. Morula. En morula består af tæt
pakkede, identiske celler opstået fra zygo-
tens celledelinger.
Embryonale stamceller
Embryonale stamceller er en betegnelse f o r de celler der u d g ø r de
tidligste stadier af fosterudviklingen. Den f ø r s t e stamcelle o p s t å r ved
b e f r u g t n i n g e n og i l ø b e t af morulastadiet, se figur 391. De n æ s t e 4-5
dage er stamcellerne totipotente. Det betyder at hver enkelt celle be-
sidder egenskaberne t i l ikke k u n at udvikle sig t i l et n y t i n d i v i d , m e n
også t i l at danne moderkage og fosterhinder. Disse består af celler som
ikke er en del af embryonet og betegnes derfor som extraembryonale.
I teorien k u n n e cellerne i en m o r u l a skilles ad og give o p h a v t i l ge-
netisk identiske individer dvs. kloner. I praksis tillader l o v g i v n i n g e n
ikke den slags forsøg m e d menneskeembryoner, m e n lignede forsøg
m e d dyr har vist at det k a n v æ r e meget vanskeligt at få k l o n e r n e at
udvikle sig n o r m a l t .

O m k r i n g f e m dage efter b e f r u g t n i n g e n udvikles m o r u l a e n t i l en

blastocyst. Her sker den f ø r s t e differentiering af cellerne idet der dan-
nes et ydre cellelag, trophoblast, og en indre cellemasse, se figur 392.
Det ydre cellelag udvikles t i l moderkage og fosterhinde, og d e n indre
Ydre cellemasse består af pluripotente stamceller som udvikles t i l et foster.
cellelag
Pluripotente stamceller kan altså udvikles t i l alle celletyper i kroppen,
m e n de har mistet evnen t i l at danne extraembryonale celler.

Indre
cellemasse Somatiske stamceller
V
Somatiske stamceller findes i forskellige v æ v s t y p e r i voksne, og derfor
kaldes de også for voksenstamceller. De findes f x i h u d , muskler, hjerne
og knoglemarv og har t i l opgave at erstatte gamle og udslidte celler
m e d nye og friske, eller danne erstatningsceller i t i l f æ l d e t af skader
Figur 392. Blastocyst. En blastocyst består af
eller sygdom. Somatiske stamceller er multipotente, oligopotente eller
to celletyper; det ydre cellelag og den indre
cellemasse. unipotente, se figur 390 side 289, og dermed mere specialiserede end
embryonale stamceller. Somatiske stamceller kan k u n danne celletyper
som de er b e s l æ g t e d e med. O m celler er b e s l æ g t e d e , a f h æ n g e r af hvil-
ket kimlag, de stammer fra. Der findes tre kimlag; ektoderm, mesoderm
og endoderm som udvikles efter blastocyststadiet, og hvert k i m l a g giver
ophav t i l bestemte v æ v i kroppen. Som figur 393 viser, dannes h u d
og nervesystemet u d fra ektodermen som er det yderste k i m l a g . Fra
det midterst kimlag, mesodermen, dannes bl.a. muskelceller og røde

290
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

Figur 393. En indfoldning i blastocysten

starter dannelsen af tre kimlag. På figuren er
angivet eksempler på celletyper der senere
udvikles.

Endoderm

Ektoderm Mesoderm Endoderm

Nervesystem Muskelceller Lunger
Hud Røde blodceller Fordøjelsesorganer
Pigmentceller Nyrer
Kranieknogler Knogler
Skulderblade Kønskirtler

blodceller, mens det inderste kimlag, endodermen, danner lunger og

f o r d ø j e l s e s s y s t e m e t organer.

Det er uvist o m der findes stamceller i alle kroppens vævstyper fordi de

ofte er svære at lokalisere og skelne fra de specialiserede celler. Dog har
m a n i mange år kendt t i l hæmatopoietiske stamceller. Det er multipotente
stamceller i knoglemarven der danner udgangspunkt for b å d e r ø d e og
hvide blodceller s o m f x granulocytter samt blodplader, se figur 394.

Figur 394. Differentiering af en hæmatopoi-

etisk stamcelle.

291
 K A P I T E L 11

Andre somatiske stamceller er yderligere specialiserede så de k u n dan-

ner få celletyper. Disse kaldes f o r oligopotente stamceller, se også figur
390 side 289. Unipotente stamceller er specialiserede i s å d a n en grad
at de k u n danner é n type af celler. De findes som n æ v n t i testiklernes
sædkanaler, og også i v æ v der ofte udskiftes som f x huden og indersiden
af t y n d t a r m e n .

Hvorfor e r s t a m c e l l e r interessante?
Stamceller k a n skabe nye specialiserede celler i k r o p p e n og endda
et h e l t n y t i n d i v i d . Hvis m a n k a n forstå og genskabe signalerne der
driver stamcellers differentiering, og få d e m t i l at gøre det samme i
et laboratorium, v i l det å b n e op f o r en r æ k k e nye muligheder i n d e n
for sygdomsbehandling. Sygdomme der er kroniske, aldersbetingede,
livsstilbetingede eller arvelige v i l potentielt k u n n e behandles bedre
gennem stamcelletransplantationer. Stamceller indgår allerede i nogle
former for sygdomsbehandling, og mange forskningsprojekter er søsat
for at videreudvikle b r u g e n af stamceller t i l terapeutiske f o r m å l .

Lovgivning o m e m b r y o n a l e s t a m c e l l e r
Brug af humane embryonale stamceller t i l forskning er forbundet m e d
mange forskellige holdninger og følelser, og k a n derfor v æ r e et kontro-
versielt emne. I Danmark er det tilladt at dyrke embryonale stamceller
i laboratoriet i 14 dage hvorefter cellerne skal destrueres. Loven siger
desuden at stamcellerne k u n m å udtages fra embryoner, der er tilovers
f r a reagensglasbehandlinger, også kaldet In vitro fertilisation eller IVF, i
de tilfælde hvor f o r æ l d r e p a r r e t har doneret embryonerne t i l forskning.
Dermed er det ikke tilladt at skabe embryoner i laboratoriet med det ene
f o r m å l at bruge dem t i l forskning. Figur 395 viser hvordan pluripotente
stamceller isoleres fra et e m b r y o n i blastocyststadiet. Lovgivningen er

Figur 395. Isolering af embryonale stamcel-

ler.

In vitro Morula
fertilisering Dag 3 Blastocyst '
Dag 0 Dag 6

D y r k n i n g af
pluripotente
stamceller

292

L
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

mere lempelig for forskning i stamceller fra dyr, og især mus er en ofte
anvendt modelorganisme. Det har dog vist sig at v æ k s t b e t i n g e l s e r og
differentieringsfaktorer varierer en del m e l l e m mus og humane celler,
hvilket betyder at v i d e n og erfaringer f r a musestamceller ikke direkte
kan overføres t i l humane stamceller.

Behandling med somatiske stamceller

Den første stamcellebehandling f a n d t sted i 1968 hvor en patient m e d
b l o d k r æ f t s y g d o m m e n leukæmi fik en knoglemarvstransplantation.
Behandlingen virkede og bliver stadig b r u g t i dag. L e u k æ m i udvikles
hvis der o p s t å r mutationer i knoglemarvens stamceller, som g ø r at de
ikke l æ n g e r e kan danne funktionsdygtige blodceller. Behandlingen
består i at m a n først slår alle celler i knoglemarven i h j e l med en k r a f t i g
m e d i c i n kaldet kemoterapi. Herefter f å r patienten raske knoglemarvs-
celler f r a en donor. Patienten bliver i mange t i l f æ l d e i stand t i l igen
at danne normale blodceller f o r d i de raske stamceller etablerer sig i
knoglemarven, se figur 396. Stamcellerne gives t i l patienten som en Figur 396. Knoglemarvstransplantation hvor
blodtransfusion, og via en proces kaldet homingei stamcellerne selv i celler udtages fra en donor med en pas-
stand t i l at finde i n d t i l knoglemarven hvor de etablerer sig og danner sende vævstype, og gives til patienten.
nye specialiserede blodceller.

Kemoterapi Udtagning af knoglemarv og

oprensning af stamceller

Opbevaring af
stamceller på køl

tf
Stamceller indføres
i blodkar

293
K A P I T E L 11

Allogen og a u t o g e n t r a n s p l a n t a t i o n
Der skelnes m e l l e m to typer stamcelletransplantationer; en allogen
hvor celler f r a en donor benyttes som vist i figur 396 side 293, eller
en autogen hvor patientens egne stamceller benyttes. En u d f o r d r i n g
ved allogene behandlinger er at der k a n o p s t å en i m m u n o l o g i s k reak-
t i o n , hvis v æ v s t y p e r n e ikke passer sammen. V æ v s t y p e n bestemmes
af proteiner p å celleoverfladen kaldet h u m a n e leucocyt-antiger HLA
eller M H C , se også kapitel 6 side 148. Efter en allogen transplantation
kan det ske at nogle HLA-proteiner bliver opfattet som fremmede, og
i m m u n f o r s v a r e t v i l derfor begynde at b e k æ m p e de nye stamceller.
Problemet k a n a f h j æ l p e s ved at give p a t i e n t e n i m m u n u n d e r t r y k -
kende m e d i c i n , m e n m e d et reduceret i m m u n f o r s v a r følger også den
b i v i r k n i n g at personen bliver mere modtagelig overfor infektioner.
Hvis stamceller k a n h ø s t e s f r a et f a m i l i e m e d l e m f x en s ø s k e n d e , er
der større chance for at v æ v s t y p e n m i n d e r så meget o m patientens,
at der ikke i g a n g s æ t t e s et immunrespons.

Ved en autogen stamcelletransplantation er der ikke risiko f o r et i m -

munrespons, m e n denne b e h a n d l i n g s f o r m f o r u d s æ t t e r at det er m u -
ligt at h ø s t e raske stamceller f r a patienten. M e t o d e n bruges i særlige
tilfælde i forbindelse m e d b e h a n d l i n g af k r æ f t s v u l s t e r i h j e r n e n eller
i nervesystemet. Disse k r æ f t s y g d o m m e kræver så k r a f t i g kemoterapi
at det ø d e l æ g g e r patientens h æ m a t o p o i e t i s k e stamceller. Derfor kan
m a n h ø s t e stamcellerne i n d e n kemoterapien og give den tilbage t i l
patienten e f t e r b e h a n d l i n g e n , se figur 397.

Figur 397. En patient behandles med egne

stamceller.

Inducerede pluripotente stamceller

Idet somatiske stamceller er m u l t i p o t e n t e og dermed ikke har samme
udviklingspotentiale som de pluripotente embryonale stamceller, er
anvendelsesmulighederne o g s å b e g r æ n s e d e . Derfor skabte det stor
o p m æ r k s o m h e d da det i 2006 lykkedes forskere at udarbejde en n y
og revolutionerende metode t i l at skabe pluripotente stamceller uden
brug af embryonalt væv. Læs mere o m f o r s ø g e n e der ligger t i l g r u n d

294
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

FAKTABOKS 1 - VEJEN TIL PLURIPOTENTESTAMCELLER

D e n japanske forsker Shinya Yamanaka u d f ø r t e sine b e n y t t e t i f o r s k n i n g . I 2 0 1 2 blev Yamanaka t i l d e l t

f o r s ø g i e n c e l l e t y p e kaldet MEF ( m o u s e e m b r y o n i c N o b e l p r i s e n i m e d i c i n o g f y s i o l o g i f o r hans o p d a -

f i b r o b l a s t s ) . Fibroblastceller er d e n d o m i n e r e n d e cel- gelse af iPS.
l e t y p e i b i n d e v æ v o g i h u d , o g f o r d i d e er lette at
isolere o g dyrke i et l a b o r a t o r i u m , er d e o f t e b r u g t
til e k s p e r i m e n t e r . Yamanaka o g hans m e d a r b e j d e r e
u d v a l g t e 24 forskellige g e n e r s o m m a n vidste, blev
u d t r y k t i stamceller. G e n e r n e blev i n d s a t i hver sit
p l a s m i d o g alle o v e r f ø r t t i l MEF-celler via transfek-
t i o n . K u n d e MEF-celler s o m u d v i k l e d e stamcelle-
egenskaber, overlevede i e t selektivt v æ k s t m e d i u m
m e d n e o m y c i n , se f i g u r 3 9 8 . Herefter testede for-
skerne forskellige k o m b i n a t i o n e r af d e 2 4 gener, o g
k o m f r e m til a t k u n fire g e n e r var n ø d v e n d i g e f o r
o m p r o g r a m m e r i n g af MEF-celler t i l p l u r i p o t e n t e
stamceller, de såkaldte i n d u c e r e d e p l u r i p o t e n t s t a m -
celler eller iPS. De n ø d v e n d i g e g e n e r k o d e d e f o r
t r a n s s k r i p t i o n s f a k t o r e r n e Oct4, Sox2, Klf4 o g Myc. Figur 398. Fibroblastceller som er omprogrammerede til
M e t o d e n viste sig også a t f u n g e r e i h u m a n e f i b r o - iPS celler. Centralt vokser en cirkulær koloni af mindre,
blastceller, o g siden h e n har l a b o r a t o r i e r v e r d e n runde iPS som er omgivet af større, aflange fibroblast-
over k u n n e skabe e g n e iPS, o g c e l l e t y p e n er n u o f t e celler.

f o r at stamceller n u k a n skabes i et l a b o r a t o r i u m i faktaboks 1 'Vejen

t i l p l u r i p o t e n t e stamceller'. M e d denne nye metode blev det m u l i g t at
omprogrammere almindelige somatiske celler t i l at o p n å samme egen-
skaber s o m embryonale stamceller. O m p r o g r a m m e r i n g e n sker v e d
at o v e r f ø r e bestemte gener der n o r m a l t k u n udtrykkes i embryonale
stamceller t i l f x hudceller. Hudcellerne begynder herefter at udtrykke
disse nye gener. Resultatet er at cellerne mister deres specialiserede
egenskaber og skubbes tilbage t i l et tidligere udviklingsstadie. De er
n u blevet t i l p l u r i p o t e n t e stamceller, se figur 399. Denne celletype
kaldes f o r inducerede pluripotente stamceller eller b l o t iPS. Figur 399. Fremstilling

Omprogrammering Celler bliver

via genoverførsel pluripotente

1
^ > ?Oct4 klf4 Evne til
Somatiske celler
selvfornyelse
fx hudceller
Sox2 Myc
Inducerede pluripotente
stamceller iPS
K A P I T E L 11

Brugen af iPS
En af de helt store udfordringer m e d iPS er at cellernes omprogram-
m e r i n g involverer aktivering af genet c-Myc, hvis genprodukt er trans-
skriptionsfaktoren c-Myc der stimulerer celledeling og u d v i k l i n g e n
af k r æ f t . En lille ubalance i genekspressionen kan føre t i l at cellerne
bliver t i l kræftceller f r e m f o r iPS. A f samme årsag er b r u g e n af iPS t i l
behandling af mennesker stadig k u n i en opstartsfase. Ikke desto m i n -
dre er der store f o r h å b n i n g e r t i l at m a n m e d iPS kan skabe cellebase-
rede behandlinger t i l v æ v s - og organskader som f x rygmarvsskader,
b r a n d s å r , beskadiget h j e r t e v æ v efter en blodprop, diabetes, leddegigt,
Parkinsons sygdom og aldersbetinget degeneration af n e t h i n d e n som
m e d f ø r e r b l i n d h e d . 12014 u d f ø r t e m a n i Japan den første b e h a n d l i n g
af aldersbetinget degeneration af n e t h i n d e n ved at transplantere net-
hindeceller skabt u d fra patientens hudceller. Hudcellerne var først
blevet omprogrammeret t i l iPS og derefter videre t i l nethindeceller, se
Patient figur 400. Et år efter behandlingen var patientens syn hverken forvær-
ret eller forbedret, og noget k a n tyde p å at de lovende resultater lader
vente p å sig, for tre andre patienter har siden h e n mistet synet ved
Udtagning af samme behandling. I 2019 godkendte japanske myndigheder at iPS
hudceller
testes p å mennesker t i l b e h a n d l i n g af rygmarvsskader. Behandlingen
Opereres ind består i at somatiske celler fra en donor omdannes t i l iPS hvorefter de
i nethinden
stimuleres t i l at danne forstadier t i l nerveceller. Cellerne o v e r f ø r e s t i l
Omprogrammering
til iPS patienten i h å b e t o m at de v i l differentieres t i l neuroner eller gliacel-
ler. Proceduren er blevet testet i d y r e f o r s ø g h v o r rygmarvsskadede
aber har genvundet noget af den mistede f ø r l i g h e d , hvilket tyder på
Differentiering at iPS kan danne funktionsdygtige neuroner. O m det samme gælder
til nethindeceller
for mennesker, v i l t i d e n vise. I teorien lyder det så enkelt at behandle
m e d stamceller, m e n i virkeligheden har det vist sig at v æ r e meget
Figur 400. Forskellige stadier i en behand- kompliceret.
ling med iPS.

Stamceller i fremtiden
M e d iPS har forskere og l æ g e r f å e t m u l i g h e d f o r at u d f ø r e stamcel-
leforskning uden at blive b e g r æ n s e t af den l o v g i v n i n g o g de etiske
dilemmaer der følger m e d brugen af embryonale stamceller. Der er
mange ideer t i l h v a d stamceller fremover skal k u n n e anvendes t i l .
Allerede n u kan m a n f å stamceller t i l at differentiere t i l e n ø n s k e t
celletype, lade dem vokse p å et f o r m b a r t underlag, og dermed danne
n y h u d , blodårer, luftrør, et ø r e eller en u r i n b l æ r e , se figur 4 0 1 . Nogle
af disse v æ v s p r ø v e r er m e d succes blevet transplanteret t i l patienter.
Der er stadig lang vej t i l en f u l d forståelse af de signaler der styrer dif-
ferentieringen af stamceller t i l komplekse organer, m e n m å s k e bliver
det en dag m u l i g t at udvikle mere komplicerede 3D-organstrukturer

296

•
 STAMCELLER, GENREGULERING O G KRÆFT

b e s t å e n d e af forskellige celletyper som f x lever, nyre og hjerte. I forbin-

delse med udvikling af lægemidler h å b e r m a n at forsøgsdyr i fremtiden
v i l k u n n e erstattes af humane iPS, n å r effekten af nye typer m e d i c i n
skal a f p r ø v e s . Sygdommen diabetes er ved at blive en trussel m o d f o l -
kesundheden p å verdensplan, og her h å b e r m a n at en behandling med
stamceller i f r e m t i d e n v i l k u n n e helbrede type-1 diabetes. Tanken er
at skabe funktionsdygtige |3-celler og få dem etableret i bugspytkirtlen
så de i n d g å r i den endokrine regulering af blodsukkerniveauet ved at
danne i n s u l i n . Fremtiden v i l vise o m det kan lade sig gøre.
b

<
*
Genregulering
For bedre at k u n n e f o r s t å h v o r d a n d i f f e r e n t i e r i n g e n af stamceller
i
styres, er det n ø d v e n d i g t at forstå genreguleringen. M a n ved at alle
• mm mm m*
celler i en organisme indeholder en kopi af det genomiske DNA, at ca.
2 % af DNA'et er gener der koder for proteiner, og at i n f o r m a t i o n e n i
generne bliver omsat t i l proteiner gennem den universelle genetiske
W » mm

r*> *» 4» n
mm m

kode. M e n h v o r d a n styrer den enkelte celle hvilke gener der skal u d - Figur 401. Organer dyrket i laboratoriet.
trykkes, h v o r n å r det skal ske og i hvilket omfang? Dette s p ø r g s m å l er a. Øre og næse.
noget sværere at besvare. Der er n e m l i g tale o m et dynamisk n e t v æ r k b. Urinblære.

Figur 402. Forskellige niveauer af genregu-

lering.

Kromatin • Modifikation af histoner

Methylering af DNA

Transskription
Regulering af transskription

Præ-mRNA Splejsning Alternativ splejsning

mRNA ~_ AAA Nedbrydning af mRNA

Translation

Post-translationel regulering
Foldning

Protein-
K A P I T E L 11

af signaler der kan t æ n d e og slukke for udvalgte gener og dermed styre

stamcellers differentiering t i l specialiserede celler, og endelig opret-
holde f æ n o t y p e n i den specialiserede celle. Genregulering strækker
sig over adskillige t r i n f r a DNA t i l RNA t i l p r o t e i n som vist i figur 402
side 297.1 de f ø l g e n d e afsnit bliver forskellige niveauer af genregule-
r i n g uddybet.

Epigenetik
Organisering af k r o m o s o m e r n e i cellekernen forgår v e d at DNA'et
vikles o m proteiner kaldet histoner, se side 93 i B i n d 1, o g denne DNA-
histonkombination kaldes for kromatin. Kromatinstrukturen er i nogle
o m r å d e r så t æ t pakket at DNA'et er transskriptionelt inaktivt, f o r d i
RNA-polymerase ikke kan få adgang t i l DNA'et. Disse o m r å d e r af kro-
m o s o m e r n e kaldes heterokromatin, se figur 403. Modsat findes der
eukromatin som b e s t å r af løsere pakket k r o m a t i n , hvor RNA-polyme-
rasen har adgang t i l DNA'et, og dermed er o m r å d e r n e transskriptio-
n e l t aktive. I de eukromatine o m r å d e r er k r o m a t i n s t r u k t u r e n også
dynamisk i den forstand at der kan ske kemiske æ n d r i n g e r på b å d e
histoner og DNA, som æ n d r e r genaktiviteten i o m r å d e t . Denne f o r m
for genregulering kaldes for epigenetik. Ordet epi stammer fra græsk og
betyder 'at foregå på', og epigenetikken beskriver et ekstra niveau af
k o n t r o l der bestemmer hvilke i n f o r m a t i o n e r i generne, der kommer
til udtryk.

Figur 403. Foto er taget med et elektronmi

kroskop og viser heterokromatin og eukro-
matin i en cellekerne.
Kernemembran

Heterokromatin

Eukromatin

M a n taler også o m et epigenetisk t r æ k h v i l k e t er en f æ n o t y p e , der

er resultatet af forandringer i kromosomet u d e n at b a s e r æ k k e f ø l g e n
i DNA'et er æ n d r e t , se figur 404. Det v i l altså sige at en æ n d r i n g i
f æ n o t y p e ikke er en konsekvens af DNA-mutationer, m e n skyldes en
anden f o r m for f u n k t i o n e l æ n d r i n g . Funktionelle æ n d r i n g e r styres af

298
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

Figur 404. Epigenetiske træk.

Kromatinfiber

Epigenetisk markør
Histonhale

Histon

kemiske markører som p å s æ t t e s DNA'et og dets histoner, og de er m e d

t i l at bestemme h v o r t æ t DNA'et pakkes, og dermed også i h v i l k e n
grad transskriptionsmaskineriet har adgang t i l DNA'et. Epigenetiske
m a r t ø r e r defineres ved at de kan nedarves gennem generationer enten
fra celle t i l celle via mitose eller fra organisme t i l organisme via meiose.
K A P I T E L 11

Den genetiske kode er universel, m e n epigenetikken er i n d i v i d u e l og

er en k o m b i n a t i o n af m a r k ø r e r som er nedarvede, og andre som er
o p s t å e t gennem livet.

Histonmodifikationer
Den mindste k r o m a t i n s t r u k t u r kaldes et nucleosom og b e s t å r af otte
centrale histoner som DNA-strengen er v i k l e t r u n d t o m 1% gange,
se også figur 109 p å side 93 i Bind 1. Histoner er g l o b u l æ r e proteiner
der har en 'hale' i f o r m af proteinets N - t e r m i n a l som stikker u d af
nucleosomet, se figur 405. I cellekernen p å s æ t t e s histonerne, og i
s æ r d e l e s h e d histonhalerne, forskellige kemiske m a r k ø r e r som æ n d r e r
p å nucleosomets struktur, og p å hvor t æ t DNA'et er pakket hvilket i
sidste ende har b e t y d n i n g for gentransskriptionen i o m r å d e t .

Figur 405. Et nucleosom omviklet af DNA. En acetylgruppe (-COCH ) er et eksempel p å en kemisk markør, og den
3

Øverst til venstre stikker en histonhale u d .
påsættes ofte t i l aminosyren lysin, se figur 406. Acetylgruppen overføres
af enzymet histon-acetyltransferase (HAT) og k a n f j ernes igen af et andet
enzym kaldet histon-deacetylase (HDAC). Sidegruppen i lysin er normalt
positivt ladet og interagerer med de negativt ladede phosphatgrupper
i DNA'et h v o r m e d DNA-strukturen holdes fast i en mere låst position,
som ikke tillader plads t i l RNA-polymerasen. På den m å d e er deacety-
lerede lysin-aminosyrer i histonhalerne m e d t i l at h æ m m e transskrip-
t i o n af de omkringliggende gener. Idet en acetylgruppe overføres t i l
lysin, fjernes den positive ladning fra lysins sidegruppe. Dermed bliver
histonhalernes i n t e r a k t i o n m e d DNA'et reduceret, og genaktivering
fremmes. Både acetylering og deacetylering er altså veletablerede epige-
netiske faktorer med modsatrettet effekt p å genreguleringen.

Figur 406. Acetylering og deacetylering

a f l y s i n -
Udover HAT og HDAC findes der i cellekernen også andre enzymer
som kan modificere histonhaler med markører, f x é n eller flere methyl-
3
grupper ( - C H ) , en phosphatgruppe (-P0 ~) eller det l i l l e p r o t e i n
3 4

ubiquitin. Figur 407 viser en oversigt over nogle af de mest hyppige

histonmodifikationer. Alle m a r k ø r e r n e er post-translationelle modi-
fikationer som efter cellens behov og i n t e r a k t i o n med omgivelserne,

300 —
 STAMCELLER, GENREGULERING O G KRÆFT

Aminosyre 1-bogstav-kode Kemisk ændring Kemisk struktur Genaktivitet

Lysin K Acetylering O Aktiverer

Deacetylering -NHf Hæmmer

Lysin K Methylering -NHf Aktiverer

Dimethylering —NH —^ 1
Aktiverer/hæmmer

+
Tri methylering -N - Aktiverer/hæmmer

Arginin Methylering Hæmmer genekspression

Lysin K Ubiquitin påsættes Et protein bestående af 76 aminosyrer Aktiverer/hæmmer

Serin S Phosphorylering o" Proteinstrukturen

P ændres, men hvordan
Threonin T = 0
° P ^ genaktiviteten påvirkes,
Tyrosin Y A- er endnu uklart.

b å d e kan p å s æ t t e s og fjernes, og dermed bidrage t i l at kromatinstruk- Figur 407. De hyppigste aminosyremodifika-

t u r e n er dynamisk og ikke statisk. Et stort antal h i s t o n m o d i f i k a t i o n e r tioner i histonhaler.
er beskrevet, m e n det er de f æ r r e s t e hvor m a n har en f u l d forståelse
for den f u n k t i o n e l l e betydning.

Meget tyder p å at h i s t o n m o d i f i k a t i o n e r forbliver intakte under m i t o -

sen, og i nogen grad også under meiosen. Under DNA-replikationen
kombineres nye og gamle histoner i nucleosomer, og her v i l mar-
k ø r e r n e p å de oprindelige histoner medvirke t i l at de nye histoner
modificeres i det samme m ø n s t e r . H i s t o n m a r k ø r e r n e påvirkes også
livet i g e n n e m v i a personens livsstil. Det kan f x k o m m e fra ekspo-
n e r i n g t i l UV-stråler, indtaget m a d og drikke, stoffer i cigaretrøg og
forurenet l u f t , eller u d s æ t t e l s e for m i l j ø f r e m m e d e stoffer, se kapitel 5
o m økotoksikologi. Dermed v i l livsstilen påvirke især somatiske celler
som f x h u d - eller tarmceller og blive lagret i histonerne som en f o r m
for cellulær hukommelse. Histonmodifikationerne kan e f t e r f ø l g e n d e
v i d e r e f ø r e s t i l dattercellerne. Det har bl.a. vist sig at a f h æ n g i g h e d af
n i k o t i n , a l k o h o l eller stoffer som k o k a i n og a m f e t a m i n kan f ø r e t i l
permanente h i s t o n æ n d r i n g e r i visse o m r å d e r af h j e r n e n , og noget
tyder p å at disse kan gøre det sværere at k o m m e u d af et misbrug.

301
 1
K A P I T E L 11

DNA-methylering
Epigenetiske m a r k ø r e r kan også p å s æ t t e s DNA, og det foregår typisk
i o m r å d e r hvor der er mange cytosin-guanin-sekvenser, også kaldet
CpG-sekvenser eller et CpG-mønster, h v o r p står f o r det phosphat der
sidder m e l l e m de t o deoxyriboser i DNA-strengen. Enzymet DNA-
Cytosin 5-methyl-cytosin methyltransferase genkender CpG-sekvensen og overfører en m e t h y l -
gruppe t i l cytosin som vist i figur 408. CpG-sekvenserne findes især i
Figur 408. Methylering af cytosin.
p r o m o t o r o m r å d e r hvor transskriptionsfaktorer og RNA-polymerasen
bindes, og det har vist sig at jo flere methyleringer, jo m i n d r e trans-
skription finder sted. DNA-methyleringer har således en h æ m m e n d e
v i r k n i n g p å genaktiviteten. Det ses b l a n d t andet i forbindelse med
x-kromosom-inaktivering, se side 148 i B i n d 2, hvor DNA-methylering
spiller en v i g t i g rolle. D N A - m e t h y l e r i n g k a n også føre t i l en spontan
m u t a t i o n hvor 5-methyl-cytosin deamineres t i l t h y m i n , som beskre-
vet p å side 288 i B i n d 2.

Ligesom h i s t o n m o d i f i k a t i o n e r føres DNA-methyleringer videre t i l de

n æ s t e cellegenerationer idet m e t h y l e r i n g s m ø n s t r e t overføres t i l den
nye DNA-streng under replikationen. Der sker dog en f o r m f o r n u l -
stilling af de fleste methyleringssteder i forbindelse med meiosen og
lige efter at b e f r u g t n i n g e n har f u n d e t sted. Denne reprogrammering
menes at v æ r e n ø d v e n d i g for f u n k t i o n e n af de totipotente stamceller
n å r m o r u l a e n udvikles. I løbet af f o s t e r t i l v æ r e l s e n foregår en såkaldt
føtal programmering af DNA'et hvilket er en k o m b i n a t i o n af epigen-
etiske m a r k ø r e r f r a f o r æ l d r e n e , og de livsbetingelser fostret har. Læs
mere o m b e t y d n i n g e n af f ø t a l p r o g r a m m e r i n g i faktaboks 2 'Føtal
p r o g r a m m e r i n g og livsstilssygdomme'.

Regulering af transskription
For de fleste gener gælder det at den p r i m æ r e k o n t r o l ligger i regulering
af transskription fra DNA t i l RNA. I menneskets celler kan der v æ r e op
t i l 100.000 nucleotider mellem generne, og denne struktur giver plads
t i l en stor variation af regulatoriske DNA-sekvenser. Det forklarer t i l dels
hvorfor eukaryote celler har en mere kompleks genregulering end bak-
terier. Regulatoriske DNA-sekvenser er o m r å d e r s o m har indflydelse
på, i hvor h ø j grad genet udtrykkes. De findes især o p s t r ø m s for genet
dvs. f ø r genet i f o r h o l d t i l transskriptionsretningen. O p s t r ø m s f o r de
fleste gener findes en promotor som er den DNA-sekvens, der igangsæt-
ter transskriptionen ved at binde RNA-polymerasen. I eukaryote celler
findes tre RNA-polymeraser; RNA-polymerase I og / / / der står f o r trans-
skription af rRNA, tRNA og andre s m å RNA-molekyler, samt RNA-poly-
merase Ilsom u d f ø r e r transskription af alle proteinkodende gener. I det
f ø l g e n d e v i l RNA-polymerase II blot blive omtalt som RNA-polymerase.

302
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

FAKTABOKS 2 - FØTAL PROGRAMMERING I LIVSSTILSSYGDOMME

B e f o l k n i n g e n i I n d i e n , især u d e n f o r b y o m r å d e r n e , t a l e p r o g r a m m e r i n g . Når k r o p p e n s få f e d t d e p o t e r er
r a m m e s i disse år af l i v s t i l s s y g d o m m e s o m hjerte- f y l d t o p , vil f e d t e t e f t e r f ø l g e n d e o p h o b e s i b u g h u l e n
k a r - s y g d o m m e o g diabetes. Dele af b e f o l k n i n g e n i o m k r i n g o r g a n e r n e hvilket f o r s t y r r e r i n s u l i n b a l a n c e n
I n d i e n bliver ikke o v e r v æ g t i g e s o m m a n ser i m a n g e o g er m e d v i r k e n d e årsag til e n o v e r h y p p i g h e d af
a n d r e lande, m e n d e r i m o d 'tyndfede'. A t være t y n d - diabetes b l a n d t d e l e af d e n indiske b e f o l k n i n g .
f e d dækker over e n f æ n o t y p e h v o r p e r s o n e n ikke
er o v e r v æ g t i g v u r d e r e t u d f r a B M I , m e n alligevel
er f e d t p r o c e n t e n f o r h ø j , o g d e r er o p h o b e t f e d t
o m k r i n g o r g a n e r n e . D e t afspejles ikke i BMI'et f o r d i
p e r s o n e n s a m t i d i g h a r e n m i n d r e muskelmasse, o g
d e r m e d skjules d e n større andel f e d t af m u s k e l m a s -
sens lavere v æ g t .

En spinkel k r o p s b y g n i n g , se f i g u r 4 0 9 , kan i n o g e n
g r a d forklares u d f r a e n føtal p r o g r a m m e r i n g idet
d e r sker epigenetiske æ n d r i n g e r hos et b a r n , d e r
udsættes f o r s u l t i f o s t e r t i l s t a n d e n o g d e første p a r
leveår. Barnet vil resten af livet være epigenetisk p r o -
g r a m m e r e t til at k u n n e klare sig m e d m i n d r e n æ r i n g
o g har d e r f o r også f æ r r e f e d t d e p o t e r på k r o p p e n .
Ændres livsbetingelserne senere til e n o v e r f l o d af
m a d , v i l der o p s t å et m i s f o r h o l d i f o r h o l d til d e n f ø - Figur 409. Kvinder fra Indien.

RNA-polymerasen k a n ikke binde direkte t i l DNA-strengen, m e n skal

bruge en p l a t f o r m af h j æ l p e p r o t e i n e r som kaldes for generelle transskrip-
tionsfaktorer, se f i g u r 410. Promotoren indeholder o f t e en TATA-boks
h v i l k e t er en k o r t sekvens b e s t å e n d e p r i m æ r t af A- og T-nucleotider,
som findes ca. 25 nucleotider o p s t r ø m s f o r transskriptionsstartstedet.
N å r TA1A-Bindende Protein (TBP) bindes t i l TATA-boksen, b ø j e s DNA-
strengen, og et transskriptions-initieringskompleks dannes m e l l e m TBP,
de generelle transskriptionsfaktorer og RNA-polymerasen, se figur 410.
Transskriptionen k a n n u begynde.

303
 \

Figur 411 a/Transskriptionen kan øges via
enhancer-sekvenser, eller b. hæmmes via
silencer-sekvenser.
Genreguleringen styres ikke af initieringskomplekset, m e n d e r i m o d af
de f ø r n æ v n t e regulatoriske DNA-sekvenser der ved b i n d i n g af é n af de
£ e r e tusinde transskriptionsregulatorer, som findes i menneskets cel-
ler, kan aktivere eller blokere transskriptionen af et gen. Molekyler der
aktiverer gentransskription, bindes t i l en såkaldt enhancer der kan være
placeret flere tusinde nucleotider o p s t r ø m s for promotoren. Enhance-
ren kontrollerer initieringskomplekset ved at DNA-strengen foldes så
der dannes kontakt m e l l e m aktivatorproteiner og de generelle trans-
skriptionsfaktorer, se figur 411a. D e n omvendte effekt ses i sekvenser
kaldet silencer der ved at binde repressorproteiner får en h æ m m e n d e
v i r k n i n g p å transskriptionen, se figur 411b. Et eksempel på e n regulator
der aktiverer transskriptionen, er et steroidhormon bundet t i l sin recep-
tor som dermed kan binde t i l bestemte DNA-regulatoriske sekvenser
og i g a n g s æ t t e transskriptionen af udvalgte gener, se figur 100 side 81.

Post-transskriptionel r e g u l e r i n g
P r æ - m R N A strengen modificeres ved at der i 5'-enden p å s æ t t e s en
' h æ t t e ' og i 3'-enden enpoly-A-hale, som beskrevet på side 105 i Bind 1.
Dertil k o m m e r at introns skæres u d vha. store RNA-holdige enzym-
komplekser, spliceosomer, så det færdige mRNA k u n indeholder exons.
I nogle p r æ - m R N A - m o l e k y l e r kan der forekomme alternative splejsnin-

304
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

Exonl Exon2 Exon 3 Exon 4 Exon 5 Figur 412. Alternative splejsninger.

DNA

Exon 1 Exon 2 Exon 3 Exon 4 Exon 5

præ-mRNA

ger. Det betyder at spliceosomerne kan danne forskellige mRNA u d fra

det oprindelige p r æ - m R N A med det resultat, at der dannes forskellige
proteiner u d fra det samme gen, se figur 412. Alternativ splejsning er
m e d t i l at forklare det f æ n o m e n at t i l trods for at det h u m a n e g e n o m
' k u n ' r u m m e r ca. 20.000 gener, k a n der dannes op i m o d 100.000
forskellige proteiner i mennesket.

Regulatorisk RNA
Der findes flere forskellige former for RNA som ikke koder for protein,
og to af dem kendes fra proteinsyntesen, n e m l i g tRNA og rRNA. I n d e n
for nyere t i d har m a n f u n d e t andre former for RNA hvis f u n k t i o n er at
regulere transskriptionen. Koden t i l disse regulatoriske RNA-molekyler
findes i de dele af DNA'et der nogle gange refereres t i l som 'junk-DNA'.
Dette misvisende n a v n opstod f o r d i m a n engang troede, at DNA k u n
havde en f u n k t i o n hvis det i n d e h o l d t koden t i l et protein. Der findes
flere typer af regulatorisk RNA, og en af dem er mikroRNA (miRNA) hvis
v i r k e m å d e er beskrevet i faktaboks 1 'miRNA danner s e k u n d æ r s t r u k -
turer' i kapitel 1. M a n mener at translationen af en tredjedel af alle
menneskets gener bl.a. reguleres af miRNA. Forståelsen for miRNA's
v i r k e m å d e benyttes i n d e n for DNA-teknologien hvor m a n ved brug af
s m å RNA-molekyler k a n lave en m i d l e r t i d i g eller permanent knock-
d o w n af et gen. M e t o d e n kaldes f o r RNA-interferens, og er beskrevet i
detaljer p å side 136-139 i Bind 2.

Post-translationel r e g u l e r i n g
Et eksempel er genet der koder for p e p t i d h o r m o n e t glucagon som fin-
des p å k r o m o s o m nr. 2. Genet udtrykkes b å d e i a-cellerne i bugspyt-
kirtlens Langerhanske øer, og i tyndtarmens celler hvor der dannes
proglucagon. Herefter foregår en vævsspecifikpost-translationel modi-
fikation idet proglucagon spaltes t i l glucagon i bugspytkirtlen, mens
det i tarmcellerne spaltes t i l GLP-1, se figur 90 side 74.
 Kræft
I flercellede organismer er det n ø j e reguleret hvor ofte cellerne skal
dele sig. Det styres bl.a. af behovet f o r v æ k s t eller for u d s k i f t n i n g
af nedslidte celler. Celledeling kontrolleres af signalmolekyler der
varierer i tilstedeværelse og niveau, og alle normale-celler er program-
meret t i l at følge signalmolekylernes beskeder. Mutationer i celler som
enten er nedarvede eller o p s t å e t gennem livet kan gøre, at enkelte
celler ikke l æ n g e r e reagerer p å signalmolekylerne. De f å r d e r i m o d
deres egen indre styring t i l f x at dele sig oftere end n o r m a l t . Denne
f o r m for a u t o n o m og ukontrolleret celledeling resulterer i en voksende
celleklump, også kaldet en svulst eller tumor.

Godartet eller ondartet

Figur 413. Et typisk vækstmønster i a.
en godartet svulst og b. i kræft.
En svulst k a n v æ r e godartet (benign) og ondartet (malign). Godartede
svulster vokser k u n p å det sted, de opstår, og cellerne spreder sig ikke t i l
andre steder i kroppen. Disse svulster er o f t e omkredset a f b i n d e v æ v ,
og der er gode muligheder for at operere d e m v æ k og dermed kurere
sygdommen, se figur 413a. K r æ f t eller cancer som er det latinske navn
for k r æ f t , er betegnelsen for en ondartet svulst hvor nogle celler ef-
t e r h å n d e n bliver i stand t i l at løsrive sig fra den oprindelige svulst, og
sprede sig t i l de omkringliggende v æ v og organer for dér at danne nye
k r æ f t s v u l s t e r , se figur 413b. De nye k r æ f t s v u l s t e r kaldes metastaser,
og denne f o r m f o r spredning kaldes metastasering. Metastaser g ø r
det n æ s t e n u m u l i g t at f j e r n e alle k r æ f t c e l l e r ved en operation, m e n
andre behandlingsformer s å s o m kemoterapi og s t r å l e b e h a n d l i n g kan
bruges i stedet. Ikke alle t i l f æ l d e af k r æ f t k a n kureres, m e n chancerne
for overlevelse er størst hvis sygdommen opdages tidligt. Faktisk skyl-
des op m o d 90 % af alle k r æ f t r e l a t e r e d e d ø d s f a l d metastaser f r a den
oprindelige k r æ f t s v u l s t .

Langsomt Organoverfladen
voksende ændres

Indtrængning af
celler i blodkar fe

Celler med relativt Celler omgivet Unormale celler med

normalt udseende af en kapsel Indtrængning af ændret størrelse og facon
celler i andre væv
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

Kræft er mange sygdomme

K r æ f t er en h y p p i g t f o r e k o m m e n d e sygdom i vestlige lande, og i
Danmark får hver tredje person k r æ f t i l ø b e t af deres liv. Statistikker
viser også at seks u d af t i k r æ f t p a t i e n t e r overlever k r æ f t i m i n d s t f e m
år. K r æ f t er en f æ l l e s b e t e g n e l s e for mange forskellige sygdomme, og
som regel får sygdommen n a v n efter det organ, den er o p s t å e t i f x
b r y s t k r æ f t , l u n g e k r æ f t eller h u d k r æ f t . Figur 414 viser de hyppigste
k r æ f t f o r m e r i Danmark fordelt p å m æ n d og kvinder.

Antal kræfttilfælde, mænd (Danmark (2016)) Figur 414. De hyppigste kræftsygdomme

hos mænd og kvinder.

rm

1639 (8,2 % ) hud 1220(6,1 % )

Antal kræfttilfælde, kvinder (Danmark (2016))

1388 (7,6 o/o) 794 (4,3 % )

307
 De forskellige former for k r æ f t kan også opdeles i hovedgrupper base-
ret p å den v æ v s t y p e , de o p s t å r i . Den f ø r s t e gruppe kaldes carcinomer
og opstår i epithekeller der u d g ø r det yderste cellelag i de fleste organer.
Carcinomer er de mest hyppige k r æ f t f o r m e r og o m f a t t e r f x k r æ f t i
lunger, bryst, prostata, t a r m , h u d og livmorhals. Den anden gruppe
er k r æ f t f o r m e r der o p s t å r i de h æ m a t o p o i e t i s k e celler altså i blodcel-
lerne. Disse k r æ f t f o r m e r danner ikke svulster f o r d i de anormale celler
findes i blodet, m e n k r æ f t e n skaber en stor v æ k s t af udifferentierede
celler som ikke fungerer korrekt og f o r t r æ n g e r de normale celler. Den
sidste gruppe er k r æ f t som opstår i celler fra centralnervesystemet eller
i det perifere nervesystem.

A k k u m u l e r i n g af mutationer
Cellerne i kroppen u d s æ t t e s j æ v n l i g t for DNA-skader og m u t a t i o n e r
som konsekvens af livsstil. Det er veldokumenteret at faktorer som f x
overdrevet solbadning, r y g n i n g og alkohol øger risikoen f o r m u t a t i o -
ner og dermed for at udvikle k r æ f t . M u t a t i o n e r o p s t å r også spontant
n å r celler deler sig ved mitose, m e n her bliver de fleste m u t a t i o n e r ud-
bedret af cellens forskellige DNA-reparationssystemer. M u t a t i o n e r der
ikke udbedres, akkumuleres i cellerne livet igennem, og dermed stiger
sandsynligheden for at få k r æ f t med alderen. Statistikken i figur 415
viser k r æ f t t i l f æ l d e i f o r h o l d t i l alder.

Figur 415. Antallet af kræfttilfælde Rater per 100.000

(incidens) og dødelighed fordelt på
køn og alder. 9
— • — Incidens: Mænd

0 4 ^
10 20 30 40 50 60 70 80 90
o Alder
 S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

De centrale mutationstyper i forbindelse m e d k r æ f t er punkt- og indel-

m u t a t i o n e r som er vist i figur 417 p å side 287 i B i n d 2. M u t a t i o n e r s
placering i genomet er tilfældig, og de findes derfor b å d e i de kodende
og ikke-kodende dele af DNA'et. I det ikke-kodende D N A kan m u t a -
tionerne ikke direkte æ n d r e et genprodukt, m e n de kan v æ r e m e d t i l
at skabe genetiske variationer der kan påvirke epigenetiske m a r k ø r e r
i o m r å d e t og dermed også genreguleringen. Rammer mutationer den
kodende del af DNA'et, er der tale o m genmutationer, og ved frameshif t-
eller nonsense-mutationer i et essentielt gen kan konsekvensen v æ r e så
alvorlig at cellen u n d e r g å r programmeret celledød gennem apoptose.
Alle celler er i stand t i l at aktivere apoptose ved uoprettelige skader. A n -
dre genmutationer slipper t i l tider f o r b i DNA-reparationssystemerne
og bliver derved etableret i den somatiske celle. Der k u n n e f x v æ r e tale
o m en m u t a t i o n som forringer cellens evne t i l at reparere DNA-skader
eller t i l at i g a n g s æ t t e apoptose, hvilket er uddybet i afsnittet o m p53
side 312. S å d a n n e mutationer lægger en g r o b u n d for at flere m u t a t i o -
ner kan akkumuleres i samme celle over en periode.

Fra normal celle til kræftcelle

K r æ f t o p s t å r gradvist n å r flere uheldige m u t a t i o n e r akkumuleres i
samme celle. Ved hver n y m u t a t i o n v i l cellen rykke et t r i n v æ k fra den
balance m e l l e m cellevækst og celledød der hersker i et givent organ.
Cellen bliver mere a u t o n o m , og gennem hurtigere celledelinger end
normalt, mister den gradvist sin differentierede f æ n o t y p e og f u n k t i o n .
Figur 416 viser h v o r d a n u d v i k l i n g e n af k r æ f t foregår over t i d , og at
hver n y m u t a t i o n giver cellerne et mere a b n o r m t v æ k s t m ø n s t e r som
afviger mere og mere fra organets n o r m a l e struktur. Cellens f a c o n
bliver desuden mere i r r e g u l æ r og afvigende f r a n o r m a l e celler, o g

ur 416. Udvikling af en kræftsvulst over

309
K A P I T E L 11

cytoplasmaet reduceres i f o r h o l d t i l en n o r m a l celle fra samme organ,

se figur 417. A t cellen bliver mindre, skyldes de hurtige celledelinger
hvor t i d e n i Gl-fasen af cellecyklus reduceres, se evt. figur 72 p å side
59 i Bind 1. Dermed n å r cellen ikke at vokse f ø r n æ s t e celledeling. Cel-
l e n tilsidesætter v æ k s t og bruger således sine ressourcer p å at dele sig
ukontrolleret, og alt dette dirigeres af bestemte gener der p å g r u n d af
mutationer er fejlregulerede. Disse gener kan kategoriseres som onco-
gener der er de k r æ f t - i n d u c e r e n d e gener, og som tumorsupressorgener
som tilbageholder celledeling og vækst.

Figur 417.
a. Normale fibroblastceller.
b. Kræftceller fra en bugspytkirtel.
c. De to celletyper dyrket i samme cellekul-
tur så forskellen i størrelsen vises.
Oncogener
Et oncogen er betegnelsen for at et gen kan drive transformationen
af en n o r m a l celle t i l en k r æ f t c e l l e . Normale celler indeholder ikke
oncogener, k u n såkaldte proto-oncogener som er cellens almindelige
v æ k s t r e g u l e r e n d e gener. Opstår der mutationer i proto-oncogenet som
æ n d r e r t r a n s s k r i p t i o n s m ø n s t r e t eller f u n k t i o n e n af genproduktet, kan
der være tale o m et oncogen. Stimulerer genproduktet en ø g e t cellede-
l i n g , er genet blevet t i l et oncogen gennem en strukturel æ n d r i n g . Et
eksempel er de proteiner som driver cellen f o r b i restriktionspunktet i
G I i cellecyklus, se figur 72 på side 59 i Bind 1 hvor restriktionspunktet
som bekendt er 'point-of-no-return', hvor cellen programmeres t i l en
celledeling. Æ n d r e s k o n t r o l l e n af restriktionspunktet, v i l cellen ikke
l æ n g e r e tilbageholdes og afvente mitogene faktorer (se side 64 i Bind
1), m e n d e r i m o d p å b e g y n d e en n y celledeling hurtigere e n d n o r m a l t .
Oncogener f r e m k o m m e r også g e n n e m regulatoriske æ n d r i n g e r af
proto-oncogenet h v o r et n y m ø n s t e r i genreguleringen k a n o p s t å
gennem en kromosomtranslokation eller en g e n a m p l i f i k a t i o n , med
en m a n g e d o b l i n g af proteinet som resultat, se figur 418. M a n har
identificeret over 70 oncogener i mennesker, og i nogle k r æ f t t y p e r er
bestemte oncogener ofte aktiveret som f x HER2 i b r y s t k r æ f t , MYC i
l u n g e k r æ f t og RAS i b u g s p y t k i r t e l k r æ f t .

Figur 418. Ændring af et proto-oncogen til et oncogen.

Normalt protein
Proto-oncogen -^^B

Protein med ændret funktion

Amplifi kation
Øget mængde protein
Oncogen

Kromosomtranslokation
Ændret genregulering
øget mængde af protein

310
 i

S T A M C E L L E R , G E N R E G U L E R I N G O G KRÆFT

RAS
-Vækstfaktor
RAS-generudgøx en gruppe af proto-oncogener som især er kendte, f o r d i
op m o d 3 0 % af alle kræftsvulster har mutationer i RAS-gener. Generne
koder f o r Ras-proteiner der er involverede i at sende besked o m vækst-
Inaktiv
signaler fra celleoverfladen t i l cellekernen. Et vækstsignal kan bestå af
en v æ k s t f a k t o r som bindes t i l en overfladereceptor p å cellen, og signalet
overføres derefter fra protein t i l protein inde i cellen, se figur 419. Som
en del af denne signaloverførsel er Ras i stand t i l at t æ n d e og slukke f o r
de beskeder der sendes t i l cellekernen. Det kan lade sig gøre f o r d i Ras-
proteiner er s å k a l d t e GTP-aser der k a n o m d a n n e GTP t i l GDP ved at
fraspalte en phosphatgruppe. Ras er aktiveret og videresender signaler
n å r det er bundet t i l GTP, og bliver inaktiveret n å r GTP spaltes t i l GDP.
Aktiv
Typisk er aktiverende p u n k t m u t a t i o n e r ansvarlige f o r at o m d a n n e transskriptions Cellekerne
RAS proto-oncogener t i l oncogener. Konsekvensen er at Ras hele tiden faktor

v i l v æ r e bundet t i l GTP og konstant sende stimulerende signaler t i l

cellekernen, se figur 419. Ras-proteiner er involverede i mange intracel- Transskription startes
l u l æ r e signaleringsveje som bl.a. regulerer celledeling, differentiering,
m i g r a t i o n og apoptose. Balancen i de n æ v n t e processer ø d e l æ g g e s
Figur 419. Aktivering af Ras sender besked
n å r Ras muteres, m e d det resultat at celledelinger og cellemigration
til cellekernen via den såkaldte MAPK-signa-
fremmes samtidig med at differentiering og apoptose h æ m m e s . Denne leringsvej.
ubalance stimulerer n e t o p betingelserne f o r at en k r æ f t s v u l s t k a n
u d v i k l e sig, se figur 416 side 309.

MYC
En anden type proto-oncogener er g r u p p e n af MYC-gener som koder
for Myc-transskriptionsfaktorer. Myc menes at v æ r e med t i l at regulere
transskriptionen af 15 % af kroppens gener og fungerer ved at binde t i l
e n h a n c e r o m r å d e r o p s t r ø m s f o r generne. Figur 420 viser hvordan Myc
danner en heterodimer med transskriptionsfaktoren Max, og hvordan
komplekset binder t i l DNA. M y c findes i cellekernen og aktiveres p å
flere m å d e r bl.a. gennem MAPK-signaleringsvejen som er vist i figur 419.
Myc-regulerede gener kontrollerer at celledelingerne ikke løber løbsk,
bl.a. ved at bestemme h v o r n å r cellen m å passere restriktionspunktet.
Mutationer i Myc, som gør transskriptionsfaktoren mere aktiv, betyder
at cellen skubbes f o r b i restriktionspunktet uden t i l s t e d e v æ r e l s e n af
mitogene faktorer. Dermed k a n M y c stimulere celledelinger hvilket
netop karakteriserer et oncogen.

Udover at v æ r e en klassisk transskriptionsfaktor kan M y c også rekrut-

tere enzymet i M T h v i s acethylering af histonhaler er beskrevet under
afsnittet o m histonmodifikationer side 298. En h ø j e r e grad af acethy-
lering er korreleret med øget gentransskription i o m r å d e t , og n å r ak-
tiveret M y c findes o m k r i n g gener der f r e m m e r celledeling, v i l trans- Figur 420. Transskriptionsfaktoren Myc-Max.
 K A P I T E L 11

Proto- skriptionen i disse o m r å d e r i genomet aktiveres yderligere af HAT. Myc

oncogen Oncogen
er desuden involveret i at tilbageholde differentiering af celler, og da
forskeren Professor Shimya Yamanaka f ø r s t e gang skabte iPS, var Myc
en af de fire transskriptionsfaktorer der gjorde dette m u l i g t , hvilket
Mutation er beskrevet i faktaboks 1 'Vejen t i l pluripotente stamceller' side 295.

Tumorsuppressorgener
Et tumorsuppressorgen tilbageholder cellevækst og -deling, og fungerer
derfor som en bremse der holder celledelingen nede p å et passende
Tumor- niveau. Inaktiveres genet, mister cellen noget af kontrollen over hvor
suppressor 1. mutation 2. mutation ofte den skal dele sig, og ukontrollerede celledelinger er som tidligere
beskrevet, et t r i n p å vejen t i l k r æ f t . Tumorsuppressorgener er karakteri-
serede ved at deres f u n k t i o n k u n o p h ø r e r ved inaktiverende mutationer
p å begge alleller, se figur 421. Modsat kan proto-oncogener omdannes
t i l oncogener hvis blot é n af all ellerne får en aktiverende m u t a t i o n .

p53
Proteinet p53 er et af de mest studerede k r æ f t r e l a t e r e d e proteiner, og
det er m e d god g r u n d for p53-mutationer findes i 5 0 % af alle k r æ f t -
t i l f æ l d e i mennesker. p53 er en transskriptionsfaktor s o m er i n v o l -
veret i regulering af cellecyklus og apoptose, og navnet refererer t i l
den s t ø r r e l s e , n e m l i g 53 kDa, s o m m a n f ø r s t e gang identificerede
proteinet t i l at have. Størrelsen har siden vist sig ikke h e l t at passe,
m e n navnet har h æ n g t ved. Figur 422 viser at der er flere forskellige
typer af DNA-skader og c e l l u l æ r t stress som aktiverer p53 t i l at u d f ø r e
sine tre h o v e d f u n k t i o n e r ; stoppe cellecyklus ved GI-checkpointet,
i g a n g s æ t t e DNA-reparation og aktivere apoptose hvis DNA-skaderne
er uoprettelige.

Centrum
Cellen mister Replikationsfejl UV IR af kræftsvulst
et kromosom

Figur 421. Mutationer kan føre til

aktivering af et oncogen eller inakti- Manglende Sammen- Dobbelt-
vering af en tumorsuppressorgen. nucleotid bundne strengsbrud
i DNA baser i DNA

Figur 422. DNA-skader og cellulært stress

aktiverer p53. Cellecyklusstop DNA-reparation Apoptose
 STAMCELLER, GENREGULERING O G KRÆFT

f o r m a l t har p53 en k o r t halveringstid, og niveauet er derfor lavt i

-ellen f o r d i proteinet h u r t i g t nedbrydes. N e d b r y d n i n g e n kontrolleres
a f post-translationelle m o d i f i k a t i o n e r i f o r m af proteinet u b i q u i t m
der signalerer, at p53 skal sendes u d i cytoplasmaet t i l n e d b r y d n i n g i
såkaldte proteasomer, se de g r ø n n e pile i figur 423. Der findes særlige
DNA-kontrolproteiner hvis f u n k t i o n er at registrere DNA-skader, og
i t i l f æ l d e af beskadiget D N A v i l disse k o n t r o l l ø r e r p å s æ t t e phophat-
grupper t i l udvalgte aminosyrer i p53. Dermed bliver p53 ikke sendt t i l
destruktion i proteasomerne. I stedet for akkumuleres det og igangsæt-
ter herefter transskription af gener involveret i DNA-reparation og cel-
lecyklusstop, se de b l å pile figur 423. K r æ f t r e l a t e r e d e p53-mutationer
forhindrer p53 i at blive phosphoryleret og e f t e r f ø l g e n d e akkumuleret
n å r der er DNA-skader i genomet, se den lilla p i l i figur 423. Det bety-
der at muteret p53 ikke stopper cellecyklus så skaderne k a n udbedres
i n d e n celledeling, og dermed kan skader og mutationer føres videre
t i l n æ s t e cellegeneration u d e n aktivering af apoptose. Gennem arene
Figur 423. DNA-skade aktiverer p53.
har et stort antal m o l e k y l æ r b i o l o g i s k e studier t i l s a m m e n vist at p53

1) Cellecyklusstop
2) DNA-reparation
3) Apoptose * 1
Transskription

DNA-skade
pS3

Muteret p53 p' >

Aktivering af DNA-
kontrolproteiner

p53-akkumulering

P P \ " / p
\ /
p53 p53
p
/ /
, S.> x

/ \ 1
p / I

Cellekerne

Cytoplasma

Proteasom

Nedbrudt p53

313
K A P I T E L 11

interagerer m e d over 100 forskellige proteiner i forbindelse med re-

guleringen af cellevækst og overlevelse, h v o r f o r det også er berettiget
n å r p53 t i l tider omtales som 'genomets vogter'.

Telomerase k a n gøre kræftceller udødelige

A l m i n d e l i g e celler har e n b e g r æ n s e t levetid som er k n y t t e t t i l , hvor
mange gange cellerne deler sig. Ved hyppige celledelinger, v i l cellerne
æ l d e s og d ø hurtigere i f o r h o l d t i l de celler der s j æ l d e n t deler sig.
Typisk v i l en menneskecelle k u n n e dele sig 50-70 gange i n d e n den
dør. Antallet af celledelinger t i l r å d i g h e d bestemmes af l æ n g d e n p å
kromosomenderne, de s å k a l d t e telomerer. Telomerer b e s t å r af en ikke-
kodende DNA-sekvens p å seks nucleotider (TTAGGG) som gentages
op t i l 2500 gange i menneskets celler. Telomernes f u n k t i o n er at be-
skytte kromosomerne m o d DNA-skader i forbindelse m e d replikation.
DNA-polymerasen er ikke i stand t i l at replikere kromosomender, og
konsekvensen er at der tabes op m o d 50 nucleotider f r a telomererne
ved hver replikation. N å r telomererne er reduceret t i l en kritisk k o r t
l æ n g d e , v i l cellen æ l d e s o g . d ø , se figur 424.

I k r æ f t c e l l e r forholder det sig anderledes f o r d i de ikke d ø r efter et for-

Figur 424. udbestemt antal celledelinger. Det skyldes at der i 9 0 % af alle k r æ f t -
a. For hver celledeling forkortes telome- t i l f æ l d e er sket en aktivering af enzymet telomerase, hvis f u n k t i o n det
rerne, og med tiden dør cellen.
er at f o r l æ n g e telomererne i cellen. Det v i l altså sige at k r æ f t c e l l e r n e s
b. Foto af metafasekromosomer (blå) hvor
telomerer ikke forkortes gennem celledelinger, og dermed kan cellerne
telomererne (røde) ses i enderne.

314
 STAMCELLER, GENREGULERING O G KRÆFT

Telomerase^ RNA-skabelon

1 mur
Hill www
Elongering

dele sig et u b e g r æ n s e t antal gange. Figur 425 viser hvordan telome- Figur425. Telomerasen indeholderen kort
rasen bruger en RNA-streng som skabelon t i l at syntetisere DNA, og RNA-sekvens der fungerer som skabelon
dermed f o r l æ n g e telomererne. Telomerase er et enzym af typen revers for enzymets forlængelse af den ene DNA-
streng. Efterfølgende vil DNA-polymerasen
transskriptase, også kaldet en RNA-dirigeret DNA-poIymerase, som kan
syntetisere den komplementære streng.
omskrive RNA t i l DNA.

N o r m a l t udtrykkes telomerase k u n i stamceller, og i løbet af stamcel-

lernes d i f f e r e n t i e r i n g slukkes telomerasegenet hvorefter starten p å
cellernes b e g r æ n s e d e livstid begynder. Aktivering af genet i kræftceller
sker o f t e gennem p u n k t m u t a t i o n e r i p r o m o t o r e n som f r e m m e r b i n -
d i n g af transskriptionsfaktorer, og dermed udtrykkes enzymet igen.
Derudover er æ n d r i n g af k r o m a t i n s t r u k t u r e n gennem epigenetiske
mekanismer s å s o m h i s t o n m o d i f i k a t i o n og D N A - m e t h y l e r i n g o g s å
beskrevet i samme forbindelse. Uanset hvordan telomerasen aktive-
res, er resultatet at k r æ f t c e l l e r n e bliver u d ø d e l i g g j o r t e . Sammen m e d
andre v æ k s t f r e m m e n d e mutationer er denne udødeliggørelse e n d n u
et t r i n i r e t n i n g af en k r æ f t s v u l s t som figur 416 side 309 viser.

Livsstil og kræft
A d f æ r d og livsstil påvirker som tidligere beskrevet DNA'et gennem
epigenetiske æ n d r i n g e r eller mutationer. Derfor er det også m u l i g t at
søge m o d en livsstil der mindsker risikoen for k r æ f t . Ifølge K r æ f t e n s
Bekæmpelse formoder man at fire u d af t i kræfttilfælde kan forebygges.
Mange er bevidste o m at rygestop og b e g r æ n s e t solbadning mindsker
risikoen for at udvikle visse k r æ f t t y p e r , m e n der er også andre aspekter
af livsstilen som er vigtige. Fx er m i n d r e alkohol, regelmæssig m o t i o n
og sund kost med frugt, g r ø n t og f u l d k o r n forebyggende. Ligeledes
g æ l d e r det o m at holde en n o r m a l v æ g t m e d et B M I m e l l e m 18,5 og
25, idet 9 % af alle k r æ f t t i l f æ l d e menes at v æ r e relateret t i l o v e r v æ g t .
Ved at lade sig vaccinere med HPV-vaccine reduceres risikoen for flere
k r æ f t f o r m e r b å d e hos piger og drenge, se også kapitel 6 side 160. M a n
kan læse mere o m forebyggelse p å Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Der findes i n g e n garantier for af k r æ f t ikke opstår, m e n m a n kan g ø r e
sit for at mindske risikoen.

315