You are on page 1of 3

Hillerd Hospital Gynkologisk-Obstetrisk Afdeling

Drueklasegraviditet - MOLA (Mola Hydatidosa)


Patientinformation

Hvad er Mola? Mola er en graviditet, hvor moderkagens forgreninger er udspilede af vske, s de ses som blrer. Ved komplet Mola er hele moderkagen forandret. Ved partiel Mola, delvis omdannelse af moderkagen, ses bde blrer og normale omrder. Hvorfor blev det Mola? Forandringen er nrt forbundet med fejl i arvemassen, i kromosomerne. Ved komplet Mola indgr ggets kromosomer ikke i graviditeten. Cellerne har det normale antal kromosomer, 46, men kun fra manden. Ved partiel Mola deler et g med normalt kromosomtal sig efter samtidig befrugtning med to spermier, ikke som normalt kun n spermie. Cellerne fr sledes alt for mange kromosomer, 69. Er det et foster? Ved komplet Mola uden kvindelig kromosomer kan der slet ikke udvikles et fosteranlg. Graviditeten bestr kun af moderkagen. Ved partiel Mola forstyrres fosterudviklingen af det fordoblede antal mandlige kromosomer. Udviklingen standser ofte helt i de allerfrste uger. Hvis fostret er levende, er det altid misdannet og kan aldrig overleve. Hvordan kan graviditetsprven vre positiv, hvis der ikke er et foster? Graviditetsprven reagerer p et hormon (HCG), der laves i moderkagen. En positiv prve viser kun at der er levende moderkageceller. Den siger ikke, om der er eller har vret et foster. Hvis skyld er det? Der er ikke hos hverken manden eller kvinden fundet kromosomfejl, der kan forbindes med Mola. Hverken ved komplet eller partiel Mola kendes forhold, der fr eller under graviditeten, kan forklare fremkomsten af tomme g eller befrugtning med flere spermier. Hvor ofte sker det? I Danmark i ca. 1 af 1300 graviditeter. Oftere i visse andre lande. Hvad er behandlingen? Udsugning og udskrabning af livmoderen i fuld bedvelse. Er diagnosen sikker? Lettere, delvis opblring af moderkagen ses ogs ved andre kromosomfejl i graviditeten, uden sammenhng med Mola. Forskellene mellem komplet og partiel Mola kan selv efter mikroskopisk undersgelse vre ganske sm. Derfor kan der i enkelte tilflde vre tvivl om den prcise diagnose.

Hillerd Hospital Gynkologisk-Obstetrisk Afdeling


Kan diagnosen sikres, hvis der er tvivl? Kromosomanalyse af moderkagen kan sttte den mikroskopiske diagnose. Cellerne skal dog behandles straks efter aborten, og det er ikke en rutineundersgelse. Hvad sker der i tvivlstilflde? Delvis blredannelse i moderkagen opfattes som partiel Mola. Partiel Mola med ligheder med komplet Mola opfattes som komplet Mola. Hvorfor er kontrol ndvendig? Ved en almindelig abort afstdes eller nedbrydes rester af moderkagevvet indenfor f uger. Efter Mola kan denne proces g i st, og man kan se nyvkst af moderkagecellerne. Moderkagevv er ved Mola, som ved en normal graviditet, programmeret til at trnge dybere ned med risiko for gentagen bldning. I ca. 90% af normale graviditeter findes celler fra moderkagen i kvindens blod, hvor de kommer ind via moderkagestedet i livmoderen. De standses i lungekredslbet og nedbrydes uden at give symptomer. Ved Mola kan det vre svrere at nedbryde disse celler, der i enkelte tilflde endog kan dele sig, selvom de er uden for livmoderen. Hvordan foregr kontrollen? Der tages en blodprve hver uge, indtil graviditetshormonet (HCG) er mindre end det lavest mlelige, 10 i tre prver. Herefter hver anden uge i 2 mneder, og endelig en gang om mneden indtil 1 r efter den frste negative prve. Hvad siger HCG-vrdien? HCG produceres i moderkageceller, og vrdien er et udtryk for, hvor mange aktive celler der er tilbage. De celler, der er tilbage efter en udskrabning, vil gradvist afstdes, hvilket ses som faldende hormonvrdier. Faldet er mest udtalt i de frste uger, men vrdien br vre mindre end 10 inden 3 mneder efter udskrabningen. Ved manglende fald i gentagne prver, eller stigende vrdier, kan der blive tale om yderligere undersgelse og behandling. Hvor ofte ses komplikationer? Ca. 10% af kvinderne har behandlingskrvende komplikationer inden for det frste r efter udskrabningen. Hvad er behandlingen? Ved rester af Molavv i livmoderhulen kan en fornyet udskrabning medfre et normalt hormonfald. Ved mistanke om Molavv i livmodervggen eller uden for livmoderen, bruges medicin, der griber ind i cellernes vkst. Det mest anvendte er Metotrexat, der ogs anvendes ved alvorligere udbrud af f.eks. hudsygdommen psoriasis. I sjldne tilflde suppleres med yderligere et eller flere stoffer. Hvad er risikoen ved behandling med Metotrexat? Under behandlingen kan der vre forbigende bivirkninger, oftest kvalme, trthed og eventuelt hrtab. Behandling med Metotrexat ger ikke risikoen for senere barnlshed, ufrivillig abort eller fostermisdannelser. Er Mola krft? Nej, Mola er en godartet sygdom. Nr krft ind imellem nvnes i forbindelse med Mola, er det p grund af ligheden mellem vkstmnstret i normale moderkageceller og krftceller. Ved

Hillerd Hospital Gynkologisk-Obstetrisk Afdeling


moderkageceller er det en normal og vigtig funktion, at de trnger ind i tilgrnsende vv (for at stte moderkagen fast) og bryder ind i blodkar (for at skabe blodforsyningen til moderkagen). Efter graviditetens afbrydelse kan cellernes vkst derfor forrsage bldning. Kan Mola medfre krft? Krft, koriokarcinom, ses i sjldne tilflde efter bde normale graviditeter og Mola graviditeter. Ved Mola opns altid helbredelse ved kontrol og behandling som skitseret. Hvilken forebyggelse bruges i kontrolperioden? Der br bruges sikker forebyggelse i hele perioden. Kondom og pessar er uden indflydelse p sygdommen. P-piller indeholder hormon, men ger ikke risikoen for komplikationer og forsinker ikke udskillelsen af graviditetshormonet. Spiral br frst anvendes, nr graviditetshormonet er udskilt og menstruationsbldningerne blevet normale, med mindre det synes at vre den sikreste metode ved pletbldning efter mola kan det vre svrt at vurdere, om det skyldes spiralen eller molavv. Hvornr m jeg blive gravid igen? Hovedreglen er 1 r efter frste ikke mlelige HCG vrdi. Ved partiel Mola med hurtigt hormonfald og uproblematisk forlb efter udskrabningen, kan man overveje at afkorte perioden til 6 mneder. Det samme gr sig gldende ved komplet Mola, hvis graviditeten er strkt nsket og kvinden over 35 r. Frre end 1 af 500 kvinder fr komplikationer efter 6 mneder med normale hormonvrdier. Hvad er risikoen for en ny Mola? Hvor risikoen for den frste er ca. 1 promille, s er risikoen for den nste ca. 1 procent. Der er alts 99% chance for en graviditet uden Mola. Er der specielle undersgelser i den nste graviditet? Normalt tilbydes ultralydskanning tidligt i graviditeten, bedst 7.-8. uge for at se og mle fostret. Samtidig mles HCG i en blodprve. Prverne kan gentages i 12. uge for at vurdere fostertilvkst og udvikling af moderkagen og hormonstigning. Ved ultralydskanning i 17.-18. uge kan man undersge for misdannelser hos fostret. Er der specielle forhold efter nste fdsel? Moderkagen undersges mikroskopisk og ved en eller flere blodprver sikres det, at hormonfaldet forlber normalt.

Lars O. Vejerslev/jtj Rev. Maj 2007/joja GYN-A-PAT22

You might also like