Lringsml, modul 2.

3
Eksempler p anbefalet litteratur:
Textbook of Medical Physiology. Guyton og Hall. Kapitler om endokrinologi (kapitel 7479), dog ikke gynkologisk endokrinologi og reproduktion.
Basal og Klinisk Farmakologi, Brsen et al. kapitler om diabetes behandling,
behandling af for hjt og for lavt stofskifte samt binyre og hypofysesygdomme samt
calcium-metaboliske sygdomme eller Basal and Clinical Pharmacology, Katzung.
kapitler om diabetes behandling, behandling af for hjt og for lavt stofskifte samt
binyre og hypofysesygdomme samt calcium-metaboliske sygdomme.
Hovedets, halsens og de indre organers anatomi. Relevante kapitler om hypothalamus,
hypofyse, thyreoidea, parathyreoidea, pancreas og binyrer (dele af kapitel 4, 13, 21 og
23) samt Gensers Histologi (relevante kapitler).
Eller lrebger svarende til ovenstende.
Generelt:
Anatomi: ud over den generelle anatomiske beskrivelse er det vigtigt at kunne
relationer, blodforsyning, nerver samt evt. kliniske korrelationer.
Eksempel p klinisk korrelation kan vre thyreoidea og parathyreoidea, hvor man skal
vre opmrksom p parathyreoidea ved kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme.
Andre kunne vre vena porta, der drnerer pancreas og derfor frer f.eks. insulin
gennem leveren, hvor en stor del degraderes.
Histologi: husk relevante farvninger og sammenhng mellem cellestruktur og
funktion. Man skal kunne genkende og beskrive srlige kendetegn ved de opgivne
vvstyper
Farmakologi: farmakokinetik er omstning af medicin, farmakodynamik er virkning
af medicin. Minimum to prparater br kendes.
Der kan synes nogen overlap mellem de enkelte ml, dette skyldes at enkelte ml er
beskrevet bde overordnet og i detaljer for at fremhve vigtige del-elementer.

Uge 1:Pankreas

Gr rede for anatomi og funktionel histologi af den endokrine

pankreas: alfa, beta, delta og PP (F) celler. Have kendskab til
makroskopisk anatomi af pancreas og embryologi af pancreas.

Den endokrine pancreas

langerhanske er, f til 100 celler organiseret omkring de sm kapillrer.
udgr 1 %, ses spredt i det exokrine vv
4 celletyper:
o

-celler, A: Secernerer glukagon, katabolsk (20 % af cellerne) -

-celler, B: Secernerer insulin, anabolsk (70 %). Ogs amylin.

-celler, D: Secernerer somatostatin (5-10 %) - inhiberer glukagon,

insulin og polypeptid

F-celler, PP celler: Secernerer pankreatisk polypeptid (1-2 %), regulerer

tarmbevgelserne og hormonsekretionen (hmmer peristaltikken, s
det optages langsommere)

-celler: producerer ghrelin (<1%) - hunger hormon

Vejer omkring 80 til 100 g, samt har en lnge p 15 cm og har en tunge form hvod den bredeste
endeligger mod dueadenum. 2 udfrselsgange - ductus pancreaticus (lber sammen med

ductus choeleduchus) og ductus pancreaticus accesorius

OBS: Ligger L2-L3 p tvrs af hvirvelsljlen. Ingen fibrs kapsel.

 Kunne forklare ndringer i kroppens biokemi ved diabetes og

regulering af blodsukker ved glukagon og insulin, bde ved
sekretion af hormoner og deres virkning p andre celler

Gre rede for cellulre glukosetransportere, herunder

vvsspecificitet (lever, muskel og fedtvv) og
insulinregulation

 Gre rede for funktion af beta celler, herunder mekanismen

bag insulin secernering.
Sekretion
Insulin vil opbevares i -cellernes cytosol, indtil signalering omkring vesikel tmning,
oftest gennem forhjet blodglukoseniveau. Sekretionen sker i to faser:
1. tmning af vesiklerne. Med en latenstid p minutter efter stimuli og processen
forlber over 3-10 minutter.
2. Der dannes nysyntetiseret insulin, der sikrer en opretholdelse af insulin
koncentrationen over et lngere tidsrum, indtil stabilisering af
blodglukoseniveauet.
Mekanismer der indvirker p sekretionen
Blodglukose niveauet: Ved forhjet koncentration vil der secerneres mere insulin,
hvorimod normal eller nedsat insulin koncentration nedstter secerneringen.
Hormonal regulering: Adrenalin og noradrenalin, hmmer secerneringen ved bidning
til -adrenerge receptorer og omvendt stimulerer secerneringen ved binding til beta
adrenerge receptorer. Disse to faktorer summeret giver en inhibering. Adrenalin udskilt
ved stress tilstande vil igangstte katabolisme til at frigive energi til vvene.
Gastrisk inhibitorisk peptid, GIP og glukagonligende peptid-1, GLP-1: Stimulerer insulin
secerneringen ved tilstedevrelsen af fde i GI-tragten. (DPP4 -enzym der inaktiverer
disse to incretiner)
Lokal parakrin regulering: Glukagon og somatostatin secernering inhiberer
insulinsekretionen.
Nervst: Parasympatiske trde fra n. vagus fremkalder get insulinsekretion,
mens de sympatiske hmmer.
2

 Gr rede for struktur, funktion og biokemi (dannelse) af insulin

og glukagon, herunder syntese, sekretion og receptorer i
mlvv

 Forklar feedback mekanismer i -celler, herunder, insulin,

glukagon og somatostatin

Nr der er hjt blodsukker frigives der insulin og i modstning

frigres der glukagon. Somatostatin er blokerer bgge.
Forklar insulinresistens.
Redegr for ketonstoffer og advanced glycation end products
(AGE)
Forklar metabolisk syndrom i forhold til ndringer i
metabolisme og fysiologi: glukose, lipider, blodtryk,
insulinresistens, BMI

 Gr rede for bivirkninger og problemstillinger i behandling af

diabetes, herunder hypoglykmi, ketoacidose og de
biokemiske mekanismer bag i forhold til glukoneogenese og
lipid omstning i lever, muskler og adipst vv
Beskrive akutte og kroniske symptomer ved diabetes type 1 og
2
Akutte:

Hyperglykmi - leder til dehydrering af kroppens celler, da hjt blod glukose vil
ge osmolariteten og derved trkke vand ud af cellerne. Samtidig vil GLUT 2 i
i de renale tubuli ikke kunne flge med. Derfor ges glukoseindholdet i den
dannede urin. Hyperglykmi frer alts til stor urinproduktion, get trst, og
mulig dehydrering.
Acidose - Hvis blodsukkeret stiger og bliver meget hjt kan du f
syreforgiftning, kendt som ketoacidose. Det er en akut og livstruende tilstand.
Ketoacidose
o Ses oftest ved DMT1, grundet utilstrkkelig eller ingen
insulinadministration, kombineret med noget nr 0 produktion fra
B-cellerne i pancreas
o DMT2 kan godt have mild ketoacidosis, men oftest langt fra samme
niveau som DMT1.
o Ketoacidosis kombineret med DM kaldes DKA (Diabetes
KetoAcidosis).
o Symptomer:
Manglende insulinadministration => Glukagon frigivelse
Glukagonfrigivelse: Glukogenolyse, glukoneogenese => Hjt
blodsukker
Hjt blodsukker => Osmotisk diurese sammen med Na +
K
Osmotisk diurese => polyuri, dehydrering, trst, polydipsi.
% insulin => Lipolyse i adipocytter
Lipolyse => FFA i blodet, transporteres til leveren,
omdannes her til ketonstoffer (Ketogenesis)
Ketonstoffer (acetoacetat, b-hydroxybutyrate) => Har lav
pKa, forsurer blodet (giver lav pH)
Lav pH => Bekmpes af bikarbonat bufferen samt ved
get respiration (Kussmaul respiration)
Insulin-behov stiger ved infektioner
Gives insulin efter en "krise", kan der opst hypokalimi
(insulin ger optaget af kalium i cellerne), hvilket kan
medfre hjertearytmi
Hypoglykmi - Forhjede insulinniveau, hvilket frer til lavt blodsukker. (alt
glukose transporteres ind i muskler, lever, adipocytter) En minimum
koncentration af blodsukker p 3,3 mmol/L er ndvendig, for at glukose kan
krydse BBB, og derigennem n hjernen. Resultatet er forvirring, trthed, koma,

dd, da hjernen ikke fr glukose. (forekommer oftest hos T1D, der har taget
overdosis af insulin).
Kroniske:
Sen-komplikationer ses aldrig ved debut af T1D, men kan ses ved debut at T2D
Kroniske effekter af det hje blodsukker (AGE/RAGE, effekter p f.eks. kollagen i
basalmembraner)
Neuropati - Nedsat nervefunktion - Enten i perifere nerver eller autonome
nervesystem.
Mikroangiopati - Fortykkelse af basalmembran i kapillrer
Makroangiopati - reforkalkning
Retinopati - Synstab pga. kar ndringer i retina
Nefropati - Svkkelse af nyrefunktionen kan fre til nyresvigt og dialyse. Diabetisk
nyresygdom skyldes beskadigelse af de tyndvggede nyrekapillrer. Disse bliver
uttte, hvorfor der tabes albumin ud i urinen. I tidliger stadier udskilles kun sm
mngder albumin (mikroalbuminuri - milligram). Dette kan udvikle sig til
makroalbuminuri, hvor der tabes store mngder albumin ud i urinen (gram).
Glumerolusskaden inddeles i: normo, mikro og makro albuminori
Angina Pectoris/ infarkt
Sr, arteriosclerose, smerter, nedsat gang
Gastroparese - maveskslammelse, sygdommen kan defineres ved en forsinket eller
langsom tmning af fde fra maveskken til tarmen
Sobitoldannelse: sker i celler, der kan optage glukose uafhngigt af insulin.
Eks. i linser. Glukose omdannes til sorbitol, der er osmotisk aktiv stor celle,
delagt.

Redegr for senkomplikationer ved diabetes og klinisk kontrol

af diabetes; nefropati, neuropati, mikro- og makroangiopati,
nethinde forandringer

 Kunne anvende metoder til kontrol af diabetes: HbA1c og

mling af kapillr glucose koncentration
Glykering af proteiner:

Hje koncentrationer af glukose i blodet vil kunne medfre en non-enzymatiske

binding til proteiners frie aminogrupper, srligt lysiners sidekder og Nterminale aminogrupper.
Kollagen og elastin: Associeret med fortykkelser af basalmembranen i
blodkar samt nyrer. Dette medfrer nedsat elasticitet af blodkar, nedsat
permeabilitet og dermed nedsat stofudveksling mellem blodet og vvet samt
en nedsat filtrationsevne i glomerulus. Vvsskader kan opst og kan i samspil
med nedsat elasticitet og aterosklerose medfre forringet blodcirkulation. Dette
kan medfre drlig srheling, srligt p fdderne hvor den diabetiske fod ofte
ses.
Myelin i nervevv. Der vil vre en nedsat perifer smerteflsomhed som
funktion af glykering af myelin i nervevv. Neuropati.
Proteiner i blodbanen: F.eks. lipoproteinpartiklerne og hormoner udsttes for
glykering. Dette vil ndre proteinernes binding til sine respektive receptorer og
udlse inflammatoriske responser. Lipoproteierne der har underget glykering er
mere aterogene, dvs. tilbjelige til at underg aterosklerose.
Glykeret hmoglobin, HbA1c: Der vil forekomme en kraftigere binding til
oxygen, da glukosen blokerer bindingen til den allosteriske regulator (2,3-BPG),
der sikrer en nedsat affinitet til oxygen.
Enheden anvendes til at mle plasma koncentrationen af glukose og
derigennem til at diagnosticere diabetes mellitus. I praksis mener man ikke at
dette fnomen er af fysiologisk betydning.

Gr rede for forskellen p type 1 og type 2 diabetes, herunder

epidemiologi og basal patofysiologi
Have kendskab til diabetes insipidus og gestationel diabetes
Kunne redegre for principper i farmakologisk behandling og
betydningen af dit og motion
Gr rede for farmakologien af insulin og orale antidiabetika:
farmakokinetik, farmakodynamik af insulin, sulphonylurea og
biguanider og have kendskab til glitazoner, glinider, GLP-1
agonister og DPPIV hmmere
Forklare fysiologiske principper bag behandlingsalgoritmer for
diabetesprparater: insulin, metformin og sulfonylurea og
have kendskab til de fysiologiske principper bag GLP-1
agonister og DPPIV hmmere.
Have viden om arvelige forhold i forbindelse med diabetes
(genetik)

 Beskrive den profesionelle tilgang til diabetes behandling

(multidisciplinary approach)
Forklar patientens oplevelse af kronisk sygdom (diabetes) og
sygdommens indflydelse p patienten

Uge 2:Thyreoidea og knogler samt calcium-metaboliske sygdomme

Gr rede for anatomi, embryologi og histologi af thyroidea og parathyroidea
Gr rede for syntese af thyroidea hormoner og betydning af iod, thyroglobulin,
thyreoideaperoxidase og follikellumen
Forklar den overordnede fysiologiske og cellulre virkning af hormonerne T3 og
thyroxin, herunder transport i plasma samt effekt, omdannelse i mlceller og
mekanisme af T3 og T4 p transkription og genekspression
Gr rede for feed-back mekanismer mellem thyroidea og hypothalamushypofyse aksen, herunder somatostatin og TRH/TSH
Forklare fysiologiske principper bag diagnostiske algoritmer for hyper- og
hypothyreoidisme
Forklare betydningen af autoimmunitet ved thyreoidea sygdomme
Have kendskab til epidemiologi af struma og thyreoidea sygdomme
Forklare genetiske elementer af betydning for thyreoidea sygdomme
Have kendskab til basal patofysiologi af hyper- og hypothyroidisme, herunder
struma, knuder, exopthalmus og thyroiditis samt autoimmmune tilstande
Have kendskab til kliniske aspekter ved sygdomme i thyroidea, herunder
symptomer og undersgelser samt myxdem, Hashimotos sygdom, Graves
sygdom og nods (toxisk og atoxisk) struma
Gr rede for farmakologisk behandling af hyper- og hypoaktivitet af thyroidea,
herunder thiamazol, propylthiouracil samt levothyroxin og radioaktivt iod
Have kendskab til kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme
Have kendskab til mulige interaktioner i farmakologi og fdevarer (jodindtag og
goitrogener)
Gr rede for calcitonin, PTH og D-vitamins struktur, biokemi og fysiologi i forhold
til calcium homeostase.
Redegr for syntese og degradation af vitamin D samts dets aktivering til
aktiveret vitamin D og dettes nedbrydning.
Gr rede for calcium og phosphat homeostasen, med indragelse af nyrens rolle i
D- vitamin aktivering og omstning af calcium og phosphat, samt regulering af
osteoclast og osteoblast aktivitet i knogler og herunder have kendskab til
receptor aktivator af nuklear faktor kappa beta (RANK) systemet og dets ligand
(RANKL) og decoy receptor (OPG).
Kunne navngive de strste rrknogler i skelettet (femur, tibia, humerus), samt
have kendskab til ryghvirvlernes anatomi.
Have kendskab den calcium sensitive receptor (CaSR).
Redegr for anatomi incl. cortical og trabekulr knogle samt histologi af
knoglevvet kunne nvne komponenterne i knoglevvet, herunder
hydroxyappatit, de forskellige celler (osteoklaster, osteoblaster, osteocytter) og
non-calcium matrix.
Gr rede for osteoporose og herunder mulige rsager. Nvne mindst 2 mulige
behandlinger for osteoporose.
Have kendskab til vitamin D mangel og osteomalaci.
Have kendskab til rsager til at patienter opsger professionel hjlp "help
seeking behaviour"

Uge 3:Hypofyse/hypothalamus/binyrer
Gr rede for anatomi og histologi af hypofysen samt kende til makroskopisk anatomi af
hypothalamus og binyren samt histologi af binyrebarken og binyremarven. Have
kendskab til embryologien af hypothalamus og redegre for embryologien af
hypofysen.
Gr rede for portre systemet mellem hypothalamus og hypofyse og betydning for
hormonregulering
Gr rede for funktionen af hormoner produceret i hypothalamus og hypofysen samt
hormonelle feed-back og feed-forward mekanismer
Gr rede for de hormonelle akser, som udspringer fra hypothalamus og hypofysen og
ml organerne. Gr rede for de fysiologiske funktioner og feedback af hormoner fra
hypothalamus (GHRH, somatostatin, GnRH, CRH, TRH, dopamin) og hypofysen (ACTH,
GH, FSH, LH, TSH, prolaktin, ADH, oxytoxin, MSH) og binyrerne (cortisol) samt andre
underordnede hormoner (IGF1) og have kendskab til stradiol og testosteron,
adrenalin og noradrenalin samt aldosteron.
Forklar Sheehans syndrom ved partus i forhold til blodforsyning og fysiologiske
forandringer af hypofysen under graviditet og effekten af stort blodtab ved fdsel.
Have kendskab til Addisons sygdom og Cushings syndrom samt fokromocytom.
Gre rede for akromegali og prolaktinom.
Gr rede for overordnede hormonreceptormekanismer og intracellulr signalering
(sekundre messengers): peptidhormon receptor (G-protein og tyrosin kinase) og
lipidoplselige receptorer (kortisol og thyroxin).
Have kendskab til den cirkadiske rytme og sammenhng til sekretion af hormoner.
Gr rede for mulige farmakologiske interventioner ved forstyrrelser i hormon balancen
samt problemer ved patologiske forandringer og kirurgiske indgreb i hypothalamushypofyse omrdet.
Forklar overordnet ndringer i hormon dannelse ved forskellige fysiologiske og
biokemiske behov
Gr overordnet rede for kemisk struktur af peptid hormoner og steroider samt posttranskriptionelle modifikationer (preprohormoner, glykosylering).