Studiespørgsmå l Diabetes II

1. Hvordan regulerer kroppen normalt selv blodsukkeret?

Når vi indtager noget mad, optages der store mængder monosakkarider fra fordøjelsen, herfra
kommer det via blodbanen til leveren. Leveren omdanner det til glukose, som nu føres ud i det
store kredsløb og blodsukkeret stiger. Derfor bliver der sent signal til Pancres, som begynder at
producere bl.a. hormonet insulin, som sænker blodglukosen ved at få glukosen ind i celler eller
lagre den i glykogenen i leveren eller muskleceller
2. Hvad er diabetes?
Diabetes er en kronisk sygdom. Det er en tilstand hvor cellerne ikke får glukose nok, selv om der er
et højt indhold af blodglukose. Årsagen – for lidt insulin, og eller at receptorerne på cellerne ikke
reagere på insulinen.
3. Hvilke symptomer har sygdommen?
- Forhøjet blodglukose (hyberglykæmi)
- Øget diurese, hyppige vandladninger
- Følelse af tørst
- Nedsat hudturgor og tør hud
- Træthed
- Glukose i urinen, og ketonstoffer i urinen
- Urinvejsinfektioner (cystitis)
- Vægttab
- Nedsat syn (glukosen bliver aflejret i øjets linse)
4. Hvordan adskiller symptomerne fra Diabetes type I og Type II sig? Type 1 , kan blodglukosen blive
så lavt at der kan udvikles diabeteschok. Ved type2 bliver den aldrig så lav.
Type 1 Den udvikler sig først uden symptomer, men når den først har udviklet sig til et vist niveau,
så går det stærkt og symptomerne viser sig hurtigst og voldsomt ved type 1 diabetes, mens det ofte
kommer snigende ved diabetes 2. Type 2 viser sig ofte først ved 40 års alderen.
5. Hvilke årsager kan der være til Diabetes II? Og hvorfor opstår symptomerne?
- Diabetes2 er arvelig disponeret, kan også skyldes nedsat fødselsvægt, en inflammation, men
først og fremmest er det en livsstilssygdom (overvægt, kost, motion)
- Når insulinen binder sig til receptorerne på cellen, så reagere receptorerne ikke, eller der er for
få receptorer, der reagere.
6. Hvilke undersøgelser kan man foretage?
- Blodprøve for at måle om der er øget indhold af glukose, fedtsyre og ketonstoffer i blodet
- Langtidsblodsukker måling –glykeret hæmoglobin (HbA1c) viser, hvor meget glukose der er
blevet bundet til hæmoglobin inden for de sidste par måneder. Hvis HbA1C er over 48 mmol/l er
det tegn på diabetes type 2
7. Hvad er et normalt blodsukker?
- En god huskeregl er 4-7-10 (dvs. fra 4 til 7, men aldrig over 10)
- Fastende 4,2 – 6,3 mmol/L
- Ikke fastende 5,0 – 10 mmol/L
8. Hvilke symptomer ses ved hyperglykæmi? Hvorfor opstår symptomerne?
 - Tørst, træthed, øget vandladning, tør hud med nedsat hudturgor, tågesyn, urinvejsinfektion,
svampenfiktion i urinrøret, vægttab.
- Symptomerne opstår, når blodglukosen stiger, det kan opstå fx når borgeren har feber. Så har
cellerne brug for mere insulin, for den skal producere ekstra energi for at få temperaturen til at
stige.
9. Hvilke symptomer ses ved hypoglykæmi? Hvorfor opstår symptomerne?
Der findes flere grader af hypoglykæmi og symptomerne er lidt forskellige, men i første stadie
Insulinføling(ca3,5mmol/l) er symptomerne: Sult, kold sved. Svimmelhed, synsforstyrrelser, prikker
i fingre/og om munden, inder uro, humørsvingninger, hovedpine, nedsat konventrationsevne.
Symptomerne opstår hvis diabetesen er dårlig redigetet (forkert kost i forhold til medicinen,
motion, feber)
10. Hvorfor opstår glukosuri (sukker i urinen)? Det opstår når glukoseindholdet i blodet kommer over
10 mmol/l. Det opstår ved en uopdaget/nyopdaget eller dårlig reguleret diabetes mellitus.
11. Hvilke komplikationer ses ofte ved type II diabetes?
Øjensygdom(retinopati), Nyresygdom(nefropati, Nervebetændelse(neuropati)
Som er de samme symptomer som diabetes 1, Ved type 1 udvikles senkomplikationerne sig
hurtigere end ved diabetes 2
12. Hvordan behandles diabetes II? Behandles ofte med tabletter, samt kost og livsstils ændringer
KRAM
13. Hvorfor opstår sendiabetiske komplikationer?
Når blodsukkeret ikke bliver reguleret korrekt og det stiger til over 10 mmol/l og ligger der i
længere tid.
14. Beskriv de enkelte sendiabetiske komplikationer.
Øjensygdom(retinopati) , Nyresygdom(nefropati, Nervebetændelse(neuropati), åreforkalkning i
hjerte, hjerne og ben.