Øvelse: Glykæmisk Index

Lavet af Emma V, Sofus, Viktor H, Viktor S, Mati as og Ida L

Indholdsfortegnelse:
Formål:..................................................................................................................................................2
Teori......................................................................................................................................................2
Hypotese:..............................................................................................................................................5
Fremgangsmåde....................................................................................................................................5
Resultater:.............................................................................................................................................6
Diskussion:.............................................................................................................................................8
Fejlkilder:...............................................................................................................................................8
Konklusion:............................................................................................................................................8

Formål:
I dette forsøg bestemmes Glykæmisk Indeks (GI) for en række udvalgte fødevarer.
Teori

Desto højere indhold af kulhydrater i en fødevare, desto højere vil GI være. Som vi kan se på figur 1,
har f.eks. vafler og cornflakes et højt GI. Dette skyldes at de begge har et højt indhold af kulhydrater.
Der er dog også fødevare, som banankage, der har en høj mængde af kulhydrater, men stadig har en
middel (eller lav) GI. Årsagen er, at de indeholder en stor mængde fedt. Særligt fedt gør at
glukoseniveauet stiger langsomt, kostfibre gør det dog også. Gl-indekset kan desuden være påvirket
af tilberedning og modning af en fødevare. Et modent æble indeholder flere kulhydrater end et
umodent æble, og vil derfor få glukoseniveauet til at stige mere.
Der findes desuden både simple og komplekse kulhydrater. Komplekse kulhydrater tager længere tid
for kroppen at nedbryde, har lavt GI, og de giver et stabilt glukoseniveau. De findes i fødevare som
rugbrød, kartofler, grøntsager og fuldkornspasta.

De simple kulhydrater, også kendt som hurtige kulhydrater, har et højt GL, og får glukoseniveauet til
at stige hurtigt. De findes i fødevare som slik, chokolade, kage og sodavand. Ulempen ved dem er, at
selvom de stiger hurtigt, falde de også hurtigt, og tit til et lavere niveau end før.

Hvis en person har type 2 diabetes, eller er i risiko for at få det, burde de måske spise flere bønner.
Som vi kan se på figur 3, har bønner et lavt GL-indeks, hvilket betyder at glukoseniveauet ikke stiger
så meget. Derudover, får man også et meget stabilt glukoseniveau, det er godt hvis man har
diabetes. Hvis glukoseniveauet bliver for højt skader det kroppen, bønner stabiliserer + giver ikke
store stigninger i glukoseniveauet og er derfor godt.

Figur 2 viser hvordan kroppen regulerer p-glukose niveauet, dette er gjort ved hjælp af
bugspytkirtlen, som udgiver insulin hvis p-glukose niveauet er får højt eller for kroppen til at
omsætte glukagon til glukose.

Glukosen i blod ender sig vis man er diabetiker eller ikke diabetiker, det kan man se på figur 4.
Man kan se at vis, man er ikke diabetiker stater endes glukose niveau på omkring 90 mg %, når man
så inter mad siger endes glukoseniveauet maget hurtig, inde der er går en time har ikke diabetiker
noget deres max punkt på omkring 130 mg %. Glukosen i blodet falder maget hurtig igen.

I forholder til vi man er diabetiker stater endes glukose niveau på omkring 139 mg %,
glukoseniveauet siger i lang tid, efter cirka 1,5 time på det tidspunkt ligger glukoseniveauet på
omkring 210 mg %. Glukoseniveauet falder maget langsomt igen.

Insulin får glukoseniveauet til at falde, mens at adrenalin får glukoseniveauet til at stige.

Der findes tre forskellige slags carbonhydrider; monosakkarider, disakkarider, polysakkarider.

Monosakkarider er formlen for sukker, og er

Hypotese:
Glukose: vil se et højt spring i blodsukkeret der hurtigt vil falde igen.
Sodavand: vil lave et hurtigt spring som vil være mindre end den rene glukose og falde lidt
langsommere ned.

Cornflakes: vil lave et hurtigt spring, dog mindre voldsomt end sodavanden. Hurtigt fald men
længere end sodavanden

Groft rugbrød: vil se en lav, stabil stigning efter at have spidst det, derefter vil det langsomt flade
ud og falde til fasteniveauet igen.

Æbler: Vil se en stigning i blodsukker efter at havde spist æblet. Det vil være mindre end
Sodavandens stigning. Blodsukkeret vil derefter falde i et nogenlunde tempo, og ramme fasteniveau
samtidig med sodavanden.
Fremgangsmåde
 Man skal udregn hvor maget en forsøgspersonen skal indtage af en bestemt fødevare og
afvej mængde under vejs.
 Mål forsøgspersonens blodsukker med et glykometer og notér værdien T faste (se specifik
vejledning til glykometer).
 Forsøgspersonen skal indtage en fødevare som der er blive afvej i et naturligt højt tempo, og
huske at drikker undervejs 300 mL vand, dog ikke hvis man er den forsøgsperson der drikke
colaen. Såfremt hvis man er den forsøgsperson der skal indtage druesukker, kan det indtages
opløses i vandet inden forsøgsperson skal indtag det. Man skal ligge bemærk: at glukose er,
ikke er letopløselig i koldt vand, og lunken glukoseopløsning kan være sværere at drikke.
 Man mål forsøgspersonens blodsukker så snart at måltidet er blevet indtaget, T 0.
 Man skal mål forsøgspersonens blodsukker undervejs hvert kvarter (15 min) indtil
forsøgspersonens blodsukker er stabilt.
 alle målinger noteres tidspunkt og blodsukkerværdi, og alle resultater skal indføres i fælles
skema i et evt. Google docs. eller Excel.

Resultater:
Gustav Mads Anna Frederikke Emma
fastet 3,4 4,4 4,3 5,1 4,6
0 4,6 4,4 4,3 5,2 6,1
15 7,8 7,6 5,6 4,9 8,1
30 5,4 6,1 6,4 6,4 7,9
45 4,6 5 6,4 6,8 6,8
60 6,1 4,2 5,8 5,4 5,9
75 6,7 4,9 5,9
90 5,5 4,3 5,4

Rugbrød

Cornflakes
Æbler

Glukose

Soda
Diskussion:
Er de som forventet i forhold til de pågældende fødevarers indhold af forskellige typer kulhydrat
(mono-, di- og polysakkarider)?

- Nej, Glukosens resultater passer ikke med de forventet resultater da der er flere stigninger.
- Vi kan se at sodavandet, som indeholder monosakkarider, har et forvænnet resultat, da vi
ser en stor stigning og derefter et stort fald.

Kan dine hypoteser be- eller afkræftes?

- Glukosehypotesen kan afkræftes da vi ser flere stigninger i glukoseniveauet

- Sodavandhypotesen kan bekræftes da vi ser en stigning til 7,6, lavere end glukoses stigning
til 7,8, og et fald der tager lidt længere tid
- Cornflakeshypotesen kan afkræftes da selvom vi ser en stigning tog det længere tid end
sodavandet og glukosen og tog længere tid før faldet tilbage til normale niveauer
- Rugbrødshypotesen kan bekræftes da vi ser en langsom stigning og et langsomt fald
- Æblehypotesen Kan bekræftes da vi ser et stort spring og derefter et fald i rimeligt tempo

Sammenlign de opnåede GI-værdier med kendte GI-værdier for de pågældende fødevarer. Forsøg
at forklare eventuelle forskelle på de opnåede resultater og de angivne GI-værdier fra figur 1.
Inddrag i den forbindelse forskellige, relevante fejlkilder som kan forklare sådanne afvigelser. Giv
forslag til hvordan forsøget kan forbedres så fejlkilderne minimeres.

GI værdier

- Rugbrød
o (62,45/228,75)*100 = 27,3
o GI= 27,3
- Cornflakes
o (114/228,75)*100 = 49,84
o GI= 49,84
- Æbler
o (156,75/228,75)*100 = 68,52
o GI= 68,52
- Cola
o (82,5/228,75)*100 = 36,07
 o GI= 36,7

Fejlkilder:

1. Den mest væsentlige fejlkilde i vores forsøg, er tilstedeværelsen af andre hormoner end
insulin, såsom adrenalin, der påvirker glukoseniveauet. Hvis en testperson har været nervøs
da de skulle prikke dem selv, vil deres krop udskille adrenalin, og det får glukoseniveauet til
at stige.
2. Hvis folk har indtaget noget inden forsøget.
3. Hvis folk har indtaget deres mad for langsomt.

OBS: Pga. at glukosegrafen er gået så galt, kan vi ikke vurdere ordentligt om der er andre fejlkilder til
stede.

Forskel mellem GI og teoretisk Gl

- Rugbrød
o 27,3/50*100
o 54,6% afvigelse
o Vi kan se på glukosens graf, at der er gået noget helt galt. Teoretisk set burde grafen
være steget hurtigt og derefter faldet hurtigt igen, men i stedet er der fald og
stigninger flere gange. Siden vi sammenligner alle graferne med glukosegrafen, er
det et problem.
- Cornflakes
o 49,84/77*100
o 64,73% afvigelse
o Der er noget galt med glukosegrafen
- Æbler
o 68,52/38*100
o 180,32% afvigelse
o Dele af det kan begrundes med at testpersonen indtog æblerne alt for langsomt.
o Der er noget galt med glukosegrafen.
- Cola

o 36,07/63*100
o 57,26% afvigelse
o Der er noget galt med glukosegrafen

Vurder på baggrund af undersøgelsen nytten af GI-værdier for sukkersygepatienter i forbindelse

med kostvalg

GI-værdier kan være nyttige i situationer hvor man spiser fødevarerne alene, f.eks. sodavand og
æbler. Ting som rugbrød, som man (næsten) altid spiser sammen med andet, er det ikke så brugbart,
da mange andre ting vil påvirke GI-værdierne her.

Konklusion:
Vi har opnået formålet med forsøget, i det vi har fundet det glykæmiske indeks på forskellige
fødevare. Det er henholdsvis æbler (GI: 68,52), glukose, cornflakes (GI: 49,84), cola (GI:36,07) og
rugbrød (GI: 27,3). Vi har dog også fundet ud af, at hele forsøget er gået meget galt, og vi kan ikke
bruge tallene til noget.