PROJEKT KOFFEIN

Ali Guzeci og David Hoang

Aarhus Gymnasium C

AARHUS GYMNASIUM, AARHUS C

Anette Marian Linde

Afleveringsdato: 27/09-2022

1
INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD……………………………………………………………………………………………… 3

INDLEDNING………………………………………………………………………………………… 3

- Figur 1: U.S pre-workout supplements market size

PROBLEMANALYSE……………………………………………………………………………….. 4

- Figur 2: Koffein i drikke og chokolade

- Figur 3: Adenosins påvirkning af postsynaptiske membraner

PROBLEMFORMULERING…………………………………………………………………………6

TIDSPLAN……………………………………………………………………………………………. 6

DOKUMENTATION………………………………………………………………………………….. 7

- Metodeafsnit
- Materialeliste
- Figur 4: Procesdiagram for forsøg

RESULTATAFSNIT…………………………………………………………………………………...8

- Figur 5: Søjlediagram - forsøg laktatmål uden koffein

- Figur 6: Søjlediagram - forsøg laktatmål med koffein
- Figur 7: Kurvediagram - før planke uden og med koffein
- Figur 8: Søjlediagram - forsøg med koffein

DISKUSSION……………………………………………………………………………………….. 12

SIKKERHED…………………………………………………………………………………………13

KONKLUSION……………………………………………………………………………………… 13

FORBEDRINGSFORSLAG……………………………………………………………………….. 13

KORT PROJEKTEVALUERING…………………………………………………………………..13

LITTERATURLISTE………………………………………………………………………………...14

2
FORORD
Denne rapport er skrevet af Ali Mikdad Guzeci og David Hoang. Vi har begge studieretning
Teknologi A og Design B. Vi har med hjælp fra blandt andet egne ambitioner og stærkt
engagement fået færdiggjort denne rapport. Vi takker alle forsøgspersoner som har været
villige til at deltage, samt vores lærere der har stillet det nødvendige værktøj til rådighed. I
dette projekt har vi om forløbet ‘kroppen’. Herunder har vi valgt at arbejde med koffein og
dets påvirkning på kroppen før og efter fysisk præstation. Dette vil vi ved hjælp af egen
research og forsøg finde svar på.

INDLEDNING
Vi har valgt at arbejde med koffein, da vi synes at det var det mest indbydende emne af de
forskellige som vi kunne vælge imellem. Vi har blandt andet stor interesse for træning i
gruppen, hvor vi hører meget om koffein produkter. Af denne anledning vil vi undersøge
kroppens respons koffein før og efter hård fysisk træning.

Den globale markeds størrelse på pre-workout, som er et koffein kosttilskud før træning,
blev vurderet i år 2019 til 12,6 milliarder dollars og forventes stadig at vokse med en årlig
sammensat vækstrate på 8,3% fra 2020 til 2027. Pre-workout siges at forbedre ydeevnen og
bevidsthed1.

Figur 1: U.S pre-workout supplements market size

Det er et yderst populært produkt og det perfekte redskab til at udføre vores forsøg med.
Statistikkerne samt tabellen for oven skal vise hvor populært koffeinindtagelse egentlig er, og
hvorfor det er relevant for os at arbejde med.

1
Grand View Research (2016), Pre-workout Supplements Market Size, Industry Report

3
PROBLEMANALYSE
Koffein påvirker kroppen ved at øge ens præstationsevne. Koffein findes i mange forskellige
fødevarer såsom kaffe, energidrikke og cola. Selvom koffein er et præstations fremkaldende
stof har det sine begrænsninger. En normal energidrik indeholder til 320 mg koffein pr. liter.
Hvis man er voksen, skal man derfor drikke mere end 5 stk. om dagen for at komme over
grænseværdien på 400 mg koffein om dagen. Når grænseværdien opnåes har det
bivirkninger ved den enkelte person. Bivirkninger som forhøjet puls og blodtryk, forstyrret
hjerterytme, søvnløshed, angstanfald og irritabilitet. I værste fald hjertestop.2
Grænseværdierne kan variere for det enkelte individ, da unge og børn reagerer anderledes
på koffeinindtag. På figur 2 nedenunder ses forskellige fødevarer og indholdet af koffein

Fødevarer Koffeinindhold i mg/L eller mg/kg

Kaffe 655

Energidrikke 320

Sort te 185

Grøn og hvid te 115

Cola 92

Kakaomælk 36

Andre sodavand 10

Mørk chokolade 264-340

Lys chokolade 160

Figur 2: Koffein i drikke og chokolade
Kilde: Biologi B i udvikling3

Der går omkring 45 minutter før alt koffein fra eksempelvis en kop kaffe er optaget i blodet.
Optagelsen starter først i mavesækken hvorefter tyndtarmen for alvor sætter optagelsen i
gang. Det tager cirka 2,5 til 4,5 timer før halvdelen af koffeinen er nedbrudt i din krop. Det
går dog hurtigere når man ryger4.
Koffein stimulerer det autonome nervesystem, og skaber en stigelse af blodtryk og
åndedræt. Frigivelsen af adrenalin øges, og skeletmusklerne samt fordøjelsessystemet
aktiveres5.

2
Frøsig, Hede, Jørgensen, Paludan-müller (2017), Energidrik og koffein
3
Frøsig, Hede, Jørgensen, Paludan-müller (2017), Energidrik og koffein
4
Forfatter ikke angivet, (årstal ikke angivet): “Kaffe en stimulans”, Den påvirkede hjerne
5
Forfatter ikke angivet, (årstal ikke angivet): “Kaffe en stimulans”, Den påvirkede hjerne

4
Det er vigtigt at vi i vores forsøg tager højde for om forsøgspersonerne indtager koffein på
daglig basis, da koffein er et stof hvor tolerance optræder.

For at forstå hvordan koffein påvirker kroppen så er det vigtigt at kende til adenosins
funktion. Adenosin har en hæmmende effekt på afsendelser af nerveimpulser til dele af
hjernen. Det vil sige adenosin har en vigtig funktion i forhold til bevægelse. Det fungerer på
den måde (som vi kan se på figur 3) at cAMP aktiverer cAMP-kinase hvorefter der sker en
aktivering af K+ kanalerne hvor den postsynaptiske celle hyperpolariseres. Det bliver sværere
at sende impulser afsted fordi de bliver mere negative end ydersiden. Så adenosin hæmmer
transmitterstoffer som dopamin, serotonin osv6.

Figur 3: Adenosins påvirkning af postsynaptiske membraner

Koffein binder sig til receptorerne uden at have transmitter stoffets virkning og er derfor en
antagonist. Koffein hæmmer adenosins hæmmende effekt og skaber derfor en stimulering.
ATP bliver ikke omdannet til cAMP når koffein binder sig til adenosin receptoren og den
postsynaptiske celle bliver derfor ikke hyperpolariseret7.

Tidligere forsøg foretaget i udlandet viser at koffein under anerobe øvelser øger laktat i
blodet. Det er fordi koffein forbedrer udholdenhed ved at spare på muskelglykogen. Kroppen
indeholder en bestemt mængde muskelglykogen og koffein bevare muskelglykogen ved at
øge brugen af fedt som energikilde8. Dette resulterer i en frigivelse af laktat og dermed
højere laktat niveauer i blodet efter man har udført den anaerobe øvelse9.
6
Forfatter ikke angivet, (årstal ikke angivet): “Kaffe en stimulans”, Den påvirkede hjerne
7
Forfatter ikke angivet, (årstal ikke angivet): “Kaffe en stimulans”, Den påvirkede hjerne
8
Portman, 2018
9
Siahpoosh og Nesaei (uden dato)

5
PROBLEMFORMULERING
Vi har til formål med forsøget at bekræfte vores teori om at koffein øger præstationsevnen
og laktat i blodet. Vi har tænkt os at bruge den anarobe ‘planke’ øvelse til at bekræfte vores
teori. Det gør vi ved at tage forsøgspersoner, måle deres laktat og tid på planken både før og
efter koffeinindtagelse for at se forskellen.
Vi har en række krav til forsøget:
● Forsøgspersonerne må ikke være indtage koffein dagligt
○ Dette er et krav da det er vigtigt forsøgspersonerne ingen tolerance har for
koffein og dermed kræver mere koffein end normalt.
● Øvelsen skal være anerob
○ Øvelsen skal være anerob da teorien viser at det øger laktat.
● Vi skal have 5 testpersoner og data på tid samt laktatmålinger
○ For at få meget data og sammenligne resultater
● Der skal gå 45 min efter koffeinindtagelse før forsøget gentages
○ Ud fra vores teori kræver det 45 minutter før koffein optages i blodet

TIDSPLAN

Uge Dage Indhold Timer

Uge 34 Tirsdag Opstart på forløb 6 skemalagte timer

krop, hvorefter der på skolen
udvælges emne
samt start på
projektbeskrivelse.
Godkendelse af
emne

Uge 35 Tirsdag Færdiggørelse af 6 skemalagte timer

projektbeskrivelse. på skolen
Endelige
overvejelser til
forsøg + behov/krav.
Vejledning fra lærer

Uge 36 Tirsdag Forsøgsdag + 6 skemalagte timer

dataindsamling. på skolen
Videooptagelse til
SO4

Uge 37 Tirsdag Rapportskrivning + 6 skemalagte timer

Videooptagelse til på skolen
SO4

Uge 38 Tirsdag + weekend Yderligere 6 skemalagte

6
 rapportskrivning. virtuelle timer +
Helst være tæt på hjemmearbejde i
færdiggørelse af weekenden
rapport

Uge 39 Tirsdag Læse rapport. 6 skemalagte timer

Aflevering af på skolen
rapport.
Teknikfagsfestival

DOKUMENTATION
Metodeafsnit
Til forsøget har vi brugt vores teori og hypotese til baggrund for at skabe forsøget. Først
stikker vi forsøgspersonen med en nål, hvorefter vi måler deres mælkesyre. Det gør vi fordi vi
er nødt til at vide, hvor meget de har til at starte med. Herefter stiller forsøgspersonen sig i
planken hvorefter vi måler tid. Vi måler tid da vi senere skal se om koffein har givet personen
et boost i tid. Efter planken stikker personen sig igen, og vi måler mælkesyre og ser hvor
meget det har steget. Herefter tager personen en pre workout pille med 200 mg koffein og
venter i 45 minutter. Vi venter 45 minutter da vi ud fra vores teori ved, at det er den tid det
tager for koffein at sætte i gang. Efter 45 minutter foretager vi det præcis samme forsøg som
før hvor vi stikker før og efter planken, og måler tid. Er vores hypotese og teori korrekt må vi
gå ud fra, at vi vil se en progression.

Materialeliste
Engangsfingerprikker (Vitrex)
Vådservietter
Laktatmåler og strips til at måle
Stopur

7
Fremgangsmåde i procesdiagram

Figur 4: Procesdiagram for forsøg

RESULTATAFSNIT
Til vores forsøg fik vi gennemført det ved hjælp af 5 forskellige personer, der ikke indtager
koffein, såsom energidrik eller preworkout til dagligt. Under vises overblik og resultater for
de forskellige forsøgspersoner

Forsøgsperson 1 (uden koffein)

Mælkesyre før planke 2.1 mmol/L

Planketid 1 min og 31 sek

Mælkesyre efter planke 2.6 mmol/L

8
Forsøgsperson 1 (med koffein)
Mælkesyre før planke 2.3 mmol/L

Planketid 2 min og 35 sek

Mælkesyre efter planke 3.8 mmol/L

Forsøgsperson 2 (uden koffein)

Mælkesyre før planke 3.2 mmol/L

Planketid 39 sek

Mælkesyre efter planke 4.8 mmol/L

Forsøgsperson 2 (med koffein)

Mælkesyre før planke 3.8 mmol/L

Planketid 55 sek

Mælkesyre efter planke 4.9 mmol/L

Forsøgsperson 3 (uden koffein)

Mælkesyre før planke 3.2 mmol/L

Planketid 1 min og 1 sek

Mælkesyre efter planke 4.0 mmol/L

Forsøgsperson 3 (med koffein)

Mælkesyre før planke 3.7 mmol/L

Planketid 1 min og 29 sek

Mælkesyre efter planke 4.7 mmol/L

Forsøgsperson 4 (uden koffein)

Mælkesyre før planke 3,0 mmol/L

9
 Planketid 58 sek

Mælkesyre efter planke 4.7 mmol/L

Forsøgsperson 4 (med koffein)

Mælkesyre før planke 2.3 mmol/L

Planketid 1 min og 15 sek

Mælkesyre efter planke 3.9 mmol/L

Forsøgsperson 5 (uden koffein)

Mælkesyre før planke 2.6 mmol/L

Planketid 1 min og 25 sek

Mælkesyre efter planke 3.6 mmol/L

Forsøgsperson 5 (med koffein)

Mælkesyre før planke 3.1 mmol/L

Planketid 2 min og 0 sek

Mælkesyre efter planke 3.9 mmol/L

På figur 5 og 6 illustreres de forskellige laktatmåler før og efter koffeinindtagelse.

10
 Figur 5: Søjlediagram - forsøg laktatmål uden koffein
Figur 5: Før planke Efter planke
MIDDELVÆRDI 2,82 3,94
SPREDNING 0,47116876 0,898888202

Figur 6: Søjlediagram - forsøg laktatmål med koffein

Figur 6: Før planke Efter planke ​

MIDDELVÆRDI 3,38 4,44
SPREDNING 0,690651866 0,545893763

Ved at kigge på figur 5 og 6 kan man se hvordan koffein har øget mælkesyren. Kigges der på
middelværdien på figur 5 kan det ses at den er på 3,94, hvor den så er steget til 4,44 i figur 6
efter koffeinindtagelse. Et andet bevis på dette kan ses på figur 7, hvor der kigges på
mælkesyren før en planke med og uden koffeinindtagelse. Dette kan ydereligere ses på figur
7s middelværdi og spredning, der begge er steget.

Figur 7: Kurvediagram - før planke uden og med koffein

11
Figur 7: Før planke Efter planke
MIDDELVÆRDI 2,82 3,38
SPREDNING 0,47116876 0,690651866

Figur 8: Søjlediagram - forsøg med koffein

Figur 8: Før koffein Efter koffein ​

MIDDELVÆRDI 0,908 1,468
SPREDNING 0,407700871 0,713526454

På figur 7 kan det ses at koffein har haft en positiv påvirkning på hver enkelt forsøgsperson.
Det varierer dog fra hver forsøgsperson hvor meget de har øget deres planke tid, men det er
tydeligt at alles er steget. Dette kan vi se på middelværdien som er steget fra 0,908 før
koffeinindtagelse til 1,468 efter koffeinindtagelse.

DISKUSSION
Ud fra vores resultater kan man se på vores grafer og diagrammer, at alle forsøgspersonerne
har en klar stigning i tid ved udførelsen af planken efter koffeinindtagelse. Det bekræfter
vores teori og hypotese om at koffein er en antagonist og binder sig til receptorerne uden at
have transmitter stoffets virkning og hæmmer adenosins hæmmende effekt og skaber derfor
en stimulering. Vi kan se på middelværdien ved figur 7, at den er steget hvilket er endnu et
tegn på, at vores teori og hypotese om at koffein er et præstationsfremmende middel.
Tager vi et kig på figur 5 og 6 så har koffein og selve øvelsen hævet mælkesyren. Figur 7 viser
også hvordan koffein har hævet mælkesyren allerede før forsøgspersonerne foretager planke
øvelsen. Det kan vi se på middelværdi og spredningen. En forklaring på dette er som vi

12
nævner under problemanalyse, at kroppen indeholder en bestemt mængde muskelglykogen
og koffein bevare muskelglykogen ved at øge brugen af fedt som energikilde10.

SIKKERHED
Vi følger alle sikkerhedsanvisninger på hvordan og hvorledes man skal stikke sig. Efter hvert
stik er der stillet vådservietter til rådighed. Vi viser grundigt hvordan forsøget foretages, så
individet ikke skal stikkes mere end nødvendigt. Vi stiller ikke mere end en koffein kapsel til
rådighed, da der efter anvisningen ikke må indtages mere end 1-2 dagligt.

KONKLUSION
Det kan nu konluderes at koffein er et præstations fremkaldende stof, som øger det enkelte
individs evne til at præstere. Ved hjælp af vores forsøg med den anaerobe øvelse planke, fik
vi bevist at der er klar forskel på ens præstation efter koffeinindtagelse. Som mange andre
stoffer er det godt til at forblive vågen eller få mere energi til hverdagen, men det har dog
sine ulemper. For meget koffein har sine konsekvenser for helbredet. Dette fik vi desværre
bevist ved en af vores forsøgspersoner, som fik det dårligt. Så godt som det er må man være
forsigtig.

FORBEDRINGSFORSLAG
Laktatmåleren havde mange problemer, og vi blev derfor nødt til at stikke forsøgspersonerne
flere gange.
Et af forsøgspersonerne havde glemt at spise inden indtagelse af koffeinpillen og fik det
hermed dårlig sundhedsmæssigt. Det burde vi tage højde for til næste gang.

KORT PROJEKTEVALUERING
Vi vurderer projektet som helhed til at være af høj kvalitet. Et samfundsrelevant projekt og
en fulgt tidsplan udgør tilsammen et vel udført projekt. Projektet kom dog ikke uden
udfordringer såsom laktatmåleren, men med flere laktatmål blev vi i gruppen sikre om at
forsøget blev foretaget med stor nøjagtighed og kvalitet.

10
Portman, 2018

13
LITTERATURLISTE

Forfatter ikke angivet, (2018): “Pre-workout Supplements Market Size”, Grand View Research
https://www.grandviewresearch.com/industry-analysis/pre-workout-supplements-market,

Frøsig Marianne, Hede Kirsten, Jørgensen Grønlund Frank, Paludan-Müller Paul (2017):
“Energidrik og koffein”, Biologi i udvikling B-niveau

Frøsig Marianne, Hede Kirsten, Jørgensen Grønlund Frank, Paludan-Müller Paul (2017):
“Opbygningen af nervesystemet”, Biologi i udvikling B-niveau

Forfatter ikke angivet, (årstal ikke angivet): “Kaffe en stimulans”, Den påvirkede hjerne

Portman Robert, (2018): “How Does Caffeine Extend Endurance?”, Pacific Health

Siahpoosh og Nesaei (uden dato): Opslag på Biomedical And Pharmacology Journal

https://biomedpharmajournal.org/vol9no1/the-effect-of-caffeine-supplementation-on-bloo
d-lactate-and-glucose-after-800-and-1500-meter-run/ sidst besøgt d.20/09-2022

14