Diabetes

Opgave formulering:
Gr rede for reguleringen af blodsukker i den raske krop og ved type II diabetes og forklar p
celleniveau hvordan sygdommen opstr og udvikler sig.
Redegr for hvordan sygdommen kan forebygges og behandles. Diskutr betydningen af forskellige
livsstilsfaktorer herunder isr fysisk aktivitet. Inddrag: http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadanskal-diabetikere-traene
Diskutr rsager til at det kan vre svrt for den enkle patient at gennemfre og fastholde
hensigtsmssige livsndringer.
Vurder effekten af motion p recept som behandling af diabetes 2. Inddrag vedlagte motionsrecept.
Abstrakt:

Indhold
Blodsukkerregulering...............................................................................................................................3
Blodsukkerregulering hos type 2 diabetiker..............................................................................................4
Kroppens optagelse af glukose.....................................................................................................................5
Lagerfast glukose.........................................................................................................................................6
Insulin og dets dannelse og udskillelse.........................................................................................................6
Insulinresistens.............................................................................................................................................8
Glukose mling.............................................................................................................................................8
Glukagon......................................................................................................................................................9
Dannelse og Udvikling af diabetes...........................................................................................................9
Diabetes type 2.............................................................................................................................................9
Senkomplikationer..................................................................................................................................10
Mikrovaskulre komplikationer.................................................................................................................11
Diabetisk retinopati.....................................................................................................................................11
Diabetisk nefropati.....................................................................................................................................11
Diabetisk neuropati.....................................................................................................................................12
Forebyggelse og behandling af diabetes type II......................................................................................12
Livsstilsfaktorer......................................................................................................................................14
Kostens sammenhng................................................................................................................................14
Fysisk aktivitet........................................................................................................................................15
Diskussion af fastholdelse af hensigtsmssige livsndringer................................................................17
Motion p recept.....................................................................................................................................19

Indledning
Historisk set s har diabetes vret kendt i nsten 3500 r. Sygdommen bliver frste gang beskrevet
omkring 1550 f.Kr. i en papyrus, fundet i den gyptiske by Luxor i en grav. Diabetes mellitus
omtales som tilstand med rigelig dannelse af urin, ogs kaldt urinen smager sdt.1 Sukkeret i
kroppen bliver udskilt sammen med urinen, derfor smager det sdt. Diabetes kaldes ogs for
sukkersyge og er en sygdom, som alle kan f, og har udviklet sig hurtigt de sidste par r. Der menes
at vre omkring 230.000 personer i Danmark med diabetes type 2. Sygdommen starter fra 40 rs
alderen og udvikler sig derfra. Gennemsnitsalderen er ca. 55 r og ca. 80-90 % af diabetikerne har
type 2.2 En diabetiker med type 2 har en fr hj glukosekoncentration. I opgaven vil jeg komme ind
p reguleringen af blodsukkeret i den raske krop og ved type 2 diabetes og hvordan sygdommen
opstr og udviklingen p celleniveau.
Problemet ved en type 2 diabetiker er insulinproduktionen. Enten er der en nedst insulinflsomhed
eller en utilstrkkelig insulinproduktion insulinresistens. Insulin er et hormon, som kroppen ikke
kan undvre, da det srger for at fodre kroppens celler med glukose og nrringstoffer. Denne
sygdom kan p lngere sigt give senkomplikationer bl.a. delgge kroppens blodkar. Opgaven vil
derfor beskftige sig med insulin og alle dets virkninger, dannelsen og udviklingen af senflger, nr
man har diabetes type 2.
Type 2 diabetes kan til en vis grad forebygges og behandles afhngig af livsstil. Motion er en vigtig
faktor p type 2 diabetes. Livsstilsndringer er for det enkelte individ svrt at fastholde. Hvis
livsndringer skal fastholdes, skal man have overskud, motivation, og ikke mindst tid. Der vil
derfor indg en diskussion omkring, hvorfor det er svrt for det enkle individ at fastholde
hensigtsmssige livsndringer. Motion p recept er en mulighed, hvis en person skal at tabe sig og
har brug for hjlp til det. Nogle kommuner bruger motion p recept for at forebygge
livsstilsygdomme og for at f folk til at ndre livsstil. Jeg vil derfor komme med en vurdering af
motion p recept.

1
2

Hndbog for insulinbehandlede diabetikere side 8-9

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2/type-2-diabetes/

Blodsukkerregulering
Mennesket fungerer p den mde, at den skal have tilfrt noget energi i form af kost. Noget af
kosten bliver nedbrudt, som bliver til frigjort energi, resten er en form for byggesten for kroppen.
Dette omhandler stofskiftets forbrndingsprocesser, hvor nrringstoffer og ilt er kommet ind i
kroppen3. En af byggestenene til kroppen funktion er blodsukkerregulering. Blodsukker
reguleringen fungere p den mde, at cellerne skal
have glukose. Glukosen som kommer fra kosten, i
form af kulhydrater, som skal igennem blodet for,
at komme hen til cellerne, hvor insulin og
glukagon regulere glukosekoncentrationen. Det
vigtigste med reguleringen er, at hjernen fr
energi.4 Insulin og glukagon er de 2 vigtigste
hormoner i blodsukkerreguleringen. Hvis
koncentrationen er for hj udskiller leveren insulin,
og hvis den er for lav bliver der udskilt glukagon.
Figur 1 viser, hvordan blodsukkerreguleringen
fungere hos et raskt menneske.
Figur 1

For at opretholde et konstant milj i cellerne, s de

kan overleve, er det vigtigt, at blodsukkerkoncentrationen ikke svinger. Hjernecellerne er de

vigtigste og har udelukkende brug for glukose som energi kilde. En rask person bruger
gennemsnitligt 100g. glukose i dgnet. Hjernecellerne kan dog kun optage til et par minutter af
gangen. Hvis ikke hjernecellerne fr glukose, kan det give alvorlige hjerneskader, og efter f timer
kan det sl en ihjel. Cellerne kan kun fungere, hvis der er 4mmol/L glukose i vsken omkring dem.5
Bugspytkirtlen indeholder 2 vigtige hormoner, nr det glder blodsukkerregulering, insulin og
glukagon. Disse hormoner er med til at opretholde blodsukkerkoncentrationen. I forbindelse med et
mltid sker der en sekretion til blodbanen af insulin, som omdanner glukose til glykogen. Som det
kan ses p figur 1, s bliver der udskilt insulin hvis blodsukkeret er for hjt, og glukagon hvis det er
for lavt. Leveren reagerer p det tilsatte stof og regulerer blodsukkeret, hvis der er brug for det. Hvis
blodsukkeret er for hjt, bliver der ogs udskilt insulin til vvscellerne i musklerne. Hormonerne
3
4
5

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14

http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering
Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 15

dannes naturligt i kroppen hvis personen er rask. Leverens opgave er, at altid opretholde blodsukker
niveauet stabilt.
Blodsukkerregulering hos type 2 diabetiker
Hos en type 2 diabetiker ser det noget anderledes ud. En type 2 diabetiker producerer for meget
insulin til at starte med. I forhold til dette snakker man metaboliske syndrom, som ndrer
omstningen af kulhydrat og fedt i kroppens stofskifte. Dette kaldes ogs insulinresistens, dvs. en
nedsat insulin flsomhed. Til at starte med bevirker det utilstrkkelig insulin produktion. Over
lngere tid sker der en nedsat insulinproduktion (insulinflsomhed) pga. slid p beta-cellerne.
Kroppen har en nedsat evnen til at optage glukose fra blodet, selv om insulinproduktionen ofte er
nok (insulinresistens). Hvis man har type 2 diabetes og ens blodsukker er for hjt, s vil
bugspytkirtlen udskille insulin, men sygdommen har desvrre gjort, at insulinproduktionen er
nedsat. S der vil altid vre et for hjt blodsukker i kroppen, hvis man har type 2 diabetes, med
mindre man gr noget ved det. Som det ses p figur 2. Hvis koncentrationen af blodsukker er enten
hjt eller lavt, udskilles enten insulin eller glukagon. Hvis blodsukkeret er hjt bliver der udskilt
insulin ud til leveren og vvscellerne og blodsukkeret falder. Hvis blodsukkeret er for lavt udskiller
bugspytkirtlen glukagon, som medfrer, at blodsukkeret stiger. 6 (figur 17)

6
7

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14-15

Figur: http://1dbiologi.wikispaces.com/Blodsukkerregulering

Kroppens optagelse af glukose

Nr glukose skal optages i kroppen krver det noget
ernring. Dette sker under fordjelsen, hvor
nrringstoffer nedbrydes til mindre dele. Kosten bliver
nedbrudt til enten protein, fedt eller kulhydrat.
Proteinerne bliver nedbrudt til aminosyre, fedt bliver til
glycerol og frie fedtsyre og kulhydrat bliver nedbrudt til
monosakkarider. Blodet transporterer glycerol og
fedtsyre. Cellerne i tyndtarmens vg optager frst
glukose og aminosyre, som flyttes over til blodet, hvor glukosekoncentrationen er lavere, som man
ogs kalder diffusion8. Alle de nedbrudte nrringstoffer bliver nu optaget i blodet; aminosyre,
glycerol og monosakkarider. Det kommer fra fordjelseskanalen og gennem portresystemet ind til
leveren. Levernes funktion i dette tilflde omdanner alle andre monosakkarider, venerne fre blodet
til hjertet og videre rundt i kredslbet. Leveren optager omkring 50% af glukosen og lidt aminosyre,
fedtsyre og glycerol. En del af glukosen, fedtsyren og glycerolen bliver omsat til energi- ATP9.
Figur 2 giver en forstelse af fordjelsen og oplagringen af glukose. Resten af glukose lgges p
lager ogs kaldt glykogen. Men ikke alle celler omdanner glukose til glykogen, der findes nemlig
mange forskellige glukosetransportrer (figur 2 10)

Figur 2

Kroppen indehholder nogle glukose transportrer, som hver har deres funktion. Den vigtigste
transportr, som regulerer insulin er GLUT 4. GLUT 4 viser sig at vre den eneste
glukosetranspertr, som regulerer insulin. Muskel-, hjerte- og fedtceller er insulinstyret af
optagelsen af glukose. Nyre-, og hjerneceller har ingen medvirken af insulin. Leveren optager
8

Diffusion er en spredning fra hj til lav koncentration

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14
10
Figur: Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14
9

glukose, da insulinen fremmer omdannelsen af glukose til glykogen. Glukosekoncentrationen i

leveren er nu lavere end i blodet og derfor fremmer difussionen. 11
Lagerfast glukose
Nr glukose bliver omdannet til glykogen, bliver det lagt p lager, og det kan det, da det er
lagerfast, dvs. at det ikke er vandoplseligt. Glukose er osmotisk aktivt stof, som suger vand med
sig fra kapillrerne. Men nr glukose omdannes til glykogen, bliver glykogen ikke vandoplseligt,
og s forsvinder den osmotiske effekt nsten, da 1g glykogen kun binder sig til 3g vand i cellerne. 12
Hvis denne osmotiske effekt virkede, s ville den hje koncentration af sukker fra blodet udskilles i
urinen og trkke en masse vand med fra kroppen, som kunne medfre dehydrering.13 Leveren kan
ikke oplagre srlig meget glykogen, et sted mellem 80-100g, hvorimod musklerne kan oplagre 400500g glykogen.14 Glykogen depoterne vil vre strre hos en trnet person, end hos en inaktiv, da
muskelsukkerdepoterne stiger. 15 Til gengld er koncentrationen af glykogen som hovedregel strre
i leveren end i musklerne.16 Nr omdannelsen af glukose til glykogen bliver katalyseret, sker det via
enzymet glykogensyntase: Enzymet stter et glukosemolekylet p glykogen.17 Hvis der ikke er
plads til mere glykogen, alts at depoterne er fyldte, s vil det overskydende glykogen bliver
omdannet til fedt. Glukose bliver hurtigt omdannet til glykogen og omvendt. Hvis kroppen
indeholder for store glykogen lagre, omdanner kroppen det til fedt. Det er derfor utrolig vigtigt, at
glukosekoncentrationen i blodet ikke er for hj. Den eneste mde dette kan komme ned p, er
behandling.
Insulin og dets dannelse og udskillelse
Insulin er en af de 2 hormoner, som har ansvaret for blodsukker reguleringen, glukagon er det andet.
Glukagon har prcis modsatte virkning forhold til insulin. Begge hormoner produceres i
bygspytkirtlen. Hormonet insulin bliver frigivet af betacellerne, hvis glukosekoncentrationen er for
hj. Insulin signalerer til lever- og muskelcellerne, at de skal lagre noget glukose, s blodsukker
niveauet snker sig. Omvendt hvis glukosekoncentrationen er for lav, bliver der udskilt glukagon
fra alfa-cellerne.18 Denne kirtel ligger ved kanten af solar plexus, inde under ribbenene. Insulin er
11

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 15

Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14
13
Biologi i fokus side 11
14
Diabetes og insulin et undervisnings hfte for de gymnasiale uddannelse side 14
15
http://www.motiononline.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/samspillet_mellem_motion_og_vaegttab/
16
Biokemibogen, liv, funktion, molekyle side 174
17
http://www.biokemibogen.dk/pdf/7-198.pdf
18
http://www.biotechacademy.dk/Undervisni<ngsprojekter/Gymnasialeprojekter/Stamceller/Teori/Blodsukkerregulering-og-diabetes
12

faktisk et protein, som former sig i en lang kde med en sidegren, og ruller sig p helt prcis
samme mde. Den rummelige form insulin har, har en afgrende rolle for, at det passer i insulin
receptorer p cellerne. Zink kan have en nedsttende insulin produktion, da det kan stabilisere den
rummelige struktur.19
Insulin har som hormon en vigtig funktion i kroppen, dvs. at vre et signalstof og for at udve sin
virkning, skal det frigres til blodbanen. Inden dette sker,
pakkes insulin i sm forsendelser (vesikler) af beta-cellerne.
Vesiklerne sendes igennem cellens indre imod cellemembranen,
hvor det krnges ud og afgives til cellens omgivelser og
dermed til blodet. Insulin fra blodet kan bindes til nsten alle
kroppens celler, idet cellernes overflade er udstyret med
specielle modtagemolekyler, receptorer, for hormonet.
Leverceller, fedtceller og muskelceller har srlig mange insulinreceptorer. Insulin pvirker derfor
lever-, fedt- og muskelcellers stofskifte og evne til at optage energigivende substanser som sukker,
fedt og aminosyrer p afgrende mde. Insulin er desuden det eneste hormon som kan f
glukosekoncentrationen i blodet til at falde. Stoffet udskilles fra bugspytkirtlen, i sammenspil med,
at der kommer en get glukose koncentrationen. 20

Figur 3

Insulin er den ngle, der kan bne for cellen, s der kan komme
glukose ind i cellen fra blodet. Hos en diabetiker bliver der
enten ikke produceret nok eller slet ikke noget insulin. Da
nglehullet i cellen ikke bliver bnet, kan glukose ikke komme
ind og glukose bliver ophobet i blodet. Insulin bliver udskilt, nr
glukose skal ind i cellen, s koncentrationen af glukose i blodet
falder. Insulin hjlper med, at glukosekoncentrationen ikke
bliver for hj.21 Kan ses p figur 3. 22
Selve insulin produktionen fra beta-cellerne stiger intakt med
blodglukosen. Ved hjlp af glukose tranportren GLUT 2 kan
19

Harmoniske hormoner side 19

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl
%C3%A6rbiologi/Biokemi/insulin
21
http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasialeprojekter/Stamceller/Teori/Blodsukkerregulering-og-diabetes
22
Figur:
http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/dk_dia_hvad_sker_i_diabetes.asp
20

Figur 4

optagelsen af glukose, laves til ATP, nr det bliver nedbrudt i mitokondrierne. Efter dette sker der en
depolarisering, da K+ kanalerne lukkes, da de er flsomme over ATP. Da beta cellen er blevet
depolariseret, medvirker det, at Ca+ kanalerne bner sig, s der kan komme Ca+ ind i cellen. Dette
aktivere nogle insulinholdige vsker, som skal i gennem cellemembranen, s det kan diffundere ud
i blodet. Kan ses p figur 4 23
Insulinresistens
Insulinresistens skal forsts p den mde, at insulin ikke har den samme virkning p celleniveau.
Det er en reducering af insulins evne til at regulere stofskiftet i forskellige vv f.eks.
skeletmuskulaturen. Overforsyning af energi og lipider er en af de vsentligste faktorer for
udvikling af insulinresistens.24 Hvis man er
insulinresistens vil bugspytkirtlen ge udskillelsen af
insulin til blodet, det vil dog ikke hjlpe med i lagre
glukose, s den sdvandelige mngde insulin i blodet
ikke er nok i forhold til det normale glukosestofskifte.25
Inde i en insulinresistens celle, ses det p figur 5, at der er
for mange insulin ngler, som ikke stter sig fast p
insulin receptoren, fordi ngle hullet ikke passer. Glukose
bliver i blodet, da den ikke kan trnge ind i cellerne og p
den mde bliver glukosekoncentrationen for hj. Dette
registrerer kroppen ikke og producerer bare mere insulin. P figuren kan man ogs se, at der er alt
for mange glukosemolekyler hos en insulinresistens celle, i forhold til den normale.26 (Figur 527)
Glukose mling
Glukosemling er et redskab til at mle glukose indholdet i blodet, hvis man er i tvivl om det er for
hjt eller lavt. En mling af glukose sker via blodet, som

Figur 5

efter f sekunder giver en vrdi for diabetikerens glukoseniveau. Dette kan vre en daglig. Man
skal have en lille drbe blod for at kunne teste dette. Patienterne gr inden et mltid, s de kan se
hvor meget insulin, de m f i forhold til, hvor meget mad, de m spise ud fra det aktuelle sukker.
23

Diabetes og insulin. Et undervisningshfte for de gymnasiale uddannelser side 19

http://nexs.ku.dk/formidling/udgivelser/phd_afhandlinger/tidligere-ifi-phdafh/2011/nina_brandt_phd/
25
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetestype-2/insulinresistens/
26
http://pcoforum.dk/artikler/insulinresistens.pdf
27
http://pcoforum.dk/artikler/insulinresistens.pdf
24

Hvis patienten fr for meget insulin, kan personen f lavt blod sukker, ogs kaldt hypoglykmi. Ud
over det er en livstruende tilstand, er det ogs ubehageligt.
Glukagon
Glukagon er et hormon ligesom insulin, som produceres i a-cellerne i bugspytkirtlens langerhanske
er. Glukagon er det stof, der fremmer leverens omdannelse af glykogen til glukose. Glukagon har
bare den modsatte effekt af insulin, da det stimulerer leveren til at frigre glukose, s
glukosekoncentrationen stiger. Glukagon er blevet udviklet som et lgemiddel til behandling, hvis
en person bliver bevidstls i forbindelse med et lavt blodsukker.28
Glukagon bruges ogs til at omdanne aminosyrer til glukose og nedbrydningen af de fedt til de frie
fedtsyrer. Hormonet hmmer ogs for glykogen- og proteinopbyggelsen. Udskillelsen af glukagon
stimulerer det lave blodsukker niveau. Glukagon dannes i tyndtarmsceller, dette sker bare lidt
anderledes. Tyndtarmen fristter proglukagon-fragmenter GLP-1 og GLP-229, som stimulerer
insulinfrigrelse og hmmer glukagon fristningen.
Dannelse og Udvikling af diabetes type 2
Type 2-diabetes (tidligere: gammelmandssukkersyge eller ikke-insulinkrvende diabetes/ Non
Insulin Dependent Mellitus forkortet: NIDM).30 Sygdommen opstr, hvis forholdet mellem sukker
og insulin i kroppen er ude af balance. Cellerne kan ikke optage sukker pga. den manglende respons
af insulin, derfor ophobes det og blodsukkeret stiger. Cellerne bliver ndt til at bruge fedt og protein
som energikilde i stedet for. Denne sygdom kaldes ogs gammelmandssyge, da det fr i tiden isr
var ldre mennesker, som havde den. Men i dag er det ikke kun gamle mennesker, det er ogs unge
mennesker. Sygdommen debuterer ca. i 40 rs alderen og frem. I Danmark er der ca. 230.000 type 2
diabetikere og dette tal er stigende.31 Det er ca. 5% af den danske befolkning, der har ikke
insulinkrvende diabetes mellitus. Gennemsnitsalderen for en patient med type 2 er 55 r. 80-90%
af diabetikere er type 2. Hvis man kigger p verdensplan har ca. 400 millioner diabetes type 2, og
der bliver ca. diagnoseret 7 millioner om ret.32 Den kinesiske befolkning er det folkefrd p
28

http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/dk_dia_pat_behandling_glucagon
.asp
29

Glukagon-Like Peptide
http://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/224
31
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/diabetes-sukkersyge/generel-information-om-sukkersygediabetes/type-2-sukkersyge-type-2-diabetes-mellitus-niddm/
32
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2/type-2-diabetes/
30

jorden, som har flest diabetikere. Nye undersgelse viser, at 11,6% af alle voksne kinesere har type
2 diabetes. USA estimere med 11,3% af hele befolkningen.33 Det er ikke helt tilfldigt, hvem der fr
type 2 diabetes, da stigningen af diabetes 2 og overvgt stiger side om side. Men ved, at jo mere i
vgt man stiger, jo mere nedsttes flsomheden for insulin (insulinresistens)34
Mange har diabetes 2 uden at vide det. De fleste af dem der fr diagnosticeret det, har haft det 6-10
r forinden. Forhjet blodsukker kan p lngere sigt have en belastende effekt p kroppen og kan
medfre hjertesygdomme, nyresvigt, og blindhed. Som diabetiker har man en fordoblet ddelighed,
og hyppigheden af blodpropper er 3-5gange hjere.35
Senkomplikationer
En diabetiker med type 2 kan som nvnt have haft det i mange r uden at vide det. Med rene kan
senkomplikationer udvikles. Senkomplikationer kommer, hvis der over lang tid har vret forhjet
blodsukker, kolesterol, og fedtstoffer i blodet. Senkomplikationer kan vre skader p blodrer og
nerver. En drlig regulering af blodsukker, medfrer aflejring eller forsnvringer i kroppens sm
blodrer. En forsnvring kan give skader p jne, nyrer, nerver, fdder, hjerne og hjerte. Risikoen
for det opstr, er bl.a. strre hvis man har forhjet blodsukker eller er overvgtig. 36
Mikrovaskulre komplikationer
De store mngder sukker der kommer rundt i kroppens allermindste blodrer (mikrovaskulre)
medfrer hos nogle disse senkomplikationer i form af jensygdomme (diabetisk retinopati),
nyresygdom (diabetisk nefropati) og nedsat flelse i fdderne (diabetisk neuropati). Alle disse
skader er, fordi cellerne ikke fr de ikke har fet tilfrt en tilstrkkelig mngde blod.37
Diabetisk retinopati
Diabetes retinopati er den hyppigste inden for jenkomplikationer. Denne sygdom kan medfre
svagsyn og blindhed. Sygdommen rammer mest de unge i den vestlige verden. 38 Retinopati er en
33

http://medwatch.dk/Medicinal___Biotek/article5908322.ece
http://www.netdoktor.dk/overvaegt/diabetesogovervaegt.htm
35
Idrt teori og trning side 140
36
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetesgenerelt/senkomplikationer-ved-diabetes/
37
https://www.bayerdiabetes.dk/Om-diabetes/Hvad-er-diabetes/Komplikationer/
34

38

http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/oejensygdom_diabetiker

nethinde sygdom pga. delagte sm blodkar. Der kan opst blodsprngninger i forskellige
strrelser, hvelser og bindevvsdannelser med opbygning til nye blodkar. Dette skulle hjlpe den
drlige iltforsyning, men det skader mere end det gavner, da de allerede er uttte og delgger
mere. Hvis blodtrykket er for hjt og blodsukker svinger meget, s opstr der hurtig skader p
blodkarrene, og der kan komme forkalkning. Dette sker hyppigst de steder, hvor blodforsyningen er
opdelt i sektioner f.eks. jne, nyre og hjerte.39
Diabetisk nefropati
Nyrens funktion er at holde balancen i kroppens vskeindhold, regulere blodet og styre
produktionen af rde blodlegemer. Hver nyre er bygget op af millioner af sm filtre, nefroner. Hver
nefron indeholder sm blodkar, som filtrerer blodet for affaldsstoffer og overskydende vand, som
passerer gennem membranen. Nr glukoseindholdet er for hjt i blodet, medfrer det uttte
nyremembraner, da blodtrykket er for hjt. Dette skader nyrefilterne, s der begynder at ophobe
affaldsstoffer i kroppen, som burde vre filtreret ud. Symptomerne opdager, man frst nr 80 % af
nyrefunktionen er get tabt.40 Nedsat nyreinfektion har symptomer som hvelse i benene, slaphed,
mindre lyst til mad, hjt blodtryk, trst og tissetrang. Nr nyrefunktioner mindsket med 90 %,
kalder man det nyresvigt. 10 20 % af alle diabetikere udvikler nefropati. 41 Diabetisk nefropati
kommer ofte samme med diabetisk retinopati, og forhjet blodtryk. Nyrerne er livsvigtige organer,
og derfor utrolig farligt at have nyresvigt. 42
Diabetisk neuropati
Ogs kaldet en nervesygdom, da det hje sukker niveau har skadet nerverne uden for det centrale
nervesystem. Hyppigst rammer sygdommen ens fdder og ben og i nogle tilflde hnder og arme.
Skader p nervesystemet kan medfre fodsr. Disse sr er svre at hele igen. I vrste tilflde skal
legemet amputeres. 30 % af alle diabetes patienter har neuropati, grunden til sygdommen opstr er,
fordi de sm blodkar i kroppen bliver delagt. Hvis disse blodkar der forsyner nervecellerne med

39

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/diabetesoejne.htm
http://z.oolco.com/interstitiel-blaerebetaendelse/nyresvigt
41
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-ogstofskifte/illustrationer/animationer/diabetisk-nefropati/
42
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/nyrer-og-urinveje/sygdomme-i-nyrerog-urinveje/nyresvigt/kronisk-nyresvigt--kronisk-nyreinsufficiens-/
40

blod, bliver delagt, kan det betyde at nervecellerne mangler ilt. En stor smerte i terne eller foden
umiddelbart uden nogen grund kan det vre start symptomerne til disse fodsr. 43
Forebyggelse og behandling af diabetes type II
Diabetes 2 hnger ofte sammen med fysik inaktivitet. Motion gavner bde fysisk og psykisk. Det
forbedrer livskvaliteten og ger din livsforlngelse. Det har flere undersgelser vist.44
De er 2 faktorer, der spiller ind, nr det glder behandling af type 2 diabtes. Det ene er kost og det
andet er motion. Det ene vigtige skridt p vejen er, at ndre sine kostvaner med udgangspunkt i det
officielle kostrd.45 Spis varieret, frugt og grnsager, fisk, fuldkorn, kd, mttede fedt og undg for
meget sukker og salt og drik rigelig vand. Men motion er ogs en vigtig faktor. Det har stor
betydning at bevge sig og f pulsen op, gerne 30-60 minutter om dagen. Det ger nemlig
insulinens virkning p optagelsen af glukose i musklerne. Da insulinflsomheden kun varer 24-48
timer i muskelvvet, skal man gre det flere gange om ugen for at f den vedvarende effekt.46 Store
vgttab er ikke alt afgrende ved type 2 diabetes og idealkroppen er ikke ndvendigvis mlet. Hvis
et vgttab p 5-10% af kropsvgten kan lade sig gre, vil det nedstte risikoen for at udvikle
diabetes 2 vsentligt. 47
Ved type 2 diabetes kan det bde vre livstilsfaktorer, der spiller ind over, men ogs genetiske.
Hvis den ene af dine forldre eller sskende har sygdommen, er der 40 % chance for du selv fr
det. Hvis begge forldre har sygdommen, har du 80 % chance for at f den. Hvis ingen i familien
har den, har du 5% chance for at udvikle den. En usund livsstil som indeholder meget sukker,
medvirker til din krop producerer store mngde insulin for at kunne fjerne dette sukker. Over
lngere sigt kan produktionen af insulin ikke flge med og glukose indholdet i blodet vil vre for
hjt. 48
Som type 2 diabetiker kan det have stor betydning, at ndre livsstil. Der er mange faktorer: Stoppe
rygning, vgttab, motion m.fl., s mindskes livsstilssygdomme. Behandling mod sukkersyge kan
vre insulintilskud ved injektion eller tabletter. En type 2 diabetiker producerer stadig insulin men
43

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetesgenerelt/diabetisk-neuropati/
44
Diabetes og insulin. Et undervisningshfte for de gymnasiale uddannelser side 30
45
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/kostraad.html
46
http://www.netdoktor.dk/overvaegt/diabetesogovervaegt.htm
47
http://www.netdoktor.dk/overvaegt/diabetesogovervaegt.htm
48
http://dagenssundhed.dk/sukkersyge/sukkersyge-type-1-og-2/risikofaktorer-for-type-2diabetes

ikke nok, men kan ofte njes med tabletbehandling. Man kan ogs blive behandlet med en
indsprjtning af tarmhormon-lignende stof (GLP-), som kombineres med denne tabletbehandling.
Man kan inddele tabletterne i tre forskellige; Insulin frigrende midler, midler som ger
sukkerforbrndingen og midler som nedstter optagelsen af sukker i tarmen.
Insulin pvirker musklernes cellemembran og fr cellerne til at frigive glukosetransportrer (GLUT
4), som tranportere glukose gennem cellemembranen og ind i muskelfiberen. Figuren viser, at
glukosetransportrerne fr blodet koncentration af glukose til at falde, fordi de transportere
glukosen ind i muskelcellen. Insulin stter sig p insulinreceptorerne, som giver et signal til
glukosetransportrerne. Glukosetransportren frigiver
glukose gennem cellemembranen og ind i muskelfibrene.
Nr insulin stter sig p insulinreceptorerne, samles de 2
halvdele af receptorerne. Noget af receptoren ligger inde
i cellemembranen og bestr af enzymer. Via
fosforgrupper kan substratet IRS binde sig til substratet.
Kaskaden aktivere nu et enzym som aktivere
glykogensyntetase, og der bliver nu lavet om p glukose
til glykogen. Kaskaden aktiverer ogs GLUT 4 inde i
cellemembranen, s cellen kan pbegynde sin optagelse
af glukose, nr glukose-koncentrationen kan snke sig.
Insulinflsom-heden kan forbedres ved at ge GLUT 4 i
form af fysisk aktivitet.

Figur 6

Signalmekanismen bliver ogs get af fysisk aktivitet. Kaskaden starter ved en muskel
sammentrkning, som aktivere GLUT 4 ud til celle membranen. Det vigtigste med hele processen
er at forbrnde abdominal fedt ved trning, hvorefter koncentrationen af adiponektin ges markant.
Dette kan ses p figuren49 (Figur 6 50)

Livsstilsfaktorer

49

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/fordybning/effektaf-fysisk-aktivitet-ved-type-2-diabetes/
50
Figur: http://www.turboweb.dk/biol/bilag/fysiologi/GluT4.htm

Kostens sammenhng
Derfor skal livsndringer i form af sund mad og fysisk aktivitet, til behandling af sygdommen. Det
er vigtigt at holde blodsukkeret s stabilt som muligt. Ens kost bestr af protein, kulhydrat og fedt.
Det tyder p, at protein nedstter glukosekoncentrationen i blodet og nedstter appetit og ger
mthed.51 Protein og fedt pvirker ikke direkte blodsukkeret, hvorimod kulhydrat gr. Da stort set
alle kulhydrater bliver nedbrudt til glukose, som optages i blodet. Derfor skal men vre omhyggelig
med, hvilke kulhydratprodukter man spiser, helst dem der giver mindst blodsukker stigning. 52Man
skal minimum spise 130g kulhydrat om dagen for den optimale glukosekoncentration i hjernen.
Kulhydraterne pvirker blodsukkeret i form af lang og kort nedbrydningshastighed til glukose i
tarmen. Y-tallerken er en god rettesnor i forhold til mad sammenstningen.53 Protein verst,
kulhydrater til venstre og grnsager til hjre, som kan ses p bilag 1.
Fysisk aktivitet
Der er flere mde at trne kroppen p, som ger insulinflsomheden. Men styrketrning og
kondinationstrning (hj intensitet) virker bedst. Trningsformen kan tilpasses til personen, s det
giver den bedste virkning. Styrketrning forbygger ogs livsstilssygdomme. Styrketrning giver en
strre muskelmasse, og giver ndringer i fibertyper og en get blodgennemstrmning i de trnede
muskler. Jo strre musklen er, jo bedre blodgennemstrmning og bedre optagelse af glukose og
levering af dette til musklerne. Konditionstrning ger ikke musklernes strrelse, den ger
insulinflsomheden. Dette skyldes, at udelukkende den insulinstimulerende glukoseoptagelse stiger
pr. kg vv. Man kan ogs sige at konditionstrning medfrer, at der ikke skal samme mngde
insulin til at optage samme mngde glukose. Fysisk aktivitet forbedre under alle omstndigheder
insulinflsomheden, s man derfor kan opn bedst mulig effekt ved at kombinere trningsformerne.
P lngere sigt kan en person med diabetes benytte langt mindre insulin i forbindelse med
reguleringen af blodsukker. Nogle type 2 diabetikere vil endvidere kunne undg helt brugen af
medikamenter. 54
Der mange positive effekter ved styrketrning, dette er blot nogle f. Her er nogle af dem: get
insulin i de trnede muskler, som flge af en bedre blodgennemstrmning og ger mulighed for
51

http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
53
http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm
54
http://www.diabetes.dk/diabetes-2/mad-og-fysisk-aktivitet/fysiskaktivitet/motionsformer/styrketraening/styrketraening-og-diabetes-2.aspx
52

levering af blodsukker til musklerne. Bedre kredslb, herunder blodcirkulation i kar og vv.
Styrkelse af hjerte og lunger. Vgtreduktion som flge af strre muskelmasse og get forbrnding
af nrringstoffer. get muskelmasse- Styrkelse af knogler, herunder bedre produktion af rde
blodlegemer, som transportere ilt rundt i blodet. Udsttelse af muskelvvets naturlige
nedbrydningsproces, som er den del af ldningsprocessen.
Inden for styrketrning har en forsgsgruppe fundet ud af, at insulinflsomheden blev forget med
20 % efter 6 ugers trning55. Dette forskningssted sammenholdte effekten af 6 ugers styrketrning
p insulinflsomheden hos en type 2 diabetiker. Forsget tog udgangspunkt i 60 personer med
diabetes type 2, samt en raske kontrolgruppe (placebogruppe). Teknikken de brugte hed Clamp
teknik, som gik ud p, at man nje holder je med koncentrationen af sukker og insulin, men ogs
optagelsen af glukose i muskelcellerne. Trningen gik ud p at trne det ene ben, s man kunne se
forskel p hvert sit ben. Begge grupper trnede 3 gange om ugen i 6 uger. De trnede 3 forskellige
slags velser: benpres, kn-ekstension og knflektion. De frste 2 uger blev der udfrt 3 st med
10 gentagelser i hver velse med moderat belastning (ca. 50 % 1 RM).56 De nste 2 uger blev der
trnet 4 st i hver velse, med 8-12 gentagelse og en belastning med nr udmattelse i hver st. De
sidste 2 uger var det samme trningsmde, som de sidste 2 uger, hvorimod alle st blev krt til
udmattelse. Dette kan ses i bilag 1.
Det vigtigste ved resultatet var, at insulinflsomheden steg med ca. 20% i det trnede ben hos
diabetikeren. Dette skyldes, at ben muskulaturen er blevet strre, men ogs at
blodgennemstrmningen blev get, som medfrte flere glukosetransportrer og molekyler som
relatere til insulin.
Dette passer overens med artiklen Sdan skal diabetikere trne fra videskab.dk fra d. 3. januar
2011 udgivet af Andreas R. Graven. Her skrives om styrketrning og udholdenhedstrning
pvirker blodsukkeret i den rigtige retning. En trningsmngde p 140 minutter om ugen i 9
mneder har resulteret i, at 262 personer HVAD? (i 2 grupper, hvor styrke gruppen tabte i
gennemsnit 1,4kg og kombinationsgruppen tabte 1,7kg). Resultaterne stammer fra Journal of
American Medical Association (JAMA). Det viste sig, at kombinationsgruppen, som bde
styrketrnede og konditionstrnede gav det bedste udfald og fik en betydelig strre effekt af
mindskelsen af de glykmiske niveauer for en type 2 diabetiker. Denne undersgelse viste ikke
55

http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke__artikler/styrketraening_er_effektivt_i_behandling_af_type_2_sukkersyge/
56
Beregner: http://www.motion-online.dk/styrketraening/artikler/rm-beregner/

kun, at det glykmiske niveau faldt, men ogs som det bedste middel i kampen mod
livsstilssygdomme.57 Begge artikler fortller, at styrke trning hjlper alene, men sammen med
kondition er det mest effektivt.
Ved fysisk aktivitet medfrer det en masse positive effekter. Kroppen tilpasser organsystemerne ved
bl.a. strre maksimal slagvolumen, get kapillrer regulering. De endokrine organer tilpasser sig
ogs til kroppens fysisk niveau. Hvis man stter en trnet og utrnet op mod hinanden, s har den
trnede person fet insulin sekretionen mindsket. Trnede personer har ofte en get
insulinflsomhed, ogs kaldt let get glukosetolerans. Der kommer flere mitokondrier, som
forbedre fedtforbrndingen. 58
Diskussion af fastholdelse af hensigtsmssige livsndringer
Der kan vre mange faktorer som spiller ind, hvis man skal ndre sine drlige vaner. Men hvad er
en livsstilsndring? Er det nr man stopper med at bide negle eller er det nr man stopper med at
spise usund mad. En livsstilsndring er noget der ndrer dit liv markant.59 At lave om p ens liv
kan vre utrolig svrt, fordi sdan har ens vaner mske altid vret. For at fastholde sine
hensigtsmssige livsndringer, skal man vre en strk person. Man skal vre mlbevidst og
konsekvent. Nogle livsstilsndringer krver, at der ikke er nogen kompromiser. Drlige usunde
vaner som rygning og stoffer skal vre uden kompromiser, da det er utrolig sundhedsfarlig. Usund
mad kan ogs vre farlig, men der kan man mske g p kompromis engang i mellem. For den
enkelte person kan de vre svrt at opretholde hensigtsmssige livsndringer. Livsndringer kan
vre mange ting, f.eks. spise sundt, dyrke motion eller bare opn noget en hensigt med lives. En
livsndring behver ikke betyde det helt store, det kan bare vre nogle flere gture. Hvis man er en
sofa familie, skal man lsrive sig fra hjemmet og komme uden for. En livsndring kan ogs vre
at omlgge sine kostvaner fra daglig fastfood til mere sund kost.
Det kan dog vre svrt, hvis man f.eks. er alene mor med diabetes og skal dyrke en form for
motion, hvis man ikke kan f brnene dem passet eller har konomi til det. S skal der tnkes
anderledes. Svnmangel kan vre en af grundene til ikke at kunne fastholde sine livsndringer.
Svn er utrolig vigtig, da kroppen skal restituere og hvile, s man er klar til en ny dag. Overskud
betyder ogs meget. Uden overskud er der ikke mange, som kan ndre p fysisk arbejde.
57
58
59

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-skal-diabetikere-traene#comments
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2001/fysisk_aktivitet_sundhed/kap04.htm
https://www.sygeforsikring.dk/default.aspx?ID=56

konomi kan gre det svrt for det enkle individ, hvis man skal have sunde grntsager og fitness
medlemskab. Hvis man ikke har rd til det sunde liv, kan det vre svrt at udleve det. Men det er
derfor motion p recept er kommet ind i nogle kommuner. Hvis kommunen eller en praktiserende
lge mener du har brug for hjlp, kan du f en recept. Denne recept koster kun 750 kr. og s fr du
kostplan og skemaprogram for ugen. Det behves ikke vre lb, men gture eller en bowling kan
flytte noget for den enkelte.
Nr man ryger kommer, der nikotin ud i ens blodrer. Det fr blodrerne til at trkke sig sammen,
og medfrer, at det tager lngere tid for insulin at komme rundt til celleren60. Med diabetes kommer
der mange flgesygdomme, nr man bliver ldre og ved at ryge er risikoen get for, at man fr
hjertekar sygdomme og diabetisk nyresygdom, nerveskader og en tidligere dd. 53 % af rygende
diabetikere har ggehvidestof i urinen, som er et tegn p nyresygdom. Hos ikke-rygende er tallet 20
% og hos tidligere rygende er det 33%61.
Jobbet kan vre en ulempe i forhold til overholdning i trningstider og motivation og overskud.
Hvis man f.eks. har meget skiftende arbejdstider.
Motivation er ngleordet i denne sammenhng. Motivationen pvirker hvad vi gr, selv om det er
den direkte eller indirekte motivation. Der er en sammenhng mellem frdigheder og motivation,
f.eks. villigheden at yde en indsats for at udefre andres arbejde. Hvis man kigger p den direkte
motivation, er det indsatsen, der ydes fordi belnningen ligges i prstationen. Denne motivation er
egoistisk, da man kun tnker p sine egne behov og behov for selvrealisering. Man bliver aldrig
helt tilfreds, fordi man altid fler man kunne have gjort det hurtigere elle bedre. Den direkte
motivation er kraftigere end den indirekte. Den indirekte motivation dkker over fysiologiske og
sociale behov. 62 Kroppen kan have behov om at blive sundere, eller individet selv har behov om at
blive mere social med andre. De to motivationer lapper nogle gange ind over hinanden, f.eks. hvis
man gr til holdtrning i et fitness center for at f en sundere krop fysiologisk og p samme
tidspunkt mder man nye mennesker, s man bliver mere social. Hvis man skal fastholde
hensigtsmssige livsndringer skal man motivation. Motivation bygger ogs p motionen til at
lre, at lre sin krop bedre at kende, om at lre kroppen til at lfte tunge byrder, eller bare lre for

60
61
62

http://www.diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/ung-med-diabetes-2/rygning.aspx
http://www.183.netapotek.dk/file/13257
http://www.rindbo.dk/motivation.html

at have det sjovt og blive bedre. Normalt er direkte motivation en aktivitet man udfre, fordi man
selv har lyst til det.
Motion p recept
Motion kan forebygge udviklingen af lang rkke livsstilssygdomme som overvgt og type 2 diabetes. Der
har vret utrolig meget fokus p brugen af motion som lge middel, hvis der er risiko for
livsstilssygdomme. Der er flere praktiske lger, som har fet muligheden for at henvise til motion p recept.
Det er vigtigt at kigge p om effekten af motion p recept set i forhold til organiseringen af tilbuddet.
Der er ikke mange studier, som har undersgt motion p recept. De studier der er lavet viser, at man ikke
skal forvente markante ndringer af det fysiske aktivitetsniveau. Til gengld optrder en lang rkke side
effekter, forbedring af det sociale netvrk, livskvaliteten stiger, glde selvtillid og selvvrd. 63
Der findes en bestemt mde at organisere motion p recept p - det skal tilrettelgges afhngig af
mlgruppens forudstninger og motion til behandlingen. P bilag 1 ses at netop en udgave af motion p
recept.
Der har tidligere vret erfaringer med motion p recept med en positiv effekt, dog begrnset p lngere sigt
grundet drlig opflgning. Efter recepten er udlbet falder folk typisk tilbage i deres gamle usunde livsstil.
Mlgruppen for denne recept er inaktive personer, som typisk har fet konstateret en livsstilssygdom, eller
bare risiko for at udvikle den. Patienterne har ofte et BMI over 35. Recepten indeholder kontakt til
fysioterapeut, en ditist eller en holdtrning. 64
Den mde man kan mle effekten af motion p recept p, kan inddeles i 3 hovedkategorier:

Fysisk effektml: Blodtryk, BMI, fedtindhold.

Overholde Effektmlene: fasteholde fysisk aktivitet under og efter behandlingsperioden.
Psykologiske effektml: livskvalitet, selvvrd, socialt netvrk og en mental tilstand.

Man mler perioden effekten af motion p recept i perioder, kort, mellem og lang.
Kort (<12 mdr.), mellem (12-24 mdr.) og lang (>24 mdr.)
Generelt er perioden kort, men de skal tjekke op p om personen fortstter den sunde motionsstil
efterflgende, s der kommer et tjek efter >24 mdr.

63

http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3951/Motion-paa-recept---en-litteraturgennemgangmed-fokus-paa-effekter-og-organisering
64
http://www.kora.dk/media/529742/dsi-1602.pdf

Nr man har fet tilladelse til motion p recept af en praktiserende lge skal individet selv vise sin
trningsloyalitet. Lokaliteten har ogs stor betydning, en gtur i skoven eller ved vandet kan vre
bedre end altid at have skema lagte tider. En undersgelse viser, at med lav intensitet, alts gture,
medvirker frre fra fald end med hj intensitet.65
Motionsrecept er effektiv mod forebyggelse af livsstilssygdomme og diabetes, hvis den
vedligeholdes og kan vre lige s effektivt som medicin. Effekten giver bde lavere blodtryk og en
psykologisk effekt, hvis de kan overholde efterbehandlingen. 66
Fredensborg kommune har selv brugt motion p recept, som et behandlingsmiddel. En evaluering af
undersgelsen fra 2008 viser, at omkring 100 personer rligt er p recept. Deres recept var over 4
mneder, og kostede dem 750 kr. Resultaterne var utrolig gode, det vidste sig, at gennemsnitligt
havde de tabt 1,7 kg, og et fald af BMI p 0,6-0,8. Det var ikke kun fysisk der skete en forandring,
det kliniske vidste sig at vre positivt. Deres totalkolesterol, triglycerid, LDL, blodtryk og HbAlc
faldt bde efter 4 og 10 mneder.67
Stort set alle artikler mente, at motion p recept var en god mde at behandle folk. Der var gode
resultater i form af vgttab, og lavere blodtryk. I Fredensborg kommune vidste det sig at 80 % 68af
deltagerne gennemfrte behandlingen og fortsatte p en ndring af livsstil. Dvs. 80 mennesker om
ret fra Fredensborg kommune, som ndrer livsstil. Det lyder til at vre utrolig effektivt, og hvis
patienterne stadig holder den sunde motionsvane, burde alle kommuner indfrer motion p recept.
Motionsrecepten
Jeg har lavet en motionsrecept til en tilfldig mand. Manden lider af type 2 diabetes gennem de
sidste 7 r, i samme periode har han taget 25 kilo p, ide han er stoppet med at vre erhvervsaktiv,
som idrtslrer i hren.
Kn: Mand
Alder: 60 r
Vgt: 120 kg
Hjde: 180 cm
65
66
67
68

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/7557511A09294158945BC1D968191BF3.ashx
http://www.kora.dk/media/529742/dsi-1602.pdf
https://www.sundhed.dk/content/cms/7/2907_ny-intern-evaluering-frederiksberg.pdf
https://www.sundhed.dk/content/cms/7/2907_ny-intern-evaluering-frederiksberg.pdf

BMI: 37,04
Dagligt energi indtag 10.200 kJ = 2438 kcal.
Ugentligt energi indtag 17064 kcal.
Kosten har naturligvis en stor betydning men jeg har valgt at fokusere p, at ge mandens
forbrnding for derved at skabe et vgttab, og dermed bedre eller fjerne hans diabetes 2.
Mlet er at ge hans forbrnding ved motion, s han forbrnder 438 kcal om dagen, svarende til
3.066 kcal om ugen.
P motions recepten vedlagt som bilag 3, har jeg lagt et program for manden, s dette opns.
Nedenfor ses mandens motionsprogram for en uge og som det fremgr er han nd til at vre daglig
aktivt for at det giver noget i relation til vgttab og dermed bedring af hans diabetes 2. Som nvnt
ovenfor vil hans vgttab og hans bedring af diabetes type 2 g endnu hurtigere nr/hvis han gr en
indsats i form af sund kost samtidig.

Mandag
Motionslb

Tirsdag
Dans

Onsdag
Motionslb

Torsdag
Dans

Fredag
Motionslb

Lrdag
Grs sl

1time

1 time
Husarbejde

1 time

1 time

1 time

30 minutter 1 time
Havearbejde

1 time

Sndag
Svmning

30 minutter

Motionslb = 480 kcal

Konklusion
Glukose er et vigtigt stof i vores krop, som cellerne kan ikke undvre og isr ikke hjernen. Insulin
er et vigtigt hormon til blodsukker regulering. Det bliver udskilt, hvis

blodsukkerkoncentrationen er for hj. Hvis dette er tilfldet, s taler man om diabetes. Et

have denne sygdom uden at gre noget ved det kan have mange konsekvenser. Skader p
blodkarrene kan medfre, at det kan g ud over organerne, nyren, jnene, benene, nerverne
eller vrste fald hjernen.
Den bedste mde at forbygge og behandle diabetes type 2 er sund kost og motion. Motion forbygger
bde livsstilssygdomme, og samtidig gr din krops sundere. Diabetes type 2 opstr ofte af
inaktivitet og overvgt eller hvis der er tegn p genetisk disponering. Motion virker som
behandling mod mange ting, f.eks. livsstilssygdomme og overvgt. Motion ger livsglden
og gr hele sin krop sundere. Motion har en effekt p glukosekoncentrationen og
forebyggelse mod senflgerne.
Der er mange udfordringer i livet og at lsrive sig fra de gamle vaner kan vre utrolig hrdt.
Faktorer som ligger til den normale daglig, som arbejde, konomi, overskud, motivation og
meget mere. Dette kan gre det svrt for den enkle person.
Effekten af motion p recept virker til at g i en positiv retning. Men problemet er ikke, at recepten ikke
virker men at folk ikke kan fortstte sine livsndringer efter recepten udlber. Resultaterne vidste at
disse personer tabte sig og nedsatte risikoen for livstilssygdomme, dog var det kun f der kunne
forstte livstilsndringer. Motion p recept virker og er effektivt i et hvis omfang.

Litteraturliste
Bger

Andersen, Paul L. m.fl.: Infektionssygdomme, hud- og seksuel overfrbare sygdomme.

1. udg. Arnold Busck, 1999. (Bog)
Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Biologi i fokus. 1. udg. nucleus, 2009. (Bog)
Bidstrup, Bodil Blem m.fl.: Fysiologibogen - den levende krop. 1. udg. nucleus, 2007.
(Bog)
Damhus, Mia: harmoniske hormoner. 1. udg. Ukendt, 2000. (Bog)
Dejgaard, Anders: Diabetes og insulin....... 1. udg. novo nordisk, 2006. (Bog)
Diabetesforeningen: Hndbog for insulinbehandlede diabetikere. 1. udg.
Diabetesforeningen, 2001. (Bog)
Egebo, Lone Als: Genetikbogen. 1. udg. Nucleus, 2004. (Bog)
Hede, Kirsten og Paul Paludan-Mller: Kroppen i fokus. 1. udg. nucleus, 2012. (Bog)
Illustreret videnskab: Medicinens Fremskridt. 1. udg. illustreret videnskabs bibliotek,
2009. (Bog)
Jensen, Jens-Ole og Jan Kahr Srensen: Idrt i perspektiv. 1. udg. systime, 2009.
(Bog)
Knudsen, Terje Erdal og Tove Birkebk Thomsen: Medicinske sygdomme. 13. udg.
Arnold Busck, 2010. (Bog)
Nielsen, Lars H og Troels Wolf: Idrt - teori og trning. 3. udg. systime, 2008. (Bog)
Torp, Kresten Csar : Biokemibogen. 2. udg. nucleus, 2012. (Bog)

Internet

Bilag 1.

http://www.netdoktor.dk/diabetes/madtildiabetikere.htm

Bilag 2.

http://www.motion-online.dk/styrketraening/styrke__artikler/styrketraening_er_effektivt_i_behandling_af_type_2_sukkersyge/

Bilag 3.