Mad og diabetes

- i teori og praksis

Maria Bechmann Christensen, klinisk diætist, Ernæringsenheden

De anbefalede diætprincipper
for personer med diabetes

2
Diabetesdiæt fra Rigshospitalet 1914

Dagskost
– 5 æg
– 100g flæsk
– 250g kød
– 250g fisk
– 200g grøntsager
– 100g smør
– 1/3 flaske vin
– Skibsøl
3
 De 8 kostråd
Anbefalinger til alle danskere

4
Er der forskel på anbefalinger til den danske
befolkning og til personer med diabetes?

JO…… !

Kostanbefalingerne til personer med diabetes

adskiller sig fra de generelle anbefalinger til raske
danskere ved:

• et højere indhold af kostfibre

• en fordeling af kosten på 5-6 måltider

5
 Hvorfor har personer med diabetes gavn af
at spise mad rig på kostfibre?

Ved at spise fiberrige brød- og morgenmadsprodukter,

grove grønsager, frugt og bælgfrugter reduceres:

• Blodsukkeret efter måltider

• HbA1c (langtidsblodsukkeret)
• Risikoen for udvikling af lavt blodsukker
• Insulinbehovet
• Fedtstofferne i blodet

Og insulinfølsomheden øges.

Kostfibre nedsætter desuden risikoen for visse former for kræft.

Alle typer af kostfibre er gavnlige for fordøjelsen.
6
 Hvorfor anbefales et regelmæssigt
måltidsmønster med flere små måltider?
Et måltidsmønster bestående af 3 hovedmåltider og 3 små mellemmåltider gør
det nemmere, at:
• holde vægten, evt. opnå et vægttab
• undgå højt blodsukker efter måltiderne
• undgå lavt blodsukker mellem måltiderne (tablet- og/eller insulinbehandlede)

7
 Næringsstofanbefalinger og udvalgte kostråd
for den danske befolkning og for personer med diabetes
l.
Normalkost for danskere Diabeteskost
Kulhydrat 55 E% (50-60 E%) 55 E% (50-60 E%)
Sukrose (sukker) Max. 10 E% Max. 10 E% (max. 50 g/dag)
Kostfibre 25-35 g/dag > 40 g/dag
Frugt og grønt 600 g/dag 600 g/dag
Protein 15 E% (10-20 E%) 15 E% (10-20 E%)
Fedt total 30 E% (25-35 E%) 30 E% (25-35 E%)
Mættet fedt Max. 10 E% Max. 10 E%
Monuumættet fedt Min. 10 E% Min. 10 E%
Polyumættet fedt Max. 10 E% Max. 10 E%
Fisk og fiskepålæg Min. 200-300 g/ugen Mindst 200-300 g/ugen
Kolesterol ≤ 300 mg ≤ 300 mg
Salt < 5-6 g/dag < 5-6 g/dag
Alkohol max. 1-2 genstande/dgl. max. 1-2 genstande/dg88
Maden er en vigtig del af diabetesbehandlingen,
fordi den kan være med til….

• At sænke og holde blodsukkeret godt

reguleret.

• At sænke og holde blodets indhold

af fedtstoffer (kolesterol og triglycerid)
på det anbefalede niveau.

• At holde vægten og evt. tabe i vægt,

hvis du er overvægtig.

• At forsinke eller forhindre udviklingen

af følgesygdomme.

De 8 kostråd er hjørnestenen
i sund diabetesmad 9
Hvordan påvirker maden
dit blodsukker, blodtryk
og kolesteroltallet ?

10
 Vi får energi fra den mad vi spiser
Kroppen har brug for en række næringsstoffer for at fungerer optimalt.
Det får den, når den mad vi spiser fordøjes i mavesækken og i tarmene
og spaltes til næringsstoffer.

Energigivende næringsstoffer:

- Protein 17 kJ/g 4 kcal/g

- Kulhydrat (stivelse og sukkerarter) 17 kJ/g 4 kcal/g

- Kostfibre 8 kJ/g 2 kcal/g

- Fedt 37 kJ/g 9 kcal/g

- Alkohol 29 kJ/g 7 kcal/g

Kostcirklen
Fordøjelse af maden

13
 Kulhydrater er det næringsstof,
der øger blodsukkeret!

Kulhydrat findes i:

Alle former for brød, knækbrød, kiks

Mel (både alm. og fuldkornsmel)
Kartofler, pasta og ris
Morgenmadsprodukter fx gryn
Frugt og frugtjuice
Sukkerholdige drikkevarer
Mælk, syrnede mælkeprodukter
Sukker, sirup, honning
Slik, is, kage o. lign.
Grøntsager og bælgfrugter

Sunde kilder til kulhydrater er rugbrød, fuldkornsbrød, fiberrige morgenmads-

14
produkter, bønner, linser, frugt og grøntsager.
 Fælles for kulhydrater er, at de overvejende
omdannes til glukose (sukker) i kroppen

Kulhydraterne skal først fordøjes i

maven og i tarmene til glukose
(sukker) før de optages i blodet.
Alle kulhydrater, men undtagelse
af kostfibre, er omdannet til sukker
ca. 1 ½ -2 timer efter indtagelse.
Dvs. at mængden af sukker i
blodet stiger efter indtagelse af
kulhydratrige fødevarer.
Hvor hurtigt og hvor meget
blodsukkeret stiger afhænger af
såvel typen som mængden af
kulhydrat i et måltid.

15
Hurtige og langsomme kulhydrater

16
 Forskellige typer af kulhydrater

Sukkerarter (fordøjelige)
Sukkersødede drikke, juice, slik, is, kage,
cornflakes, mælkeprodukter (laktose),
marmelade, honning, druesukker (glukose)
og frugt (fruktose).

Stivelse (fordøjelige)
Kartofler, ris, pasta, brød og
morgenmadsprodukter.

Kostfibre (primært ufordøjelige)

Gryn og fiberrige morgenmadsprodukter,
rugbrød og andet fuldkornsbrød, grønsager,
tørrede bælgfrugter og frugt. 17
 Påvirkning af blodsukkeret

Hver af de ovenfor viste portioner indeholder 10 g kulhydrat.

Produkterne er vist i den rækkefølge, at de venstre giver den
hurtigste stigning i blodsukkeret, mens de højre giver
langsommere stigning.
18
Forskellige typer af kulhydrater kan
påvirke blodsukkeret forskelligt
Mængden af kulhydrat har større betydning for
blodsukkerstigningen end typen af kulhydrat

Det betyder, at jo mere kulhydrat du spiser, dvs. jo mere stivelse,

sukker, frugtsukker, mælkesukker og lignende du spiser til et
måltid, jo mere stiger blodsukkeret.

Derfor er det vigtigt at sætte fokus på portionsstørrelser og fordele

mængden af kulhydrater ud på alle dagens måltider

20
 Hvad er sammenhængen mellem
fedt i maden og diabetes?

Personer med diabetes har øget risiko

for at udvikle hjerte-/karsygdomme.

Det er derfor vigtigt, at du ved lidt om

fedtstoffer, bl.a. hvad du skal forsøge at
undgå, og hvad du gerne må spise. For
fedt er ikke kun af det onde. Fedt giver
energi, leverer livsvigtige fedtsyrer og
hjælper optagelsen af fedtopløselige
vitaminer.

Hvis du ønsker at tabe dig skal du spare

på al fedtstof.

Det handler dog ikke kun om, hvor

meget fedt du spiser, men også hvilken
type fedt du vælger – for fedt er ikke
bare fedt.
21
5. 2
 Mættet fedt
”det usunde fedt”

Mættede fedtsyrer (animalsk fedt) forringer insulinfølsomheden

og øger total- og LDL-kolesterol 22
 Umættet fedt
”det sunde fedt”

Erstattes mættede fedtsyrer med umættede fedtsyrer ses en gavnlig

23
effekt på fedtstofferne i blodet.
 Fedt i maden

Fedtsyreindholdet i forskellige levnedsmidler

Fedtsyrer Findes i

Mættede Smør, (hårde) stegemargarine, bacon, flæsk,

pølser, leverpostej, spegepølse, fede oste, fløde,
sødmælk, creme fraiche mv.
Enkeltumættede Oliven, olivenolie, rapsolie, mandler, nødder,
(MUFA) avokado
Flerumættede Vindruekerneolie, majsolie, plantemargarine,
(POLY) minarine, valnødder, hørfrø, fisk og fiskepålæg
 Kolesterol i madvarer
betyder det noget ?
♥ Gennemsnitligt dagligt indtag i Norden er 250-350 mg/dag
♥ Æg, torskerogn, skaldyr, indmad er kolesterolrige fødevarer
♥ Optagelsen af kolesterol fra tarmen er ineffektiv – kun 40-50 %
absorberes, og der ses en reduceret absorption ved øget indtag
♥ Ved et stort indtag af kolesterol via kosten nedreguleres
cellernes egen syntese af kolesterol
♥ Kolesterol i maden påvirker kun i beskeden grad LDL-kolesterol
i blodet
♥ Enkelte personer kan være mere følsomme for optagelse af
kolesterol end andre

SPIS VARIERET ♥ SPAR PÅ MÆTTET FEDT

Det vigtigste er at
begrænse mængden af
mættet fedt i maden!
© Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2011
 Mål for behandling
Behandlingsmål af
for kolesteroltallet
og triglyceriderne i blodet
hyperkolesterolæmi
Mål for behandling: Ved diabetes Hos raske
Total kolesterol < 4,5 mmol/l < 5 mmol/l
LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l < 3 mmol/l

HDL-kolesterol > 1 mmol/l > 1 mmol/l

Triglycerider <2 mmol/l < 2 mmol/l

Hos højrisikopatienter og patienter med symptomgivende

hjertekarsygdom er målet for total-kolesterol < 4 mmol/l og LDL
kolesterol < 2,0 mmol/l

Kolesteroltallet er bestemt af arvelige forhold, kost og livsstil men

også af alder og køn. Sund mad kombineret med fysisk aktivitet kan
være med til at sænke kolesteroltallet.
© Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2011
 Sund mad kombineret med fysisk aktivitet
kan være med til at sænke kolesteroltallet

kolesterol triglycerid

Mindre mættet fedt Mindre alkohol

Mindre fedt Mindre sukker
L Mindre kolesterol Mere motion Mindske overvægt
H T
D Mere umættet fedt
Flere kostfibre
D G Mere motion/muskel
L Mindske overvægt
L Mere fiskeolie
Rygeophør

Den rigtige kost kan nedsætte LDL-kolesterol i blodet med ca. 10%

Triglyceriderne i blodet kan nedsættes med mere end 15%

© Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2011
 Mad og forhøjet blodtryk

• Sund mad med mange grøntsager, frugt, magre mejeriprodukter,

fuldkornsprodukter og generelt lavt indhold af fedt har også vist sig at
sænke blodtrykket effektivt.

• Salt i maden har også betydning for blodtrykket. Hvis du har for højt
blodtryk, er det derfor hensigtsmæssigt at være bevidst om, hvor meget salt
du spiser og skære ned på mængden.
Størstedelen af den salt, vi får i mad og drikke, kommer fra færdigkøbte
produkter som brød, morgenmadsprodukter, ost, pålæg m.m.
Godt 10 % tilsætter vi selv maden, når vi tilbereder den.
Der anbefales et dagligt saltindtag på max 6 g til kvinder og max 7 g til
mænd.

• Vægttab er en effektiv måde at sænke blodtrykket på, hvis du vejer for

meget.
Overvægt og diabetes

29
 Overvægt og diabetes

• 80% med type 2 diabetes vejer for meget

• Personer med diabetes og samtidig overvægt lever kortere

• Personer med diabetes har ofte meget fedt på maven

(”æbleform”), hvilket associeres med høj risiko for
hjertekarsygdom.

Risikoen er øget ved et taljeomfang:

- mænd > 94 cm
- kvinder > 80 cm

30
 Er du overvægtig?
BMI står for kropsmasseindex (Body Mass Index) og indikerer graden af
overvægt/undervægt ved at se på din højde i forhold til din vægt.
Du udregner dit BMI ved at dividere din vægt (i kilo) med din højde (i meter)
ganget med sig selv.

31
6. 8
 Ved overvægt er vægttab
en vigtig del af diabetesbehandlingen

Vægttab på 5-10% kan forbedre:

• Insulinfølsomheden
• Blodsukkeret
• Blodtrykket
• Kolesteroltallet

Vægttab opnås ved at øge energi-

forbruget ved at motionere og reducere
energiindtaget primært fra:
• Fedt, sukker og alkohol
• Mængden af mad (portionsstørrelser)

Det er individuelt, hvor meget man kan

spise, når man skal tabe i vægt.
Energibalance 32
 Tjek (på) din mad
Eksempel på et dagskostforslag på 6500 kJ

• Morgen: 3 halve skiver rugbrød m/ magert pålæg og marmelade og 1 gl.

minimælk eller 45 g havregryn med 2 dl. minimælk.

• Formiddag: 1-2 skiver groft knækbrød m/magert pålæg + grønt og 1 stk. frugt

• Frokost: 3 halve skiver rugbrød m/magert pålæg, gerne fiskepålæg + mindst 100
g grønt og 1 glas minimælk

• Eftermiddag: 1 halv skive rugbrød m/mager smøreost + grønt og 1 stk. frugt

• Aften: Tallerkenen anrettes efter slanketallerkenen, dvs. 3 kartofler (180 g) eller

120 g ris/pasta i kogt vægt, 100 g kød/fisk, gerne mager sovs, og mindst 200 g
grønt.

• Sen aften:1 halv grovbolle m/marmelade og 1 stk. frugt

http://www.diabetes.dk/Livet_med_diabetes/Mad_og_diabetes/Saerlige_forhold/Diabetes_og_vaegttab.aspx
33
 Portionsstørrelser

Tallerkenmodellen for Slanke tallerkenmodellen for

normalvægtige overvægtige

34
 Ideer til mellemmåltider

• ½ skive rugbrød m/ magert pålæg + 1

håndfuld cherrytomater og 1 stk. frugt
• ½ grovbolle m/smøreost, peberfrugt og
1 stk. frugt
• 1 stk. frugt og 10 mandler
• 1-2 skiver groft knækbrød med hytteost
og marmelade eller magert smøreost og
et par skiver agurk
• 1 dl. skyr + 1 håndfuld bær + 1 spsk.
mysli
• Stanggrønt med magert dip
• 1 lille port. havrefras og 1 dl. minimælk
• 2 riskiks + 1 stk. frugt
• ½ skive rugbrød med ½ banan
• 1 lille grov madbolle fx med skinke og
soltørret tomat
• 1 pose snack gulerødder
 Når kostanbefalingerne
til personer med diabetes
bliver til mad

Hvad er sund diabetesmad for dig?

36
 Gode, sunde madvaner

• Begræns forbruget af fedtstof, særlig det mættede fedt

• Spis magert kød og fjerkræ
• Indtag ¼ - ½ L mager mælk eller syrnet mælkeprodukt fordelt over
dagen
• Spis fisk, gerne op til 300 g om ugen
• Spis groft, fx rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn, tørrede bælgfrugter
(tørrede bønner, linser og ærter), fuldkornspasta
og ris samt frugt og grønsager
• Spis mange grønsager, mindst 300 g om dagen
• Spar på sukkeret
• Spar på saltet
• Spar på alkohol
• Spis varieret www.diabetes.dk
 Der findes ikke forbudt mad…..

• Derimod er der nogle madvarer, du gerne må

spise meget af, og andre du kun skal spise lidt af.

• Når du køber mad og drikke, er det en fordel at

læse varedeklarationer, fx for at spare på fedtet.
Således kan du bedst sikre dig, at de produkter,
du køber, er fedtfattige, kostfiberrige, og at
mængden af tilsat sukker er begrænset.

38
Indkøbskort

Du kan tage kortet

med på indkøb.

Så kan du nemt se
hvilket næringsindhold
der bør være i de
varer du køber.

39
Læs varedeklarationer når du handler ind
Tjek varedeklarationen

40
Vælg brød og morgenmadsprodukter samt
pasta og ris med højt indhold af kostfibre
Fuldkornslogo
Mindre sukker
Mindre fedt
Mindre salt
Flere kostfibre
Mere fuldkorn

Nøglehulsmærket
Find inspiration til
forskellige
opskrifter med
fuldkorn
www.fuldkorn.dk
 Vælg fuldkorn først

Hvad er fuldkorn:

Fuldkorn er hele kerner eller Hele kornet = fuldkorn

forarbejdede kerner f.eks. malet til
mel. Fuldkorn er hele kerner fra
hvede, rug, byg, havre, hirse, ris,
majs (tørret) og sorgum.
skal
Følgende er ikke fuldkorn: aleuronlag

Solsikkekerner, græskarkerner,
sesamfrø, vilde ris og boghvede. frøhvide

Fødevarestyrelsen anbefaler
dagligt: kim

Mindst 75 gram fuldkorn i kosten

42
3. 3
Vælg brød og morgenmadsprodukter samt
Læs
pastavaredeklarationer når du af
og ris med højt indhold handler ind
kostfibre

43
 Eksempler på mængden af kostfibre
i udvalgte madvarer
Kostfibre kan inddeles i vandopløselige og uopløselige kostfibre. Især de
vandopløselige kan forsinke optagelsen af andre kulhydrater fra tyndtarmen og
dermed forsinke stigningen i blodsukkeret.

44
Spis frugt og grønt
6 om dagen
Det er godt at spise både frugt og
grønsager – og spise mange forskellige
slags. Det er sandsynligvis samspillet
mellem vitaminer, mineraler og andre
stoffer i frugt og grønt, der har en
sygdomsforebyggende effekt.

De fleste frugter og grønsager har kun

et lille energiindhold. Derfor kan man
spise meget frugt og grønt uden at
komme til at veje for meget.

Foto: www.sæsonforgodsmag.dk
Det gennemsnitlige indtag af frugt og
grønt er 400 g/dag. Blev gennemsnittet
hevet op på 600 g ville den samlede
risiko for hjertekarsygdom reduceres
med 10-20%. 45
Du kan spise al slags frugt, men i varierende
mængder afhængig af kulhydratindholdet

200 g 150 g 125 g 125 g 100 g 100 g

100 g 100 g 75 g 12-14 stk. 50 g 15 g 15 g

46
For mange vil der være gavnligt kun at spise 1 frugtportion (10 g kulhydrat) ad gangen.
Frugt og grønt til frokost og til madpakken

♥ Gnavegrønt, f.eks. en gulerod, en tomat,

et stykke agurk, ½ peberfrugt osv.
♥ Salat eller råkost, gem evt. en rest fra
aftensmaden dagen før.
♥ Tilberedte grønsager fra aftenen før i
salater og som pynt.
♥ Frugt og grønt som pålæg, f.eks. tomat,
agurk, æble, kiwi osv.
♥ Eller frugt i madpakken som dessert.
 Frugt og grønt til aftensmaden

♥ Salater
♥ Ovnbagte grønsager
♥ Lynstegte grønsager
♥ Stuvede grønsager
♥ Brug gerne frosne grøntsager
♥ Grønsager i sammenkogte retter og kødsovs
♥ Grønsagssupper
♥ Grønsagstærter
♥ Purerede grønsager som sovs
♥ Frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød til
dessert
 Spar på fedtet
Brug planteolier og oliemargariner til
stegning i stedet for smør og
stegemargarine.

Anvend højst 2 tsk. fedtstof pr. person til

tilberedning

Tag fisk/kød af panden, når det er

færdigstegt, og smid stegefedtet ud efter
stegning
Vælg magert kød og skær synligt fedt væk.

Jævn sovsen med sovsejævner, mel eller

majsstivelse udrørt i mælk eller vand.

Undlad paneringer
Brug olie eller oliemargariner til bagning
hvor det er muligt. 100 g fast fedtstof kan
ofte erstattes med 3/4 dl olie (70g). 49
5. 5
 Gode tips til at gøre dine
livretter sundere
Hvis du plejer at gøre:
Smør eller margarine til tilberedning
Smør eller margarine til brød
Piskefløde 38%
Flødegratinering af fx kartofler
Flødelegering af fx suppe
Cremefraiche 38% og 18 % i dressinger
Cremefraiche i varme retter
Ost 45+ / 27 % eller federe
Flødeost
Fetaost
Sødmælk
5. 5
Kan det udskiftes med:
1-2 tsk. oliemargarine, raps- eller olivenolie
Minarine fx Becel eller helt undlade
Madlavningsfløde 7-9%
5 dl minimælk, 1 æg og 2 spsk. hvedemel piskes
sammen
Minimælk og majsstivelse
Ylette, A38, fromage frais, kvark, skyr, græsk
magert yoghurt mv.
Ylette, kvark rørt med majsstivelse (må ikke
koge)
Ost højst 30+ eller 17%
Mager smøreost el. kvark rørt med krydderier og
krydderurter
Brug lidt fetaost (evt. salattern)
Mini el.- skummetmælk 50
Bruger i fedtstof på brødet ?

51
Så meget fedt bliver det til på en uge
Hvis du spiser 4 skiver brød med fedtstof dagligt

4g 8g 12 g

52
 Forskel på minarine og smør

Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. 100 g

Energi 1500 kJ/350 kcal Energi 2800 KJ/667 kcal
Fedt 38 g Fedt 75 g
- heraf mættede fedtsyrer 8g - heraf mættede fedtsyrer 37 g
- enkeltumættede fedtsyrer 11 g - enkeltumættede fedtsyrer 24 g
- flerumættede fedtsyrer 19 g - flerumættede fedtsyrer 7g

53
Spar på fedtet i pålæg
3 danske nationalmadder

54
 Light og fedtreduceret?

Næringsindhold pr. 100 gram:

Energi 1900 kJ / 460 kcal
Protein 13 g
Kulhydrat 0-1 g
Fedt 45 g

Næringsindhold pr. 100 gram:

Energi 1320 kJ / 310 kcal
Protein 18 g
Kulhydrat 0-1 g
Fedt 27 g
© Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2011
Læs
Vælgvaredeklarationer
mager mælk/syrnetnårmælkeprodukt
du handler ind

Energi 190 kJ Energi 160 kJ Energi 390 kJ Energi 180 kJ

Protein 3,4 g Protein 3,4 g Protein 3,0 g Protein 4,0 g
Fedt 1,5 g Fedt 0,5 g Fedt 3,0 g Fedt 0,1 g
Kulhydrat 4,7 g Kulhydrat 4,8 g Kulhydrat 13 g Kulhydrat 5,5 g

Mælk og syrnede mælkeprodukter indeholder mælkesukker, der

giver stigning i blodsukkeret. I løbet af dagen kan du drikke eller
spise i alt ½ L mager mælk/syrnet mælkeprodukt. 56
 Spar på fedtet i sovs,
dressing og færdigretter

• Sovs
• Dressing
• Færdigretter
• Kartoffelprodukter

57
 Spis fisk og fiskepålæg
flere gange om ugen

58
2. 4
 Fisk nedsætter risikoen
for hjertekarsygdom

Hvis danskere, der har

forhøjet risiko for
iskæmisk hjertesygdom
(fx diabetikere) og som
ikke spiser fisk, begynder
at spise fisk, kan ca. 25
% af dødsfald pga.
iskæmisk hjertesygdom
forebygges i denne
højrisikogruppe (2000 liv
kan reddes)! Marinerede sild
med brombær
 Diabetes og hjertesygdom
Fisk
Patienter med diabetes og samtidig iskæmisk
hjertesygdom anbefales 300 g fed fisk om ugen
svarende til 7 g fiskeolie/n-3 fedtsyrer.

Behandling med fiskeolie hos patienter med

iskæmisk hjertesygdom (1 g fiskeolie af typen EPA
og DHA pr. dag) er fundet at reducere
kardiovaskulære mortalitet med ca. 20% formentlig
vis en reduktion i dødelige arytmier.

Behandling med fiskeolie reducerer ikke

forekomsten af hjertesygdom hos patienter uden
iskæmisk hjertesygdom.
Derfor kan fiskeolie ikke anbefales generelt til
diabetespatienter.
Dask Cardiologisk Selskab og Dansk Endokrinologisk Selskab (2008)
 Spis mere fisk
Der er et hav af muligheder
Lasagne med fisk Fisk bagt i ovn
med tomat

Salat med
pebermakrel

Fiskesuppe
 Diabetes og alkohol

Personer med en velreguleret diabetes kan nyde alkohol i begrænsede

mængder.

Sundhedsstyrelsens seneste råd vedr. indtagelse af alkohol er, at

kvinder højst bør drikke 7 genstande om ugen og mænd højst 14.
Ved dette forbrug er der hos midaldrende og ældre personer en
sandsynlig hjertebeskyttende effekt.

Hvis du gerne vil tabe dig, skal du dog være opmærksom på, at alkohol
har et højt energiindhold.

Dagligt alkoholindtag kan bidrage til stigning i blodtryk og triglycerid

niveauet.

Alkohol kan medføre fald i blodsukkeret hos personer, der behandles

med insulin og visse blodsukkersænkende tabletter.
Er du diætbehandlet, er der ikke risiko for lavt blodsukker, når du
drikker moderate mængder af alkohol.
62
Indhold i forskellige alkoholiske drikke

63
 Spar på sukkeret
især fra de søde sager

4. 2
 Sluk tørsten i vand og
vælg drikkevarer uden sukker

Sodavand, saft, juice og mange

andre søde drikke fx cider og iste
indeholder cirka lige meget sukker.

I ½ liter er der 50 gram sukker, hvad

der svarer til 24 sukkerknalder.

Sukkerholdige drikkevarer giver

hurtige og store
blodsukkerstigninger.

Vælg drikkevarer (saft, læskedrikke

og sodavand) med højest 1 g
kulhydrat pr. (færdigblandet) dl.
Disse påvirker ikke blodsukkeret.
65
7. 4
 Sukker i små mængder kan sagtens
indgå i sund diabetesmad fx

- alm. marmelade
- honning
- pålægschokolade
- alm. marineret/syltede produkter
- ketchup o.lign.
- sovs og dressinger

Vælg drikkevarer uden tilsat sukker

med højst 1 g kulhydrat pr. dl.
færdigblandet drik
fx. kunstigt sødet drikkevarer:
- fun light
- fresh light
- 1:11
- light sodavand
 Lidt sødt engang imellem…?
Hver portion indeholder 10g kulhydrat og vil påvirke
blodsukkeret på samme måde som 1 stk. frugt el. 1 gl. mælk

- 1 alm. flødebolle
- 1 mini Ritter Sport
- ½ plade guldbarre, mørk
- 1/10 af en liter vanillie eller 3-farvet is
- 1 Filur is, Frisko
- 3 stk. piratos (lakrids) eller 3 stk. pesetos
(vingummi)
- Kransekage (6 cm)
- 3 dl. popcorn
- 20 stk. saltstænger
- 1 chokoladekiks
- 1 kanelgiffel
- 2 småkager
67
 Slik
Indeholder lige så mange kalorier
som stegt flæsk med persillesovs

Vidste du, at...

Stegt flæsk med kartofler Matador mix 150 g

og persillesauce indeholder indeholder
2100 kJ = 500 kcal 2125 kJ = 505 kcal

68
 Alternativer til søde sager
- Light sodavand, light kakao, caffe latte.
- Ristet rugbrød med 1-2 stk. pålægschokolade.
- 1 portion vaniljeyoghurt fra Cheasy.
- 1-2 stk. (kanel) knækbrød
- Lille skål med havrefras, all bran eller andet knas.
- Hjemmebagt bolle med marmelade eller penslet med æg,
hasselnødder og sukker.
- Blandet frugt og grønt i tern eller stave med dip
- Frugt blendet med minimælk og vanilje (smoothie)
- Hjemmelavet is, evt. af frossen light saft.
- 1 lille håndfuld tørret abrikoser, mandler + mørk
chokolade.
- Gajoler, halspastiller eller tyggegummi.
- 3-4 dl fedtfattige popcorn el. lidt saltstænger
- Bagte æbler med fyld af mandler, kanel, sukker og 69
oliemargarine.
 Sødestoffer og sukkerfri
diabetesprodukter
Kan anbefales Kan ikke anbefales
Påvirker ikke blodsukkeret Får blodsukkeret til at stige
Acesulfam K Fruktose
Aspartam Sorbitol
Cyklamat Maltitol
Sakkarin Lactitol
Thaumatin Maltitolsirup
Neohesperidin DC Mannitol
Sucralose Xylitol (birkesød)
Erythritol (sukrin) Isomalt
(Stevia – ikke godkendt i EU) Maltodextrin

Diabetesprodukter: De sukkerfri produkter er oftest sødet med de

energigivende sødestoffer og de kan samtidig indeholde mere fedt. De har
ernæringsmæssigt ingen fordele frem for almindelige produkter. Hvis du har
lyst til noget sødt, bør du derfor vælge de almindelige produkter.
70
 Sukkerfrit slik
Sødet med de ikke-energigivende sødestoffer

Nellies Dellies Wild berry

Næringsindhold Pr. 100 g Pr. 25 g % GDA1)
portion pr. portion

Energi 850 kJ/ 213 kJ/ 3%

200 kcal 50 kcal

Protein 9g 2,3 g 5%

Kulhydrat 15 g 3,8 g 1%

Heraf sukkerarter 0,6 g 0,2 g 0%

Heraf sukkeralkoholer 0g 0g 0%

Fedt 0,1 g 0g 0%

Heraf mættede fedtsyrer 0g 0g 0%

Kostfibre 54 g 13,5 g 54 %

Natrium (Salt) 0,03 g 0,01 g <1 %

(0,10 g) (0,02 g)
 Typer af sødemiddel
Er det nødvendigt?
Cyklamat og acesulfam K kan tåle at blive opvarmet
(kogt, bagt) uden at give bismag.
Sakkarin får bitter smag, hvis det opvarmes til mere end
70 g i længere tid.
Aspartam mister sin søde smag, hvis det koges eller
bages i mere end nogle få minutter.

72
73
 Inspiration på nettet

♥ www.diabetes.dk
♥ www.altomdiabetes.dk
♥ www.hjerteforeningen.dk
♥ www.6omdagen.dk
♥ www.fuldkorn.dk
♥ www.2gangeomugen.dk
♥ www.altomkost.dk
♥ www.altomalkohol.dk

74
Ernæringsenhedens kogebøger
www.ernaeringsenheden.dk
Klik på

Kogebøger

Vore kogebøger
» på siden findes links til de 4 kogebøger

75
Spørgsmål?

76