Søvn og hvile – viden om

Underviser Anne-Dorte Lewinsky

1. Semesterbeskrivelse
Sygepleje relateret til det hele menneske med fokus på:
• Krop og velvære
• Hud, slimhinder og sanser
• Respiration
• Kredsløb og temperatur
• Aktivitet og immobilitet
• Søvn og hvile
• Udskillelse af affaldsstoffer
Viden om tilstrækkelig søvn og hvile, herunder:

• Normal søvn
• Faktorer som påvirker søvn og hvile
• Sovevaner og ritualer
• Sovemiljøets f.eks. indlæggelses indflydelse på søvnen
• Behandling og sygepleje ved akut og kronisk søvnløshed
Virginia Henderson:
Grundlæggende behov nr. 4:
Hjælpe patienten til at bevæge sig og bevare en ønskelig stilling.
Grundlæggende behov nr. 14:
Hjælpe patienten til søvn og hvile:
• Sygeplejersken skal fremme patienten søvn, og derfor må sygeplejersken
tilrettelægge sygeplejen under hensynstagen til patientens søvn.
• Reducere brug af sovemedicin.
• Sikre sovevilkår, der fremmer velbefindende, lejring, fred og ro.
(Virginia Henderson)
… Fra ICN i Barcelona (2017)
• UCN (Aalborg) har undersøgt
sygeplejestuderendes søvnmønster
og fandt at søvnmangel gav
dårligere eksamensresultater og
dårligere cooping af uforudsete
situationer i klinikken.

• Kan det mon overføres til jeres

kommende virke som
sygeplejersker?
Plan for i dag:
Lektion 1-3
• CL: Hvorfor sover vi?
• Søvnens fysiologi / film
• CL: Søvnfaser
• Søvn og alder
• Døgnrytme
• Insomni
• Case: Birthe

Lektion 4-6
• CL: Sygeplejeinterventioner
• Oplæg til gruppearbejde
CL-struktur: bordet rundt
Spørgsmål:
• Hvorfor har vi brug for at sove?
• Skriv i Mindmeister (se link)

Opsamling i fællesskab
Besvarelse af studiespørgsmål integreres i lektionerne
Studiespørgsmål fra planen i itslearning
Normal søvn:
• Hvorfor sover mennesker?
• Beskriv den normale søvn inkl. søvnstadier.
• Hvilken betydning alder har for søvnen?
Sovevaner og ritualer:
• Hvordan kan aktivitet påvirke søvnen?
• Beskriv hvilke anbefalinger du vil give i forhold
til aktivitet og søvn.

Søvn under indlæggelse:

Faktorer der påvirker søvnen:
• Beskriv hvilke fysiske, psykiske og sociale
• Beskriv teori om døgnrytme forhold der kan påvirke søvn under
• Hvordan kan hormonelle faktorer påvirke indlæggelse.
søvnen?
• Beskriv andre indre faktorer der kan påvirke Handlinger:
søvnen
• Beskriv sygeplejehandlinger ved akut
• Hvilke faktorer i omgivelserne kan påvirke søvnbesvær.
søvnen?
• Beskriv sygeplejehandlinger ved kroniske
søvnbesvær.
Søvn
• Et grundlæggende behov: Voksne sover ca. 1/3 af livet.
• Sygdom påvirker ofte søvnen enten ved at reducere søvnperiodens
længde eller ved at reducere søvnkvaliteten.
• Under søvn ‘vaskes’ hjernen for affaldsstoffer.
• Søvn har betydning for sundhed og velvære.
• Trods massiv forskningen ved vi stadigt ikke præcist
hvorfor vi sover, men vi ved at søvn er nødvendig!
Hvad ved vi så …?
• Hukommelse, indlæring og reaktionsevne påvirkes af søvnmangel.
• Lys/mørke styrer sekretionen af melatonin i hjernen, der får os til at blive
trætte.
• Dyb søvn øger immunforsvaret.
• Under den dybe søvn udskilles væksthormoner, der udvikler og vedligeholder
krop og hjerne.
• Humør og psyke påvirkes af mangel på søvn.
• Biorytmen påvirker søvnen.
• Vi har et søvncenter i hjernen, men vi ved ikke præcist hvor!

En søvnreduktion på blot 3-4 timer medfører en

præstationsnedgang på 30-50 % …!
Fem neurotransmittere med betydning for søvn
1. Hypokretin: vækker vores retikulære aktiveringssystem i thalamus.
Virkningen forstærkes af mad, fysisk aktivitet og lys
2. Melatonin: døgnrytmehormon som fremmer søvnighed
3. Kortisol: stiger når kroppen er udsat for et pres for at skaffe energi.
4. GABA: dæmper nervernes kommunikation ved at kortslutte
nervernes impulser, altså selve aktionspotentialet.
5. Adenosin: stiger i den basale forhjerne og hippocampus i løbet af
dagen. Adenosin virker på fire forskellige kendte receptorer i
centralnervesystemet med et væld af generelt afslappende effekter
i hele kroppen.
1.Hypokretin (orexin) og
Retikulærsubstansen
• = ”Kroppens eget ecstacy”
• Dannes af hjerneceller i et lille område i hypothalamus som følge af sansestimuli
og virker ved at ‘vække’ vores retikulære aktiveringssystem i thalamus.
• Ved at reducere sansestimuli, bliver aktiviteten i retikulærsubstansen så lav at
man falder i søvn.
• Under søvn reagerer man ikke på vanlige stimuli, men kun nye/fremmede stimuli
vækker en.
• Når produktionen af hypokretin stiger, bliver du mere sulten og får mere lyst til at
bevæge dig.
• Udskillelse stimuleres af ‘blåt lys’.
• Mangel på hypokretin kan forårsage narkolepsi.
 2.Melatonin: døgnrytmehormon
• Produceres i corpus pineale og i retina ud fra aminosyren tryptofan, der fx
findes i mælk, mandler og bananer.
• Lys virker supprimerende på produktion af melatonin.
• Er med til at styre døgnrytmen, men vi ved ikke helt hvordan.
• Der skal meget stærkt lys til for at afbryde søvnen, men lys kan påvirke
indsovningsevnen.
• Er en antioxidant, der beskytter hjernen, idet hjernen producerer skadelige
affaldsstoffer og derfor beskyttes af melatonin.
• Beskytter hjerte, kar, pancreas, og virker stimulerende på immunsystemets
organer samt reducerer stress og angst.
• Virker antikoagulerende og har en tromboseforebyggende virkning om natten.
3.Kortisol
• Kortisol er kroppens
stresshormon
• Udskillelse af hormonet kortisol
følger en fast døgnrytme.
• Søvn reducerer kortisolniveauet i
blodet.
• Påvirker BG
4.GABA: Den globale hæmmer i dit nervesystem
• GABA (gamma-aminobutansyre) er en neurotransmitter, der dæmper
nervernes kommunikation ved at kortslutte nervernes impulser =
selve aktionspotentialet.
• GABA er en af de vigtigste hæmmende neurotransmittere i
centralnervesystemet og den gør det lettere at sove
• Ironisk nok syntetiseres GABA ud fra glutamat, som har den helt
modsatte effekt: det er den primære fremmende neurotransmitter
• GABA-A-receptorer er de receptorer, hvor benzodiazepiner virker.
Benzodiazepiner har bl.a. været brugt som sove- og angstdæmpende
middel over kortere tid. Benzodiazepiner øger GABA-receptorernes
affinitet dvs. de binder meget bedre…
• Mere GABA stimulerer til dannelse af mere melatonin.
5.Adenosin giver oplevelse af træthed
• Træthed skyldes ophobning af signalstoffet adenosin i hjernen, der
hæmmer udskillelsen af dopamin (neurotransmitter der bl.a. gør os
lykkelige).
• Adenosin er en rest fra ATP.
• Adenosin virker lokalbedøvende/smertestillende.
• Koffein minder kemisk om adenosin, og kan sætte sig på de
receptorer der binder adenosin, men virker ikke sløvende. Koffein er
dermed adenosin’s antagonist.
• Søvn påvirker de vaskulære forhold i hjernen således, at affaldsstoffer
(adenosin) lettere ledes bort fra hjernen.
 Læs mere om de 5 hormoner på DR.dk/viden

www.dr.dk/viden: https://www.dr.dk/viden/webfeature/hormonerneurotransmittereogsoevn#
Skal vi se film … 
Dokumentar: God nat og sov dårligt
(vært: Ane Cortzen, Sendt 24. juni 2013 på
DR2)
Medvirkende:
• Søvnforsker og dr. med Søren Berg, Scansleep (søvnlaboratorium)
• Professor og overlæge Poul Jennum, Dansk center for
søvnforstyrrelser.
• Google drev: https://
drive.google.com/file/d/1ulvdY_sKxI5BbirkvRvvjs7WgxuHHtV1/view?u
sp=sharing
(Filmen er redigeret og varer 47 min.)
• Filmen kan også ses gennem CFU (spørg Lise på biblioteket)
Søvnens mysterier (dokumentar fra DR,
2017)
Link: https://www.youtube.com/watch?v=CD5WndzzO00 (43 minutter)

Fund:
• Indlæring fremmes af søvn
• Sult/Mæthedsregulering virker dårligere ved søvnmangel
• Evnen til at træffe valg reduceres ved søvnmangel
• Drømme afslører hvem vi er og hvad der påvirker os
• Vævet i hjernen skrumper om natten og affaldsstoffer skylles væk
• Affaldsproteinet beta-amyloid fjernes fra hjernen om natten (men
ophobes ved demenssygdommen Alzheimers).
CL-struktur: Ordet rundt
• Beskriv søvnens faser og hvad der kendetegner dem
Søvncyklus
• En søvnperiode består både af 3 stadier Non-REM og REM søvn.
• En nattesøvn består oftest af 4-5 søvnperioder.
• Non-REM dominerer først på natten
• REM optræder i 4-5 perioder, først i meget kort tid og senere i over en
time af gange.
• Hvis søvnen afbrydes startes forfra med søvnstadie 1 …
Søvnstadier
Søvnstadier: Non-REM
Kaldes langsom-bølge-søvn, fordi hjernebølgerne er langsommere end
hos vågne. Opdeles i stadium 1-3, hvor søvnen bliver gradvis dybere:
1. Indsovning med skift mellem vågen og søvntilstand. Udgør ca. 5 %
af den samlede nattesøvn.
2. Udgør ca. 50 % af den samlede nattesøvn.
3. (3 og 4 er lagt sammen) ca. 20-25 % af den samlede nattesøvn.
Dannelse af lymfocytter, NK-celler (naturlige dræberceller) og
cytokiner sker under den dybe søvn. Sekretion af væksthormon
(GH) sker også her. Er den mest restituerende søvn.
Søvnstadier: REM
Søvn, der kendetegnes ved:
• Hurtige øjenbevægelser og stor hjerneaktivitet, men næsten total
muskelslaphed.
• Opnås specielt hen på morgenstunden.
• Mange drømme der kan huskes, når man vågner.
• Betydning ukendt, men mangel på REM er forbundet med sænket
stemningsleje.
• Der er fundet sammenhæng mellem indlæringsevne og REM-søvn.
• Udgør ca. 20-25 % af den samlede nattesøvn.
Døgnrytme
• Hormonproduktionen afhænger af døgntytmen: adrenalin, ACTH
(hypofysens stresshormon), kortisol, melatonin, væksthormon,
luteiniserende hormon, testosteron og prolaktin
• Diurese og nyrefunktion, Mavesyreproduktion, Mave-tarmkanal og
leveren samt Kropstemperatur styres af døgnrytmen
• Andre fysiologiske funktioner varierer med døgnrytmen: fx
pulsfrekvens, blodtryk, respirationen og antal ‘immunceller’ i blodet.
Kropstemperatur i løbet af døgnet
Væksthormon i relation til søvnstadierne
• Børn og unge har længere søvnstadie 3-4 og har større sekretion af
GH end ældre, der har korte søvnstadie 3-4 faser.
• Ved nedsat fysisk aktivitet reduceres den dybe søvn og dermed også
sekretionen af GH (giver fx langsommere opheling)
Måling af søvn
Vi kan måle søvn ved at registrere elektrisk aktivitet:
• EEG (Elektro-encefalo-grafi) måler hjernes elektriske aktivitet.
• EOG (Electro-oculo-grapi) måler spændingsvariationer ved
øjenbevægelser.
• EMG (Elektro-myo-grafi) måler spændingsvariationer ved forskellige
muskler.
Søvn og alder
• Søvnlængde og fordeling af søvnstadier ændres gennem livet.
• REM-søvnen indleder ofte søvnen hos nyfødte og udgør ca. halvdelen
af sovetiden, mens den hos voksne og ældre kun udgør ca. 20 % af
søvnen.
• Omvendt udgør Non-REM søvnen en mindre del hos små børn (ikke
nyfødte!) end hos unge voksne. Senere i livet reduceres mængden af
søvnstadie 3, derfor vågner ældre meget let.
• Den gennemsnitlige søvnlængde hos voksne er 6-9 timer og hos 60-
årige sover 2/3 mellem 5-11 timer.
Søvnbehov og alder
Alder Søvn
Nyfødte (0-3 måneder) 14-17 timer
Spædbørn (4-11 måneder) 12-15 timer
Småbørn (1-2 år) 11-14 timer
Førskolebørn (3-5 år) 10-13 timer
Skolebørn (6-13 år) 9-11 timer
Teenagere (14-17 år) 8-10 timer
Unge voksne (18-25 år) 7-9 timer
Voksne (26-64 år) 7-9 timer
Ældre (65+ år) 7-8 timer
Søvnperioden afhænger af:
• Tid siden sidste søvn
• Døgnrytme
• Eksponering for lys
• Vaner har stor indflydelse på
søvnen, derfor må vi kende til
patienternes vaner og
præferencer i forhold til søvn og
sovemiljø.
Insomni = Søvnbesvær

Typer:
• Indsovningsbesvær.
• Opvågninger eller urolig søvn.
• Tidlig opvågning.
• Svært at holde sig vågen.
Insomni = Søvnbesvær
Diagnosticering:
• Subjektiv oplevelse af søvnen.
• Træthed, manglende energi og nedsat aktivitetsniveau.
• Optræder ofte som komorbiditet dvs. sammen med anden
fysisk eller psykisk sygdom = sekundær insomni.

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

 Konsekvenser ved insomni
• Kropstemperaturen sænkes med 1 grad = man fryser.
• Centralnervesystemet påvirkes i mentale og adfærdsmæssige funktioner,
som træder tydeligst frem sidst på natten: vrøvlende tale, mistet
tidsorientering, hukommelsessvigt, tiltagende irritabilitet og problemer
med koncentration.
• EEG målinger afslører langsommere bølger end ved normal vågen tilstand.
• Synshallucinationer efter længere tid.
• Nedsættelse af insulinfølsomheden og udvikling af fedme.
• Højere kortisol-niveau (stress, øget BT, kolesterol, hjertekar-lidelser).
• Højere dødelighed blandt ældre på institution (Japan).
• Nedsat livskvalitet.
Underviser: Anne-Dorte Lewinsky
Insomni som følge af fysiske lidelser:
• KOL og astma: dyspnø
• Hjertesygdom med natlig forværring
• Gastro-øsofageal-reflux
• Hyppige vandladninger (diuretikum, prostetabesvær, inkontinens)
• Hudkløe
• Smerter ved reumatiske tilstande
• Neurologiske sygdomme
• Lægkramper
• Søvnapnø

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

Psykiske lidelser
• 50-80% patienter med psykiske lidelser lider af søvnforstyrrelser.
• Omvendt tredobler længerevarende søvnmangel risikoen for at
udvikle depression.
• God søvn giver bedre humør og omvendt: Er man i godt humør
sover man godt.
• Søvnproblemer ved depression gør det sværere at slippe
depressionen (ond cirkel).
• Depression kan svække immunforsvaret, men meget tyder på at
det er søvnmangel ved depression, der er den egentlige årsag .

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

Søvnlidelser
Der findes i dag over 80 forskellige
søvnlidelser …

Årsagerne kan være fysiske og/eller

psykiske.

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

Søvnforstyrrelser inddeles i seks diagnosegrupper
• Insomni
• Søvnrelatede respirasionslidelser
• Døgnrytmelidelser
• Parasomnier (fx mareridt og søvngængeri)
• Søvnrelaterede bevægelseslidelser
• Centrale hypersomni-lidelser

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

Søvnapnø: obstruktiv og central
• Obstruktiv søvnapnø (OSA) er den hyppigste. Muskler og blødt væv i
halsen slapper af under søvn. Dette kan indsnævre luftvejene og
reducere mængden af luft, der passerer gennem. Ved OSA indsnævres
luftvejene så meget, at luftvejen er blokeret, og personen stopper
midlertidigt med at trække vejret.
• Central søvnapnø (CSA) skyldes ustabilitet i hjernens respiratoriske
kontrolcenter. Hjernen undlader at udløse normale
åndedrætsmønstre, og dette får respirationen til at stoppe
midlertidigt.
Obstruktiv søvnapnø Kilde: Sygeplejebogen 2 (2012) s. 180
• Når man ligger ned bliver svælgets diameter mindre, og der opstår
større modstand, når man skal trække vejret. For at overvinde
modstanden, trækkes vejret ekstra kraftigt. Resultatet bliver at
svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer
tilstrækkeligt med luft igennem.
• Derved kommer der ikke luft til lungerne, og blodets
iltkoncentration begynder at falde. Dette udløser en alarmtilstand
til hjernen. Hjernen vækkes og alle kroppens muskler stimuleres,
også svælgets, som derved åbnes, så luften kan komme igennem.
• Afslutningen sker ved en kort opvågning, som den pågældende kun
meget sjældent oplever. Så snart blodet er normalt iltet igen,
lukkes alarmen, og hjernen falder i søvn igen.
Underviser: Anne-Dorte Lewinsky
Søvnapnø
• Resultatet er en meget forringet søvnkvalitet, der forværres
af alkohol, afslapningsmedicin og beroligende medicin.
• Overvægt øger risikoen, fordi fedtvævet sætter sig på
halsens yderside og imellem svælgets muskler, så svælgets
diameter mindskes.
• Kan behandles med CPAP = Continuous Positive Airway
Pressure = konstant positivt luftvejstryk. Et CPAP-system
består af en maske, som sammenpresser almindelig
atmosfærisk luft, hvorved der dannes overtryk. Derved
udvides luftvejene, så de ikke klapper sammen under søvn,
og hermed holdes vejrtrækningen stabil Underviser:
natten igennem.
Anne-Dorte Lewinsky
CPAP = Continuous Positive Airway Pressure
(kontinuerligt overtryk i luftvejen)
• Søvnmonitorering i hjemmet
• Hvordan CPAP-masken skal anvendes
• Evt. se filmene fra Aarhus (i alt ca. 5 min):
https://www.auh.dk/afdelinger/intensiv/respirationscenter-vest/sovnapno/

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky

Problem for patienterne?
• Søvnmangel og smerter er de
hyppigst oplevede problemer hos
patienter under indlæggelse.
• 60-75 % af patienterne sover for lidt
eller har dårlig søvnkvalitet.
• Søvnproblemer prioriteres lavt i
planlægning af sygeplejen, hvilket er
problematisk set i forhold til den
betydning søvn har for patientens
helbred og velvære.
Case: Birthe, 67 år mistanke om cancer i colon
Sygeplejebogen 2, s. 200.

• Besvar spørgsmålene i Refleksionsboksen …

• Beskriv hvordan søvnmangel påvirker Birthes krop og psyke?
• I skal lave en søvnanamnese: Hvad vil I spørge Birthe om?

Underviser: Anne-Dorte Lewinsky