Læs op på: modul 9

Se i Frejas noter om der er noget ift. modul 9 om psychometrics, hvis ikke så gennemgå slides og læs
om det i bogen.

Indhold
1. Modul: Introduktion......................................................................................................................................................................... 2
2. Modul: Motivation & følelser/emotion...............................................................................................................................9
3. Forelæsning: Motivation:............................................................................................................................................................. 20
3. Modul: Udviklingspsykologi del 1 - Kognitiv udvikling...................................................................................................27
4. Modul: Indlæring & hukommelse AKA meme forelæsningen.......................................................................................38
5. Modul: Udviklingspsykologi 2 – Social & emotionel udvikling.....................................................................................78
6. Modul: Personlighed...................................................................................................................................................................... 97
7. Modul: Intelligens......................................................................................................................................................................... 116
Simply Psychology: Kapitel 17: Intelligence.................................................................................................................141
8. Modul: lifespan psycology....................................................................................................................................................150
Hyde (2005): The Gender Similarities Hypothesis.....................................................................................................150
Forelæsning:........................................................................................................................................................................................ 154
9. Modul: psychometrics (sliiiiiiiiiiiiiiiides).......................................................................................................................175
10. Modul: Stress............................................................................................................................................................................... 176
11. Modul: Psykiske egenskaber & helbred ELLER!: Psykiske egenskaber som risikofaktor.............................222
12. modul: psykosomatik og somatisering:............................................................................................................................248
13 Modul: Psykopatologi: Psykiske lidelser, angst og depression.................................................................................255
12. Modul supplering: Somatisering & psykosomatiske symptomer:..........................................................................258
13. Modul: Psykiske aspekter ved kronisk sygdom (hun kom for sent så tjek lige slides)..................................263
14. Modul: psykisk og psykiatrisk lidelse:
..................................................................................................................................................................287
15. Modul: psykologiske interventionsformer......................................................................................................................294
17. modul: Sundhedsadfærd og sygdomsperception..........................................................................................................342
18. Modul: Socialpsykologi I – Roller, normer, social perception & stereotyper.....................................................366
19. Modul: Socialpsykologi II – Holdninger............................................................................................................................380
20. Modul: Sundhedspædagogik / sundhedskommunikation I......................................................................................389
Modul 21: Sundhedskommunikation/pædagogik II (Supplement!).............................................................................411

1
21. Modul: Sundhedskommunikation 2 / sundhedspædagogik 2.................................................................................413

1. Modul: Introduktion

Almen psykologi:

Psykologi som videnskab:

2
To discipliner indenfor psykologi:

 Lov om generel adfærd – hvorfor gør vi som vi gør

 Differentialpsykologien – hvorfor handler alle ikke ens?
o Denne er vigtigst i dette kursus.

Differentialpsykologien:

 Undersøger forskelle mellem mennesker

 Forholdet mellem arv og miljø. Hvor meget af vores adfærd er bestemt af gener/medfødte faktorer
og hvor meget af omgivelserne?
 Mentale egenskaber er nedarvet på samme må de som fysiske egenskaber.

Francis Galton: 1822-1911, britisk psykolog

Grundlægger af differentialpsykologien og psykometrien

• Differentialpsykologien: undersøger forskellene mellem mennesker.

• Forholdet mellem arv og miljø, dvs. spørgsmå let om, i hvilken udstrækning hhv. medfødte faktorer og

omverdenens på virkninger er å rsag til forskelle i evner.

• Iflg. Galton blev mentale egenskaber nedarvet på samme må de som fysiske egenskaber.

• Psykometrien: betyder må ling af mentale egenskaber.

• Alle mentale evner kunne og skulle beskrives kvantitativt på linje med fysiske egenskaber.

3
Psykologi: Mange forståelser af fænomenerne…

• Biologiske tilgang

• Adfærdsmæssige tilgang

• Kognitive tilgang

• Humanistiske tilgang

Der findes mange tilgange til psykologien: Fra naturvidenskaben (alt er nedarvet) til behaviorismen
(alt er tillært):

4
 Biologisk psykologi/neuropsykologi: Omhandler de neurologiske aspekter af adfærd og mental
processer. Centrale områ der omfatter komparativ psykologi (menneske vs. Dyr), perception
(fysiske mekanismer i sansning, mentale processer). Hvor og hvordan er de mentale funktioner
placeret i hjernen?
Ift. personlighed, sprog og hukommelse ved vi at biologi (fysiologi?) og anatomi spiller en rolle.
(Phinias cage, der fik en metalstang igennem hjernen og skiftede personlighed, patienter der få r
skader i hjernen ved Broca’s eller Wernicke’s områ de og derved få r talebesvær men på to distinkte
må der og H.M.’s (human male?) hjerne, der ikke havde (?) hippocampus og fik noget vrøvl med
hukommelsen.)
 Adfærdsbaseret tilgang (behaviorismen): Demonstrerer at adfærd kunne læres gennem gentagen
association med stimuli enten fremkaldte behag eller ubehag. Alt vores adfærd er noget vi lærer
gennem omgivelser.
Pavlovs hunde og lille Albert: fobier (?)
 Kognitive tilgang: De mentale processer der ligger til grund for mental aktivitet: Perception,
opmærksomhed, ræsonering, tænkning, problemløsning, hukommelse, indlæring mm. Bygger ofte
på eksperimentelle teorier, hvor der undersøges sammenhængen mellem mentale fænomener med
strukturer/funktioner i hjernen.
Øvelse: strop test (først sig farver på symboler og derefter farver på farvers navne  Inkongurente
informationer. Inhibere automatisk proces.)
 Humanistisk tilgang: Fokus på menneskets medfødte drive. Man skal forstå hele mennesket, da
mennesket ikke kan reduceres til summen af delene. Mennesket er bevidst og ved de er bevidste,
hvorfor man har ansvar for de valg man træffer. Mennesket har sin eksistens i en unik menneskelig
kontekst. Mennesket er intentionelt, søger mening, har må l, værdier mm.

5
Sundhedspsykologi: Studiet af psykologiske, adfærdsmæssige (og kulturelle) processor i sygdom og
sundhedspleje ( faktorer der bidrager til fysisk og psykisk sundhed/sygdom. )

Sundhedspsykologi har fokus på at forstå , hvordan

psykologiske, adfærdsmæssige og kulturelle faktorer bidrager

til fysisk og psykisk sundhed/sygdom.

Antagelse: Psykologiske faktorer kan på virke helbred

 Ogden Modellen: Psykologiske faktorer kan på virke helbredet bå de direkte og indirekte. Indirekte
hvor psykologiske faktorer gør at man ændrer adfærd  på virker helbred.

6
Hvorfor psykologi er så vigtigt i FSV perspektiv?

I England var der i å r 2000 68.000 færre dødsfald forå rsaget af hjertesygdom end i 1981.

Svarer til vækst på i alt 925.000 livs å r

To overordnede grunde til denne udvikling:

1) Udviklingen i den medicinske behandling

2) Udviklingen i individers livsstil (færre rygere, men

også flere overvægtige)

Diskutér med sidemanden –hvad er det relative bidrag

til den reducerede mortalitet relateret til hjertesygdom?

1) Kun 21% af den totale forøgelse af ”livs å r” kunne forklares ved udviklingen i behandling

7
2) Hele 79% kunne forklares ved livsstilsændringer !!!

Livskvalitet

• Psykologisk faktor, der har modtaget meget opmærksomhed Ift. helbred.

• Undersøgelser i vores enhed:

• Livskvalitet er i stand til at forudsige kræft

• Er livskvalitet i stand til at forudsige hjerte sygdom?

• Livskvalitet kan forudsige BMI, fedme

• Personlighed kan forudsige livskvalitet over 30 å r

Pædagogik & Kommunikation:

 Omhandler kommunikation om sundhed

 Sundhedskampagner
 Sundhedsadfærdsmodeller

Problem: Undersøgelser viser, at kampagner har ringe effekt på må lgruppen.

8
Naive kampanger bygger på tanken om, at nå r vi mennesker blot få r den rette information, så træffer vi det
rette valg – og kommer til at udføre de rette handlinger.

Problemet er bare, at selv om folk godt kender det sunde valg og sympatiserer med værdierne i
kampagnerne, så træffer man langtfra nødvendigvis det rette valg.

Hvad skal der til for at ændre adfærd? Hvilke virkemidler har en effekt og hvorfor?

Tænk det folkesundhedsvidenskabelige aspekt ind i psykologien og de teorier vi lærer.

2. Modul: Motivation & følelser/emotion

Forelæsning: Emotioner

En emotion er:
Definition: en affekttilstand som involverer et sæt kognitive, fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner på
begivenheder. Der er en fysiologisk (hjertehamre, sved) og adfærdsmæssig output. Emotioner på virker ikke
bare ens sundhed direkte, men også indirekte ved at på virke vores sundhedsadfærd. Har også subjektive,
kognitive, fysiologiske og adfærdsmæssige komponenter.
En sjov detalje er også at emotioner kan smitte (tænk på GCP gray’s video omkring, hvordan vrede smitter).

Dagens spørgsmå l: Hvordan kan de smitte?!

9
Afarter af emotioner:

Emotion: Følelse med bå de subjektive, kognitive, fysiologiske og adfærdsmæssige komponenter.

Affekt: emotionernes basale kvalitet (valens)  ubehag-behag; lyst-ulyst.

Humør: Er en mere forbigå ende sindstilstand.

Stemningsleje: Stabilt, altomfattende grundstemning med længere varighed (jf. mani/depression)

Emotioners funktion?:

Det traditionelle syn:

- emotioner har en negativ funktion

- de forstyrrer vores rationelle tanker

Det moderne syn:

 Kognition og emotioner kan ikke skilles ad.

 Strukturerer og guider hukommelse (hvor var du under 9/11… meeeeeeen er dette 100 rigtigt? 
se test).
 Sætter begivenheder i relation til det som er vigtigt.
 Få r os til at handle og giver struktur til vores omgang med andre personer
 Giver sig til kende dels I egen oplevelse og dels I kropslige ændringer

Test – skriv billeder som vi kan huske:

fødder, hånd med kniv, æble, hjerte i himmel, kaffe, kattekillinger, slik

Negativ: fødder, hå nd med kniv

Positiv: kattekillinger, slik, kaffe

Neutral: æble, hjerte i himmel

10
Pointen er det med at man husker billeder bedre hvis der er emotioner forbundet med disse (emotioner og
kognition kan ej skilles ad).

Ekmans grundlæggende emotioner: Vi er født med at kunne udtrykke og genkende 6 grundlæggende

emotioner (7, hvis vi tæller foragt med)  disse er vigtige for overlevelsen.

 Vrede, frygt, afsky, overraskelse, glæde og sorg. (foragt)

 De er universelle og kan genkendes på tværs af kulturer. (testede på isoleret stammefolk)
 Så vidt jeg forstå r er dette konkluderet / testet ud fra ansigtsudtryk, der optræder på tværs af tid og
kulturer.

11
Ekman: forskel på hvilke følelser og signaler vi viser i forskellige sociale sammenhænge = Kulturelle
displayregler.  Vi søger hele tiden at leve op til kulturelle displayregler, der er regler for hvilke følelser
og emotioner man må give udtryk for i forskellige sammenhænge. (tænk på det forsøg med de japanske vs.
Amerikanske studerende, der skal se en film.)

1)De amerikanske studerende gav mindre udtryk for den negative emotionelle reaktion på filmen end de
japanske.

2)De japanske studerende gav mindre udtryk for den negative emotionelle oplevelse end de amerikanske.

Vi søger hele tiden at leve op til kulturelle displayregler for, hvilke følelser og emotioner man må give
udtryk for i forskellige sammenhænge.

12
Hierarkisk model af emotioner:

(altså at alle disse følelser grundlæggende kan deles op i to former for affekter – positive og negative. (og i 8
grundlæggende emotioner..?))

Kriterier for grundlæggende/basale emotioner

 Distinkt: skal adskille sig fra andre emotioner i fysiologi og hvad der trigger den
 Funktionalitet: Den skal være en brugbar i overlevelsesmekanismer
 Hard-wiredness: Skal være indbygget i vores nervesystem, altså gå på tværs af kultur.

13
  Støtte til den hierarkiske model kommer fra undersøgelser af hjerneskade, demens  sprog er
kritisk for at kunne skelne mellem subemotioner…(?)

Emotioners natur/komponenter i emotionen:

Fire interrelaterede elementer:

1. Udløsende stimuli: Ydre/eksterne (personer, situationer) eller indre/interne stimuli (mentale

billeder, forventninger): Emotionens oprindelse.
 nogle stimuli medfører en medfødt reaktion (biologisk forberedt på fx højder slange mv.) og
andre en indlært reaktion (baseret på erfaringer fx tandlæge, eksamen mv.). Handler altså om
emotionens oprindelse.
Et udløsende stimuli er kort sagt stimuli, der udløser kognitive vurderinger og emotionelle
reaktioner.

2. Kognitiv vurdering: Emotioner er resultat af en kognitiv vurdering/tolkning mening af stimuli.

 giver situationen mening
Kognition involverer tanker, billeder, erindringer, tolkninger mv. og er involveret i alle aspekter af
emotioner. Den kognitive vurdering er på virket af kulturelle faktorer, tidligere erfaringer (ex.
tandlægeskræk) og bå de bevidste/ubevidste processer. Samme situation kan derfor udløse
forskellige emotioner hos forskellige personer på tværs af tid og sted.
Kognitiv vurdering = tolkning og mening som vi tilskriver den udløsende stimulus. De tanker vi gør
os har en determinerende effekt på emotionen.

3. Fysiologisk reaktion: Limbiske system og præfrontal-cortex er indblandet. Nå r stimuli opleves 

limbiske system som udsender emotion  præfrontal-cortex justerer den emotion, så den passer
til stimuli.
a. Dual-processing: to neurale responser
i. Low-road: hurtigere effektiv, men upræcis respons – sanser  thalamus 
amygdala  respons (ser en slange (eller må ske bare noget, der ligner)  FUCK!!)
ii. High-road: mere præcist respons: sanser  thalamus  cortex  amygdala 
respons (ser en slange  vurderer om det bare er en ledning  ingen frygt)

14
Hjernens signalstoffer:
Buzz: dopamin, endorfiner, serotonin, noradrenalin, hemisfærisk de-/aktivering.

4. Adfærdsmæssige tendenser: Emotion omfatter adfærdsmæssige tendenser ex. Kropssprog og

ansigtsudtryk.
Adfærdstendenser deles op i:

 Ekspressiv adfærd – Ansigtsudtryk

o Darwin og ansigtsudtryk (overlevelse, lighed mellem mennesker og dyr)
o Ekman: 6 universelle emotionelle udtryk
 Instrumentel adfærd: handlingen rettet mod den stimulus, der udløser emotionen.

15
Emotionsteorier

• Folkepsykologisk forklaring

• James-Lange teorien

• Cannon-Bard teorien

• Schachter-Singer: 2 faktor-teorien

4 centrale emotionsteorier: Ikke enighed om rækkefølgen af de 4 emotionsstadier. (for flere detaljer, se

slides)

 Folkepsykologisk forklaring: Stimuli (slange)  Emotion (frygt)  Arousal (reaktion)

 James-Lange teorien: Stimuli  fysiologisk på virkning (arousal)  emotion

o Arousal har en kausal rolle for emotionen  Det fysiologiske input sørger for at vi oplever
emotionen (jeg ryster, sveder, har å ndenød og løber væk, derfor må jeg være bange).

 Cannon-Bard teori: Stimuli  thalamus på virkning  emotion og arousal er parallelt.

o Er en kritik af James Lange teorien, eftersom der kan gå flere sekunder før tegn på fysisk
arousal opstå r, mens emotioner typisk opstå r umiddelbart.
o Fysisk arousal og emotion er parallelle fænomener og sker på samme tid.

16
  Schachter-Singer (2 faktor teorien): Stimuli  Arousal + appraisal (vurdering af stimuli) 
emotionen. Her vurderes stimuli, så emotionen justeres ud fra arousal og netop ens vurdering af
stimuli.

o Hvor stærkt føler jeg det?

o Hvad føler jeg?

Sammenfatning:

17
Hvordan kan emotioner smitte?

Fænomenet hedder: emotional contagion

Der er to processer i fænomenet:

1) Gengiver andres emotion (mimer)

2) Få r oplevelsen af denne emotion

(hvis en person smiler til dig, smiler du igen og bliver glad)

Neurologisk grundlag for fænomenet: spejlneuroner.

Emotional contaigon indebærer, at oplevelsen af en emotion kan være en reaktion på fysiologisk ændring
og vurdering.

Aggression:

Aggression: ”En adfærd hvor man intentionelt udsætter andre for en form for skade”

 Reaktiv aggression: En aggressiv respons på en provokation

 Proaktiv aggression: En handling(adfærd) der bevidst er planlagt for at opnå må l

Typisk vil et individs niveau af de to former for aggression være nogenlunde lige høje.

 Direkte aggression: Fysisk

 Indirekte aggresion: Verbal.

Indlært aggresion: Lærer man at være aggressiv?

 Albert Bandura ”Bobo doll”-eksperimentet.  En stor del af aggression er tillært og kommer fra
observationer af rollemodeller eller andre observationer

18
General aggression model: bygger videre på Banduras teori.

Der er en betydning af situationelle faktorer for aggression. Der er dog bå de individuelle og situationelle
cues, som har indflydelse på outcome.

Forskning og The general aggression model

+
Personlighed (især N og A) influerer aggressiv adfærd.

(((Modellen understøttes af studier, som viser at folk med bestemt personlighed (især A og N) i højere grad
udviser aggressiv adfærd. )))

Hostile expectationbias: Antagelsen at andre vil opføre sig aggressivt. Udvikling af dette  større risiko
for selv at udvise aggressiv adfærd.

Fundet i studier med effekter af videospil og understøtter grundantagelse i general aggression model (Dette
er dog stadig meget omdiskutteret!).

-:

19
Negativ affekt, kognition, arousal har alle kompleks effekter på adfærd  svært at forudsige fra modellen,
hvem vil opføre sig aggressivt.

Gener og aggression:

- kan man være disponeret til at være aggressiv?

Tvillingeundersøgelser:

Hvis monozygotiske tvillinger er mere lig mht. aggression end dizygotiske tvillinger  genetiske faktorer
spiller rolle for aggression.

Tvillingestudie med 9-10 å rige:

•Genetiske faktorer forklarede 26% af variansen i reaktiv aggression

•Genetiske faktorer forklarede 32% af variansen proaktiv aggression

•50% i 11-14 å rige tvillinger

Så en løs konklusion er nok, at der er et genetisk komponent.

3. Forelæsning: Motivation:
Motivation og emotion er tæt forbundet. Motivation ligger til grund for handling og emotionen er
reaktionen på handlingen.  Lazarus

Motivation definition: Processer som influerer retningen, vedholdenheden, styrker og ophøret af en

må lrettets adfærd.  Motivation forstå s af mange teoretikere forskelligt.

Hedonismen: Den mest enkle forstå else af motivation. Princippet er at stræbe efter lyst og undgå ulyst.

20
Homeostase og driftteorien:

 Cannon: Homeostaseteorien- en indre fysiologisk ligevægt som man stræber efter at opretholde.
 Hull: Driftteorien: Fysiologisk ubalance i homeostaser produceres drifter som motiverer til at
genoprette homeostasen.
 Bliver slå et sammen til en teori.

Drifter skal her forstå s som indre spændinger, der reduceres nå r homeostase genoprettes. Denne teori
bruges stadig i den basale forstå else af motivation, men mange punkter, som ikke kan forklares

Arousalteorien: (af Hebb, 1955) Modsvar til de ting som homeostase og driftteorien ikke kunne forklare.

 Organismen søger et optimalt arousalniveau, har vi for lidt opsøger vi spænding og omvendt.

Tilnærmelses- og undgåelsesmotivations teorien: Kæder motivation sammen med aspekter af emotion.

 Vi ønsker max nydelse og minimum smerter, vi arbejder mod belønning og undgå r straf.
o BAS: Adfærds-aktiveringssystemet  tilnærmelsesmotivation. Aktiveres af belønnings
stimuli og producerer adfærd i retning mod positive må l, hå b og glæde.
o BIS: Adfærdshæmmende system  undgå elsesmotivationen. Aktiveres af signaler om
smerter og straf der producerer adfærd væk fra stimuli og giver følelse af frygt.
 Vi bruger begge systemer og fordelingen mellem disse kan være forskellige i
forskellige situationer.
 Iflg. Gray 1991, reflekterer disse to tendenser to neurale systemer i hjernen: Et
adfærds aktiverings-/ og hæmningssystem.
 Der forekommer individuelle forskelle i BAS og BIS (eks. Forandring vs. Det
kendte)

21
Populær tilgang, da den formå r at kæde motivation sammen med forskellige aspekter af emotion. Desuden
omfatter den bå de kognitive, fysiologiske og adfærdsmæssige komponenter.

22
Kognitive processer og motivation:

Må lrettet adfærd tilskyndet af incitamenter (ydre stimuli der trækker mod et må l)

Forventning x værdi-teorien: Kognitiv tilgang

Adfærd som er tilskyndet på baggrund af incitamenter.

Incitamentet til handling er bestemt af den værdi som mit må l tillægges + vurderingen af om adfærden vil
føre til det på gældende må l.

Hvor stor værdi tillægger man må let og en vurdering af om den på gældende adfærd fører til må let.

Altså : Motivation = forventning x incentive værdi.

Indre (intrinsic) og ydre (excentric) motivation:

 Ydre motivation: Handling for at opnå noget/undgå ubehag

 Indre motivation: Handling for handlingens skyld (forstå, give mening).

Man kan godt være drevet af begge, men oftest drevet af mest den ene motivation.

Humanistisk psykologi:

Mennesket er motiveret af bå de tidligere/medfødte behov, men også fremtidige behov.

 Maslows behovs pyramide: Vi er motiveret af basale behov. Disse behov skal være opfyldt før man
kan få de psykologiske og selvaktualiserings behov.
 Vi stræber efter mening i livet og behovet for at aktualisere os selv
 Det overordnet princip, der binder vores handlinger sammen er værdier
 Værdier = principper, der forener og ligger til grund for vores må l.

23
Men hvorfor stræbe nogle efter at udfordre og udvikle sig selv mens andre ikke gør? 

Præstationsmotivation: Drives af to incitamenter, motiv for succes (BAS) el. frygt for fiasko (BIS). Man
motiveres altså enten af muligheden for succes eller for at mindske fiasko.

 High-need achievers: individer med stort behov for succes. (BAS)

 Low-need achievers: individer med stort behov for ikke at fejle. (BIS)

High-need achievers arbejder hå rdest nå r: Vælger ofte opgaver af mellemsvær karakter, da det kan skade
deres mulighed for succes hvis opgaverne er for svære.

 Føler ansvar for udfaldet

 Oplever risiko for ikke at få succes
 Mulighed for feedback

24
Low-need achievers: Tager opgaver af enten svær eller let karakter. Svær  det forventes ikke at de kan
klare opgaven, hvorfor det er okay, hvis ikke de klarer den.

Tre karakteristika/betingelser kendetegner situationer, hvor ’high-need achivers-’ arbejder hå rdest:

1. føler ansvar for udfaldet

2. oplever en risk for ej at få succes
3. mulighed for feedback på indsats

forskning viser overraskende:

high-need achievers foretrækker opgaver m. medium sværhedsgrad

Low-need achievers foretrækker enten lette opgaver eller meget svære opgaver, hvor de ikke forventes at
få succes.

 Perceptionen af sikkerheden af udfaldet er altså afgørende for disse præferencer.

Eks: coronavirus:

25
Hvordan kan vi ud fra de forskellige motivationsteorier forstå individets motivation for at følge
retningslinjerne?

(…)

Emotion og motivation i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv:

Hvordan kan motivations og emotions teorier bruges til at prøve at forstå overvægt?

 Tillagt en bestemt emotion til det at spise  glad, tilfreds.

 Præstationsmotivationen: Frygten for at fejle  svært at tabe sig.
 BIS-systemet, spiser for at få en tilfredsstillelse og for at nedtrykke BAS-systemet, hvor der må ske
er nogle ting man nedtrykker.

26
 3. Modul: Udviklingspsykologi del 1 - Kognitiv udvikling

Overblik over udviklingsteorier:

Kognitiv udvikling:

Piagets (udviklingspsykolog) model:

Han var meget interesseret i den tænknings-proces et barn bruger til at komme frem til løsningen på et
problem.

27
  Børns tænkning ændres i stadier (modsat en kontinuær proces), med spring (deres tænkning
ændres kvalitativt).
 Udvikling skyldes en interaktion mellem modning og erfaringer.
 Børn er aktive og konstruerer deres kundskaber igennem handling de selv udfører/erfaringer de
gør sig, de skal undersøge alt for at udvikle deres kognitive evner – ”natural born scientists”.
 Som en del af denne proces danner børn skemaer, som er organiserede mønstre af tanker og
handlinger  nå r man skal lære nye ting, putter man disse ting ind i nogle af de eksisterende
skemaer. Man prøver altså at drage paralleller til andre mønstre. Et skema er en mental struktur,
som guider handling i lignende situationer. Bruges til at forstå erfaringer. Nogle af de mest simple
skemaer er ”refleks skemaer”. De er baseret på medfødte reflekser og giver dem et udgangspunkt
for erfaringer – fx sutterefleksen. Et skema er en mental struktur, der guider handling i lignende
situationer – bruges til at forstå erfaringer.

Skemaerne kan ændres hele tiden gennem:

 Assimilation: Nye erfaringer indarbejdes i de eksisterende skemaer, hvor de forfines og styrkes. Fx

sutterefleksen, hvor der gå s fra amning til sut eller sutteflaske, som barnet forbinder med det
samme, fx trøst.

 Akkomodation: Skemaer ændres ud fra erfaringer, hvor man fx forbinder en følelse med en ny
handling. Fx at man gå r fra bryst til at bruge sutteklude  her ændres handlingen, men barnet
finder trøst med denne handling også .

Piagets model

28
•Nå r børn modnes, bliver de i stand til at gøre sig nye erfaringer

•Dette udfordrer de gamle skemaer -der opstå r ubalance mellem eksisterende skemaer og nye erfaringer
(disequilibrium)

•Barnet vil søge at genskabe balancen ved at mestre de nye erfaringer (equilibrium)

•Herved opstå r der nye, mere omfattende og komplekse former for viden og nye skemaer.

•Barnet opnå r et nyt udviklingsstadie

Piaget:

Kognitive udvikling foregå r i et spændingsfelt mellem forstå else af nye erfaringer ved hjælp af eksisterende
skemaer (assimilation) og ændringer i vores tænkning, nå r nye erfaringer ikke passer med vores
eksisterende skemaer (akkomodation)

 foreskel på hund og kat:

Assimilation  alt med pels og fire ben er en hund

Akkomodation  der findes også katte

Piagets udviklingsstadier (det med alderen skal ej ses som definitorisk):

29
 Sensomotoriske stadie: 0-2 å r:
o De sensoriske og motoriske interaktioner med objekter er børns primære kilder til børns
forstå else. Børn lærer og forstå r altså gennem sanser og motoriske interaktioner med
forskellige objekter.
o Sprogtilegnelsen starter ved 1 å rs alderen
o Objekt permanens: Objekter eksisterer alene hvis barnet er bevist om dem. Udvikles ved 8.
må neders alderen

 Præoperationelle stadie: 2 til 7 å r

o Børn repræsenterer verden symbolsk gennem ord og mentale billeder.
o Sprogudviklingen muliggør brus for simple begreber, om noget er ens eller forskelligt
o Mangler dog evnen til konservation af antal, volumen, mængde osv. Fx eksemplet med vand
i glas og mønter i rækker.
o Børns tænkning i det præoperationelle stadie er karakteriseret ved:
 Irreversibilitet: Børn kan ikke forestille sig at handlinger kan omgøres, fx hvis
man hælder vandet tilbage til det andet glas igen (eller ift. sygdom, så kan de ikke
blive raske igen)
 Centration: Kan kun fokusere på et aspekt ad gangen. Fx med glasset kan de kun
fokusere på højden og ikke viden af glasset.

30
  Egocentrisme: Kan ikke sætte sig ind i andre menneskers perspektiv (eksemplet
med et barn der skal beskrive først hvad de siger at de kan se, efterfulgt af hvad en
voksen på den anden side kan se  barnet siger de samme ting.).


 Konkret operationelle stadie: 7 til 12 å r:

o Forstå r ikke den hypotetiske tænkning.
o Børn benytter basale mentale operationer ved problemer, der omhandler konkrete
objekter
o Børn forstå r reversibilitet og konservation – og udviser mindre centration

 Formelt operationelle stadie: 11 til 12 å rs alderen og gennem teenage-å rene

o Logisk og systematisk tænkning om bå de konkrete og abstrakte problemer
o Arbejder reflekteret med hypotetisk tænkning.

Kritik:

 De fire stadier optræder i den samme rækkefølge på tværs af kulturer, men: nogle kulturer lægger
vægt på andre ting end vi gør.
 Børn tilegner sig mange kognitive evner og begreber i en tidligere alder, end Piaget mente
 Kognitiv udvikling er mere kompleks og varierende end Piaget antog - børn kan f.eks. på samme tid
udvise adfærd, der henviser til forskellige stadier
 Piaget medtænker ikke kulturens indflydelse på den kognitive udvikling

31
Informations-bearbejdningstilgang – kaldes også informationsprocesserings tilgang:

32
Kognitiv udvikling ses som en kontinuerlig og gradvis proces, hvor et fast sæt af bearbejdningsevner bliver
mere effektive over tid (tror ikke at denne tilgang er så vigtig)

Ex. Informationssøgningsstrategier:

Kontinuerlig vækst:

Informations bearbejdnings hastighed

Opmærksomheds spændvidde

Responssammenhæng

Afledbarhed

33
Arbejdshukommelse

Effektivitet af lagring af information

Lageret af viden i langtidshukommelsen

Metakognitiv tænkning – dvs. evne til at reflektere over egne kognitive evner

(ikke helt sikker på om vi skal bruge det her til noget. Der stå r heller ikke rigtig noget om det i bogen.)

Vygotskys / social kontekst tilgang:

 Kognitiv udvikling ses som en fortløbende interaktion mellem biologisk udvikling og

sociokulturelle på virkninger. Barnet er ikke ene agent, social kontekst har en fundamental
betydning for udvikling
 Tankegangen ”Zonen for nærmeste udvikling” – det der betegner ”zonen”, er forskellen mellem
hvad barnet kan alene og hvad barnet kan hvis det få r hjælp af en voksen. Ved altså hele tiden at
arbejde i denne zone og støtte barnet, kan barnet udvikle sine kognitive evner og efter noget tid
selv nå niveauet, hvor det tidligere havde brug for hjælp for at nå til.
 Sproget er afgørende for kognitiv forandring

34
Den nærmeste udviklingszone:

Udvikling er drevet af samspil mlm biologisk udbikling og sociokult. Input.

Barnet er IKKE ”ene agent” – social kontekst har en fundamental betydning for udviklingen.

Sproget er også meget vigtigt (iflg Vygotsky):

”Zonen for nærmeste udvikling”:

 Kognitiv udvikling via interaktion med ældre: Barnet kommer til at mestre aktiviteter og tænke på
må der, der er meningsfulde i dets kultur

35
•Kognitiv udvikling via interaktion med ældre: Barnet kommer til at mestre aktiviteter og tænke på må der,
der er meningsfulde i dets kultur

•”Den nærmeste udviklingszone: forklarer dette:

•”Den nærmeste udviklingszone” = forskel mellem hvad barnet kan alene og med assistance fra en ældre

•Den ældre hjælper barnet ved at spørge, foreslå strategier etc.

•Barnet tager disse dialoger til sig og bruger dem til at organisere sin tænkning

Et kort overblik:

Vi er ikke rigtig gå et ind i det psykosociale områ de og moralsk udvikling her, men det kommer senere (i
modul 5 mener jeg.)

Børns kognitive niveau og oplevelsen af smerte  artiklen er vigtig (el. tabellerne er indsæt også
slide, hvor hun opsummerer pointerne):

36
Oplevelsen af hvad der skyldes smerte og sygdom og hvordan denne oplevelse hænger sammen med barnet
kognitive evner. Det er derfor vigtigt at kunne forstå dette i et sundhedsvæsen, for at opnå en optimal
kommunikation mellem barn og sundhedsperson.

 Viden om barnets forstå else af smerte vigtig for optimal kommunikation

 Fleste behandlere taler til barn som om de er på det præoperationelle stadie
 Smerte = abstrakt begreb som små børn på tidlige kognitive stadier ikke forstå r
 Børns opfattelse af smerte udvikles i forhold til Piagets kognitive stadier
 Alderssvarende forklaringer omkring smerter og sygdom er på krævet

Slides om at fattige børn er ”dummere” (sprogligt?) – inadekvate muligheder for tidlig indlæring
bl.a.

37
4. Modul: Indlæring & hukommelse AKA meme
forelæsningen

Her gennemgå s:

Indlæring er en proces hvorved erfaring fører til en relativ permanent ændring i et organismes adfærd eller
evner.

Perception:
Kapitel 21: Visual perception

Kapitel 22: Memory

Kapitel 23: Problem solving, expertice, and creativity

Bonus, Kapitel 24: Effective studying and learning

Side 25- 37: Indlæring

Kapitel 21: Visual perception

38
Kapitel 23: Problem solving, expertice, and creativity

Side 25- 37: Learning

Kapitel 22: Memory

Bonus, Kapitel 24: Effective studying and learning

Kognition = tænkning

Kognition henviser til mentale processer, hvormed hjernen bearbejder og manipulerer information.

Kognition inkluderer perception opmærksomhed, indlæring, hukommelse, problemløsning (mm.?).

Visuel Perception

• Hvordan opbygger vi et billede af verden ud fra de rå data, vi modtager gennem sanserne?

 Perception sker i hjernen

 Information fra sanserne kun rå materialet

 Perception skaber noget af dette materiale

 ” The constructive nature of perception”

Pointen som eksempel:

39
Perception er altså en kreativ proces!

Vores oplevelse er ikke en én-én refleksion af den information, der rammer vores sanser.

Perception er en aktiv og kreativ proces, hvorfor samme stimulus kan opfattes forskelligt af forskellige
individer, på forskellige tidspunkter og i forskellige kontekster.

For at skabe perceptioner, kan hjernen kan opfylde to slags perceptionsproceser:

Top-down processer: Forhå ndskendskab til verden former tolkning af sanseindtryk

40
Bottom up processer: Karakteristika af en stimulus sættes sammen til en helhed

(tror at dette her er et eksempel på en bottom up perceptionsproces.)

Perceptionel organisering:

Gestaltpsykologien: vi opfatter ting som helheder, ikke blot en sum af delelementer:

Das Ganze ist mehr als die Summe seiner Teile

Organisering ikke drevet af stimulus selv, men af lovene for perceptuel organisation

41
Gestalt love om perceptuel organisering:

Omhandler hvordan separate stimuli perciperes som en helhed.

Vi grupperer og tolker stimuli ud fra 4 love:

Lighed: – Tendensen til at se stimulus elementer med lignende fysiske karakteristika som samhørig

42
Nærhed – Tendensen til at opfatte objekter som ligger i nærhed af hinanden som sammenhørig eller dele af
det samme objekt

43
Kontinuitet: – Tendensen til at se individuelle elementer som kontinuerlig eller linjer.

44
Afslutning: Tendensen til at se former som fuldstændig omsluttet af en kant og automatisk udfyldelse af
afbrydelser i denne kant

45
Forventningens rolle for perception:

Forventninger på virker vores perception.

Perceptuelt skema: Mental repræsentation af de definerende træk ved et objekt/ en person.

Perceptuel konstans: Tillader os at genkende ét objekt som værende det samme under forskellige forhold.

Der findes også perceptuelle konstanser (eller regler):

Form konstans: evne til at genkende personer og objekter fra forskellige vinkler (at genkende en dør uanset
om den er å ben eller lukket).

Farve konstans: evne til at genkende farve under forskellige lyssætninger.

Størrelse konstans: evnen til at vurdere objekters størrelse som konstant på trods af fx. forskellig afstand.

Om illusioner:

Illusioner: Fejlagtige perceptuelle hypoteser omkring en given stimulus’ natur.

De fleste visuelle illusioner er resultat af konstanserne, som normalt hjælper os til at sammensætte
perceptionen. – Eksempel på top-down processering (tænk på den der maske, der drejer rundt og pludselig
så vender ansigtet udad frem for indad. Hun viste også den der video med basketspillerne og isbjørnen,
under titlen, perception og opmærksomhed).

46
Indlæring (ved ikke, hvad dette hører til):

 Klassisk konditionering
 Operant eller instrumentel konditionering
 Model indlæring

Om perception og bias:

Perception influeret af ens bias

Bias = tendens at favorisere bestemte stimuli

Formå l: opmærksomhed på at tælle (tænk videoen fra før)

Motivations tilstand: fx rygere, sult etc.

Ekspertise/ interesse: fx ornitologer

Emotion/følelsestilstand: fx bange – ser faresignaler

Opsummerende om perception:

Dit sanseapparat ikke et videokamera

Perception en aktiv, konstruerende proces

Perception på virket af tidligere erfaringer, opmærksomhed & sindstilstand

Derfor er perception af og til ukorrekt

47
  Ikke alle opfatter samme situation på samme må de

Problemløsning:

De 4 skridt:

definere problemet (find &frame)

Formulere subgoals

Bruge algoritmer og heuristiker

Evaluere løsningen

Plus et bonus skridt: Genoverveje og redefinere problem og løsning

Forhindringer: funktionel fiksering, mentalt beredskab:

opgave – forbind alle punkterne med 4 lige lange linjer

Vi er konditioneret til ikke at fremtænke overstå ende løsning særligt let, fordi vi skal tænke ud af boksen og
tegne uden for ”den usynlige kasse”.

Problem space teorien (af newel og simon):

48
Grundlæggende kognitiv model for problemløsning

Som udforskning af veje til løsning i labyrint

Gange deles: valg, nye valg

Brug af strategier til at bevæge sig igennem

Bruges bl.a. i SHV:

49
Problem space teorien:

Alle problemer bestå r af:

Begyndelsesstadie

Mellemstadier

Må lstadie

Hvert stadie: operatorer at vælge mellem

Der er altså et rum af operatorer & veje gennem labyrinten

Vi gennemgå r vidensstadier

Fra begyndelsesstadiet via rum af alternative mentale stadier, til vi nå r må lstadiet

Bevægelse fra ét til næste stadie via mentale operatorer = tilladte træk/ restriktioner

Søgen sker via opdeling af overordnet må l i delmå l, som nå r de nå s, leder til må lestadiet

50
 Op1 Op2 Op3

S S' S"

Hvis man systematisk afprøver alle veje igennem ”problem space” så finder man til sidst den korrekte
løsning => algoritmisk

Men, vores bearbejdningskapacitet (CPU clock speed) og arbejdshukommelse (RAM) er begrænset => det
tager for lang tid og der er for stor risiko for fejl

Derfor bliver vi nød til at bruge heuristikker

Heuristikker og algoritmer:

Alternative veje til må l: brug af heuristikker

Means-ends analyse: 1. noter forskel 2. lav delmå l 3. vælg operator til delmå l

Anti-looping: undgå at gå tilbage til tidl. stadier (bevæge sig væk fra må let)

Heuristikker garanterer ikke løsning, men oftest

Algoritmer derimod garanterer løsning ved tjek af alle alternative stadier

https://www.mathsisfun.com/games/towerofhanoi.html

51
52
Heuristikker

1. Means-end:

noterer forskel ml. start-må l

danner delmå l

bruger operatorer

2. Anti-looping:

- prøver at undgå at gå tilbage til tidligere stadie

53
Angående ekspertise:

54
Eksperter adskiller sig fra novicer ved at have:

Bred organiseret viden om deres felt; grupperet i ”chuncks” eller ”templates” – hurtigt overskue og se
mange træk frem

Bedre domænespecifik hukommelse - husker fx gode træk

Mere effektive heuristikker (automatiseret informationsbearbejdning)

Mange å rs øvelse

Ekspertise udvikles gennem bevidst øvelse.

Men dette interagerer med talent: talentfulde individer nyder tidlig succes, og dette inspirerer dem til at
øve.

Talent sætter et loft for, hvad man kan opnå , og øvelse få r en til det loft.

Indlæring:

Definition: Indlæring er en proces hvorved erfaring fører til en relativ permanent ændring i en organismes
adfærd eller evner

Man skelner mellem to indlæringer: observation og associations indlæring (konditionering)

1. Observations indlæring/model indlæring

2. Konditionering
a. Klassisk konditionering: associationer mellem to stimuli: Klassisk betingning er en type
læring, hvor et individ sammenkobler en biologisk vigtig stimulus (eksempelvis mad) med
en anden stimulus (eksempelvis lyden af et elektrisk bor hos tandlægen)
b. Operant konditionering: Associationer mellem en handling og dens konsekvenser. (eks.
Hvis du bider tandlægen, så bliver regningen størrer)

55
Klassisk konditionering:

Er en type læring, hvor et individ sammenkobler en biologisk vigtig stimulus (eksempelvis mad) med en
anden stimulus (eksempelvis lyd), som signaliserer noget (HINT: Pavlovs hunde).

Eksempel med Pavlovs hunde: Inden konditionering er der ingen respons/savl nå r hund hører lyd. Lyd og
mad samtidig  dette konditioneres og hunden savler med maden  lyden fremkalder savl.

Lille detalje om forløbet af klassisk konditionering:

Disse konditioneringer kan også have då rlige følger med sig. Inden konditionering ville man fx ikke reagere
på noget, men nå r det konditioneres kan det udløse en negativ respons.

56
Det som konditioneres er ubevidste, tit emotionelle, reaktioner

Konditioneret smags aversion:

Tid mellem smagsoplevelse (CS) og kvalme/opkastning (UCR) som respons kan være lang. Man lærer ikke
at undgå andet end en bestemt smagsoplevelse, nå r man få r kvalme.

57
58
En smags aversion kan være at man forbinder en bestemt smag/madvare, med en bestemt følelse man har
haft i forbindelse med det, denne følelse vil man fremover have ved den bestemte madvare.

Begreber ift. pavlovs hunde:

UCS = unconditioned stimulus

UCR = unconditioned reaction
CS = Conditioned stimuli
CR = Conditioned response

Det karakteristiske ved så danne ”indlæringsforløb” er, at det gå r utrolig stærkt at etablere, men også et
”nedbryde”:

59
Det er extincion man prøver at gøre nytte af, under adfærdsterapi – udsætte folk for det de er bange for
uden at der sker noget indtil at frygten/ængstelsen generelt forsvinder. DOG betyder extinction dog ikke
glemsel, hvorfor man også ser de to kurver til højre

60
Overstå ende skal tolkes til at det ser ud til at der er ting som vi biologisk set er bange for (men det kunne
må ske også være samf?... jeg kan ikke udelukke det ihvertfald)

61
Instrumentel/Operant konditionering: Thorndike og Skinner

Hvis responsen kobles med en konsekvens, kalder man det operant betingning.

Her taler man om forstærkere/forstærkningsformer, hvor man kan snakke om positive og negative
forstærkere. Disse positive eller negative forstærkninger på virker individets må de at handle på .  Operant
conditioning is a type of associative learning process through which the strength of a behavior is modified
by reinforcement or punishment.

62
Forstærkere og forstærkningsformer.

63
Og i det virkelige liv:

64
Forstærkningsprogrammer:

65
Forstærkning i det virkelige liv  enarmet tyveknægt

66
f.eks. Mover ’s to faktor model:

Konditionering og sundhedsvidenskaben:

Sundhedsadfærd er indlært  vi er konditioneret til at opleve en bestemt følelse ved en bestemt handling
 kan være svært at skille sig af med.

67
68
69
70
Model-indlæring: modelindlæring, indlæring af egenskaber ved at kopiere attituder og strategier
hos en person, der har de ønskede kvaliteter.

Indlæring ved at iagttage en model og dermed lære af andre. Fx Bandura’s Bobo-doll forsøg.

 Self-efficacy: En persons tro på at han eller hun har evnen til at udføre handlinger som vil føre til et
ønsket resultat  ”det kan jeg godt klare”
 Bandura Bobo-doll: Børn slå r på dukken fordi de har set en rollemodel gøre dette.

• Hvad er model indlæring?

– Indlæring ved at iagttage et model. (derfor også : observations indlæring)

– Mennesker kan lære ved at iagttage et model OG

– Ved at erhverve en følelse af “self-efficacy” (selv-virksomhed?)

71
Model indlæring: faktorer (mener at dette er ift. bobo-doll eksperimentet):

• Modellens karakteristika

• Observantens karakteristika

• Reinforceringens valens

• Indlæringsmekanismer

– Attention

– Retention

– Re-Produktion (evne)

– Motivation

Modelindlæring og sundhedsvidenskaben:

72
Hukommelse:

Hukommelsesprocesser:

 Indkode: udvælg den information af de indkommende sanseindtryk som du vil huske (ser bror slå
dukke)
 Lagre: (= konsolidering) overførelse af materialet til lang tids hukommelse (husker at bror slå r
dukke)
 Genkaldelse: (retrieval) finde hukommelsen frem fra lageret (at huske) (ser dukke for første gang,
husker hvad bror gjorde  slå r dukke)

73
*Edit: det med dukken er må ske noget andet..

Effektiv lagring:

Hvor godt man husker noget er afhængig af hvordan man lærer det

Hvis man forstå r betydningen af det materiale man prøver at lære så vil man være bedre til at huske det

Uddybning (elaboration), at få så mange aspekter med som mulig

Organisering, at drage forbindelser imellem forskellige aspekter af materialet, at kategorisere

To må der at indstudere noget på :

Vedligeholdelses indstudering =Maintenance rehearsal

Man prøver at øge chancen for at materiale overgå r fra STM til LTM ved at gentage det

Uddybnings indstudering = Elaborative rehearsal

Mere kompleks, involverer betydning, relationer til eksisterende viden

Effektiv genkaldelse:

74
Er baseret på effektiv lagring

Undgå interferens

Proaktiv: hvad man allerede har lært forstyrrer det man prøver at lære

Retroaktiv: hvad man er ved at lære forstyrrer det man allerede har lært

=> prøv ikke at lære for meget for hurtig

Situations afhængig genkaldelse (encoding specificity: man husker bedst nå r man er i samme
situation/tilstand som man har lært i)

Taktik for at forbedre hukommelse  danne associationer!:

For udenadslærer:
The Method of Loci

Peg Systems

Acrostic Strategies: On Old Olympus' Towering Top A Famous Vocal German Viewed Some Hops. =

olfactory nerve (I), optic nerve (II), oculomotor nerve (III), trochlear nerve (IV), trigeminal nerve (V),
abducens nerve (VI), facial nerve (VII), vestibulocochlear nerve (VIII), glossopharyngeal nerve (IX), vagus
nerve (X), spinal accessory nerve (XI), and hypoglossal nerve (XII).

For at huske læsning, PQRST metoden:

Preview: Skim through the material briefly.

Question: Ask important questions

Read: Now read the material completely

State: State the answers to key questions out loud.

Test: Test yourself to make sure you remembered the information.

75
Hukommelses strukturer:

Hukommelses strukturer

1. Sensorisk lager

2. Korttids- eller arbejdshukommelse: Begrænset kapacitet. 7 +- enheder.

3. Langtidshukommelse

Kat brød hat dør hund fod søn stol bus sne far

76
Arbejdshukommelse:

Hukommelses case: Henry Gustav Molaison (HM)

77
Hvad kunne Henry:

Normal digit span

Kan ubevidst lære at frygte og undgå noget

Kan lære nye færdigheder: spejl tegning

Husk på hukommelsens konstruktive natur (se slides):

Hukommelsens konstruktive natur:

• Vi konstruerer vores minder: sætter fragmenter af information sammen på en må de som intuitiv

giver mening.

• Tit unøjagtig

• Skema kan fordreje erindringer

Misinformation effect (på virkelsen af post-faktum information), skema kan fordreje erindringer (folk der
bliver genkendt ifbm. En forbrydelse som de ikke har begå et eks.)

– Forvrængning af hukommelsen igennem misvisende post-faktum information

– Så som ledende spørgsmå l / suggestions

78
 – Kan på virke øjenvidne forklaringer

– En grund kan være “kilde forvirring”

5. Modul: Udviklingspsykologi 2 – Social & emotionel

udvikling

Hurtigt eksempel på hvorfor dette emne er vigtigt: Marshmallow testen:

Læringsmå l:

At kunne redegøre for relevante udviklingspsykologiske teorier i forhold til social og emotionel udvikling.
For eksempel:

79
  Tilknytningsteori
 Psykosocial udvikling
 Moralsk udvikling

Oversigt;

 Medfødte sociale evner

 Emotionel udvikling
o Harlow
o Bowlby
o Ainsworth
o Spitz
 Psykosocial udvikling
o Erikson
 Moralsk udvikling
o Kohlberg

Det vi lærte i modul 2 (?).

80
Medfødte sociale evner:

 Nyfødte har en evne til at vise og imitere basale emotioner.

 De orienterer sig visuelt mod ansigter allerede fra fødslen, dvs. de har en medfødt præference

Ovenstå ende er basis for social interaktion og tilknytning.

Gennemgå et forsøg: still face experiment – en moder interagerer først med barnet og bliver derefter bedt
om blot at stirre på baby uden at reagere på babys signaler overhovedet. Baby prøver først de ”normale”
interaktioner af (smil, pege), prøver at få morens opmærksomhed og udviser en form for frustration (løfter
arme mod moderen og skriger) og bliver herefter ked af det, kigger væk og .. ja, baby bliver ked. Men
genoprettes kontakten igen kort tid efter er der ingen varige men.

4 medfødte moduler

 Oplevelse af intetionalitet
 Evne til aflæsning af øjenretning
 Evne til fælles opmærksomhed
 Evne til ”theory of mind” – (men det skal modnes.)

Theory of mind:

 Bygger på antagelsen om, at andre har et sind ligesom os selv, hvilket gør os i stand til at tilskrive
andres ønsker, handlinger, tanker og forudse og forstå disse.

 Evne til theory of mind er medfødt, men modnes i 4-5 å rs alderen.

 Vigtig for at kunne indgå i social relationer og samarbejde

81
Eksempel:

Anna, hvad tror du at der er i denne kasse?

SLIK!
Lad os se
*Der var blyanter*
*Blyanter puttes tilbage i kassen*
Anna, hvad var der i æsken?
BLYANTER!
Hvad sagde du at der var i kassen før?
BLYANTER!
Hvad vil Emil derover sige at der er i kassen?
BLYANTER!

Theory of mind i sundhedsvidenskaben:

Hvilke patientgrupper kunne have en lavere grad af theory of mind?

 Autisme: mangler i høj grad theory of mind og evnen til at indgå i sociale relationer
 Demens
 Personer med hjerneskader

82
Emotionel udvikling:
Teoretikere: Harlow, Bowlby, Ainsworth & Spitz

Tidlige tilknytningsteorier:

 Tilknytning er et stærkt emotionelt bå nd som formes mellem børn og deres primære

omsorgspersoner
o Freud: tilknytning til mor = base for al senere tilknytning – bekræftes af forskningen.

 Tidligere troede man at tilknytningen skyldes at den primære omsorgsperson gav barnet mad  i
dag ved man dog at tilknytningen ikke handler om sulttilfredsstillelse. Fx Harlows forsøg med aber,
hvor de søger kærligheden i stedet for mad (filt dukken vs. Ingen filtdukke mener jeg).

Harlows forsøg: Viser hvordan aberne vælger kærlighed frem for mad. Understøtter af tilknytning ikke
handler om sulttilfredsstillelse.
”If monkeys have taught us anything, it’s
that you’ve got to learn how to love
before you learn how to live”

Lorenz prægning: snakker også om tilknytning

83
 Konrad Lorenz’ foretog i 1930'erne studier af prægning hos dyr.

• Hos gæs kunne Konrad Lorenz vise, hvordan ungerne lige efter fødslen følger efter det første det bedste
objekt, der bevæger sig, og udvikler et særlig tæt bå nd til det.

• Lorenz kaldte dette fænomen for prægning.

• Normalt vil objektet være fugleungens forælder, men Lorenz kunne vise, at ungerne også kunne præges
på andre objekter – et menneske og så gar en skotøjsæske.

Bowlby: Inspireret af Harlow & Lorenz’ forsøg

 Baseret på Harlows abeforsøg og Lorentz prægning mente Bowlby at tilknytning ikke drives af ydre
motivation (for at opnå noget bestemt), men indre motivation: tilknytning opstå r pga. et behov for
en tryg base, fra hvilken verden udforskes.
 Tilknytning drives ikke af ydre motivation, men en indre motivation for at etablere en tryg base.
Tilknytning opstå r ikke pga. tilfredsstillelse af behov for næring, men pga. behov for en tryg base,
fra hvilken verden udforskes.
 Babyer er ”programmeret” til at danne tilknytning til andre
 Maternal deprivation hypotesen: et berømt studie af 44 unge tyveknægte: overvægt af børn der var
adskildt fra moderen i de første to leveå r:

84
  Klar sammenhæng mellem adskillelse fra primær omsorgsperson i de første to leveå r og hvordan
man klarer sig. Fx studiet af de 44 tyveknægte. Tilskriver tidlig mor-barn relation for stor rolle;
andre faktorer også vigtige (temperament, venner, skole, ...)
o Kritik af Maternal deprivation hypotesen  tilskrive tidlig mor-barn relation en for stor
rolle, andre faktorer er også vigtige.

Tilknytningsteorien:

• Det mest udbredte syn på barnets tilknytning til sin primære omsorgsperson

• Kvalitet af tilknytning til primære plejeperson er afgørende for tryghed og tillidsfulde relationer

• ”Attachment” kommer ikke bare fra behovet for mad men opstå r som et behov for en sikker base hvorfra
barnet kan udforske verden.

• Tilknytningen begynder med nogle medfødte signaler som appellerer til den voksne

• Med tiden dannes ægte følelsesmæssige bå nd

85
Bowlby (1969): tilknytningsfaser eller tilknytningens faser:

 Indiskriminativ: Ikke så meget skelnen mellem personer, reagerer til alle. 0-3 må neder
 Diskriminativ: Mere opmærksomhed mod dem der kender.
 Specifik:

Bowlby (1969): Universelle angstmønstre

Ved tilknytning opstå r 2 slags angst:

 Angst for fremmede – 6/7 til 18 mdr

 Separationsangst – 12/16 mdr – 2/3 å r.

Ovenstå ende er tværkulturelt og evolutions-mæssigt smart! (af å bentlyse grunde)

Tilknytningsteorien overordnet

 Kvalitet af tilknytningen er afgørende for tryghed og tillidsfulde relationer

 Tilknytning kommer ikke bare for behovet for mad, men behovet for en sikker base, hvor barnet
kan udforske verden.

86
  Med tiden dannes ægte følelsesmæssige bå nd.

Ainsworth: Strange Situation test

Havde interesse for Bowlbys teori, men vi skal have en standardiseret metode i forhold til testning af
tilknytning og dets kvalitet.

Strange Situation test: Barnet 12-18 mdr. placeres med mor i værelse  leg og begivenheder. Fokus på de
to typer for angst som Bowlby beskrev.

Hvordan reagerer barnet nå r mor gå r, fremmed kommer ind og mor kommer tilbage?

Ud fra hvordan barnet reagerer, bliver de inddelt i tre tilknytningskategorier.

 Secure tilknytning/tryg tilknytning, ca 66%: Reagerer ved at græde nå r mor gå r, men bliver glad og
begynder at lege igen, nå r mor kommer ind.
 Insecure tilknytning/angst-undvigende, ca 21%: Passiv reaktion, usikker, søger ikke kontakt til mor
nå r hun kommer tilbage, men er undvigende. Viser ikke tegn på tilknytning, græder sjældent nå r
mor gå r og søger ikke kontakt nå r hun vender tilbage.
 Angst-resistent tilknytning, ca. 13%: Barnet er angst nå r mor er der, kræver opmærksomhed, ked
nå r mor gå r, men er utrøstelig nå r mor kommer tilbage og vred.
 (Nyere: Disorganiseret tilknytning): Barnet er disorganiseret: Kan fx græde efter mor nå r hun gå r
for så at løbe væk fra hende nå r hun kommer tilbage eller endda ”fryse” i nogle sekunder nå r det
ser hende.

Hvordan omsorgspersonens reaktionsmønster er, på virker tilknytningsstilen til barnet.

 Tryg: Mor har god evne til at registrere barnet og dets følelser, er empatiske på barnets signaler
 Angst-undgå ende: Mor reagerer ikke tilstrækkeligt og svigter altså barnet
 Angst-resistent: Inkonsekvente reaktioner på barnets signaler, hvilket gør barnet forvirret.
 Desorganiseret: virker ofte skræmmende på barnet

87
Andre faktorer der på virker tilknytningssikkerheden:

 Mulighed for tilknytning til mindst en

 Varm og følsom pleje
 Barnets individuelle karakteristika
 Familie omstændigheder og forældres arbejdsmodeller.

Forskning: Forældres hensyn til barnets indre mentale tilstand det vigtigste for tilknytningens kvalitet

Det er forældres adfærd der spiller en stor rolle for tilknytning!

Hønen og ægget - tilknytning = et samspil

- Er barnet trygt tilknyttet, fordi mor er sensitiv over for det?

- Er mor sensitiv, fordi hun er på virket af den trygge tilknytning?

Det er forældres adfærd der spiller en stor rolle for tilknytning!

Egne erfaringer (altså forelæseren? – relateret til YT-videoen må ske?):

- A. altid imødekommende og kærlig. Nem at være sammen med.

- H. mere introvert og søger mere væk.

- Opmærksomhed på det og mere tid med H = større tilknytning

88
- (Parallel til vuggestuer/børnehaver med då rlig normering/tid til at

se det enkelte barn)

Forskning: Forældres hensyn til barnets indre mentale tilstand det

vigtigste for tilknytningens kvalitet (Meins et al 2001)

Indre arbejdsmodel for tilknytning:

 Bowlby: tilknytningens kvalitet er afgørende for udvikling af indre arbejdsmodeller for tilknytning.
 Arbejdsmodellerne på virker barnets tanker, følelser og adfærd og dermed personlighedens
udvikling (selvtillid, kontrol, forudsigelighed etc.) og sociale relationer senere i livet.
 Relation til sundhed: Sociale relationer og ensomhed er væsentlige determinanter for bå de en
række livsstilssygdomme og tidlig død.

Kvalitet af tilknytningen  udvikling af indre arbejdsmodeller  på virker tanker, adfærd, udvikling af

personlighed og sociale relationer.
Tidlig tilknytning er altså basis for senere udvikling af relationer.

Bowlby: Indre arbejdsmodel for tilknytning:

Barnet udvikler en indre arbejdsmodel – 4 må der at tale om tilknytning hos voksne.

1. Autonom: Voksne som reflekterer objektivt og å bent om deres tilknytningsrelationer. Stoler på at folk er
der for dem. (Ofte: Secure attachment)

2. Afvisende (dismissive): Voksne som afviser betydningen af tilknytningsrelationer (”Jeg er ligeglad med
om hun elsker mig”). (Ofte: Anxious avoident)

3. Indviklet: Bekymret over om f.eks. Partneren virkelig kan lide én. Afhængig af emotionel støtte (ofte:
Anxious resistant)

4. Uafklaret: Voksne som har oplevet traumatisk tilknytning/tab af plejeperson og stadig tænker på det.

OBS: udviklingen er dog ikke så fasttømret – mulighed for gode relationer i voksenalderen, trods då rlig
tilknytning i barndom.

89
Gennem relationen skabes der erfaringer med samspil, som barnet internaliserer. Ud fra disse
internaliserede erfaringer skaber barnet indre arbejdsmodeller (indre repræsentationer af sig selv og
omsorgsgiveren). Moderens lydhørhed og beredskab er af afgørende betydning i dannelsen af
arbejdsmodellerne. Nå r arbejdsmodellerne er dannede, er de herefter bestemmende for, hvad barnet føler
for sig selv og moderen og barnets forventninger til samspillet.

Hvis de voksne, der drager omsorg for barnet, udviser indlevelse og imødekommenhed, vil barnet danne en
indre arbejdsmodel, der indeholder et billede dels af den voksne, som en elsket person, dels af barnet selv
som kompetent og elsket. Hvis barnet oplever voksne, der derimod ikke er indlevende og imødekommende,
kan barnet udvikle en beskyttende afstand i forhold til de sociale relationer, som det fremover skal indgå i.

Kritikpunkter til tilknytningsteorien:

 Ainsworth forsøgsopstilling for tilknytning er baseret på akut

adskillelse (stressende situation) - behov for observation af

reaktioner i naturlige situationer

 Tilknytning kan komme til udtryk i flere typer adfærd end

dem der må les i Strange Situation (fx då rlig søvn ved

adskillelse)

 Mor antages at være den (ene) primære tilknytningsfigur -

- Dette er ikke altid tilfældet!

Far og søskende kan have samme type tilknytning med barnet samtidigt; ligeledes har vi senere i livet
tilknytning til flere personer samtidigt (pædagoger, lærere, ægtefælle, børn, venner)

90
Kritikpunkter af tilknytningsteorien:

 Ainsworth forsøgsopstilling for tilknytning er baseret på akut adskillelse (stressende situation) -
behov for observation af reaktioner i naturlige situationer
 Tilknytning kan komme til udtryk i flere typer adfærd end dem der må les i Strange Situation (fx
då rlig søvn ved adskillelse)
 Mor antages at være den (ene) primære tilknytningsfigur - - Dette er ikke altid tilfældet. Far og
søskende kan have samme type tilknytning med barnet samtidigt; ligeledes har vi senere i livet
tilknytning til flere personer samtidigt (pædagoger, lærere, ægtefælle, børn, venner).

Spitz: I lære hos Freud – depreivation og emotionel udvikling

91
92
Undersøgte følgevirkninger af hospitalisering af børn eller anbringelse på børnehjem. Undersøgte begrebet
hospitalisme. Pegede som å rsag på den kropslige og følelsesmæssige understimulering, der ledsagede en
længerevarende adskillelse fra moderen.

Undersøgelse med børn på rumænsk børnehjem. Oplevelse af omsorgssvigt. Efter adoption blev ca. 1/3
trygt tilknyttet deres adoptivforældre

Kritik: svært at undersøge effekt af manglende tilknytning pga. andre „confoundere‟ som då rlig ernæring/
understimulation

Studier af børnehjemsbørn uden stabil tilknytning grundet stor udskiftning i personale, men ellers god
ernæring og stimulation:

 Adoption ved 2-8 å rs alder - de fleste dannede sund tilknytningsrelationer med adoptivforældre
(Tidlige barndom er sensitiv – men IKKE kritisk)
 Dog svært ved venne-relationer: Havde emotionelle og sociale problemer inkl. overdrevent behov
for voksnes opmærksomhed og kun få venner.

Tilknytningsteorien og børnehjemsstudie → forbedring af børnehjem: i dag få r langt de fleste

børnehjemsbørn tryg tilknytning og normal emotionel udvikling

Og nu til:

93
Psykosocial udvikling: Erikson

Personligheden udvikles gennem at konfrontere en række stadier som hver indebærer en konflikt/krise.
Hver krise kan være der i hele livet, men er specielt præget i forskellige aldre. Der er altså en krise på hvert
stadie som skal overkommes.

Eriksons psykosociale stadier (tror ikke at aldrene er så dan, skrevet i sten)

94
1. Basal tilllid v. mistillid: Afhængig af om basale behov er mødt og hvor meget kærlighed og
opmærksomhed barnet få r i 1. leveå r.

2. Autonomi vs. Skam og tvivl: 1-3 å r er barnet klar til at udøve sin individualitet. Hvis forældre misbilliger
og holder barnet tilbage, vil det udvikle skam og tvivl på sine evner og miste mod på at blive selvstændigt

3. Initiativ vs. Skyld. 3-5 å r udviser barnet nysgerrighed over for verden. Hvis frihed = udvikler initiativ,
hvis holdes tilbage/straffes = undertrykkes nysgerrighed og der kommer skyldfølelse

4. 6-13 å r: Børn der opmuntres og oplever stolthed vil udvikle ”industry” (a striving to achieve), Manglende
ros vil give mindreværd. (de yderligere faser blev ikke rigtig gennemgå et)

Kritik af Eriksons psykosociale stadier:

95
  Empirisk støtte for, at succesfuld resolution af kriser på tideligere stadier bidrager til at mestre
andre
 MEN! Udviklingstrin er IKKE afgrænset stadier, hvor en livsopgave overtager mens andre
forsvinder – flere livsopgaver kan sagtens eksistere samtidigt.

Kohlberg: moralsk udvikling sker i trin

Indflydelsesrig kognitiv teori om udvikling af moral baseret på Piagets stadieteori

Præsenterede børn for hypotetiske moralske dilemmaer – studerede deres ræsonnement

Heinz kone var ved at dø af kræft. Der var noget medicin, der kunne redde hende, men Heinz havde ikke rå d
til den. Han kunne ikke få rabat af apotekeren, selvom han lovede at betale

tilbage senere. Derfor brød Heinz ind på apoteket og stjal medicinen. Hvad synes du, skulle Heinz have
stjå let medicinen?

Hvorfor/ hvorfor ikke?

Baseret på Piagets stadieteori.

 Prækonventionel: Fokus på straf og belønnning

 Konventionel: Fokus på at leve op til normer
 Post konventionel: Fokus på moralske principper

96
Overblik: udviklingsteorier:

97
 6. Modul: Personlighed

I dag gennemgå s:

Personlighed er en psykisk egenskab som ligger latent/skjult i mennesket og kan derfor ikke direkte
iagttages. Personlighed kan godt observeres gennem adfærden.

Vi slutter os til deres eksistens fordi vi kan iagttage kosistente individuelle forskelle mht. typisk adfærd

Personlighedsteori:

Konceptet ‘personlighed’ udspringer fra de observerede meningsfulde forskelle i må der individer

tænker, føler og handler.

98
Desuden synes individer at agere relativt konsistent over tid og på tværs af forskellige situationer.

Unikke adfærdsmønstre er med til at definere os som personer. Der er en rød trå d mellem personers
handlinger, følelser og tanker  ens personlighed. Der er en hvis konsistens mellem disse.

Kendetegn ved personlighed:

 Stabilitet - over tid

 Internal –det er indre faktorer der til dels bestemmer vores adfærd
 Konsistent – situationsuafhængig, man skal have en adfærd på en bestemt må de som er konsistente
og ikke kun i en given situation (at være ængstlig hver gang man har eksamen vs. Kun nå r man er til
eksamen i statistik).
 Forskellig fra andre – individuelle forskelle

Inden for personlighedspsykologien, kan det give mening at dele teorierne op på flg. Må de (mere om
dette i bogen..?):

1. Almen-psykologisk perspektiv

o Generelle personlighedsteorier
o Eks. Psykoanalyse, humanistisk tilgang mfl.

2. Differential-psykologisk perspektiv

o Individuelle forskelle
o Eks. Trækteori

99
Psykodynamiske personlighedsteori:

Sigmund Freud grundlagde den første formelle personlighedsteori.

Grunde til adfærd skal findes i et dynamisk samspil af indre motivationelle kræfter, der ofte er
modsatrettede/ i konflikt (ID vs. Super-id og alt det der).

Personlighed betragtes som energisystem, hvor instinkter genererer psykisk energi (libido), der hele tiden
søger at blive frigivet.

Sigmund Freud: adfærden skal findes i et dynamisk samspil mellem…….

Freuds personlighedsmodel: isbjerget

 Ego: Fungerer som vores bevidsthed og har direkte kontakt med virkeligheden
 Superego: Normer, idealer og hvad vi bør gøre, noget vi stræber efter men som eksisterer
udbevidst. Udvikles 4-5 å rs alderen
 Id: Kilden til psykisk energi. Det ubevidste.

Freud snakker om forskellige kritiske faser (indsæt slide): De psykoseksuelle personlighedsfaser.

Fikseres man i nogle af disse faser, kan det have indflydelse på ens personlighed. Er en række
udviklingsfaser knyttet til barnets seksualitet og dens prægning af personligheden. Problemer i de
forskellige faser førte iflg. Freud til bestemte problemer:

 Orale fase: Alt sanses gennem munden.

 Anale fase: Hvad kommer ind og ud. Fiksering= enten for kontrollerende eller rodehoved.

100
  Faliske fase: (3-6)
 Genitale fase: (6)

Gennem barnets positive og negative seksuelle erfaringer nedfældes specifikke karaktertræk i

personligheden. Den orale karakter er så ledes præget af ukritisk å benhed og en følelse af
sammensmeltning med omgivelserne. Den anale karakter kendes på en stærk optagethed af kontrol,
dominans og straf, hvilket igen kan videreudvikles til karaktertræk som stædighed, egenrå dighed og
pertentlighed.

De psykoseksuelle faser fungerer også som fikseringspunkter, hvortil seksualiteten kan gå tilbage, hvis den
genitale seksualitet senere hen støder på modstand. Mens neuroserne oftest er fikseret i den anale og
falliske fase, antages psykoser og borderlinetilstande at gå tilbage til den orale fase.

101
Der er selvfølgelig en del kritik af Freuds teorier (se slide), men grundideerne er stadig brugt en del.
Kritikken af den psykodynamiske tilgang:

Bygger på case-studier og klinisk observation.

Koncepter er tvetydige og svære at definere operationelt – hvordan må les fx. Ubevidste Id

impulser?

Då rlig til at forudsige adfærd – forklarer adfærd (som i forklarer kun adfærd).

Trækteorien: Costa & McCrae.

Denne teori er nok den mest populære i (sundheds)videnskaben.

Bygger på en grundantagelse om at personlighedstæk er nogle grundlæggende enheder som findes hos alle
individer i forskellig grad og som gør det muligt overhovedet at beskrive hinanden.

At finde frem til endelige personlighedstræk:

Den amerikanske tilgang: Leksikonmodellen

Antagelse om at væsentlige personlighedsdimensioner vil afspejle sig i

Sproget:

Allport fandt 18.000 ord der beskriver:

- Konsistente vedholdende træk ved personer

- Midlertidige tilstande, sindsstemninger og aktiviteter

- Normative vurderinger af andre mennesker

- Fysiske træk, kapaciteter og talenter

Cattell (Amerikansk tradition) reducerer gennem faktoranalytiske undersøgelser denne ordliste ned til 16
personlighedsfaktorer

102
Eysenck (britiske empiriske tradition): To overordnede dimensionen

Digman (1990) på peger enighed om fem overordnede faktorer = BIG FIVE

Fandt frem til forskellige personlighedstræk, som alle har men i forskellig skala.

Men, hvordan fandt de så frem til den/de endelige karaktertræk?:

Leksikon modellen: Den Amerikanske tilgang

Antagelse om at væsentlige personlighedsdimensioner vil afspejle sig i sproget

o Cattell, (Amerikansk tradition) han reducerer gennem faktoranalytiske undersøgelser denne

ordliste ned til 16 personlighedsfaktorer
o Eysenck (britiske empiriske tradition): To overordnede dimensionen
o Digman (1990) på peger de forriges enighed om fem overordnede faktorer = BIG FIVE

103
Fem faktor modellen: THE BIG FIVE (nok den mest populære/anvendte personlighedsteori i
sundhedsvidenskaben)

Vi har alle 5 forskellige personlighedstræk, som man hver især har forskellige grader af de forskellige træk.
Forholdet mellem de 5 forskellige træk er vigtige i analyser af folks personlighed. Hver af de forskellige
træk har underordnede træk ved ens adfærd, som afspejler det personlighedstræk.

(ift. at huske det, kunne du overveje at ændre akkronymet til OCEAN)

 Openness (Å benhed)
 Conscientiousness (Samvittighedsfuldhed)
 Extraversion (ekstroversion)
 Aggreableness (venlighed)
 Neuroticism (neuroticisme)

Trækkenes dimensioner og facetter:

104
Man snakker om en dimensionel tilgang, hvor man kan finde sig på forskellige steder af spekteret.

Overstå ende er punkter, hvor folk, hver især, kan ”score” noget forskelligt på de forskellige dimensioner.
Alle har dog potentiale til at score højt/lavt i alle dimensioner, men scorer man eks. Højt i neuroticisme, så
har det nogle konsekvenser.

Teorien indbefatter nogle overordnede personlighedsdomæner, der indeholder nogle facetter og beskrives
ved disse facetter:

Fem brede personlighedsdomæner, der beskrives ved en række facetter.

Alternativ tilgang til overstå ende forstå else af personlighed er at tænke i personlighedstyper:

105
Bandura: reciprok determinisme: individer tager en aktiv rolle i at forme deres omrkingliggende verden
(tror jeg var det hun sagde.)

Bevæger sig væk fra at situationen alene på virker et individs adfærd. I stedet er forholdet mellem adfærd
og omgivelser bidirektionelt (verden på virker mig og jeg på virker verden). Tænker ift. modellen at
kognitive faktorer og situationelle faktorer er hhv. personlighedstræk erfaringer osv. Og hændelser i den
værkelige verden i forskellige situationer.

Individer tager aktivt del i at forme de omgivelser, der influerer deres egen udvikling.

106
Social-kognitiv personlighedsteori (bygger videre på reciprok determinisme):

Her mere fokus på miljøets indflydelse på adfærd, altså adfærd som værende en reaktion på ydre
begivenheder, hvilket er i kontrast til øvrige personlighedsteorier. Man lærer uundgå eligt af den verden vi
lever i og den på virker altså vores adfærd.

Situationen på virker individet og individet på virker situationen = Reciprok determinisme. Individet,

individets adfærd og omgivelserne på virker hinanden via kausale to-vejs relationer.

De social-kognitive teorier lægger vægt det tænkende individ i en social verden, der uundgå eligt giver
oplevelser og læring.

Social-kognition = social tanke 

Forkaster debatten om indre person vs. Ydre oplevelser.

Rotter: Locus of control:

Bygger videre på Banduras ideer med en kognitiv faktor, der omhandler hvordan individer opfatter deres
forhold til omgivelserne.

”Locus of Control” er en personlighedsvariabel der omhandler forventningen til graden af kontrol over eget
liv. Sker der ting for en, eller for man selv ting til at ske.

Man skelner mellem internal og external:

Internal: Man få r selv ting til at ske. Aktiv indstilling og tager kontrol over eget liv

External: Ting sker for en. Passiv indstilling og tager ikke selv kontrol over eget liv.

107
Eksempel med Preben: Hvordan forsklares personlighed?

108
De forskellige tilgange til personlighed: Freud, træk-teorien og social-kognitive, vil forklarer grunden til
bestemte personlighedstræk på forskellige må der. (hvis du ser slide, er svaret den social kognitive tilgang)

o (kunne også lidt passe ind på den psykoanalytiske teori, fordi) - Instinkter – Id’et
o Træk?
o Omgivelserne?

109
Konklusionen på hvilken er teorierne som man skal forholde sig til, er lidt at de alle kan beskrive forskellige
elementer/niveauer af personligheden.

Det centrale spg. Er jo nok om personligheden er bestemt af arv eller miljø.. svaret er nok at det er en
blanding.

Men hvad siger forskningen:

Arv eller miljø indflydelse på personlighed?

o Vi skal da bare lave heritabilitets studier på enægget tvillinger!

110
 o Dog: forældre behandler ofte enægget tvillinger mere ens end med en anden sammensætning. MEN
studier der studerer tvillinger der er vokset op hver for sig:
o Genetiske faktorer forklarede 40-50% af variansen i træk scores

Et sjovt slide om fem-faktor modellens oprindelse:

Måling af personlighed:

Personlighedstests:

o Selv-rapport: Individet beskriver sig selv ved at tage stilling til en række udsagn om typisk adfærd
o Observatør-ratings: Individet beskrives ved at en anden person tager stilling til en række udsagn
om individets typiske adfærd
o Projektivetests: Individet løser en opgave uden korrekt løsning og opgaveløsningen antages at
afspejle personligheden

o Spørgsmå l i personlighedstests betegnes oftest ’items’

o Man gå r ud fra at besvarelse af det enkelte spørgsmå l/item er relativt tilfældigt og derfor ikke har
en klar relation til den relevante psykiske egenskab
o Derfor anvendes et antal beslægtede spørgsmå l/items, der alle antages at have relation til den
samme psykiske egenskab
o Scoren på de enkelte items adderes og summen udgør individets score på den gældende skala.

Langt de fleste SHV undersøgelser bruger selvrapportering til at må le personlighed.

111
Nå r man tester for personlighed, anvendes en lang række beslægtede spørgsmå l, der har relation til samme
psykiske egenskab. Dette gøres for at være sikker på at der er en klar relation mellem svarene og de
bestemte psykiske egenskaber.

Måling af personlighed:

 NEO PI-R: Costa og McCrae udviklede (NEO Personality Inventory Revised) NEO-PI-R som må ler de
fem dimensioner i fem-faktor modellen. Den indeholder 240 udsagn/items, som skal svares, hvor
man scorer på en skala fra meget uenige til meget enig.
o Ofte vil personlighedstræk have en normalfordeling, men osykiske symptomer og
afvigende adfærd giver typisk en skæv fordeling af testscores.
o HUSK at man skal se NEO-PI-R som dimensioner og skala. Fx man scorer højt på
samvittighedsfuldhed betyder det ikke at man ER samvittighedsfuld, men blot at man ligger
højt på den skala.
o For eksempler på spørgsmå l angå ende alle fem faktorer se slides fra modul 6. Her ses spg.
Ift. neuroticisme:

Hvad er den gennemsnitlige personlighed?

112
(Jeg tænker ikke at dette svar er skrevet i sten som det virker lidt her)

Hvor stabile er vores personlighedsmå l?

Personlighed viser sig ved relativt at være nogenlunde stabil. Dog ikke hvis man sammenligner med andre
må l fx intelligens. Grunden til forskellene skyldes højst sandsynligt at man har lavere reliabilitet af test,
grundet at det er svært at må le personlighed og teste dette.

113
Adfærd er ikke altid konsistent, men hvorfor?:

o Adfærd afhænger af flere personlighedstræk som alle er i samspil med situations-karakteristika.

o Nogle personlighedstræk er mere betydningsfulde end andre.
o Selv-monitorering er et vigtigt træk, der hos nogle kan betyde, at adfærden er meget
situationsafhængig  afspejler ikke personligheden.
o Hænger er sammen med social desirability bias.
o Personlighedstræk beskriver den hyppigste adfærd– ikke nødvendigvis adfærd i konkrete
situationer.
o Adfærd varierer med tilstande–humørsvingninger.

Øvelse:

114
Hvorfor betyder ens scorer ikke ens personlighed (INDSÆT SLIDE)

 Enhver personlighed er unik, men en personlighedsprofil er/kan være ens.

 Ens scores kan komme forskelligt til udtryk afhængig af andre individuelle faktorer som
eksempelvis præferencer
 De to personers reaktioner og handlemønstre vil generelt minde om hinanden, men da det er to
forskelligt levet liv, vil man altid tale om to forskellige personligheder.

State vs. trait:

o Traits (træk): Varige psykiske egenskaber, eksempelvis personlighedstræk

o States (tilstande): Aktuelle psykiske tilstande, eksempelvis humør, angstanfald og depression

Personlighedsforstyrrelser:

115
Adfærdsmønstre og må der at opleve verden på , som afviger fra det forventede og accepterede inden for to
eller flere af områ derne kognition (erkendelse og holdning), følelser, impulskontrol og
behovstilfredsstillelse og interpersonelle forhold.

En adfærd, der er gennemgribende ufleksibel, utilpasset og uhensigtsmæssig i personlige og sociale

situationer, og som på virker personen selv eller omgivelserne negativt. (WHO 2016)

Dimensioner vs. kategorier ??

Dias 70
Medicinsk Psykologi

• Personlighedsforstyrrelser kan opfattes som

kategorier med kvalitative forskelle  diagnose
• Personlighedsforstyrrelser kan opfattes

116
dimensionalt
 konstellation af ekstreme skalaværdier

7. Modul: Intelligens

Formål med forelæsningen:

117
Kendskab til begrebet intelligens, herunder

• Typer af intelligenstest

• IQ og må ling af intelligens

• Gruppeforskelle

• Intelligens og livsforløb

• Intelligens som risikofaktor for helbredstilstande

• Kommunikation med patienter

Revelans for FSV:

• Intelligens og livsforløb

• Intelligens som risikofaktor for helbredstilstande

• Sundhedskommunikation

Intelligens og uddannelse (ingen forklarende tekst, kun slides (y) ):

118
Korrelation:

Definition:

Korrelationskoefficienter udtrykker lineære sammenhænge mellem to variable og varierer fra -1,0 til +1,0

• +1,0  perfekt positiv sammenhæng

• -1,0  perfekt negativ sammenhæng

• 0,0  ingen sammenhæng

119
Tror blot at ovenstå ende slide er et eksempel på hvordan så danne sammenhænge ser ud, men ikke noget
konkret med intelligens (det var en rigtig ”tale forelæsning”)

Kognitiv funktion: opdeles i

 Specifik kognitiv funktion:

o Opmærksomhed
o Koncentration
o Hukommelse
o Planlægning

 Global kognitiv funktion:

o Gennemsnitlig niveau i kognitive tests.

120
Det giver mening overhovedet at tale om gennemsnit pga. der typisk ses en høj korrelation mellem de
specifikke kognitive funktioner.

Korrelation: Nå r man tester for intelligens gør man dette med forskellige delprøver. Ofte er der stor
korrelation mellem disse testresultater.

Spearmans G-faktor:

G-faktor: Den eller de varige psykiske egenskaber som forklarer de positive korrelationer mellem
forskellige færdigheder.

 G-faktor er den generelle intelligens

 Intellektuel performance bestemmer dels af g-faktoren og dels af de specifikke færdigheder som
opgaver indeholder.

121
Intelligens: Der opdeles i forskellige tilgange til intelligens:

Den psykometriske tilgang: Kortlæggelse af strukturen af vores intelligens og udforsker de mentale

færdigheder der ligger til grund for testpræstationen.

 Statistisk teknik anvendes til at finde korrelationsmønstre:

122
 o Identificerer delprøve som korrelerer højt (clusters).

o ((Identifikation af menneskets mentale færdigheder. – havd? Og hvorfor her?))

o Clusters reflekterer et latent psykisk egenskab (faktor).

o Korrelation mellem forskellige cluster  G-faktor

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::HER kommer direkte slides fra undervisning – det ligner at Emma og hendes
veninder har lavet noter efter hvad der stå r i bogen, så gennemgå Emmas noter, de er nok bedre end de flg.
Slides – emmas noters start markeres med !! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

123
124
Typer af intelligens:

125
Typer af intelligens – hierakisk intelligens:

126
Alternativ intelligens – Gardners multiple intelligens:

127
Alternativ intelligens – emotionel intelligens:

128
Intelligenstest – WAIS:

129
130
131
Intelligenstest – må ler forskellige tests det samme?

132
133
134
135
136
137
Cattel & Horn: Forskellige typer af intelligens

Opdeler g-faktoren i en krystalliseret og en flydende intelligens

Krystalliseret (gc): evnen til at anvende tidligere erfaringer. Evnen til at anvende erfaringer (tidligere
tilegnede færdigheder) til løsning af nuværende problemer.  ordforrå dstests og informationstests er
velegnet til at må le denne type intelligens.

 Afhænger af langtidshukommelsen.

Flydende: evnen til problemløsning, hvor personlig ekspertise ikke kan være løsningen.  talrækker,
matricer er velegnede til at må le denne type intelligens.

 Afhænger af effektiv funktion af nervesystemet.

Graf over de to typer af intelligens: Flydende er faldende med alderen mens den krystalliseret er svagt
stigende eller stabil.  Der vigtigt at g-faktor splittes op i to, da den ellers ville udviske nogle forhold.

138
139
Forskel mellem psykometrisk tilgang og kognitiv proces tilgang:

Den kognitive process tilgang: Undersøger de specifikke tankeprocesser der ligger til grund for de
mentale færdigheder. Hvorfor har folk forskellige intelligens?

 Alternativ forstå else: Intelligens skal forstå s som relativ uafhængige intelligenser, der hver især
relaterer sig til forskellige adaptive krav.

Gardners multiple intelligens: Opdeler i forskellige intelligenser. SE FIGUR PÅ SLIDE

 Man skal kigge på den givne kultur og de adaptive krav som den givne kultur værdsætter og stiller.

140
Emotionel intelligens: Evnen til at læse og respondere korrekt på andres følelser. Evnen til at være
opmærksom på egne følelser og regulere/kontrollere disse.

Måling af intelligens:

WAIS-test: Opdeles i verbale delprøve og performance delprøver

Børge Priens prøve: Den man tager i militæret.

Intelligenstests – reliabilitet:

Type af reliabilitet:

 Test-retest: Er testscoren stabil over tid?

 Intern konsistens – må ler alle delprøver samme konstruktion?
 Intern-rater: Er der overenstemmelse nå r forskellige observatører evaluerer testen?

Type af validitet: Hvor velegnet er testen til at må le det den er konstrueret til at må le?

 Konstruktion: I hvilken grad må ler testen det den er designet til?

 Indhold: Reflekterer delprøver alle dele af den overordnede konstruktion der testes?
 Kriterium: Prædikterer testen nuværende/fremtidige udfald som kan antages at være på virket af
den konstruktion der må les?

Beregning af intelligenskvotient (IQ)

Intelligens kvotient (IQ) har en betydning på tværs af grupper. Den aldersstandardiseres.

Intelligensscorer har forskellige betydninger på tværs af grupper.

Intelligens er et psykometriskbegreb–må les med psykologisk test

141
• Intelligens vedrører individuelle forskelle– gennemsnitlige forskelle

• Intelligens vedrører varige individegenskaber–stabilt gennem livsforløbet

Simply Psychology: Kapitel 17: Intelligence

Det er generelt accepteret af psykologer, at de mennesker, der er gode til abstrakte fornuftslutninger
(ræsonnement), problemløsning og beslutningstagen er mere intelligente end mennesker, der er då rlige
til disse mentale aktiviteter.

I 1905 producerede Alfred Binet og hans assistent Simon den første passende intelligenstest. Den må lte
forstå else og hukommelse samt andre psykologiske processer.

Andre kendte intelligenstest er bl.a. følgende:

 Standfort-Binet test
 The Weschler intelligence scale
 The British Ability Scales

Standardiserede tests er tests, som er givet til et stort repræsentativt sample. Individets evner kan
sammenlignes med andre, der har taget testen. Alle de betydningsfulde intelligenstest er standardiserede
og har manualer, der nøjagtigt fortæller, hvordan testen skal udføres. Dette er vigtigt, da instruktion og ord
kan på virke testpersonens svar.

En IQ-test er et må l for generel intelligens. Gennemsnits IQ ligger på 100 (SD på 16) og de fleste
menneskers IQ ligger mellem 85 og 115. IQ sammenlignes med folk i samme aldersgruppe.

Standardafvigelse er et må l for spredningen af data, og dette bruger man i IQ tests. De fleste intelligenstest
er udtænkt så IQ for den gerelle befolkning er normalfordelt.

142
Reliabilitet beskriver om en test giver konsistente fund ved forskellige begivenheder, altså om man få r de
samme fund ved at gentage testen. Dette kan må les ved korrelation, hvor 1=perfekt sammenhæng og 0=
ingen sammenhæng.

Validitet beskriver om en test må ler det, den på stå r at må le.

Arv og miljø hypoteserne:

Der er tre hypoteser for, hvorfor der er individuelle forskellige i intelligens:

Arv Miljø Arv og miljø

 Arv = gener fra vores  Uddannelse, støtte fra  Evidens tyder på , at

forældre.
 Enæggede tvillinger har
mere ens intelligens
end tveæggede, hvilket
understøtter hypotesen
om, at arv spiller en
rolle.
venner, familie osv.
 Der er forskellige
miljøfaktorer, der kan
tilskrives forskellige i
intelligens, fx syge
forældre, angst, mange
søskende, død forældre
mv.
bå de arv og miljø spiller
en rolle, men
interaktionen mellem
disse er endnu ikke
kendt.

Typer af intelligens:

Nogle mennesker med en gennemsnits IQ, har højt udviklede sproglige færdigheder, hukommelse,
matematisk sans mv.

Faktor teori:

 Thurstone, Spearman og Burt prøvede i starten af det 20. å rhundrede at identificere de specifikke
intelligensformer ved den statistiske teknik, hvilket kaldes faktoranalyse.
 Ved faktoranalyse gives en række forskellige test til et stort antal af individer. Korrelationen
mellem testene beregnes, og tanken er, at hvis man klarer sig godt i en test, vil man også klare sig
godt i en anden. Nå r to tests korrelerer højt med hinanden, må ler man det samme aspekt af
intelligens.

143
F: faktoranalyse er opstå et inden for den psykometriske tilgang, hvor man forsøger at kortlægge strukturen
af vores intelligens og udforsker de mentale færdigheder, der ligger til grind for testpræstationen. Man
undersøger altså, hvordan vi adskiller os fra hinanden i forhold til intelligens. Med faktoranalysen vil man
gerne identificere menneskers mentale færdigheder.

Cattell hævede, at der er to hovedtyper af intelligens:

 Flydende intelligens: bruges ved nye situationer og problemer. Denne er stigende eller stabil
gennem et livsforløb. Talrækker og matricer er velegnede til at må le denne type intelligens.
Afhænger af effektiv funktion af nervesystemet.
 Krystalliseret intelligens: bruges nå r tidligere opnå et viden/erfaring er nødvendig. Denne er
faldende gennem et livsforløb. Ordforrå dstest og informationstests er velegnet til at må le denne
type af intelligens. Det afhænger af langtidshukommelsen.

Hierarkisk teori:

Spearman mente, at der var én generel intelligensfaktor, som han kaldte G. Thurstone mente derimod, at
der var 7 primære intelligensfaktorer: rum-, numerisk- og hukommelsesevne, verbal talefærdighed,
perceptuel hastighed, induktive fornuftsslutninger og verbal betydning.

I dag er der en generel enighed om følgende hierarkiske model (Carroll):

 Øverste niveau: generelle intelligens faktorer (dem der må les med IQ-tests).
 Midterste niveau: forskellige generelle faktorer som Thurstone har foreslå et.
 Nederste niveau: meget specifikke faktorer, der kun er associeret med én eller få tests.

144
F: G-faktor:

Definition: ”Den eller de varige psykiske egenskaber, der forklarer de positive korrelationer mellem forskellige
færdigheder”.

Spearmans G-faktor stå r for den generelle intelligens. Intellektuel performance bestemmes dels af G-
faktoren og dels af specifikke færdigheder, som opgaven fordrer. Ens performance vil altid være en
opvejning mellem ens generelle intelligens og ens specifikke færdigheder i en given opgave.

Multipel intelligens:

Gardner argumenterede for, at der er 7 uafhængige intelligenser:

1. Logisk-matematisk intelligens
2. Rumlig intelligens
3. Musisk intelligens
4. Kropslig intelligens
5. Sprogvidenskabelig intelligens
6. Intrapersonel intelligens (minder om selvbevidsthed)
7. Interpersonel intelligens (kommunikation med og forstå else for andre mennesker)

Det kan være svært at teste Gardners teori, da det er meget svært at må le fx interpersonel intelligens.

145
F: Gardners multiple intelligens model ligger under den kognitive proces tilgang, hvori man undersøger de
specifikke tankeprocesser, der ligger til grund for de mentale færdigheder man har. I denne tilgang
undersøges hvorfor vi adskiller os fra hinanden i forhold til intelligens.

F: Kritik af Gardners model: hans teori er kun testet ganske lidt i praksis.

Følelsesmæssig intelligens er en blanding af interpersonel og intrapersonel intelligens. Der findes god

evidens for eksempler på følelsesmæssig intelligens i den virkelige verden.

F: Definitioner:

 Definition: ”Evnen til at læse andres følelser konkret og respondere konkret på disse følelser”.
 Definition: ”Evnen til at motivere sig selv, være opmærksom på egne følelser og regulere/kontrollere
egne følelser”

Test for følelsesmæssig intelligens (EQ-i) viser, at folk der scorer højt har tendens til også at score højt på
fx ekstraversion og lavt på neuroticisme – selvom denne test som regel ikke er korreleret med IQ  dette
henviser også til modul 6.

En af de mest kendte tests er MSCEIT, der er skabt af Mayer et al. Testen bygger på den antagelse, at
følelsesmæssig intelligens er baseret på fire hovedegenskaber:

 Opfattelse af følelser: identifikation af følelser hos en selv og andre. Kan må les ved at lade
testpersonen identificere følelser i ansigtsudtryk.
 Anvende følelser: faciliteter tanker og handling gennem erfaring af den mest passende følelse.
 Forstå følelser: forstå følelsernes sprog.
 Hå ndtere følelser: regulere følelser hos en selv og hos andre.

Kognitiv funktion:

Specifik kognitiv funktion:

 Opmærksomhed

146
  Koncentration
 Hukommelse
 Planlægning

Global kognitiv funktion:

 Gennemsnitlige niveau af de specifikke funktioner i kognitive test.

 Det forudsættes, at der er en vis sammenhæng mellem de specifikke funktioner, før det er relevant
at tale om de globale funktioner.

Korrelation:

Se slide.

Definition: korrelationskoefficenter udtrykker lineære sammenhænge mellem to variable og varierer fra -1

til +1.

 1  perfekt positiv sammenhæng

 0  ingen sammenhæng
 -1  perfekt negativ sammenhæng.

I psykologien er korrelationskoefficienter lidt anderledes, end vi bruger dem i epidemiologien.

G-faktor:

Defintioner:

 Definition 1: Den eller de varige psykiske egenskaber, som forklarer de positive korrelationer
mellem forskellige færdigheder.
 Defintion 2: se slide 8.

Spearmans G-factor:

 G-faktor = generelle intelligens

 Interellektuel performane bestemmes dels af G-faktoren og dels af de specifikke færdigheder, som
opgaven fordrer.
 Ens performance vil altid være en opvejning mellem ens generelle intelligens og ens specifikke
færdigheder for en given opgave.

Intelligens:

147
To overordnede tilgange inden for intelligens:

 Den psykometriske tilgang

 Den kognitive process tilgang

Den psykometriske tilgang:

 Forsøger at kortlægge strukturen af vores intelligens og udforsker de mentale færdigheder, der

ligger til grund for testpræsentationen.
 Undersøger hvordan vi adskiller os fra hinanden ift. intelligens.
 Intelligens er en form for mental kompetence/kapacitet.

Faktoranalyse:

 Inden for den psykometriske tilgang vil man gerne identificeres menneskers mentale færdigheder
 Statistisk teknik, der kan anvendes til at finde mønstre i korrelationsmatricer, hvor man:
o identificerer delprøver, som korrelerer højt (cluster)
o clustre reflekterer én latent psykisk egenskab/faktor
o korrelation mellem forskellige clustre  G-faktor
o se figur slide 13 + slide 14.
 Slide 15: vi har en G-faktorer, der korrelerer relativt højt med en række kognitive evner.

Typer af intelligens:

 Catell og Horn opdeler intelligens i:

o Krystalliseret intelligens: intelligens, hvor vi kan trække på tidligere viden/erfaringer  se
slide 17 + 18. Den er stigende eller stabil gennem et livsforløb.
o Flydende intelligens: hvor vi ikke kan trække på tidligere erfaring, men skal løse nye
opgaver  se slide 17 + 18. Den er faldende gennem et livsforløb.

Retestningseffekt:

 Vigtigt at tage højde for i studier af intelligens

 Typisk ses en retestningseffekt – træning afhængig af tidsintervallet
 Især udpræget ved kognitive tests pga. tidsfaktoren.

Hierarkisk intelligens: Caroll’s three stratum model:

Se figur slide 21.

 Tre niveauer, hvor G-faktor er øverst.

148
Intelligens – stabilitet:

 Slide 23: her kan man kigge på IQ over tid, og det kan ses at korrelationen over en periode på 40 å r
er på 0,81, hvilket er relativt højt.

Kognitiv process tilgang:

 Undersøger de specifikke tankeprocesser, der ligger til grund for de mentale færdigheder.
 Undersøger hvorfor vi adskiller os fra hinanden ift. intelligens.
 Alternative forstå else: intelligens skal forstå s som relativ uafhængige intelligenser, der hver især
relaterer sig til forskellige adaptive krav.

Gardners multiple intelligens:

 Se slide 26.
 7 forskellige typer af intelligenser:
o De første tre (sproglig, logisk-matematisk og rummelig-spatiel intelligens) minder meget
om dem vi kender fra den psykometriske tilgang.
o De sidste fire (musikalsk, kropslig-kinetisk, interpersonel og intrapersonel) kan diskuteres
om det har noget med intelligens at gøre eller ej.
 Han er senere kommet med tre nye typer af intelligens (naturalistisk, spirituel og eksistentiel
intelligens)  filosofiske intelligens former.
 Gardners: antiemperist  hans teori er kun testet ganske lidt i praksis.
 Gardners syn: definitionen på intelligens afhænger af den givne kultur – de adaptive krav stilles her.

Emotionel intelligens:

 Se slide 28  de fire komponenter af emotionel intelligens.

 To definitioner:
o Evnen til at læse andres følelser konkret og responderer konkret på disse følelser.
o Evnen til at motivere sig selv, være opmærksom på egne følelser og regulere/kontrollere
egne følelser.
 Der findes forskellige test, man kan teste emotionel intelligens med:
o Den lilla:
i. genkende emotioner og reagerer på fotos/ansigter + vurderer graden af emotioner
til stede på et billede.
o Den orange:
i. Sensation task test, hvor man skal generere emotion og matche den med en følelse.
ii. Facilitation task test, hvor man bedømmer humør, der passer til forskellige
kognitive handlinger.

149
 o Den lyseblå :
i. Blends task test, hvor man skal identificere emotioner, der kan forme andre
emotioner.
ii. Changes task test, hvor man vælger en emotion, som er resultatet af intensivering
af en anden følelse.
o Den lyseblå :
i. Emotion management test, hvordan man bedømmer den handling, der er mest
effektiv til at opnå et bestemt udfald.
ii. Se mere å slide 29.
 Der er mange kritikere af denne teori.

Måling af intelligens:

WAIS test:

Bestå r af to overordnede domæner:

 Verbale domæne  her er der en række delprøver, der har at gøre med ens verbale færdigheder.
 Performance domæne  er er en række delprøver, der har at gøre med vores

Børge Priens Prøve:

 Bestå r af fire delprøver, der hver har en tidsfrist:

o Bogstavmatricer – 15 min.
o Ordanalogier – 5 min.
o Talrækker – 15 min.
o Geometriske figurer (puslespil) – 10 min.

Måler de forskellige intelligens det samme?

 Der er noget der tyder på , at de forskellige test må ler det samme, selvom de ikke bestå r af de
samme delprøver mv.

Reliabilitet og validitet:

Det er vigtigt at overveje reliabilitet og validitet inden for denne slags test: se figur slide 42.

Der er tre typer af reliabilitet og tre typer af validitet man kigger på .

Standardisering:

150
  Standardiseret testprocedure  det skal foregå ens hver gang.
 Sammenlignelig norm:
o Sammenligning mellem personer
o Sammenligning mellem forskellige tests

Beregning af intelligenskvotient (IQ):

 Nå r man må ler på intelligens, forsøger man at må le på G-faktoren

 Hvordan et individ klarer sig i en intelligenstest, afhænger primært af to ting:
o Individets almene intelligens
o Individets specifikke anlæg/talent for en bestemt type af opgaver
 Forudsætninger:
o Neutralisering af specifikke faktorer
o Delprøver skal være korreleret med gennemsnit (g-faktor)

Man sætter ALTID gennemsnittet til at være 100 og standardafvigelsen til 15, nå r man beregninger
intelligenskvotienten.

 En intelligenskvotient har én betydning på tværs af grupper

 En intelligensscorer har forskellige betydninger på tværs af grupper

Fordeling af intelligens:

 Se slide 49  normalfordeling, hvor 50% falder under gennemsnittet på 100 og 50% falder over
gennemsnittet på 100.
 Se slide 52.

Take home messages: se slide 58-59.

151
 8. Modul: lifespan psycology.

Hyde (2005): The Gender Similarities Hypothesis

Formål: Der findes mange teorier om, at mænd og kvinder adskiller sig psykologisk, men forfatteren
ønsker med denne artikel at udfordre dette perspektiv med The Gender Similarities Hypothesis, der har
den tilgang at mænd og kvinder er ens på mange, men ikke alle punkter.

Differences hypothesis beskriver teorier, der anser mænd og kvinder som meget forskellige, hvad angå r
det psykologiske.

F: der findes en række kulturelle stereotyper for, at der er forskelle på piger og drenge, fx at man kan skrige
som en tøs.

The Gender Similarities Hypothesis på stå r at mænd og kvinder er ens på mange, men ikke alle,
psykologiske variable. Altså er mænd og kvinder, drenge og piger, mere lig hinanden end forskellige.

F: Køn henviser til de holdninger, følelser og adfærd, som en given kultur forbinder med en persons
biologiske køn. Opførsel, der er forenelig med kulturelle forventninger, kaldes kønsnormative. Adfærd, der
betragtes som uforenelig med disse forventninger kaldes kønsuoverenstemmelser.

Brug af metaanalyse til at opnå psykologiske kønsforskelle: Maccoby og Jacklin afviste mange kendte
teorier om psykologiske kønsforskelle, herunder at:

 Piger er mere sociale end drenge

 Piger er mere let på virkelige end drenge
 Piger har lavere selvværd end drenge

152
  At piger er bedre til at lære simple opgaver, hvorimod drenge er bedre på et højere kognitivt
niveau.

Overordnet konkluderede Maccoby og Jacklin at kønsforskelle er veletablerede på fire områ der:

 Verbale evner
 Visuel-rummelige evner
 Matematiske evner
 Aggressioner

Men at der overordnet var evidens for kønsligheder.

Metaanalyse som redskab: metaanalysen er overordnet en statistisk metode, hvormed det er muligt at
sammenligne videnskabelige fund på tværs af mange studier med samme formå l.

I metaanalysen taler man om effektstørrelse, der må ler størrelsen på en effekt. I dette tilfælde udregnes
denne på baggrund af formlen på s. 582, hvor man inddrager gennemsnitsscoren for kvinder,
gennemsnitsscoren for mænd og den overordnede gennemsnitsscore. I denne artikel bruges følgende:

 Negativ d angiver at kvinder score højere på en variabel

 Positiv d angiver at mænd score højere på en variabel

Køns-metaanalyser er ofte udført ud fra 4 steps:

1. forskeren lokaliserer alle studier inden for det emne man ønsker at undersøge.
2. man udtrækker statistikken fra alle studierne og udregner effektstørrelsen.
3. man udregner et vægtet gennemsnit af effektstørrelsen.
4. der foretages en homogenitets analyse for at om effektstørrelserne er ens på tværs af studierne.

Undtagelserne: The Gender Similarities hypothesis fastslå r ikke, at mænd og kvinder er ens på absolut alle
variable. Der findes områ der, hvor hypotesen ikke gælder. De største forskelle ses ved:

 motoriske evner
 kaste afstand

153
Derudover findes der forskelle incidensen af onani samt attituden omkring sex i et afslappet og
uforpligtende forhold.

Fortolkningen af effektstørrelsen er forskellig, idet der er forskellige opfattelser af, hvornå r en

effektstørrelse er lille, moderart og stor.

Udviklingstendenser: Metaanalyser kan være ideelle til brug af identificering af fx alderstendenser inden
for kønsforskelle. Nogle kønsforskelle kan fx være større i barndommen end i voksenlivet og omvendt.

Vigtigheden af kontekst: kønsforskere har pointeret betydningen af konteksten, nå r man arbejder med
kønsforskelle.

F: Sammenhængen mellem miljø og genetik

Der er tre må der, hvorpå genetisk begavelse kan på virke miljøet man indgå r i:

 Aktiv samvariation: nå r børn af forskellig genetisk evne ser efter situationer, der styrker deres
genetiske forskelle.
 Passiv samvariation: nå r forældre med høj genetisk begavelse giver et mere stimulerende miljø end
forældre med lav genetisk begavelse.
 Reaktiv samvariation: nå r en persons genetik på virker adfærd, herunder hvordan vedkommende
behandles af andre mennesler.

Omkostninger forbundet påstande om kønsforskelle opstå r på mange områ der, herunder på

arbejdspladsen, i forældrerollen og i forhold. Herunder kan på standen om at drenge er bedre til matematik
end piger på virke den må de, man som person gå r ind til faget på , samt at forældre og lærer ikke i samme
grad har en forventning om, at de talentfulde personer findes blandt piger.

Konklusion: the gender similarities hypothesis stå r i skarp kontrast til the differences models. På
baggrund af metaanalyser har man fundet evidens for, at der er noget om the gender similarities
hypothesis.

154
F: Vigtige begreber

Nature: henviser til på virkningen af biologiske og/eller genetiske træk på menneskelig adfærd.

Nurture: referer til indvirkningen af læring og miljøpå virkninger på menneskelig adfærd.

Heritability: Genetisk og miljømæssig varians betegner den del af variationen i træk, der statistisk er
forbundet med variationen i hhv. gener og miljø:

 Henviser ikke til egenskaberne ved et enkelt individ, men til variationen mellem individer.
 Er ikke fastlagt på det givne træk, men afhænger af omfanget af miljøvariation og genetisk
variation.
 Henviser ikke til gennemsnitlige forskelle mellem populationer, men variation inden for en
befolkning.
 Siger ikke noget om virkningen af miljøændringer på befolkningsgennemsnittet.

Forelæsning:

Intelligens – udvikling:

155
156
Heritability:

Heritabilitet: andelen af den totale variation i en egenskab, der kan tilskrives gener

Genetisk varians: Genetisk varians + miljøvarians.

Genetisk og miljømæssig varians betegner her den del af variationen i træk, der statistisk er forbundet med
variation i henholdsvis gener og miljø.

 Heritability henviser ikke til egenskaberne ved et enkelt individ, men til variation mellem individer.
 Heritability er ikke fastlagt på det givne træk, men afhænger af omfanget af miljøvariation og
genetisk variation.
 Heritability henviser ikke til gennemsnitlige forskelle mellem populationer men variation inden for
en befolkning.
 Heritability siger ikke noget om virkningen af miljøændringer på befolkningsgennemsnittet.

Udtrykt på en anden må de:

157
1. Variation mellem individer (ikke egenskab ved enkeltindivider)

2. Er ikke konstant for en given egenskab – afhænger af omfanget af genetisk varians og miljø varians

3. Variation i en given population (ikke gennemsnitsforskelle mellem flere populationer)

4. Siger ikke noget om effekten af miljøændringer på populationsgennemsnit

Arv og miljø:

Nature: refers to the influence of biological and/or genetic traits on human behavior.

Nurture: refers to the impact of learning and environmental influences on human behavior.

Nature vs. nurture theory: is it in our genes or our environment: Two possible sources of individual
differences in behavior  nature and nurture.

158
Tvillingestudier:

Enæggede tvillinger deler nærmest 100% gener.

Tveæggede tvillinger deler næsten 50% gener.

Tvillingestudier gør det altså muligt at undersøge bå de genetiske og miljømæssige på virkninger:

 Fælles miljømæssig på virkning  det der er i familier, der få r børn til at ligne hinanden.
 Hvis man ikke har fælles miljømæssige på virkninger  unikke for alle individer.

• Monozygote tvillinger (MZ)

o Samme gener
o Stor andel af fælles varians (miljø)

• Dizygote tvillinger (DZ)

o 50% samme gener

o Stor andel af fælles varians (miljø)

159
• Søskende

o 50% samme gener

o Mindre andel fælles varias

Vigtige udtryk: diskordande MZ par og counterfaktual exposure

Personlighed og tvillingestudier:

Hvor meget af vores personlighed skyldes miljømæssige faktorer og genetiske faktorer?

160
Intelligens og tvillingestudier:

30% af variansen skyldes fælles miljømæssige på virkninger i adoptive studies.

Jo tættere på 1, jo tættere er man på en perfekt korrelation.

OK, her kommer lige 1 mia. slides fra forelæsningen uden nogen specifik forklaring til, så hold on:

161
162
163
164
165
166
167
168
169
Typer af intelligens:

Flydende intelligens

• Abstrakt tænkning

• Logisk tækning

• Løse omfangsrige problemer

• Analogier og matricer

Krystalliseret intelligens

• Akkumulerede verbal evner

170
• Faktuel viden

• Ordforrå d

Ændringer i intelligens:

171
Intelligens – aldersrelateret ændringer:

172
Intelligens – ændringer på populationsniveau

173
Intelligens – opsummering:

• Høj differentiel (individuel) stabilitet:

De samme individer scorer højt på forskellige tidspunkter

• Lav niveaustabilitet i den sidste del af livet:

Yngre grupper scorer må ske højere end ældre grupper

• Flydende intelligens falder må ske før krystalliseret intelligens

Den danske sessionsdatabase:

• Indeholder information on 728.160 danske mænd

o Født 1939-1959
o Session 1957-1984

174
• Variable: personnummer, sessionsdistrikt, tidspunkt for

session, højde, vægt, uddannelse, intelligens

• Ca. 5-10% af en fødsels kohorte registreres ikke

• Link til andre sundhedsregistre

Herefter var der gruppearbejde omkring en artikkel, specifikt KUNNE det være relevant ift. udregning af
genetisk varians , men jeg tvivler.

Forholdet mellem miljø og genetik:

Der er tre må der, hvorpå en donation (endowment) kan på virke et bestemt miljø?

1. Aktiv covariation: nå r børn af forskellig genetisk evne ser efter situationer, der styrker deres
genetiske forskelle.
2. Passiv covariation: nå r forældre med høj genetisk evne giver et mere stimulerende miljø end
forældre med lavere genetisk evne.
3. Reaktiv covariation: nå r en persons genetisk på virkede adfærd på virker, hvordan hun / han
behandles af andre mennesker.

Man taler bå de om:

 Direkte genetisk indflydelse på et outcome (fx intelligens)

 Indirekte genetisk indflydelse på et outcome.

Alder:

 Genetiske faktorer stå r for ca. 80% af de individuelle forskellige i intelligens blandt voksne og 20%
blandt børn.
 Børn udvælger et bestemt miljø mere end børn gør.

175
Køn:

Køn henviser til de holdninger, følelser og adfærd, som en given kultur forbinder med en persons biologiske
køn. Opførsel, der er forenelig med kulturelle forventninger, kaldes kønsnormativ. Adfærd, der betragtes
som uforenelig med disse forventninger, udgør kønsafvik (non-comformity).

Kønidentitet henviser til:

 “one’s sense of oneself as male, female or transgender” (American psychological association, 2006).
 “an individual’s internal sense of self as male, female or an identity between or outside these two
categories” (Wilchins, 2002).

Kønspsykologi:

Gener difference hypothesis:

 Men are from mars and women are from venus

 Sex/gender is most salient category that guides social perception (Macrea & Bodenhausen, 2000).
 Gender is evaluated and used to draw inferences about a person (Ito & Urland, 2003)
 Cultural stereotypes (throw like a girl)

Gender similarities hypothesis:

 “Studies show that one’s sex has little or no bearing on personality cognition and leadership”

No big difference between men and women (Hyde 2005)

9. Modul: psychometrics (sliiiiiiiiiiiiiiiides)

176
 10. Modul: Stress

Øvelse:

177
178
Take home message:

Den største effekt af stress på helbred, ses ift. til den adfærd som stress medfører sig, ting man gør/ikke gør,
som derfor på virker helbredet  indirekte på virkning på helbred.

Basal stressteori: Stress direkte indflydelse på helbred  udskillelse af kolesterol og på virkning af det
sympatiske nervesystem.

____________________________________________________________________________________________________

Det første man skal gøre sig klar nå r man snakker om stress er:

To bud på , hvad stress er

En ekstern hændelse vs. Et reaktionsmønster

179
Ift. reaktionsmønsteret, så kan du også tænke ”fight or flight” reaktionen, der optræder i maks/akut
stressede situationer, men der kan også opstå ”freeze or appease” reaktionen under akutte stress
reaktioner. (tænk må ske i stedet for på det som fire handlemønstre)

180
181
Denne sammenhæng er så godt beskrevet at det er betragtet som en naturlov.

Men nå r stressen bliver for høj kan der udvikle kronisk stress (Selye – general adaptation):

182
Overstå ende hænger sammen med flg:

183
HPA aksen /Hypothalamus- pituitary aksen: Negativ feedback. Under kronisk stress holder den negative
feedback med at virke, hvorfor niveauet af cortisol stiger  ændringer i metabolismen herunder
å reforkalkning samt ændringer i immunsystemet (då rlige immunsystem). Høj cortisol hos stressede
personer, har indflydelse på neuronerne i hipocampus.

184
Det er formentlig kortisol niveauet der er ansvarlig for sammenhængen mellem stress og sygdom.

Akut og kronisk stress effekt på helbred:

185
Stress effekt på hjernen:

Hippocampus er vigtig for at huske / at konsolidere viden:

186
Effekt af stress og kortisol i ældre mennesker:

187
188
189
Og hos børn er det endnu værrer!

Transaktionsmodel for stress – den moderne stressteori

Hurtig opsummering:

Cannon sagde helt i starten: Eksterne trusler fremkalder en ”kamp eller flugt” respons: akut stress

190
Selye sagde det om general adaptation syndrome: Kronisk stress. 

The G.A.S., alternately known as the stress syndrome, is what Selye came to call the process under which
the body confronts "stress" (what he first called "noxious agents"). In the G.A.S., Selye explained, the body
passes through three universal stages of coping. First there is an "alarm reaction," in which the body
prepares itself for "fight or flight." No organism can sustain this condition of excitement, however, and a
second stage of adaptation ensues (provided the organism survives the first stage). In the second stage, a
resistance to the stress is built. Finally, if the duration of the stress is sufficiently long, the body eventually
enters a stage of exhaustion, a sort of aging "due to wear and tear."

191
Lazarus: Stress er afhængig af interaktionen mellem individet og dens omgivelser. Stress opstå r nå r en
person opfatter en situation som mere krævende end personen mener den har ressourcer til.

Transaktionsmodellen: Der er et samspil mellem individ og situationen.

Individets vurderer situationen som personen stå r (primær appraisal) samt individets ressourcer i forhold
til situationen (sekundær appraisal). Der er først grundsten for at opnå stress/belastning, hvor situationen
vurderes som en udfordring/trussel. Hvis dette vurderes, så skal individet yderligere vurdere dets
ressourcer ift. denne situation (sekundær).  Stress opstå r altså nå r der er diskrepans mellem situationens
krav og individets egne ressourcer.

192
Om Coping:

193
194
Coping: er må den hvorpå individet hå ndterer den diskrepans mellem krav og ressourcer.

Man skelner mellem copingstile og copingstrategier. Stilene er mere en form for personlighed, mens coping
processer er knyttet til bestemte reaktioner.

Copingstile:

1. Approach coping (konfrontere problemet)

2. Avoidance coping (undgå problemet)
a. Repression
b. Emotionel non ekspression (ikke at give udtryk for sine følelser)

195
Copingstrategier:

1. Problemfokuseret coping
a. Adfærd: Søge oplysninger, bede om hjælp, ændre situationen osv.
b. Tænkning: Ændre sin oplevelse, omvurdering af trussel (til udfordring?)

2. Emotionsfokuseret coping

a) Adfærd: Søge trøst, slappe af, nikotin, alkohol, medicin, osv.

b) Tænkning: Manøvre som afleder opmærksomheden fra truslen og deraf afledte negative følelser
(forsvarsmekanismer).

Successfuld coping termminerer, minimerer eller afkorter stress.

196
At løse problemet vs. At håndtere de negative emotioner (eks. En psykolog samtale).

Coping mestring og copings må l/opgaver:

197
198
Emotionel coping og forsvarsmekanismer:
Freuds personlighedsmodel:

Freuds (?) forsvarsmekanismer:

199
Freuds forsvarmekanismer:

200
Nå r folk ændrer deres virkelighed er der et tegn på en forsvarsmekanisme, som man gør for at distrahere
sig selv fra de angstprovokerende tanker (som eks. Repression, regression, projektion osv.).

Der er nogle case eksempler, dem kan du se i slides, men her er svar:

201
202
Svar:

1 = Problemfokuseret coping

2 = Emotionsfokuseret coping

Faktorer der spiller en rolle ift. valg af coping strategi:

203
Coping og sundhed

Kort sigt – irritabilitet, negativ, frustreret, hjertebanken, mindre fysisk aktivitet.

Lang sigt – vægt øgning (spiser usundt), svært ved at overskue ting, negativt tankemønster, då rligt
søvnmønster, generel stigning i negative emotioner.

Tænk især over at stress kan fører til et bestemt handlemønster der fører til mere stress. Alt dette kan
på virke sundheden.

204
Forsker i stress og kræft: psykosomatiske og somatopsykiske forbindelser.

Psykosomatiske forbindelser: to veje fra psykiske faktorer til kropslige sygdomme

Somatopsykiske forbindelser: Kropslige faktorer til psykiske ændringer.

205
Coping og stress-sygdoms forbindelsen:

Der forventes at vi ved hvad coping er og at vi ved hvordan vi kan finde informationer om det.

Hvilke faktorer gør at en stress faktor opleves stressende?

 Traumatisk
 Høje krav

206
  Oplevet kontrol
 Forudsigelighed
 Indre konflikter
 Væsentlige ændringer i livsomstændigheder + ophobning af disse (Live events scale): Disse
ændringer i livet kan have statistisk indvirkning på helbredet og sygdomsrisikoen.

Begge få r stød, men det er leder rotten der bestemmer hvornå r der kommer stød, ved at træde på
trædemøllen.

Den rotte th. er blevet immunsupremeret, men det er lederrotten ikke  kontrol er altså vigtig!

207
  Stress er altså ikke godt for immunsystemet

the experimental subjects were asked to solve a three-dimensional puzzle within an 8-minute time period.
The puzzle was manipulated in such a way that every subject failed. During the next 12 minutes, the
subjects had to explain how to solve the puzzle to another subject. This subject-a confederate-subtly
frustrated the subjects' efforts.

Black bars are subjects that perceived a low level of control over the situation

Grey bars are subjects that perceived a high level of control over the situation

Hatched bars are subjects that read magazines (passive controls)

Blood samples were draw just before and after the task.

208
The life event scale:

209
Tit og ofte er der observeret en statistisk signifikans for overstå ende, men det kan ikke konkludere noget
om enkelte individer ud fra deres stress-scores

210
Stress moderende faktorer:

Hvad er det der gør, at det ikke er alle der bliver syge?, hvad modererer sammenhængen mellem belastning
og reaktion?  Nogle faktorer kan moderere effekten af stress:

 Personlighed og personlighedstype / personlighedsfaktorer:

o Type A eller B personlighed
o Attributionsstil  se nedenstå ende
o ”Hardiness” (de tre C’er)

 Social støtte

 Mening

211
  Coping stil

Type A personlighed:

212
Blot det, at man mener, at man er i kontrol, hjælper til ”hardiness”.

Sense of coherence kan muligvis forklare nedenstå ende:

213
Ninety-six young adult women were exposed to standardized psychological challenges

two levels of social affiliation (alone or accompanied by a close friend)

two levels of social threat (variations in the social behavior and perceived status of the experimenter).
Social affiliation was associated with attenuated blood pressure responses to the challenges but only under
conditions of high social threat.

some of these effects were stronger in hostile or socially avoidant individuals.:

214
Ift. genetik, så på virker det alle ovenstå ende faktorer:

215
216
Stress i arbejdslivet:

Lav kontrol, høje krav og lav tilfredshed øger risikoen for stress og sygdomme relateret til dette.

217
218
219
220
Med udgangspunkt i de der plejehjems arbejdere, der er ”ligeglade” med de gamle mennesker:

Udbrændtheds-syndromet (Maslach):

221
222
11. Modul: Psykiske egenskaber & helbred ELLER!: Psykiske
egenskaber som risikofaktor

Ting der gennemgås:

223
• Risikofaktorer

• Undersøgelsesdesigns

o Longitudinelle studier / tværsnitsstudier

• Hvordan kan personlighed på virke helbred?

• Personlighed og helbred

o Personlighedstræk
o Personlighedstyper

• Hvordan kan intelligens på virke helbred?

• Intelligens og helbred

Hvorfor er dette relevant?

Forskellig personlighed  forskellige sygdomme

Livsforløb: stabile faktorer

(Sundheds)kommunikation

Risikofaktorer:

Karakteristika associeret med risikoen for at udvikle en tilstand

Sammenhængen er statistisk  ikke alle med de(t) på gældende karakteristika udvikler tilstanden.

Sammenspil mellem mange faktorer  tilstand

224
Psykologiske risikofaktorer: Psykologiske faktorer som er statistisk associeret med risikoen for at
udvikle en sygdom, kan man kalde psykologiske risikofaktorer (dagens tema er derfor, hvordan psykiske
begivenheder(?) kan på virke helbred).

 Adfærd
 Intelligens
 Personlighed
 Psykiske tilstande
 Oplevelser

Hvad er risikofaktorer:

En risikofaktor kan bredt defineres som et hvilket som helst forhold hos individet eller i opvækstmiljøet,
der øger sandsynligheden for en fremtidig negativ psykosocial udvikling, herunder adfærdsproblemer.

Mine ord: faktorer, der (enten af sig selv eller i kombination med andre faktorer), så fremt de er
tilstedeværende, øger sandsynligheden for et bestemt uhensigtsmæssigt udfald.

Fra slides:

 Karakteristika associeret m. risk for at udvikle en tilstand

 Sammhængen er statistisk  ikke alle med de(t) på gældende karakteristika udvikler tilstanden.
 Sammenspil mellem mange faktorer  tilstand.

225
Hvordan på virker personlighed helbred:

(forklaring……: læs bogen / den der undersøgelse m. personlighedstyper til hjertelægen)

Risikofaktor – intelligens:

226
(forklaring: pas)

Noget om undersøgelsesdesigns:

227
228
Longitudinelle studier

- Samme personer følges over tid

- Eksponering må les før udfald

- Kausalitet?

- Lang gennemførselstid

- Ressourcekrævende

- Sample reduceres over tid

Tværsnitsstudier

- Personer i forskellige aldre må lt på ét tidspunkt

- Eksponering og udfald må les samtidig

- Associationer

- Kort gennemførselstid

- ‘Billige’

- Mulighed for stort sample

Hvordan påvirker personlighed helbred:

229
230
Thomas Nielsen model:
Forskel på om kroppen på virker psyken eller om psyken på virker kroppen.

 Psykosomatiske forbindelser: psyken på virker kroppen. Fx personlighed og risiko for

hjertekarlidelser eller livskvalitet og risikoen for kræft.
 Somatiskpsykiske forbindelser: kroppen på virker psyken. Fx fødselsdepression.

231
Se slide for hvordan personlighed på virker helbred (i bred forstand), figur 2 (tror at det er den her):

Socialt miljø:

 Normer – spiser du chips, hvis alle andre spiser salat

 Kvalitet – hvor tæt er man med sine venner
 Type – giver lidt sig selv

Helbred kan på virke miljø – eks. Ifbm. Langtids sygdom.

Det sociale miljø på virker personlighed

 Tidlig udvikling (som i livmoderen)

Omvendt: personlighedstræk på virker ens sociale miljø (bestemte personligheder opsøger eks. Lang
videregå ende uddannelse, der så på virker det sociale miljø).

Kronisk stress og personlighed – pga. de fysiologiske konsekvenser er dette en stor spiller all-around.

Må ske udvikles personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser parallelt, hvorfor det må ske ikke helt
giver mening at snakke om personlighedstræk som værende risk.fak. for personlighedsforstyrrelser.

232
Personlighedstræk og livsstil:

Neuroticisme
(Selvbevidst (jeg-bevidsthed), Irritabel, Impulsiv, Så rbar, Angst (nervøs), Depressiv)

Neurotisisme er positivt associeret med:

Usund kost
Alkoholindtag
Tobaksforbrug
Fysisk inaktivitet
Mere belastende miljø
Stærkere reaktioner på negative livsbegivenheder

Ekstroversion
(Varme, Selskabstrang, Dominans, Aktiv, Spændingssøgen, Positive emotioner)
Ekstroversion er positivt associeret med:

Usund kost
Alkoholforbrug
Tobaksforbrug
Fysisk aktivitet
Må ske risikobetonet adfærd
Socialt netværk

Åbenhed
(Fantasi, Æstetisk sans, Følelser, Handlinger, Ideer, Værdier)

Å benhed er positivt associeret med:

Sund kost
(Må ske) fysisk aktivitet

Venlighed
(Tillidsfuld, Ligefrem, Altruistisk, Efterrettelig, Beskeden, Blødsøden)

233
Venlighed er negativt associeret med:
Alkoholforbrug
Tobaksforbrug

Samvittighedsfuldhed
(Kompetence, Orden, Pligtopfyldende, Præstationsorienteret, Selvdisciplin, Besindig)

Samvittighedsfuldhed er negativt associeret med:

Usund kost
Alkohol forbrug
Tobaksforbrug
Fysisk inaktivitet
Risikobetonet adfærd
Vold & selvmord

234
Hvordan påvirker personlighed helbred:

235
Personlighed og depression:

236
237
Personlighed og mortalitet:

238
Personlighed og morbiditet:

Personlighed og cancer:

Kombination af personlighedstræk:

239
Personlighedstyper vs personlighedstræk:

 https://www.youtube.com/watch?v=BtCGRxy3nls&ab_channel=PracticalPsychology

240
 

 Type: en bestemt kombination af træk er blevet associeret med forskellige helbredsoutcome. Her
har man fire forskellige personlighedstyper. Typerne bliver karakteriseret ud fra hvor højt de
scorer på de 4 forskellige træk og kombinationen af disse. Type A, B, C og D.
o Eksemplet med stolen hos lægen  personerne der sad i stolen var type A

Fem faktor modellen og helbred: Ofte flest sammenhænge mellem neuroticisme og samvittighedsfuldhed
og helbred.

 Høj neuroticisme: positiv sammenhæng med

o Rygning
o Alkohol
o Fysisk inaktivitet
o Associere med med belastende miljø og stærke reaktioner på begivenheder
 Høj ekstroversion: Positivt associeret med
o Rygning
o Alkohol
o Fysisk aktivitet
o Må ske risikobetonet adfærd
o Socialt netværk – beskyttende faktor for sygdom.
 Å benhed: Sammenhængen mellem å benhed og helbred er ofte medieret af uddannelse, hvorfor der
ikke er nogen stærke sammenhænge
 Venlighed: Positivt associeret til
o Tobak
o Alkohol

241
 o Risikobetinget adfærd
 Samvittighedsfuldhed: Beskyttende faktor for livsstilsygdomme. Negativ sammenhæng med:
o Rygning
o Alkohol
o Forbrug af andre stoffer
o Usund kost
o Fysisk inaktivitet
o Risikobetonet adfærd
o Vold og selvmord.

Fjendtlighed - Cook-Medley Hostility skala

Eksempler på ‘ja-spørgsmål’
93. Jeg tror, de fleste mennesker ville lyve for at komme frem (kynisme)
348. Jeg har det med at være på vagt over for folk, som er mere venlige, end
jeg havde regnet med (hostile attribution)
226. Nogle af mine familiemedlemmer har vaner, som generer og irriterer
mig overordentlig meget (hostile affect)
28. Nå r nogen gør mig uret, giver jeg tilbage med samme mønt, simpelt hen
for princippets skyld (aggressive)

242
243
Stress, personlighed og helbred:

Stress opstå r på baggrund af den må de man oplever situation samt må den med coper med denne. Specielt
høj neuroticisme spiller en rolle for oplevelsen af stress, man oplever altså stress mere intens nå r man
scorer højt på neuroticisme. Derudover, så er der forskning der viser at personer med høj neuroticisme
betyder at man i høj grad benytter sig af undvigende coping adfærd. Personlighedstræk som extroversion,
samvittighedsfuldhed og venlighed er associeret med en højere grad af problemløsende coping.

Personlighed på virker altså bå de hvordan vi oplever stress, men på virker også sociale netværk samt må den
at cope med stress på .

Personlighedstræk kan være associeret til fysisk aktivitet, rygning og alkohol blandt andet.

Personlighed kan i høj grad sættes i forbindelse med bå de fysiske og psykiske sygdomme

IQ og helbred:

Højere IQ er associeret med lavere dødelighed og bedre helbred.

244
Kan skyldes lav IQ = laver uddannelse og då rlige erhvervsbeskæftigelse.

Lavere IQ er associeret med då rlige sundhedsadfærd og andre risikofaktorer.

Intelligens på virker individets sociale situation (valg oghandlinger) livet igennem. Sociale stratifikationer
er associeret med en bred vifte af helbreds outcome à  sandsynligt at IQ er associeret med helbred.

Kognitive evner associeret med passende sygdomsadfærd – følger screeningsprogram, søger læge ved
symptomer, korrekt brug af sundhedssystem.

245
Intelligens og mortalitet:

246
247
248
Eksempel på eksamenspørgsmål:

1. Redegør for viden om personlighed og diskuter hvorledes personlighed kan influere sygdom og
sundhed.
2. Redegør for viden om intelligens og diskuter hvorledes denne viden er vigtig for lægelig praksis.

SUNDHEDSPSYKOLOGI

249
 12. modul: psykosomatik og somatisering:

Psykosomatik – funktionelle lidelser (full disclosure – jeg her ikke været til denne forelæsning og der var
ingen noter på det, så her er der 100% skrevet af fra slides):

Første del:

o Definition; hvad er psykosomatik?

Hvad er funktionelle lidelser hos ”almindelige” mennesker?

Hvad er funktionelle lidelser som sygdomme?

• Sygdom uden på viselig å rsag; sygdomsoplevelse

Er det en sygdom hos individet, eller er det betegnelse for en proces, hvor individuafhængige faktorer
medinddrages?

Er det en psykisk el. somatisk lidelse?

Lidt historie om psykosomatiske lidelser og så dan:

• Hysteri – livmoder

• Hypokondri – den sorte galde

• DSM-III – ætiologi fjernes

Medicinsk uforklarlige symptomer:

• Hyppigst anvendt begreb

• Risikerer at blive udelukkelsesdiagnose

• Hjernescanninger viser, at smerteoplevelslen har en organisk markør(!)

• Hvis ikke medicinsk forklarlige, så må det være psykisk. Eller må det?

Funktionelle lidelser – hos ”almindelige mennesker”

• Krop

250
 • Hjerne

• Fordøjelsessystem

• Somatiske markør

• ”A process whereby a physician and / or patient or family focuses exclusively and inappropriately
on the somatic aspects of a complex problem (McDaniel, 1998)

• Som sundhedsfaglig, hvad så ?

• Fibromyalgi

• Kronisk træthedssyndrom

• Multiple chemical sensitivity

• Fordøjelsessygdomme (Hvad er ondt i maven?)

• Kun subjektive klager – ikke parakliniske fund

• Å rsag ukendt

Psyko eller soma – en forældet dualisme

• 4 vinkler:

Ætiologisk

Symptomatologisk

Behandlingsmæssigt

Subjektivt/fænomenologisk

Ætiologisk:

• ENTEN psykisk ELLER fysisk å rsagsforklaring

• 3 muligheder:

Psyko-endokrinologi - hormoner

Psyko-immunologi - immunforsvar

Psyko-neurofysiologi - hjernen

251
 Skarp skelnen giver ikke mening

Men hvornå r giver en skelnen skarp mening?

• Sikker forskning i lidelsen; klar ætiologi

• Eksempler?

Symptomatologisk:

• Subjektive symptomer

• Objektive symptomer

• Kliniske og parakliniske fund

Som sygdom: (er det dette de mener med subjektivt/fænomenologisk)

• Somatoforme tilstande

• Psykisk sygdom, som kommer til udtryk som fysiske symptomer

Lette:

Helbredstjek eller rå dgivning

Naturlig stress-belastningsreaktion

Moderate

Udifferentieret stress/belastningsreaktion

Tilpasningsreaktion

Hypochondriasis (moderat-svær)

Fysiske symptomer v. anden psykisk lidelse (moderat-svær)

Svære

Funktionel somatisk stress-disorder – kronisk træthedssyndrom, diffuse men alvorlige klager

Dissociativ tilstand el. forstyrrelse; lammelser, føleforstyrrelser, blindhed, kognitive symptomer

(amnesi)

Facticious disorder –eksempel; Synå le; blod i ansigt

Mü nchausen – Selvpå ført lidelse (by proxy?)

”Anden funktionel lidelse” – fysiske klager mest prominente; ved korrekt diagnose forsvinder tilstand

252
 Sygdomsbekymring/angst – har ofte lidelse, som de bekymrer sig uforholdsmæssigt meget over.

Behandlingsmæssigt:

• Psykisk eller somatisk behandlingsmetode

• Behandlingsmæssigt ikke tvivl om, at det er psykiatrisk problemstilling – psykiatrisk behandling

det eneste med dokumenteret effekt.

Her er andet sæt noter, der er mere komplekse, hvor vi skal snakke om:

• Øget kompleksitet; hvad kan komplicere tingene, nå r vi skal forstå dem?

• Non-dikotomisk

Psykiatriske patienter

Dobbeldiagnosepatienter

Funktionelle lidelser ”revisited”.

Afslutning og spørgsmå l – til hinanden

Psykiatriske patienter:

• Ko-morbiditet; funktionelle lidelser og andre psykiatriske syndromer

Organiske lidelser

Psykoselidelser

Affektive lidelser

Angstlidelser

Spiseforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser

Angst:

• Fobier

253
 • Generaliseret angst

• ”Tilstande med psykisk betingede legemlige tilstande”

• PTSD/tilpasningsreaktion/stress-belastningsreaktion

• Angst stå r sjældent alene og grundvilkå r for al psykiatrisk lidelse

• Krumtap i særligt gabaenergt misbrug; ”downers”.

• Grundvilkå r for tilværelsen; stimmen der angst; begrebet angst; eksistentiel psykologi og
fænomenologi

Organiske lidelser; stofmisbrug:

• Eskapisme omkring indre ubehag

• Alkohol

• Centralstimulantia

• Cannabis

• Opioider

• Hætter

• Lattergas

• M.m

• DET INDRE UBEHAG; stimmen der angst

• Hvad kunne ellers være en organisk lidelse?

Psykoselidelser – skizofrenispektrum:

• Vrangforestillingsproblematik

• ANGST

Somatiske vrangforestillinger

Bizarre vrangforestillinger

Misbrug bredt

Cannabis, centralstimulantia m.m. v. F2-lidelser

254
Affektive lidelser:

• Vrangforestillingsproblematik

• ANGST

Nihilistiske vrangforstillinger

Uro, agitiation

Bekymringstendens

Ruminationstendens

Dysintegration af emotionsliv – case om suicidideforsøg

Misbrug ofte ”downers”: alkohol, cannabis, benzodiazepiner m.m

Spiseforstyrrelser:

• Grundlæggende dysmorf opfattelse

• SKAM

• ANGST

• Emotionel dysintegration

• Avoidans

• ”Kick” v. bulimi; elitesport

• Anorexi; angst; skam; hyperkontrolbehov

• Sjældent misbrug af andet end mad, væske og træning

Personlighedsforstyrrelser:

• Grænseløshed vs. skyhed

• Då rligt regulerede relationer – blandingsbatteri; pendul

• ANGST

• ”Ondt i maven” – separationsangst – gabaenergt misbrug

• Kontrolbehov men læderet impulshæmning

255
 • Misbrug bredt; ofte alkohol, cannabis, kokain/amfetamin, sex

Funktionelle lidelser - revisited

Fænomen i sig selv hos:

”Almindelige mennesker”

Psykiatriske patienter med anden lidelse

Psykiatriske patienter med anden lidelse plus misbrugstendenser

13 Modul: Psykopatologi: Psykiske lidelser, angst og

depression

Største sygdomsbyrde i Danmark. 25% af den totale sygdomsbyrde. Udtalt stigmatisering forbundet med
psykiske sygdomme.

Psykopatologi: læren om hvordan psykiske lidelser opstå r og hvordan de kommer til udtryk i form af
symptomer og personlighedstræk.

256
Forekomsten af psykiske lidelser er høj

 Udgifterne til sygefravær blandt psykisk syge vurderes til cirka 32 mia kr om å ret.
 Hovedå rsager
 Anslå r at 30% af sygefravær skyldes psykiske sygdomme.
 I 2010 havde 50% af alle nye førtidspensionister en psykisk lidelse

Personlighedsforstyrrelser:

 Ens personlighed afviger på en lang række områ der. Fx kan man mangle evnen til at føle skyld og
tage ansvar.
 Prævalens af personlighedsforstyrrelser: 10-15%
 Kønsforskelle i hvilke personlighedsforstyrrelser som mænd og kvinder hyppigst få r.

Personlighedsforstyrrelser og prognose:

 Forskellige personlighedsforstyrrelser har forskellige prognoser og på virker altså individets liv på

forskellige må der.
 Nedsat arbejdskapacitet, nedsat stress tolerance på arbejdet.

Till forskellige personlighedsforstyrrelser er der forskellige kernekarakteristika, forskellige

relationsmønstre samt forskellige prognoser.

Angst:

Der findes en stor komorbiditet mellem angst, stress og depression. Ætiologien er forskellig.

25% af befolkningen vil på et tidspunkt af deres liv opleve en sygelig angst.

Angst er en overreaktion i det sympatiske nervesystem.

Primær angst: Angstlidelser der ikke er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme. De vigtigste
typer er: fobier, panikangst og vedvarende angst

257
Sekundær angst: Angstformer der følger af andre psykiske sygdomme. Fx skizofrene er ofte angste.
Dødsangst.

Teorier om angst:

Medicinsk:

 Angst skyldes en biokemisk ubalance.

 Angst skyldes en psykisk uhensigtsmæssig reaktion på kropslige reaktioner og tilstande. Der er en
ubalance, men fokus skal ligges på hvordan man opfatter denne ubalance.

Freud og psykoanalysen ift. angst:

Freud beskriver angst som forå rsaget af konflikter mellem Id’et og Jeg’et, mellem Over’jeget og Jeg’et samt
mellem Jeg’et og den ydre verden.

 Moralsk angst: Krav fra kulturen om hvordan man skal være, kan være i uoverensstemmelse med
de opfattelser man selv har kan lede til en moralsk angst. Angsten for ens samvittighed. Opstå r, nå r
Over’jeget kræver restriktioner på Jeg’ets forvaltning af driftsimpulser fra Id’etAltså en
uoverenstemmelse mellem krav fra overjeget, der er præget af kultur og moral, og jeg’et som
individet identificerer sig med.
 Realitets angst: Refererer til angst for en ydre fare. Kan opstå , nå r ego skal møde kravene fra
henholdsvis id og overjeg'et i overensstemmelse med den ydre verden
 Neurotisk angst: uoverenstemmelse mellem id’et og jeg’et. Undertrykkelse af drifter fra id’et
gurndet normer. Angsten for at indre impulser ikke kan kontrolleres. Opstå r,
nå r Jeg’et skal hå ndtere krav fra Id’et om øjeblikkelig driftstilfredsstillelse.

Individet har nogle forsvarsmekanismer som kan hå ndtere angsten. Dog kan disse være uhensigtsmæssige
over tid, hvis man rationaliserer eller fornægter angsten.

Behaviorismen - Mowers to faktor model: Fx social angst.

1. Subjektive følelser og autonome reaktioner: klassiske betingning

2. Undgå elsesafærd: Operant betingning.

258
Adfærdsterapi: Baseret på den klassiske betingning

Mange angst/fobier opstå r på baggrund af klassisk betingning.

Ved desensibilisering igennem adfærdsterapi ønsker man at ændre denne klassiske betingning og dermed
fjerne den angst der er forbundet med handlingen.

Model for depression:

12. Modul supplering: Somatisering & psykosomatiske

symptomer:

Psykosomatik: Relationen mellem hoved og krop. På virker hinanden hver især. samspillet mellem psykiske
processer og legemlige reaktioner eller sygdomme.

259
Dualismen: Tidligere havde man en tankegang, hvor man kunne skille hoved og krop fra hinanden. Ses
stadig i medicinen i dag, psyke lidelser behandles separat fra sygdomme i kroppen.

Monismen: sundhedspsykologi, psyken og central nervesystemet på virker hinanden og er to sider af

samme sag.

Psykosomatiske lidelser:

Somatisering: fysiske symptomer, der ikke er der pga. somatisk/fysiske sygdom. Altså fysiske syptomer,
der ikke direkte kan relateres til en bestemt kendt fysisk sygdom. Har været kritiseret og bruges ikke så
meget i dag. Nå r man få r gener fra kroppen, der har psykiske å rsager, kaldes det på fagsprog for
somatisering;

Psykosomatiske sygdomme: multikausale å rsagskomplekser og er et resultat af biologiske, miljø og

psykiske på virkninger. Ved psykosomatiske sygdomme forstå s gentagne klager over fysiske symptomer,
som, trods grundige undersøgelser, ikke har kunnet bevises at skyldes en fysisk (somatisk) sygdom.

Somatiserings sygdomme:

Symptomer kan være relateret til en hver del af

Somatic symptom disorder (SSD formerly known as "somatization disorder" or "somatoform disorder") is a
form of mental illness that causes one or more

helbreds og sygdoms angst:

En angst for sygdom og ens helbred. Defineres som angst, nå r der er tale om en overdrevet og abnormal
angst for at få en bestemt sygdom.

Funktionelle sygdomme: Sygdomme hvor individet oplever fysiske symptomer som på virker dem i deres
dagligdag og hvor disse symptomer ikke kan bliver forklaret bedre af en fysisk sygdom eller sygdomsangst.

Funktionelle lidelser er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen
har et eller flere fysiske symptomer, som på virker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et

260
karakteristisk mønster. Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan på vises ved
blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

Stress: Her er en stor relation mellem hjerne og krop.

Ud fra modellen kan det altså ses, at det kan på virke ens emotionelle stress, give kognitive forstyrrelser,
samt vise sig som kropslig stress.

 Emotionel: Opdeles i angst og depressive symptomer

 Kognitivt: Lavere energi, svært ved at huske, då rlig koncentration
 Kropsligt: Opdeles i cardiopulmonale symptomer, gastrointerstinale og muskel og skelet
symptomer.

261
262
Symptomerne kan have forskellig karakter ift om det er relateret til en stress-reaktion og dermed en
funktionel sygdom eller en psykisk sygdom.

263
13. Modul: Psykiske aspekter ved kronisk sygdom (hun
kom for sent så tjek lige slides)

264
Hvorfor er psykologiske aspekter relevante?
• Symptomer

• Sygemeldt? Droppede en forelæsning?

• Kunne ikke lave mad/handle/vaske op?

• Ked af det?

• Skuffet kæreste/venner/medstuderende?

• Undgå else? Støtte?

Og så forestil dig at sygdommen ikke gå r over – WHAAAAT :O

• Kroniske symptomer
• Kronisk begrænset
• Kronisk ked af det/bekymret
• Kronisk skuffende?
• Kronisk afhængig?

265
Kronisk sygdom er en sygdom der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende

En kronisk sygdom på virker (selvfølgelig) ens evne til at leve livet som man plejer. Vores basale
menneskelige behov bliver frustreret (kan behov virkelig det?), fordi vi higer efter autonomi, hvilket er en
mangelvare nå r man er KS.

En kronisk sygdom kan defineres som en tilstand, der kræver vedvarende professionel behandling eller
indebærer en diagnosticeret irreversibel svækkelse af psykisk eller somatisk karakter, som ikke kan
tilskrives normal ældning.

Der findes en lang række psykiske aspekter af kroniske sygdomme

 Angst
 Stigmatisering
 Depression
 Usynlige sygdomme

Hvorfor er det relevant at tale om psykiske aspekter ved kronisk sygdom?

Hvilke konsekvenser vil det have, hvis man ikke er opmærksom på de psykiske aspekter?

Svært at adskille det somatiske og psyken. Psyken på virker i høj grad det somatiske og omvendt, hvorfor
det er relevant at kigge på begge aspekter ift. kronisk sygdom.

Graden af psykiske velbefindende har indflydelse på compliance ift. medicinering. Ens psyke kan på virke
ens adfærd fx ift. KRAM faktorerne.

Psykologisk tilpasning til kronisk sygdom:

266
De fire domæner: (også lidt ift. cancervideo: https://cancervideo.dk/Livet-med-kraeft/Tag-
livtag-med
kraeftsygdommen)
 Naturverdenen/Den fysiske væren: Kroppen, sundhed, symptomer, det vi oplever igennem vore
sanser, vores muligheder for at udfolde os fysisk.

 Den private verden/Den psykiske væren: Identitet, selvfølelse, selvværd, hvem er vi, hvem vil vi
gerne være

 Den sociale verden/Den sociale væren: Forholdet til andre, nære og fjerne relationer

 Ideologiverdenen/Den åndelige væren: Vores opfattelse af værdier, mening med livet, idealer,
verdensanskuelse

Relateret til sygdom (Relateret til den der video):

 Den fysiske væren:

Angreb på uså rligheden; skrøbelighed; kroppen er ulækker, den har mangler, den svigter;
overopmærksomhed; smerter; træthed

267
  Den psykiske væren:
Tab og sorg; vrede; angst; fortvivlelse; depression; skam og skyld; misundelse; accept; benægtelse;
frihed og valg; selvværd.
 Den sociale væren:
Ensomhed; nærhed-distance; Lige-uligeværd; afhængighed; sociale system/patientrollen;
familieroller; arbejde.
 Den å ndelige væren:
Uretfærdighed; tro og hå b; skæbnen; døden

Psykologiske følger af kronisk sygdom:

• “Adjustment is most commonly defined as the presence or absence of

diagnosed psychological disorder, psychological symptoms, or

negative mood.”

• Nyer tilgang: fokus på positive konsekvenser, fx posttraumatic growth

Tilpasning

Nyere tilgang – fokus på positive konsekvenser, fx posttraumatic-growth

Sygdomsdimensioner:

1. Sygdomskarakteristika
2. Tid
3. Individets karakteristika

Sygdomskarakteristika:

268
  Onset
o Akut/gradvis

 Forventet udfald
o Ingen effekt på livslængde
o Kortere livslængde
o Umiddelbar død

 Funktionel på virkning
o Grad af kognitiv, motorisk, sensorisk og energimæssig svækkelse og kropslig ændring

 Forløb
o Konstant
o Progressiv
o Episodisk/tilbagefald

Sygdomsfaser:

269
Livscyklus:

Rammer sygdommen nå r man forventer, eller før jeg er kompfertabel med?

Sammen med hvilke andre udfordringer?:

 Ungdom: Løsrivelse, uddannelse

 Ung voksen: Familiedannelse, Karriere

Personlige karakteristika:

(sygdomshistorie skal også ses som inden for familien el. de nære relationer, altså på et mere
socialt/psykologisk punkt.)

• Socioøkonomisk status

• Kultur og etnicitet

• Køn

• Social støtte

• Personlighed

• Kognitiv appraisal

• Coping

• Sygdomshistorie

Personlige karakteristika og tilpasning:

• Socioøkonomisk status

• Kultur og etnicitet

• Køn

• Social støtte

• Personlighed

270
Psykologiske karakteristika:

Ruminering  man kører rundt i det (frem for at gå igennem de der faser der ender i accept (muligvis ikke
dem du tænker på ))

• Self-efficacy

• Undgå ende copingstil

• Attributionsstil

• Optimisme

• Ruminering

• Uncertainty intolerance

Cognitive appraisal theory:

Præmis: traumatiske hændelser udfordrer grundantagelser

Opgave: genetablering af grundantagelserne eller illusionerne om dem

Kognitiv tilpasning af:

Selv-billede (selv-værdi)

Opfattet kontrol

Optimisme

Underviser sagde at overstå ende var understøttet i at pt med positivt outlook overlever mere, men også at
der var evidens på det modsatte – hun tog det med fordi det var interessant (y).

271
Opgaver i den kronisk syge patients tilpasning:

Patienter har ofte mange sygdomme:

”Multimorbiditet”

• Patienter med to eller flere kroniske sygdomme

• 95% af patienter over 65 i almen praksis

Compliance og adherence:

Hvad er det:

• Compliance (Haynes et al., 1979)

Graden af sammenfald mellem patientens adfærd og den medicinske

eller sundhedsmæssige behandling/rå d/aftaler m.v. dvs. ”eksperten”

272
giver rå d mv. til patienten, som patienten forventes at overholde.

Adherence:

• Terminologisk skift fra compliance til adherence for at bryde med den traditionelle tænkning, hvor
eksperten giver rå d som patienten (blindt) følger.

• Adherence: følger patienten den plan der er fastlagt i samarbejde med lægen?

Stanton’s adherence model:

273
Sundhedssystemet har rykket sig i en mere patientcentreret retning, hvilket har affødt nye definitioner på
disse termer.

Årsager til lav adherence:

•Glemsomhed
•Afhenter ikke medicin
•Nedsat eller udeblevet effekt af behandlingen
•Reelle eller forestillede bivirkninger
•Uklar behandlingsprocedure
•Problemer med at håndtere medicinen/udstyr
•Forstår ikke instruktionerne
•Prisomkostningerne
•Faktorer relateret til behandler eller patient behandler forholdet
•Manglende opbakning
•Mentalt helbred

Prævalens:

• Diabetesbehandling

62-65% af patienter tager insulin som aftalt

• Brystkræft

• 41-71% tager ikke antihormonbehandling som aftalt

• 31-73% stopper behandlingen helt

Konsekvenser af lav adherence:

• Patienten: at følge specialistens rå d anses som essentiel for patientens helbred

274
• Omgivelserne: manglende adherence kan være til gene for patientens omgivelser fx i form af længere
sygdomsforløb, unødvendige kroniske lidelser, sygemelding mv.

• Samfundet: då rlig adherence koster samfundet penge enten direkte i form af øgede

sundhedsudgifter eller indirekte i form af tabt arbejdskraft, tidlig- og/eller førtidspensionering mv

Livskvalitet: Quality of life

Et selvrapporteret må l

Kigger man i høj grad på nå r man taler om kronisk sygdom, da sygdoms forløbet er mere eller mindre
kronisk, hvorfor det kan på virke livskvaliteten.

”quality of life has several components – physical functioning, psychological status, social functioning, and
disease- or treatment related symptoms.

Helbredsrelateret livskvalitet (SF-36)

275
• ”Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?”

• ”Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter?” (fx løbe, bære
dagligvarer, gå, tage tøj på…)

• ”Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville”

• pga fysiske problemer // følelsesmæssige

problemer

• ”Hvor meget har dit legemlige helbred eller følelsesmæssige problemer

vanskeliggjort din kontakt med familie, venner, naboer eller andre?”

Der skelnes mellem en objektiv og subjektiv livskvalitet

 Ydre objektiv: Sociale situation, fysisk rørerlighed, arbejde, social situation og bolig (vilkå r for
livskvalitet)
 Indre subjektiv: oplevelse af mening med livet og livsglæde (udtrykt/oplevet livskvalitet)

Livskvalitet:

Kan være en hel del mere end helbred!

WHO livskvalitets-instrument:

276
• How would you rate your quality of life?
• How much do you enjoy life?
• To what extent do you feel your life to be meaningful?
• How safe do you feel in your daily life?
• To what extent do you have the opportunity for leisure activities?

Kræft og depression:

Det psykiske og somatiske på virker hinanden

Ift. slidet med cirkler (se nedenfor) – så huske på at vi kun snakker om kræft – men hvad med alle andre
sygdomme? Hvis dette slide er det generelle billede (16% få r svær depression, mens 25% af disse ej få r
behandling), så har vi et problem

Depression – efter de første år:

Risiko for brug af antidepressive øget i 8 å r i 44.500 kvinder med og 1.997.700 kvinder uden kræft:

277
Forløb efter endt primær behandling:

Depressive symptomer blandt 1294 patienter:

Nå r man har bå de depression og kræft samtidig har patienter 76% flere besøg og 113% højere
omkostninger (hvis man kun tæller somatiske omkostninger med)

278
Som FSV’er er det vigtigt at vi fokuserer på hvordan psyk. Konsekvenser for en KS (kræftsyge), på virker
den KS gensidigt.

Depression og kræft behandling:

Adjuverende behandling:

 Lavere accept (51-64%, n=120)

 Lavere adherence
 Non-guideline behandling (OR 1,14 (1,03-1,27)) n=45.300

Depression og overlevelse:

Højere mortalitet:

279
KS, psyksoma – for et par (som i kærestepar):  ?????

Familien og partneren:

https://cancervideo.dk/Paaroerende/JESPER-Min-umiddelbare
reaktion-var-fuck

sygdom på virker familiers rutiner og roller

fra partner til hjælper

Reaktioner i parret:

Forskellige må der at hjælpe

 Protective buffering
 Active engagement
 Overprotection

280
Ubalance – Equity:

 ’the give and take’ - relationship

Effekt på relationer:

Udfordring i relationer

 >70% fortæller at relationer er forandrede (n=209 par med kræft)

 Ingen øget risiko for skulsmisse (RR 1.06 (95% CI 1.0-1.1) n=46.303
kræftpatienter, 221.028 kontroller)

Effekt på pårørende:

Cancer caregivers (n=1713, 103.868 kontroller)

 Værre HRQoL – helth related quality of life

 Mindre arbejdsproduktivitet
 Større forbrug af sundhedsydelser
 Mere angst, depression, insomni
 Opfølgning af patienter med kronisk sygdom

281
Dynamisk sammenhæng i mentalt helbred:

signifikant sammenhæng mellem patient og partners psykiske velbefindende

Emotional contagion

Spillover mest til kvindelige partnere

Opfølgning af patienter med kronisk sygdom:

Der er ved at ske et skift fra at lægerne skal rå de over kontroller og opfølgning til at patienter skal have
mere ansvar. Om det er økonomisk motiveret eller om det handler om at give pt. ”empowerment”, er hun
ikke helt sikker på (må ske det første under dække af at være det andet.)

282
Follow-up care:

Tilbagefald / ny cancer

 Intensiv opfølgning forbedre må ske ikke overlevelse

 Tilbagefald bliver ofte fundet udenfor rutine opfølgning

Senfølger

 Adresseres ofte ikke tilstrækkeligt i opfølgning

Senfølger:

283
Senfølger starter ”bå de og” af kræft, hvad patienterne ”kommer ind med” i deres kræftforløb og
behandlingen (kemo, strå ling osv.). Det vigtige er at der er mange facetter til cancers senfølger.

284
Self-management:

• Afhænger af patienters adfærd

• patientuddannelse er nødvendig

• Self-management og uddannelse kan mindske symptomer, særligt når den udføres

targeted

• Review af 42 RCTer

285
• Effekter varierer, teori mangler og implementering er svær

• Review of 41 RCTs

Eksempel: PRO-based follow-up

PRO = patient reported outcomes (det er lidt blevet det nye sort) – der er (ikke nemt reproducerbart)
evidens for at det godt kunne virker, men der er frygt for at det blot er en sparreøvelse.

Problemet med MyHelath RCT (på næstved sygehos) var at det især/primært ville gavne de
ressourcestærke patienter. (mener at hun sagde at der skete en stratificering af patienter, så
sygeplejerskerne var mere ”på ” på de ressourcesvage patienter)

286
Om man skal kalde kræftpatienter for overlevere (survivors) – vi skal være opmærksomme på det, men der
er ikke noget rigtigt svar – nogen kan lide det, andre kan ikke

287
 14. Modul: psykisk og psykiatrisk lidelse:

Første halvdel:

•  Definition; hvad er psykisk lidelse

•  Hvad er ”psykisk lidelse” hos ”almindelige” mennesker?

•  Kort opsummering af pensum (angst/depression)
•  Behandling

•  Medicin
•  Psykoterapi
•  Inddragelse af netværk

Anden halvdel:

Psykiatrisk lidelse (knapt så ”almindelige mennesker”)

 Psykiatriske patienter (diagnosesystemet)

o Organiske lidelser
o Psykoselidelser (skizofreni)
o Affektive lidelser
o Angstlidelser
o Spiseforstyrrelser
o Personlighedslidelser
o ______________________________________
o Begavelseslidelser
o Gennemgribende udviklingsforstyrrelser
o Forstyrrelser opstå et i barndom eller adolescens
o skraldespanden
 Dobbeltdiagnosepatienter
 Psykisk og psykiatrisk lidelse ”revisited”; bedre kendt som ”opsummering”.
 Afslutning og spørgsmå l

288
Psykisk lidelse:

”folkesygdommen” angst, stress og nogle gange derved depression.

Depression

o Depression vs. Udbrændthed

Psykose

Persinlighedstræk (ikke personlighedsforstyrrelser eller -strukturer.)

State vs. Trait

Kontekst, kontekst og kontekst

Historie angående depression:

•  Angst; uro; meget om ørene; mere at tage sig af, end ressourcer byder
•  Kontekst, kontekst og kontekst
•  Kognitive modeller

o Negativ tænkning  negative følelser

 Selvskemaer
 Selvværd
 Tilpasningsstil
 Hå bløshed
 Selvregulering

 Depression  negativ tænkning; mindre evidens for det omvendte

 Stress og vulnerabilitet; herunder individuel ”mening” qua schemata (?)
 Endog depression

Symptomatologi:

289
Subjektive synptomer – fænomenologi

Objektive symptomer – testning og parakliniske fund

Behandling – recovery; remission – at komme (?)

Medicin
Psykoterapi
Inddragelse af netværk

Medicin

Kært barn har man ge navne

SSRI
Tricykliske lægemidler
Stemnigsstabiliserende
Antipsykotika
Anxiolytika

Psykoterapi

Kognitiv terapi; evidens eller ”evidens”

Skematerapi
Metakognitiv terapi
dialetisk adfærdsterapi

Narrativ terapi og ”substituted parenting”

Eksistentiel psykoterapi

Psykoanalyse

M. fl. Kender I nogle retninger?

HUSK DET MED ”MENING”! (?)

Inddragelse af netværk

Familie

Partner

290
Børn

Netværk

Socialrå dgiver er uhyre vigtig

 Bolig
 Økonomi
 Mentorer

Og så lidt om den altid glemte krop:

ALDRIG ENTEN psykisk ELLER fysisk å rsagsforklaring

3 muligheder:

 Psyko-endokrinologi – hormoner
 Psyko-immunologi – immunforsvar
 Psyko-neurofysiologi – hjernen

 Skarp skelnen giver ej helt mening

Anden halvdel:

Psykiatriske patienter (og lidt mere om misbrug)

F1: organiske lidelser

F2: psykoselidelser (skizofreni)

F3: Affektive lidelser

F4: Angstlidelser

F5: Spiseforstyrrelser

F6: Personlighedsforstyrrelser

___________________________

F7: Begavelseslidelser

F8: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser

291
F9: Forstyrrelser opstå et i barndom eller adolescens

F99: Skraldespanden

F4: angst

Fobier

Generaliseret angst

Angst stå r sjældent alene og grundvilkå r for al psykiatrisk lidelse

krumterapi i særligt havaenergt misbrug; ”downers” (?)

Grundvilkå r for tilværelsen; stimmen der angst; begrebet angst; eksistentiel psykologi og fænomenologi.

F1: organiske lidelser; stofmisbrug

  Eskapisme omkring indre ubehag

Alkohol
  Centralstimulantia
  Cannabis
  Opioider
  Hætter
  Lattergas
  M.m
  DET INDRE UBEHAG; stimmen der angst

F2: psykoselidelser – skizofrenispektrum

Skizotypisk sindslidelse
•  De 5 skizofrenier:

•  Paranoid skizofreni
•  Hebefren skizofreni
•  Simpel skizofreni
•  Kataton skizofreni
•  Udifferentieret skizofreni

•  Positive symptomer

292
 •  Hallucinationer
•  Vrangforestillinger

•  Negative symptomer

•  Pseudodepression

•  Misbrug bredt

•  Cannabis, centralstimulantia m.m. v. F2-lidelser

F3: affektive lidelser 1

•  Hvis psykose, så ofte vrangforestillingsproblematik men også tidvist

hallucinationer; IKKE FRS!
•  Depression:
•  ”Kernesymptomer”: Nedtrykthed; dysinteresse/anhedoni; nedsat energi/
trætbarhed.

 Nedsat selvtillid; selvbebrejdelser; tanker om død og selvmord; kognitive symptomer; agitation vs

hæmning; då rlig søvn; apetit
 2, 4 el. 5?
 Psykotisk dybde

ANGST

 Nihilistiske vrangforestillinger
 Misbrug ofte ”downers”: alkohol, cannabis, benzodiazepiner m.m.

F3: affektive lidelser 2

 Bipolar lidelse:
o Mani el. hypomani

293
  Hyperaktivitet; talepres; tankeflugt; hæmningsløs adfærd; nedsat søvnbehov; øget
selvfølelse; distraktibilitet; hensynsløs/uansvarlig adfærd; øget sex-lyst.
o Hvis psykose, så ofte vrangforestillingsproblematik men også tidsvist hallucinationer; IKKE
FRS! (?)

FRS giver hvilken diagnose?.. (man behøver ikke vide det)..

Misbrug bredt som v. F2, men ofte fasisk

F5: Spiseforstyrrelser

Grundlæggende dysmorf kropsopfattelse

SKAM
ANGST

Emotionel dysintegration

Avoidans

”kick” v. bulimi; elitesport

Anorexi; angst; skam; hyperkontrolbehov

Sjældent misbrug af andet end mad, væske og træning

F6: personlighedslidelser

•  Grænseløshed vs. skyhed

•  Då rligt regulerede relationer – blandingsbatteri; pendul
•  ANGST
•  ”Ondt i maven” – separationsangst – gabaenergt misbrug
•  Kontrolbehov men læderet impulshæmning
•  Misbrug bredt; ofte alkohol, cannabis, kokain/amfetamin, sex
•  Komorbiditet! Affektive lidelser; stofpsykoser.
•  Et kort retsligt aspekt

294
Opsummering; psykisk lidelse:

Fænomen v.:
”Almindelige mennesker”
Psykiatriske patienter
Psykiatriske patienter med misbrugstendenser
Har retslige implikationer
Kontekst, kontekst og kontekst.

15. Modul: psykologiske interventionsformer

295
Meget bred def., der også passer på ting der ikke er psykoterapi. Vigtigt er dog fokus på det relationelle
aspekt. Rå dgivning og psykoterapi skelnes der ikke altid skarpt imellem (det sagde hun i hvert fald til
forelæsningen, men jeg er ret sikker på at kapitlet redegør for den præcise forskel.).

Hvad er egentlig forskellen mellem psykoterapi og sjælesorg (hvor relationen mellem præst og person,
nemlig også er essentiel).

Denne psykoanalyse har givet os rammesætningen – man kan sige at det er en slags ritual, der er meget
skarpt defineret ud fra bestemte rammer (du sidder her, vi mødes hver mandag og vi snakker om X, Y og Z).

296
Overføring og midoverføring ødelægger lidt det der neutralitetsbegreb.

Bå de psykoanalyse og psykodynamisk terapi har nogenlunde de samme udfordringer – markeret i den røde
kasse (ressourcer skal forstå s som at det tager lang tid og meget tankevirksomhed).

Den må de du ser mig på lige nu, hvordan er det ift. andre mennesker – hvorfor / hvorfor ikke? – relationen
mellem terapeut og klient bliver faktisk brugt aktivt til at udforske følelser osv. osv.

297
Mødet  det der gør at terapien virker.

En vigtig skelnen mellem denne form for terapi og alle mulige andre relationer er at terapeuten skal være
100p accepterende overfor klientens følelser og så skal terapeuten være ’moden’. Her KAN terapeutens
følelser og tanker bruges i terapien.

Denne form er filisofisk funderet – der er her ikke fokus på delheden, men helheden – det hele menneske.

Man arbejder fænomenologisk  man skal sætte parentes om sine egne forforstå elser og fordomme, som
terapeut… terapeuten skal altså undersøge klientens eksistens, uden at analysere ud fra teori.

Fortsat:

298
De er særligt opmærksomme på dilemmaer i deres klienters eksistens som de skal præsentere deres
klienter for – hvorfor denne form for terapi mest er for de meget reflekterende og kan karakteriseres som
en filosofisk dialog terapeut og klient imellem.

Denne terapiform er altså i modsætning til:

Kognitiv terapi fortsat:

299
Her er der taget udgangspunkt i en konkret situation ”jeg er blevet sprunget over i bageren” hvor klienten
skal udfylde denne diamant.

300
NAT – hurtige og flygtige tanker i kritiske situationer, de opstå r spontant og ufrivilligt ”å h nej, de tænker at
jeg kun gør det for opmærksomhed”.

Skemata = grundlæggende, langvarige opfattelse af mig selv og andre. Afføder leveregler, der kan på virke
skemata på den ene eller anden må de.

Skemata skabes tit i krisesituationer, hvor de må ske hjælper en, men så bliver de så problematiske
efterfølgende. Skemata kan udvikle sig til en form for linse, som man ser verden og/eller ny information
igennem.

301
Du skal ikke kunne dette på håndryggen, det er blot illustrativt

Acceptance and commitmand therapy: må le det at man bliver psykologisk fleksibel, så man kan handle i
overensstemmelse med sine værdier.

Diffusion : se tanker og følelser som noget der er eksternt for ens person (det er faktisk ikke mig, det er
bare en tanke jeg har).

302
I ACT arbejder man mere eller mindre med en mindfulness tilgang, hvor man arbejder med selvet i
perspektiv (der er mig og så er der alt det her (følelser og tanker)). Man arbejder også med sine værdier
”jeg ville ønske at jeg var mere tro ved mig selv” – ”så skal du handle så dan her, du er begrænset af tanker,
der ikke definerer dig”

Metakognitiv terapi:

303
Pointe: hvordan kan vi ændre vores tanker om tankerne – og hvordan kan vi få pt. Til det? (du/jeg må KUN
bekymre mig fra kl. 6-7).

304
305
Dette betyder blot at der må ske ikke er en ”bedste” terapiform, så man skal bare vælge den man har lyst til.
Det essentielle spørgsmå l er hvad (eks. Som læge) der skal anbefales i hvilke situationer.

Rosenzweig mente at det handlede mere om den gode terapeut og en konsistent forklaring på lidelsen
uanset metoden hvorpå man nå r frem til det (eks. Udgangspunkt i seksualitet kontra udgangspunkt i
følelsers følelser)  udviklede sig lidt til common factors tilgangen:

306
Terapeutens tro på metoden hænger meget sammen med dennes erfaring med på gældende metode.

307
308
Klientens rolle og karakter er også relevant ift. hvordan og hvorledes med terapiformer og
forudsætningerne for denne pt. Terapeut alliance.

309
310
Læg mærke til at denne mindskning kun er associeret med psykoanalytisk terapi

311
Har E-/online terapi nogen, hvis samme, effekt. Og hvad med relationen, hvad sker der med den i dette
tilfælde.

Det ser ud til at modaliteten ikke er så afgørende for effekten eller relationen.

312
Negative effekter af terapi:

Terapi er må ske ikke helt bivirknings frit – der er studier det viser at der faktisk findes negative
konsekvenser, ved at ’pille’ ved den må de som mennesker tænker på .

Lidt problematisk at psykoterapeutiske (forsøg?) ikke skal anmeldes til videnskabsetisk kommite.

Case fra det virkelige liv (tekst/slide ikke medtaget da der er taget udgangspunkt i rigtige mennesker). Mor
Hanne har uhelbredelig colon cancer, er hele tiden trist og gå r ikke rigtig uden for huset. Datter Julie
trækker sig (siger far lars) og far Lars overtager opgaver i hjemmet, har hjertebanken og vil ikke tale med
sin kone om det.

Familieterapi – spill over effekt

Hanne – patient uddannelse så hun ikke har irrationel frygt for stomi-problemer og ACT eller meta-psyko-
ting hvor man konfronterer tanker om tanker.

Julie ville må ske have godt af gruppeterapi, hvor hun møder andre i samme situation.

Meeeeeeeeeeeeeeeeen pga. det der dodo princip, så ville det hele jo virke nogenlunde lige godt. Løsningen
på denne situation kommer altså nok ikke så meget an på modaliteten, men mere at de skal have nogen at
snakke med. For julie er det specifikt vigtigt at hun få r normaliseret situationen og , via ACT, indse at
hendes tanker om sig selv ikke er hende som person.

313
314
16. Modul: Seksualitet

Seksualitet på virkes af biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, historiske,

religiøse og spirituelle faktorer.

Seksuelt helbred:

 Omhandler well-being og ikke kun fravær af sygdom

 Omhandler sikkerhed, respekt og frihed fra diskrimination og vold

315
  Er relevant over hele livet og ikke kun i de reproduktive å r.
 Bliver udtrykt gennem diverse seksualiteter.
 Bliver på virker af kønsnormer, roller, forventninger samt magtdynamikker i samfundet.
 Seksuelt helbred skal dermed ses i forbindelse med den sociael, økonomiske og politiske kontekst.

”well-being” er ret vigtigt og forstå s ligeså bredt som det lægger op til.

316
Menneskets komponenter i seksualitet:

Identitet – hvilket køn er jeg

Tiltrækkelse – hvilket køn vil jeg have sex med

Sex/køn – hvilket biologisk sæt er jeg født med

317
I den vestlige verden opdeler vi køn binært, men der er ikke videnskabelig evidens for at det er så dan
menneskers seksualitet/kønsforstå else fungerer.

318
Ordet sex, kommer fra sexus på latin, der betyder at skære eller dele (devide). Altså en må de at opdele
mennesker på .

Køns biologiske process:

319
Hvis bare et af de skridt bliver afbrudt, så få r vi en intersex (meeeeen hvor normalt er det? 1 ud af hver
1.500 fødsler):

320
Eksemplet – i europa er fodbold meget maskulint, men i USA er det mere feminint

Pointen: hvad vi forbinder med køn ændrer sig ifbm. Tid og sted, eksempler:

To definitioner på køn:

321
Sagde hun gender-fuck??

Kulturelt igennem verdenshistorien, er den binære opdeling af køn ikke traditionel eller historisk.

Kultur er som vand for fisk – det omgiver os, men vi lægger ikke mærke til det.

Ift. ovenstå ende billede, manden kan helt sikkert ikke gå så dan klædt i alle lande, mens begge muligheder
muligvis er sikre nok for kvinden  vores forstå else af det feminine har udviklet sig over tid, det har vores
forstå else af det maskuline ikke rigtig.

322
323
Denne dækker dog kun tiltrækkelse

Forelæserens yndlingsdefinition af kønsforstå else (?):

324
Men det gå r vi ikke så meget ind i…

325
Ift. den der kagemand:

Forskning tyder på at køn er et kontinuum.. (y)

Kønsudviklingsforskning (vi ved altså ikke hvordan et køn udvikler sig endnu), de forskellige teorier:

326
AKA det som alle hardcore feminister understøtter.
Judith Butlers teori: vitterligt en 1 til 1 analogi for at optræde i et teaterstykke. Hvis du ikke spiller din rolle,
så bliver du buet af scenen, ift. kønsudtryk, så trækkes gardinet aldrig rigtig for (tror at det er simpelt nok
at forstå, men det er lidt svært at forklare på skrift)

https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI&t=1s  et eksempel på ”direct tuition”, videoen er

baseret på studier der var blevet lavet

En anden teori – self-socialization theory:

327
en anden teori – Gender Schema theory:

328
Kan være bå de positivt og/eller negativt

https://www.youtube.com/watch?v=-VqsbvG40Ww&t=1s

En anden teoriiii – udviklings psykologien :

329
330
Gender identity disorder  lidt et fy term, eftersom det antyder at det at være transkønnet, er en psykisk
sygdom (hun snakkede om at det helt 100 ikke var en psykisk lidelse, fordi det er repræsenteret igennem
historien, men er det helt nok? – jeg tænker at hun nok kender de reelle grunde, men at der ikke var tid).

Og endnu er teori..?:

331
332
De konklusioner som bogen trækker er ud fra ovenstå ende. Det er dog en kende… jaaa.. man skal nok være
lidt kritisk ift. denne liste

Det var altså de fem teorier.

Sexuality and health

333
Ift. den sidste sætning: for mænd er stiv pik=tændt (subjektivt). For kvinder er der ikke den samme
forbindelse mellem vå d fisse og det at være tændt, subjektivt.

334
335
(jeg er ikke helt 100 på præcis hvad denne figur skal afspejle)

Et studie fandt at der er 237 forskellige grunde til at mennesker har sex (der kan spille sammen og være
bå de positive og negative).

336
Dette er et framework for at forstå seksuel dysfunktion.

337
Det er dog også svært at bestemme prævalensen (er nedsat lyst = et problem, nej, det er noget som
individet selv ligesom bestemmer)

338
Ift. den sidste sætning: vi skal passe på at sprede ”myter” ift. disse – det kan give en rosenthal effekt.

339
Det fede ved sex og orgasmer (men der er brug for mere forskning):

340
Ift. PORNO:
Forskning tyder på at det ikke har så stor en negativ effekt (på seksuel sundhed) som ”man” må ske troede.

Køn

Anatomisk/biologisk køn:

Det køn man er født med.

Omhandler kropsform, kønsorganer.

Kønsidentitet:

Hvordan man oplever sit køn og hvilket man identificerer sig med.

Personlighedstræk, roller, hobbyer, forventninger.

Køns udtrykkelse:

Hvordan man viser sit køn, gennem fx handlinger.

Må den hvorpå man udtrykker sit køn på .

Må den at udtrykke sit køn på og hvilke ting, der er typiske for det mandlige og kvindelige køn, er i høj grad
på virket af samfundet og tiden. Det er socialt konstrueret og kan ikke analyseret ud fra dets kontekst.

341
Seksuel orientering:

Udtrykker til hvem man føler sig seksuelt tiltrukket af.

Seksuel dysfunktion:

For at opnå denne diagnose, skal dysfunktionen have en stressende på virkning på individet.

Der er altså i høj grad tale om oplevelsen af dysfunktionen/problemer, der er med til at på virke om det
bliver anses som en diagnose.

Kan fx være impotens hos mænd, smerter ved samleje hos kvinder.

Hvilke ting der bliver anset som en dysfunktion er i høj grad på virket af samfundet og dets opfattelse af,
hvordan seksuelt samvær skal foregå .

Risikofaktorer for seksuel dysfunktion:

 Problemer med hypothalamus-hypofyse-gonade aksen

 Interpersonelle faktorer: civil status, partner med dysfunktioner, stress og social status
 Medicin
 Misbrug af stoffer og alkohol
 Andre sygdomme: Depression, angst, neurologiske sygdomme, diabetes.
 Alder

17. modul: Sundhedsadfærd og sygdomsperception

Tekster til dette modul:

Fra kompendiet:

Health beliefs:
Health beliefs; kapitel 2 fra ‘Health Psychology’ af

342
Jane Ogden, 6. edition (2019)
Illness cognitions:
Illness cognitions; kapitel 8 fra ‘Health Psychology’
af Jane Ogden, 6. edition (2019

Læringsmå l:

• Kunne nævne de væsentligste ‘stage’ (stadie) modeller og socialkognitive modeller for sundhedsadfærd
og beskrive dem i grove træk
• Fyldestgørende kunne beskrive: Stages of Change Model, Health Belief Model og Theory of Planned
Behaviour
• Kunne redegøre for Leventhals sygdomsmodel
• Kunne diskutere fordele og ulemper ved modellerne

Direkte og indirekte forbindelser:

Å rsager til tidlig død i DK i 2010:

343
Urealistisk optimisme:

 Antagelse: fortsat usund adfærd skyldes upræcis opfattelse af risiko/udsathed overfor

helbredstrussel

344
Modeller for sundhedsadfærd – Overordnet formå l:

• Forudsige og forklare sundhedsadfærd

• Grundlag for interventioner til at forbedre sundhedsadfærd

• På virke væsentlige faktorer af betydning for adfærd

 på virke adfærd i hensigtsmæssig retning

Centrale modeller for sundhedsadfærd:

Stage (stadie) modeller

Stages of change

Health Action Process Approach

Socialkognitive adfærdsmodeller:

 SUNDHEDS adfærdsmodeller
a. Health Belief Model
b. Protection-Motivation Theory
 SOCIAL adfærdsmodeller
a. Theory of Reasoned Action

345
 b. Theory of Planned Behavior

Stage (stadie) modeller for sundhedsadfærd:

• Adfærdsændringer sker gennem stadier

• Fire basale egenskaber:

• Klassifikationssystem  definere forskellige stadier

• Rækkefølge af stadier
• Samme stadie – samme barrierer
• Forskellige stadier – forskellige barrierer

346
347
348
349
Om denne model:

• Skelner mellem motivations- og handlingsfase

• Motivationsfasen kommer før handlingsfasen

 temporal sekvens

• Der er mange faktorer der spiller ind, så som kognition

(fx. vurderinger om trussel og udfald), situationelle (fx.
omgangskreds, SES), og adfærd

Centrale sundhedsmodeller:

Socialkognitive modeller

• Fokuserer på individets motivation

• Motivation antages baseret i rationelle, cost-benefit vurderinger
• Expectancy-value principle

• Opfattelse af, hvad handlingen vil medføre (=beliefs)

• Vurdering af udfald som følge af handling (=values)

350
351
352
353
354
Social adfærdsmodeller :

Intention  adfærd

- alle gengå ende modeller har antaget:

Adfærden styres i høj grad også af forventninger og den sociale kontekst, herunder normative
overbevisninger

Theory of Reasoned Action:

Theory of planned behavior:

355
356
357
Igen – Centrale sundhedsmodeller:

358
Sygdomsperception:

• Hvad vil det sige at være sund?

• WHO (1947): ”A state of complete physical, mental
and social well being”  Bred multidimensionel definition i modsætning til den traditionelle
medicinske forstå else, der har fokus på fysiske tilstande

Definitioner og dimensioner af sundhed:

To typer definitioner af sundhed:

• Den negative: fravær af sygdom
• Den positive: tilstedeværelse af hensigtsmæssige karakteristika (fx vitalitet, sociale forhold, fysisk
aktivitet)

Fem dimensioner af sundhed (Lau et al. 1995):

1. Fysiologisk – energi, kropslig tilstand
2. Psykologisk – glad, har det godt
3. Adfærd – sove godt, spise godt

359
4. Fremtidige konsekvenser – at leve længere
5. Fraværet af sygdom – ingen symptomer

Hvad vil det sige at være syg?

Seks dimensioner af sygdom (Lau et al. 1995)

1. Føles anerledes end ‘normalt’
2. Specifikke symptomer
3. Specifikke tilstande
4. Konsekvenser af sygdom – nedsat funktionsniveau
5. Tidsperspektiv – kronisk, akut
6. Fraværet af sundhed

Den subjektive opfattelse af symptomer:

Grunddimensioner af sygdomsperception:

Definition: ”Patients own implicit common sense beliefs

about his/her illness”

1. Identitet/navn på sygdommen
2. Å rsag(er) til sygdommen
3. Tidsperspektiv - hvor lang tid vil sygdommen vare
4. Konsekvenser for ens live
- Emotionel or/eller fysisk

360
5. Kontrol og behandling

 danner tilsammen et skema til at forstå og cope med sygdommen + fortælle hvad man skal holde øje
med, hvis man bliver syg.

Eksempel, sygdomsperception:

Eksempel 2:

361
Hvorfor er befolkningens sygdomsopfattelser vigtige for folkesundheden?:

Ens tanker og opfattelser om sygdom har stor betydning for:

Sygdomsadfærd og compliance  betydning for prognose og primær, sekundær og tertiær forebyggelse:

Leventahls self-regulatory model:

• Problemløsningsteori: hå ndterer sygdom/symptomer som andre problemer

• Hvis sundhed = normaltilstand  enhver ubalance tolket som problem  motiveret for at genoprette
sundhed

• Sygdom ses som en forstyrrelse af normaltilstanden og modellen beskriver individets forsøg på at

genoprette normaltilstanden (Gad vide om Foucault har noget at sige om dette?)

• Denne proces er selv-regulerende (‘self-regulatory’)

362
Hvert trin gennemgå et:

Stage 1: Interpretation/fortolkning:

Erkendelse af sygdom/forstyrrelse af normaltilstand

Mellemtrinnet (øverste og nederste boks er generaal illness cognitions og emotionel respons):

363
Stage 2: Håndteringen af sygdommen/Coping:

Coping-strategier:
• kan overordnet inddeles i to typer:

364
• Approach coping: Kendetegnet ved at man handler (fx gå r til lægen)

• Avoidance coping: Kendetegnet ved at man forsøger at undgå problemet

Stage 3: Evaluering:

Vurdere virkningen af coping-strategien – virkede den?

JA  Fortsætter med samme sygdomshå ndtering

NEJ  Gå r tilbage og genovervejer valg af strategi eller opfattelse af tilstanden

SUNDHEDSKOMMUNIKATION

365
 18. Modul: Socialpsykologi I – Roller, normer, social
perception & stereotyper

Centrale social psykologiske begreber:

Socialpsykologi:

 Enkeltpersonens tænkning vedrørende andre ()

 Sociale strukturers indflydelse på personen (man piller ikke næse foran andre; man har ligesom en
samtale med sig selv oppe i hovedet, hvorfor man ikke kan undslippe socialpsykologien)
 Interaktion mellem to personer
o Grupper
o Organisationer
o Ustrukturerede masser

Socialpsyk er vigtigt for FSV ift. hvordan vi omsætter eks. Information, til
grupper/organisationer/ustruktureret masser

366
Et kort eksempel om socialpsykologiens på virkning – der er forskel på at hoste kraftigt tre gange nu, end
der var for tre må neder siden.

Centrale begreber i socialpsykologi:

Socialpsykologi:

• Enkeltpersonens tænkning vedrørende andre

• Sociale strukturers indflydelse på personen

• Interaktion mellem to personer

• Grupper

• Organisationer

• Ustrukturerede masser

Normer:

 System af forventninger. Nå r forventningerne optræder ensartet, eksisterer der en norm. Man har
nogle bestemt forventninger til en bestemt situation, som bygger på en normer. Normer er ofte
usynlige og man bliver først bevidste om dem, nå r de bliver brudt.
 Normer har en konformerende effekt på mennesker.
 Normen kan være tavs og uidentificerbar indtil det øjeblik, hvor den brydes (begynde at tage tøj af
under en forelæsning).

Roller:

 En rolle er et system af normer og forventninger, der knytter sig til en bestemt funktioner/position
i samfundet. Normer er med til at definere roller i samfundet.
 Man skelner mellem
o Tilskrevne/medfødte
o Erhvervede/indlærte roller
 Rollekonflikter: Konflikt mellem roller i professionelle og private liv (f.eks. professionelt og privat
forhold til eks. Patienter i hospitalsvæsenet).

367
Grupper (som eks. Kan du tænke en læsegruppe):

 En gruppe bestå r af en samling individer med en vis fælles tilknytning.

 Gruppedeltagerne udvælger et fælles sæt normer.
 Gruppedeltagerne foretager en rollefordeling.
 Gruppedeltagerne har et eller flere fælles må l.

Klassifikation af grupper (her kunne du tænke Rocker og AK81’er (i princippet kunne eks. Også være FSV
stud., læge, sygeplejeske osv.)):

 Nærhed:
o Primær: Intimitet, nært samarbejde, fx ens familie
o Sekundær: fælles interesser, men uden samme intimitet
 Formalitet:
o Formel: dannet bevidst med en given må lsætning, klasse.
o Uformel: opstå et spontant pga. fælles interesser, venner.
 Medlemsstatus
o Medlemskab: man hører til
o Reference: et sted fra man identificerer sig med, henter ideer, holdninger, normer og
værdier.

Dette om grupper kan være FSV-relevant i det at kendskab til en gruppe og dennes dynamikker, kan
behjælpe at ’på virke’ dem.

Gruppens livs(for)løb

 Forming: Orientering af individerne i gruppen. (meget udadvendte personer er ofte afdæmpet nå r

de starter på et studie el. leder efter læsegruppe)
 Norming: Udvikling af fremgangsmå der, normer og roller i gruppen
 Storming: Revurdering af normer og roller ift. erfaringer.
 Performing: Den velfungerende gruppe.

Social indflydelse:

Konformitet: (konformitet er mere el mindre social indflydelse) Mennesker er konforme i deres må der at
være på . Mennesker følger efter eller indrette sig efter andre individer, normer i samfundet. Man handler

368
altså i overensstemmelse med de forventninger og normer der er i bestemte situationer.
formel definition:
Give efter, følge og/eller indrette sig efter andre eller andet f.eks. Individer, autoriteter, grupper, sociale
normer, roller mv.

Former for konformitet:

 Eftergivenhed ved pres: følge majoriteten, selvom man ikke nødvendigvis er enig (man kan følge
majoriteten af forskellige grunde)
 Identifikation: Overtage og tilpasse en social rolles krav, normer, fordi man gerne vil, ikke fordi man
skal
 Internalisation: At være virkelig enig (og handle derefter).

Normativ konformitet: Man ved at noget ikke er rigtigt/man er ikke enig, men siger det samme som
gruppen. Man har privat en anden opfattelse end gruppen, men retter sig en efter gruppen

Informativ konformitet: Man føler man ser ting/oplever ting anderledes af gruppen. Indordner sig efter
gruppen. Folk stoler mere på gruppens dømmekraft end sig egen.

Asch’s eksperiment: Eksempel med streger. Man vælger det samme som gruppen, på trods for at man ved
det er forkert.  Gruppekonformitet.

Dog kan der være variationer i, om folk bevidst vælger det som gruppen gør, afhænger af kultur, køn,
selvværd og tilhørsforhold til gruppen.

• Kultur (kollektivistisk versus Individualistisk)

369
• Tidsperiode

• Køn

• Selvværd

• Gruppestørrelse

• Allierede i gruppen

• Tilhørsforhold til gruppen

Hvis man har en ’allieret’, så gå r man væk fra konformiteten og man vil samtidig bedre kunne lide sin
allieret. Der er self også forskel på kulturer (kollektive vs. individualistiske).
eksperimentet finder også at flere og flere ’bryder sammen’ nå r forsøget bliver gentaget nok gange – altså
vælge den samme streg som alle andre.

370
Rosenthal effekten: Selv opfyldende profetier (noget gå r i opfyldelse, alene fordi man ’på taler det’). Vigtigt
fordi at det vi siger kan manifesterer sig på en meget virkelig må de.

Hvis nogen udefra identificerer et individ med en følelse/karakteristika (hvorfor er du så sur?, det synes jeg
altså at du er)  over tid vil man på tage sig denne følelse/karakteristika. (personen bliver sur efter
gentagende spørgsmå l omkring då rligt humør)

Eksperimentet: Test om IQ  identifikation af ”hurtigt udviklende børn”  et å r senere havde børnene i

denne klassifikation udviklet sig hurtigere.

371
MEN: der var slet ingen IQ test :O

Fx i folkesundhed: Social ulighed i sundhed. Då rlige behandling i sundhedsvæsenet for mennesker med lav
socialklasse. Sundhedspersonalets ide om, at personen ikke lever op til rå dene i behandlingen  man ser
efter tid, at de ikke lever op til det.

Kan man forebygge at der ikke er den forskels behandling? Ville man se samme grad af compliance på tværs
af socialgrupper?

Prosocial adfærd:

Bud på forklaring til forelæsningen:

372
hvis der er mange til stede så føler man ikke ligeså meget ansvar, man føler må ske at man ikke selv vil i
risiko.

Eksempler på forskning på nogle af disse trin:

A:

373
C:

374
D:

E:
Det er på vist at det at blive gjort bevidst om disse ting hjælper (lige efter).

Gert: det det handler om er den pro-sociale adfærd: https://www.youtube.com/watch?

v=OSsPfbup0ac&t=4s (defusion of responsibility  en skuespiller få r det då rligt og beder om hjælp, men
fordi han gør det i en stor ’gruppe’ sker der defusion of responsibility (vi burde hjælpe, men vi burde også
gøre det som alle andre gør) – MEN, det sekund at bare én hjælper, så flokkes folk for at hjælpe, det samme
gælder, hvis den besvimede har flot tøj på (som i han ligner gruppen))
I denne video, så er det bystander effekten, der kommer i spil:

”By stander” effekten: Tendensen til ikke at hjælpe i en situation, hvor der er brug for dette.

Effekten er større, hvis man er omringet af mange individer, fordi man gør hvad de andre gør, dvs. ikke
reagerer . Andelen der hjælper bliver mindre, jo flere mennesker der er. Der bliver dannet konformitet

375
omkring at man ikke hjælper, hvorfor man ikke vil stå ud af denne gruppe og hjælpe. Hvem man er som
person og hvordan man ser ud, har indflydelse på , om man bliver hjulpet.

(OBS: man kan tilsyneladende også ’falde for’ bystander effekten, selvom man er alene.?)

Faktorer der har indflydelse på Bystander effekten (du kan sige at bystander effekten, er summen af disse
punkter):

 Tidsmæssige aspekt. Har man tid? (er man forsinket vil man i lavere grad hjælpe eks.)
 Hvor alvorlig er situationen. Er der brug for hjælp og i hvor høj grad?

^tænk på om der er forskel på , hvor mange vil hjælpe denne mand ift. om det er sommer VS vinter.
Hvis der er klart og tydeligt behov for hjælp, så vil flere hjælpe.

 Hvem tager ansvar?. Tid til hjælp og andelen af personer i situationen der hjælper (jo flere i
gruppen, jo mindre tendens er der til at man hjælper).
 Karakteristika ved individet. Kan man identificere sig med individet? (bede om hjælp som hetro vs.
Homo.)  FSV relevant ift. forskelsbehandling i sygehusvæsenet
 Viden om hvordan man skal hjælpe.

376
Hvorfor udviser folk prosocial adfærd? AKA hvorfor hjælper vi?

 Empati-altruisme hypotesen: Vi er født som altruistiske individer med empati. Ift. barnegrå d, så
vækker det for det meste empati hos de fleste personer
 Negative-state relief model: Nå r man handler, handler det om tilfredshed og behag, der er ved fx at
hjælpe. Nå r en handling frier en fra ubehag og stress. Man handler altså for selv at få det bedre.
(må ske vækker babygrå d ikke empati, må ske vil vi bare fjerne den ubehagelige følelse som vi få r
nå r en baby græder, det at baby bliver glad er en sekundær bonus.)
 Arousal/Cost-reward model: Balancere for og imod. Hvad kan jeg opnå og hvad risikerer jeg?

377
Attribuering:

378
379
Vi har en tendens til at reagerer stærkere på en persons adfærd, hvis vi attrubuerer dette til deres identitet,
mens vi ikke reagerer ligeså kraftigt, hvis vi attribuerer deres adfærd til den omkringliggende situation
(hvis de eks er meget stresset pga. eksamen)
Omvendt giver folk ofte den omkringliggende situation som forklaring for deres adfærd.

380
First impression: hvis du starter skidt, men slutter godt, så har du vundet meget igen.

Øvelse om klamydia

Hvordan vil man få folk til at bruge kondom?

Hvilke socialpsykologiske begreber kan man bruge?

Man skal huske at bruge begreberne fra undervisning: Vi vil gøre xxx fordi at… Tage udgangspunkt i
begreber som internalisering, grupper, roller.

Husk at inddrag hvilke gruppedynamikker, roller, der er hos den gruppe man vælger at intervenere overfor.

Man skal tage højde for hvordan folk indgå r i sociale sammenhænge, nå r man tilrettelægger en
intervention.

19. Modul: Socialpsykologi II – Holdninger

381
Holdninger: Anses som et kerneområ de i psykologien fordi det hænger sammen med
samfundsforhold, personlighedstræk, kognitiv stil. Trækker altså på teorier fra sociologi, socialpsykologi,
personlighedspsykologi og kognitionspsykologi  er et mødepunkt for disse emner.

Lewins involdeforsøg:

Kigger på hvordan og hvad der skal til at ændre holdninger. Nå r folk selv skal argumentere for en holdning
(fx om spise indvolde), få r de lettere ejerskab over dette, hvorfor det er lettere at ændre en holdning.

Definition af attitude/holdning:

Positiv eller negativ evalueret reaktion på et stimuli, fx en person, handling eller objekt (Tesser og Schaffer,
1990).

En holdning er en mental orientering eller parathed rettet mod et objekt, situation eller person(er), der
indeholder en positiv eller negativ valens.

Der findes en glidende overgang til andre begreber for eksempel:

 Overbevisninger
 Antagelse
 Værdier

382
  Ideologier m.m.

Holdninger kan være sammensat af:

 Emotion: Dynamikken, kraften bag. Fx med kondom – er det pinligt?

 Kognitiv: Tænkning omkring en situation. Fx tænkning omkring konsekvensen ved ens adfærd.
 Konation: Stræben efter at opnå noget. Ift. sundhed styrkelsen af motivation til noget.

Nå r man skal justere på en holdning, skal man justere på de ovenstå ende parametre.

Fx dette man skal kigge på sundhedsadfærd.

Holdninger antages at være:

• Tilegnede, indlærte
• Forholdsvis stabile om end foranderlige ved på virkning.
• Tjene individuelle så vel som sociale formå l så som
• Stabilitet
• Forudsigelighed
• Styring
• Struktur
• Tryghed
• Undgå straf og få belønning
• Identitet
• Fællesskab

Funktionen af holdninger:

Tilegnede og tillærte, men forholdsvis stabile over tid.

Måling af holdninger:
Metodisk veludviklet men alligevel problematisk fordi:
• Der er tale om må ling af indirekte fænomener

• Ofte indeholder disse fænomener megen ambivalens (modsatrettede antagelser, følelser mv.) hvilke kan
besværliggøre må lingen.

• Selvrapporteringsbias, social desirability, experimenter bias

383
• Prediktiv validitet afhængig af

• situation (fx normer, roller, gruppe),

• person (fx. personlighed, monitorering) og
• holdningskvalitet (styrke, general vs specifik)

Fordomme:
- En speciel type af holdninger

Holdning eller opfattelse der ikke er baseret på fakta. Ofte af negativ karakter rettet mod en gruppe
mennesket, baseret på deres tilhørsforhold til grupper.

384
Kan perspektiveres ift. ulighed i sundhed. Man har en bestemt fordomme og forskellige personer.

FSV-relevans: Vi kommer som universitetsuddannede og tilhører en gruppe og der kan være fordomme
mod os og vi kan lave fordomme. Vigtigt fro so at lukke distancen mellem os og de individer vi fx vil lave
intervention om/for og deres må de at handle på . Prøve at eliminere fordommene med at lukke denne
distance. Ellers kommer man ikke ud med sit budskab.

Hvorfor fordomme?

 Opretholder gruppedynamikker og tilhørsforhold

Komponenter ved fordomme:

 Kognition
o Kategorisering i os/dem
o Stereotyper og attribution
 Motivation/emotion
o Konkurrence og konflikt mellem grupper
o Øge selvopfattelse på bekostning af andre

 Handletendens/adfærd
o Adfærd kan udtrykke og bekræfte holdninger

At mindske stereotypier og fordomme:

Robbers Cave eksperimentet:

Drenge på sommerlejr. Dannelse af grupper med normer.

Umiddelbart sker der gruppepolarisering, fordomme og stereotypier mellem grupperne nå r de kæmper

mod hinanden.

Herefter sker kontakt mellem grupperne, grupperne tildeles samme status og samarbejde mod fælles må l.

Holdninger og adfærd:

385
Der er ikke altid overensstemmelse mellem holdninger og handling.

Milgrams forsøg: På viser lydighed overfor autoriteter.

 50% gav det højeste stød.

 Der kan være langt mellem holdning og handling: Vi har må ske en holdning, men handler
anderledes i situationen.

Lydighed overfor autoriteter: Udnyttes i FSV

 Kan øge compliance

 Autoritet overfor læger
 Kampagner – bruge autoriteter. Dem der er en autoritet for en bestemt må lgruppe  finde hvem
der er en autoritet for netop denne må lgruppe for at kunne udnytte denne i en kampagne.

Hvis man ønsker at undersøge en må lgruppe ift. sundhedsadfærd  hvem er autoritet?  brug denne
autoritet for at komme ud med budskab.

Attitude-behaviour relationsship varierer i styrke fordi:

386
Holdningsændring: Dissonansteori

En uoverenstemmelse mellem holdninger og adfærd.

Kognitiv dissonansteori: Teorien antager at kognitiv dissonans er en stressfuld/pinefuld mental tilstand,

der manifesteres nå r der er inkonsistens mellem holdninger og/eller adfærd.

Styrken af dissonans afhænger af:

 Antal dissonanser

387
  Styrke af dissonanser.

Løsning på kognitiv dissonans:

 Ændringer af holdninger
 Ændringer af adfærd
 Ændring i oplevelsen

Kognitiv dissonans teknikker

 Reducerer vigtigheden af det der medfører dissonansen

 Tilfører konsonans
 Forandrer dissonansen, så den ikke længere eksisterer eller er inkonsistent.

Ift. sundhed så minimerer eller overdriver deres adfærd om den er gavnlig eller skadelig.

Overtalelse (persuasion): Hvad er vigtigt?

• The communicator:

• Hvor troværdig er vedkommende (udseende, uddannelse, status mv.)

• The message:

• Ensidig vs. tosidig argumentation

• The audience: Karakteristika: Uddannelse, interesse, a-priori viden mv.

• Nogle vil have logiske argumenter, statistikker og fakta, andre mere erfaringsbaserede
argumenter uden definitive konklusioner.

Overtalelse: Elaboration Likelyhood Model

388
EKSAMEN:

Hvordan kan jeg bruge psykologien i sundhedsbudskaber, kampagner – benævn den teori i har lært i
psykologi. Brug empiri, fx de forskellige forsøg. Inddrag dem i opgaven, så dan så der er faglig psykologisk
argumentation for.

To ”veje” til overtalelse:

• The central route involves message elaboration and is used to scrutinize ideas, determine their merit and
contemplate possible consequences.

• The peripheral route provides a quick accept or reject decision without deep consideration - often based
on trust in or the credibility of the presentation or presenter.

389
 20. Modul: Sundhedspædagogik /
sundhedskommunikation I

Overvej sociale mediers på virkning af dette!

I dag bliver vi som individer eksponeret for en helt masse budskaber, overbevisningsforsøg osv.  Har ledt
til at vi som individer i høj grad ikke bemærker disse længere, fordi vi har tilrettet vores fokus på det som vi
gerne vil se. Denne udvikling er vi oppe i mod, nå r vi ønsker at forebygge sundhedsadfærd med kampanger
fx

Virkeligmidlerne til hvordan man kommunikerer sit budskab i fx sundhedskampagner, er blevet mere
sofistikerede og komplekse.

390
Hvad udgør et overbevisende budskab?

 Overtalelse er en symbolsk process

 Indeholder et frosøg på at have en indflydelse på individet
 Der skal være en budskab inkluderet
 Der skal være tale om et frit valg – individet skal have en fri vilje til at vælge.  Dog vil vi gerne
på virke den frie vilje til at gøre det, vi gerne vil opnå.

Bearbejdning af overbevisende budskaber:

391
392
Film om hvorfor det var en god idé for USA at engagere sig i 2. verdenskrig. Bliver vist i biffen som forfilm –
7 film, der hver varede en time. Carl hovland skulle undersøge om filmene rent faktisk havde ændret folks
holdning

Det essentielle: who says what to whom with what effect?

Han havde en meget liniær forestilling om dette (må ske fordi han var et produkt af sin tid – altting
handlede om læring, straf og belønning mod et bestemt må l osv.):

The Yale attitude change approach:

Hvad der kan have indflydelse på , om individet opfatter kommunikationen og dermed ændrer adfærd.
Individet forhold sig passivt til budskabet.

Kommunikation 

393
Cognitiv response approach to persuasion:

Folk modtager ikke budskaber passivt, men der sker nogle kognitive responser til de budskaber man
modtager.

Budskab  Kognitivt respons, herunder argumenter for og imod, relevans af budskabet  ændring i
attitude el. adfærd.

Distrahering: Distrahering kan i høj grad bruges til at på virke folks holdning til et bestemt emne.

Disse modeller tager udgangspunkt i, at folk forholder sig til de budskaber de eksponeres for

394
Kommer folk rent faktisk i tanke om modargumenter for det du prøver at overbevise dem. Kan man hinder
at folk kommer i tanke om modargumenter, hvis man bliver distraherret nok.

Det som subjekterne (psyk.stud.) skulle overbevises om, via en indspillet tale, at de skulle betale mere i
tuition (skole penge). Der var tre grupper, en uden forstyrrelse og to med forskellig grad af forstyrrelse (de
skulle løse opgaver imens). Dem der blev forstyrret havde færre modargumenter og havde den største
holdningsændring.

Et andet eksempel, der ligger tættere på sundhedskommuikation:

395
Innoculation = vaccine

Der blev undersøgt om X på virkede vores holdninger til veletableret kendskaber (du skal børste tænder 2x
om dagen, det er ulækkert at ryge (ville børn sige)).

De fandt at eksponering for nogle argumenter enten for eller imod så falder den på gældende tilknytning
(mere nå r det var argumenter imod rygning end for rygning… eller var det omvendt?).
Hvis kan eksponerer for argumenter bå de for og imod, så er børnene i stand til at forsvare sig/sine
holdninger/ sine overbevisninger.

396
De gamle modeller gik ud fra at mennesker altid er velovervejet og tænker sig godt om / altting til ende

Heuristic’s – en må de at tænke på der ikke altid fører til den rigtige løsning, men ofte gør (hvis eksperterne
siger det, så må det være sandt!). Kan også kaldes en mental ”smutvej”. Dual process modellerne tager
højde for dette:

Two routes to persuasion:

397
Der er forskellige ruter for tolkning af budskaber. De forskellige ruter reflekterer en spænding mellem at
vælge hvad der er korrekte og valget om at være effektiv.

 Central rute: Man er interesseret og fokuseret på argumenterne for budskabet. Man relaterer
informationen til ens viden.
 Perifær rute: Man bruger mentale genveje til at ændre sin holdning. Man er mere på virket af
strukturen af hvordan budskabet formidles og ikke så meget argumenterne.

Holdninger der er formet af den centrale rute, er mere relateret til hvordan man vælger at handle ud fra.
Højere grad af samhørighed mellem holdning og adfærd.

De er mere stabile, modstandsdygtige overfor andre budskaber og er bedre til i høj grad at forudsige en
bestemt adfærd.

Holdninger draget ud fra en mere perifær rute, er ikke ligeså stabile, men stadig en mulighed for
holdningsændringer.

398
Tænk ift. Corona!

399
Elaboration likelihood modellen: ELM

At hjælpe os til at forstå , hvordan vi få r folk over i den centrale rute.

Bruges til at forstå effekten af den centrale og perifære rute om på virkning på adfærd.

Nogle budskaber fungerer kun som enten gennem centrale eller perifære rute

Hvilket rute man vælger/processeringsstrategi, afhænger af faktorer som motivation og evne.

 Motivation: Øges hvis budskabet er relevant for individet

 Evne: Kognitiv mulighed, distrahering.

Faktorer der på virker strategi for at behandle/fortolke budskaber:

 The motivation to process the message carefully.

– People are more motivated to think about messages with high personal relevance.
– Personality characteristic: The need for cognition
 The ability to process the information carefully. – Cognitive ability.
– Distraction, prior knowledge

400
Dagens hovedbudskab:

401
Favourable og unfav. Thoughts – alt efter om argumenter er gode eller då rlige.

Øvelse til dette – LINK til padlet ift. malboro og Ipad reklamer:
https://ucph.padlet.org/gittawortwein/6nm6k6jghi85nws1

402
Et forsøg hvor man skal overbevise collegestuderende om at der skal være en endelig stor eksamen som
man skal bestå for at blive færdig.

Argumenternes styrke skulle være stærkere, hvis de studerende selv skulle til eksamen.

(kilden er en perifær faktor og argumenterne er en central faktor)

403
Kritik af ELM:

En variabel kan have forskellige funktioner i forskellige situationer og vedrørende forskellige problemer.

404
The Heuristic-systematic model:

Motivation og evne er vigtige for hvilken processeringsmå de man vælger.

Her kan man bruge begge processeringsstrategier på samme tid, hvilket man ikke ser hos ELM.
Motivationen og muligheden på virker hvilken strategi man vælger.

405
Foreskellen på denne model og ELM er at denne model anerkender at X. og lægger vægt på at vi er
tilbøjelige til at være dovne, er minimalistiske informations processorer, hvorfor vi nemlig foretrækker den
perifære rute (eller hvad det hedder)

Form og indhold af overbevisende budskaber:

Struktur af budskab:

Strukturering af ens budskabe, har en vigtig betydning. Bevist at, man kommer stærkest ud med sit
budskab, hvis man vælger at præsentere for og imod. Man skal viser hvorfor de andre synspunkter ikke er
korrekte. Man øger sin troværdighed som budskabsspreder, og man øger muligheden for
holdningsændringer.

406
Det virker mere troværdigt at afsenderen anerkender begge sider af en sag og samtidig er i stand til at
afvise modargumenterne.

Indhold af budskabet:

Evidens spiller en vigtig rolle vedrørende indholdet af budskabet, da det øger muligheden for
holdningsændringer. Inddragelsen af evidens kan gøres på mange må der, herunder kvantitativ information,
narrative rapport/evidens eller øjenvidne beretninger.

Evidens kan bruges som et centralt argument, men også som et perifært cue.

407
Pointe: ja, folk SKAL have det skå ret ud i pap!

BUT MAKE SURE THE EVIDENCE IS PROCESSED:

408
409
Hvis det er noget som du ikke ved meget om, så virker folk, der taler meget hurtigt mere troværdige, men
det kommer an på konteksten  hvis emnet er følelsesmæssigt ladet, så kan det virke ufølsomt og useriøst
at tale hurtigt.

Det som man sprogmæssigt skal undgå :

410
411
Kunne eks. Være bandeord.

Modul 21: Sundhedskommunikation/pædagogik II

(Supplement!)

Extended parallel process model:

Der findes to parallelle processer, hvor der er to mekanismer hvor frygt kan appelere til folk og influere
folk.

Danger control: Attitude, intention, mulighed for adfærdsændringer

Fear control: Benægtelse, undgå else.

Hvilken process man vælger afhænger af:

 Informationen om truslen, herunder alvorligheden og modtageligheden.

412
  Efficacy information: Ens egen self-efficacy.

The EPPM model defines four key factors to predict the likely outcome of communications which
involve a fear appeal:

 Self-Efficacy – The perception the individual has that they are competent to perform the tasks
needed to control the risk.
 Response Efficacy – The perception the individual has that the action, if carried out, will
successfully control the risk.
 Susceptibility – The perception the individual has of how likely the threat is to impact them.
 Severity – The perception the individual has of the magnitude of the threat.

Der er tre output for modellen:

Based on the inputs above, the EPPM model predicts three possible outcomes.

Danger control – When an individual perceives that the severity and susceptibility are high and also
perceives that they are competent to take mitigating action then they are likely to act to control the
danger.

Fear control – The model predicts that if an individual perceives their ability to control a risk as low,
even if the severity and susceptibility is perceived as high, then they are likely to take steps to control
their fear instead. This is maladaptive change, or counter-productive behaviour. Fear controlling
behaviour may involve the use of cognitive defence mechanisms such as "It will happen to me sooner
or later" in order to manage the state of anxiety.[clarification needed]

413
No Response – The severity or susceptibility of the danger was perceived as low.

Effective fear appeal messages have

• References to the severity of the threat (i.e., the

magnitude of harm)

• References to the target population’s susceptibility to

the threat

21. Modul: Sundhedskommunikation 2 /

sundhedspædagogik 2

Her gennemgå r vi brug af emotioner i overbevisningsforsøg og sundhedskommunikations kampagner

414
http://www.youtube.com/watch?v=xtih-rOXXPw#watch-main-area  det link virker så ikke ☹

415
This is your brain on drugs kampangien faldt lidt til jorden – af man grunde men blandt andet at folk troede
ikke på at det var så simpelt som ”just say no”.

416
Virkede scared straight?

Kort sagt, nej. Netop det modsatte:

417
Mange af disse programmer er tit udviklet af folk, der ikke er uddannet inden for dette felt. Derfor skal man
gode modeller og tænke sig om nå r man bruger skræmmakampangier, Gitta anbefaler denne:

418
To mekanismer der sker inde i den der bliver udsat for en skræmmekampange.

Modellen anbefaler derved at man altid indarbejder:

419
Info om hvad det farlige er og hvem der er i risiko/eksponeret og hvad man skal gøre og hvor man kan
finde ud af mere. Det er også vigtigt at den må lgruppe man henvender sig til forstå r at det er supsesible –
eks. JA unge er også i fare ift. cigaretter.

Hele modellen:

(overvej om den også hænger lidt sammen med health belief modellen)

420
Skræmmebudskaber kan må de sætte gang i adaptive og maladaptive adfærdsændringer. Det er derfor
vigtigt at lægge vægt på (efficacy messages) – altså hvad folk kan gøre, hvordan, hvornå r, hvorfor osv.
Man har også fundet, at man næsten ikke kan være grafisk nok ift. udpenslingen af faren – man kan ikke
bruge store nok bogstaver (billedeligt sprog, billeder, personlige narrativer).

421
Den næste practical implications:

422
Ift. cigaretpakkerne – kom fra et forsøg/projekt i Australien, men i Australien var der også lagt stor vægt på
strong efficacy messages.

423
https://ucph.padlet.org/gittawortwein/hd37md1fnhsyhl19

Man kan undersøge undervejs om der hos folk sker danger eller fear control. Sker der ikke det man vil have
kan man ændre sin kampagne undervejs

424
En anden.. metode?

425
Der stå r noget mere om denne i bogen.

426
427
Ift. de fleste sundhedsadfærdsændringer, så har de fleste personer modtaget og forstå et hvad de skal gøre,
men der er stadig nogle som ikke er hoppet med på vognen. Syndhedsadfærd handler tit om nogle lidt
følsomme emner, med en opposition (eks. Tobaksindustrien (derfor mad men) sukker industrien osv.).

428
Sundhedskampagner behandler også tit ting, der er private – eks. Har du tjekket dine æg, så det er svært at
ændre disse holdninger (fordi: gider du blande dig uden om!). Commercielle reklamekampagner har ikke
disse ”udfordringer”.

Det er dog ikke umuligt! – 3 modeller:

Modellen tager også højde for relapse (se rød mand).

På denne må de kan man tager højde for forskellige sub-grupper og ændrer sine budskaber og formidlingen
af disse, til at passe til subgrupperne.

429
Her er output = stages of change (Y-aksen)

Og standart persuasion variables (X-aksen)

(ikke helt sikker på at jeg forstå r matricen…)

430
Denne model beskriver hvordan en ny idé el. ny opfindelse (innovation) normalt spreder sig igennem et
samfund.

Der er dog også andre faktorer end diffusion, der på virker udbredningen af teknologi, tænk nordkoear og
deres politik

431
Nå r man overbeviser folk om at noget er nyt, så bliver det til innovationer.

https://ucph.padlet.org/gittawortwein/i0lbd8qn4s829xtx

vores bud på eksempler på innovationer:

432
Innovationer er altså ikke kun fysiske ting, men også handlinger, koncepter osv.

Tænk eks. På Family planning.

433
434
Den der S-kurve:

435
Critical mass punktet: her kan man stoppe sine kampagner, eftersom der er så meget kommunikation
omkring det alligevel. Ift. det med den S-formet kurve, så se den orange, der dækker over DVD-afspilleren –
tænk DVD-afspiller ift. optagelse af innovation  mere eller mindre grunden til at det gik så godt med
salget.

En anden faktor der på virker spredningsraten for innovation igennem et samfund:

436
%’erne passe uhyggeligt godt.

437
Innovationer spreder sig igennem et netværk af mennesker, der indbygdes interagerer med hinanden.

438
Sociale kommunikationskanaler i en landsby i Thailand. Ms Jung var en slags opinionsleder i denne landsby
(hun ejede den lokale kiosk). Hvis man altså gerne vil overbevise kvinderne om at bruge kondom, ville det
være en god idé at snakke med ms. Jung.

439
Sammenfatning:

Denne figur var vidst nok god – og noget med eksamen.

440
Husk i denne slags kommunikation at bruge de 2-sided refutational messages, som vi lærte om i sidste
modul (ernakende deres synspunkt, men holde fast i at de ”ikke har ret”).

Reklame verdnen har lavet kampagner noget længere end vi har. Social marketing bygger på at vi skal
bruge den kommercielle verdens reklame erfaringer:

441
Men vil altså finde ud af hvad det er som forbrugeren gerne vil have og så finde ud af og ..X

442
Der er dog nogle forskelle – i det kommercielle er der konkurrence

Osv.

Opdelt i fem trin:

443
Nå r man implementerer, så bruger man de fire P’er (Fortsættes på de næste slides (y))

444
445
20. Modul: Sundhedsadfærd og sygdomsperception (ikke alle
slides blev gennemgået) ???

Urealistisk optimisme: Man har en opfattelse af, at ens risiko for udfald er langt lavere end andres risiko
for udfald. Dvs. at man fortsætter en usund adfærd, grundet en upræcis opfattelse af ens risiko/udsathed
overfor en bestemt helbredstrussel.

446
Modeller for sundhedsadfærds overordnet formål:

 Forudsige og forklare sundhedsadfærd

 Grundlag for interventioner til at forbedre sundhedsadværd

Vi ønsker at på vurke adærden i en hensigtsmæssig retnint (slide)

Centrale modeller for sundhedsadfærd:

 Stage (stadie) modeller:

o Stages of change modellen
o Health action process aprroach
 Socialkognitive adfærdsmodeller:
SUNDHEDS adfærdsmodeller
o Health belief model
o Protection-motivation theory
SOCIAL adfærdsmodeller
o Theory of reasoned action
o Theory of blanned behaviour

447
Socialkognitive (sundheds) modeller: fælles træk

 Fokuserer på individet og dettes motivation.

 Motivation antages at tage udgangspunkt i det rationelle (dvs. at man antager at alle individer er
rationelle)  man foretager cost-benefit vurderinger, der så bestemmer ens motivation.

The Health Belief model: HBM

 Har dannet grundlag for en del andre sundhedsadfærdsmodellen

 Opdeles i en opfattet sundhedstrussel, der er på virket af psykologiske, demografiske variable, men
også ens opfattelse af sværheden af truslen/ens udsathed
 Det centrale er at man har nogle kerneopfattelse, der på virker ens adfærd.

448
Ifølge health-belief modellen vil beslutninger om, hvorvidt man vil

forsøge at ændre på sine nuværende sundhedsvaner afhænge af

vurderinger af fordele og ulemper ved forandringen. “Health-belief modellen” er en individuel kognitiv

teori. Udfra modellen skal sundhedsadfærd primært ses på baggrund af den enkeltes fortolkning af
henholdsvis sygdomstruslen, fordelene og ulemperne ved en given adfærd.

HBM: Eksempel med HPV vaccine

 Cues to action & barrierer: Det faktum at det er gratis for piger at blive vaccineret
 Perceived susceptibility: Den høje risiko for at blive smittet med HPV
 Fordel/benefit: Vaccinen dækker mod 90% af tilfældene
 Serverity: Hvor mange der få r livmoderhalskæft og at unge kvinder også rammes.

449
Cues to action er i dette eksempel ret essentielt (overvej denne situation ift. fængselsdillemaet – ved
gentagne ”spil” giver det mening at tage vaccinen)

Ovenstå ende har tilføjelser til modellen

450
Ovenstå ende er et godt eks. På brugen af HBM fra SHV’s side. (læg dog mærke til kun piger/kvinder bliver
på talt)

HBM mangler dog det sociale komponent (som netop social-modellerne har det). I det ovenstå ende
eksempel, så er der et socialt komponent ift. hvor mange DK’ere, der allerede har få et vaccinen.

Protection-Motivation Theory:

 Opfattet trussel, vurdering af ens evne til at tackle denne trussel.

 Modellen indeholder bå de en ”threat” og en ”coping” del, der hver især på virker om man ændrer
sin adfærd
 Et eksempel er skræmmebilleder på cigaretpakker, hvor der er en tydelig frygtkomponent.

451
(modellen gør ikke rede for at de 5 komponenter kan på virke hinanden gensidigt/spille sammen, men det
kan de)

Eksempel:

452
Socialkognitive adfærdsmodeller:

 Adfærd styres i høj grad af forventninger og den sociale kontekst med indgå r i.

Theory of reasoned action:

 Adfærd afhænger af intentioner

 Intentioner afhænger af: Individets holdning til adfærd samt individets subjektive normer.
 Man på virkes i høj grad af hvad andre tænker om ens adfærd. Der er forskel på hvem der tænker
hvad om ens adfærd og hvor stor motivation dette giver til ændring af ens adfærd.

453
Theory of planned behaviour (en udvidelse):

 En del er den samme som theory of reasoned action

 Man har en kontrol over sin adfærd, der bå de på virker ens intention og på virker direkte på ens
adfærd. Oplevelsen af kontrol over sin adfærd, kan på virker direkte til ændring af adfærd.
 Kontrolfaktorerne der er med til at bestemme oplevelsen af kontrol af ens adfærd kan bå de være
interne og eksterne.
 Faktorerne er: holdning til adfærd, subjektive normer og adfærdskontrol  på virker alle ens
intention til ændring af adfærd, som derigennem kan på virke adfærd. Dog kan kontrol direkte
på virke ens adfærd.
 Hvis vi ikke føler at vi har kontrol over sin adfærd (eller har mulighed for det) på virker om man
faktisk gør det, eller tænker på / overveje at ændre sin adfærd (de eksterne og interne faktorer –
mangel på tid, penge, vejr, muskelsmerter, ensom partner ect.)

454
455
Om sundhedsmodeller og intentioner (VED IKKE OM DEN NØDVÆNDIGVIS SKAL STÅ HER):

456
Stadie-modeller for sundhedsadfærd:

 Adfærdsændringer sker gennem stadier, hvor man stille og rolig kan nærme sig en ændring i
adfærd, men man kan også komme væk fra en adfærds ændring.

Stages of Change Model:

 Antagelse af at interventioner kan henvende sig forskelligt ift. hvilket stadie som et individ befinder
sig på ift. ændring af adfærd.
 Trin i modellen:
o Precontemplation: Før man har overvejet ændring
o Contemplation: Man overvejer ændringer
o Preparation: Man lægger en plan for, at stoppe
o Action: Man stopper/ændrer adfærd
o Maintanence: Man opretholder adfærdsændringen
 Ved hvert trin i modellen er der mulighed for ”relapse”/tilbagefald.
 Intervention skal have forskellige fokus ift. stadiet individet er i
o SE SLIDE for hvordan man skal intervenere

457
Health action process approach:

 Indeholder et motivations og et handlingsstadie. Motivationsfasen kommer før handlingsfasen.

 Self-efficacy indgå r bå de i motivations og handlingsstadiet.
 Motivationsstadie: På virker intentionen
o Trussel
o Risiko for udfald
o Kontrol, self-efficacy (hvis man ikke har noget af dette, så har/få r man problemer i andre
dele af modellen.)
 Handlingsstadiet: På virker ændringen i adfærd.

458
459
Handlingsstadiet (hedder det må ske ikke så dan officielt):

Social støtte kan altså bå de være positiv og negativ

460
Intervention til at ændre sundhedsadfærd:

De gennemgå ede modeller og teorier forklarer adfærd og foreslå r må der til hvordan adfærdsændringer kan
ske på baggrund af interventioner.

Anvendele af Theory of blanned behaviour i interventioner for forbedret sundhedsadfærd.

 Definere og gøre klar hvilken adfærd det drejer sig om

 Kortlægge om der er tale om intentionen, der er på virket  så længere tilbage i modellen, hvorfor
er det at man ikke har motivation/intention til at ændre adfærd.
 Er det interaktionen mellem intentionen og selve adfærdsændringen. Er det problemet med at få
intentionen til at føre til en adfærdsændring.
 Hvilket adfærd er det, hvilken gruppe er der tale om  er det intentionen eller adfærden der
mangler?

Sygdomsperception:

 Hvad vil det sige at være sund:

461
  5 dimensioner af sundhed (Lau et al 1995)
 6 dimensioner af sygdom (Lau et al 1995)

Den subjektive opfattelse af symptomer:

Samme symptomer kan opfattes langt forskellige fra individer. Ens opfattelse af symptomer på virker ens
adfærd bagefter man oplever ens symptomer.

Grunddimensioner af sygdomsperception: Et individs egen opfattelse om individets sygdom

 Identitet af/navn på sygdom

 Å rsag(er) til sygdom
 Tidsperspektiv – hvor lang tid vil sygdommen vare
 Konsekvenser for ens liv – emotionel og eller psykisk
 Kontrol og behandling

Ovenstå ende faktorer danner et skema til at forstå og cope med ens sygdom.

Eksempel:

462
Stomiduden er iflg. Deres perception, at de er sunde og ikke syge, de skal bare holde øje med posen og
holde øje med hvad de spiser.

Hvorfor er befolkningens sygdomsopfattelser vigtige for folkesundheden?

 Befolkningens opfattelser og tanker om sygdom har stor betydning for sygdomsadfærden,

compliance, men også for ens prognose og sekundær forebyggelse af sygdom

463
 

Leventhals self-regulatory model:

Bygger på problemløsningsteorien: Man ønsker at hå ndtere sygdom/symptomer som andre problemer.

Sygdom ses som en forstyrrelse af normaltilstanden

Mennesket er altså selv regulerende og ønsker at opnå /genoprettenormaltilstanden igen.

Opdeles i stadier

1. Fortolkning: Erkendelse af sygdom, og altså en forstyrrelse af normaltilstanden. Denne fortolkning

er på virket af den sociale kontekst, demografi, humør.
2. Hå ndtering af sygdom: Hvordan man oplever sygdommen vil på virker hvordan man
hå ndterer/coper med sygdommen. Coping kan opdeles i: approach coping og avoidance coping.
3. Evaluering: Vurderer virkningen af copingstrategien. Hvis det fungerer, fortsætter man med samme
sygdomshå ndtering. Hvis det ikke fungerer, genovervejer man valget af strategien man har valgt,
var opfattelsen af sygdommen forkert, eller coper jeg forkert?

Ændring af sygdomsperception: Via interventioner

 Betydningen af coherence mellem å rsag og behandling. Vigtigt at kunne ændre

sygdomsperceptionen

Case: Type II diabetes og fysisk aktivitet ift. TPB

 Oplevet kontrol: Mangel på kontrol vedrørende kontrol af sygdom, da andre i familien også har
diabetes. Fysisk aktivitet vil alligevel ikke hjælpe ham  eksterne faktorer der gør han ikke oplever
kontrol over sin sygdom.

464
  Har han intentionen til ændring af adfærd? – er intentionen stor nok?

14 eller 20 modul: Sundhedskommunikation 2:

Modul 22:

Evaluering og spørgetime:

465
Klart disponeret = man har svaret på alle tre spg, jævn fordeling mellem spørgsmå l og længde af svar

Man må gerne kopiere figurer og modeller ind på dokumentet, men har man ingen kommentare til, så kan
det næsten være ligemeget. Man skal kun tegne den ind, hvis det hjælper en selv.

Referencer skal i ””

Øverst i besvarelsen er det en god idé at skrive de bøger og de udgaver som opgaven tager udgangspunkt i
(de to bøger og kompendiet)  så behøver vi ikke citere el. referere hele vejen igennem opgaven, med
mindre man dicideret citerer direkte (det er faktisk ok ikke at have den nyeste udgave af bogen)

466
Alle skriftlige hjælpemidler tilladt  USB ER tilladt!... Sara skriver dog: USB må ikke længere medtages. Alt
skal uploades inden i digital eksamen  spørg Sara om hvor det skal uploades

https://kunet.ku.dk/studie/folkesundhedsvidenskab-ba/Sider/Emne.aspx?topic=Eksamen%20p
%C3%A5%20Peter%20Bangs%20Vej%20(ITX)&topicId=38107267-a40c-4d08-af54-
bcf5de8a283e#38107267-a40c-4d08-af54-bcf5de8a283e

Se også downloadet dokument der hedder ”hjælpemidler som pdf – okt2020.pdf”, downloadet d.
3/12/2020.

Man må godt kopiere figurer ind fra noget man har skrevet i sine noter.

Fra KUnet: Eksamensplanen bliver opdateret:

fredag den 4. december - for eksamener i uge 50 (7. - 13. december)

467
fredag den 11. december - for eksamener i uge 51 – uge 4 (14. december - 31. januar)

der er ét spg. Til hvert hovedemne

Er der krav til antal teorier pr. spørgsmå l: Nej, men læs spørgsmå let grundigt – ”diskuter socialpsykologitsk
teorier” – Hvis du så kun nævner én, så er spørgsmå let ej besvaret.

Då rlig idé at remse forskellige teorier op i punktform

Du skal sætte én time af til hvert spørgsmå l

Almen psykologi dækker over modul 1-9, sundhedspsykologi 10-16 og kommunikation 17-21.

468