Medicinsk Biokemi

J.B. Glenting, 2013.
Disclaimer
Skal jeg kunne alt biokemi? - NEJ!

Hvad skal jeg kunne? - det fra pensum i B&D, B&L og kompendier.

Skal jeg kunne alle reaktioner udenad og formler for stofferne - NEJ!

Du har et hjælpemiddel, metabolic pathways, og det, du ikke kan regne i
hovedet, må du slå ind på din lommeregner.

Vær opmærksom på rettelisten, når du læser i B&D.

Dette dokument dækker ikke pensum, men opsummerer nogle af de
væsentlige pointer i kapitlerne fra undervisningen.

Detaljeringsgraden er afstemt med den pensumafgrænsende bog og
hvad, der er realistisk at kunne huske til eksamen, ikke alt muligt andet.

Dette dokument er tvivlsomt anvendeligt uden forudgående læsning og/
eller undervisningsdeltagelse.
Metabolic Pathways - her starter reaktionerne:

Kap. 28: ECM proteiner.

Kap. 26: GalNAc, GlcNAc og sialsyre Kap 13:

syntese (blågrå).
Glykogenese & glykogenolyse

Sukker interkonversioner:
Glukoneogenesis (Blå)
Laktose (lys blå), Galaktose (grøn), Kap 42: Tyrosin og katekolominer
Glukose (orange), Fruktose (rød) og
Mannose (lilla). Kap 30: Purinsyntese ved PRPP

Kap. 12: Glykolysen (rød) og
Pyrimidinsyntese, Carbomyl-P

Pentose fosfat vejen, ved Glc-6-P Purin katabolisme ved hypoxanthin
Kap. 40: Eicosanoider ved

Kap. 5: 2,3-BPG syntese
arachidonsyrer
Kap. 11: Folatfælden

Kap. 16: Fedtsyresyntese og
Vitamin K, E og A
forlængelse samt desaturation
Kap. 15: Beta-oxidation
Kap. 19: aminosyremetabolisme
og ketogenesis (acetoacetat) Glukogen (her Val)

Ketogen (her Leu)
Kap. 17: Kolesterolsyntesen
Kap. 9: Oxidativ!metabolisme Kap. 14: TCA ved citrat
Kap. 27: Fosforlipider (blå):

Sphingolipider og glykolipider (rød):
Kap. 29: Hæm-syntese,

ved 5-amino-levuinat
!
Kap. 29: Hæm-syntesen, OBS Kap. 19: Ureacyklus
processen sker i mitochondriet- Kap. 20: Creatin-P slusen

cytosol-mitochondriet: ved glycin
LEK 18: Aminosyrer, proteiner og blod.

Metabolic Pathways hjælper ikke
(B&D kap. 2+4)
Kap. 2: Aminosyrer og proteiner Kap. 4: Blod; celler og plasmaproteiner.
Aminosyrer indeholder alle 4 grupper: NH2, COOH, H og R.
Ved en centrifugering fraskilles plasma (supernatanten) fra serum. Formende
Hvor R adskiller aminosyrerene i forskellige kategorier: elementer: Erythrocytter, leukocytter og thrombocytter og plasmaproteiner.

1) Alifatiske (Gly, Ala,Val, Leu og Ile): Hydrofobiske og upolære.
Plasmaproteiner kan inddeles i dem der syntiseres i leveren og immunoglobuliner
2) Aromatiske (Phe, Tyr og Trp): Hydrofobisk og upolær.
(syntiseret i den røde knoglemarv).

3) Svovlholdige (Cys og Met): Stabiliserer ofte molekyler ved at indgå Transportproteiner, er primært proteiner fra leveren, væsentlige:

svovlbroer mellem forskellige strukturer.
Iontransportere:

4) Iminer (Pro): Upolær.
Albumin: Divalente og trivalente cationer: fx. Cu2+ og Fe3+.

5) Neutrale (Ser, Thr, Asn og Gln): Er det primære sted for sukker at Ceruplsamin: Cu2+.

binde til protein (glykoproteiner).
Transferrin: Fe3+.

6) Sure (Asp og Glu): Er ioniserede ved fysiologisk ph, negativt ladede.
Hormontransportere

7) Basiske (His, Lys og Arg): Fuldt protonerede ved ph=7, dvs. positive.
Thyroidbindende globulin (TBG): T4 og T3.

Entantiomere par= spejlbillede isomerer: (L- og D-konfiguration).
Cortisolbindede globulin (CBG): cortisol

Henderson-Hasselbalch ligningen: Sex-hormonbindede globulin (SHBG): Testosteron, østrogen osv.

HA <=> H + A . med Ka=[H ][A ]/[HA] (for den svage syrer)

+ - + - Hæmoglobinbindende:

[H+]= Ka*[HA]/[A-] <=> -log([H+]) = -log(Ka)-log([HA]/[A-])
Albumin: Hæm-grupper, bilirubin...

pH= -log([H ]) <=> pH= pKa + log([A ]/[HA]). hvor (pKa=-log(Ka))

+ - Haptoglobin: Hæmoglobin-dimerer.

ved en basereaktion: RNH3 <=> H + RNH2.

+ + Fedtsyrebindende

med: pH= pKa+ log([RNH2]/[RNH3 ]). + Albumin: Ikke ersterificerede fedtsyrer og steroidforbindelse.

Isoelektrisk punkt, PI er gennemsnittet af pKa værdierne. Albumin formår at gemme alle de hydrofobe forbindelser, ved at have hydrofobe
Peptider og Proteiner lommer, hvori de hydrofobe forbindelser kan være og udgør 50% af plasmaprotein.

1) Primær struktur, er forbindelsen mellem aminosyrer, med Immunoglobuliner er generelt opbygget af to heavy-chains og to light-chains, fælles
peptidbindinger (amidbindinger), peptidkæden. Med en N-terminal og er at de kan binde til fremmede antigener og markere dem for immunrespons.

en COO--terminal.
IgG udgør 75% af immunoglobuliner i plasma, eliminerer små fremmede antigener ved
2) Sekundær struktur, er strukturer dannet via hydrogenbindinger at forstærke fagocytosen af dem.

mellem amider og carbonylgrupper. Sekundære strukturer deles ind i IgA 7-15% og udgør den primære beskyttelse mod patogene invasioer over mukøse
to typer:
membraner via fremmet fagocytose og degranulation af eosinofile granulocytter.

a-helix hvor peptiderne er snoede, ß-sheets som foldede lag.
IgM 5-10% og udgør forkommer i det intervaskulare rum og er den første antigen til
3) Tertiær struktur, er den 3D struktur det foldede protein får, med at blive syntiseret efter immunrespons. Forkommer oftest på pentamer form.

en overflade, der er afgørende for “kontakt”. Den tertiære struktur IgD 0,5% ukendt funktion, den er tilstede på modne B-lymfocytter.

stabiliseres af saltbroer, disulfidbindinger, hydrogenbindinger og IgE (meget små mængder), stor affinitet for mast-celler og basofile granulocytter,
hydrofobe interaktioner.
medvirkende i allergi-respons.

4) Kvartner struktur er forbindelsen mellem flere subunits med CRP, C-reaktivt protein, medierer binding af polysaccarider, fosforlipider og aktiverer
kovalente eller nonkovalente bindinger. komplimentsystemet til immunrespons. kendetegnende for infektion eller sepsis.
LEK 19: Oxygentransport.

(B&D kap. 5)
Globin molekyler, der kan binde ilt: Modulering i oxygen affinitet:
Myoglobin, Mgb består af et polypeptid, imens: Hæmoglobin, Hgb er et Hbs iltaffinitet kan moduleres allosterisk via 2,3-bisfosforglycerat
(99%-99,9%) tetramer med to a-globin- og to ß-globin-polypeptider, hver (2,3BPG syntiseres i erythrocytterne), allosteriske effektorer forskyder
med en hem-gruppe associeret. Hæm-gruppen er et prophyrin en iltmætningskurve horizontalt, dvs fra relaxed state til tense state,
kompleks, med en Fe2+ ion bundet til fire nitrogenatomer i mindten.
hvor P50 bliver større, svarende til forskydningen af mætningskurven.

Myoglobin:
øget [H+]: øger P50 dvs. sænker Hgb iltaffinitet, ilt afgives.

Mgb + O2 <=> Mgb· O2
øget [CO2]: øger P50 dvs. sænker Hgb iltaffinitet, ilt afgives.

Ka= [Mgb· O2]/[Mgb][O2], Ka=ligevægtskonstanten
øget [2,3-BPG]: binder to hæmoglobin sammen og sænker Hgb
Y= [Mgb· O2]/([Mgb]+[O2]),Y=reaktionsbrøken, iltmætningsfraktionen.
iltaffinitet meget, ilt afgives. 2,3-BPG spiller en essentiel rolle ved
Y=pO2 / (pO2+P50), er en iltmætningskurve ift. tryk. Med P50 værende en tilpasning til et liv i bjergne fx. hvor ilttrykket er lavt.

Hvorimod [CO2] og [H+] afspejler midlertidige tilpasninger ifbm. fx.
konstant for Y=0,5 (halvdelen af Mgb er mættet med ilt).

hårdt muskelarbejde.

På denne måde kan iltmætningskurver opsættes for Mgb, føtalt Hgb og
Bohr effekten: er forskydningen af iltmætningskurven, reaktionerne
Hbb. Hvoraf der aftegner sig et mønster, hvor Mgb skal have det laveste
kan skives op som nedenstående:
tryk for at mættes, efterfulgt af føtalt Hgb og sidst Hgb.

Lunger: Hgb(2H+/BGP)+ 4O2 => Hgb(O2)4 + BPG + H+.

Dette er praktisk taget i betragtning, at Mgb forekommer i væv, fx
Væv: Hgb(O2)4 + BPG + 2H+ => Hgb(2H+/BPG) + 4O2.

muskler, og Hgb transporterer ilten rundt. ved det høje tryk i lungerne
Neuroglobin og cytoglobin er mindre molekyler, primært
(p=100mm Hg) er Hb 100% mættet, imens det i de perifere væv langt
hellere afgiver ilt til Mgb, da trykket er lavere og Mgb stadig har en større forekommende i CNS og endokrint væv.

iltmætning her.
Cytoglobin (Cytgb) forekommer i væv der er deriveret fra fibroblaster,
Hgb, kan binde optil 4 iltmolekyler og undergår en lille Cytgb har en høj iltaffinitet og er ph uafhængig og influerer på
supplering af O2 til hydroxylering af Pro og Lys i nogle proteiner.

konformationsændring i bindingen, der ændrer Hgbs affinitet så snart blot
Neuroglobin (Ngb) minder i høj grad om Mgb og er ph afhængig og
et iltmolekyle er bundet, positiv og negativ kooperativitet, afhængigt af
leverer bla. ilt til retinas mitochondrier.

om det øges eller sænkes.

Hgb variationer
Y=pO2n / (pO2n+P50n). Hvor n er Hill-koeficienten, der vil give et
Allerede omtalt føtalt Hgb (HgbF) har en større ilt affinitet end
(Y,pO2)-plot et sigmoidalt udtryk der afspejler skiftet i kooperativiteten. normalt voksent Hgb.

Det giver den effekt at i perifere vævs trykområde, er kurven for Hgbs Seglcelle anæmi (SCD) er en mutation i genet for ß-globin. Segl-celle
iltmætning meget stejl, og en lille ændirng i pO2 i perifere væv vil således erythrocytter (med HgbS) er minder deformerbare (pga lange
forsage en stor iltafgift til vævene.
seglformede filamenter i HgbS) og kan derfor ikke komme ud og levere
Ved kooperativiteten inden iltområdet drastisk øges et såkaldt tense ilt i de mindste blodkar og blokerer eventuelt blodgennemstømning i
state (T), og efter området drastisk aftager til et relaxed state (R). B&D milten og led. Dog ses en øget iltafgift i kapillærer.
Fig 5.4 viser et diagram.
LEK 20+21: Katalytiske proteiner - enzymer

(B&D kap. 6) Michaelis-Menten kinetik:
Hvor E er enzymet og S er substratet, og ES er substrat bundet til enzymet,
Enzymatiske reaktioner: et intermediat inden dannelsen af produktet, P: E+S<=>ES=>E+P.

I spontane reaktioner ses ∆G<0, det er betingelsen for reaktionen forløber spontant.
Er ES=>P det hastighedsbegrænsende trin i reaktionen med Kcat= turnover
Typisk kræver igangsætning af reaktionen en aktiveringsenergi, der bringer reaktanterne i number: mol substrat/mol enzym/ tid. (hvor hurtigt enzymet katalyserer).

et højenergetisk stadie: transition state.
v=Kcat[ES], v begrænses af mængden af ES pr totalt E, ([ES]/[Et]).

Ved at tilføre et enzymkompleks med en lavere aktiveringsenergi kan man få reaktionen til Eftersom E, S og ES er i ligevægt, vil den maksimale enzymaktivitet (Vmax)
at forløbe hurtigere.Ved en inorganisk katalysator stiger reaktionshastigheden med opnåes ved høje [S], når [ES]~[Et] (når alt enzymet er mættet).

temperaturen, det er ikke udelukkende tilfældet med organiske katalysatorer (proteiner)= Vmax=Kcat[Et]

enzymer, da proteiner dekomponerer hurtigere ved stigende temperatur. Enzymer har Med en dissociations,konstant Kd=[E][S]/[ES], forudsat [Et]=[E]+[ES] fåes:

hvert deres ph-optimum, hvor de arbejder bedst, eksempelvis pepsin, der arbejder i [ES]/[Et] = [S]/(Km+[S]), hvor Km=Kd

mavesække ved et meget surt ph optimum omkring ph=1,5-2,0.
Km (Michaelis-Mentenkonstanten) udtrykker substrataffiniteten hvor
Enzymets specifitet ift. reaktionstypen og for substratet afgøres af det aktive sted på v=1/2 Vmax. [ES]=1/2 [Et] svarer til v=1/2 Vmax.

enzymet, typisk afbilledes dette som en kløft med netop de rette geometriske v= (Kcat[Et][S])/(Km+[S]).

proportioner og ladningsmæssige forhold til at substratet kan placeres der og reagerer.
v=(Vmax[S])/(Km+[S]).

Enzymaktivitet (v): Plots (hyppigst anvendt 2 og 3):
Enzymaktiviteten målt i IU, angiver effektivitet i 1µmol substrat til 1µmol produkt pr. min.
1) v,[S] plot:

Enzymaktiviteten målt i katal, angiver effektivitet i 1mol substrat til 1mol produkt pr. sek.
plot v (Y) og [S] (X).

Specifik enzymaktivitet, målt i IU/mg, angiver aktiviteten pr. masse enzym: µmol/min/mg.
Vmax kan aflæses som konstant v for større [S].

Enzym klassifikationer: (nummereringen på Metabolic Pathways).
Km ([S]) aflæses for v=1/2Vmax.

1) Oxidoreductaser (dehydrogenaser og peroxidaser): Ared + Box => Aox + Bred
Sjældent præcis da Km ligger på et meget lille interval af graf.
2) Transferaser (hexokinaser/transaminaser): A-B + C => A + B-C
2) lineweaver-Burk plot:

3) Hydrolaser (alkaliske fosfataser): A-B + H2O => A-H + B-OH
plot 1/v (Y) og 1/[S] (X). Forskrift: 1/v = Km/Vmax*1/[S]+1/Vmax.

4) Lyaser/syntaser (anhydraser/dehydrataser): A(XH)-B => A-X + B-H
aflæs skærring med Y-aksen for Vmax: punktet (0 , Vmax).

eller addition eller fraspaltning af H2O, NH3 eller CO2.
aflæs skærring med X-aksen for Km: punktet (-1/Km , 0).

5) Isomeraser (isomeraser/mutaser): A <=> iso-A
Problem med små [S], lille målefejl giver stor afvigelse i Km og Vmax.
6) Ligaser/syntetaser (carboxylaser/ligaser): A + B + ATP => A-B + ADP + Pi
3) Eadie-Hofstee plot:

Koenzymer er hjælpere, der lader sig oxidere, reducere eller bærer en gruppe, plot v (Y) og v/[S] (X). Forskift: v=Vmax-Km*v/[S]

størstedelen af koenzymer er vitamin deveriater.
aflæs skærring med Y-aksen= Vmax. aflæs hældningskoefficient= -Km.

Enzymaktiviteten kan reguleres allosterisk via forskellige indflydelse fra aflæs skærring med X-aksen= Vmax/Km.

udefrakommende faktorer på genexpression, aktivering og hæmning af enzymer, Dette plot komprimerer ikke data som de to ovenfor.
aktiverende modifikationer eller degradering.
Inhibition:
Eksempelvis secenereres fordøjelsesenzymer som proenzymer/zymogener og bliver først Kompetetive hæmmere: konkurrer/optager noget af enzymet (E<=>EI),
aktiveret af andre enzymer i tarmen. Trypsinogen aktiveres til trypsin af enteropeptidase.
enzymet opnår først ved større [S] Vmax: (forøger Km, konstant Vmax).

Eksempelvis kan ATP være en allosterisk aktivator og CTP være en allosterisk inhibitor, Ukompetetive hæmmere: binder kun til ES-komplekset (ES<=>ESI), mindre
der hhv. øger eller hæmmer den normalt forekommende ATCase (aspartat produkt dannes derfor pr. tid: (sænker både Km og Vmax).

transcarbamyolases katalyse af en reaktion med aspartat som substrat).
Nonkompetetive hæmmere: kan binde både til enzym (E<=>EI) og ES-
komplekset (ES<=>ESI). (sænker Km og Vmax).
LEK 22+23: Biokemiske metoder

Oprensningsprocedurer: celledestruktion, centrifugering, dialyse, filtrering og herefter undersøgelse med kromatografi eller elektroforese.!
Celledestruktion, kan gøres mekanisk med en homogenisering i en bufferopløsning (blender) eller via ultralydsbehandling (oftebrugt på bakterier). Kemisk kan celledestruktion opnåes ved tilsætning af base
eller detergent (enzymatisk nedbrydning). Eller ved frysning (osmotisk sprængning af cellerne).!
Centrifugering, fordeler indholdet i prøven efter densitet og lejre sig i sedimenter med tungeste sedimenter lavest og letteste øverst. Rotationen er enten swing-out eller fixed angle rotor og giver hhv.
vandrette eller skråstillede sedimenter. Ultracentrifugering er den hurtigste centrifugering, og deler prøven i to fraktioner: precipitat/pelleten (bundfald) og supernatant (ovenstående væske med lav densitet).!
Dialyse og ultrafiltrering, er begge filter-rensningsmetoder. Til dialyse anvendes en dialyseslange med meget små huller, hvori prøven fyldes. Ved placering af dialyseslangen i en støre beholder med væske
kan små molekyler sorteres fra prøven.!
Ultrafiltrering består også i rensning ved at små molekyler sorteres fra, her presses de (under tryk) gennem et filter.!
Kromatografi kan separerer molekyler ift. Ladning, størrelse og affinitet.!
Princippet er at lede en "mobil fase" (prøven) gennem en "stationær fase" (vores kromatografi-stof). Nogle indholdsstoffer i den Mobile fase vil forsinkes mere end andre, da deres interaktioner med den
stationære fase. De mindst interaktive stoffer ift, den stationære fase kommer først ud (de har den korteste vej). Kromatografine udføres typisk lodret (søjlekromatografi), tidligere udførtes også vandrette
(plankromstografier).!
Gelkromatografi, oprenser på baggrund af størrelse, typisk pånødes dette med en gel med porer, hvori små molekyler kan diffundere ind(kommer sidst ud) og større molekyler passer lige forbi (først ud). !
Ionbytningskromatografi, oprenser på baggrund af ladning ved at have en gel med eksempelvis har en kationbytter en negativt ladet gel, med positive modioner, modionerne vil udbyttes med positive ioner i
prøven, der sådan kan tilbageholdes. (Anionbytter modsat).!
Affinitetskromatografi, oprenser via specifik binding med en ligand fx. Antigen-antistof, liganden skal samtidig have den egenskab, at den binder til matrix (den stationære fase i søjle). En søjle til
affinitetskromatografien (renset) tilsættes prøve og ligand ved at langsomt flow så liganderne og stoffet i prøven kan opnå binding. Overskydende prøve og ligand skylles ud med en euleringsbuffer. Det
oprensede og bundne stof i søjlen kan skylles ud ved at ændre på fx saltkoncentration i euleringsbufferen eller ph for at frigive det oprensede stof, der skylles ud.!
Elektroforese på Agaros gel: er metoder der separerer molekyler ved vandring over et elektrisk felt.!
Kationer (positiv nettoladning) vandrer mod katoden (negativ pol).!
Anioner (negativ nettoladning) vandrer mod anoden (positiv pol).!
Ladning, form og størrelse afgør hastigheden, derved hvor langt ionerne når i gelen.!
Polyacrylamidgelelektroforese (SDS-PAGE), proteiner i prøven koges i SDS og ßmerkaptoethanol (SDS bindes til proteinet og sekundære og tertiære strukturer nedbrydes). Herefter udføres en
elektroforese i en gel hvor kun små proteiner med SDS kan bevæge sig hurtigt. Således kan protein separeres udelukkende på baggrund af størrelse.!
2D elektroforese, laver en isoelektrisk fokusering i den ene retning (dimension) og en SDS fokusering i den anden retning. Giver både størrelses og ladningsinformationer.!
Spktrofotometri anvendes til at undersøge en prøve for et indholdsstoffer, vidende at nogle indholdsstoffer har en væsentligt forøget absorption af lys ved bestemte bølgelængden, ekstintionsmaksimum.
Johan Lamberts fandt et sammenhæng mellem lysvejens længde og et glasmedies absorbans (A=-log(I1/I0). August Beer fandt det samme sammenhæng for væske: Lambert Beers lov: A=e*c*l!
A: Absorbansen. E: Molær ekstinktionskoefficiet. C: Stofkoncenttration. L: Lysvej i cm!
!
Michaelis Menten kinetik beskriver aktiviteten af enzymer under nogle standard forudsætninger. Her vil et reaktionsforløb skitseres som: E+S<=>ES=>E+P!
Hvor, E, enzymet med, S, substratet i et enzymsubstratkompleks, ES. Hvorefter det spaltes i enzym og, P, produkt. Typisk vil enzymet kræve en cofaktor, eller et koenzym.!
Hastigheden af processen, V, defineres som produktdannelse pr. tid V=dP/dt eller substratomdannelse pr. tid V=dS/dt.!
Den initiale hastighed, V0, vil typisk ses som lineært stykke, men reaktionshastigheden vil ændre sig med [S] og flade ud ved makshastigheden, Vmax, ved fuldstændig enzymmætning (ved stor [S]).!
Med følgende sammenhæng: V=Vmax*[S]/(Km+[S]), !
Michaelis konstanten, Km, Km=[E][S]/[ES], udtrykker enzymets substrataffinitet,!
Enzymaktivitet: svarer til reaktionshastigheden, hvor meget substrat enzymet kan omdanne pr. tid.!
Enzymaktivitet i U (umol/(min*L)): omdannelse af en mængde substrat (umol) pr. minut i 1liter prøve. !
Enzymaktivitet i Katal (mol/(sek*L)): omdannelse af en mængde substrat (mol) pr. sekundt i 1liter prøve.!
Specifik aktivitet U/mg eller Katal/kg: aktivitet pr. masse enzym. !
Forudsætninger: overskud af S så V=Vmax. Stabil temperatur (optimalt 37grader) og optimal ph for enzymet.!
Bestemmelse af koncentrationer. Opblandes en prøve (fx serum) i en opløsning er fortyndingskonstanten Kf =Vkuvette/Vserum. Spektofotometrisk kan reaktionen følges, har man flere reaktioner afhængige af
hinanden, måles på den reaktion, der er den begrænsende.!
Koncentrationen af enzymet kan bestemmes udfra Cenzym=dA/(E*dt*l)*Kf.!
Koncentrationen af substrat kan bestemmes efter et "langt" tidsrum, fx 10min, således alt substrat er forbrug og omdannet. Da er Csubstrat=dA/(E*l)*Kf.!
!
Radioaktive isotoper kan integreres i cellen, in vitro, og stofferne kan således følges gennem metabolismen, ved at måle aktiviteten af (henfald pr. tid) af den tilføte isotop.!
Isotopfortyndingsmetode bygger på kendskabet til en isotops aktivitet med dette kan man bestemme bestemme en stofmængde eller volumenmængde af det normale (ikke radioaktive stof) i organismen.!
Mængden af tilsat radioaktivt stof (i mol eller i g): a.!
Den radioaktive isotops specifikke aktivitet (i cpm/mol eller cpm/g): C, radioaktiviteten bevares ved at vælge en isotop med høj halvringstid.!
Den tilsatte mængde radioaktiv isotops totale aktivitet (i cpm): aC!
Mængden af det normale ikke radioaktive stof (i mol eller g): A!
aC=(a+A)c, hvor c er den målte aktivitet i prøven, hvor den totale aktivitet er fortyndet i en større mængde stof.!
vC=(v+V)c, hvor c er den målte aktivitet i prøven, er en tilsvarende formulering med, v tilsat radioaktivt volumen, V normalt ikke radioaktivt volumen.
LEK 24: Membraner, transport og mave-tarmkanalen.

(B&D kap. 8+10)
Kap. 8: Membraner og transport Kap. 10: Mave-tarmkanalen
Cellemembraner tjener et formål ift. at opretholde en barrierer mellem to miljøer, 1) Mund til mavesæk:

det inde i cellen og det udenfor cellen. Koncentrationen af solutter reguleres via Mekanisk forarbejdning øger overfladen og (tilgængelighed for enzymer). H2O og
transporten over cellemembranen.
lubrikation giver konsistens. Spytkirtlers sekretion af amylase og lipase starter fordøjelse.

1) Simpel diffusion af små upolære molekyler (O2, CO2 og N2) og små uladede, 2) Mavesækken:

hydrofobe solutter (urea, ethanol organiske syrer) sker frit og kræver ikke Mekanisk forarbejdning, æltning, homogeniserer massen. H+ (til ph<2), lipaser og
membran-proteiners, (forløber ift. koncentrations gradienten) mod en ligevægt.
pepsinogen tilføres, pepsinogen=>pepsin pga ph<4. Stivelse hydrolyseres, proteiner
2) Faciliteret diffusion af større eller ladede molekyler over et transportprotein.
denatureres og hydrolyseres.

3) Aktiv transport forløber via et transportprotein, bruger ATP på import af stoffer.
3) Duodenum:

Et transportprotein kan være formet som en kanal, eller som en vippende bærer, Pancreas tilfører: HCO3- (neutraliserer ph), proteaser, lipaser og amylaser, til nedbrydning
der ved konformationsænding kan vippe soluttet ind i cellen. Det samme princip af protein, fedt og kulhydrat. Leveren og galdeblærer tilfører: galdesalte, emulgerer fedt.

gør sig gældende for iontransportere. Solutter kan passere membranen i uniport 4) Jejenum:

(en af gange), symport (to eller flere af gange i samme retning) eller antiport (flere Ved ph~7 aktiveres trypsinogen, der aktiverer propeptidaser, fosforliopase A2 og
i modsat retning).
fortsætter fordøjelse af protein, fedt og kulhydrat. Enteropeptidaser og disaccharidaser
Aktiv transport omtales som primær transport og uniport, symport og antiport hydroliserer oligo-, disaccarider og oligopeptider. NaCl og H2O absorberes.

omtales som sekundære transportere.
5) Ileum:

Transportsystemers sammenkobling.
Galdesalte absorberes, med frie fedtsyrer og monoacyglyceroler. Monosaccarider, frie
Skelet og hjertemuskulatur, B&D Fig 8.4: aminosyrer, di- og tri-peptider optages. NaCl og H2O absorberes.

Skeletmuskulatur udsat for et signal (depolarisation) påvirker VDCC (voltage 6) Colon: (Sidste absorption inden defækation via anus).

dependent Ca2+ channels) i sacromatisk reticulum til udstrømning af Ca2+, der Kulhydrat absorption B&D Fig 10.5: Efter nedbrydning af kulhydrater på den mukøse
forsager en muskelkontraktion. Sacroplasmatisk reticulim er afhængig af en Ca2+- overflade af tarmlumen (amylaser), optages monosaccariderne overvejende af to veje over
ATPase, for at fyldes igen med Ca2+ inden næste kontraktion.
børstesømsmembranen. 1) Na+-afhængig glucosetransporter (importerer glukose og
Hjertemuskulaturens VDCC, når depolariseret, lukker en lille mængde Ca2+ ind, galaktose). 2) Na+-uafhængig faciliteret transporter (importerer fruktose).
der påvirker sacroplasmatisk reticulum til udstrømning af Ca2+ og derved Glukose, galaktose og fruktose diffunderer samtidig frem og tilbage med simpel diffusion over
kontranktion. Hjertet bruger også en Ca2+-APTase til fyldning af sacroplasmatisk membranen via simpel diffusion. Til at fremme processen har enterocytten basalt en Na+/K+-
reticulum, men samtidig en lignende Ca2+-APTase til udpumpning Ca2+ fra cellen. ATPase, (exporterer Na+og importerer K+).

Samt en sekundær transporter, Ca2+-3NA+-antiporter og aktiv transport ved NA+/ Fedtabsorption B&D Fig 10.6: Triglyceriderne(TG) fra kosten nedbrydes i lumen af
K+-ATPase til export af NA+ og import af K+.
pancreatisk lipase til:1,2-Diacylglycerol(nedbrydes videre), 2-Monoacylglycerol (2-MAG), 1-
Glukosetransportere i tarmlumen, B&D Fig 8.5: Monoacylglycerol (1-MAG), frie fedtsyrer (FFA) (lange, mellemlange og korte) og Glycerol.
Na+-coupled-glucose-symporter, SGLT1, importerer glukose og 2Na+ i symport. Alle skal emulgeres med galdesaltefor til miceller for at kunne optages.

Samtidig importerer GLUT-5 i uniport fructose, der i symport exporteres over Glycerol, mellemlange og korte FFA(22%) diffunderer frit fra enterocytten til lymfen.

den basalmembranen til blodet. Dette er afhængig af en aktiv transport ved NA+/K Lange FFA importeres og aktiveres til acyl-CoA (af acyl-CoA syntethase,).

+-ATPase til export af NA+ over til blodet og fra blodet en import af K+.
1-MAG (6%) spaltes med intestinal lipase til glycerol og FFA (aktiveres til acyl-CoA).

Syresekretion fra parietalceller, B&D Fig 8.6: 2-MAG (22%) optages, syntiseres med acyl-CoA til TG (exporteres i kolymikroner til lymfen).
Parietalceller stimuleres til HCL sekretion ved tilførsel af histamin, acetylcholin og Proteinabsorption B&D Fig 10.8: Proteiner hydroliseres af peptidaser til aminosyrer, di- og
gastrin. opretholdelsen af en ph=1 i lumen og ph=7 i cellen er afhængig af flere tri-peptider, der optages over enterocytten til kapillærerne. Import til enterocytten sker via:
koplede mekanismer. Carbonisk anhydrase, laver H2O og CO2 til H+ og HCO3-. En 1) Aminosyrer og Na+ symporter. Og 2) Di- eller tri-peptid og H+ symporter.

antiporter basalt i cellen exporterer HCO3- til og importerer Cl- fra blodet. Cl- Til at fremme processen har enterocytten basalt en Na+/K+-ATPase.

kanaler exporterer Cl- til lumen, og K+ kanaler K+ til lumen. En ATPase Enterocytten har dipeptidaser og tripeptidaser og exporterer aminosyrer til kapillærerne via
(protonpumpe) pumper H+ ud og importerer K+. et transportprotein.
LEK 25: Vitaminer og mineraler.

(B&D kap. 11+22 s.298-299)
Kap. 11: Vitaminer, inddeles efter deres opløselighed: Kap. 11+22 s289-299: Mineraler
Fedtopløselige vitaminer oplagres i væv, bla. leveren.
De fleste mineraler indgår som metalioner i aktive proteiner.

Vitamin A, er forbindelserne: retinol, retinaldehyd og retinosyre.
Jern: Er essentielt for transporten af ilt i hæmoglobin og myoglobin,
Mangel giver synsforstyrrelser. Giftigt i store mængder: diarre, opkast og dobbeltsyn.
desuden indgår det i cytochrom A, B og C (i elektrontransportkæden).

1) ß-caroten i kosten dehydrogeneres til retinaldehyder og optages i enterocytten, hvor det 1) Jern i kosten Fe3+ (ferri) reduceres til Fe2+ (ferro) og optages via
reduceres til retinol. Retinol sendes til leveren, og oplagres i retinol-estere.
enterocytten.

2) Retinol sendes via blodet (i retinol-binding-protein (RBP)) til målcellen.
2) En del af Fe2+ oplagres i ferritinmolekyler resten oxideres til Fe3+
3) I målcellen oxideres retinol i to trin til retinosyrer. Retinosyrer dehydrogeneres, når der er ved export til blodbanen, hvor det, bundet til transferrin eller hepastin
brug for det, til trans-retinal. Ved belysning i fx. retinas stavceller, ændres trans-retinal til 11-cis- i plasma føres til den røde koglemarv og andre celler med jernbehov.

retinal, der sammen med opsin danner rhodopsin. Rhodopsin afgiver energi svarende til 3) Erythrocyt-forstadierne optager Fe3+ og reducerer det til Fe2+, der
lyskvantet (dette opfattes af hjernen som det vi så) og opsin genanvendes. indkorporeres i hæmgruppen i hæmoglobin.

Vitamin D, dannes udfra D3 (colecalciferol), fåes enten som indtag ved kosten eller ved UV 4) Udtjente og døde erythrocytter fagocyteres af makrofager, der
bestråling af et kolesteroldeveriat i huden. colecalciferol fragtes til leveren, og oplagres. I oxiderer Fe2+ til Fe3+, der via transferrin og hepastin genanvendes.
leveren hydroxyleres D3 til 25(OH)D3, der via blodet når nyerne og hydroxyleres til
Zink: anvendes i kulhydrat- og energi-metabolismen, protein-syntese
1, 25(OH)D3, aktivt vit. D3, der bla. influerer på Ca-balancen. (Læs i øvrigt i lek. 32). og -nedbrydning, nukleinsyresyntese, transportmekanismer og
Vitamin E, a-tocopherol, en membranbundet antioxidant.
beskyttelse mod oxidationer. Spermatogenesen er zink afhængig.

Vitamin K, syntiseres af tarmbakterier, essentielt for leverens syntese af koagulationsfaktorer.
Zink optages ligesom andre metalioner med methallothionein.

Zinkmangel medfører væksproblemer, manglende seksuel udvikling,
Vandopløselige vitaminer oplagres ikke og skal tilføres jævligt.
problemer med at hele sår.

B1(thiamin), er nødvendig kofaktor for mange reaktioner, mangel giver neurologiske udfald og
Kobber: anvendes i oxygenase enzymer, bla. cytochrome oxidase (i
forvirring. Alkoholikere er typisk i thiaminmangel, da alkoholen “afrenser” deres tarm og
elektrontransportkæden) og i superoxid dismutase (der fjerner
minimerer optaget, og en mangelfuld/flydende kost sjældent supplerer tilstrækkeligt thiamin.
superoxid og andre ROS i plasma). Kobber er nødvendigt for at binde
B2(riboflavin), indgår i oxidoreduktaserne FMN og FAD.
kollagen sammen, derfor vil mangel give problemer med hud og hår
B3(niacin), indgår i koenzymerne NAD+ og NADP+. først. Overdrevet indtag kan lede til levercirrose (skrumpelever).

B5(panthosyrer), indgår i koenzym A (CoA). Selenium: indgår i antioxidant-enzymet glutathionperoxidase og bla. i
B6(pyridoxin), er kofaktor i syntese af aminosyrer, hæm-grupper og neurotransmittere. muskelprotein. Mangel vil give muskelsmerter, overdrevet indtag kan
B12(cobalamin), syntiseres af bakterier og kræver instrinsic factor ifbm optagelse, cobalamin medføre levercirrose.

er essentielt for omdannelsen af methyl-malonyl-CoA til succinyl-CoA og folatfælden. Natrium: er vigtigt for regulation af extracellulærvæskens volumen og
Folat, indgår i C1-donere, vigtigt for DNAsyntese, og mange, mange andre processer.
opretholdelsen af det transmembranøse potentiale (gradienten).

Folatfælden methyltetrahydrofolat adderer methyl til homocystein og danner methionin og Calcium (og fosfat): er vigtigt for vedligeholdelse af knoglestruktur,
tetrahydrofolat (via B12). Hvis ikke kroppen optager B12 vil folat bliver “fanget” på methyl- normal muskelfunktion og membranpotentiale i nerver.

tetrahydrofolat formen og være utilgængeligt i andre reaktioner. Magnesium: er vigtigt for muskeludvikling og vedligeholdese af
Vitamin H= Biotin, produceres af tarmbakterier og er koenzym i carboxyleringsreaktioner. spændingsforskel i nerver. det er en kofaktor for ATP-krævende
Vitamin C, er en vigtig antioxidant, (læs i øvrigt lek 26). enzymer og nødvendigt ift. DNA og RNA syntese.
methyl-tetrahydrofolat tetrahydrofolat
Homocystein
Homocystein S methyltransferase

Methionin Folatfælden uddybes ifbm. lek. 35.
kofaktor B12
LEK 26: Glykolyse, pentosefosfatvejen og antioxidanter.

Til kap. 37 hjælper Metabolic Pathways ikke (B&D kap. 12+37)
Kap.12: Glykolyse er metabolismen med det formål at skabe energi (ATP og Kap. 12: Pentose fosfat vejen
energimetabolitter) og intermediater til syntese af glykogen, aminosyrer, fedtsyrer, Er en vigtig sidevej på glykolysen, nødvendig for syntesen af nukleotider til DNA, RNA
glycerol og triglycerider. Anaerob glykolyse, er forbrænding uden ilt til rådighed og (ribose-5-P) og den i mange andre synteser nøvendige metabolit NADPH.

har netto reaktionen: glucose+ 2ADP => lactat og 2ADP.
Reduceringsstadiet (1-3, her dannes NADPH), udvekslingsstadiet (4-

Da de røde blodlegemer (RBC) ingen mitochondrier har, beror de udelukkende på 1) Glc-6-P dehydrogenase (G6PDH): Glc-6-P + NADP+=>6-P-Glukolakat + NADPH.

anaerob forbrænding. Muskler kan supplere deres forbrænding med anaerob 2) Laktonase: 6-P-Glukolaktat+H2O=> 6-P-Glukonat.

forbrænding ved iltfattige omstændigheder.
3) 6-P-Glukonat-dehydrogenase: 6-P-Glukonat+ NADP+=>Ribulose-5-P+NADPH+ CO2-

Glykolyse kan inddeles i stadier: Investment-, splitting- og yield-stage, reaktionerne 4) Epimerase og isomerase: Ribulose-5-P til hhv. Xylulose-5-P og Ribose-5-P.

er udemærket afbilledet på Metabolic Pathways.
5) Transketolase: Xylulose-5-P og Ribose-5-P til hhv. Glyceraldehyd-3-P og Sedohepotulose-7-P.

Investment-stage: (2 ATP investeres i gukose=>Fru-1,6-BP). 6) Transaldolase: Glyceraldehyd-3-P og Sedohepotulose-7-P til hhv. Fru-6-P og Erythrose-4-P.

1) Hexokinase fosforylerer glukose til glukose-6-P (Glc-6-P).
7) Transketolase: Erythrose-4-P og Xylulose-5-P til hhv. Fru-6-P og Glyceraldehyd-3-P.

2) Fosforglukose isomerase isomeriserer Glc-6-P til Fruktose-6-P (Fru-6-P).
Fru-6-P (fra 6 og 7)=> Glyceraldehyd-3-P=> ‘Glykolyse’.

3) Fosforfruktokinase-1 (PFK-1) fosforylerer Fru-6-P til Fru-1,6-P.
PPP: Pentose Phosphat Pathway: Pentose fosfat vejen, er væsentlig især for reduktionen
Splitting-stage: (et glukose glukose giver i to molekyler, 2x resten af vejen). (vedligeholdelsen) af antioxidantsystemer.

4) Aldolase spitter Fru-1,6-P til dihydroxyacetonefosfat og glyceraldehyd-3-P.
Kap. 37: Antioxidanter:
Triosefosfat isomerase, isomeriserer af dihydroxyacetone-P og glyceraldehyd-3-P.
ROS: Reaktive Oxygen Species: Er oxygenforbindelser såsom: H2O2, LOOH
Yield-stage: (2x2 ATP og 2x1 NADH2 frigives, hvis anaerob ingen NADH2) (lipidperoxioder, en fedtsyrer med en OOH sidegren) og O2- (superoxid, et iltmolekyle med
5) Glyceraldehyd-3-P dehydrogenase (GAPDH): Glyceraldehyd-3-P => 1,3- en ensomt placeret elektron). Alle ROS har den egenskab, at de kan producere OH-, der er en
bisfosforglycerat (1,3-BPG) med reduktion af NAD+ til NADH2.
stærk oxidant. ROS oxiderer organiske forbindelser, uønsket = inducerer oxidative stress.
6) Fosforglycerat kinase:1,3-BPG + ADP => 3-fosforglycerat (3-P-Glycerat) + ATP
(1) Fenton reaktion: Fe2+ + H2O2 => Fe3+ + OH- + OH-

7) Fosforglycerat mutase: 3-P-Glycerat => 2-P-Glycerat.
(2) Harber-Weiss reaktion: O2- + H2O2 => O2 + OH- + OH-

8) Enolase: 2-P-Glycerat=> Fosforenolpyruvat (PEP) + H2O.
(3) Metalkatalyseret-Haber-Weiss reaktion: Haber-Weiss reaktionen, katalyseres under
9) Pyruvatkinase (PK): PEP +ADP => pyruvat + ATP.
fysiologiske forhold af redox-aktive metalioner:

10) ANAEROBT isomeriserer pyruvat fra enol-form til keto.form og hydrogeneres Fe2+ + H2O2 => Fe3+ + OH- + OH- med Fe3+ + O2- => Fe2+ + O2

med lactat dehydrogenase til laktat med oxidation af NADH2 til NAD+.

Oxidativ stress er kroppens egen forsvarsmekanisme mod fx bakterier, makrofager bruger
NAD+ mangel: kan kroppen kompensere for, ved at omsætte pyruvat til ethanol:

det til fagocytose af mikroorganismer, ved at “brække sig ud over dem med ROS”.

Pyruvat decarboxylase: Pyruvat=> Acetaldehyd + CO2 og

Hydroxylradikaler kan forsager mutationer i aminosyrer, fx. guanin=> 8-oxoguianin, ALE,
Alkohol dehydrogenase: Acetaldehyd + NADH2 => ethanol + NAD+.

Advanced Lipoprotein Endproducts, lignende skader forsages i aminosyrer og giver i bedste
Regulation af glykolyse: (2ADP<=>AMP+ATP og substrater/produkter) fald ineffektive/defekte proteiner, værre situationer en negativ effekt eller cancer.

Hexokinase: Bliver hæmmet af Glc-6-P (negativ feedback). Første forsvarsmekanisme er indkapsling/forsejling af metalioner. Andet forsvar er
Fosforfruktokinase-1 (PFK-1): Er den primære regulation af glykolysen.
antioxidanter som SOD, CAT og GSH. Tredie forsvar er vitaminerne (lidt A), E og C .

PFK-1 aktiviteten hæmmes allosterisk af ATP og stimuleres allosterisk af AMP.
Super Oxid Dismutase (SOD) og Catalase (CAT): kan omdanne ROS til H2O.

Ved en hæmning vil ophobningen af Glc-6-P hæmme hexokinase. Energimangel (høj
SOD: 2 O2- => O2 + H2O2 med CAT: 2 H2O2 => 2 H2O.
[AMP]) vil stimulationen forbruge Glc-6-P og stimulerer hexokinasen. PFK-1
Glutathion Peroxidase (GPx) med glitation reduktase (GR): kan omdanne ROS.

aktiverer PK indirekte ved at producerer Fru-1,6-P.
Pyruvatkinase (PK): aktiveres af Fru-1,6-BP (feedforward)
GPx: H2O2 => H2O eller LOOH til LOH. med oxidation af glutathion: 2GSH => GSSG.

GR: gendanner GSH via GSSG=>2 GSH med oxidation af NADPH+H => NADP+.
RBC kontra lever og muskel: RBC har et stabilt forbrug af ATP og en stabil
Vitamin C (i vand) og E (i fedt): har egenskaben, at de kan bryde kæden af oxidationer, ved
glykolyse, men lever og musklers glykolyseaktivitet varierer. Desuden reguleres
glykolysen også via hormonafhængige mekanismer (bla. Kap. 21).
at overtage den reaktive elektron, og gemme den i en resonansstabiliseret struktur (aromatisk
RBC syntiserer 2,3-BPG udfra 1,3-BPG, der igen kan defosforyleres til 3-P- ring). Oxiderede vitamin E og C radikaler er inaktive, E-radikalen kan enzymatisk tilbagedannes
og genanvendes, hvorimod C-radikalen forbrændes.
Glycerat, obs her fåes ikke ATP. 2,3-BPG har inflydelse på iltafgiften (læs evt kap 4).
LEK 27: Kulhydrat oplagring og syntese.

Hormonel regulation kan ikke læses af Metabolic Pathways:
(B&D kap. 13)

Glukose oplagres i glykogen, (sker i cytosol) overvejende i muskler Regulation af glukoneogenesen:
og lever, hvoraf der er mest i musklerne, pga. den større masse Glukose 1) I mitochondriet: Pyruvat dehydrogeneres via PDH til acetyl-CoA, der hæmmer PDH (negativ feedback) og
muskler, imens leveren har den højeste masseprocent af glykogen.
fremmer PC. PC carboxylerer pyruvat til oxaloacetat, der så indgår i glukoneogenesen. ßoxidation frigiver en
Frigivelse af glukose fra glykogen lader os holde et stabilt blodsukker masse acetyl-CoA, FADH2 og NADH+H, dvs. frigør meget ATP. ATP hæmmer PDH og stimulerer PC =>
mellem måltider. Glykogen er et forgrenet molekyle bestående af dannelse af oxaloacetat og ATP er energi til glukoneogenese i cytosol, i trinnene der danner Fru-1,6-BP.

Glc-6-P
kæder af glukose med a1-4 bindinger, sidekæder med 1a-4 og 2) I cytosol: glykoneogenesen substrater kræver NAD+ og ATP (fåes fra ßoxidation), og glukoneogenesen er
forbindelse til hovedkæde via a1-6 bindinger. Stor forgrening giver hormonelt reguleret på trinnet mellem Fru-1,6-BP <=> Fru-6-P.

mange startsteder til nedbrydning.
Fru-2.6-BPase Fru-1,6BPase omdanner (glykoneogenese) Fru-1,6-BP til Fru-6-P, der bliver Glc-6-P, der bliver til glukose.

Glykogenesis (opbygning af glykogen fra glukose):
Fru-6-P
PFK2 PFK-1 tilbagedanner (glykolyse) Fru-6-P til Fru-1,6-BP. PFK-2 forstærker glykolyse via Fru-6-P til Fru-2,6-BP.

Leveren er særligt effektiv til glukogenesis, den har mange GLUT-2 Fru-1.6-BPase PFK1 [Fru-1,6-P] Fru-2,6-BPase forstærker glykoneogenese via: Fru-2,6-BP til Fru-6-P, =>Glc-6-P=>glukose.

transportere og til dens nedbrydning af glukose har den glukokinase (-) (+)
[Fru-2,6-BP] hæmmer aktiviteten af Fru-1,6-BPase og øger aktiviteten af PFK-1.

(GK) istedet for hexokinase, GK hæmmes ikke af Glc-6-P, dvs. Fru-1,6-P
Insulin opregulerer PFK-2, dvs. øger [Fru-2,6-BP], der hæmmer Fru-1,6-BPase og øger PFK-1.

glykogensis kan ske i et højt tempo i leveren. Overskud indgår i ADP
NADH+H => Fru-1,6-BP tilbageholdes, glukoneogenesen bremses, lagrer opbygges istedet for at frigive glukose til blodet.

syntese af fedtsyrer.
ATP
Glykogen opregulerer Fru-2,6-BPase, dvs. sænker [Fru-2,6-BP], derfor mindre hæmning af Fru-1,6-BPase og
1) Fosforglukomutase konverterer Glc-6-P til Glc-1-P.
NAD +
Andre
mindre stimulation af PFK-1.=> Fru-1,6-BP bliver omdannet til Fru-6-P og glukoneogenesen øges.
2) UDP-glukosepyrofosforylase aktiverer Glc-1-P til UDP-glukose*. molekyler
Hormonel regulation af lever:

3) Glykogen syntase overfører glukose fra UDP til glykogen (a1-4 B&D Fig 13.4: Glukagon binder til glukagon-receptoren (celleoverfladen), der medierer en ændring i
bindinger) receptorens g-protein (på indersiden af cellemembranen), således at g-proteinent binder GTP istedet for GDP,
4) Glykogen transferase træder ind når a1-4 bindingerne GDP frigives (first messenger). GDP binder til enzymet adenylat cyklase (også på indersiden af cellemembranen),
(hovedgrenene) overskrider 8*Glc i længde og overfører nogle Glc til der med forbrug af ATP frigiver (PPi og) cAMP ind i cytosolen, (second messenger).

a1-6 bindinger (sidegrene), side- og hoved-grene forlænges med I cytosol ligger inaktivt protein kinase A, der med cAMP bliver aktiveret, ved den regulatoriske subunit binder til
1-4bindinger. *UDP= uridin difosfat. UDP-Glc= uridin-difosfat- cAMP og lader den katalytiske subunit fri til at fosforylerer forskellige enzymer (med forbrug af ATP):

glukose, et sukker nukleotid. Aktiviteten af glykogen syntase er det - Glykogen syntase bliver forsforyleret (inaktiv), i tilstande med lavt blodsukker proriteres glykogenese ikke.
begrænsende trin i glykogenesis. - Fosforylasekinase bliver fosforyleret (aktiv), den forsforylerer forsforylaser (aktive), fx. glykogen fosforylase, der
Glykogenolysis (nedbrydning af glukogen til glukose):
fraspalter Glc-1-P fra glykogen så glukose kan frigives til blodet (det er jo hele meningen med glukagon).

1) Glykogen fosforylase fraspalter 7*Glc-1-P fra glykogen. - Aktiv protein kinase A fosforylerer (aktiverer) en inhibior, der hæmmer fosforprotein fosfatase i at inaktivere
2) Glykogen bliver omstrukturert af debranching enzyme. (defosforylere) fosforylaserne, som forsforylasekinasen aktiverede.

3) Glukosidase fraspalter glukose med forbrug af vand. B&D Fig 13.5: Adrenalin binder til adrenær-receptor (ydre celleoverflade) og medierer en ændring i
4) De 7 Glc-1-P fra 1) bliver af fosforglukomutase omlejret til glc-6-P
receptorens g-protein (indersiden af cellemembranen), GaGTP frigives (first messenger).

5) I LEVEREN omformer Glc-6-Pase Glc-6-P til glukose, der frigives GaGTP aktiverer Fosforlipase C (på indersiden af cellemembranen), der tager PIP2 fra membranen og frigiver
til blodet.
DAG og IP3 (second messengers). DAG aktiverer protein kinase C, PKC, der øger protein forsforylering (dvs
I musklerne er der ingen Glc-6-Pase, så Glc-6-P indgår i musklernes øger glykogen fosforylase aktiviteten). IP3 øger calcium influx i cellen, der binder sig i calcium-calmodium-
forbrænding, men ved anerobforbrænding kan ophobet lactat frigives kompleks, der øger protein forsforylering og fosforylasekinase aktiviteten.
til blodet, og via leveren omdannes til glukose.
Hormonel regulation af muskler (muskler har ikke glukagonreceptorer): B&D Fig 13.6: har tre startpunkter:
Det er kun leveren der influerer på blodsukkeret, det ene glukose 1) Muskelkontraktioner giver calcium-influx, der binder sig i Ca-calmodium-kompleks.

molekyle fra glukosidasen, hvis det når ud i blodet (ikke bliver 2) I muskelarbejdet sker: ATP=>ADP. Myokinase omdanner 2ADP<=>AMP + ATP.

forbrændt), er så relativt få molekyler, at det ikke medregnes.
3) Adrenalin binder til en adrenær receptor på cellen og via receptorens g-protein der medierer frigivelse af
Glukoneogenesis: Nydanner glukose ud fra ikke-glukose: Protein og cAMP, som aktiverer protein kinase A (PKA).

lactat indgår ved omdannelse til pyruvat i cytosol, der importeres til [AMP], PKA og Ca-calmodium-komplekset øger aktiviteten af fosforylase kinase i cellen, der øger
mitochondiret og kommer ud som malat. Fedt og andre proteiner glykogenolysen. Det fortsætter gennem Glc-6-P => Fru-6-P, hvor PFK-1 aktiveres af [AMP] Fru-6-P=>Fru-1,6-BP,
træder direkte ind i mitochondriet i TCA og kommer ud som malat. der træder ind i TCA. TCA bidrager til den oxidative fosforylering.
Malat træder ud af mitochondriet og dehydrogeneres til oxaloacetat Hormonel (insulin) regulation af både muskler og lever:
(kræver NAD+), der laves til fosforenolpyruvat og indgår i B&D Fig 13.7: Insulin har ved binding til insulin-receptor og derved fosforylering af dets effektorproteiner anti-
glukoneogenese. Glycerol i cytoplasma fosforyleres via ATP=>ADP glukagon-effekt ved at øge aktiviteten af: GTPase, fosfordiesterase, fosforprotein fosfatase og protein tyrosin
og dehydrogeneres via: NAD+=>NADH2.
kinase. Insulin rekrutterer GLUT-4 transportere og indsætter dem i cellemembranen (i muskel og fedtvæv).
Insulin hæmmer genexpression af glukoneogenetiske enzymer og katabolske enzymer, og fremmer biosyntesen af
anabolske enzymer.
LEK 28: TCA, citronsyre cyklus

(B&D Kap. 14)
TCA (Tricarboxylic Acid Cykle/citronsyrecyklus/krebs cyklus) sker i mitohondriet Ud af TCA:
og producerer energi, i form af reducerede coenzymer (NADH og FADH2 giver Malat kan træde ud og indgå i glukoneogenesen => kulhydrater.

energi via oxidativ metabolisme) og intermediaterne i TCA er nyttige i biosyntesen Citrat kan træde ud og indgå i fedtsyresyntesen => fedtsyrer.

af fedt, proteiner og kulhydrater.
Oxaloacetat (via aspartat) og a-ketoglutarat (via glutamat) kan træde ud og indgå
Ind i TCA: Glukose, lactat, og alanin bliver lavet om til pyruvat.
i syntese af aminosyrer, ligeså kan pyruvat både være indgang for nogle
Pyruvatdehydrogenase kan dehydrogenerer pryuvat til acetyl-CoA, med NAD+ => aminosyrer, og bruges i syntese => protein.
NADH+H, forbrug af CoA og fraspaltning af CO2.
Regulation:
Acetyl-CoA adderes til oxaloacetat, restproduktet fra sidste TCA-cyklus, og danner Pyruvat dehydrogenase-komplekset (PDH) er afhængig af CoA, FAD, NAD, og
citrat (trin 1). Alternativt kan pyruvatcarboxylase, med ATP=>ADP, carboxylerer fire vitaminer: thiamin, phantosyrer, riboflavin og nicotinamid. PDH hæmmes af
pyruvat til oxaloacetat.
ATP, NADH og Acetyl-CoA (negativ feedback).

Pyruvat dehydrogenase enzymkomplekset (PDH) indeholder tre komponenter:
Pyruvatcarboxylase (PC) er afhængig af ATP, CO2 og biotin (koenzym). PC
1) pyruvat dehydrogenase decarboxylerer pyruvat=>Acetyl+CO2.
aktiverers af Acetyl-CoA.

2) dihydrolipoyl transacetylase sætter CoA på acetyl=>Acetyl-CoA.
Regulation af TCA:
3) dihydrolipoyl dehydrogenase reducerer FAD til FADH2 og NAD+ til NADH+H, Ved stort kulhydratindtag vil den følgende stigning i insulinkoncentration
via FAD reduktionen, kan PDH oxiderer og genoplade komponenterne, så de kan stimulerer PDH og forsage en ophobning af ATP og NADH. NADH hæmmer
føre acetyl rundt.
isocitratdehydrogenase, og forsage en ophobning af citrat (isomeriseret fra
Ligekædede fedtsyrer nedbrydes til acetyl-CoA, uligekædede fedtsyrer nedbrydes til isocitrat). Med en følgende export af citrat til cytosol og heri fedtsyresyntese.
acetyl-CoA og Succinyl-CoA, disse træder ind som intermediater.
Modsat vil en ophobning af NAD og ADP stimulerer isocitratdehydrogenasen og
Citronsyrecyklussen:
skubbe gang i TCA.
Trin 1: Citrat syntase adderer acetyl-CoA til oxaloacetat og frigiver CoA-SH.

Trin 2: Aconitase isomeriserer citrat: citrat=>isocitrat.
CoA-SH
Trin 3: Isocitrat dehydrogenase: isocitrat=>a-ketoglutarat
NADH+H
CO2 Acetyl-CoA
med NAD+ => NADH+H og fraspaltning af CO2.
NAD +
Citrat
Trin 4: A-ketoglutarat dehydrogenase adderer CoA-SH og fraspalter CO2 med CoA
H
NAD+ => NADH+H: a-ketoglutarat=>succinyl-CoA. PD
Pyruvat PC
Trin 5: Succinyl-CoA syntase fraspalter CoA med GDP=>GTP:
ATP Oxaloacetat Isocitrat
succinyl-CoA=>succinat. CO2 NAD+
ADP
Trin 6: Succinat dehydrogenase: succinat=>furmerat ved FAD=>FADH2. NADH+H
CO2
Trin 7: Furmerase adderer H2O til furmerat: furmerat=>Malat.
Trin 8: Malat dehydrogenase: malat=>oxaloacetat ved NAD+=>NADH+H.
Malat TCA a-ketoglutarat
Netto danner en hel TCA: 3*NADH, 1*FADH2 og 1*GTP.
CoA-SH NAD+
TCA=10ATP (NADH= 2,5 ATP. FADH2 =1,5ATP og GTP=1ATP).
H2O NADH+H
Intermediater, hvis tilgængelige i mitochondriet, kan træde ind i alle TCAstadier.
CO2
Træder de ind efter fraspaltningen af CO2, kan de træde ud som malat, og indgå i Furmerat Succinyl-CoA
CoA
glukoneogenesen, dannelse af sukker. Uligekædede fedtsyrer er glukogene, da de FADH2 GDP
træder ind som succinyl-CoA. Brændsler, der træder ind før fraspaltningen (fx Succinat
GTP
ligekædede fedtsyrer, ved acetyl-CoA) kan ikke danne sukker, da CO2 fraspaltes, og FAD
der så ikke er et “overskud” til glukoneogenese.
LEK 29: Oxidativ metabolisme

Gibbs frie energi:
(B&D Kap. 9)
For en reaktion skal forløbe spontant, kræver en Gibbs fri energi ∆G<0 (en Elektrontransportkæden/oxidativ metabolisme: Er en transport af elektroner
eksoterm reaktion). En reaktion med ∆G=0 er i ligevægt og reaktioner med gennem fire komplekser i den indre membran (I,II, III og IV) der pumper protoner ud i
∆G>0 sker ikke uden tilførsel af energi (endoterm).
det intermembranøse rum, I har den laveste elektron-affinitet og IV den højeste, det
∆G=GB-GA i reaktionen: A => B. GB og GA kan slåes op som biologiske driver retningen af processen. Kompleks V drives af protongradienten, det er en
stadart frie energier (∆G°) under fysiologiske forhold(‘): ∆G°’=-RTKeq.
ATPsyntase og danner ATP. Kompleks I, II og III bruger et jern-svovl-kompleks: Fe-S,
For reaktioner, der ikke lever op til ∆G<0, kan ATP anvendes.
kompleks IV et kobber-kompleks. Mellem III og IV bruges jernholdigt cyto-chrom C
(Cytc) til at oxiderer QH2. Illustrationen på Metabolic Pathways indeholder mange
Glc + Pi => Glc-6-P + H20, med ∆G=+3,3kcal/mol, derfor sker samtidig:

detaljer, bla. gendannelse af forskellige stoffer, pensum beskriver det ikke så detaljeret.

ATP + H20 => ADP + Pi, med ∆G=-7,3kcal/mol.
Kompleks I oxiderer NADH til NAD+ med forbrug af 5H+ ved reduktion af FMN til
nettoreaktionen er spontan: Glc + ATP => Glc-6-P + ADP. (∆G=-4kcal/ mol).
FMNH2, der reducerer Fe-S, der reducerer Q til QH2. 4H+ pumpes ud.

Metabolismens brændstoffer: Kompleks II oxiderer FADH2 til FAD, ved reduktion af Fe-S, der reducerer Q til QH2.

Gendannelse af ATP fra ADP er ikke gratis. Forbrænding af fedt, kulhydrat Kompleks III oxiderer QH2 til Q. med forbrug af 2H+ ved reduktion af Fe-S, der
eller protein frigør CO2 og energi i form af reducerede koenzymer, der i
reducerer Cytc og pumper 4H+ ud.

mitochondriet kan oxideres med tilførsel af O2 og frigive H2O og ATP.
Kompleks IV oxiderer Cytc med forbrug af 2H+ ved reduktion af kobber-komplekset, der
BMR: Basal Metabolic Rate, er energiomsætningen i hvile.
reducerer 1/2 O2 til H2O og pumper 2H+ ud.

Koenzymer: Kompleks V inddeles i en F0 del, forankret i den indre membran, der ved passage af H+
AMP+2Pi=ADP+Pi=ATP. Adenin koblet på ribose med 1,2 eller 3 driver et gamma element rundt og forsager en konformations-ændring i F1 delen, der
fosfatgrupper. Adenosin- mono-, di- eller tri-forsfat.
indeholder tre enheder, med tre facetter. Konformationsændringen giver: ADP+Pi=> ATP.

NAD+ reducerers til NADH + H+. NADH= nicotinamid adenin dinucleotid
ATP og ADP transporteres over den indre membran i antiport, Pi og H+ transporteres i
FAD reduceres til FADH2. FADH2= flavin adenin dinucleotid
symport. Den ydre membran er frit permanabel for ADP og ATP. I brunt fedt tillader
FMN reduceres til FMNH2. FMNH2= flavin mononucleotid
uncoupling proteins (UCP) transport af H+ uden syntese af ATP, men med varmeudvikling.
OBS: Nicotinamid kræver vit. B3 (niacin), Flavin kræver vit. B2 (riboflain).
1mol NADH= 2,5mol ATP. 1mol FADH2= 1,5 mol ATP.
I mitochondriet forekommer et koenzym Q10 (ubiquinon) reduceret: QH2
(ubiqunol), der bruges til at overfører energien i elektrontransportkæden.
MDH: Malat dehydrogenase
4H + 4H +
Cyt
c
2H
+
H +
Glyc-3-P DH: Glycerol-3-P dehydrogenase

Mitochondriemembranen har to lag: QH 2
III IV
F
0
V
I
Ydre lag, meget permanabelt. Indre lag, væsentligt mindre permenabelt.
II
H Y +
Koenzymer udenfor mitochondriet kommer ind i mitochondriet af to 5H + 2H + 2H

+ F 1
shuttlesystemer eller som restprodukt fra citratcyklus (TCA) eller fedtsyre NADH+H FADH
+ 2 1/2O
2
HO ADP+P
NAD + FAD 2 i
oxidation (FA oxidation). Store molekyler importeres af transportproteiner Dihydroxy
FADH ATP
acetone-P 2
TOM: translocase outer membrane, TIM: translocase inner membrane.
NADH+H+
Glyc-3-P DH ATP ATP
Glyc-3-P DH
Glycerolfosfat-shuttle (hjerne og muskler): udnytter en dehydrogenering af Cytosol NAD+ Glycerol-3-P FAD Mitochondrie matrix ADP ADP
glycerol-3-P ved forbrug af NADH+H+ til NAD+. Glycerol-3-P kan i den
H H+ +
indre mitochondriemembran dehydrogeneres ved FAD til FADH2. Netto P i P i
overføres NADH+H+ til FADH2 i mitochondriet.

a-ketoglutarat Aspartat Aspartat a-ketoglutarat
Malat-aspartat-shuttle (hjerte og lever): udnytter dehydrogenering af til ASAT ASAT H UCP H
+ +
malat i cytosol og fra malat til oxaloacetat mitochondriet, samt NADH+H +

Oxaloacetat Glutamat Glutamat Oxaloacetat NADH+H +
transaminering mellem aspartat til oxaloacetat og a-ketoglutarat til glutamat. MDH MDH VARME
NAD+ Malat Malat NAD+
Netto: NADH i cytosol overføres til NADH+H inden i mitochondriet.
LEK 30: Oxidativ metabolisme af fedt

(B&D kap. 15)
Ketogenesis: Lever mitochondriers løsning på overskuds af acetyl-CoA.

Fedt kan metaboliseres til energi i lever og muskler:
Ved faste er beta-oxidationen meget aktiv og acetyl-CoA ophober sig i
Men eftersom frie fedtsyrer, kombineret med metalioner, vil optræde som fedtsyre-
overskud, dvs alt vores CoA er bundet, det frigør leveren ved ketogenesis.

salte= sæber, der kan opløse cellemembranen, forekommer disse ikke frit i cytosolen.
Illustrationen på Metabolic Pathways er snørklet, men intermediaterne står der,
De må importeres fra kredsløbet, hvor fedtsyrene bliver transporteret af albumin.

sammen med ezymerne, hvis man ved, hvad man skal se efter.

Før metabolismen: skal fedtsyrene aktiveres i cytosolen, det sker via en addition af
I lever mitochondriet (genanvendes fraspaltet CoA fra nedenstående):

CoA-SH ved forbrug af ATP til AMP + 2 Pi katalyseret af en thiokinase, placeret i
1) 2 Acetyl-CoA laves til acetoacetyl under fraspaltning af CoA.
mitochondriets ydre membran. I energiregnskab regnes dette som 2 ATP
2) Acetoacetyl-CoA og acetyl-CoA laves til HMG-CoA

(2ATP=>2ADP+2Pi). Den aktiverede fedtsyrer diffunderer over mitochondirets
(på M. Pathways: ß-OH-ß-methylglutaryl-CoA) af HMG-CoA syntase.

ydermembran.

3) HMG-CoA laves til Acetoacetate med HMG-CoA lyase under fraspaltning af
Carnetin-slusen importerer fedtsyrer (12-20C): ved at udskifte CoA-SH på den acetyl-CoA.

aktiverede fedtsyrer med carnetin på den indre side af den ydre membran, via et 4) Acetoacetat bliver til 2 slags ketonstoffer, der afgives til blodet:

membranprotein CPT-I. Carnetinfedtsyren kan transporters over den indre membran I: ved fraspaltning af CO2 til acetone, (ikke omsætteligt må udåndes)

via carnetin-acyl-carnetin translocase (der transporterer carnetin retur samtidig), II: via ß-hydroxybutyrate-dehydrogenase til ß-hydroxybutyrate (på M.
hvorefter membranporteinet CPT-II på den indre side af indermembranen udskifter Pathways 3-OH-Butyrate) under forbrug af NADH2 til NAD.

carnetin med CoA-SH. CoA fedtsyren sendes videre til forbrænding. Mindre Ketonstofferne optages i extrahepatisk vævs (musklers) mitochondrier:

fedtsyrer (2-12C) diffunderer frit ind i mitochondriet, større fedtsyrer >20C 1) ß-hydroxybutyrate dehydrogeneres til acetoacetat af

nedbrydes i peroxisomer til de er små nok til at komme i Carnetin-slusen.
ß-hydroxybutyrate-dehydrogenase under forbrug af NAD til NADH2

Beta-oxidation: Kaldes oxidation fordi beta-C(alfa er nr 1, beta er nr. 2 fra 2) Acetoacetat omdannes til acetoacetyl-CoA via succinyl-CoA: acetoacetat
syreenden) oxideres (en dobbeltbinding indføres), der hydratiseres til en alkohol, der CoA transferase, med forbrug af succinyl-CoA til succinat.

dehydrogeneres til en keton, ketonen spaltes mellem alfa-C og beta-C af en thiolase, Succinat indtræder som intermediat i TCA cyklus.

der samtidig adderer CoA-SH. Slutproduktet er en aktiveret fedtsyre og acetyl-CoA. 3) Acetoacetyl-CoA spaltes af en thiolase ved forbrug af CoA til

For hver acetyl-CoA er der dannet NADH2 og FADH2 udfra FAD og NAD, 2 Acetyl-CoA, der indgår i TCA cyklus og producerer stadigt succinyl-CoA
tilsammen værd: 4ATP. Fedtsyren er forkortet med 2C og gennemgår yderligere til at omsætte ketonstofferne.
beta-oxidationer indtil den er opbrugt. Det dannede acetyl CoA optages i TCA
cyklus, hver acetyl-CoA giver i TCA 10ATP.

Hvis fedtsyren har et ulige antal C, vil der i sidste beta-oxidation dannes Acetyl- LEVER
CoA (som normalt) og propionyl-CoA (3C). Propionyl-CoA skal carboxyleres til MITOCHONDRIE CoA Acetyl-CoA CoA Acetyl-CoA
methylmalonyl-CoA under forbrug af CO2 med propionyl-CoA carboxylase (B7/ 2 Acetyl-CoA Acetoacetyl-CoA HMG-CoA Acetoacetat
biotinafhængig) der med (B12/cobalamin-afhængig) methylmalonyl-CoA mutase NADH2=>NAD CO2
ß-hydroxybutyrate Acetone
omdannes til Succinyl-CoA. Succinyl-CoA træder ind i TCA cyklus. Succinicyl-CoA
træder ind efter fraspaltningen af CO2 og kan træde ud igen som malat. Således kan BLOD ß-hydroxybutyrate Acetone
fedtforbrænding give anledening til gluconeogenesis. I tilfælde af forgreninger, kan alfa-
oxidation forskyde kløvninger. EXTRAHEPATISK VÆV - fx. SKELETMUSKULATUR
MITOCHONDRIE ß-hydroxybutyrate
CoA Succinat Succinicyl-CoA
NAD=>NADH2
2 Acetyl-CoA Acetoacetyl-CoA Acetoacetat
LEK 31: Biosyntese og oplagring af fedtsyrer

(B&D kap. 16)
Fedt kan optages fra kosten eller de novo syntiseres i cytosol (optil 16 C Et kulhydratrigt, fedtfattigt måltid fremmer lipogenese:
længde) udfra overskydende kulhydrater.
Et stort indtag af kulhydrat (glucose) omsættes ved glykolyse til pyruvat, der i
Lipogenesis, indeholder to stadier: mitochondriet, omdannes til acetyl-CoA og indgår i TCA ved med oxaloacetat at danne
1) Malonyl-CoA dannes ud fra Acetyl-CoA:
citrat. Citrat der ikke forbruges kan exporteres via citrat-slusen til cytosol og under
Acetyl-CoA carboxyleres med Acetyl-CoA carboxylase til malonyl-CoA, til forbrug af ATP og CoA dannes acetyl-CoA og oxaloacetat i cytosol. OBS! på Metabolic
dette bruges bikarbonat og ATP=>ADP + Pi.
Pathway ser det ud som om, acetyl-CoA exporteres direkte til malonyl-CoA, dette er ikke
Acetyl-CoA carboxylase er biotinafhængig og aktivers ved forbrug af tilfældet! Husk det er citratkoncentrationen der fremmer vores fedtsyresyntases
bikarbonat og ATP.
modifikation til aktiv polymer.

Acetyl-CoA carboxylase er inaktiv i protomerer (små portioner), men aktiv Oxaloacetat omdannes til malat herved omdannes NADH2 til NAD. Malat kan bla.
i polymer modifikation (samlet kæde), tilstædeværelsen af citrat fremmer genanvendes ved import til mitochondriet og indtrædelse som intermediat i TCA.

dette men hæmmes af lange acyl-CoA kæder.
Acetyl-CoA indgår i lipogenesis med forbrug af NADPH2. NADPH2 gendannes via
Glucagon og adrenalin gør den inaktiv, ved at fremme AMPafhængig protein pentosefosfatvejen, dette suppleres ved en carboxylering af malat til pyruvat, malat-slusen,
kinase, der fosforylerer Acetyl-CoA carboxylase, imens insulin aktiverer ved herved omdannes NADP til NADPH2.
at fremmer protein fosfatase, der defosforylere den.
2) Malonyl-CoA forlænges og frigives som en fedtsyrer:
Forlængelse af fedtsyrer: kroppen kan ikke syntiserer fedtsyrer længere end 16C, men
Syntesen af fedtsyren drives af et enzym kompleks, fatty acid synthase, der den kan forlænge fedtsyrer, på overfladen af ER. Fedtsyren aktiveres ved addition af CoA-
kort sagt består af to modsatrettede elementer med samme funktion, der SH. Malonyl-CoA adderes i syreenden, ved forbrug af NADPH2 og fraspaltning af CO2 og
hver har en bevægelig arm (ACP, acyl carrier protein).
CoA-SH.Vand fraspaltes og fedtsyren reduceres ved forbrug af NADPH2 og CoA-SH
Trin 0: er kobling af Acetyl-CoA (2*C) på den ene arm, hvortil malonyl-CoA fraspaltes. Netto set forlænges fedtsyren med 2C ved forbrug af 2 NADPH2. DETTE ER
(3*C) adderes og CO2 fraspaltes, produktet er 4*C langt.
IKKE UDDYBET PÅ Metabolic Parthways.
produktet ændres under fraspaltning af vand og forbrug af 2 NADPH2

og kommer tilbage til der, hvor vi tilføjede malonyl-CoA.
Desaturation af fedtsyrer: kroppen kan indføre dobbeltbindinger i fedtsyrer til og med
Trin 1,2,3...: er samme princip med addition af malonyl-CoA, netto addition C9. Desaturationen sker i ER ved brug af O2, NADH2 og Cytochrom B5.

af 2C pr. cyklus, pga. fraspaltningen af CO2. Ved en længde på 16C (palmitat) En fedtsyre aktivers ved addition af CoA-SH. Fatty acyl-CoA desaturase indfører en
vil thioesterase forhindre yderligere additioner ved at fraspalte fedtsyren. dobbeltbinding ved forbrug af O2 og fraspaltning af H2O, her oxideres 2 cytochrom b5‘s
Navngivning af intermediaterne i syntesen kan aflæses på Metabolic ferro-ion (Fe2+) til ferri (Fe3+). Ferri kan reduceres igen til ferro ved at oxidere FADH2 i
Pathways, (se side 2 i dette dokument).
cytochrom b5 til FAD, der ved at oxidere NADH2 til NAD tilbagedannes til FADH2.
Acetyl-CoA indgår således kun i det forberende stadie, og i trin 0 i selve DETTE ER IKKE TYDELIGT PÅ Metabolic Parthways. Omega-nomenklatur, fortæller
syntesen. Ydermere forhindrer produktion af melanyl-CoA at de hvorlangt fra methylenden den sidste dobbeltbinding er, omegafedtsyrer kommer
nysyntiserede fedtsyrer nedbrydes, ved at hæmme carnetin-slusen og hovedsageligt fra kosten, da desaturationen er begænset til niende C.
således forhindre beta-oxidation af fedtsyrerne.
Oplagring: Af fedt sker i form af triglycerider, (TG), i leveren dannes glycerol-3-P udfra
glycerol, via glycerol kinase og forbrug af ATP, fedtsyrer adderes til glycerol-3-P., ved
forbrug af acetyl-CoA i to omgange, og leveren secenerer TG i VLDLpartikler til
kredsløbet. Fedtsyrer optages fra TG i VLDL over fedtvævets cellers membran og TG
dannes med glycerol-3-P her fra dihydroxy-acetone-P ved forbrug af NADH2.
LEK 32: Biosyntese af kolesterol og steroider.

(B&D kap. 17)
Kolesterol er essentielt for at give cellemembraner den rette Kolesterol til galdesyrer:
flydende konsistens, kolesterol indgår i syntese af galdesyrer, Cholesterol dehydroxyleres i leveren (7a hydroxylase) til 7-dehydrocholesterol, dette er det
steoridhormoner og vitamin D. Kolesterol optages fra kosten begrænsende trin. 7-dehydrocholesterol undergår nogle midre strukturelle ændringer, der giver
(animalske produkter) og syntiseres naturligt i alle væv, men det flere hydrofile “antenner” og kaldes nu en primær galdesyre. Disse konjugeres med enten
overvejende i leveren. Syntesen sker i cytosol på cytosolsiden af ER. glycin eller taurin, og secenerers til tyndtarmen, hvor bakterieflora kan aktiverer de primære
Kolesterol forestres med en fri fedtsyre (via ACAT, acyl- galdesyrer til sekundære galdesyrer. Sekundære galdesyrer kan reabsorberes og genanvendes
CoA:cholesterol acyltransferase) så det ikke “bare svømmer frit som cholesterol, primære har en negativ feedback effekt via FXR receptor, via en hæmning af
omkring i cytoplasma” og yder skade på membraner. 7a hydroxylasen.
Acetyl-CoA
Biosyntese af kolesterol sker i fire steps:

Kolesterol til vitamin D3:
1) Acetyl-CoA => Mevalonat *!

2) Mevalonat => Farnesylpyrofosfat
Cholesterol kan dehydroxyleres med (7a hydroxylase) til 7-dehydrocholesterol, der ved UV
Acetoacetyl-CoA
belysning i huden ændres til cholecalciferol (vit D3).Vitamin D3 kan også fåes fra animalske
3) Farnesylpyrofosfat => Squalen
thiolase
4) Squalen => kolesterol
fødevarer, og via isomerisation af ergocalciferol (vit. D2) (fåes fra vegetabilske fødevarer).
*!: 1) er det regulerende step -prioriter at kunne CoA Cholecalciferol transporteres til leveren og hydroxyleres med P450 25-hydroxylase på C25 til
dette detaljeret frem for de andre! Step 1 er 25-hydroxycolecalciferol, der transporteres til nyrene for her at blive hydroxyleret med P450
aftegnet til højre:

Acetoacetyl-CoA 1a-hydroxylase på C1 til 1,25 dihydroxycolecalciferol (aktivt vit. D3).
Øvrige steps og deres intermediater læses ud fra Acetyl-CoA
Metabolic pathways (se side 2 i dette dokument).
Kolesterol til steroidhormoner:
HMG-CoA

Et af intermediaterne i 2): syntesen af syntase Omdannelsen til steroidhormoner sker binyrerne og i goanaderne, hovedsageligt kontrolleret
farnesylpyrofosfat, (3,3-dimethyllallyl phosphate), af enzymer af klassen: cytochrom P-450 ved forbrug af ilt og NADPH. Ud fra kolesterol
indgår i syntesen af ubiquinone (= coenzym Q10). CoA
syntiseres progesteron og (i binyrer): Aldosteron og kortisol samt (i goanader): Testosteron
eller estradiol.
Regulation af kolesterol syntese: 3-hydroxy-

Hæmmer HMG-CoA reductase: 3-methylglutaryl-

CoA
Regulation af intracellulær kolesterol-koncentration (B&D Fig 17.7).

Overskud (stor fri mængde) af kolesterol.
(HMG-CoA) Kolesterol exporteres fra leveren via HDL partikler og importeres via LDL partikler, der har
Kataboliske forhold: høje [Glukagon] og [AMP].
optaget kolesterol fra HDL. Koncentrationen af frit kolesterol og oxysteroler påvirker LXR
2NADPH2
Tilstedeværelse af kortisol og statiner.
(lever-x-receptor) og SREBP, der regulerer genexpression.

Aktiverer HMG-CoA reductase:
HMG-CoA
Ved høj kolesterol-koncentration er SREBP inaktiv, og der er en lav genexpressionen af gener,
reductase
Mangel på, (lav fri mængde af) kolesterol.
der koder for ApoB-recepter (den der importerer LDL). Samt lav expression af HMG-CoA
Anaboliske forhold (energioverskud): [Insulin]
2NADP+CoA reductase, der indgår i syntese af kolesterol. Samtidig er LXR aktiv, LXR øger expressioen af
Tilstedeværelse af thyroideahormon ABCA1 og ABCG1 transportere i cellemembranen, der sender mere kolesterol ud som HDL
Mevalonate partikler. LXR øger også forestringen af det frie kolesterol i cellen med forbrug af frie fedtsyrer.

Ved lav kolesterol-koncentration er SREBP aktiv og expressionen øges, større import og
større syntese af kolesteol.
LEK 33: Lipoproteiner og lipidtransport

(B&D kap. 18)
Lipider med en kort og mellem længde transporteres med albumin. Længere lipider transporteres med lipoproteiner, sammen med fedtopløselige vitaminer (A, D og E). Lipoproteiner
varierer i størrelse. De er kugleformede med en hydrofil ydre overflade og en hydrofob indre overflade. Skallen består af fosforlipider, apoproteiner og punktvis cholesterol.

Kylomikroner: Størtst diameter, lavest densitet, indeholder primært triglycerider (TG) og har apoproteinerne: ApoB48, (modtager ApoC og ApoE).

VLDL:
Næststørst, næstmindst densitet, indhold: TG og har ApoB100, (modtager ApoC og ApoE).

IDL:
Mellem størrelse og densitet, indhold: TG (har ofte modtaget kolesterol), og har ApoB100 (har modtaget ApoE).

LDL:
Næstmindst, næststørst densitet, indhold: Kolesterol og har ApoB100.

HDL:
Mindst, størst densitet, indhold: protein og kolesterol. HDL har ApoA,1 ApoC og ApoE, HDL opsamler kolesterol i kredsløbet fra døde eller utætte (beskadigede) celler.
Lipoprotein cirkulation: (B&D Fig 18,3):

1) Lipider fra kosten (fedtsyrer, 2-mono-acyl-glyceroler og andre fedtstoffer) optages via konjugering som miceller i enterocytterne og frigives som kylomikroner med lymfen til kredsløbet.
Kolymikronerne møder HDL i kredsløbet udvæksler ApoC og Apo E med kolymikronen, og får TG til gengæld. Kolymikronen når det perifære væv og LPL (Lipoprotein lipase, kræver ApoC)
spalter TG og cellerne optager frie fedtsyrer. Kolymikron-resten og glycerol fortsætter til leveren og optages af (ApoB100/E-sensitiv) LDL-receptor (LDL-R). LDL-R består af et ligandbindende
extracellulært domæne, et trans membrant domæne og en cytoplasmatisk hale. Leveren endocyterer glycerol og syntiserer TG og kolesterol udfra endocyteret glukose, glycerol og frie fedtsyrer.

2) Fra leveren secenerers VLDL til blodbanen, her udveksler VLDL indhold med HDL,VLDL modtager kolesterol, ApoC og ApoE i bytte for TG.

Ved kontakt med det perifere vævs LPL spaltes TG,VLDL afleverer fedtsyrer (LPLkontakt kan VLDL ligesom kolymikrone, da de fik ApoC af HDL).

3) IDL er VLDL der har modtaget kolesterol, har opnået tilpas størrelse og densitet samt brugt sit og ApoC. TG spaltes ved kontakt med HTGL (Hepatisk TG lipase), det og afgivelse af
fedtsyrer via LDL-R, forarbejder liporoteinet. LDL-R har størst affinitet for ApoE (dette vil blive forbrugt først), derfor vil partikler kun med ApoB100 (LDL) have størst halveringstid i blodbanen.

4) LDL er tredie trin i kæden (VLDL=>IDL=>LDL) og har kun ApoB100 og indeholder kun kolesterol. Disse partikler små og kan træde gennem cellevæggen og forsage åreforkaltning.

LDLs kolesterolindhold optages ved LDLreceptorer i leveren og i det perifære væv (til steroidhormonsyntese og syntese af membrankomponenter).

Kolesterol, HDL og statiner:

HDL syntiseres i leveren og frigives på diskoidal præ-form (HDL-1). HDL-1 optager overskuds kolesterol fra perifære væv eller kolesteroloverfyldte celler, via deres ABC-A1 overfladeprotein
(revers kolesteroltransport, kræver Apo A1). Kolesterol i HDL forestres via LCAT og en lille rund fyldt HDL kaldes HDL-2. HDL-2 udveksler kolesterol og apoproteiner med kolymikroner,
VLDL og IDL og får ved disse lejligheder TG igen. HDL-3, er sidste stadie, de er blevet store ved optag af TG, returnerer til leveren, afleverer kolesterol via scavenger-receptoren (SR-BI) og
frigives som tømt (HDL-1) eller optages hvis nedslidt (‘død’). Statiner regulerer HMG-CoA-reduktasens aktivitet og nedsætter produktionen af kolesterol, (se i øvrigt lek 32).Ved ophør af
nysyntese sænkes plasma kolesterol pga. revers kolesteroltransport (HDL).
Åreforkalkning:
Lymfen
HDL Hepatocytter
1) Begynder som en skade på karvæggens endothel (fx. pga rygning, stort TG Apo C
Glycerol
kolesteolindtag, diabetis, højt blodtryk osv): Cellerne mister deres glatte Enterocytter Apo E
Kolymikron
overfladekvalitet og bliver tilgængelige for monocytter og perminabel for lipoproteiner, Kolymikron-rest
LPL
især LDL, der er mindst, passerer let og overvejende og aflejrers i tunica intima.
Glycerol
Tarmlumen
Fedtvæv:
Fedtsyrer LDL-R
2) I blodet beskyttes LDL mod oxidation af antioxidanter, men i endothelvæggen, er de
Muskel:
Kolymikron TG ATP Glukose Fedtsyrer
fraværende, og LDL oxideres. Oxideret LDL er giftigt og både øger monocytter invasion Glycerol GLUT4
ApoB48
og deres differentiation til makrofager, samt forværrer skaden i karvæggen, og øger LDL Galdesalte
VLDL TG
perminabilteten.
Fedtsyrer
TG Fedtvæv: TG
Glycerol TG Apo C
ApoB100
Apo E
3) Oxideret ApoB100 binder bedrer til makrofagers scavenger-receptor end ApoB/E- 2-MAG's Fedtsyrer LPL ter
ol
Ko
les HDL LDL-R Fedtsyrer
receptoren. Makrofagerne har ingen feedback regulation og overfylder sig med LDL.
Mi-celle Blodet Muskel: ATP
IDL TG
4) De LDLoverfyldte makrofager (skumceller) dør af forspisning og frigiver Perifære væv HTGL

lipiddraberne i en pool lige under endothellaget= arteriescelerotiske plaques.
Forestring LDL-R LDL
B&D beskriver detaljeret vækstfaktorers og cytokininers indflydelse på udviklingen af Kolesterol
åreforkalkning, overordnet set: flere monocytter adherærer til endothelet og aflejring af Steroidhormonsyntese
HDL1
Apo A1, fosforlipider, LCAT
Celle membransyntese
mere kollagen i plaquen.
Overskuds

LDL-R
SR-BI
Kolesterol
5) Makrofagerne begynder at nedbryde plaquen med enzym sekretion, der svækker kolesterol
ABC-A1
HDL3 Galdesalte
endothelet over plaquen. En brist frigiver en plaque til blodbanen, plaques indholder HDL2
tissue factor og fremprovokerer koagulation, der måske stopper blodgennemløbet.
Kolesterol,

TG Galde
Coronararterie okklusion leder typisk til myocardielt infrakt, Okklusion af arterie i Apo C og Apo E
VLDL og IDL
hjernen leder typisk til et slagtilfælde.
LEK 34: Biosyntese og nedbrydning af aminosyrer

(B&D kap. 19)
Aminosyrer kommer overvejende fra to Nedbrydning af aminosyrer giver et overskud af NH3, der er giftigt, og må udskilles med urinen som urea. I
ressourcer. Fra indtaget protein, og fra blodet transporteres NH3 i form af glutamin (Gln) og alanin (Ala).

nedbrydning af proteiner i kropppen (nedslidte 1) Kroppens celler nedbryder i cytosol Gln (via glutaminase), Ala (via ALAT) og overskydende aminosyrer til
eller misdannede proteiner, turnover af enzymer i glutamat (Glu) og aspartat (Asp) ved forbrug af hhv. a-keto-glutarat og oxaloacetat. Tilmed kan Asp dannes ved
fx. maven osv.). Aminosyrerne kan groft inddeles i transamination mellem Glu og oxaloacetat med fraspaltning af a-ketoglutarat via ASAT.

to kategorier, non-essentielle som vi både får med 2) NH3 dannes i cytosol ved en dehydrogenering af Glu til a-ketoglutarat via GDH (glutamat dehydrogenase) med
kosten og selv kan syntisere samt essentielle, de forbrug af NAD+. Samt ved hydrolyse af Gln til Glu og NH3.

som vi skal have med kosten, hertil kommer de 3) NH3 træder ind i mitochondriet og reagerer i form af NH4 med HCO3- via CPS-I (carbamoyl phosphat - I) i
indirekte essentielle aminosyrer som deriveres fra mitochondrie matrix og danner carbamoylfosfat, dette koster 2ATP. Carbamoylfosfat træder ind i urea-cyklus.
essentielle og derfor beror på at vi indtager de CPS-I opreguleres adaptorisk ved proteinoverskud og opreguleres allosterisk ved stor koncentration af N-
essentielle aminosyrer. Kroppen har intet lager for acetylglutamat.

overskuds aminosyrer. De fleste aminosyrer kan Ureacyklus:
omsættes til acetyl-CoA og indtræde i TCA eller 4) Carbamoylfosfat reagerer i mitochondriet med ornithin og danner citrullin.

oplagres som fedt. Aminosyrer er byggesten for 5) Citrulline træder ud af mitochondriet og reagerer med Asp under forbrug af 2ATP (ATP til AMP) og danner via
proteiner, neurotransmittere, phosforlipider, argeninosuccinat-syntetase argeninosuccinat.

coenzymer mm.
6) Argeninosuccinat spaltes via argeninosuccinase i argenin og furmerat, furmerat træder ind i mitochodriet og
Biosyntese ved transamination: Kræver et giver via TCA oxaloacetat til yderligere syntese af Asp.

carbon skelet i form af en en ketosyrer, dette 7) Argenin spaltes via arginase i urea og ornithin. Ornithin overføres til mitochondriet til videre urea-cyklus og
skelet skal byttes med en radikal på en anden urea udskilles via blodet til nyrerne til urinen.

aminosyrer, så den ønskede aminosyrer dannes. Nitrogenbalance: udtrykker forholdet mellem indtaget (protein i kosten) og udskillelse af nitrat (urea).
Dette katalyseres af en aminotransferase (med
pyridoxalfosfat som kofaktor).

Nedbrydningprocesser: BLOD LEVERCELLE
Transamination: Fjerner aminogruppen og
efterlader en ketosyre, via en aminotransferase Aminotransferase
Andre aminosyrer Asp
med pyridoxalfosfat (B6 afhængig) som kofaktor. Oxaloacetat Argeninosuccinat
Oxidativ deamination: Oxidation af aminosyren Aminotransferase a-ketoglutarat Furmerat
til en ketosyrer og NH3.
Dehydrering: via en dehydratase, der fraspalter Glu Citrullin UREA Argenin
vand og danner en ustabil imin, der spontant kan Oxaloacetat Cyklus
ASAT
hydrolyseres til a-keto-glutarat og NH3. Ala Ala Pyruvat a-ketoglutarat
ALAT
a-ketoglutarat Glu Citrullin Ornithine Urea
GDH
Glu NH3 NH4+ + HCO3-
NAD+ NADH2 CPS-1
Glutaminase
Gln Gln Glu + NH3
Carbamoylfosfat
H2O MITOCHONDRIE
Urea
LEK 35: Metabolisme og biosyntese af aminosyrer og

neurotransmittere. (B&D kap. 19+42)
Kap 19: Metabolisme af aminosyrer. I fastende tilstand kan kroppen indhente Kap 42: Syntese og nedbrydning af neurotransmittere.
energi og glukose fra aminosyrer. I et metabolistisk øjemed kan aminosyrer være Kapitlet indeholder en del andet, der primært er pensum i fysiologi.

glukogene eller ketogene, alt efter om deres metabolisme resulterer i glukose via Neurotransmittere syntiseres i neuroner og kan inddeles efter typer:

glukoneogenese eller ketonstof. Aminosyrer, der er neurotransmittere:

Glukogene, metaboliseres til intermediater i TCA efter fraspaltningen af C:
Glutamat (Glu), aspartat (Asp) og glycine (Gly).

Aspargin og Aspartat => Oxaloacetat
Aminosyredeveriater, der er neurotransmittere:

Tyrosin, phenylalanin og aspartat => Fumarat
GABA, syntiseres fra Glu
Isoleucin, methionin, threonin og valin => succinyl-CoA
Histamin, syntiseres fra histidin (His)
Glutamin, glutamat, histidin, prolin og arginin => a-ketoglutarat
Adrenalin, noradrenalin og dopamin, syntiseres alle fra tyrosin (Tyr)

Stregnt ketogene, metaboliseres kun til acetyl-CoA eller acetoacetyl-CoA:
Serotonin (5-OH-tryptamin), syntiseres fra tryptophan (Trp)

Leucin og lysin => Acetyl-CoA og acetoacetyl-CoA.
Puriner, der er neurotransmittere: ATP og adenosin, deriveret fra ATP.

Blandede, kan både metaboliseres til ketonstof og glukose:
Gasser, der er neurotransmittere: Nitrogenoxid, fra argenin (Arg)

Isoleucin, phenylalanin, threonin, tryptophan og tyrosin.
Andre neurotransmittere: ACh (acetylcholin) fra cholin
Metabolismeprocesserne er forskellige fra aminosyrer til aminosyrer, find dem på
Metabolic Pathway og følg dem til ende. Aminosyrerne er markeret med at stå i Syntesereaktioner: (bemærk en vis grad af parallelitet) phenylethanoalamin

en gul oval, undtagen serin, der står ved siden af folinsyre(brun).
! Tyrosin hydroxylase

(tetrahydrobiopterin)
DOPA

decarboxylase
Dopamin

ß-hydroxylase
N-methyl

transferase
Et populært emne i forbindelse med metabolisme af aminosyrer er PKU !
Tyr DOPA Dopamin Noradrenalin Adrenalin
(Phenylketonuri= Føllings syge), som spædbørn testes for ved hælprøve.

Tyrosin dannes i kroppen ud fra pehylalanin ved en hydroxylering (afhængig af
! Tryptophan hydroxylase

CO2
5-OH-Tryptophan

tetrahydrobiopterin), ved PKU er enzymet phenylalaninhydroxylase defekt. Ved

!
Trp
(tetrahydrobioterin) 5-OH-
decarboxylase
5-OH-Tryptamin
PKU vil Phenylalanin ophobes og udkonkurrerer andre stoffer ved at blokerer
! tryptophan
CO2
blodhjernebarierrens transportere => mental retardering. Ketonen af ! Histidin

phenylalanin, phenylpyruvat, kan måles i blodet. Behandlingen er diet uden ! His

decarboxylase
Histamin
phenylalanin men med suppelement af tyrosin.

! Glutamat

CO2 Cholin

acetyltransferase
Særlig aminosyresyntese: Syntesen af enkelte aminosyrer kræver en addition ! Glu
decarboxylase
GABA
Cholin ACh
af C1grupper, til det har kroppen tre transportører/kofaktorer:
CO2
SAM - bærer fuldt reducerede C1 grupper. (CH3)

THF (tetrahydrofolat) - reducererde C1 grupper. (C med et/flere H)
Nedbrydningsreaktioner:
Biotin - bærer oxideret C1 gruppe. (CO2)
Noradrenalin, Adrenalin, dopamin og serotonin nedbrydes efter samme mønster.
Cystein dannes fra methionin, ved addition af adenosin og fraspaltning af methyl De gennemgår to reaktioner med enzymerne MAO og COMT.

og adenosin bliver til homocystin. Homocystin kan med B12 og methyl- MAO: Monoaminoxidase, oxiderer amingruppe til en aldehyd.

tetrahydrofolat danne methonin igen. Eller B6 afhængigt med serin til cystein via COMT: Catecholamin-O-methyl transferase, skifter en alkohol med methyl.

mellemleddet, cystathion. Ved B12 mangel fanges folat i methyl-tetrahydrofolat Metabolic Pathways viser catabolismen af noradrenalin (COMT-MAO)
(folatfælden), forsager homocystein ophobningen forøget åreforkalkning. Særlig vanillylmandelat, (MAO-COMT er også mulig nedbrydningsvej).

kofaktor til hydroxyleringer er tetrahydrobiopterin. Andre katakolaminer og serotonin har lignede endeprodukter, dopamin har
methyl-tetrahydrofolat tetrahydrofolat eksempelvis homovanillylmandelat. Endeprodukter udskilles med urinen.
Homocystein Methionin
Homocystein S methyltransferase

kofaktor B12
LEK 36: Hormonel regulation af metabolisme og glykæmi

(B&D kap. 21)
Hormonel regulation af metabilisme ift. væv:
Glykæmi (blodets glukosekoncentration reguleres bla. hormonelt). To grupper af hormoner Regulation af metabilisme ift. kostindtag: Afspejler hormonernes effekter:
påvirker: 1) insulin (anaboliske forhond) og 2) glukagon og anti-insuliner (kataboliske forhold).
Postprandial: (fig 21.11) Masser af kulhydrat, aminosyrer og fedt i kolymikroner
1) Insulinsekretion reguleres af ßcellerne i pancreas metabolisme af glukose, ved høj glykæmi er optaget gennem tarmepithelet til kredsløbet, dette medfører insulin sekretion.
opreguleres sekretionen. Insulin syntiseres som præ-pro-insulin, (består af et signalpeptid, et c- Leveren optager glukose (GLUT2) og pga insulin er glykogensyntesen øget og
peptid og insulin). Signalpeptidet klippes fra, ved sekretionen fraspaltes c-peptidet også.
glykolysen er øget, et øget aminosyrer optag supplerer glykolysen. Restprodukt
Insulin (fig. 21.5) binder til en insulinreceptor på cellensoverflader i leveren, muskler og i fra glykolysen, acetyl-CoA, overgår (via TCA, citrat til malonyl-CoA) i lipogenesis
fedtvæv og starter via fosforyleringer en kaskadeeffekt.
og danner TG der bliver eksporteret som VLDL, eksporten af VLDL er også øget.
Leveren: Insulin stimulerer glykolyse og glykogen syntese, samtidig hæmmer den lipolyse og Fedtvævets optag af glukose er øget pga. insulin øger GLUT4, glykolysen er øget
glukoneogenesis. Insulin fremmer syntesen af lange fedtsyrer og triglycerider samt fremmer og giver mere acetyl til lipogenesis og syntese af TG suppleret af fedtsyrer fra
sekretionen af VLDL partikler.
kolymikroner, da insulin øger aktiviteten af lipoprotein lipase. Muskelvævet
Fedtvævet: Insulin stimulerer triglyceridsyntese fra glycerol-3-P og frie fedtsyrer, samtidig optager mere glukose pga insulin øger antallet af GLUT4, der er en øget glykogen
stimulerer insulin til flere glukosetransportere (GLUT4) og danner insulinafhængig lipoprotein syntese og glykolyse (suppleret med aminosyrer) indtag af aminosyrer i cellen er
lipase (LPL).
øget og giver anledning til øget proteinsyntese.
Muskelvævet: Insulin stimulerer glukosetransport (GLUT-4), glukose-metabolisme, Postabsorptiv: (fig 21.12) Primærandelen af kulhydrat fra måltidet er forbrugt
glykogensyntese, aminosyreroptaget, proteinsyntese og dannelse af LPL.
og insulinproduktionen er stoppet til fordel for glukagonsekretion. Fedtvævets
Gentranskription: Insulin øger transkriptionen af glykolytiske enzymer: PFK, pyruvat kinase og optag af glukose er stoppet og TG nedbrydes til fedtsyrer, der forsyner TCA og
glykogen syntase. Insulin hæmmer transkription af glukoneogenesis enzymerne: PC, PEPCK, frigives til kredsløbet for at forbrændes i andre celler. Musklerne har kun et
Fru-1,6-BPase og Glc-6-Pase.
sparsomt optag af glukose (insulinuafhængigt) og drives på forbrænding af
2) Alle anti-insulinerne virker generelt stimulerende på glycogenolyse og gluconeogenesis, dvs. fedtsyrer (fra TG i muskel og fedtvæv), glykogen og protein med produktion af
vi får nedbrudt glykogen og nydannet glukose.
lactat og alanin. Leverens glukoseoptag er stoppet og glykogenolyse og
Glukagon (fig. 21.6) virker i leveren, på glukagonrecepteren med kaskadeeffekt via second glukoneogenese opreguleres for at opjustere blodsukkeret. Leverens TCA kører
messenger (cAMP), der aktiverer proteinkinase A, som forsforylerer (inaktiverer) PFK-2 og på acetyl-CoA fra optaget fedtsyrer(fra fedtvævet). Alanin og lactat (fra
(aktiverer) Fru-2,6-BPase-2 komplekset. Dette sænker mængden af Fru-2,6-BP i leveren, og musklerne) optages og indgår i glukoneogenesen sammen med optaget glycerol
sæker derved aktiviteten af PFK-1 og sænker glykolysen (mindre sukker nedbrydes). Lavt niveau (fra fedtvævets nedbrydning af TG).
af Fru-2,6-BP fjerner den hæmmende effekt på Fru-2,6-BPase-1, der derfor kan stimulere Faste: (fig 21.14) Er i høj grad det samme som den postabsorptive fase, dog er
glykoneogenesen (mere sukker dannes). Insulin gør det modsatte med øget [Fru-2,6-BP].
her intet glukose fra indtaget kost til rådighed. Fedtvævet forbrænder stadig fedt
Glukagon influerer på gen transkription som anti-insulin ved at hæmme syntese af glukokinase, og frigiver fedtsyrer og glycerol. Leveren optager og forbrænder fedtsyrer og
PFK-1 og pyruvat kinase, samt ved at stimulere syntese af PEPCK, Fru-6-Pase og Glc-6-pase.
forbruger glycerol (begge fra fedtvævet) i glukoneogenesen. glykogenolysen er
Sukkersyge, type I: Forsages af en autoimmun destruktion af pancreas ßceller. praktisk talt ophørt da glykogenlageret er opbrugt. Leveren begynder at lave
Sukkersyge, typer II: Forsages af en (opbygget) resistens overfor insulin. ketogenesis for at få frigjort -CoA fra det ophobende acetyl-CoA fra
Ketoacidosis (fig 21.17): Mangel på insulin medfører øget glukoneogenesis, lipolyse, ketogenesis fedtforbrændingen. Ketonstoffer seceneres til kredsløbet. Muskelvævet
og en manglende glukose optag. Derfor opnåes et alt for højt blodsukker og en stor forbrænder også stadig fedt og optager glukose fra kredsløbet men
koncentration af ketonstoffer i kredsløbet begge giver osmotisk diurese og dehydrering. glykogenolysen er stoppet, pga, alt glykogenet er opbrugt. Nu suppleres
Ketonstofferne medfører acidose og forsøgt kompensation ved hyperventilation. forbrændingen med optag af ketonstoffer, der omsættes til acetyl-CoA.
Diabetisk neuropati (fig 21.20): Kroppen forsøger at kompensere for hyperglykæmi ved en Musklerne overgår til at frigive pyruvat og alanin til kredsløbet til leveren.
process (the polyol pathway) der omdanner glukose til sorbitol (til fruktose), ved hyperglykæmi Metabolisme ved sygdom svarer til den fastendes (fig 21.15):

ophobes sorbitol og medfører katar og nerveskade. Undtagen at her stopper musklerne med at optage glukose og frigiver lactat til
Sukkersyge og åreforkalking (fig 21.18 + fig 21.21): Hyperglykæmi medfører en øget aktivitet blodet sammen med alanin. kroppen forsynes med glukose fra glukoneogenese i
af ROS (reactive oxygen spicies) og en manglende kontrol over inflamatorisk respons, dette og leveren udfra lactat og alanin(fra muskler), fedtsyrer og glycerol (fra fedt) og
en resistens overfor insulin giver åreforkalkning. glykogenolyse af leverens glykogen.
LEK 37: Nukleotider og DNA

(B&D kap. 30+31)
Kap. 30: Biosyntese og nedbrydning af nukleotider:! Kap. 31: om DNA kan ikke aflæses på Metabolic Pathways.!
Nukleosid er ribose med en base (bundet med N-glykosidbinding). Nukleotid er ribosefosfat Fosfordiesterbindinger mellem riboser og fosfor giver DNA en rygrad, N-glykosid-
(fosfordiesterbinding) og base. Baserne kan være puriner (G og A) og pyrimidiner (C, T og U). bindinger binder baser til ribosefosfaterne. Mellem komplimentære baser opstår
Pyrimidin (længste navn mindste forbindelse). Purin (kortest navn mere kompliceret forbindelse). hydrogenbindiner. To strenge af DNA vil have et antiparallelt forløb i en dobbelt helix.!
Nysyntese af baser (kræver P-Ribosyl-PP (PRPP) fra pentose fosfat vejen). Reaktionerne nedenfor Fosfordiesterbindingerne sidder ikke symmetrisk modsat af hinanden, mere på samme
fremgår af Metabolic Pathways med enzymer. halvdel. Derfor danner DNA, major grove og minor grove, stort og lille mellemrum
Purinsyntese: (B&D Fig 30.2)! mellem strengene.!
(B&D Fig 30.3)! DNA er arrangert på en kompakt form:!
(base bygges på PRPP)!
1) Ribosefosfat aktiveres til PRPP! IMP kan få tilkobles aspartat og fraspaltet 4 forskellige histone proteiner, forekommende to gange, danner et oktamer-kompleks
2) Kobling af NH4 fra glutamin! furmerat => AMP (adenin+ribosefosfat).! med en positiv ladning. De negative forsforgrupper i DNA binder til oktameret og vikles
3) Kobling af glycin! IMP kan dehydrogeneres og få glutamin to gange herom, det ligner perler på en snor, og kaldes nukleosom. DNA kondenseres
tilkoblet med fraspaltning af glutamat => GMP til kromosomer.!
4) Kobling af C1 fra N10 formyl tetrahydrofolat!
(guanin+ribosefosfat).! Cellecyklus inkluderer fire faser udover G0 (hvile udlever proteinsyntese... ect.).!
5) Kobling af NH4 fra glutamin!
Baserne kan nedbrydes og genbruges (B&D G1 vækstfase. >> S DNA syntese/replikation. >> G2 vækstfase. >> M mitose, deling.!
6) Ringdannelse!
7) Carboxylering! Fig 30.4) ved tilbagedannelse til sukkerform, DNA replikation!
8) Kobling af aspartat! ved forbrug af PRPP. ! DNA helikasen åbner det dobbeltstrengede DNA og Single-StrandDNA-Binding-Protein
9) Furmerat fraspaltning! Adenin fosforribosyl-transferase: AMP=> IMP. ! (SSBP) stabiliserer indtil polymerasen kommer og modtager en primer med en fri
Hypoxanthin guanin fosforribosyl-transferase: 3'ende til hver streng og polymerasen begynder herefter inkorporation af
10)Kobling af C1 fra N10-formyl-tetrahydrofolat !
GMP=> guanin og AMP=> IMP. komplimentære baser. Hver tilført nukleotid laver en diesterbindingmed til OH på C3.
=>IMP (Inosin Mono Phosphat)!
Dvs. den nye streng forlænges kun på 3‘enden.!
Leading strang tages ud i en køre, “den vender rigtigt” fra DNAstrengens 5’ mod 3’.!
Pyrimidinsyntese: (B&D Fig 30.6)! Netto: UTP=>CTP. ! Lagging strang, kører modsat af leading strand, så den må tages i små hak,
(basen får PRPP tilføjet)! Ud fra UMP og cytosin dannes uracil.! Okasakkiifragmenter, for at få retningen 5’ mod 3’. Polymerasen syntiserer (på den nye
1) Carbomyl dannes fra HCO3- og NH4 fra dUDP fosforyleres til dUTP og defosforyleres til streng) fra primeren til 5' enden, bagefter starter den ved en ny primer og kører hen til
glutamin.! dUMP. Thymidinsyntase: methylerer med N5-N10- den gamle, så de syntiserede stregne når sammen.!
2) Aspartat tilkobles.! methylen-tetrahydrofolat (bliver di-hydrofolat) Gentagende celledelinger forkorter cellernes telomere, enderne på kromosomerne, der
3) H2O fraspaltes.! dUMP=>TMP, der fosforyleres til TTP. ! må regenererer via en telomerase (reverstranskriptase) der skriver på dna ud fra RNA.!
4) Ringdannelse.! Dihydrofolat reduceres til tetrahydrofolat via Substratanaloger: har kemoterapeutisk anvendelse som antiretroviral behandling
5) Oxidation via ubiqunon-reduktion ! dihydrofolat reduktase (NADPH+H=> NADP) og (HIV), stoffer der ligner deoxyribonukleotider med fejlagtige enkelte radikaler vil ikke
6) Orotat får PRPP tilkoblet! tetrahydrofolat bliver til N5-N10-methylen- bliver anvendt i humant DNA, da human Polymerase er specifik og kritisk, men virus
7) Decarboxylering (CO2 fraspaltes)! tetrahydrofolat via serin hydroxymethyl tager dem gerne og inkorporer noget forkert i sit replikerede DNA=> behandling.!
=> UMP (Uridin Mono Phosphat)! transferase og serin=> glycin + H2O.! DNA mutationer !
! Kemoterapi inhiberer TTP, dvs især hastigt 1) Lactam og lactim tautomerisation. H flyttes fra NH2 til N og gøre at der kan dannes
(D&B Fig 30.8): UMP fosforyleres til UDP eller delende celler, eksempelvis: methotrexate flere brintbindinger end ellers. A-C kan indgå binding, istedet for C-G, ligeså med T-G.!
reduceres til dUDP. UDP fosforyleres til UTP med inhiberer dihydrofolat reductase. Flour-holdigt 2) (Spontan) Hydrolytisk deaminering, vil reducere brintbindingsegenskaber, eller
ATP=>ADP og amineres med Gln=>Glu: ! FdUMP inhiberer thymidinsyntase. fraklipning af hele baser. Eksempelvis A => hypoxantin (ikke brugbart i DNA, men
binder gerne) eller C=>U. C har en tendens til at tabe aminogruppe.!
Deoxyribonukleotider: (B&D Fig 30.7): AMP og GMP fosforyleres til ADP, GDP. Disse og CDP 3) UV - thymin indgår en ekstra kovalent binding til nabothymin = Thymin dimer.!
(defosforyleret CTP) kan reduceres til deoxyform (dADP, dGDP og dCDP) via en oxidation af 4) Oxidation. Eksempelvis pga ROS; Guanosin oxideres til 8-Oxo-2'-deoxyguanosin.!
thioredoxin. Thymidinerne (TMP, TDP, TTP) er alle sammen på deoxy-form, da disse kun forekommer 5) Carcinogener kan alkylerer DNA, dvs. Sætte uønskede grupper på= Mutation.!
i DNA. TMP=dTMP, TDP=dTDP og TTP=dTTP.! DNA reperationsmekanismer = Base excision repair !
Nedbrydning af Puriner indebærer defosforylering, fraspaltning af ribose og deaminering til Fejl-base hydrolyseres væk ved at strengen med fejl klippes ud af en helikase.
hypoxanthin. Hypoxanthin oxideres med xanthin oxidase (XO) til urinsyre, der er sværer at opløse Polymerase kommer og korrekte sekvenser af baser indsættes, strengen dannes, og
end hhv. hypoxanthin og xanthin. Urinsyregigt (Gout) er en ophobning af urinsyrekrystaller i led, og lukkes til sidst med en ligase.
kan behandles med allouripol, der oxideres til alloxanthin og optager/inhiberer XO så hypoxanthin og
xanthin istedet kan udskilles. Pyrimidinernes catabolisme er kun sparsomt uddybet i pensum, men de
er let nedbrydelige til primært ß-aminoisobutyrart.
LEK 38: Ribonukleinsyrer

Kap. 32: Ribonukleoinsyrer! (kap. 32+36 s. 487-490)
RNA ribonukleotiderne A,C,G og U. RNA er enkeltstrenget og binder sig selv i sekundære strukturer (ved komplimentære perioder)= et hairpin loop. !
Der er tre typer: mRNA, rRNA og tRNA der alle syntiseres som precurser, modificeres, forarbejdes, splejses og exporteres til deres egenlige funktion.!
Prooterregionen sidder i DNA, (genkendelig TATA sekvens). Promoteren fortæller polymerasen, at der kommer en kodende sekvens. Påvirkningen på
promoteren af enhancers eller silencers, typisk lokaliseret downstream for den kodende sekvens, afgør i hvor høj grad DNAstrengen transkriberes.
Transkriptionsfaktorer binder i major grove ved TATA-boxen og regulerer ved at orientere RNApolymerase. (afgøre hvilken streng den skal syntiserer på).!
DNA polymerase, læser på DNA (Skabelon), kræver en primer og syntiserer med deoxyribonukleotider DNA.!
RNA polymeraser, læser på DNA (Skabelon), syntiserer, uden behov for primer, med ribonukleotider: RNApolymerase I= rRNA, II= mRNA og III= tRNA.!
polyA polymerase, har ingen skabelon, syntiserer med mRNAs 3’ ende som primer, med ribonukleotider en polyA-hale der forlænger mRNA.!
Revers transkriptase læser på viralt RNA (Skabelon), kræver en primer og syntiserer udfra deoxyribonukleotider et viralt DNA der integreres i
værtscellens DNA.!
mRNA syntiseres i kernen, RNA polymerase II bygger på mRNA (kædeforlængelse) fra 5' til 3' (DNA polymerasen læser på DNA skabelonen fra 3' til
5'). RNA polymeraser kan starte sin syntese de Novo(til forskel fra DNApolymerase, der skal have en primer).!
Terminering: (B&D Fig 32.6) !
Prokaryoter: Bakterier danner et hairpin loop upstream for polyA halen, der forsager terminering. Alternativt binder et rho-protein til RNA og signalerer
termination. Eukaryoter: RNA polymerase I, terminerer ved frigørelse af releasing factors, ved møde med DNA-bundet Transcript Termination Factor I
(TTFI) downstream for syntesen. RNA polymerase II beskrives ikke i pensum. RNA polymerase III benytter et system svarende til bakteriers rho-protein. !
RNA modificeres for at give stabilitet: mRNA modificeres kemisk ved at koble en fosfatholdig 5'-hætte (7-methylguanosin) gør at ribosomet kan
genkende 5'enden og forhindrer mRNA i at blive degraderet under syntese. Når polymerasen når til ende, kobles en poly-A-tail (3'ende) for at beskytte
mRNA mod degradering. Dette pre-mRNA, den indeholder både exons og introns. !
RNA forarbejdning: Endonukleaser fjerner overskydende sekvens inden i strengen, exonukleaser i enden af strengen forud for splejsning.!
Splejsning: (B&D Fig. 32.8) er en forarbejdningsprocess der drives af spliceosomer.!
Normal splejsning: introns udsplejses, efterfølgende samles exons, dette giver det "færdige" mature mRNA, med 5'UTR - kodende sekvens - 3'UTR.!
Differentieret splejsning: varierende udklipning, fx. valg mellem exons i mRNA, gør forskellen i mRNA til glat muskel, tværstribet muskel og fibroblaster.!
Efter splejsning exporteres RNA til området, hvor det skal udføre sit formål, mRNA til cytosol, hvor det med ribosomer translateres til sit produkt, oftest
et protein. Ved mRNA 5' kommer H2N-enden af peptidet, ved mRNA 3' COOH-enden af peptidet.!
Forskel på prokaryote og eukaryote celler: !
Prokaryoter: DNA er polycitronisk, dvs. Samme kodende region kan kode for flere proteiner. Prokaryoter har både transkription og translation samme
sted, deres mRNA er ubeskyttede, hverken 5‘cap eller polyA hale og deres kodende sekvenser er kontinuerlige, der er ingen introns. Eukaryoter: DNA er
monocistronisk, dvs. Samme kodende region koder for et protein, der kan have små variationer. Eukaryoter adskiller transkription og translation i hhv.
kernen og cytoplasma, de beskytter deres mRNA med 5‘cap og polyA hale og de har introns i deres mRNA, der splejses ud.!
Forgiftning: Indtagelse af hvid-fluesvamp (A-amatin) kobler sig til RNApolymerase II og hindrer mRNA syntese. Medførende en relativt hurtig død.
Regulationer af syntese af transferrinreceptoren, ved lav koncentration af jern er mRNA-loopet dækket af et protein og transferrin er nedreguleret på
mRNA niveau. Ved høj koncentration frigøres proteinet fra loopet og mRNA kan oversættes, transferrin syntiseres.!
Kap. 36 s487-490: Er ikke pensum! Transcriptomer er mRNA “working copy of DNA” transkriptionen af mRNA kan sammenlignes i micro arrays. Micro
array er en metode, hvor forskellige prøver af mRNA sættes på en plade, tilføres revers transkriptase, der indkorporer tilførte fluorecerende nukleotider, til
cDNA. Disse hydbridiseres og analyseres med en laserscanning og resultatet vil afsløre en detaljer om expressionen af genet, både ift. graden men også
forarbejdningen og splejsningen, især ift. differentieret splejsning.
LEK 39: Proteinsyntese og nedbrydning

(B&D kap. 33+36 S 490-497)
Kap. 43: Proteinsyntese og nedbrydning

tRNA dannes ud fra det rette mRNA med en nukleotidsekvens, der har komplimentære områder og danner en 3D struktur med hairpin-loops, i 2D ligner tRNA et kløverblad,
stilken udgøres af 5'enden og 3'enden (Acceptor stem). (B&D Fig 33.1) Aminosyrer aktiveres ved ATP=>AMP, AMP binder aminosyren og overfører den til C3 på adenosin
nukleotidet i 3'enden af tRNA, hvor aminosyren binder med dens carboxylsyreende i en esterbinding. Et tRNA med aminosyrer kaldes et ladet tRNA. Hver aminosyrer har en
aminoacyl-tRNA-syntethase, der kan genkende og binde specifikt den aminosyrer til tRNA. Det midterste af de tre hairpin loops (kløverblade) indeholder et Anticodon: dette
indeholder et Anticodon, en triplet af nukleotider, det komplimentært til en mRNA streg kan koder indsættelsen af en aminosyrer i peptidet, der syntiseres. !
rRNA dannes udfra det rette mRNA: Ved modifikationer og udklipning til rette stykker, der med komplimentære områder folder op i en 3D struktur med en masse proteiner
koder rRNA for en stor (60s) og en lille (40s) subunit af ribosomet. Ribosomet har tre sites: A site, hvor tRNA kommer ind, P site, her samles den voksende Peptidkæde og E
site, (exit) hvor proteinet/peptider kommer ud.!
Proteinsyntesen sker i cytosol:!
1) Initiering: (B&D Fig. 33.4) Initieringsfaktoreren (fx eIF2 eukaryot initiating factor 2) binder sig til på et hairpin loop af tRNA med methionin (start), tRNA binder GTP til sig,
GTP kræves for ribosomets lille subunits initieringsfaktor (eIF1A) kan være aktiv. tRNA med methionin og GTP dirigeres med den lille subunit af ribosomet til 5' hætten og
samler sig om 5'UTR af mRNA. De glider ned i retning af 3', ved indtil de møder et start kodon (AUG). Da kommer ribosomets store subunit, binder sig som ribosom ved forbrug
af ATP fraspaltning af initieringsfaktorerne og GTP=GDP+Pi, (tRNA er placeret i P-site).!
Alternativt kan ribosomet koble på mRNA efter det første startkodon, ved et internal ribosomal entry site (IRES), og søge ned ad mRNA til det næste startkodon.!
2) Elongering: (B&D Fig. 33.5 og 33.6) I cytosol er tRNA til stede, sammen med aminosyrer, GTP og elongineringsfaktoren eEF-1A (eukaryot elonginerings faktor 1A). eEF-1A
binder GRP, de binder et ladet tRNA: GTP-eEF-1A-tRNA placeres i A-site i ribosomet. tRNA's antikodon afprøves ("trial and error") mod mRNA base-sekvensen. Hvis baserne
ikke stemmer over ens, bindes tRNA ikke og bliver udstødt, til fordel for et nyt GTP-eEF-1A-tRNA. Er antikodon-baserne komplimentær med dem i mRNA, fraspaltes GTP og
eEF-1A. GTP hydrolyseres til GDP, samtidig brydes esterbindingen mellem peptidet og tRNA i P-site spaltes og det peptidet (ved første gang er det kun methionin) indgår en
peptidbindingen med aminosyre-tRNA i A-site. Ribosomet forskyder indholdet af sine sites en tand, så de forlængede peptid-tRNA i A-site placeres i P-site, og det nu uladede
tRNA, der var i P-site, skubbes over i E-site og næste gang helt ud af ribosomet. Processen fortsætter til ribosomet møder et stopkodon.!
3) Terminering: Stopkodons er der ingen tRNA der har anticodons for. Når ribosomet har et stopcodon i A-site indtager det GTP og eRF (eukaryot releasing factor) fra cytosol,
peptidkæden hydrolyseres under GTP=>GDP+Pi. Syntiseret protein, frit uladet tRNA og ribosomet frigives til Cytosol, når ribosomet "falder af mRNA" deles det i sin store og
lille subunit. !
4) Foldning: Aminosyrersekvensen giver peptiderne egenskaber ift polaritet, betydeligt ift sekundære og tertiære strukturer. Foldning af proteiner styres i nogle tilfælde med
chaperoner (fx hsp70), der med forbrug af ATP kan folde proteinet rigtigt. Andre opnår selvstændigt foldning.!
5) Protein transporteres: Proteiner syntiseret i af frie ribosomer i cytoplasma skal generelt til kernen, mitochondrierne eller til peroxisomerne, og kommer direkte gennem
deres membraner. Andre syntiseres på kanten af ER (endoplasmatisk retikulum) (enten ind i lumen af ER eller siddende i ERs membran). Ribosomerne dirigeres til ER af SRP
(signal recognition protein), der genkender deres peptid. Fra ER sendes peptiderne i vesikler til Golgi og videre eller ud af cellen eller eksempelvis til cellemembranen.!
I golgi apparatet undergår mange peptider posttranslationel modifikation, fx. glykosylering, eller frakløvning af enkelte eller flere aminosyrer, fx. methionin i starten af peptidet.!
6) Proteinnedbrydning: (B&D Fig 33.10) igangsættes når proteinet er slidt op (af fx oxidativ stress) eller medieret af hormoner. Selve nedbrydningen sker primært i
proteasomer og lysosomer (nedbryder større organeller fx mitochondrier). Det nedslidte protein mærkes med enzym E1 bundet til C-terminalen, E1 aktiverer ubiquitin. Aktiveret
ubiquitin bindes via enzym E2 til ubiquitin carrier protein, og enzym E3 overfører ubiquitin til at binde proteinet og fører det til et proteasom.!
Proteasomer består af en multi-catalytisk-protease (MCP) og en ATPase. ATPasen sørger for kun at lukke proteiner ind, der skal nedbrydes(bundet til ubiquitin), og MCP
nedbryder proteinet til mindre proteiner på 6-9aminosyrer, der i Cytosol yderligere kan nedbrydes. Ubiquitin frigives retur til cytosol til genanvendelse.!
Polyribosomer (polysomer) er mRNA, der har flere ribosomer igang på samme tid.!
Antibiotika (B&D Tabel 33.4): (fx tetracykliner) binder til bakteriers ribosomer og hæmmer deres proteinsyntese, dette kan lade sig gøre, da ribosom enhederne ved bakterier
adskiller sig fra humane. Eksempelvis binder tetracyklin til bakteriers ribosomets A-site.!
Kap. 36 s490-497: Prototomics og metabolomics - er ikke pensum.!
Er studiet af hhv proteiner og metabolitter i cellerne. Prototomics har givet ophav til viden om generne (der udtrykker proteinerne). Begge benyttes i medicinske metoder, fx ved
undersøgelse af proteinindhold i bla. væv, urin og blod - her er proteiners og lige som metabolitters tilstedeværelse og graden af tilstædeværelse såkaldte biomarkers.
LEK 40: Homeostasen (B&D kap. 7)

Overblik over homeostase (B&D Fig 7.1) (Til kap. 7 hjælper Metabolic Pathways ikke)!
TXA-kaskaden: Normalt (arachidon)=> TXA2 & PGI2. Fisk => TXA3 & PGI3.!
1) Normalvis er karvæggen beskyttet mod homeostase, men ved 2) skade på endothelet aktiveres Thrombocytternes adhæsion reguleres af thrombohexan (TXA2). Syntesen af TXA2 sker
blodpladerne/thrombocytterne. 3) Thrombocytterne fylder hullet og medierer vasokonstriktion. 4) Proppen ud fra et phosforlipid (i thrombocytmembranen) med fedtsyren arachidionsyrer. Via
stabiliseres med fibrin en prop bla via koagulationskaskaden. 5) Koagulationshæmmere beskytter karvæggen cyklooxygenase og thromboxansyntase dannes TXA2. Får man meget fedt fra bla. fisk vil
mod overdreven homeostase 6) og fibrinolyse rydder op efter en homeostase og ved at nedbryde fibrin.! en anden fedtsyrer optage pladsen og produktet er TXA3. TXA2 fremmer bedst adhæsion
OBS Engelsk terminologi bruger platelet/thrombocyte synonymt om blodplade/thrombocyt.! og fibronogenbinding (aggreation). Vesterlændinge får blodpropper asiater får blødninger.!
Detaljer om homeostase:! Stimulerer TXA-kaskaden: ADP-, Adrenalin-, kollagen-, thrombin- binding i respektive
1) Normal karvægsendothel er antithrombotisk ved at producere vasodilatorer og thrombocythæmmerne: receotorer samt binding af fibrnogen (GPIIb-IIIa receptor) og vWF (GPIb-IXa receptor).!
prostacyklin (Prostaglandine I2 og PGI2) og nitrogenoxid (også kendt som endothelium derived relaxing Antipalet medikamenter: (B&D Fig 7.2)!
factor(EDRF)).! Dipyridamol og Clopidogrel ticlopidin hæmmer binding af ADP.!
2) Ved skade på karvæggen, kontraherer myocytter sig (minimerer blodtab) og blottet kollagen Aspirin (på cyclooxygenase) og thromboxan syntethase inhibitors hæmmer TXA syntese.!
aktiverer thrombocytterne: (kerneløse fragmenter af megakaryoter fra den røde knoglemarv, cirkulationstid: Thromboxan receptor inhibitors hæmmer TXAs effekt på adhæsion og aggreation.!
10 døgn). Thrombocytterne binder til kollagen via en von Willebrand factor (vWF), der virker som ankerkæde GPIIb-IIIa antagonister hæmmer fibrinogens binding (aggreation).!
Thrombocyt-relaterede blødningaanormalier (congenitale anormalier): !
til den sårede karvæg, thrombocytterne stimuleres yderligere af Ib og IX faktorene. Bindinger aktiverer
skyldes typisk fraværende affinitet for stimulerende faktorer, fx vWF.!
thrombocytterne sammen med platelet-activating-factor (PAF) også frigivet fra karvæggen. ! Antikoagulanter, er typisk vitamin K antagonister og hæmmer optaget i tarmen.!
3) Den sårede karvægs myocytter kontraheres og den primære prop dannes: ! Vitamin K mangel, giver reduceret syntese af faktor II, VII, IX og X i leveren.!
Ved aktivation tømmer thrombocytten sig (fibronectin, hepatipase, serotonin(vasokonstriktor), vWF, platelet Leversygdomme eller overdosering af fx paracetamol reducerer syntesen. !
derived growth factor (PDGF) og ADP, thrombocytterne binder til fibrinogen. Fibrinogen er stærkt ladet og Kagulationsfaktorer:!
binder flere thrombocytter, thrombocyt-udfyldningen af hullet er i karvæggen den primære prop. I! Fibronogen (binder på thrombocytten).!
Thrombocytternes binding til endothelet i såret og forsager en frigivelse af fra raske endothelceller af IP3 og II! Prothrombin.*!
prostaglandiner, der afviser thrombocytterne så de ikke adhærer til raske endothelceller. Thrombocytterne III! TF, udtrykkes af væv udenfor karbanen, bundet med VII = VIIa.!
producerer thrombohexan A2 (TXA2), der yderligere øger adhæsionen.! IV! Calcium ioner, aktiverer II, VII, IX, X og fibrin stabiliseringen. !
4) Koagulation: Den sekundære prop er når thrombocytterne stabiliseres med et fibrinskelet (som mørtel V! Proaccelerin, adhærer på lipidmmembranen accelerator.!
mellem mursten), Thrombin kapper de ladede områder af fibrinogen, der herefter polymiserer (fibrin), VI! Eksisterer ikke.!
crosslinker (stabilt fibrin). Koagulationskaskaden har to indgangsveje “den eksterne” og ”den interne” vej fører VII! Serumprothrombin koncersions accelerator. !
! Aktiverer når bundet med TF i VIIa den eksterne vej.*!
til omdannelse af fibronogen til fibrin i “den fælles vej”!
VIII! Antihemofelisk faktor, transporteres i blodet med vWF opkoncentreres derfor på !
Den interne vej: Intern betyder uden TF og i forvejen dannet thrombin. !
! skadesstedet, hvor den adhærer på lipidmmembranen og er en accelerator.!
Blodets kontakt med ikke endotheiel overflade kan aktiverer koagulationskaskaden ved at faktor XII med IX! Christmas factor.*!
dens kofaktorer prekallikrein og HMWK (high molecular weight kininogen) i form af aktivt XIIa, stimulerer X! Stuart-Prower factor.* !
aktivering af XI til XIa. XIa stimulerer aktivering af IX til IXa, der stimulerer aktivering af X til Xa. Xa stimulerer XI! Plasma thromboplastin factor, stimulers i binding på HMWK.!
aktivering af prothrombin til thrombin, der accelerer og starter den fælles vej. Thrombin er selv-accelererende XII! Hageman factor, binder til anioniske overflader.!
ved at stimulerer til øget thrombindannelse: XI=>XIa (selvstimulerende via kaskaden), VIII=>VIIIa (der XIII! Transglutaminase øger stabiliseringen af fibrin via crosslinks.!
stimulerer X=>Xa=>thrombin) og V=>Va der stimulerer prothrombin=> thrombin.! *II, VII, IX og X y-carboxyleres i leveren, så de har to COO- og binder to steder til Ca2+.
Den externe vej: Skade på karvæggen exponerer blodet for tissue factor (TF), ! Den Interne Vej Den Eksterne Vej
Der binder med aktiv faktor VII (VIIa) initierer koagulationen med dannelse af lidt thrombin og aktivering af XII!
VIIa!
(prekallikrein
den interne vej (stimulerer IX=>IXa og X=>Xa). Når den interne vej er aktiv, hæmmes den eksterne via og KMVK)
(TF, VII og Ca2+)
Tissue Factor Pathway Inhibitor (TFPI).! Reaktion
Den fælles vej: Thrombin stimulerer yderligere XIII=>XIIIa og polymerisering af fibrinogen til fibrin-polymerer.
XIIIa stimulerer fibrinpolymererne til at indgå crosslinks og cementerer den sekundære prop.! XI XIa Fremmer (+)
5) Koagulationshæmmere beskytter kredsløbet mod overdreven koagulation.! Ca2+

X
Antithrombin syntiseres i leveren katalyseres af heparin og inaktiverer primært thrombin samt IXa og Xa. IX IXa
Protein C (og kofaktoren protein S) (vitamin K afhængige) syntiseres i leveren, aktiveres af thrombin (i VIII VIIIa
Prothrombin
thrombin-thrombomodulin komplekset) og nedbryder Va og VIIIa, (negativ feedback af thrombin). !
Xa
TFPI syntiseres i endothelet og i leveren og binder sig til lipoproteiner, det hæmmer TF-VIIa komplekset.! XIII
V Va
6) Fibrinolyse (fig 7.5) er nødvendigt, da blodkarene ellers vil være overbeklædt og forsnævrede pga. fibrin Thrombin
Ca2+
som følge af daglige småskader. Ved dannelse af fibrin til reperation af skader på karvæggen dannes ACCELERER XI, VIII og V (via Ca2+)
XIIIa
samtidig plasmin fra plasminogen(stimuleret af den interne vej og endothelsyntiseret tPA, tissue type Ca2+
Plasminogen Activator), der nedbryder fibrin-lapninger. Nedbrydningen efterladere det målbare restprodukt i Stabiliseret fibrin!
Fibrinogen Fibrin
blodet, fibrin degradation produtc, FDP. Den Fælles Vej “crosslinked”
LEK 41: Regulation af genekspression

(B&D kap. 34)
Genexpressionen inddelt i steps, hvor imellem cellen kan ændre eller stoppe processen:

1) Initiering af transkribtion: kræver et ukondenceret kromatin, af hypomethyleret DNA (methyleret promotor er utilgængelig) og
tilstædeværelse af de korrekte transkriptionsfaktorer. Udtrykkelse af gen på maternel eller paternel allel kan proriteres, alternativ promoter kan
give et anderledes startsted og således forskellige længder mRNA for samme gen.!
2) Modifikation af transkribtet: mRNA får 5'hætte og tilføjes polyA hale på 3'enden, slutteligt splejses til færdigt mRNA. Forskellig længde af
polyA-halen påvirker translation. Alternativ splejsning kan give flere kodninger fra samme gen. mRNA kan undergå ændringer, fx indførsel af
stopcodon, aminosyrer eller signaler i 3’UTR, der stabiliser eller koder for mRNA nedbrydning.! Celle
3) Transport til cytoplasma: mRNA exporteres til cytoplasma til translation på frie ribosomer i cytoplasma eller på ER. !
4) Translation af transkribtet: mRNA i cytoplasma skal have nødvendige faktorer til translation. Udover mRNAs lokalisering i specifikke
Celle-
områder for translation i cytoplasma, kan alternative startkodons (IRES) give forskellige produkter. miRNA kan hæmme translationen,! kerne
5) Posttranslationel modifikation: Det færdige peptid kan undergå methylering, glykosylering ect. tilpasning til proteinets specifikke formål.! DNA
6) Protein aktivitet og nedbrydning: Mange proteiner syntiseres som pre-pro-proteiner, der skal kløves før aktive. Når aktiv har proteiner
forskellige halveringstider, nogle nedbrydes hurtigere en andre. Strukturelle proteiner (muskel) holder lang tid, celle cyklus proteiner har en kort 1)
Pre-mRNA
halveringstid for at begrænse mitosen, og proteiner kan have sekvenser, der markere dem ift, ubiquitin afhængig nedbrydning.!
Promoter: er en region i DNA, typisk beliggende lige upstream for genet, der indikerer at her er et gen at transkribere til mRNA. 2)
Promoterregionen betegnes som et cis-acting element, da den har indflydelse på kun nabogenet på sammestykke DNA (kromosom). Nogle mRNA
gener har alternative promotere, sædvanligvis beliggende mere upstream og således kan variationer af samme protein, med fx en ændret 5'
ende af mRNA give en alternativ N-terminal af proteinet. Eksempelvis kan genet der koder for dystrofin (proteinet, patienter med muskeldystrofi
mangler) give ophav til proteiner til hjerne, muskel og retina via alternative promoteres ændring i N-terminal aminosyrer sekvensen.! mRNA
Enhancere: er DNA sekvenser (kan være både up eller downstream ift genet), der eksempelvis vævsspecifikt, kan stimulere 3)
promoterregionen til en stor translation af et givent gen, såfremt cellen tilhører rette væv. Tænk muskelproteinet udtrykkes i meget muskler.!
Response elements: er nukleotidsekvenser, der lader specifikke stimuli op- eller ned-regulere gen ekspressionen, typisk er de integreret i Frie
promotoren (cis-acting element) eller i enhancers (trans). Response elements er sensitive overfor fx, steroidhormoner, second messengers 4) ribosomer
(såsom cAMP), insulin like growthfactor-1 eller insulin. Disse specifikke receptorer omtales ofte som specific response elements (SRE).! ER
Transkriptionsfaktorer: er proteiner, der kan binde til promoterregionen (ved TATA boxen) og mediere transkription. Generelle
transkriptionsfaktorer skal altid være tilstæde, derudover kan proteiner og hormoner fra cytosol diffundere ind i kerne og binde til promotoren,
som trans-acting elements, (de er faktorer, der ikke er lokaliseret på dna-strengen).!
Steroid receptorer (type 1 og 2): Steroidhormoner binder som ligand til en steroid specifik receptor i cytosol (type 1), der åbner for et signal til
kernen, nucleare localization signal (NLS), receptor-ligand komplekset binder sig på et SRE på DNA i kernen og fremmer eller hæmmer 5)
transkription. (Steroidhormon) ligand-receptor komplekset binder til DNA via the zink finger region, et loop på peptidet med en zinkion fanget
mellem typisk cystein og histidin. Zink finger regionen kommer typisk repetetativt og giver komplekset evne til at binde til flere små 6) Protein
cellen
i
palindromsekvenser (palindrom mellem de to strenge, fx GGATCC) af DNA. Ved hormon SRE Type 1 ER receptoren i cytosol, ved type 2 er
receptoren i forvejen på DNA og venter på hormonet. Typisk varierer forskellige steroidreceptorer kun på få småting, de er meget homologe. !
Membran-
Histone deacetylering hindrer adgang til promotere. Acetylering af lysin i histonerne fremmer DNAudpakning (neutralisering af tendensen protein
til sekundære og tærtiære strukturerer) og fremmer binding af RNA polymerase II og transkription. Deacetylering hæmmer tilgængeligheden.! 6)
Exocyteret
DNA methylering især omkring promotor hindrer transkription, pga restriktionsenzymers tendens til at klippe methylerede sekvenser. protein
Demethylering af promoter kan være nødvendigt for initiering. DNA methylering er associeret med mindre aktiv transkription af mRNA.!
RNA: Alternativ mRNA splicing (se evt kap 32) giver forskellige mRNA sekvenser. Lige som posttranskribtionel RNA ændring ved
indsættelse eller udklip af et par nukleotider kan ændre mRNA sekvensen drastisk. Og miRNA interferens: Ikke kodende RNA (det der ikke er
m-, r- eller tRNA) med en længde på 20-30 nukleotider kaldes mikro RNA (miRNA). Disse kan binde til 3' enden af mRNA og kompromitere
translationen eller fører til nedbrydning af mRNA. Naturlig regulation af mængden af mRNA forkommer ved X-inaktivering, således at i celler
fra en kvinde kun får udtrykt RNA fra et X, på trods af at generne på begge X er sunde og raske.
LEK 42: Musklers energimetabolisme og kontraktion

(B&D kap. 20)
Musklen inddeles i fasiculus, der er bundter af myofibrer. Myofibrerne består af myofibriller der består af overlappende myofilament proteiner (primært myosin og aktin).
Musklerne oplagrer deres calcium ioner i sakroplasmatis retikulim (SR), hvorfra de hentes ifbm. kontraktion.!
Z-bånd: forankring for udbredelse af tynde filamenter (aktin). M-bånd: forankring for udbredelse af de tykke filamenter (myosin).!
A-bånd: (anisotropisk bånd) er udbredelsen af de tykke filamenter (i tværsnit ses både myosin og aktin). Forbliver konstant under kontraktion.!
I-bånd: afstanden fra en myosinudbredelses endepunkt til næste (i tværsnit ses kun aktin). H-bånd: mellem aktin endepunkter (tværsnit: myosin). De forkortes ved kontraktion.!
Sakromer, den mindste kontraktile enhed (består af myosin og aktin): Sakromeret spænder fra et Z-bånd til det næste Z-bånd og beskrive med et tykt filament (myosin, C-
og M-protein) og et tyndt filament (akltin, tropomyosiner og troponiner). !
Myosin er en kæde med C-terminal hale og i den anden ende to hoveder. !
! Myosins globulære hoveder binder ATP, ADP og Pi og har en Ca2+afhængig ATPase. Myosin binder reversibelt aktin (aktomyosin), betinget af [Ca2+], [ATP], [ADP] og [Pi].!
! *Rigor mortis: Efter døden vil den høre sakroplasmatiske [Ca2+] og lave [APT] forsage en tæt binding mellem myosin og aktin og give dødsstivheden i muskelvævet.!
Aktin i muskler er en polymeriseret kæde (et filament) af globulært G-aktin, kaldet F-aktin. F-aktin har en dobbelt helix form, i kløfterne sidder: Tropomyosiner og troponiner !
! der hhv. stabiliserer og koordinerer konformationsædringer ved kontraktion, troponiner gør myosin tilgængelig for binding til aktin (aktomyosin).!
Kontraktion: (B&D Fig 20.4) !
1) Den afslappede muskel, har ADP og Pi bundet på myosins globulære hoveder.!
2) Ca2+ influx (fra stimuli) forsager dannelse af cross-bridge mellem aktin og myosin: aktomyosin.!
3) ADP og Pi fraspaltes og sacromeren (aktomyosiner) trækker sig sammen.!
4) Ca2+ udtømmes og ATP bindes til de globulære hoveder af myosin for at få det til at slippe aktin, spaltning af ATP på myosin-hovederne bringer myosin tilbage til 1).!
Stimulation, membrandepolarisation: Et nervesignal leder til depolarisering af musklens plasmamembran (sakrolemma) via Na+ influx, depolariseringen af den
elektrokemiske gradient medfører en frigivelse af Ca2+ fra SR, der medfører muskelkontraktion, se ovenfor 1)=>2).!
Tværstribet muskulatur har T-tubulus, og således spredes signalet (Ca2+) hurtigt og forsager frigivelse af Ca2+ fra andre cellers SR, aktin-myosin interaktion og aktivitet af
myosins ATPase. (“the calcium trigger”). Forud for næste kontraktion skal Na+ pumpes ud af cytosol via Na+/K+-ATPaser i sakrolemma. Skeletmuskulatur: (Viljestyrret),
stimuleret af motoriske endeplader på nerver, med transmitteren acetylcholin. Hjertemuskulatur: (Ufrivillig), rytmiske kontraktioner, mindre veludviklet SR og kræver influx af
extacellulært Ca2+. Hjertet er ikke direkte stimuleret af en nerve, men rytmiske impulser fra sinusknuden. Glat muskulatur: (Ufrivillig), rytmiske og toniske kontraktioner, kan
stimuleres af både nerver og faktorer i blodet.!
Musklens energimetabolisme: drives af tre ATPaser: Na+/K+-ATPaser i sakrolemma, Ca2+-ATPase, og ATPaser i myosinhovederne. IATP-tilgængeligheden i musklerne er
derfor essentielt. Til at opretholde [ATP] har musklerne flere systemer, anaerob og aerob metabolisme glukose (ved varigt muskelarbejde), oxidativ metabolisme af fedt (primært
i hvile eller ved langvarigt abejde) og creatin-fosfat slusen (hurtigt energilager for intenst kortvarigt arbejde. Creatin-P slusen (se Metabolic Pathways) kan sammenfattes til:!
1) Glycin omdannes til gunidacetat via argenin=>ornithin.!
2) S-adenosyl methionin: Guanidacetat=>creatin!
3) Creatin Phosforkinase: Creatin+ATP<=>creatin-P+ADP.!
4) Det ustabile creatin-P=>creatinin + Pi, hvis ikke det forbruges. Creatinin udfiltreres i nyrene. Sammenligning af plasma creatinin og urin bruges til mål for nyrefunktionen.!
Under energiforbrug (muskelarbejde) vil adenylat kinase opretholde: 2ADP<=>ATP+AMP. Creatin phosphorkinasen danner hurtigt ATP via: Creatin-P + ADP <=> Creatin + ATP. !
Muskelarbejde: Kort men hårdt: Kreatinin forbruges som hurtigt tilgængeligt energilager inden for omkring 8min, indenfor den periode er glycogenlageret kun halvt opbrugt så
det giver ydereligere brændstof til glukosemetabolisme et stykke endnu. Langvarigt: Ved opbrug af glykagen-lageret overgåes gradvist til til fedtsyrer oxidation og metabolisme
af proteiner osv. Udholdenhed: er typisk begrænset af tilgængeligt glykogen i musklerne, “muren” er det marathonløberen møder, når glykogen er opbrugt og ATPsyntesen
falder, fordi kroppen kun kører på fedtforbrænding. Muskelfibre inddeles efter udseende og ydeevne: De hvide fibre (fast twitch), har en lavere densitet, mindre
blodgennemstrømning og færre mitochondrier, de er langt overvejende glykolytiske og kan generere stor kraftudvikling over kort tid (hvidt som kyllinge kød-kyllinger kan ikke
flyve langt). De røde fibre (slow twitch): Har en højere densitet, stor blodgennemstrømning og mange mitochondrier, de kører mere på fedt-forbrænding og kan opretholde en
lavere kraftudvikling over lang tid. Udvikling og regeneration af muskelvæv: Muskelvæv stammer fra mechenchymale celler, der er differentieret til myoblaster, der kan
differentiere til almindelige skelet-muskelceller (mange kerner) eller til cardielle myoblaster, der kan differentiere til hjertemuskelceller (en eller to kerner). !
Der er ikke stamceller i hjertemuskulatur, de har meget begrænset regenerationsevne. Stamceller er i karvæggen (“nær”) skeletmuskulatur, der har god regenerationsevne.
LEK 43: Rekombinant DNA teknologi og Genomics

Kap 35: Rekombinant DNA teknologi!
(B&D kap. 35+36 s481-487)
Hybridisering: Er markering/identificering af en bestemt nukleotid-sekvens i single strandet DNA ved at tilføre en probe med enkeltstrenget DNA eller RNA med en kendt nukleotidsekvens, der annealer til
DNA. DNA gøres enkeltstrenget ved denaturering (opvarmning til 80-100°), i alkaliske forhold eller anden kemisk behandling. Annealing eller reassociation af probe og prøve DNA giver et heteroduplex, i form
af en dobbelt stregnet helix, dette fremmes af længden af proben (længere=flere hydrogenbindinger= stærkere), højt antal CG bindinger (de har 3 hydrogenbindinger) og tilstædeværelsen af cationer (fx Na+).!
Labeling: For at genkende proben markeres denne in vitro ved: End-labeling: at indsætte radioaktivt fosfat (32P) fra et ATP til enten 5’ eller 3’ enden med polynukleotid kinase. Polyemerase-based-labeling:
ved at bruge en DNApolymerase til at integrere et radioaktivt deoxynukleotid (med radioaktivt a-fosfat) i DNA. Eller Nick translation of DNA: DNA tilføres pankreatisk DNase I der laver små “nicks”, brud, i
backbone. 5’ løsnes fra 3’, hvor der kommer en OH. samtidig tilføres DNA-polymerase I og a-32P[dNTP] som polymerasen integrerer i reperationen af backbone.!
Analyse med brug af ristriktionsenzymer: ristriktionsenzymer tilføres dobbeltstrenget DNA, de kløver og klipper det til små fragmenter ved specifikke “cutting sites”. Hver ristriktionsenzym er speficik for en
helt præcis sekvens i DNA, hvor den klipper det. Ved variation i blot en base kan enzymet ikke klippe det, resulterende i større fragmenter end forventet, pga. en eller flere mutationer. !
Southern blotting (B&D Fig. 35.5): Tilføte ristriktionsenzymer klipper DNA i fragmenter, der separeres i størrelse ved gel elektroforese. Det separerede DNA denatureres (med base) og overføres til en
membran og væsken filtreres fra, så DNA er imobiliseret på membranen. En probe tilsættes og hybridiserer DNAfragmentet den passer til. Southern og Northern blotting markerer hhv. DNA eller RNA med
nukleotid-prober. Western blot markerer proteiner med en antistof-probe.!
Deoxyribonukleinsyre amplificering ved kloning:!
Celle baseret kloning in vivo: (B&D Fig 35.6+35.7) Bakterier har extrakromosomalt cirkulært dobbeltstrenget DNA, plasmider, der er kan replikeres intracellulært og nedarves direkte fra modercellen.
Bakterierne, dvs. plasmiderne tilføres et ristiriktionsenzym, der klipper et hul i plasmidet, en vektor (et stykke DNA) og en ligase, samler plasmidet og det tilførte DNA, til et plasmid med rekombinant DNA
(designet DNA). Typisk indføres: 1) Resistens overfor en bestemt type antibiotika, 2) en region med det ønskede stykke DNA omgivet af 3) restriktions-sites der lader kodende stykke blive klippet ud til videre
anvendelse. Cellerne sættes til vækst på en agarose gel behandlet med antibiotika af den slags, der indførtes restistens for. således kun celler, hvor indførslen af rekombinant DNA lykkedes, overlever. !
DNAkloning in vitro, via PCR (polymerase chain reaction): (B&D Fig 35.8) Kræver en DNA- skabelon, amplifiers (primere, der hybridiserer specifikt område af DNA), temperaturstabil polymerase og
dNTP’er. DNA denatureres ved opvarmning (87˚) og afkøles så primerne “annealer” og polymerasen begynder at syntisere DNA ved primerne med dNTP’erne. Processen gentages til en stor kvantitet opnåes.
PCR kræver et kendskab til den sekvens af DNA, man vil klone, som minimum, til de omgivende sekvenser (ift. at vælge den rette primer). PCR er meget billigt, produktivt og simpelt, men kan kun replikerer
optil 5kb (særlige primere optil 20kb), men ikke optil et helt gen og PCR er medfører langt flere replikations-fejl end celle-baseret in vivo kloning.!
Secifikke metoder til analyse af deoxyribonukleinsyrer:!
RFLP (restriction lenght polymorphisms): (B&D Fig. 35.9) Benytter teknologien fra southern blotting. Kendskabet til den normale DNA-sekvens og fragmenterne, tilføsel af et bestemt ristriktionsenzym vil
give, kan hent tydeligt vise, hvis cutting-site er muteret. Mutation af cutting-site vil medføre et længere fragment (enzymet kan ikke klippe der) eller indførslen af et nyt cutting-site vil give et ekstra, kort
fragment. Dette er tydeligt i elektroforesen, da vandringen afhænger af størrelsen af fragmenterne og hybridiseringen markerer, hvor sekvensen er havnet henne istedet. RFLP viser således bla. mikrosattelit
repeats (fx. ved selgcelle anæmi) og deletioner i genomet. Obs: der er naturligvis to alleler, således også to markeringer, homozygot eller heterocygot.!
SNP (single nucleotide polymorphism): Kan give samme resultat som en RFLP i et southern blot, hvis den enkelte nukleotid, der er muteret, er placeret i cutting-site og forhinderer restriktionsenzymet.
Hybridisering af SNP’er gøres fordelagtigt med mikroarray’s hvor rigtigt mange prober tilføres således hele sekvensen hybridiseres. Variation i nukleotiderne, vil således afsløre sig som forskel i
hybridiseringen. Mirkoarrays gør et stort bidrag i associationen af små genomiske variationer til sygdomme.!
Allel-specifikke oligonukleotider til punkt-hybridisering: Til RFLP-undersøgelse af DNA for punktmutationer og SNP’er bruges, under ultra-stringente kontrollerede temperatur og koncentrations forhold,
prober med oligonukleotider (miniature, fragmenter 15-30 nukleotider), der hybridiserer specifikt enten den muterede eller normale sekvens i allelen. Således kan syg og rask allel skelnes og proberne kaldes
også Allel-Sepecifik-Oligonukleotid, ASO’er. ASO’er anvendes bla. i screening for tilstedeværelse af speficikke DNAmutationer.!
SSCP (single strand conformational polymorphism): Denaturere, enkeltstrenget, DNA har en tendens til at danne hairpinloops og strukturer pga. interaktioner med sigselv, dette kan lige som forskellig
størrelse af fragmenter, hindre vandring gennem gelen, i elektroforese. Derfor udføres SDS-page, med polyacrymamid hvor hindring af binding i div. strukturer giver et bedre resultat.!
DGGE (denaturant gradient gel elektrophoresis): (B&D Fig. 35.14) Benytter southern blotting teknologi på dobbeltstrenget DNA. Koncentrationen af denaturant (fx. urea), hvor et protein denaturer (omtalt
som smeltepunkt) kan varierer blot ved variationer af enkelte nukleotider (CG har tre, AT har to hydrogenbindinger). Efter PCR replikation af det relevante område af DNA, bliver det dobbeltstrengede DNA
eletroforeret i en gel med en stigende koncentration af denaturant. Dette kan allelspecifikt afsløre mutationer, da fx. en C=>A mutation vil betyde et lavere “smeltepunkt”, og således vil DNA ved en lavere
koncentration af denaturant denaturerer og mobiliteten ændres. DGGE anvendes ofte til hurtig scanning af hybridiserede områder i store gener.!
Deoxyribonukleinsyre sekventering:!
Chain termination (sanger) DNA sekventering (B&D Fig. 35.15+35.16): Viser rækkefølgen af nukleotider ved anvendelse af ddNTP’er. Dideoxynukleotider er dNTP analoger uden 3’-OH gruppen, derfor
terminerer replikationen ved indførsel af ddNTP. I sekventering af en specifik DNA sekvens, laves fire paralelle PCR, hver med tilførsel af forskellige ddNTP’er (hhv. ddATP, ddCTP, ddTTP og ddGTP).
Tilstedeværende dNTP’er indkorporeres på lige fod med ddNTP’er og resutatet bliver mange forskellige fragmenter. Reaktionerne elektroforeres og udfra hvilken tilstedeværende ddNTP hvor “kort” fragmentet
blev, kan det sidste nukleotid bestemmes. I praksis bestemmes nukleotidkompositionen maskinelt med flouroserende ddNTP’er og et flourometer sensitivt for de forskellige ddNTP’ers markering.!
Pyrosekventering: Bestemmer kompositionen af dNTP’er i en lille sekvens, ved at sætte DNA, primer og polymerase i en “brønd” på en gel, og lede forskellige dNTP’er henover på tur. En komplimentær
dNTP integreres af polymerasen og der afgives et lille lysglimt (pga fraspaltning af pyrofosfat (PiPi)). Styrken af lysglimtet er proportional med antallet af dNTP’er, der blev integreret, (fx. A eller AAA).
Gentagelse med forskellige dNTP’er bestemmer kompositionen.!
RT-PCR (real time PCR): Ved normal PCR ønskes en stor kvantitet af DNA skabt, RT-PCR tjener et andet formål: Bestemmelse af mængden af noget DNA eller RNA i en prøve (fx. HIV i blodet). Normal PCR
fordobler ca. antallet af DNA/RNA stykker pr. cyklus, og små indledende afvigelser resulterer i en stor nummerisk afvigelse efter fx. 30 omgange. HIV-eksempel: RT-PCR måler dannelsen af nyt RNA (specifikt
hybridiseret med den rigtige primer det virale-RNA) i de første omgange af PCR. Ud fra nydannelsen af RNA i hver omgang estimeres indholdet af viralt RNA (HIV) i blodet.!
kap 36: Genomics 481-487 (ikke pensum) omhandler genetisk sandsynligheden for en tilstand udfra karyotyper og DNA sekventering, uden at fortælle om det (sygdommen) vil komme til udtryk. Afgørende
for sygdommens udtryk er transkribtomics (inflydelse på transkribtion) og prototomics (indflydelse på proteiners “liv”).
LEK 44: Immunforsvaret - side 1/2

(B&D Kap. 38)
Det innate immunforsvar: (kroppens medfødte og umiddelbare respons på en skade) inkluderer vævsbarrierer (endothel, epithel og
Den Den Mannose
alternative klassiske bindende
slimhinder), immunceller (ikke-lymfocytter) og komplimentsystemet. Det innate immunforsvar kan aktiveres af det adaptive, det nedkæmper vej vej lectin’s vej
og fagocyterer patogener via en inflamationstilstand: Karene øger perminabilitet og dilateres. Immunceller fra blodet migrerer over i det Y C1
skadede væv og fagocytotere og secenerer inflamatoriske mediatorer, det gør leveren også bla. CRP (i den akutte fase) og komponenter til Y
Komplement systemet: er en kaskadeeffekt, der bla. forstærker et igangværende immunrespons ved nedbrydelse af patogener.!
De innate immunceller kan genkende PAMPs (pathogen-associated-molecular-patterns) med fx. en Toll-like receptor (TLR) typiske
phatogene strukturer kunne være: fremmed antigen, polysaccarid-coat eller fremmed DNA, Immunceller kan også reagere på markering af Spontant
YY
patogener (fx. antistoffer eller komplementsystemets opsonering) med mannose-, scavenger- eller kompliment-receptorer mhp. at komme C1qrs MBL
og fagocyterer patogenet. Neutrocytter cirkulerer i blodet, ved binding til endothelet migrerer de over i de inficerede væv. Neutrocytter har
en kort levetid, men kan hurtigt rekruteres i stort antal fra den røde knoglemarv og fagocyterer typisk tidligt i immunresponset patogener. + +
Monocytter forkommer kun i fåtal i blodet, de lever længe og kan ved migration til vævene differentiere til Makrofager, der fagocyterer
patogener (og normale udtjente celler) og præsenterer antigen.!
Aktivt C4 og C2
Komplementsystemets kaskadevirkning aktiveres af tre veje: Den klassiske vej: IgG eller IgM binding på antigener på patogener
aktiverer C1 til C1qrs. Mannose-bindende-lectin’s (MBL) vej: MBL proteinet aktiveres af mikrobers polysaccarid-coat. “De klassike
veje” (aktivt C1qrs og MBL) aktiverer og samler begge komplementerne C4 og C2, der aktiverer C3. Den alternative vej: er spontan + +
C3 rest Faktor P

aktivering af C3 adhæreret på phatogens lipopolysaccarid-membran (“alternativ” = den blev senest beskrevet).! stabiliseret

Komplementsystemets fælles del (starter ved aktivering af komplement 3, C3): Aktivering af C3 frigør og aktiverer C3’s serinprotease og C3 Aktivering
aktivt C3
C3 adhærerer på phatogenets overflade (fx en mikrobe) og intergerer med faktor B og D. Aktivt C3 kan inaktiveres ved fravær af “trussel”. Faktor B og D
Ved stabilisering med faktor P aktiverer aktivt C3 mere C3 (forstærkende kaskade effekt). Adhæsionen af aktivt C3 til patogenet er Aktivt C3
chemotaxisk (tiltrækker immunceller) og anaphylatoxisk (stimulerer til degranulation af immnceller). Uden binding til faktor P vil aktiveret C3 C5 , C6 ,

Faktor P
enten opsonerer (markerer mikroben for fagocytose) eller trinvis kløve et kompliment, der kløver det næste (C5, C6, C7, C8 og C9), de C7 , C8

Rest af
og C9
samler sig, til MAC (membrane attack complex), der i praksis er en åben porre i patogenet og fører til cellenedbrydning og apoptose pga. C5, C6,
C7, C8
utilstrækkelig opretholdelse af bla. osmotisk tryk. Både restproduktet fra spaltning af C3 og C5 er chemotaxisk og anaphylatoxisk.! og C9
Cytokiner (immunresponsets mediatorer) produceres bla. af innate- og adaptive-immunceller (men også af andre celler i kroppen).
Cytokinerne kan produceres med formålet at virke på dem selv (autokrin), nabocellen (parakrin) eller andre celler i organismen (endokrin).! (Adhæsion af aktivt (Porredannelse i
patogen)

Colony-stimulation faktorer: fremmer differentiation af immuncelle-forstadier i den røde knoglemarv. Interferiner (IFNs): INF-a og INF-ß C3( )til patogen)

MAC
beskytter mod viral replikation, INF-y aktiverer makrofager og regulerer af immunresponset. Interleukiner (ILs): Deltager både i regulation OPSONATION
af det innate og adaptive immunrespons. Tumor nekrose faktor (TNF) familien: Fremmer inflammation, osteoklastaktivitet og knogle-
reabsorption. Chemokiner: tiltrækker celler. Celle Adhæsions molekyler (CAM’s) Styrer innate immuncellers migration til vævene og
cirkulerende lymfocytters entre og exit i de lymfoide væv. Integriner, fremmer leukocyt adhæsion til endothel (kollagen, fribrinogen, fibrin
osv.). Immunoglobulin supergene familie adhæsions molekyler, indeholder en immunoglobulin-del fremmer celle-celle interaktioner.
Selectiner, fremmer binding til glycoproteiner ofte i mukøse membraner fx. ved lymfocytters overgang til MALT.! C3- og C5-resten chemotaxiske og

anaphylatoxiske, deres adhæsion til
Det adaptive immunforsvar: Udgøres af lymfocytter med specifitet for fremmed antigen, selv-respons ses ved autoimmune sygdomme.!
patogener, tiltrækker og fremmer
Tilpasningen til det fremmede antigen tager tid, da receptorer for antigenet skal udvikles. I adaptionen udvikles hukommelsescelle, der degranulation af immunceller
husker karaktertrækkene ved patogenet og responderer lynsnart ved tilsvarende patogen. Lymfocytterne inddeles i B- og T-celler, begge
cirkulerer i blodet og er tilstede i lymfoidt væv. B-lymfocytterne udfører humoralt respons ved at prolifere, differentiere og producere antistof. DEN FÆLLES VEJ
T-lymfocytterne laver cellulært respons, dræber “truslen”. NKceller natural killer cells, kan uden foregående stimuli dræbe celler.!
Antigen præsenterende celler (APC): Lymfocytterne, opdager fremmed antigen, når APC'er genkender fremmede mikrobers
standardkaraktertræk (polysaccarid-coat eller specielle Lipoproteiner) på deres toll-like receptor, de fagocyterer patogenet og processerer
det på deres MHC. En professionel APC (fx. dendritisk celle) har kostimulerende overflade molekyler “clusters of differentiation” (fx CD80 og
CD86), der aktiverer naive T-celler. Ikke-professionelle APC’er kan kun præsentere antigen (fx. makrofager).
LEK 44: Immunforsvaret - side 2/2

1) Proffessionel APC processere

(B&D Kap. 38)
mikrobe fra cellemiljøet på MHC II
Prof. APC
Molekyler involveret i genkendelse af antigener:!
TLR
T celle antigen receptoren (TCR): er en heterodimer, der genkender antigen, der er processeret af APC’er på MHC I eller MHC II.
Major histocompatibility complex (MHC): Iddeles i klasse I, II og III. MHC I og II er tilstæde på APC’er og præsenterer processeret MHC II CD80
antigen (peptider) for naive T-celler. MCH I viser, hvad der er inden i cellen (fx ved inficeret celle). MHC II viser, hvad der er i cellens TCR CD28
miljø. MHC III -genet koder for mediatorer, komponenter til aktivering af det innate immunrespons og TNF. B celle antigen receptoren
(BCR): Membranbunden immunoglobulin, reagerer på fremmede antigener (kompositioner af peptider, polysaccarider, lipider osv.). BCR (CD4)

T-celle
og TCR har ekstremt stor specifikt i deres genkende område udfra fri kombinatorisk udtryk fra mange små elementer i genom. MHC TCR
TCR
lokaliseres i DNA til kromosom 6, i tre regioner (klasse I, II og III), fordelt over flere loci med utallige forkomne alleler, i Mendelsk genetik TCR 2) De naive T-celler aktivere, proliferer og
(CD4)
TCR
stor diversitet, og dette giver transplantationsproblemer, når man ikke har ens MHC-profil.! differentierer bla. til T-hjælper celler (Th).
T-celle
(CD4)

(CD4)

T-celle
Primære lymfoide væv (udvikler de adaptive immunceller): I den røde knoglemarv differentierer hemopoetiske stamceller til bla. B- Aktiverede

T-celle
og T-celler. I knoglemarven modnes B-cellerne i et miljø frit for fremmed antigen, de umodne B-celler udtrykker IgM på overfladen,
reagerer de på kroppens egne antigener frasorteres de (negativ selektion). B-cellerne sendes ud i blodet og kan med IgM og IgD
T-celler
BCR
Y
Y
Y
TCR
reagere på fremmed antigen. Umodne T-celler migrere til Thymus, her selekteres de negativt og: celler der reagerer på kroppens eget Th B-celle
MHC vælges fra. De selekteres positivt for om de kan modtage overlevelses signaler, de “bedste” proliferer. Herfra sendes naive T-celler Y
(har ikke mødt antigen endnu) til de Sekundære lymfoide væv (immunsystemets kampstillinger) indeholder naive lymfocytter, de har 3) Th celler aktiverer B-celler (hvis de
udtrykker antigen specifik BCR). B-
til fælles, at B-cellerne er lokaliseret i et område og T-cellerne i et andet. I sekundære lymfoide væv sker det adaptive immunrespons.! cellen proliferer og differentier til
+ +
Det adaptive immunrespons naive T-celler, udtrykker CD4 eller CD8 på deres overflade. !
hukommelsesceller og plasmaceller,
der frigiver antistof. (humoralt
immunrespons)
Y
T-celler med CD4+ ser antigen processeret på MHCII, og aktiveres af professionelle APC’er (T-cellens DC28 intergerer med APC’ens
Y
Y
Y
Hukommelses

CD80 eller CD86 ) prolifererer og differentierer bla. til T-hjælper celler (Th, der aktiverer B-celler) og Tr celler (regulatoriske T-celler). ! celle
Th1 secenerer IFN-y, der øger fagocytaktivitet og TNF-a, der øger endotheiel sekretion af CAM’s og chemokiner. ! Y
Y
Y
Plasmacelle
Th2 secenerer IL5 (fremmer eosinofile granulocytters aktivitet), IL-4 og IL-13 (begrænser Th1s aktiveringen af makrofager). ! Y
Tr secenerer IL10 og TGF-ß, der nedregulerer T-celle respons og giver tolerancer fx ifbm. organtransplantation. Alternativ differentiation YY
af CD4+-T-celler til Th17 (producerer IL17) forbindes med autoimmune tilstande.
T-celler med CD8+ ser antigen processeret på MHC I og aktiveres til CTL (cytotoxiske celler), ved Y
blot genkendelse af antigen, adhærerer de til “patogenet” og degranulerer “giftige” enzymer,
patogenet ender med at undergå apoptoses og blive spist af fagocytiske celler (fx. makrofag).! 4) Antistofferne markerer fremmed antigen og aktiverer
7) De apoptitiske celler fagocyteres og komplimentsystemt (den klassike vej). Immunceller tilkaldes
Y
Naive B-celler aktiveres med præsentation for fremmed antigen og koaktivation af Th til proliferation nedbrydes i fagocytter (fx. makrofag). (chemotaxiner), MAC nedbryder membranen og mikroben/
den inficerede celle, de to ting leder til apoptose, eller
og differentiation til effektorceller (plasmaceller), der frigiver antistof, eller til hukommelsesceller, der opsoneres cellen, (markeres for fagocytose).
ophobes i follikler i sekundære lymfoide væv. Proliferationen af celler, med antigenspecifitet for
fremmede antigen (den koloniale selektion) og den efterfølgende migration til blodet og andre X X
lymfoide væv og antistofproduktion er det humorale immunrespons. Antistofferne IgG og IgM
seceneres til blodet, IgA og IgE sidder i mukøse overflader, IgD i blodet er en udefineret lille X X
mængde og signalerer måske til B-celle modning.!
5) En inficeret celle udtrykker antigen (mikrobe-peptider)
Humoralt specifikt immunrespons medieres af antistofferne fra plasmaceller, (antistof = på MHC I, dette kan aktivere en CD8 T-celle til CTL, der
degranulerer sit indhold og cellen må undergå apoptose.
gammaglobulin = immunglobulin). De cirkulerende antistofferne (IgG, IgM) binder til antigenet og
med den ikke bindende ende (Fc) aktiverer de komplementsystemets neutralisering af "truslen". Det
L
humorale immunrespons angriber extracellulære infektioner, de isolerede lokale funktioner - det CT X X
MHC I
(CD8)

TCR
T-celle
cellulære respons (fx. CTL), virker på enkelte lokale patogener. !
Vaccination bygger på udnyttelsen af organismens evne til at danne hukommelsesceller og derved
indledet et hurtigt humoralt immunrespons.
LEK 45: leverens rolle i metabolismen

(B&D Kap. 29)
Leverens struktur, med kontaktfalde mellem vena porta systemet og hepatocytter, lader den i høj grad udveksle stoffer mellem hepatocyt og plasma. !
Leveren optager energigivende substanser og bruger dem i depotdannelse: Kulhydratmetabolisme, fedtmetabolisme, triglyceridsyntese, glukogenese, glukoneogenese osv.. !
Leveren deltager i syntese og nedbrydning af substanser, derved opretholdelse af bla. ammoniak-balance og det kolloid-osmotosk tryk: Plasma-proteinsyntese (bla. ift. albumin,
faktor II, VII, IX og X, hæm og billirubin), protein nedbrydning (urea cyklus), konjugeringer (gør opløseligt) og nedbrydning af giftstoffer (via cyochrom P450 systemet).!
Leveren udskiller affaldsstoffer via galdegange. !
Syntese af hæm-grupper (B&D Fig. 29.3) sker overvejende i eythroblaster, men også i hepatocytten (bruges til hæmoglobin, myoglobin, cytochrom B, catalse og flere).!
1) I Mitochondriet laver ALAT synthase: succinyl-CoA+Glycin=>5-aminolevulinat, der overføres til: 2) Cytosol via prophobilinogen syntase, via trinene
(4PBG=>uropophyrinogen=>coporphyrinogen) overføres til: 3) Mitochondriet og omdannes til protophyrinogen IX, der med indsættelse af Fe2+ bliver et hæm-molekylet og kan
indgå i fx. hæmoglobin. OBS: Metabolic Pathway får det til at se ud som om protophyrinogen IX=>hæm, sker i cytosol, det gør det ikke, det sker i mitochondriet!!
Syntesen er hæmmet via negativ feedback af hæm-molekyler på ALAT syntase. Bly hæmmer prophobilinogen syntase, og derfor sytese af hæm-molekyler.!
Genetisk betinget defekten i ferrochelatase medfører ophobning af porfyri’er og mangelfuld hæm syntese.!
Nedbrydning af hæm-grupper til billiverdin (grøn) til billirubin (gult), sker i makrofager overvejende via erytrofagose af erythrocytter, der går i stykker i blodet (hæmolyse).!
Trin I: Heme-oxygenase fraspalter Fe3+, CO, H20 under forbrug af NADPH2=>NADP og hæm-gruppen bliver til billiverdin.!
Trin II: Billiverdin reduktase, reducerer billiverdin til billirubin, de bindes med albumin i plasma og føres til leveren, hvor bilirubin metaboliseres og konjugeres med glykoronat
og bliver hydrofilt nok til at udskilles vandopløseligt i tarmen, og defækeres i fæces eller optages og udskilles som urobillirubin i urinen.!
Nedbrydning af giftstoffer (xenobioter - unaturlige stoffer)!
Cytochrom P450 afhængig nedbrydning af medikamenter: Hepatocytten optager giftstoffer og cytochrom P450 i ER binder giftstoffet “Drug”: P450(-Fe3+)-Drug.!
Trin I: Microsomale enzymer i ER øger giftstoffets polaritet ved oxidation: til P450(-Fe3+)-Drug-O2 og hydroxylering: P450(-Fe3+)-Drug-OH.!
Trin II: I cytosol konjugerer de cytoplasmatiske enzymer på de polære OH grupper (fra fase I) og konjugatet kan udskilles vandopløseligt.!
Kombinationen af forskellige xenobioter kan hæmme eller forøge cytochrom P450’s nedbrydning af stofferne (fx. hæmmer grapefrugtsaft (naringin) nedbrydningen af koffein). !
Leverskadelige eksempler (leverskadelighed=hepatotoxitet):!
Paracetamol, omsættes via cytochrom P450 til det frie radikale, N-acetyl benzoquinoneimin, der konjugeres (fx. med N-acetyl cystein) og udskilles, men er hepatotoxisk.!
Alkohol: Hepatocyt forbrænder alkohol: CH3CH2OH + NAD => CH3COH +NADH2, der forbrændes videre i mitochondrier: CH3COH +H2O+NAD => CH3COOH + NADH2.
Forbrændingen er konstant, da NAD syntesen er konstant. (Forbrænding: ca. 1 genstand/time). Oxidation af NAD til NADH2: Hæmmer citratcyklus, parkerer fedt, hæmmer
glukoneogenesen og blodsukkeret falder (vi bliver sultne). Lipolysen i fedtvævene øges, men forbrændes ikke (pga. nedreguleret citratcyklus). Langvarigt alkoholmisbrug leder
til fedtlever. Alkoholikere kan overgå delvis til cytochrom P450 oxidation af alkohol og derved overleve stort alkoholindtag med et lidt reduceret NAD forbrug.!
Leversygdomme:!
Jaundice= icterus (gulsot) gullig hudfarve= meget ukonjugeret bilirubin i blodet. !
Prehepatisk: Fx pga. lægemidler eller malaria, der giver en øget hæmolyse, som leveren kan ikke følge med til. !
Intrahepatisk: Hepatitis (leverbetændelse) eller andre tilstande med ødelæggelse af leverceller og giver en mangelfuld billirubin-konjugering. !
Posthepatisk: Cholestasis (galdesten stopper galdegang) og hindre udskillelse, afsløres af enzymprofil og kitfarvet fæces (meget fedtholdig lort).!
Leverfunktionsprøver (levertal) måles på bilirubin, albumin, alkalisk fosfatase (ALP), transaminaser (ALAT & ASAT) og gamma-glutamyl transferase koncentrationer i plasma
er karakteriserede for leverfunktionen.!
! Test:! ! ! ! Prehepatisk!! Intrahepatisk! Posthepatisk!
Plasma [konjugeret billirubin]! fraværende! ! forøget! ! forøget!
Plasma [ASAT] og [ALAT]! normal! ! forøget! ! normal!
Plasma [ALP]! ! ! normal! ! normal! ! forøget!
Urin [Bilirubin]! ! ! fraværende! ! tilstede! ! tilstede!
Urin [Urobillirubin]!! ! tilstede! ! tilstede! ! fraværende!
Leverens endokrine funktioner forhindres fx. ifbm. hepatitis. Leveren secenerer hepcidin, der stimulerer enterocytter og makrofager til at frigive jern til plasma, erhvervet hhv.
fra føden og døde erythrocytter. leversygdomme kan derfor give jernmangel=> anæmi.
LEK 46: Almen endokrinologi

(B&D Kap. 39 s.525-532 + 40 s.551-564 + B&L Kap. 37)
B&D kap. 39 og B&L kap. 37: Almen endokrinologi: !
Celler i bla. endokrine pancreas, gl. parathyroidea, hypofysen, gl. thyroidea, binyrerne og goanaderne influerer på hinanden via sekretion af hormoner til blodet med resulterende regulering:!
Juxtakrin: Direkte cellekontakt mellem cellerne. Parakrin: Cellen udsender signal til naboceller, (autokrin: cellen har også effekt på sigselv). Endokrin: Celle udsender via blodbanen hormoner til målcellerne. !
Endokrine processer reguleres overvejende af negativ feedback: En celle secenerer et hormon, der når målcellen via blodet, målcellen reguleres til at give en biokemisk eller fysiologisk effekt. Effekten og
koncentrationen af hormon nedregulerer den secenererende celles syntese og sekretion af hormon. Få tilfælde har positiv feedback (feedforward loop) fx. ægløsningens hormonklimakterium og uterus
kontraktion ifbm. fødsel. Hormoner: afledes af: Aminosyrer (chatecolaminer, serotonin…), forskellige størrelser peptider (somatostatin, insulin…). Lipidforstadier: Kolesterol (kortisol, testosteron…),
fedtsyrer (prostaglandier), fosforlipider. Eller andre puriner(adenosin) og gasser (nitrogenoxider).!
Hormoner er typisk hydrofobe og syntiseres derfor i en ineffektiv transport form, med et bindingsprotein (co-peptid), der blokerer for hormonets effekt men forlænger halveringstiden af hormon i blodet (det
undgår udfiltrering i nyrerne). Derfor er den totale koncentration af hormon i blodet ikke nødvendigvis den samme som koncentrationen af aktivt frit hormon i blodet.!
Lokal metabolisme af hormoner omsætter/aktiverer fx. testosteron til dihydrotestesteron via 5a-reductase i androgen-afhængige hårsække og prostata, så mandlige karaktertræk kommer til udtryk. ELISA:
Enzyme-linked immunosorbent assay, bruges til at teste koncentrationen af hormon i blodet, vrf binding af markerede antistoffer til frit hormon, tilstedeværelse af mange bindingsproteiner i plasma giver
indtryk af en lav hormonkoncentration. Døgnrytme styres af nucl. Suprachiasmaticus (SCN) ved syntase af serotonin til melatonin. Lys opfattes gennem øjne via nucl. Geniculus lat. eller via den
retinohypothslamiske tragt til SCN og inhiberer melatonin syntesen, modsat fremmer mørke melatoninsynte (og gør dig søvnig). Vanemæssigt vågner kroppen via stimuli fra hypothalamus til SCN hver 24.-25.
time. Vanen tilpasses til lysmiljø. Melatonin fra SCN regulerer sekretion af hormoner fra hypothalamus, lige som stress, systemisk(fx. Inflammation), processiv(fx. Angst) eller medicinsk introduceret(fx. Efter en
stor operation) overgår SCN og forsager konstant øget hormonfrigivelse, der øger metabolismen samt lever energi og ressourcer til organerne, i sådan en situation hæmmes vækst og reproduktionsevne.!
Endokrine processer, metabolisme og generel opførsel styres overordnet i fem akser:!
! Hypothalamus! ! -! Adenohypofyse! ! ! ! ! ! -! ! ! ! Systemer:!
1)! TRH (+) & Somatostatin (-)! Thyrotroper syntiserer TSH, thyroidea-stimulerende hormon! ! ! ! ! Thyroidea: ! Follikulære celler: T4 og T3, c-celler: calcitonin.!
2)! CRH (+) & ADH (+)! ! Corticotroper sytiserer ACTH, adenocorticotropt hormon! ! ! ! ! ! Binyre cortex: !Kortisol, aldosteron og androgener. !
3)! GnRH (+)! ! ! Gonadotroper syntiserer FSH, follikelstimulerende hormon og LH, luteiniserende hormon!! Ovarier/testis: !Estradiol/ testosteron og inhibin.!
4)! GHRH (+) & Somatostatin(-)! Somatotroper syntiserer GH, værkst hormon! ! ! ! ! ! ! Lever og væv:!hhv. IGF-1 og vækst i alle væv (undtagen fedt).!
5)! Dopamin (-)! ! ! Lactotroper syntiserer PRL, prolaktin!! ! ! ! ! ! ! ! Bryst: ! ! Mælkeproduktion.!
Kap 40: Membranreceptorer og signaloverførsel:!
Polypeptidhormoner binder til membranbundne receptor og starter en signalkaskade, der medfører binding af transkriptionsfaktorer og derved inflydelse på målcellens opførsel via genexpression.
Signalkaskaden kan reguleres pga. juxtakrine celle-celle interaktioner og diffundering af NO ind over cellemembranen. Steroidhormoner vandrer over cellemembranen, binder til en transkribtionsfaktor, går
direkte til DNA og indvirker på gen expression. En enkelt funktion kan reguleres af forskellige hormoner, effekter kan være fx. op- eller nedreguleret sekretion, proflifereation eller at cellen undergår apoptose.!
Ligand receptor systemer: Polypeptidhormonreceptorer kan starte signaleringskaskaden på to måder: !
Thyrosin og serin kinaser: Har et hormonbindende extracellulært domæne, og et cytoplasmatiske domæne. Ved hormonbinding (receptor ligation) begynder det cytoplasmatiske domæne sin
kinasenaktivitet: en fosforyleringskaskade, med forsforylering af effektorproteiner.!
G-protein koblede receptorer (B&D Fig 40.2): Har en receptorisk alfahelix, og et transmembrane domæne, (der krydser membranen 7 gange, hedder derfor 7TM) samt et intercellulært domæne med et G-
protein (med a-,ß- og y- subunits), på a-subunit er GDP bundet. Hormonbinding (receptor-ligation) forsager fraspaltning af GDP, GTP tilkobles og en konformationsændring i a-subunit, dette spalter subunits
fra G-proteinet. Aktiv a-subunit (med GTP) aktiverer signalproteiner=>kaskadereaktion. Signalet ophører ved hydrolyse af GTP til GDP og reassosiation af A-, ß- og y- subunits på G-proteinet. Aktivering af
forskellige signalproteiner afgør effekten: Gi inhiberer adenylat-cyklase, calcium-kanaler og forsforlipase C (PLC). Gs aktiverer adenylat-cyklase, fosfordiesterase og calciumkanaler. Gq aktiverer PLC.!
Second messengers (cAMP (B&D Fig. 40.4 og 40.5) og calcium):!
1) Adenylat-cyklase (B&D Fig. 40.3): Binding af hormon til ß-adrenær receptor med Gs aktiverer adenylat-cyklase, der spalter ATP til cAMP. Ligation til a-adrenær receptor (Gi) inhiberer adenylat-cyklase.
Protein kinase A (PKA) binder 4 cAMP og forsforylerer proteiner (på threonin’er), det regulerer metabolisme og gen expression, ved aktivering af fosforylasekinase, (Fx. inaktiverer forsforylering glykogen
syntase og regulerer således glykogen-metabolismen). Fosfordiesteraser terminerer: cAMP-fosfordiesterase deaktiverer singnaet: cAMP => 5’AMP, (negativ feedback).!
2) Calmodulin binder calcium og aktiveres kooperativt, dvs. aktivt calcium-calmodulin forstærker et aktivt hormonsignal ved at forsforylere proteiner. !
3) Fosforlipaser hydrolyserer generelt fedt til second messengers: Aktiv fosforlipase C (PLC) spalter PIP2 (Fosfatidylinositol 4,5-bisfosfat), der udgør 0,4% af fosforlipider i cellemembranen, til DAG
(diacylglycerol) og IP3 (inositol trifosfat). (B&D fig 40.7). DAG sættes i membranen og aktiverer og udgør kofaktor for protein kinase C (PKC), PKC fosforylerer proteiner (på seriner’er), inaktiveres af lav
koncentration af DAG, Ca2+ og fosforlipider). IP3 i cytosol mobiliserer hastigt calcium fra ER og genanvendes derefter til inositol (t1/2= 4s).!
Andre forsforlipasers spaltning af fosforlipider med andre sidekæder giver ophav til andre DAG’er, der kan give PKC’er, der er DAG og Ca2+ uafhængige. (B&D Fig 40.8) Forskellige forsforlipider giver
forskellige second messengers og kan give ophav til forskellige kaskader. Ved hydrolyse af fedt, der frigør arachidonsyre, bruges i syntesen af eicosanoider opnåes en regulerende effekt. Permanent
terminering af signalet, opnåes ved endocytose af receptor med ligand og nedbrydning. Inaktivering af receptoren eller signalproteinet indeni cellen, eller på lavere trin i kaskaden.
LEK 47: Den extracellulære matrix (ECM)

Kollagen 30% af proteinmassen!
(B&D Kap. 28)
Kollagen består af tre sammenflettede, hver venstresnoede a-kæder, af sekvenser af …-Gly-X-Y-…!
Fibrillære kollagener: kollagen type 1, 2, 3, 5 og 11 (ligger i bundter med stor trækstyrke, forekommer i sener og ligamenter). !
Nonfibrillære kollagener: andre kollagener (ligger i fletværk, forkommer bla. i basalmembran i epithel, og danner bla. filter i nyrerne, der holder
blodceller og proteiner ude af uriner).!
Syntese og posttranslationel modifikation af kollagener: (B&D Fig 28.3)!
Pre-pro-kollagen (Pre: signal sekvens, Pro: ufærdige ender, der tilpasses før det sammenkobles.)!
Syntese af kollagen er afhængig af vitamin C (ift. hydroxylering på lysin og prolin), der gør (hydrofobt) kollagen kan glykosyleres, glykosylering gør
kollagener vandopløselige. Disulfidbindringer mellem a-kæder giver kollagens spiralstruktur. Prokollagen (ikke-maturt kollagen) exocyteres til ECM og N-
og C-terminal enderne fraspaltes af proteoaser (=>tropokollagen). Tropokollagen kan kobles i netværk af (maturt) kollagen med krydsbindinger via
lysinoxidase (i en aldol-reaktion). (B&D Fig 28.4)!
Nonkollagene proteiner i ECM!
Elastin er et elastisk hydrofobt molekyle (hydrofobe aminosyrer) med indlejret vand. Ved frigørelse efter stræk vil de hydrofobe elementer søge tilbage
til komprimeret tilstand. Ikke nogen nævneværdige postranslationelle modifikationer, det samles i desmosinbindinger med krydsbindinger ad to par af
elastin-komponenter, der giver trækbarhed i to retninger. Elastase nedbryder elastin, det eneste enzym der stopper elastase er antitrypsin, manglen på
antitrypsin giver lunge og lever fibrose (da elastinen bliver erstattet med kollagen). Desmosin bindingerne giver en elastisk 3D polymer (B&D Fig 28.5).!
Fibronectin glykoprotein-dimer, af to kæder bundet sammen af to svovlbroer. Kæderne kan binde til hhv. ECM komponenter (fx kollagen) og cellulære
komponenter (fx cytoskelet via interginer) med forskellige domæner: Type 1 binder fibrin og heparin. Type 2 binder celler (interginer). Type 3 binder dna
celler og heparin.!
Laminer nonkollagene proteiner, binder til kollagen eller proteoglykaner og cellen.!
Proteoglykaner (sidder i membraner eller ligger i ECM).!
Proteoglykaner = Peptidkæde med sidekæder af glykosaminoglykaner (GAG). Aggrekan = Hyaluronsyrer med masser af proteoglykaner.!
Sidekæderne er polyanioniske (negativt pga sulfater og syregrupper).!
Syntese og nedbrydning af proteoglykaner!
Proteoglykaner syntiseres udfra uronsyrer-syrere og hexose, se Metablic Pathways. !
Syntese: (B&D Fig 28.8) Galaktoserne sættes på i cytosol, af en række specifikke enzymer. Nedbrydning: (B&D Fig 28.9) er modsat syntesen, sidst
påsatte galaktose tages først af via specifikke enzymer. Genetiske sygdomme (mangel på de specifikke enzymer) kan medføre ophobning af
unedbrydelige restprodukter.!
! Hyaluronansyrer, chondroitin-, keratan-sulfat osv. synteser er på Metabolic Pathways.!
! Heparin og heparan sulfat er ikke på metabolic pathways, glykosaminoglykaner, der er højt sulfateret og vigtige for antikoagulation -øger !
! antithrombins affinitet for faktor II, IX og X. (heparansulfat er membranbundet via et trisaccarid og har svagere antikoagulant effekt).!
Proteoglykaners funktion i bruske er generelt (via deres polyanioniske sidekæder) at tiltrække ioner (og dermed meget vand) og holde det der.!
I leveren binder heparansulfat hepatocytterne fast. I nyrerne har specifikke kompositioner af kollagen og proteoglykaner i basalmembranen en
filtrerende funktion. I cornea forkommer særligt små proteoglykaner, dette bidrager til gennemsigtigheden af vævet. Ifbm. mastcellers degranulation
anses heparin for at være bindingssted for proteinaserne i de sekretoriske granula. !
I karvæggen indgår proteoglyklanerne både som bindingssted for proteiner og enzymer og samtidig tjener de som en antitrombotisk overflade ved at
aktivere antithrombin III.
LEK 48: Calcium og knoglemetabolismen

(B&D Kap. 25 + B&L Kap. 39 + 35 s. 628-635)
Calcium i kroppen (normal serum calcium (95% af befolkningen) konstant niveau indenfor området 2,2-2,6mmol/L): 50% "frit" ioniseret, 40% proteinbundet (albumin) og 10% komplex-
bundet. Kroppens største lager af calcium er knoglerne (og tænder) udgør 99% af totalt calcium i kroppen, i cellen lagres Ca++ i ER. Knoglematrix består af protein: 90% kollagen type I,
calcificeret med calcium og fosfor. Knogle Remodellering: Knogler er dynamiske og undergår konstant fornyelse, osteoklasterne nedbryder knogle, ved bla. kollagenase og HCL sekretion.
Derefter danner osteoblaster osteoid (ucalcificeret knogle) og calcificerer det ved sekretion af hydroxyapatit (calcium og fosfat) og alkalisk fosfatase på kollagenfibrene, fosfatasen fraspalter
pyrofosfater og gør hydroxyapatitten miniraliserer. calcifikationen reguleres af ionbindinde glykoproteiner, der styrer hvor miniraliseringen sker.!
Overblik over regulering af calcium homeostase:!
Kalk holdig kost influerer positivt på calciumoptag (normal effektivitet af optag i tarmen 30-50%).!
Sol og kost (Aktivt vitamin D3) påvirker positivt (langsom effekt) serum calcium, ved opregulering af gen-expression (bla. calcium-kanaler og calcium bindinde protein (calbindin)). Netto:
Aktivt vitamin D3 øger calcium-optag fra kosten og derved serum calcium.!
Motion influerer positivt på remodellering, og bidrager således til vedligeholdelse af knogler.!
Parathyroidea mærker lav [calcium], secenerer PTH og netto: nedbryder knogle og frigør calcium. PTH har lav halveringstid (30s) restprodukter fra aktivering har en lang halveringstid (4t).!
Mange kræftformer frigør PTHrp (PTH-related peptid) (har den aktive sekvens fra PTH (de første 34 aminosyrer)), derfor vil mange cancerpatienter have hypercalcemi.!
Thyroidea mærker lav [calcium], secenerer calcitonin, der hæmmer osteoklaster (human calcitonin er desideret impotent, behandling sker med mere potent animalsk (fx lakse) calcitonin).!
Nyrerne påvirkes af PTH, der øger syntesen af aktivt vitamin D3. Samtidig influerer PTH på filtrationen i nyrerne og tilbageholder calcium og øger udskillelse af fosfat.!
Gonadale og adrenale steoridhormoner (køns- og binyrer- (steroid)hormoner) er knogle anaboliske (opbyggende), calciotrope (mineraliserende) og stimulerer optag af Ca++. Østrogen
fremmer overlevelse af osteoblaster og apoptose af osteoklaster. Androgene hormoner opnår samme effekt ved perifer konversion til E2 (se i øvrigt lektion 54).!
Osteoporose, (tab af knoglemasse, både osteoid og miniraliseret knogle), særlige risikofaktorer: Alder (kaukasisk eller asiatisk etnicitet (længst levetid)), at være kvinde (efter menopause),
rygning, inaktivitet, overdrevet fysisk aktivitet, ringe kost, overdrevet alkohol og koffein indtag.!
Calcium homeaostasen skal opretholdes fordi: Calcium binder på glykocalyxs negative grupper på ud-siden af musklen, og opretholder en spændingsforskel mellem den negative ind-
side (negativ pga passiv udstrømning af K+). Spændingsforskellen (mængden af Ca++) regulerer natriumkanalers aktivitet (muskelkontraktion).!
Hypercalcemi (forøget PTH, acidose, Vit D3 forgiftning, PTHrp, metastaser, store knogler osv.) !
=> for høj [Ca++]=> hjertearytmier, nyresten, kløe (rødstribede kradsemørker på hud), generel depression af nervesystemet pga. manglende excitabilitet (besværet åbning af Na-kanaler).!
Hypocalcemi (fjernelse af parathyroidea, alkalose, vegetarisk kost og ingen sol (UV-A) = Vit D3 mangel, hyppige frakturer, osv.) !
=> for lav [Ca++]=> hjertebanken, forstoppelse, kramper, øget neural excitabilitet (åbne Na-kanaler), hyperventilation =>respiratorisk alkalose (lav [CO2], deprotoneret albumin, der binder Na).!
Anormalier ift. knolge og calcium metabolisme!
Osteomalaci er defekt mineralisering af osteoid, typisk relateret til abnormal vitamin D metabolisme. Ved børn og ikke udvoksede ses krumme svage knogler “rickets”.!
Abnormal vitamin D metabolisme: relaterer sig ofte til organsygdomme, der forstyrrer vitamin D syntesen (hud-, lever- og nyrer-sygdomme).!
Hypercalcemi associeret med malignitet (HCM): manligne tumorer kan metastasere og producere PTHrp, knogletumor (sjælden) kan forsage hypercalcemi (stor osteoklastaktivitet).!
Hypoparathyroidisme: (hypocalemi) pga. manglende/mindre aktiv gl. parathyroidea (fx. pga. laryngal/thyroidea OP) eller relaterede sygdomme.!
Pseudohypoparathyroidisme (PHP): (hypocalcemi) pga. resistens overfor PTH ved genetisk defekt i G-proteinet eller adenylatcyklasen. Indgivelse af PTH vil øge cAMP i plasma og urin,
men mangle den “normale effekt” på calcium.!
Detaljer om calcium homeostase de to “store spillere”, som du skal kende:!
PTH: Gl. parathyroideas hovedceller har calcium sensitive G-proteinkoblede receptorer, der mærker et lav serum calcium og secenerer PTH (peptidhormon, 84aminosyrer, aktiv sekvens er
de første 34aminosyrer ved N-terminalen). PTH øger calcium reabsorption i nyrerne og aktivering af 1a-hydroxylase, der aktiverer D vitamin. PTH binder til PTH-receptorer på Osteoblaster og
stimulerer osteoblasten til øget frigivelse af RANK-L og nedsætte syntesen af osteoprogrin (OPG, hæmmer RANK-L, ved at optræde som RANK-R). RANK-L aktiverer osteoklaster til
knoglereabsorption ved binding til RANK-R.!
Knoglereabsorption medfører serum calcium og serum fosfat. PTH øger fosfat udskillelse i nyrerne, så fosfat ikke indgår i kompleksbinding med calcium, derved skabes mere frit calcium.!
Vitamin D3 (colecalciferol) kan syntiseres udfra calciferol (fra animalske fødevarer) eller fra ergocalciferol (vegetabilske fødevarer) eller ved UV belysning af 7-OH-cholesterol.!
Colecalciferol sendes til leveren (via D-vitamin-binde-protein): hydroxylering på C25, sendes til nyren: hydroxylering på C1 og frigives som aktivt vitamin D3 (1,25, dihydroxy cholecalciferol).!
Aktivt vitamin D3 (i nyrerne) øger reabsorption af calcium og fosfat. Aktivt vitamin D3 (i tyndtarmene) øger syntesen af proteinet calbindin (calciumbindende protein), calcium kanaler,
buffersystemer, antiporter, basal pumpe osv. i enterocytterne, og øger derved transcellulært Calcium optag: Trancellulært via facitliteret diffusion gennem calciumkanaler trækker calcium ind
fra tarmlumen, calbindin holder calcium inde i cellen, der pumpe calcium ud basolateralt til blodet. Alternativt optages calcium paracellulært, drevet af calciumgradienten mellem tarm og blod,
(diffusion over tight junctions mellem cellerne - ineffektivt sammenlignet med D-vitamin stimuleret trancellulært optag). Aktivt vitamin D3 (påvirker knoglerne) aktiverer osteoklaster, og
mobiliserer calcium fra knoglerne.!
Aktivt vitamin D3 dosering: I store doser: Aktiverer osteoklaster og kan lede til hypercalcemi, (vitamin D3-forgiftning). I fysiologiske doser: Aktiverer osteoblaster til hydroxyapatitsekretion.!
Aktivt vitamin D3 er nødvendigt for calciumoptag, men knoglenedbrydende via osteoklastaktivitet.
LEK 49: Komplekse kulhydrater, glykoproteiner og lipider

(B&D Kap. 26 + 27)
Kap 26. komplekse carbonhydrater: !
(Glykokongjugater inddeles i glykoproteiner (korte forgrenede sukkerkæder, 10% sukkermolelyler), proteoglykaner (store uforgrenede sukkerforbindelser bruger protein som backbone 60% sukkermolekyler).!
B&D Fig. 26.6: Glukose, galaktose mannose og fruktose er frit konverterbare: (se Metabolic Pathways)!
Laktose er en dimer af galactose, og kan spaltes til glactose. Galactose fosforyleres af galaktokinase med forbrug af ATP til Gal-1-P og aktiveres med Gal-1-P-Puridyl transferase til UDP-Gal. UDP-Gal kan omdannes til
glykokonkjugater og laktose. UDP-Gal<=>UDP-Glc: ikke-energikrævende ligevægt med aktiveret glukose, via UDP-Gal-4-epimerase.!
Glukose fosforyleres af hexokinase eller glucokinase(i leveren) med forbrug af ATP til Glc-6-P. Glc-6-P står i ligevægt med Fru-6-P (fosforglukose-isomerase) og Glc-1-P (fosforglukomutase).!
Glc-1-P aktiveres med UDP-Glc-pyrofosforylase (og forbrug af UTP og (Glc-1-)P) til UDP-Glc. UDP-Glc kan omdannes til glykokonjugater og andre sukre.!
Fruktose fosforyleres af hexokinase til Fru-6-P (forbrug af ATP). Fru-6-P kan tilbage isomeriseres til Glc-6-P eller isomeriseres til Man-6-P af fosformannose isomerase.!
Mannose fosforyleres af hexokinase til Man-6-P (forbrug af ATP), Man-6-P<=>Man-1-P. Man-1-P kan aktiveres af GDP-Mannose pyrofosforylase (forbrug af GTP og (Man-1-)P) til GDP-Man.!
GDP-Man kan omdannes til GDP-Fuc (fucose), Både GDP-Fuc og GDP-Man omdannes til glykoproteiner!
B&D Fig 26.10: Sialsyre forbindelser: (se Metabolic Pathways).!
Fru-6-P amineres med Gln=>Glu (til GlcN-6-P), acetyleres og muteres til GlcNAc-1-P. GlcNAc-1-P aktiveres med forbrug af UTP til UDP-GlcNAc (NANA= N-acetyl-neuroaminic-acid), der indgår i en ligevægt med UDP-GalNAc (til
glyoprotein og glykolipider) eller med syntiseres med fosforenolpyruvat til sialsyrer. Sialsyre aktiveres med forbrug af CTP til CMP-Sial og integreres i glykoproteiner og glykolipider!
Glykosylering af protein:!
N-forbundet oligosaccarid, er typiske for membranbundne domæner og sekretoriske proteiner, de har N-acetylglukosamin (GlcNAc) inderst der binder til og aspargin (Asn) i et protein.!
B&D Fig 26.11+26.12: Biosyntese af N-forbundne oligosaccarider (se Metabolic Pathways):!
1) N-bundne oligosaccarider syntiseres på ER membranen på fosforholdigt dolichol: Dolichol-P. 2) UDP overfører GlcNAc-1-P til dolicholen og bagefter en til GlcNAc: Dolichol-P-P-GlcNAc-GlcNAc. !
3) GDP overfører mannoser: Dolichol-P-P-GlcNAc-GlcNAc-2-*Mannoser*. En specifik glycosyltransferase sætter tre glukose-molekylser på og det aktiverer en oligosaccarid-transferase, der overfører vores mange mannose =
"High mannose", til Golgi og indsætter det på aspargin på et protein. Aspargin skal sidde i en konsensus-sekvens (Asn-X-Ser eller Ans-X-Thr) genbo-seriner eller threoniner gør GlcNAc-transferasen genkender Asn som acceptor.!
I golgi kan mannose enderne processeres (med mannosidaser og specifikke transferaser) til at indeholde mere komplekse elementer, der mediatorer celle-genkendelse og kemisk-signalering.!
O-forbundet oligosaccarid, er primært i proteiner i mukøse membraner, sekundært i membraner og sekretoriske proteiner, de har N-acetylgalaktose (GalNAc) inderst, der binder til serin i proteinet.!
B&D Fig 26.13: Biosyntese af O-forbundne oligosaccarider (se Metabolic Pathways):!
O-bundne oligosaccarider syntiseres ud i en køre i Golgi: GalNAc transferase overfører GalNAc fra UDP-GalNAc til proteinet, med en glykosidbinding til enten serin eller threonin. Serin-GalNAc kæder tilføres med et variabelt
antal af galaktoser (Gal) og sialsyrer (Sial): Galaktosyl transferase overfører Gal fra UDP-Gal: serin-GalNAc-Gal. Sialsyre transferaser overfører Sial fra CMP-Sial: serin-GalNAc-Gal-Sial.!
Glukose-Galaktose disaccarider kan binde hydroxylysin og forkommer i kollagen og nogle proteiner. I kollagens modning fraspaltes alle N-bundne sukkergrupper, så kun de O-bundne forbliver, rigt glykosyleret kollagen indgår i
fletværket i fx basamembraner, mindre glykosylerede kollagener indgår i fibrøse strukturer (fx. Sener). Lysinhydroxylase kræver vitamin-C som kofaktor, hvorfor mangel giver bla. sårhelings problemer.!
Oligosaccaridernes funktioner (styrker proteinets struktur):!
Foldningen af proteinerne, ved at binde chaperoner såsom calnexin og calreticulin. Chaperoner (=anstandsdamer/hjælpere) hjælper proteinet til at opnå dets foldning. Samtidig øger de proteinet stabilitet og vandopløselighed.!
Dirigerer proteiner til deres målområde fx. Lysosomale enzymer har en konsensussekvens, der koder for koblingen af GlcNAc-1-P fra UDP-GlcNAc. GlcNAc-1-P spaltes i Golgi til at have mannose-6P ender. Fra Golgi
transporteres enzymerne af mannose-6P receptor og adaptin til endosomer, og receptoren går retur. Endosomernes ph falder som følge af tilførslen af enzymerne, og bliver lysosomer.!
Genkendelse (leukocyte rolling): Leukocytter har et tetrasaccarid, sialsyre-lewis-X struktur, inficerede endothelceller kan genkendes med E-selectin (kulhydrat på overfladen af endothelet) Genkendelsen afføder binding, og
styrker sammen med leukocytternes L-selektin celle-celle interaktionerne: leukocyten binder og kravler hen over endothelet, penneterer og laver lokalt immunrespons.!
(Leverens kvalitets konstrolsystem) hepatocytterne har galactose receptor, der kan se om sialsyre er slidt af kulhydratet (derved bliver galactose frit) og mediere at kulhydrat og protein nedbrydes og erstattes.!
Glykoproteiners struktur:!
Oligosaccarider nærmest N-terminalen er typisk i høj grad processeret. Oligosaccarider nærmere C-terminalen typisk er high-mannose oligosaccarider.!
Glykoproteiner i mucin, er 80% kulhydrat (i høj grad glykosylerede), proteinerne består af ca. en trediedel serin og threoniner. Pga. de negative ladninger blandt oligosaccariderne, frastøder de hinanden og holder
glykoproteinerne adskilt i og helt udstrakt i mucin. Glykoproteinernes forgrenede carbon-beklædning skaber en mekanisk-beskyttende og lubricerende overflade på tarmepithel og bærer antigener, effektiv tarm beskyttelse.!
Kap 27. komplekse lipider !
Glycerofosforlipider og sphingolipider: Stabiliserer cellemembraner, stabiliserer lipoproteinpartikler, er involveret i signal transduktion, membranforankring af proteiner og celleinteraktioner (tilstedeværelse af specielle
fosforlipider kan lede til apapotose og erythrofagose). Desuden nedsætter overfladespændingen (mangel på fosforlipider i lungerne på fortidligt fødte, giver besvær med at fylde lungerne.!
Fosforlipider (bygger på glycerol, “biosyntese stilles ikke krav til dette til eksamen”, se Metabolic Pathways):!
Interkonversion: suppelerer syntesen med udskiftning af hovedgrupper mellem forsforlipider og methyleringer med SAM til dannelse af andre fosforlipider, plasmalogens er hyppigt forkommende forsforlipider, disse er særligt
resistente overfor oxidativt stress og udgør derfor en stor del af mitochondriets lipider og giver dem en basal beskyttelse mod ilten ifbm. oxidativ metabolisme.!
Turnover af fosforlipider, fosforlipider spaltes på specifikke bindinger af fosforlipaser: PLA1, PLA2, PLB, PLC og PLD. PLA2 og PLC kendes for deres effekt i inflammation og signal overførsel.!
GPI-anker er et glykosyl-phosphatidylinositol, er et bindested for forskellige proteiner på celleoverfladen. GlcNAc transferase overfører N-acetylglucosamin til phosphatidylinositol, dette anker kan placeres i membranen.
Eksempelvis decay accelerating factor, der inaktiverer det innate immunforsvars komplimenters samling på egne celler. Mangel på proteinet eller GPI-anker leder til PNH: Paroxysmal nucturnal hemoglobinuria. (Øget hæmolyse
pga. manglende regulation af immun-komplimenterne ofte forsaget af en genetisk defekt i GlcNAc-transferase genet). GPI-ankeret fraspaltes af PLC.!
Sphingolipider og glykolipider: (bygger på serin, biosyntese aflæses på Metabolic Pathways):!
Sphingosiner dannes udfra palmitat og serin. En fedt-acyl amidbindes => Ceramid: Hertil kobles et ikke-ladet sukker=> et cerebrosid. Kobles et ladet sukker=> et gangliosid. Sphingomyelin kan dannes ud fra ceramid og cholin. !
Lysosomale sygdomme pga. glykolipid-nedbrydnings-defekter: ophobning af nedbrydningsprodukter fra typisk gangliosider medfører blindhed, mental retardering, organ dysfunktioner osv. Grauchers sygdom er et eksempel
på manglen af enzymet glukocerebrosidase, med manglende til at fraspalte sukker fra ceramid.!
AB0: Blodgruppe-antigener, kaldes sådan, fordi blodet overvejende reagerer på de vævstyper (antigener på celleoverfladen), relevant ift. forståelse ifbm. bloddonation:!
Vævstype 0 har kun H substans og antistoffer mod A og B, (universel donor). Vævstype A har galactose på H substans og har antistof B. Vævstype B har glukose på H substans og har antistof A. !
Vævstype AB har både glukose og Galaktose på H kulhydrat og har intet antistof, (universiel modtager).!
Andre blodgruppe substanser sikrer artens overlevelse, via diversitet, så alle ikke dør/bliver alvorligt syge af samme influenza. Derfor uro ved forestilling om kombination af to vira på samme tid (fx. fugleinfluenza og
svineinfluenza), der ved krydsning kunne blive mere potente, ved at kombinere deres responsevner til andre antigener/vævstype substanser i humant væv.
LEK 50: Thyoidea-aksen,

neurohypofysen og eicosanoider

(B&D kap. 39+40 og B&L kap. 40+41) (-)
Hypothalamus
Kap 39 s532-536 og B&L kap. 40+41: Hypotalamus-adenohypofyse—thyroidea aksen: Handler om regulering og af syntese af stofskiftehormonerne T4: thyroxin(t1/2:7d) og T3 tri-iodthyronin(t1/2:0,7d).!
Hypothalamus: Syntiserer TRH (thyrotropin-releasing hormone, et tripeptid), der, via portåresystemet, når til adenohypofysen og påvirker en G-protein-koblet receptor på de thyrotrope celler.! TSH+T3+T4

Adenohypofysens thyrotrope-celler syntiserer TSH, thyroidea stimulerende hormon:! (negativ feedback)
Adenohypofyse
Thyrotroper stimuleres af: PDGF (Platelet Derived Growth Factor) binder til en membranbunden (1TM) homodimer receptor, med en tyrosinkinase. Kortisol (steroid) og diffunderer til cytosol, binder til en
glukocorticotid-receptor, der diffunderer til kernen og binder til DNA og opregulerer relevant transkribtion af DNA. TRH binder til en membranbunden (7tm) G-protein-koblet receptor, der aktiverer PLC til at spalte
PIP2 til DAG og IP3. DAG der aktiverer PKC, der fosforylerer effektor proteiner. IP3 mobiliserer Ca2+ fra ER og forstærker fosforyleringen).!
Somatostatin
Thyrotroper hæmmes af: Serotonin (fra hypothalamus), der hæmmer syntese af TSH. Negativ feedback fra TSH, T3 og T4 hæmmer hypothalamus (mindre TRH, mere serotonin) og hæmmer hypofysen
TRH
(mindre syntese af TSH). TSH stimulerer gl. thyroideas funktioner og vækst: TSH stimulerer til proliferation af gl. thyroideas celler, og alle aspekter af syntese og sekretion af hormonerne. ! Kortisol
PDGF
Thyroiodeas C-celler syntiserer calcitonin, der i voksne er nærmest virkningsløst.! (-)
(+)
Thyroideas follikulære celler syntiserer T4 og T3 (modificerede apolære aminosyrer, lipofile): !
Thyroglobulin (TG): transkribtionen i kernen øges ved TSH stimulation, TG syntiseres i ER og sendes til Golgi, hvor det pakkes i partiker, der endocyteres til follikellumen. I follikellumen danner dualperoxidase TSH Thyrotrop
brintoverilte: O2=>H2O2 via 2NAPDH=>2NADP.!
Iod importeres i symport med natrium (Na, I symport= NIS), iod transporteres gennem cellen og via transportproteinet pendrin ind i follikellumen og oxideres til iodid af TPO (thyroid peroxidase):!
Gl. !
2I- + H2O2 => I2 + H2O), iodid adderes på tyrosin ved peptidbindinger. (MIT: Mono iod thyrosin, DIT: Di iod thyrosin). Ioderet thyrosin i follikellumen udgør kolloid. De ioderede thyrosiner konjugeres af TPO:! Thyroidea
DIT + DIT => T4 (3,5,3’,5’ tetraiodthyronin) eller MIT + DIT => T3 (3,5,3’ triiodthyronin). Hvor nomenklaturen 3’ og 5’, referer til C3 og C5 på thyrosinringen fjernest fra -COOH enden.!
Der forekommer en revers triiodthyronin, rT3, der er ikke er aktiv: (3,5,3’ triiodthyronin)!
T4, T3 MIT og DIT spaltes fra TG katalyseret af TPO og pinocyteres (endocytose sammen med væske) via receptoren megalin, T4 og T3 exocyteres via den basale membran til blodet. Via lysosomal nedbrydning TSH (+)
genanvendes rester fra syntesen, MIT og DIT deioderes og iod og thyrosin genanvendes. Ved syntese produceres langt overvejende T4.!
Biokemisk funktion af thyroidea hormoner:! Calcitonin
Golgi
ER
T4 og T3 er lipofile og transporteres i plasma af TBG (Thyroxin bindende globulin), transthyretin eller albumin. T3 er meget mere potent end T4, der derfor deioderes derfor med deiodaser:!
Td1: Tyrosin deiodase type 1 (i plasma) aktiverer T4 til mere potent T3. Td2: Type 2 deiodase (i alle celler) aktiverer T4 til mere potent T3. Td3: Type 3 deiodase (i leveren) inaktiverer T4 til rT3.! C-celle
Deiodeasers lavere aktivitet ved faste regulerer hurtigere koncentrationen af T4 og T3, end regulere via iod-fri kost, da lageret af T4 og T3 i blodet er stort. !
Kun en lille andel (0,3%) forekommer som frit (aktivt) T3, der kan diffundere over i vævene få effekt eller mediere negativ feedback.
Thyroideahormon er effektivt på celler i alle væv: T3 diffunderer ind i cellen og binder til TR (thryoid hormon receptor), på DNA (type 2 steroid receptor) og regulerer
I-
transkribtion af metabolisme-enzymer. T4 fra kredsløbet diffunderer ind i cellen deioderes af Td2, til T3 og har effekt på cellen som ovenfor, eller inaktiveres i leveren af Td3.!
Hjerte og kredsløbet: T3 øger pulsen, øger nyrenes sekretion af EPO, den øgede slagfrekvens og EPOs effekt på den røde knoglemarv (flere erythrocytter) øger pO2. NIS I-
Katabol metabolisme og thermogenese: T3 øger varmeudviklingen (UCP’er i mitochondriets indre membran), samtidig med en kompensatorisk stigning i Na+ (+)
O2
blodgennemstrømning og svedafgivelse. Iltoptag og alt katabol metabolisme opreguleres og fører personen hurtigere mod et fastende stadie. Vækst, knogler og hud: T3 Na+ Dualperoxidase
(+)P
stimulerer endochondral ossifikation og modning af brusk, dvs. nødvendigt for knoglevækst (især udvikling af tænder). Hos voksne stimuleret T3 knogle remodellering og en H 2O
dri H2O2
n TPO
normal cyklus af udvikling af hår, hud og negle, T3 stimulerer samtidig normal nedbrydning af disse væv. Nervesystemet: T3 er uundværlig for udvikling af CNS ved I-
Golgi
I2
ER
spædbørn (før fødsel fåes maternelt T3). Lige som sesitivitet og bla. reflekstid er afhængig af tilstrækkelig tilstedeværelse T3. Reproduktive organer: Et normalt stabilt TSH TG
TPO
(+) MIT

niveau af T3 er nødvendigt for opretholdelse af reproduktive processer og sund vedligeholdelse af en graviditet. ! DIT
Thyroidea sygdomme: !
TPO!
Struma, opsvulmet gl. Thyroidea af forskellige årsager (fx. øget iodoptag), Varm knude: hyperaktiv omåde af gl. thyroidea, med overdrævet sekretion af thyroidea hormon: konjugering
Behandling: indgivelse af beta-radioaktivt-iod hvis henfald dræber knuden, dette vælges frem for operation af hensyn til risiko for lædering af nerver.! (+) (+)
Ved hæleprøve, undersøges for spædbørn for abnormal thyroideafunktion, mhp. undgåelse kreatinisme (hæmmet væks, fedme, ringe knogleudvikling og T3+T4 T4 +T3 TG-T3 = TG-DIT-MIT
TG-T4 = TG-DIT-DIT
n
mentalretadering). Hypothyroidisme: træthed, depression, vægtøgning, forstoppelse, myxødem (fortykket slimet underhud, pga. mangelfuld syntese af chondrotitsulfater). Megali
Hyperthyroidisme: vægttab, hjertebanken - opdages ofte ved problemer med at blive gravide eller osteoporose. Graves sygdom: forhøjet stofskifte og udestående øjne.! ell
e Folikel
!
Neurohypofysen syntiserer ADH og Oxytocin:!
99,7% i TBG,
0,3% Frit

ll ikulæ
rc
transthyretin
(aktivt)
Fo
ADH (Antideuretisk hormon = vassopressin) syntiseres som preprohormon med associeret neurophysin I. Oxytocin syntiseres som preprohormon med associeret eller albumin. T3 og T4
neyrophysin II. N-terminal signal-peptidet fraspaltes, når peptidet overføres til ER, i ER og Golgi pakkes prohormonet til membranbundne sekretoriske granula. Td1
Prohormonerne kløves proteolytisk og til equimolære mængder af hormon og neurophysin. ADH: retinerer vand i nyrerne. Oxytocin: forsager kontraktioner i uterus ifbm.
fødsel og mælkenedløb ifbm. amning. Sekretion er medieret af nerveimpulser.!
!
Kap 40 s564-567: Eicosanoids: Arachidonsyrer fraspaltes arachidonholdige fosforlipider af PLA2, hvis placeret som R2.!
Arachidonsyrer syntiseres til eicosanoider, der alle har hormoneffekt via G-proteinkoblede receptorer. PGG2 (prostaglandin G2) syntiseres ud fra arachidonsyrer med
cyclooxygenase*. PGG2 syntiseres med peroxidase til PGH2: Fra PGH2 syntiseres prostanoiderne: Protaglandin E2 (PGE2) med prostaglandin endoperoxidase E
isomerase, prostacykliner (PGI2) med PGI2 synthase og thromboxaner (TXA2) med TXA2-synthase. Leukotriner, syntiseres direkte udfra arachidonsyrer med T4 T3 T4
lipooxygenase, de er inflamatoriske- og vasoaktive mediatorer.! Målcelle Lever
T4 T4
*cyklooxygenaserne: COX-1 udtrykkes kontinuerligt, COX-2 udtrykkes kun som respons på inflamatorisk mediatorer fx. cytokiner. ! Td2
Effekt Td3 (inaktivering)
(NSAIDs) Nonsteroide antiinflammatoriske og smertestillende lægemidler (fx. aspirin (acetylsalicylsyrer) og ibuprofen) inhiberer COX-1, men giver blødningstendens
og mavesår. Corticosteroider hæmmer fosforlipase A2 (PLA2) mindsker frigivelse af arachidonsyrer, medfølende at der ikke dannes leukotriner, dvs. Hæmmer T3 DNA rT3
immunresponset (stumme makrofager).

LEK 51: Cellulær homeostase

(B&D kap. 43)
Cellulær homeostase: vævet vedligeholder sin størrelse ved fin regulering af apoptose og celledeling. !
PDGF
Cellecyklus: ! ! G1 ! =>! S! =>! G2! =>! M! => G0/G1! binding af P P

Vækstfremmere: Protoonkogener opregulerer normalt vækst, ved at hæmme celledød.! PIP3 PIP2 PLC og P X X P Grb2 SOS
(+)
PI3K
P X P RAS
Mutation gain of function: fx BCL=> onkogen=> overdrevet fremme cellevækst. (dominant lignede arvegang)! Autofosforylering:
(+)
Instrinsic (krydsfosforylering
Væksthæmmere: Tumorsupressorgener nedregulerer normal celledeling, inducerer celledød.! (+) med indbygget thyrosinkinase).
GTP
Eller extrinsic med
Mutation: loss of function => manglende hæmning (recessiv lignede arvegang, den anden allel overtager). ! konformationsændring, der
PDK DAG + IP3 Aktivering
GDP
Growth factors (PDGF), cytokiner (IL-1) og hormoner (insulin) er anabole=> cellevækst. (B&D Fig. 43.6):! tiltrækker en kinase, der
fosforylerer.
RAF
PDFG receptor (extracellulært receptorisk dimer), binder liganden og det intracellulære domæne,! Aktivering
(Tyrosinkinasen) autofosforyleres (via indbygget tyrosinkinase i den ene kæde, krydsfosforylering). ! MEK
PKB
Aktivering
1) SH-2 domænet i forsforylereret tilstand kan få proteiner bundet (Grb2) hertil binder et nyt protein (SOS), der (+) (+)
(modvirker apoptose PKC Mobiliseret Ca++ MAPK
kan skifte GDP ud med GTP. Det membranbundet protein RAS-GDP får udskiftet GDP til GTP af SOS via via fosforyleing af
Bad, Bak og Bax)
en konformationsændring, senere ved hydrolyse af RAS-GTP aktiverer (RAF, der aktiverer MEK, der
aktiverer) MAPK (mitogen aktiveret protein kinase). ! CDK-cyklin (+) Cyklin (+) Transkribtionsfaktorer
nedbinding på DNA
2) Thyrosinkinaser aktiverer og binder PLC, der spalter PIP2 til DAG og IP3. IP3 mobiliserer calcium fra ER.
(+) E2F
Calcium og DAG aktiverer PKC.! Rb-E2F Kernen
Rb-P
3) Thyrosinkinaser kan fosforylere PIP2 til PIP3, der aktiverer PKC og PDK der aktiverer PKB.!
P53 kan
4) Calcium, PLC og MAPK aktiverer transkriptionsfaktorer, der aktiverer transkribtion af cykliner.! inducere Rb hæmmer,

Cyklin binder til cyklinafhængige kinaser og starter forsforyleringskaskader, via CDK og CDKi, cyklin afhængig apoptose,
Rb-P hæmmer ikke
PKB progression.
kinase og cyklin afhængig kinase inhibitor. Hypofosforyleret Rb (Rietinoblastom ligger i cytoplasma bundet til hæmmer.
transkriptionsfaktorer E2F) inhiberer progression i cellecyklus. CDK fraspalter E2F, Rb hyperfosforyleres af
CKD og E2F nedbindes som TF til DNA=> det inducerer overgang til S fasen, ved fejl går cellen i apoptose.!
Kvalitetskontrol ift skader på DNA monitoreres af tumorsupressorgenet p53 (ophobes ved stress), der kan Apoptose Differentieation Proliferation
bremse cellecyklus (via induktion af p21, der stabiliserer CDKI (CDK inhibitor), der bremser CDK-afhængig
fosforylering af Rb). P53 (via hypofosforyleret Rb) giver tid og inducerer syntese af DNA repair mekanismerne.
Ved uoverkommelig skade inducerer p53 apoptose. Kun ved homozygot mutation i turmorsupressorgener, får
vi manglende udtryk af P53 og tillader en ophobning af mutationer. !
Apoptose: genetisk program for celledød, via flagging/opsonering for fagocytose: (B&D Fig 43.7): ! Overlevelses
TNF
faktorer
Celler på vej mod apoptose flipper fosfatidylseriner ud på udsiden og akkumuerer steroider i membranen.!
Dødsrecepter (FAS (andre celler me FAS-ligand) eller TNF-R) har et intracellulære dødsdomæne der Y PIP3

Y
Dødsdomæne
aktiverer en prokaspaser til Caspaser. Mitochondriel frigivelse af cytochrom C til cytosol aktiverer
prokaspaser til Caspaser. Frigivelse af cytochrom C stimuleres af proteinerne: Bad, bak og bax. Caspaser PI3K (+) !! Cellulær
proteolyse:
(cystein proteaser) forsager proteolytiske, aktiverer flere Caspaser protaser og leder ved cellulær proteolyse PDK1 (+) (CAD-

Procaspaser Caspaser
endonukleaser

Apoptose
(bla pga endonukleaser klipper dna i stykker) til apoptose. Overlevelsessignaler, stimulerer PIP3=>PDK=>PKB, (+)
Cytoplasma klipper DNA)
der stimulerer aktivationen af B-celle-lymfom overlevelses-gener (Bcl): Bcl-gener holder cellen i live, da den PKB (-)
undertrykker cytochrom C frigivelse (leder til apoptose), Bcl-2 er et kraftigt onkogen.! “inaktivt”
(-) Bad-P Cyt.C
P53 påvirker på transkriptionsniveau (ved DNA skade) via stimulation af Bad Bak og Bax samt hæmmer BCL.
Bad Bcl Bcl (-) (+) Celle
Derfor øget cytochrom C frigivelse og apoptose => tumorsupressorgenet inducerer apoptose i en skadet celle.! overlevelse
Cancer er kendetegnet ved fravær af den normale regulering. Benign: fx fodvorte, uhæmmet lokal vækst. P53
Bad, Bak og Bax,

Malign, cellen mister sine interginer og metastaserer til andre væv.! (tumor-
Mitochondrie Cyt.C (porreproteiner)
supressorgen) (+)
Navngivning: Endoderm/ektoderm=> carcinom. Mesoderm=> sakrom. Hæmopoetisk stamceller=> leukæmier.!
Dødelig tumorbyrde: ca et kg.

LEK 52: Binyre-aksen

(B&D kap. 39+ B&L kap. 40+42)
Hypothalamus: Infektion, stress, fysisk aktivitet, søvn, smerte, følelser osv. Regulerer hypothalamus. Nucl. paraventricularis, PVN, syntiserer CRH (corticotropin-releasing hormone, 39 aminosyrer lang A-
(-) Hypothalamus
Korisol
Neuron
helix). Neurohypofysen syntiserer ADH (antideuretisk hormon). Syntesen af CRH og ACTH hæmmes via negativ feedback fra kortisol.! (negativ feedback)
Adenohypofysen: CRH stimulerer corticotrope celler via en G-proteinkoblet receptor, hvis aktive fraspaltede alfa-subunit har GTP aktiverer en adenylatcyklase: ATP=>cAMP (second messenger). !
cAMP aktiverer PKA, PKA forsforylerer effektorproteiner: Øget POMC-syntese (proopiomelanocortin), der pakkes i granula, spaltes og sceneres som ACTH. POMC er melanocytstimulerende og stor
ACTHsyntese medfører melanocyt-aktivering (synlig hudfarvning). ADH stimulerer dannelse af flere CRH receptorer. Negativ feedback fra kortisol hæmmer de følsomheden overfor CRH.! CRH Hypofysen
Binyre barken (har tre lag med forskellig steroidhormon-syntese betinget af tilstedeværelsen af rette enzymer og kofaktorer):!
ADH
Yderst: Zona Glomerulosa:! har ikke 17a-hydroxylase, men har aldosteron synthase i dets mitochondrier. Kan kun syntisere Aldosteron.!
Mellemst: Zona Fasiculata:! har 17a-hydroxylase, og 17,20-lyase men kun få kofaktoerer til 17,20-lyasen og ingen aldosteron synthase. Kan syntisere Cortisol og lidt androgene hormoner: (DHEA).! (-)
CRH (+)
Inderst: Zona Reticularis:! har 17a-hydroxylase, 17,20-lyase og kofaktoerer, men ingen aldosteron synthase. Kan syntisere androgene hormoner og (lidt) kortisol.! (+)
(+)
Alle binyererbarkens steroidhormoner følger samme overordnede syntesevej:! ACTH Cortic
otrop
1) Kolesterol importeres til cellen (fra LDL) via LDL receptorer, (fra HDL) via scavenger receptorer eller nysyntiseres (OBS: begrænsende trin HMG-CoA reduktase). Kolesterol ligger i cytosol i dråber,
forestrer med fedtsyrer af ACAT og mobiliseres kontinuerligt af kolesterol-ester hydrolase. 2) StAR (steroidogenic arcuatae regulatory protein) importerer kolesterol til mitochondriet, her kløves til kolesterol
til pregnenolon af kolesterol-desmolase og exporteres til ER. 3) Pregnenolon syntiseres til progesteron af 3ß-hydroxysteroiddehydrogenase (3ß-HSD) eller til 17-hydroxy-pregnenolon af 17a-hydroxylase.
4) Progesteron syntiseres med 21ß-hydroxylase til: 11-Deoxycorticosteron, der sendes til mitochondriet og syntiseres med 11ß-hydroxylase til: corticosteron, der syntiseres med aldosteron syntase
(også på mitochondriet) til: Aldosteron. 5) 17-hydroxy-pregnenolon syntiseres med 3ß-HSD til: 17-hydroxy-progesteron eller progesteron med 17a-hydroxylase til: 17-hydroxy-progesteron. 17-hydroxy- Angiotensin II!
og/eller høj [K ] +
progesteron syntiseres med 21ß-hydroxylase til: 11-Deoxycortisol, der syntiseres med 11ß-hydroxylase til kortisol. 6) 17-hydroxy-pregnenolon og 17-hydroxy-progesteron kan begge syntiseres med Binyrer
17,20-lyase og tilstedeværelse af tilstrække lige kofaktorer til hhv.: Dehyroepiandrosteron (DHEA) og Androstenedion. DHEA kan sulfateres af DHEA-sulfotransferase til DHEA-sultaf eller syntiseres (+)
kerne Zona Glomerulosa!
celle
med 3ß-HSD til androstenedion. Androstenedion står i ligevæt med testosteron via 17-beta-hydroxy-steroid-dehydrogenase, testosteron kan laves om til estradiol af en aromatase. *Alle enzymerne er
Aldosteron
cytochrom P450 enzymer, undtagen 3ß-HSD. kerne Zona Fasiculata!
ACTH
ACTH regulerer zona fasiculatas og reticularis syntese af kortisol og androgener: Øjeblikkelig virkning: Ved påvirkning af ACTH fremmes mobilisering af kolesterol via øget aktivitet af kolesterol- (+) celle
Kortisol
ester hydrolasen og aktiviteten af HMG-CoA reduktase=> øget [kolesterol]. Samt øget expression og aktivering af StAR via PKA afhængig fosforylering=> øget [pregnolon]. Vedvarende virkning: Efter kerne Zona Reticularis!
ACTH celle
flere timers påvirkning af ACTH fremmes transkribtionen af gener der koder for enzymer til syntesen af steroidhormoner og deres koenzymer=> øget syntese. Samt øget expression af LDLreceptorer og (+)
DHEA Medulla ! Neuron
scavenger-receptorer (HDLreceptore)=> øget kolesteroloptag. Langvarig virkning: Ved påvirkning af ACTH i uger eller måneder ses proliferation af zona fasiculata og zona reticularis. Ved langvarig kerne celle
Adrenalin!
suprafysiologisk behandling med glukokortikotider, vil den negative feedback på hypothalamus og hypofysen totalt slukke for ACTH-signalet, og der ses atrofi. Derfor er udtrapning af Noradrenalin (+)
binyrebarkhormoner meget væsentligt, for [ACTH] kan normaliseres og zona fasiculata og zona reticularis kan opnå en funktionel størrelse og kortisolproduktion.
Kortisol (glykokortikoider): 95% af plasma kortisol er bundet til transportproteinet CBG (corticosteroid-bindende-globulin), plasma-kortisols halveringstid er 100 min, frit kortisol er
aktivt men udgør en meget lille andel: Kortisol nedbrydes i bla. leveren ved reduktion, kløvning og konjugering og udskillelse via urinen. ! Kolesterol
Aktivt kortisol er fedtopløseligt, diffunderer over cellemembranen, binder til en type 1 steroidhormon-rceptor (MR receptor) i cytosol, diffundere til kernen, dimeriserer og nedbinder
sig til DNA, og påvirker DNA transkribtion. Kortisol er et langsomtvirkende stresshormon, der øger syntese af enzymer: ! StAR
Mitochondria
Kortisol vedligeholder blodglukose på bekostning af mange andre metabolismer: Kortisol fremmer lipolyse, glykogenolyse og glukoneogenese samt hæmmer musklers Glut-4
Kolesterol-!
syntese (glukose optag) mhp. at gå over til ketonstoffer forbrænding. Kortisol nedsætter proteinsyntesen, hæmmer sårheling og giver tendenser til blå mærker og fremmer Pregnenolon ! Kolesterol! :desmolase
knoglereabsorption. Kortisol øger puls og blodtryk (via catecholaminer), samtidig stimulerer cortisol EPO syntese og derved syntesen af erythrocytter. (Kortisol mangel medfører Aldosteron-!
anæmi). Kortisol er immunosupressivt og antiinflammatorisk: Kortisol hæmmer PLA2 (dvs. færre protaglandiner), nedsætter leukocyttal (Th-celler) og hæmmer fagocytose. Aldosteron! Corticosteron :synthase
Kortisol er et stresshormon, og kortisol hæmmer stress fornemmelse - for lavt corticosteroidniveau er assosieret med apati og depression.!
Cushings sygdom: Forøget kortisol syntese => forhøjet blodtryk, knoglenedbrydning (proteinmangel), blå mærker, strækmærker, højt blodsukker, højt insulin samt tendens til
unormal fedthobning.! aldosteron ! kortisol! androgener!
DHEA’s (androgener): ses karakteristisk ved adrenarchen (lige før pubertet) ses et peak i zona reticularis androgene hormonproduktion. Zona reticularis giver kvinder androgen syntiseres i:! syntiseres i:! syntiseres i:!
hormonproduktion, der er betydelige for bla. kønsbehåring og libido. Hirsutisme: Abnormalt forøget syntese af androgene hormoner i kvinders binyrer kan give mandlige Zona ! Zona ! Zona !
karaktertræk, skægvækst, øget kropsbehåring og kan medføre maskulinisering af de ydre genitalier, forstørrelse af klitoris, dysovulation og acne.! glumerulosa fasiculata reticularis
Renin-angiotensin systemet og høj [K+] regulerer zona glomerulosas syntese af aldosteron:!
17-hydroxy-!
Nyrens juxtaglomerulære cellers syntise og sekretion af renin stimuleres af: Lavt blodtryk, sympatiske stimuli og fald i NaCl diffusion i macula densa. Leveren syntiserer Pregnenolon DHEA
hydroxylase
pregnenolon
17,20-lyase
kontinuerligt angiotensinogen. Renin aktiverer angiotensinogen til angiotensin I. ACE aktiverer angiotensin I til angiotensin II, (ACE=angiotensin konverterende enzym, på lungernes 3ßHSD
17a-!
overflade). Angiotensin II: Stimulerer binyrebarkens syntese af aldosteron, virker vasokonstriktorisk (øger blodtryk), stimulerer til sekretion af ADH og fremmer trøstfornemmelse. 17-hydroxy-! Andro-!
Progesteron
Desuden øger angiotensin NaCl reabsorption i proximal tubulus. Høj [K+]: Stimulerer også binyrebarkens syntese af aldosteron.! progesteron stenedion
17ß-hydroxy !
Aldosteron (minealekortikotid): Plasma-aldosteron (t1/2=20min) binder med lav affinitet til albumin og CBG, inaktiverers i leveren via glukoronat-konjugering og udskilles via urinen. ! 21ß-hydroxylase steroid !
dehyrdo-!
Aktivt aldosteron i nyrerne: Opregulerer natrium reabsorption og nedregulerer kalium reabsorption. Aktivt aldosteron i plasma: øger (langsomt) cellulært optag af kalium, insulin og 11-deoxy-! 11-deoxy-! genase
Testosteron
adrenalin, derimod opregulerer hurtigt cellulært optag. Lav aldosteronkoncentration => hyperkalkæmi, for høj aldosteronkoncentration=> hypokalkæmi. Små forstyrrelser i [K+] ændrer corticosteron kortisol
plasmaosmolariteten, høj [K+] presser vand ind i cellerne, og sænker blodtrykket.! 11ß-hydroxylase
Aromatase
Genetisk betinget defekt i 21ß-hydroxylase hæmmer syntese af aldosteron og kortisol, manglen medfører øget ACTH og kortikotider-forstadier omdannes til androgener. ! Corticosteron
Minerale kortikotid og glykokortikotider er 94% vs. 100% homologe i deres DNA bindende område og har derfor til dels samme effekt på MR receptoren. Derfor har MR receptoren Aldosteron Kortisol Estradiol
i mineralkortikotiders målceller et enzym, 11ßHSD2, der omdanner kortisol til kortison og beskytter derved receptoren så den er tilgængelig for aldosteron. Kortison kan i
glukokortikotide målceller tilbagesyntiseres til kortisol af 11ßHSD1. 11ßHSD2 hæmmes af lakrids, og derfor kan kortisol nedbinde MRreceptoren på DNA og få samme effekt som
aldosteron, således øger lakrids blodtrykket.!
Binyre marven: Medulla syntiserer catecholaminer (adrenalin og noradrenalin): Som et særligt fremskudte ganglie, stimuleres sympatisk, dvs ikke af ACTH, se i øvrigt lek 35.
LEK 53: Insulin og glukagon

(B&D kap. 21+ B&L kap. 38)
Læs kapitlerne eller genlæs notater til metabolisme lektioner for at få alle detaljer. Metabolisme indgår i mange af lektionerne: (24(fødeoptag), 26(glykolyse), 27(glykogen og glukoneogenese),
28(TCA), 29(elektrontransportkæden), 30(fedtmetabolisme), 31(fedtsyntese), 32(kolesterolsyntese), 33(lipoproteiner), 34-35 (proteinnedbrydning) og 36(insulin og glukagon)).!
ATP er kroppens brændstof og fåes ved forbrænding af mad, enten direkte (absorptiv fase) eller fra lagrer (postabsorptiv fase). Ca. 40% af energien i maden går til ATPsyntese, resten tabes i varmeudvikling.!
Energi ind i cellen: !
Energioptag forgår ved optag af nærringsstoffer, bla. glukose via GLUT. Glukose nedbrydes (glykolyse) til 2 pyruat, her frigøres 2 ATP og 2 NADH+H. Det regulerende enzym er PFK-1.!
Aerob glykolyse: benytter oxidativ forsforylering i mitochondriet til at oxiderer NADH+H til NAD. !
Anaerob glykolyse: oxiderer NADH+H til NAD ved at reducerer pyruvat til laktat. Det sker i celler uden mitochondrier (RBC) og når energikravet overskrider syntesen af NADH+H. !
Glykolyse kræver NADP, der fåes fra pentose fosfatvejen. Reducerede koenzymer produceret i cytosol importeres til mitochondriet via glycerolfosfat-slusen eller malat-aspartatslusen. se lek 29.!
Pyruvat-dehydrogenasekomplekset:!
Pyruvat dehydrogenase (PDH) er afhængig af CoA, FAD, NAD, og vitaminerne: B1, B2, B3 og B5. PDH hæmmes af ATP, NADH og Acetyl-CoA. Høj PDH aktivitet => ophobning af ATP og NADH.!
Pyruvatcarboxylase (PC) er afhængig af ATP, CO2 og biotin (koenzym). PC fremmes af acetyl-CoA.!
TCA: Omsætter karbonskeletter ved lavt energiniveau: NAD og ADP stimulerer isocitratdehydrogenasen= fremmer TCA. TCA, der starter ved acetyl-CoA er ikke glukogen, da der fraspaltes 2CO2, alle
intermediater indtrådt efter CO2 fraspaltning er glukogene, da de giver overskud (malat, via glukoneogenesen). TCA (reducererde koenzymer), frigiver via elektrontransportkæden (oxidativ fosforylering) ATP.!
Fedt og aminosyrer importeres i cellen, aminosyrerne transamineres og nedbrydes til pyruvat, acetyl-CoA eller andre TCA intermediater og indgår i TCA. Fedt importeres til mitochondiret via carnetin-fosfat-
slusen og nedbrydes via ßoxidation til acetyl-CoA. Transaminationen af aminosyrerne flytter aminogruppen og denne kan udskilles i ureacyklus.!
Oplagring i glykogen og fedt: Glykogen oplagres i muskler og leveren, det regulerende enzym er glykogensynthase, glykogen synthase opreguleres allosterisk af høj substratkoncentration fx. pga høj
glukokinase-aktivitet..!
Energioverskud: NADH hæmmer TCA på isocitratdehydrogenase, => citrat ophobes (isomeriseret fra isocitrat). !
Citrat exporteres til cytosol og syntiseres til fedt, intermediatet, malonyl-CoA hæmmer carnetin-fosfat-slusen, og sikrer syntiseret fedt ikke forbrændes. Fedtsyresyntesens regulerende enzym Fedtsyre-
synthase-komplekset (FAS) kræver NADPH, og dette fåes overvejende fra pentosefosfatvejen. Leveren samler fedtsyrerne til triglycerider og exporterer dem med VLDL til adipøst væv.!
Energi ud i kredsløbet:!
Leveren opretholder blodglukose og kan nedbryde sit glykogenlager regulerende enzym: glyklogenfosforylase, glukose frigives til blodet, via leverens glu-6-fosfatase. Musklernes glykogen går kun til eget
forbrug (glu-6-P=>glykolyse). Alle celler kan de novo syntiserer glykose, men leveren gør det i omfattende grad for at supplere blodsukkeret. !
Glukonogenese ud fra glycerol, laktat eller aminosyrer under forbrænding af fedt (giver energi). Glycerol kan træde ind cytosolært, laktat og aminosyrer skal mitochondrielt forbrændes i TCA og træde ud som
malat, der kan opbygges til glukose. Graden af glukoneogenese og glykolyse er under kontrol af hormonerne insulin og glukagon især reguleret på trinnet: !
glykolyse<=! Fru-1,6,BP2 <=> Fru-6-P! =>glukogneogenese. ! og ! glykolyse<=! Fru-2,6,BP2 <=> Fru-6-P! =>glukogneogenese.! !
Glukagon fosforylerer (aktiverer) Fru-2.6BPase -P, der forskyder Fru-2,6,BP2 => Fru-6-P. Glukagon aktiverer samtidig Fru-1,6BPase, der forskyder: Fru-1,6,BP2 => Fru-6-P. Netto fremmer glukoneogenesen.!
Insulin defosforylerer (aktiverer) PFK-2, der forskyder Fru-2,6,BP2 <= Fru-6-P. Fru-2,6,BP2 aktiverer allosterisk (insulin øger aktiviteten) PFK-1 og forskyder Fru-1,6,BP2 <= Fru-6-P. Netto fremmer glykolysen.!
Ketogenese: Leveren kan ikke udvinde energi fra ketonstoffer, men det kan de perifære væv, da de har enzymet thiofosferase. For at forsyne kroppen med energi kan leveren nedbryde glukose, fedtsyrer
eller amiosyrer til acetyl-CoA. Der kan omdannes til acetoacetat og ß-hydroxybutyrat, der exporteres via blodbanen til perifære væv, der kan optage det, tilbagedanne det til acetyl-CoA og lade det indgå i TCA.!
Insulin: Insulinreceptoren (IR) er en homodimer tyrosinkinase, der ved ligation krydsfosforylerer og rekruterer proteiner. IR rekruterer proteiner, der aktiverer MAPK (mitogen aktivated protein kinase), der
påvirker genexpression, via fosforylering og nedbinding til DNA af transkribtionsfaktoren SREBP-1C.!
IR rekruterer IRS (insulin receptor substrate), der PI3K, der fosforylerer PIP2=>PIP3 og aktiverer PKB. Insulin defosforylerer via PKB enzymer og regulerer enzymaktivitet og fremmer bla. translokation af
GLUT 4 til membranen.!
Leveren!
1) Fanger intracellulær glukose, ved at øge expressionen af glukokinase, og undertrykke expression af Glu-6-Pase,.!
2) Hæmmer glykogenolysen, ved at hæmme expressionen af glukagon fosforylasen. Fremmer fremmer glykogenesen, ved at fremme expressionen af glukokinase, allosterisk fremmer glykogen synthase.!
3) Fremmer glykolysen, bla. ved at øge akiviteten af PFK1, øge [Fru-2,6,BP2], der allosterisk aktiverer PFK-1 og hæmmer Fru-1,6-BPase. !
4) Hæmmer glukoneogenesen: ved at fremme aktiviteten af pyruvatkinase og PDH, og presser glykolysen mod acetyl-CoA, samtidig hæmmer insulin expressionen PEPCK, og undertrykker derved
glukoneogenesen.!
5) Fremmer TG syntesen: ved tilrådighedsværelse af store mængder glukose, der omdannes til acetyl-CoA, og pga. blokeret glukoneogenese, må træder ud af TCA som citrat. Insulin skaber en stor
mængde substrat for fedtsyresyntese, dvs. aktiverer allosterisk fedtsyresyntese. Desuden fremmer insulin expressionen af ATP-citrat lyasen: citrat=> acetyl-CoA + oxaloacetat. Insulin fremmer expressionen
og aktiveringen af acetyl-CoA carboxylase, der starter fedtsyresyntesen udfra acetyl-CoA, insulin fremmer også expression af FAS, der driver selve fedtsyresyntesen. Insulin fremmer også expressionen af
G6P dehydrogenase, der starter pentosefosfatvejen og frigør NADPH, der er nødvendigt i fedtsyresyntesen. Glykolysen (kraftigt fremmet af insulin) frigiver glycerol-3-P, der er nødvendigt for TG-syntese.!
6) Insulin tilbageholder VLDL i den absorptive fase, hvor blodet er fyldt med kolymikroner.!
Perifære væv!
1) Insulin fremmer GLUT4 i muskler og fedtvæv fremmer insulin (både syntesen og integrationen).!
2) Insulin fremmer expressionen af LPL og TG syntese i de adipøse væv, ved at fremme expression og fremmer glykolysen mhp. at skabe glycerol-3-P til at at syntisere TG udfra fedtsyrerne LPL spalter. !
3) Insulin hæmmer den hormonsensitive lipase, der ellers ville nedbryde fedtet.!
Glukagon: Virker som antiinsulin: fremmer blodglukose via øget glykogenolyse og glukoneogenese og samtidig hæmme glykolyse og glykogenese. Glukagon hæmmer leverens fedtsyresyntese udfra sukker. !
Catacholaminer (adrenalin og noradrenalin): Hæmmer syntese af insulin via a2-adrenære receptorer og fremmer syntesen af glukagon via ß2-adrenære receptorer.
LEK 54: Gonade-aksen

Manden og Kvinden:!
(B&D kap. 40 + B&L kap. 43)
Hypothalamus: frigiver GnRH (lille polypeptid, 10 aminosyrer), på en pulserende måde.!
Adenohypofysen: Gonadotrope celler responderer på GnRH, via en G-proteinkoblet receptor, der aktiverer fosforlipase C, der spalter PIP2 til DAG og IP3. DAG aktiver PKC, IP3 mobiliserer calcium og aktiverer også PKC. PKC
fosforylering øger syntese og frigivelse af LH og FSH. Ved afgivelse af GnRH en gang i timen, stimuleres overvejende LH syntese, ved en gang pr. tre timer overvejende FSH syntese. Normalvis blandet. !
Netto: GnRH stimulerer sekretion af FSH og LH (gonadotropinerne). Testosteron, DHT og E2 har negativ feedback hypothalamus og hypofysen (sænker sekretion af GnRH fra hypothalamiske neuroner og sænker expressionen af
LH-ß og GnRH receptoren), der er en undtagelse ift. østrogen, se under punktet hormonbalance.!
Mandens gonader, testis: Er et stationært koncept, med sertoliceller, der stimulerers af FSH og leydigceller, der stimuleres af LH.!
Sertoliceller har receptorer for FSH og testosteron: FSH binder på en Gs-proteinkoblet receptor, der aktiverer en adenylatcyklase: ATP=>cAMP, der aktiver PKA, der får effekt:!
(FSH og testosteron stimulerer nurse-cell oprgaven (bla. ABP syntese), imens kun FSH stimulerer syntesen af inhibin).!
Sertoliceller producerer ABP (androgenbindende protein), der sikrer en høj lokal koncentration af androgene hormoner. De producerer sæd-væske og fagocyterer residuallegemer (rester fra meisoen). Sertoliceller forhindrer
embryologisk udvikling af den kvindelige kønshang (den mühllerske tragt), ved at secenerer AMH (anti mühllers hormon). Sertoliceller udtrykker aromatase (CYP19), der kan omdanne testosteron til E2 (estradiol-17ß).!
Sertoliceller producerer inhibin=> negativ feedback på hypofysen, sænker specifikt FSH sekretion. Sædceller har recetor for E2 (estradiol-17ß er afgørende for normal spermatogenese).!
Leydigceller har LH-receptor: LH binder på en Gs-proteinkoblet receptor, der aktiverer en adenylatcyklase: ATP=>cAMP, der aktiver PKA, der får effekt:!
(LH øger hydrolyse af kolesterol-estre, expression af StAR, steroidsyntiserende enzymer, især kolesterol-desmolase, LDL- og HDLreceptorer. Og på lang sigt fremmer LH vækst og proliferation.)!
1) Leydigceller syntiserer kolesterol de novo, optager det via LDL-receptorer og via HDL-receptorer (scavenger receptor B1). Kolesterol oplagres i kolesterolestre via ACAT. 2) Kolesterol til syntese af hormon frigøres via
kolesterol-ester-hydrolase og transporteres til mitochondriet via StAR, og koncerteres i mitochondriet til pregnenolon (af kolesterol-desmolase). 3) Pregnenolon transporteres til cytosol til ER og konverteres: til progesteron (af 3ß-
HSD (3ß-hydroxysteroid)), til 17-hydroxy-progesteron (17a-hydroxylase), til androstenedion (af 17,20-lyase). Androstenedion konverteres til testosteron af et enzym, specifikt for leydigceller, (17ß-HSD type 3). 4) Testosteron
diffunderer fra leydigcellerne til tubuli/sædgangene og er afgørende for nødvendige for normal spermatogenesis. Tubulær koncentration af testosteron er ca. 100x koncentrationen af frit testosteron i blodet. En lille andel
koncerteres af sertolicellernes aromatase til estradiol-17ß, der fremmer sædcellernes udvikling i spermatogenesis. 5) Testosteron exporteres til blodet og 60% bindes til SHBG (sex hormon bindende globulin), 38% til albumin og
2% er frit aktivt testosteron. Frit testosteron kan konverteres i de perifære væv, især i fedtvæv (af CYP19) til E2 eller i prostata og genitial hud (af 5a-reduktase) til dihydroxytestosteron (DHT).!
Testosteron og DHT virker på samme receptor: Testosteron og DHT virker på AR (androgen receptor, en type 1 steroid receptor), der ligger i cytoplasma bundet til HSP (chaperon). Ved ligation (testosteron-AR eller DHT-AR)
frigøres ligand-AR og translokeres til kernen, dimeriserer og binder til ARE (androgen response element). Ligand-AR-ARE rekruterer koaktivatorer og generelle transkribtionsfaktorer og fremmer genexpressionen.!
Androgeners effekter (90% Testosterons, 5% DHT, 5% DHEA og 0,2% Estradiol-17ßs): Androgener konjugeres i leveren med glukoronat eller sulfateres og udskilles med urinen.!
Embryonal udvikling af kun mandlig kønstragt. Udvikling af CNS. Udvikling af mandlige karaktertræk. Anabolsk (muskelopbyggende) EPO frigivende og meget mere. Stimulerer normal spermatogenese, opretholder af mandlige
karaktertræk og libido. Reducering af testosteron til DHT giver anabolistisk effekt, bla. ift. vækst i muskelmasse.!
Errektion: N. cavernosus frigiver NO, der diffunderer over cellemembrane og aktiverer guanylyl cyklase, der katalyserer GTP=>cGMP. Normalvis katalyserer type 5 fosfordiesterase: cGMP=>GMP (dette kan hæmmes med type 5
PDE inhibitatorer, fx. viagra). cGMP formindsker intracellulær [Ca2+] og fører til afslapning af karvæggen, der øger blodudstrømningen i de carvanøse sinusoider og fører til sammenpresning af de carvernøse vener, dvs. hæmmer
blodtilbageløb (dette kan også opnåes ved kontraktioner i muskulatur i radix penis). Samlet medfører det errektion, der er en nødvendighed mhp. aflevering af sæden nær cervix. !
Kvindens gonader: Ovarierne, foliklens udviklingstadier: Er et periodisk koncept, der løbende udskiftes og varierer i hormonproduktion.!
1) Primordal folliklen "vågner" og bliver en 2) preantral folikel (primær og sekundær folikel) -karakteriseret ved der intet antrum er. I disse stadier secenerer oocytten ECM med tre glykoproteiner ZP1, ZP2 og ZP3, disse
danner zona pellucida. Vækst og differentiation reguleres af oocytten via sekretion af parakrine faktorer. Granulosacellerne har FSH receptor (men da FSH er lav i denne periode, er deres vækst afhængige af oocyttens parakrine
sekretion), i den preantrale fase har de ingen hormonproduktion. I den sekundære folikel er de yderste granulosaceller differentieret til thecaceller. Thecacellerne har LH receptor og syntiserer androgener. Thecacellerne er
homologe med mandens leydigceller ift. syntese og stimulation, men har ikke samme høje 17ß-HSD niveau, så de syntiserer overvejende androstenedion, på nuværede tidspunkt har de minimal hormonproduktion. 3) Antral
folikel er karakteriseret ved udviklingen af et antrum, i den forbindelse navngives de yderste granulosaceller (mod basallamina), murale granulosaceller celler, de forbliver i ovariet efter ovulation og syntiserer steroidhormoner
(corpus luteum), de indre granulosaceller (cumulusceller) binder til zona pellucida og danner corona radiata. Stigningen i FSH før menstruation (slutning af sidste cyklus) stimulerer granulosacellernes proliferation, og syntese af
LH receptorer samt enzymet aromatase. FSH stimulerer de murale granulosaceller til at syntiserer inhibin, der har negativ feedback på FSH, dette medfører en udvælgelse af den mest FSH følsomme folikel (den som holder
længst). Selv i små mængder LH stimulerer thecacellerne til øget kolesteroloptag og androgen-syntese. Androstenedion diffunderer over basallamina til granulosacellerne, hvor det syntiseres via aromatase til
estradiol-17ß (E2). E2 og androstenedion diffunderer ud i blodet. 4) Dominant folikel (Graffsk folikel): Efter udvælgelsen af gameten udtrykker både granulosaceller og thecaceller LH receptorer, her betegner “stigma”
udbulingen på ovariet, der hvor den dominante folikel sidder. 5) Ovulation: LH-bølgen inducerer frigivelse af inflammatoriske cytokiner og hydrolytiske enzymer fra theca- og granulosaceller, der nedbryder den epitheliale væg
rundt om stigma. Bindingen af cumulus-cellerne til de murale granulosaceller degenerer. Oocyttens cumulusoverflade sikrer let transport gennem æglederne og giver sædceller gode betingelser, da deres membranhyaluronase
lader dem pennetrere oocytten, pennetration frigiver calcium, der forsejler overfladen. 6) Corpus luteum dannes ved nedbrydning af de murale granulosaceller nærmest karvæggen og granulocacellerne sekretion af angiogene
faktorer (fx. vascular endotheliel vækst faktor, VEGF), inducerer karforsyning til corpus luteum. (Dannelsen af corpus luteum=Luteinisering). Thecacellerne i corpus luteum har LH receptor og syntiserer androstenedion.
Granulosacellerne i corpus luteum har LH receptor, de laver ‘de novo’ syntese af progesteron og syntiserer E2 ud fra thecacellernes androstenedion. Progesteron forhindrer en nyt LH bølge. Corpus luteum går til grunde efter ca
14. dage, hvis ikke et embryon implementeret i uterus og secenerer hCG (human chorion gonadotropin). Uden hCG nedbrydes corpus luteum til corpus albicans.!
Hormonbalance: (i perioden dag 0 til 28, med dag 0 = første menustrationsdag)!
Dag 26: Corpus luteums død medfører ophør af produktion af østrogen og progesteron. Dag 0: Menustration, frastødelse af endometrieslimhinde. FSH og LH stiger en lidt, da corpus luteums inhiberende effekt er væk. !
Dag 0-14: Ovariets nye foliklers thecaceller stimuleres af LH til at producere androgener, og FSH stimulerer granulosacellerne til at syntisere østrogen ud fra androgener. Østrogen hæmmer frigivelsen af FSH og LH, derfor
overlever kun foliklen med den bedste LH og FSH affinitet, denne producerer stigende mængder af østrogen. Lav østrogen hæmmer LH (negativ feedback). Høj østrogen fremmer LH (positiv feedback => LH bølgen).!
Dag 14: LH bølgende medfører ovulation og fremmer dannelsen af corpus luteum, bla. angiogenese. Dag 14-28: Corpus luteum syntiserer progesteron og østrogen. Progesteron hæmmer den positive feedback af høj østrogens,
dvs. den hæmmer LH. I denne periode er LH og FSH lave, imens østrogen og progesteron er relativt høje, i hele corpus luteums levetid, stimuleret af det basale (lave) LH niveau. Ved graviditet (hCG fra embryon) forlænges
corpus luteums levetid, ved en LH lignende stimulation, ellers dør det omkring 14 dage efter ovulationen.!
Østrogener (heraf e2 mest potent). transporteres bundet; 60% på SHBG, 20% på albumin, 20%frit (aktivt). Østrogener nedbrydes som testosteron gør, den store frie andel medfører at halveringstiden er lavere end testosterons.!
Østrogener er afgørende for sekundære kønskaraktertræk, ovulation, forberedelse af endometriel modtagelighed for embryon (sammen med progesteron, der også stimulerer vækst af brystvæv, og gør slimproppen i cervix sej/
lukket igen i den luteale fase). Fraværet af kromosom Y=> fraværet af testis=> fravær af AMH, er essentielt for at undgå de wolfste gange (mandlige kønstragt) udvikler sig. Ingen AMH => kvinde.!
Påvirker leveren til at sænke plasma LDL og øger plasma HDL. Østrogen stimulerer calcium absorption fra tarmen og øger osteoblast overlevelse og osteoklastapoptose, ved at påvirke osteoblasterne til at frigive OPG.!
Ved menupausen ophører kvindes produktion af kønshormon over meget kort tid. Der er ikke nogen menupause for mænd, men den livslange syntese af kønshormon giver forstørret prostata.

Medicinsk Biokemi

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Medicinsk Biokemi

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

J.B. Glenting, 2013.

Skal jeg kunne alt biokemi? - NEJ!

Metabolic Pathways - her starter reaktionerne:

Kap. 40: Eicosanoider ved

LEK 18: Aminosyrer, proteiner og blod.

LEK 19: Oxygentransport.

LEK 20+21: Katalytiske proteiner - enzymer

LEK 22+23: Biokemiske metoder

LEK 24: Membraner, transport og mave-tarmkanalen.

LEK 25: Vitaminer og mineraler.

LEK 26: Glykolyse, pentosefosfatvejen og antioxidanter.

LEK 27: Kulhydrat oplagring og syntese.

(B&D kap. 13)

LEK 28: TCA, citronsyre cyklus

LEK 29: Oxidativ metabolisme

Glyc-3-P DH: Glycerol-3-P dehydrogenase

Koenzymer udenfor mitochondriet kommer ind i mitochondriet af to 5H + 2H + 2H

indre mitochondriemembran dehydrogeneres ved FAD til FADH2. Netto P i P i

overføres NADH+H+ til FADH2 i mitochondriet.

malat i cytosol og fra malat til oxaloacetat mitochondriet, samt NADH+H +

LEK 30: Oxidativ metabolisme af fedt

LEK 31: Biosyntese og oplagring af fedtsyrer

LEK 32: Biosyntese af kolesterol og steroider.

LEK 33: Lipoproteiner og lipidtransport

4) De LDLoverfyldte makrofager (skumceller) dør af forspisning og frigiver Perifære væv HTGL

LEK 34: Biosyntese og nedbrydning af aminosyrer

LEK 35: Metabolisme og biosyntese af aminosyrer og

tetrahydrobiopterin), ved PKU er enzymet phenylalaninhydroxylase defekt. Ved

blodhjernebarierrens transportere => mental retardering. Ketonen af ! Histidin

phenylalanin, phenylpyruvat, kan måles i blodet. Behandlingen er diet uden ! His

phenylalanin men med suppelement af tyrosin.

LEK 36: Hormonel regulation af metabolisme og glykæmi

LEK 37: Nukleotider og DNA

LEK 38: Ribonukleinsyrer

LEK 39: Proteinsyntese og nedbrydning

LEK 40: Homeostasen (B&D kap. 7)

5) Koagulationshæmmere beskytter kredsløbet mod overdreven koagulation.! Ca2+

LEK 41: Regulation af genekspression

LEK 42: Musklers energimetabolisme og kontraktion

LEK 43: Rekombinant DNA teknologi og Genomics

LEK 44: Immunforsvaret - side 1/2

LEK 44: Immunforsvaret - side 2/2

LEK 45: leverens rolle i metabolismen

LEK 46: Almen endokrinologi

LEK 47: Den extracellulære matrix (ECM)

LEK 48: Calcium og knoglemetabolismen

LEK 49: Komplekse kulhydrater, glykoproteiner og lipider

LEK 50: Thyoidea-aksen,

Metabolic Pathways hjælper ikke

Cellecyklus: ! ! G1 ! =>! S! =>! G2! =>! M! => G0/G1! binding af P P

Metabolic Pathways hjælper ikke

LEK 53: Insulin og glukagon

LEK 54: Gonade-aksen

You might also like